Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

Transkript

1 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I Sund livsstil for børn og unge 5 Sund livsstil for ældre 6 Sundt arbejdsliv 6 Patientrettet forebyggelse 7 Social lighed i sundhed 8 Sundhed i fysisk planlægning og miljø 9

3 Sundhedspolitikkens vision Køge Kommunes sundhedspolitik blev vedtaget i Byrådet i oktober Her blev det fastlagt, at forebyggelse og sundhedsfremme skal spille en strategisk rolle i kommunens udvikling. Visionen i sundhedspolitikken er, at Køge Kommune skal være en kommune, hvor sundhed og trivsel er fundamentet i udviklingen af en attraktiv kommune at bo, leve og arbejde i. Visionen bygger på det brede sundhedsbegreb. Sundhed handler om både fysisk, psykisk og social trivsel - og om at have mulighed for at leve det liv, vi gerne vil. Sundhed er således andet og mere end fravær af sygdom og svækkelse. Visionen bygger på et menneskesyn, der giver den enkelte borger et aktivt ansvar for egen og familiens sundhed. Det er borgernes lyst og evne til at gennemføre og fastholde en beslutning om sunde valg, der er afgørende. Byrådet i Køge Kommune vil arbejde for at skabe gode rammer for, at borgerne kan træffe sunde valg hele livet. Borgerne skal opleve, at: Det er nemt og naturligt at foretage sunde valg uanset alder, køn, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet eller etnisk baggrund Sundhed tænkes ind i planlægning og i kommunale aktiviteter, hvor det er relevant Sundhed og trivsel løftes i et samspil mellem borgerne, kommunen, sygehusvæsenet, private leverandører og frivillige organisationer. Fra vision til virkelighed Sundhedspolitikken har lagt grobunden for, at der arbejdes på tværs med sundhed og at sundhed bruges som middel i kommunens kerneydelser. Dette arbejde skal udvikles yderligere i de kommende år. Denne sundhedspolitiske handleplan skal være med til at virkeliggøre visionen i årene Handleplanen indeholder de vigtigste indsatsområder og udstikker kursen for, hvordan Køge Kommune imødekommer de kommende års sundhedspolitiske udfordringer. Velfærd på nye måder Presset på velfærdssamfundet kræver nye løsninger og en aktiv sundhedspolitik kan være en del af nytænkningen i velfærd på nye måder. Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering kan være middel til fastholdelse af borgere i uddannelse og arbejde, så færre skal leve af overførselsindkomster; det kan være middel til en aktiv aldring, så flere kan klare sig selv; og det kan være et middel til at socialt udsatte ikke rammes af kroniske sygdomme og til at bryde negativ arv, hvad angår sundhed. Sundhed som middel er grundlaget for prioriteringen i denne sundhedspolitiske handleplan, hvor der satses på: Nytænkning af det nære sundhedsvæsen så borgerne oplever et effektivt, kompetent og sammenhængende behandlings- og rehabiliteringsforløb gennem fælles løsninger, hvor primær- og sekundærsektoren samarbejder på tværs. Hverdagsrehabilitering så borgerne hjælpes til at klare sig selv i stedet for at få hjælp fra andre. Tankegangen om at det er bedst at kunne selv skal bredes ud, så hjælp til selvhjælp tænkes ind i de ydelser, hvor det er muligt på handicap-, psykiatri- og ældreområdet. 3

4 Det aktive medborgerskab med prioritering af nye former for samarbejde mellem fagfolk og frivillige kræfter, der hjælper mennesker der er socialt- og sundhedsmæssigt udsatte. Sundhed til sygdomsramte så borgere uden for arbejdsmarkedet på grund af sygdom kan komme sig hurtigere gennem en helhedsorienteret indsats. Sundhed til socialt udsatte hvor Køge sætter dagsordenen med nye metoder til sundhedsfremme og forebyggelse i det boligsociale arbejde. Satsning på det sunde børne- og ungeliv hvor et godt fysisk miljø i dagtilbud, skoler, fritidstilbud og i det offentlige rum skal være med til at gøre bevægelse til en fast del af dagligdagen. 4

5 De politiske mål og fokus i Nedenfor er en oversigt over de indsatser, Køge Kommuner prioriterer de næste tre år fra 2012 til 2015 fordelt under de politiske mål besluttet i Sundhedspolitikken. Sund livsstil for børn og unge Styrke børn og unges handlekompetence i forhold til at træffe sunde valg og udvikle sunde vaner. Sikre rammer, så børn og unge trives, spiser sundt og er fysisk aktive gennem idræt, leg og bevægelse. Mindske andelen af overvægtige børn Skoler, dagtilbud og sundhedsplejersker arbejder med bevægelse og sund kost med det formål at nedbringe andelen af børn, der udvikler overvægt. Gennemsnittet for overvægtige børn i samarbejdskommunerne er 12,5 procent, mens andelen af overvægtige er 13,8 procent i Køge Kommune. Effekten af den styrkede indsats i forhold til kost og bevægelse forventes at være færre overvægtige i ind- og udskolingen. Udvikling af børnenes motorik I dagtilbuddene sættes der fokus på at udvikle børn med motoriske problemer. Effekten forventes at være, at flere børn udvikler sig bevægelsesmæssigt og får bedre trivsel. Leg og bevægelse i skolegården For at skabe mere bevægelse i pauserne og give bedre mulighed for bevægelse i undervisningen, bliver børns bevægelse tænkt systematisk ind i den fremtidige renovering af skolegårde og legepladser. Tobaksforebyggelse målrettet unge Via skolers rygepolitik og rygestoprådgivere på skoler og ungdomsuddannelser bliver der lavet en målrettet indsats for at børn og unge ikke starter på at ryge eller stopper igen. Effekten forventes at være færre unge der ryger. Tidlig indsats til unge med misbrugsproblemer Der udvikles et tværgående samarbejde til tidlig indsats til unge med misbrugsproblemer. Effekten forventes at være flere unge der kommer ud af deres misbrug. Solpolitik - forebyggelse af hudkræft Der udarbejdes en solpolitik med retningslinier for sunde vaner i solen. Effekten forventes at være reduceret risiko for hudskader og kræft i huden, især modermærkekræft og hudkræft. Kræft i huden er blevet den hyppigste kræftform i Danmark på grund af uhensigtsmæssige sol- og solarievaner. 5

6 Sund livsstil for ældre Styrke ældre borgeres velvære og funktionsevne i det daglige gennem en sundhedsfremmende indsats med særlig vægt på fysisk aktivitet og sund kost. Styrke de ældre borgeres netværk og aktive deltagelse i samfundslivet. Satsning på hverdagsrehabilitering Borgere der modtager hjemmehjælp får visiteret en intensiv hjælp i form af træning, så de styrkes til at klare sig selv. Effekten forventes at være styrket funktionsevne og livskvalitet og flere ældre der kan klare sig selv med mindre hjemmehjælp. Fællesskab for ensomme ældre Samarbejde med foreninger og frivillige om videreudvikling og rekruttering af besøgsvenner, så ufrivilligt ensomme ældre får flere kontaktmuligheder. Der udarbejdes en oversigt over frivillige tilbud til brug for vejledning. Effekten forventes at være at flere får en besøgsven eller kommer med i et fælleskabsskabende tilbud. Tværgående forebyggelse af faldulykker Der udarbejdes handleplan for faldforebyggelse med klare procedure for tidlig opsporing, faldregistrering og samarbejde med almen praksis og sygehus. Effekten forventes at være færre indlæggelser med brud efter fald. Kost og bevægelse til sundere aldring Indsatsen understøtter sundheden til seniorer, der bor hjemme og ikke får personlig eller praktisk hjælp, men som vil have gavn af viden om kost og mere bevægelse. Effekten forventes at være at flere seniorer får motion og bevægelse i dagligdagen. Sundt arbejdsliv Medvirke til at skabe sunde arbejdspladser med fokus på livsstil, arbejdsmiljø og arbejdspladsens sociale ansvar. Sundhedstimen til private virksomheder Der afholdes temadage målrettet de virksomheder, der vil vide mere om sundhedsfremme på arbejdspladsen, nedbringelse af sygefravær, arbejdet med et sundt arbejdsmiljø, tobak og alkoholforebyggelse og andet relevant viden til virksomhedernes personale- og sundhedspolitik. Effekten forventes at styrkelse af lokale virksomheders arbejde med sundhed i arbejdslivet. 6

7 Patientrettet forebyggelse Give borgerne med kronisk eller langvarig sygdom samt pårørende hjælp til at håndtere sygdom og dagligdag. Sikre sammenhængende patientforløb i et samspil mellem læge, sygehus og kommune. Opfølgende hjemmebesøg til sårbare ældre I samarbejde mellem Køge Sygehus, almen praksis og kommunen afprøves opfølgende hjemmebesøg, hvor skrøbelige ældre borgere får hurtigt besøg af egen praktiserende læge og hjemmesygeplejerske efter udskrivning fra sygehuset. Effekten forventes at være bedre udskrivningsforløb og færre genindlæggelser hos de personer, der får opfølgende hjemmebesøg. Bedre udskrivning fra sygehus Sammen med sygehusene i Køge og Roskilde etableres et tættere samarbejde, der skal møde skrøbelige patienter allerede under indlæggelse, så udskrivning til eget hjem sker mere koordineret og sammenhængene. Effekten forventes at være færre indlæggelsesdage efter færdigbehandling. Rehabilitering til borgere med kronisk sygdom Der tilbydes rehabiliteringsforløb til borgere med diabetes, KOL, hjerte-kar sygdomme og kræft. Forløbene er en blanding af fysisk træning og temamøder om hverdagens udfordringer med kronisk sygdom. I samarbejde med frivillige instruktører tilbydes kurser i lær at leve med kronisk sygdom og lær at tackle kroniske smerter. Effekten forventes at være større livskvalitet for borgere med kroniske sygdomme. Hjælp i hjemmet til borgere med KOL Som supplement til rehabilitering tilbydes borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og deres pårørende at bruge ny velfærdsteknologi som hjælp til selvhjælp. Effekten forventes at være at borgere med KOL opnår den højest mulige funktionsevne og livskvalitet i hverdagen samt at færre indlægges eller genindlægges. Elektronisk kommunikation på tværs Til bedre koordinering af patientforløbet implementeres elektronisk kommunikation mellem sygehuset, almen praksis og kommunen. Effekten forventes at være hurtigere og mere smidig koordinering mellem sektorer. 7

8 Social lighed i sundhed Fremme den sociale lighed i sundhed med udgangspunkt i den borgergruppe med den korteste uddannelse og den laveste indkomst. Styrke socialt udsatte gruppers nedværk og integration i lokalsamfundet og på arbejdsmarkedet. Sundhedsfremme i udsatte boligområder Sund Zone i Ellemarken er laboratorium for fremtidens medborgerskab, hvor beboerressourcer mobiliseres til fællesskabet og til bedring af den enkeltes sundhed. De fremtidige samarbejder med boligselskaber understøttes af sundhedsfremme og fokus på at være aktiv i eget liv, hvor erfaringer fra Ellemarken inddrages. Sundhed til stress og depressionsramte Tværgående samarbejde mellem sundhedsområdet og arbejdsmarkedsområdet med fokus på stigningen af borgere der sygemeldes og falder ud af arbejdsmarkedet på grund af psykiske lidelser. Effekten forventes at være større effekt i indsatsen for borgere, der skal tilbage til arbejde. Fokus på risikoadfærd Medarbejdere der har daglig kontakt til udsatte borgere bliver klædt på med viden om, hvordan de kan hjælpe borgere med en kort samtale om alkohol, rygning eller svær overvægt. Effekten forventes at være en systematisk indsats i forhold borgere med risikoadfærd og større bevidsthed om alkoholens og rygningens og den svære overvægts indvirkning i forhold til de store folkesygdomme og medicinforbrug. Hverdagsrehabilitering til psykisk syge Mange socialt udsatte er motiverede for en sundere adfærd, men de har brug for særlig støtte. Derfor arbejdes der med målrettede indsatser til borgere med psykiske lidelser, hvor fysisk aktivitet, kostvejledning og rygestop har effekt på medicin brugen og den daglige trivsel. Sundhed og trivsel til frafaldstruede unge Samarbejde med erhvervsuddannelser om styrket sundheds- og trivselsindsats for frafaldstruede unge, herunder udvikling af undervisningsmiljøet med sport, kost og fysisk udfoldelse. Effekten forventes at være sundere livsstil samtidig med at fravær mindskes og mødedisciplin forbedres. Hjerneskadeteam til tværgående indsats Der etableres et hjerneskadeteam der på tværs i kommunen, i samarbejde med København Syd og i samarbejde med BOMI skal sikre bedre forløb for borgere med erhvervet hjerneskade. Effekten forventes at være en hurtigere og mere effektiv rehabilitering. 8

9 Sundhed i fysisk planlægning og miljø Styrke fysisk aktivitet ved at sikre gode rammer for aktiv transport. Styrke muligheden for at være aktiv i naturen ved at sikre let adgang til grønne og blå områder samt friluftsliv. Sikre sundhedsmæssigt fokus i den fysiske planlægning og højt niveau i miljøbeskyttelse. Handleplan for fremtidig cykeltransport Handleplanen skal fremme aktiv transport ved en samlet strategi, der sætter fokus på, hvordan cyklisme udbredes i Køge Kommune, herunder gode cykelvaner for børn og unge. Effekten forventes at være flere gode leveår, fordi flere borgere tager cyklen som transportmiddel. Leg og bevægelse i det offentlige rum Muligheden for leg og bevægelse i det offentlige rum kan understøttes ved at holde legepladser og skolegårde åbne efter lukketid. Det undersøges om der kan gives adgang til legepladser og skolegårde efter lukketid. Ligeledes undersøges muligheden for at benytte ledige haltider til fysisk aktivitet (via elektronisk tilmelding). Ved planlægning af anlæg indtænkes forbedring af muligheder for leg og bevægelse. Effekten forventes at være bedre rammer for leg og bevægelse. Nem adgang og mere brug af grønne og blå områder Ved borgerinddragelse skabes et billede af, hvordan kommunen sikrer nem adgang til og mere brug af grønne og blå områder, fx ved gode placering af bænke, inspiration til rundture, mere tilgængelighed og information om mulighederne. Effekten forventes at være bedre mulighed for fysisk aktivitet. Synlighed og sammenhæng i stisystemet Kortlægning og kommunikation af nuværende stier og anlæggelse af nye sammenhængende stisystemer (gåruter, cykelruter til transport og rekreation) samt cykelruter til omegns-kommuner skal skabe bedre mulighed for aktiv og rekreativ transport. 9