At flæbe ind i en skærm

Navn: Lena Guldin Henningsen Randi Høj Møller Studienr.: Sya10910 Sya 11279 Modul/semester: 14 Hold: Feb11 Vejleder: Bente Reggelsen Vejleder brugt: ja Antal anslag: 67.868 At flæbe ind i en skærm - en opgave om velfærdsteknologi Opgavetype: Bachelor projekt D. 2/6 2014 Denne opgave er udarbejdet af en studerende på sygeplejerskeuddannelsen, studerende på UC Syddanmark, Campus Sønderborg. Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven er kun tilladt med den studerendes skriftlige tilladelse. Opgaven må (forudsat den er bestået) gøres tilgængelig for udlån på UC Syddanmarks biblioteker: Ja Nej Undertegnede sygeplejerskestuderende bekræfter herved, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. (Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 714 170612 18 stk. 6) Dato: Underskrift:

Abstract Each year approx. 50.000 people are being struck by a skull trauma in Denmark, causing 20.000 being hospitalized. Out of these 2.500 people survive with a big or a minor brain damage, caused by the skull trauma that they have been exposed to (Schulze & Schroeder, 2010). A brain damage treatment and rehabilitation process is costing society approx. 170.000 kr. (in the year 2008) over the first two years. 35 per cent of the costs are being held at a municipal level and can therefore be seen as a big economical load in the municipalities (Sundhedsstyrelsen, 2011). At a center in Sønderjylland for citizens with acquired brain damages a pilot project has been started, using the implementation of welfare technology to trying to reduce the costs of the rehabilitation of the people being brain damaged at a late age. This is being done by substituting interviews in the home with interviews being held on an ipad. With this information we would like to answer the following question: With the user-driven innovation in mind it will be examined what sort of welfare technology solutions the citizens with acquired brain damages see as useful as a replacement for safety visits? In order to answer this question it has been chosen to use the qualitative research methodology with a phenomenological and hermeneutic approach. Two citizens with acquired brain damages have been interviewed, one having tried using the ipad whereas the other one is using different welfare technology solutions in order to stay in contact with health employees. The two interviews been compiled into two themes using the interview guide of Steinar Kvale: The basic principles of nursing and relation. In order to illuminate the two themes the following theoreticians have been used: Virginia Henderson s basic principles including communication, being supported by Eide & Eide s theory on nonverbal communication, and Joyce Travelbee s theory on human-to-human relationship. In the discussion it is concluded that the acquired brain damaged do not see the welfare technology as a potential replacement for the safety visits, because these have a great importance for the patients social contact and quality of life. Keywords: Acquired brain damage, welfare technology, user-driven innovation, communication, and relation.

Resume I Danmark bliver op imod 50.000 mennesker, hvert år, udsat for et kranietraume. Af disse bliver de 20.000 indlagt. Heraf overlever 2500 mennesker med en mere eller mindre alvorlig hjerneskade, som følge af det kranietraume, som de har været udsat for (Schulze og Schroeder, 2010). Et hjerneskadebehandlings- og rehabiliteringsforløb koster samfundet ca. 170.000 kr.(2008 tal) over de første 2 år. Heraf ligger ca. 35 % af omkostningerne i kommunalt regi, og må derfor anses for værende en stor økonomisk belastning i kommunerne (Sundhedsstyrelsen, 2011). På et center i Sønderjylland for borgere med erhvervet hjerneskade, er der opstartet et pilotprojekt, der ved hjælp af implementeringen af velfærdsteknologi, håber på at opnå en reducering af udgifterne i forbindelse med rehabiliteringen af de senhjerneskadede. Dette ved at erstatte samtaler i eget hjem, med samtaler via ipad. På baggrund af dette, er der udarbejdet følgende problemformulering: På baggrund af brugerdreven innovation ønskes undersøgt, hvilke velfærdsteknologiske løsninger borgerne med erhvervet hjerneskade, ser som anvendelige som erstatning for et tryghedsbesøg. For at besvare problemformuleringen, er der valgt at anvende den kvalitative forskningsmetode med en fænomenologisk- og hermeneutisktilgang. Der er foretaget 2 interviews af borgere med erhvervet hjerneskade, hvoraf den ene har afprøvet disse ipad i praksis, og den anden benytter andre velfærdsteknologiske løsninger til kontakt. Igennem de 2 interviews er der ud fra Kvales interviewguide udarbejdet 2 temaer: Sygeplejens grundlæggende principper og relation. For at belyse de 2 temaer er følgende teoretikere anvendt i analysen: Virginia Henderson s grundlæggende principper, herunder kommunikation, der underbygges af Eide & Eide s teori om non-verbal kommunikation, samt Joyce Travelbee s teori om menneske-til-menneske-forhold. Ud fra diskussionen konkluderes der at de senhjerneskadede ikke ser velfærdsteknologien som en mulig erstatning for tryghedsbesøgene, da disse besøg har en stor betydning for deres sociale kontakt og livskvalitet. Søgeord: Erhvervet hjerneskade, velfærdsteknologi, brugerdreven innovation, kommunikation og relation

Indhold 1. Indledning (Lena)... 1 2. Problemstilling... 2 2.1 Patient perspektiv (Lena)... 2 2.2 Sygeplejefagligt perspektiv (Randi)... 4 2.3 Samfundsmæssigt perspektiv (Randi)... 6 3. Afgrænsning (Randi)... 7 4. Problemformulering... 8 5. Opgavens opbygning... 8 6. Udarbejdelse af undersøgelsesdesign... 8 6.1 Valg af undersøgelsesform (Randi)... 9 6.2 Videnskabsteoretiske overvejelser (Randi)... 10 6.3 Valg af dataindsamlingsform (Randi)... 11 6.4 Udvælgelse af undersøgelsesgruppe (Lena)... 12 6.5 Etiske og juridiske overvejelser (Lena)... 13 6.6 Metode til analyse af data (Lena)... 14 6.7 Præsentation af informanterne (Lena)... 15 6.8 Teorivalg (Randi)... 16 7. Litteratursøgning (Lena)... 17 8. Analyse... 17 8.1 Tema: Sygeplejens grundlæggende principper (Lena)... 18 8.1.1 Delkonklusion på analyse... 20 8.2 Tema: Relation (Randi)... 21 8.2.1 Delkonklusion på analyse... 24 9. Diskussion... 24

9.1 Diskussion af resultater (Lena)... 24 9.2 Diskussion af metode (Randi)... 27 9.3 Diskussion af kildekritik (Lena)... 28 10. Konklusion... 28 11. Perspektivering... 30 12. Litteraturliste... 32 Bilag 1 Søgeprotokol... 36 Bilag 2 Transskribering, interview 1... 40 Bilag 3 Transskribering, interview 2... 46

1.Indledning (Lena) Hvert år bliver 50.000 mennesker i Danmark udsat for et kranietraume. Af disse bliver de 20.000 indlagt og 600-700 overlever ikke deres traumer. 2500 mennesker overlever med alvorlige følger af det kranietraume, som de har været udsat for. Trafikulykker er den hyppigste årsag til skader på hjernen (Schulze og Schroeder, 2010). Der er i Sønderjylland oprettet et center for borgere med en erhvervet hjerneskade. Dette center har, udover plads til faste beboere, også et udkørende team, som besøger borgerne i eget hjem. Som et forsøg, er det startet et 8 måneder langt projekt, hvor ca. 50 borgere i tre grupper; borgere med erhvervet hjerneskade, psykiatriske borgere samt ældre borgere, som til dagligt klarer sig i eget hjem, har fået udleveret en ipad. En ipad er en håndholdt skærm, der i dette projekt kun har en eneste funktion, som er at kunne ringe op og modtage opkald fra et Call Center. Når et opkald modtages kan begge parter se hinanden gennem et kamera, og der kommer et billede op af den man taler med på skærmen. Denne ipad giver altså borgerne muligheden for, at kommunikere med et Call Center hvor der sidder uddannet personale klar til at tale med borgerne. Et Call Center er altså et centralt sted, hvor medarbejdere døgnet rundt sidder klar til at modtage borgernes opkald. Ideen med disse ipads er, at de skal gå ind og erstatte et tryghedsbesøg hos borgeren, og i stedet skal samtalen foregå gennem en ipad, hvor borger og personale altså kan se hinanden. Et af formålene med dette projekt er, at mindske omkostningerne på f.eks. kørsel ud til borgerne, som bor i de ydre dele af kommunen. Derved vil der blive sparet på både tidsforbrug i forbindelse med kørsel, samt brændstof. Denne ipad skal samtidig også give borgerne en større frihed og øget tryghed. Derudover er det et ønske, at man i løbet af projektet nedsætter antallet af genindlæggelser, hos f.eks. de psykiatriske borgere (Call center, Videokald, 2013). Der er i projektet anvendt over 1 mio. kroner til udgifter forbundet med projektet, men det ikke har været muligt at få en afklaring på hvor pengene kommer fra. Samtidig har det heller ikke været muligt, at finde ud af hvor ideen til projektet stammer fra. Centeret for borgere med en erhvervet hjerneskade oplever, at borgerne ikke bruger disse ipads, og at de ofte bliver lagt i skuffen, hvis der f.eks. er opstået tekniske problemer.

2. Problemstilling I følgende afsnit beskrives og problematiseres området omkring erhvervet hjerneskade. Derefter afgrænses problembeskrivelsen, og udledes herefter i en problemformulering 2.1 Patient perspektiv (Lena) Som tidligere nævnt er 50.000 mennesker i Danmark hvert år udsat for et kranietraume. Heraf lever 2500 af disse mennesker efterfølgende med alvorlige følger (Schulze og Schroeder, 2010). De hjerneskadede deles ind i 3 store grupper; den første og mest kendte gruppe er de med en medfødt hjerneskade. Den anden gruppe er mennesker med fremskredne hjernesygdomme. Dette kan f.eks. være hjernesvulster eller Alzheimers. Den tredje og sidste gruppe, den gruppe som denne opgave omhandler, er de med en erhvervet senhjerneskade. Dette er en skade som er opstået som følge af f.eks. en apopleksi, iltmangel i hjernen ved hjertestop eller et voldsomt slag mod hovedet (Engberg, 2006). Som det ligger i betegnelsen senhjerneskadede, har disse mennesker sent i livet pådraget sig en hjerneskade. Dette vil sige, at de tidligere har haft et normalt fungerende liv, samt at de nu efter deres skade, har brug for hjælp og støtte til at fungere i dagligdagen. Efter den tilkomne skade vil den hjerneskadede, kunne finde det svært at vedligeholde interesser og livskvalitet. Dette er gældende for alle de tidligere nævnte grupper af mennesker med hjerneskade (Engberg, 2006). Undersøgelser viser at netop evnen til ny-indlæring, hos denne gruppe, er en af de kognitive funktioner, der er væsentligt forringet. Op imod 98,7 %, af de der overlever en traumatisk hjerneskade, har ringe ny-indlæringskapacitet, og samtidig er denne patientgruppe efterfølgende meget disponible overfor at udvikle en psykisk sygdom (Artikel: Sinha, Gunawat, Nehra og Sharma, 2013; Sundhed, 2013). Ligeledes understøttes dette i artiklen Using electronic aids to daily living after acquired brain injury: A study of the learning process and the usability, hvor undersøgelser viser, at mennesker med nedsat korthukommelse ofte husker fiaskoer frem for succeser. Derudover kræver ny-indlæring dybdegående og længerevarende undervisning for, at opnå den ønskede effekt. Borgere med erhvervet hjerneskade skal, i følge undersøgelsen, have minimum

fire ugers undervisning for at kunne benytte nye velfærdsteknologiske løsninger (Boman, Tham, Granquist, Bartfai, Hemmingson, 2007). Med den viden kan der stilles spørgsmålstegn ved, om alle patienter i disse grupper vil være i besiddelse af de nødvendige ressourcer og kognitive formåen, som gør dem i stand til at bruge den velfærdsteknologi, som de får stillet til rådighed i form af en ipad? Definition på begrebet velfærdsteknologi: Velfærdsteknologi er et paraplybegreb, der dækker over en række teknologier og intelligente systemer, der er med til at levere samfundets velfærdsydelser (Jensen, 2010, s. 5). Begrebet velfærdsteknologi er et begreb fra nyere tid, hvilket for første gang dukkede op i politisk sammenhæng, i 2007. Siden har mange anvendt begrebet, og alle har deres individuelle fortolkning af begrebet (Fredskild, 2013, s. 19). Indførelsen af teknologi i det danske sundhedsvæsen, kan have mange årsager, bl.a. en tryghedsskabende-, sundhedsfremmende- og en funktionsstøttendevirkning (Ibid, s. 30). Anvendelsen af velfærdsteknologi, og telemedicin har stor værdi, da mange brugere efter implementeringen af dette, i større grad, kan behandles i eget hjem, hvilket må ses som værende en gevinst både tidsmæssigt og økonomisk. Ydermere styrkes borgernes empowerment, ved at de bliver involveret og deltager aktivt i egen sygdom/sundhed (KL, 2012). Empowerment i sygeplejen er, at støtte patienten/borgeren i at handle selv (Bartholdy, 2003, s. 22). For at få implementeret velfærdsteknologi, der er anvendelig for de nævnte patientgrupper, kan det være meget vigtigt at tænke innovativt, da innovation og velfærdsteknologi er begreber der uvilkårligt hænger sammen. Netop fordi innovationen er nødvendig for at skabe de nye teknologiske løsninger. Mange forbinder umiddelbart innovation med nytænkning eller en kreativ idé, der virkeliggøres, og skaber værdi for enten brugeren eller medarbejderen (Fredskild, s. 133) Brugerdreven innovation, tager afsæt i brugernes ønsker og behov, og forsøger at imødekomme disse behov. Ligeledes bliver eventuelle udfordringer og problemer tænkt med ind i processen fra start. Brugeren bliver således en aktiv medspiller, og en medvirkende faktor til at de

velfærdsteknologiske løsninger der udvikles på baggrund af behovsafklaring, er anvendelige og bliver brugt (Ibid, s. 135-136). Brugerdreven innovation er derfor en fordel for både brugerne, da de får tilbudt løsninger der fungerer for dem, og for virksomhederne, da de produkter de producerer rent faktisk bliver anvendt. På baggrund af ovenstående, ses det som interessant hvorvidt en behovsafklaring forud for implementeringen af de tidligere nævnte ipads, er udført. Således for at finde ud af om borgerne oplever at, få dækket deres grundlæggende behov, og hvilken betydning det i så fald har haft for projektet? Implementeringen af denne nye teknologi, kan dog skabe udfordringer. For at belyse disse inddrages artikel af Molin, Göran, Pettersson, Christina, Jonsson, Oskar og Keijer, Ulf, 2007: Living at home with acquired cognitive impairment Can assistive technology help? Artiklen beskriver et svensk, brugerdreven casestudie, som i en periode på 3 år, implementerer velfærdsteknologi hos brugere med nedsatte kognitive ressourcer, så disse kan forblive i eget hjem længst muligt. Med fokus på at brugeren derved opnår bedst mulig livskvalitet og oplever empowerment. Denne vinkel i artiklen, er valgt på baggrund af, at flere og flere lever længere, og der er stigende krav fra samfundet, om at imødekomme den enkeltes behov. I takt med at deres fysiske og kognitive formåen svækkes, hvilket er væsentligt for deres oplevelse af livskvalitet, stiger behovet for pleje. Fokus i undersøgelsen er om velfærdsteknologi kan kompensere for manglende ressourcer fra sundhedssektorens side, uden at det får indvirkning på kvaliteten af plejen? Set i lyset af ovenstående studie, ses det ligeledes som interessant om velfærdsteknologien vil have indflydelse på etableringen af et menneske-til-menneske-forhold mellem brugerne og sundhedspersonalet? 2.2 Sygeplejefagligt perspektiv (Randi) Patienter der rammes af sygdom, vil iflg. sociologen Aaron Antonovsky (herefter kaldet Antonosky), og hans salutogenetiske model, blive udsat for en stressfaktor, som man i en eller anden grad er nødsaget til at håndtere. Hvor effektivt denne stressfaktor bliver håndteret, er afgørende for om udfaldet bliver sygdomsfremkaldende, neutralt eller helbredsfremmende (Antonovsky, 2000, s. 12). Ifølge Antonovsky er det forkert at antage, at alle stressfaktorer er sygdomsfremkaldende og har en negativ konsekvens for patienten, men at det at blive udsat for

stress, kan virke helbredsfremmende (Ibid, s. 30-31). Patienten kan således godt opleve, at stress har en positiv effekt, og styrker patienten og dennes velbefindende (Ibid, s. 151). Antonovsky s salutogenetiske tilgang, tager udgangspunkt i kontinuet fra godt heldbred til dårligt helbred, og ser kun patientens placering på dette kontinuum. Han hævder at patientens placering på kontinuet, er afgørende for at iværksætte den rette behandling. Den salutogenetiske tilgang arbejder hen imod at fremme ressourcer og faktorer der styrker sundhed (Ibid s. 22-25). Fokus flyttes fra sygdommen, og hen imod spørgsmålet: Hvad skal der til for at patienten (for)bliver rask? For at kunne mestre en nyopstået sygdom, som fx erhvervet hjerneskade, og de stressfaktorer som man udsættes for, samt for at bibeholde sin placering på kontinuet eller bevæge sig hen i mod godt helbred, har Antonovsky udviklet begrebet oplevelse af sammenhæng (Ibid, s. 32). Patienter med en stærk oplevelse af sammenhæng er iflg. Antonovsky bedre til at håndtere stress, end en patient med en svag oplevelse af sammenhæng (Ibid, s. 34). Antonovsky s definition af oplevelse af sammenhæng; Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige; der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller; og disse krav er udfordringer, der er værd at engagere sig i (Ibid, s. 37). Artiklen af Lustig, Daniel, Rosenthal, David, Stauser, David, og Haynes, Kelly, 2000: The relationship between sense of coherence and adjustment in persons with disabilities, belyser hvorvidt sværhedsgraden af et erhvervet handicap, og de kognitive og motoriske funktionsnedsættelser, har betydning for hvordan personen mestrer dette? Ligeledes undersøges hvilke faktorer der spiller ind ift. evnen til at mestre og tilpasse sig et erhvervet handicap, da patienter med traumatisk hjerneskade eller psykisk sygdom ofte opfatter deres verden som kaotisk. Disse faktorer ses relevante, da sygeplejen derved kan optimeres og den enkelte patient støttes, så denne kan mestre sin aktuelle situation på bedst mulig vis.

2.3 Samfundsmæssigt perspektiv (Randi) Det at have været udsat for en senhjerneskade, har som tidligere nævnt, ofte omfattende følger, og en stor betydning for den enkeltes liv og hverdag. Derfor er en hurtig og effektiv rehabilitering afgørende for at mindske disse følger, og give den berørte størst muligt funktionsniveau (Sundhedsstyrelsen, 2011). For at reducere nogle af de omkostninger, der er forbundet med rehabiliteringen, kan anvendelsen af velfærdsteknologi være meget relevant. Samfundsmæssigt ses at antallet af borgere med kroniske sygdomme er stigende, og behovet for rehabilitering større end tidligere. Ydermere kan den ændrede sygehusstruktur, give geografiske udfordringer, hvilket kan give problemer set i forhold til målrettet rehabilitering (Langberg, Lindahl, Kidholm & Dinesen, 2014). Der foreligger ikke præcise tal, men det vurderes, at der i Danmark vil være mellem 4.300 til 8.000 patienter der vil have behov for et rehabiliteringsforløb (Sundhedsstyrelsen, MTV, 2011, s. 200). Sundhedsstyrelsens oversættelse af WHO s definition af rehabilitering: Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse (Sundhedsstyrelsen, 2011). Ifølge Sundhedslovens, 140, skal kommunen tilbyde vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. 84 om genoptræningsplaner (Sundhedsloven, 2014). Et hjerneskadebehandlings- og rehabiliteringsforløb koster samfundet ca. 170.000 kr.(2008 tal) over de første 2 år. Heraf ligger ca. 35 % af omkostningerne i kommunalt regi, og må derfor anses som en stor økonomisk belastning i kommunerne. Dertil kommer der, afhængig af den syges alder og rehabiliteringspotentiale, efterfølgende omkostninger til evt. specialundervisning, arbejdsprøvning og revalidering. Et sådan forløb for en svær, traumatisk hjerneskadet, er

estimeret til gennemsnitligt at koste samfundet 4,2 mio. pr. patient. Heraf anslås at 25 % af omkostningerne er placeret hos regionerne resten hos kommunerne (Sundhedsstyrelsen, MTV, 2011, s. 186 192). Studier viser at tidlig indsats, og tidlig, støttet udskrivelse, fremmer rehabiliteringen og mindsker omkostningerne, ved reduceret hospitalsindlæggelse, samt ved den efterfølgende rehabilitering i eget hjem. Ved tidlig indsats hvor et evt. plejehjemsophold undgås, og i stedet kan erstattes med 10 timers hjemmehjælp ugentligt, vil der være en årlig estimeret besparelse, på ca. 270.000 kr. pr. borger (Ibid, s. 193-195). 3. Afgrænsning (Randi) I problemstillingerne er der redegjort for forskellige aspekter indenfor patienter med erhvervet hjerneskade. Herunder patient-, det sygeplejefaglige-, samt samfundsperspektivet. Denne afdækning af problemfeltet viser, at borgeren med erhvervet hjerneskade, ofte har begrænsede kognitive ressourcer, hvilket kan vanskeliggøre og øge omkostningerne i forbindelse med rehabilitering. Den enkeltes mestringsevne, ses dog ligeledes som relevant for rehabiliteringspotentialet, samt mulighederne for at inddrage velfærdsteknologi i denne proces. Da disse problemfelter har relevans, set i forhold til vellykket implementering af velfærdsteknologi, må det antages, at disse fokusområder er særlig relevante for sygeplejen. Der vælges derfor at undersøge, hvilken betydning det har for borgerens rehabilitering, at borgeren oplever at have medbestemmelse, og involveres i udviklingen og implementeringen af velfærdsteknologi i sygeplejen. På baggrund af problemfeltet har vi formuleret nedenstående problemformulering. 4. Problemformulering På baggrund af brugerdreven innovation ønskes undersøgt, hvilke velfærdsteknologiske løsninger borgerne med erhvervet hjerneskade, ser som anvendelige som erstatning for et tryghedsbesøg. 5. Opgavens opbygning I dette afsnit følger en kort redegørelse for den resterende del af opgaven.

6. Her præsenteres udarbejdelsen af undersøgelsesdesignet. Valget af undersøgelsesform, videnskabsteoretiske overvejelser, dataindsamlingsform, udvælgelse af undersøgelsesgruppe, etiske og juridiske overvejelser, metode til analyse af data, præsentation af informanterne, samt teorivalg bliver ligeledes gennemgået. 7. Der redegøres her for litteratursøgningen, og det bliver fremlagt hvilke databaser der er anvendt til relevant litteratursøgning. Resultater, samt hits præsenteres ligeledes kort. 8. Her ses analysen, som i denne opgave er delt op i individuelle afsnit. Analyserne er lavet på baggrund af 2 hovedtemaer i opgaven, kaldet sygeplejens grundlæggende principper og relation. Disse analyseres set i forhold til teori, samt udførte interviews. 9. Efterfølgende bliver analyse af resultater, metode, samt kildekritik diskuteret i afsnittet der rummer diskussionen. 10. Her ses konklusionen på opgaven, samt besvarelsen af den valgte problemformulering. 11. Perspektiveringen, hvor opgaven belyses med ideer til fremtidig udvikling. 12. Litteraturlisten, hvor alle kilder der er anvendt i denne opgave, er påført. 6. Udarbejdelse af undersøgelsesdesign Opgaven er udarbejdet i fællesskab, men udvalgte afsnit er, jf. modulplanens krav, udarbejdet individuelt. Disse afsnit er synliggjort i indholdsfortegnelsen. Der vil i undersøgelsesdesignet blive redegjort for valg af undersøgelsesform, videnskabsteoretiske overvejelser, valg af dataindsamlingsform, udvælgelse af undersøgelsesgruppe, etiske og juridiske overvejelser, samt relevante overvejelser om metode til analyse af data med udgangspunkt i problemformuleringen. Ligeledes vil der være en præsentation af interviewdeltagere, samt valg af teori. 6.1 Valg af undersøgelsesform (Randi)

Undersøgelsesdesignet er kvalitativt (Kvale, 2009, s. 41-42). Det kvalitative design er velegnet, når målet med undersøgelsen er at opnå viden om og forståelse af menneskets oplevelser. Formålet er derfor at tilegne sig en dybdegående viden og indsigt i betydningen af disse oplevelser for det enkelte individ, og derved få en dybdegående forståelse for den valgte problemstilling (Vallgårda og Koch, 2007, s. 61). Da formålet med projektet netop er at opnå viden og afdække de senhjerneskadedes behov ift. velfærdsteknologi, ses det kvalitative design for velegnet. Fundamentale implikationer jf. kvalitativ forskning, - at undersøgeren har et kendskab og en nærhed til informanterne - at undersøgeren bestræber sig på at få indsigt i informanternes meningsverden, relationer de er involverede i - at undersøgeren bruger sig selv bruger sin menneskelighed I det kvalitative design anses subjektivitet som en positiv ressource, da man derved får flere parters oplevelse og forståelse af samme situation (Thornquist, 2006, s. 229). Et andet vigtigt element i en kvalitativ undersøgelse er nærhed og afstand. Det skal være en klar balance mellem disse to elementer, da intervieweren, hvis afstanden er for stor, ikke vil kunne forstå informanternes livsverden, og hvis intervieweren kommer for tæt på informanterne, vil denne ikke kunne klare at være objektiv at sætte ord på det selvfølgelige (Ibid, s. 230). 6.2 Videnskabsteoretiske overvejelser (Randi) Den videnskabsteoretiske tilgang som anvendes til forskningsdesignet, er den fænomenologiske og hermeneutiske vinkel. Hermeneutikken betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse. Begrebet har sit udspring i den sene middelalder, og blev i nyere tid videre udviklet af Heidegger (1889-1976) og Gadamer (1900-2002). Et vigtigt begreb inden for hermeneutikken er for-forståelsen. At vi som mennesker tolker verden gennem vores fordomme, og derfor allerede fra start af, har en forståelse der går forud for selve forståelsen. Vores for-forståelse skaber med alle sine fordomme en samlet horisont

en horisont som er det synsfelt, der omfatter det der er synligt fra et bestemt punkt. Denne horisont bliver enhver tilgang til verden fortolket ud fra (Birkler, 2006, s. 95-98). For at kunne skabe en ny forståelse på baggrund af for-forståelsen, må man se på den hermeneutiske cirkel. Grundtanken bag den hermeneutiske cirkel er at der er et cirkulært forhold mellem helhedsforståelsen og delforståelsen. Dette forhold er påvirkeligt, og vil kunne blive påvirket af udefra kommende faktorer. Derved vil den enkelte kunne få revideret sin helhedsforståelse (Ibid, s. 100). Den hermeneutiske tilgang anvendes, da der på baggrund af problemformuleringen forsøges at opnå ny viden og forståelse for den enkelte borgers syn på brugerdreven innovation og velfærdsteknologi. Til at bearbejde disse oplevelser og for at kunne opnå en fælles forståelse er hermeneutikken velegnet (Vallgårda og Koch, 2007). Fænomenologi betyder læren om bevidsthedsfænomenerne og bygger på den dybere forståelse af menneskers levede erfaringer. Begrebet blev grundlagt at Husserl (1859-1938) og derefter videreudviklet af Heidegger (1889-1976). Et vigtigt begreb i fænomenologien er livsverdenen. Livsverdenen er den verden vi alle lever og erfarer i, og som er unik for hvert enkelt menneske. Den går forud for alt andet, og opleves i det personlige perspektiv (Birkler, 2006, s. 105). Fænomenologien anvendes i projektet for at opnå viden om den senhjerneskadedes oplevelser, og for at afdække deres behov bedst muligt. I fænomenologien er det ikke selve objektet der er interessant, men relationen mellem verden og objektet objektets oplevelse af verden (Ibid, s. 106). Der søges ikke efter årsager, men efter sammenhænge. Når man tænker fænomenologi og hermeneutik, er det meget nærliggende at nævne nærhedsetik, da denne er nært knyttet til disse videnskabsteorier. Nærhedsetikken omhandler den proces, hvorigennem vi mennesker bør leve og handle etisk. Den opstår i den tætte relation til et andet menneske, og beskriver at det at handle moralsk forudsætter indlevelse, deltagelse og engagement i forholdet til andre mennesker. Vi udleverer os konstant til hinanden som mennesker, og vi lever alle et fælles liv (Birkler, 2005, s. 64). Nærhedsetikken anvendes i projektet under kontakten til informanterne, for at opnå bedst mulig udbytte af interviewene.

6.3 Valg af dataindsamlingsform (Randi) Til indsamling af data anvendes det semistrukturerede forskningsinterview. Interviewet er en samtale mellem to mennesker, hvor de deltagende parter sammen skaber rammerne i kraft af de aftaler de har indgået på forhånd. Det semistrukturerede forskningsinterview er valgt, da det fokuserer på de interviewedes oplevelser og opfattelse af deres liv (Vallgårda og Koch, 2007, s. 62). Samtidig er interviewformen åben, og formålet er netop at have mulighed for at kunne spørge mere ind til årsag og sammenhæng i interviewet, samt at have friheden til at sætte fokus på det som kommer frem i interviewet. At kunne uddybe væsentlige aspekter i informanternes livsverden, i takt med at interviewet skrider frem. I og med at der bliver stillet åbne spørgsmål er svaret ikke givet på forhånd, og dagsordenen er ikke fastlåst, som i et struktureret interview. Det er vigtigt at man som interviewer er bevidst om sin egen for-forståelse, så disse ikke reflekteres i interviewets indhold og opbygning (Ibid, s. 62). Da informanterne er borgere med erhvervet hjerneskade, må det forventes at de kan være fysisk præget og svækket af deres sygdom. Derfor vil disse interviews blive udført ansigt til ansigt. Af hensyn til den efterfølgende analyse og bearbejdning, anvendes en diktafon under interviewet. Således kan intervieweren fokusere på formålet med interviewet, samtalens dynamik, samt læse informantens nonverbale sprog, og give informanten afbræk i interviewet hvis denne har brug for dette (Ibid, s. 64). I interviewet med borgeren med erhvervet hjerneskade, er det ligeledes vigtig at både den nonverbale og verbale kommunikation fungerer optimalt, for at begge parter føler at samtalen er behagelig og informativ. Den nonverbale kommunikation fungerer optimalt, ved aktiv lytning, at have øjenkontakt, åben kropsholdning, afslappet fremtoning, naturlig og venlig stemme og ved at udtrykke ro, tilstedeværelse og ægte interesse. Det er ligeledes vigtigt at aflæse sin samtalepartners nonverbale kommunikation, for at få en fornemmelse for dennes opfattelse af samtalen (Eide & Eide, s. 197-212).

Verbalt er færdigheder, såsom at vide hvornår man skal stille åbne eller lukkede spørgsmål, samt at undgå at stille ledende spørgsmål, meget vigtige for at få det ud af samtalen som man ønsker. De åbne spørgsmål hjælper med at undersøge hvilke områder borgeren kan have behov for at tale yderligere om. Det er vigtigt at der er en form for struktur i samtalen, da strukturen giver samtalen et behageligt forløb en sammenhæng ved at den har en begyndelse, en midte og en afslutning (Ibid, s. 250). Samtalen bør foregå i et sprog som samtalepartneren forstår ved at undgå at bruge for mange fagudtryk og lange unødige forklaringer, som bare virker forvirrende (Ibid, s. 219-242). 6.4 Udvælgelse af undersøgelsesgruppe (Lena) I denne opgave skete den indledende kontakt til den enkelte informant, gennem et personale, som præsenterede ideen om deltagelse i et interview, hvilket informanten takkede ja til. Herefter har det kun været muligt for gruppen at sende en skriftlig orientering om interviewet til personalet, som har videregivet dette til informanten. Da undersøgelsen kan komme ind på nogle følsomme og personlige emner, er det vigtigt, at informanten ikke føler sig presset til at svare på tilbuddet om at deltage i undersøgelsen. Derfor den skriftlige kontakt (Vallgårda, 2012). I denne opgave er sneboldmetoden anvendt. Det vil sige at, der ikke har været tilstrækkeligt mange informanter at tage kontakt til, og at kontakten som sagt er sket gennem et personale på centeret (ibid). Dette skyldes at hele projektet med ipads, rummer ca. 50 borger, hvoraf det kun er få, som er borgere med en erhvervet hjerneskade. Det bliver i det kvalitative interview anbefalet at bruge 10-30 informanter til en undersøgelse. Velvidende at det optimale antal informanter, for at opnå datamætning, vil være 10, vælger vi at bruge 2 informanter til vores undersøgelse. Dette da vores målgruppe er en gruppe med mange kognitive problematikker, samt begrænsede ressourcer, og der derfor vil være et begrænset antal informanter til vores rådighed, set i lyset af den tidshorisont, der er afsat til projektet (ibid). De fysiske rammer for interviewet aftales med informanten. Dette afhænger af hvor informanten føler sig tryg, dette kan være i eget hjem eller f.eks. på centeret (ibid).

6.5 Etiske og juridiske overvejelser (Lena) Inden der foretages interview af informanterne, er der etiske og juridiske overvejelser, som skal tages til efterretning. De etiske spørgsmål begynder, i følge Kvale, fra projektets start og stopper først ved projektets afslutning (Kvale, 2009). I denne opgave er de etiske og juridiske overvejelser blevet delt op i formelle og uformelle. Formelle Forud for interviewet laves et informeret samtykke, dette betyder at informanterne bliver informeret om de overordnede formål ved undersøgelsen, mulige risici og evt. fordele ved at deltage i projektet. Derudover sikrer gruppen sig at, informanternes deltagelse er frivillig samt deres ret til at trække sig fra projektet når som helst. Samtidig oplyses informanterne om fortrolighed, hvem der vil få adgang til interviewet, gruppens ret til at offentliggøre hele interviewet eller dele af det samt informantens adgang til det transskriberede interview og analysen af dette (Kvale, 2009). Alle data er anonymiserede, og informanterne er forud for interviewet blevet informeret om anonymisering, diskretion samt fortrolig forvaltning af datamaterialet. Uformelle Der er lagt vægt på at, informanten befinder sig i trygge og kendte rammer. Samtidig har den ene informant givet udtryk for et behov om, at der er en eller flere personer til stede under interviewet, som denne føler sig tryg ved. Samtidig har informanterne bedt om, at kende tidspunktet for interviewet i god tid. Derved har de tid til, at indstille sig på det at skulle interviewes, da det for dem er en stor ting at skulle ændre på deres daglige, faste struktur. Derudover har gruppen inden interviewet forsøgt at sætte sig ind i, hvilke problematikker der kan forekomme, samt hvilke hensyn der skal tages under interviewet af borgeren med erhvervet hjerneskade. Til at belyse dette, er artiklen Methodological Issues in Interviews Involving People With Communication Impairments After Acquired Brain Damage skrevet af Carlsson, Paterson, Scott-Findlay, Ehnfors og Ehrenberg anvendt. I følge artiklen kan de typiske problemer i samtalen med borgeren med erhvervet hjerneskade være dysfasi og dysartri. Derudover kan de have problemer med at finde de rette ord, forstå og besvare spørgsmål og forstå den information som

bliver givet. Desuden kan den skadede have tendens til at høre stemmer, som ikke er der. Ydermere kan den erhvervede hjerneskade give kognitive vanskeligheder, som medfører negative effekter på evnen til at kommunikere, fordi borgerne med erhvervet hjerneskade, kan have en ændret opfattelse og svært ved at lære, tale, huske og løse problematikker. I få af de interviews som er udført i forbindelse med artiklen, fandt intervieweren det svært for den skadede at udtrykke følelser, erfaringer og oplevelser (Carlsson, Paterson, Scott-Findlay, Ehnfors og Ehrenberg, 2007). 6.6 Metode til analyse af data (Lena) Interviewet bliver optaget på en diktafon. På denne måde er man sikker på, at ingen informationer går tabt, som hvis man f.eks. skulle tage noter under interviewet. Samtidig er intervieweren fuldstændig til stede under interviewet. Under en transskription vil der ske en datareduktion og tolkning. Derfor vil f.eks. lange pauser og lav eller høj stemmeføring blive noteret (Vallgårda, 2012). Efter interviewet er udført, vil dette blive transskriberet. Det vil sige at, interviewet i sin fulde længe vil blive udskrevet på papir. Dette gør de indsamlede data mere tilgængelige samt håndterbare (ibid). Efterfølgende vil der med udgangspunkt i problemformuleringen blive udført en analyse, set i forhold til den udvalgte, relevante teori Sygeplejens grundlæggende principper og Mellemmenneskelige relationer. 6.7 Præsentation af informanterne (Lena) I denne opgave kaldes informanterne A og B grundet de juridiske retningslinjer omhandlende tavshedspligt og anonymisering (Persondataloven; Kvale, 2009). For at få forståelse for deres forhistorie, og dermed deres baggrund for besvarelse af interviewspørgsmål og den tidligere

nævnte problemformulering, præsenteres de kort i nedenstående. Disse præsentationer er udarbejdet på baggrund af deres interviewsvar. A er en mand på 34 år og bor på et center for senhjerneskadede. Hans hjerneskade opstod i 2009, hvor han i spirituspåvirket tilstand, kørte ind i en sættekasse på scooter. A er enlig, uden børn, og har ikke noget stort netværk. Ydermere bruger A meget af sin fritid på computer, og på at spille online poker. A er ikke en af de borgere som har fået udleveret en ipad, men kommunikerer med personalet gennem telefonopkald og SMS, ved behov. Personalet fortæller at de har en Atelefon, hvor det udelukkende er A som kan kommunikere til. Herved kan A kontakte personalet, og bede om en personlig samtale, hvis han har behov herfor. B er en mand på 44 år, som bor i eget hus sammen med sin hustru, som ligeledes lever med en erhvervet hjerneskade. Hans hjerneskade opstod, da han som 14-årig blev kørt ned af en lastbil, hvilken efterfølgende flygtede fra ulykken. B har haft et 22-årigt langt misbrug af hash, men valgte selv at stoppe dette misbrug for flere år siden. B har et godt netværk, som består af både familie og venner. B har et fast arbejde nogle timer om ugen, samt flere fritidsaktiviteter. Ydermere bruger B en del af sin fritid på at reparere og samle computere. B har fået udleveret en ipad fra projektets start, og har derudover kontakt med både sin kontaktperson, samt personalet vha. aftenmøder 3 gange ugentligt. 6.8 Teorivalg (Randi) Til at belyse opgavens problemformulering, anvendes den amerikanske sygeplejeteoretiker Virginia Henderson (herefter kaldet Henderson) (1897-1996). Henderson anvendes til at belyse temaet sygeplejens grundlæggende principper, herunder kommunikation. Hendersons teori består af 14 komponenter i grundlæggende sygepleje. Det som Henderson lagde vægt på i de 14 komponenter, var ikke blot at de skulle kunne udføres hos en hvilken som helst patient, men i hvilke som helst omgivelser (Henderson, 2009). Denne teori er anvendt i denne opgave, fordi den er så vigtig i grundlæggende sygepleje, samt forløbet for den videre sygepleje. Til at understøtte Hendersons teori anvendes Eide & Eides teori om nonverbal kommunikation. Det nonverbale

sprog og vores evne til følelsesmæssig udtoning og afstemning er afgørende for udviklingen af kontakt og tryghed i relationer. Dette uddybes i temaet sygeplejens grundlæggende principper. Derudover anvendes der i opgaven den amerikanske sygeplejeteoretiker Joyce Travelbee s (herefter kaldet Travelbee) (1926-1973) teori om sygeplejens mellemmenneskelige relationer. Travelbee s teori er baseret på eksistentialistisk filosofi. Travelbee hævder at, for at forstå hvad sygepleje er og bør være, så må man have en forståelse af hvad der foregår i samspillet mellem patient og sygeplejerske. Hun tager udgangspunkt i at mennesket er et enestående, uerstatteligt individ, og at det enkelte menneskes oplevelse og erfaringer af f.eks. sygdom, lidelse og tab, er individuelle og personlige. Ligeledes tager Travelbee afstand fra generaliserede opfattelser af mennesket, da disse, ifølge Travelbee, fratager mennesket sine særegne træk, og reducerer mennesket til noget generelt (Kirkevold, 1995, s. 120-121). Teorien kan anvendes til at belyse de problematikker en borger med erhvervet hjerneskade oplever i interaktionen med omverdenen, og hvorledes implementeringen af velfærdsteknologi har betydning for den enkeltes evne til at danne mellemmenneskelige relationer. Dette uddybes i temaet relation. 7. Litteratursøgning (Lena) For at finde relevant litteratur til opgaven, er der søgt på følgende danske databaser; SST.dk, Fagbladet Sygeplejersken.dk, hjerneskadeforeningen.dk, samt sundhed.dk. Der er ligeledes søgt på Swemed+, som er en skandinavisk database, men denne gav ingen brugbare hits. Google Scholar og PubMed er benyttet til at søge udenlandsk litteratur. Anvendte søgeord har bl.a. været: Acquired brain damage, salutogenic, rehabilitation, learning ability, assistive technology. Søgeprotokollen er vedlagt som bilag 1. For at begrænse omfanget af hits i databaserne, er der søgt efter de nyeste, evidensbaserede artikler, og artikler på andre sprog end dansk, norsk, svensk og engelsk, er ekskluderet. Søgning på PubMed, med følgende søgeord: interview, acquired, brain, damage, communication, gav 14 hits. Her er anvendt hit nr. 10, Methodological issues in interviews involving people with communication impairments after acquired brain damage.

Basislitteratur fra hele uddannelsen har været en del af grundlaget for de videnskabsteoretiske- og etiske overvejelser, samt for analysen. Derudover er der bl.a. anvendt følgende kilder: Vallgårda & Koch, 2011, Birkler 2006, og Kvale 2009. Alt anvendt litteratur er inddraget i de foregående afsnit og forefindes i litteraturlisten, bagerst i opgaven. 8. Analyse I projektet er der foretaget interviews med fokus på problemformuleringen: På baggrund af brugerdreven innovation ønskes undersøgt, hvilke velfærdsteknologiske løsninger borgerne med erhvervet hjerneskade, ser som anvendelige som erstatning for et tryghedsbesøg. De udførte interviews er transskriberede, således at disse bliver struktureret i en form der gør dem velegnet til analysen (Kvale, 2009, s. 202). Disse transskriberinger vil der efterfølgende blive diskuteret og konkluderet ud fra (Ibid, s. 227-230). Der er på baggrund af de to interviews, fremkommet følgende to temaer, som ses relevante i analysen: Sygeplejens grundlæggende principper, samt relation. Disse temaer vil fungere som hovedtemaer i analysen, hvor de vil blive anvendt i en vekselvirkning mellem teori og analyse. 8.1 Tema: Sygeplejens grundlæggende principper (Lena) Som tidligere nævnt vil der i denne opgave, blive taget udgangspunkt i Hendersons teori om grundlæggende sygepleje. Den grundlæggende sygepleje afdækkes ved hjælp af 14 komponenter. De første 8 komponenter indgår i kategorien fundamentale, menneskelige behov. Disse kan begge vores informanter selv afdække. Informant B udtaler således; jeg står op ved omkring klokken 4 om morgenen, og går så også i seng det tidligere. Og så har jeg min alene-tid, hvor jeg sætter kaffe over, jeg går i bad og barberer mig og tager rent tøj på og så ser jeg fjernsyn Da dette projekt har omdrejningspunkt om kommunikationen, vil størstedelen af analysen blive med hovedvægt på komponent nummer 10, som lyder;

At hjælpe patienten med at kommunikere med andre og udtrykke sine behov eller følelser. (Henderson, 2009 s. 47) Informant B blev spurgt således; Du fortalte at de ipads her, at det er sjældent de har virket for dig, eller de tablets her, når de så har virket, synes du så de har været en god erstatning for de her besøg? hertil svarer B: Nej, det synes jeg faktisk ikke. Fordi jeg gerne vil have noget ud af mine aftenmøder, og jeg vil gerne have en god personlig snak, og det synes jeg altså er lidt svært på sådan en tablet der. Specielt hvis vedkommende går rundt, fordi han hvad han nu laver. Og jeg kan se de går med tabletten her på armen, og så kan jeg se oppe i loftet at de går rundt ude på gangene ude på centeret. Så gider jeg altså ikke lige og sige at jeg har det pisse svært. En vigtig del af kommunikation er den nonverbale kommunikation, dette kan være f.eks. ansigtsudtryk, øjenkontakt og kropssprog (Eide & Eide, 2009). Det at blive set, er et grundlæggende og alment menneskelige behov. Dette sker igennem øjenkontakt (ibid). Her føler informant B sig muligvis ikke set og føler måske ikke, at han opnår den personlige kontakt, hvilket gør, at han ikke kan få udtrykt de følelser som, han har brug for. Det kunne samtidig smitte af på informant B, når den han taler med virker afslappet, da ro smitter (ibid). Uro har samtidig også en afsmittende effekt i samtalen. Derfor kan situationen hvor vedkommende som B taler med går rundt, og virker optaget af noget andet muligvis skabe uro for B, da den han samtaler med måske ikke er rolig og fattet. Informant B udtaler dette: Det går mere og mere op for mig, at hvis ikke jeg smiler til folk, så ser jeg fandme sur ud. Og det gider jeg ikke have, det er en udfordring for mig at smile. Det, sådan ser jeg bare ud. Folk de tager afstand fra mig, hvis jeg sidder og snakker med nogen over et middagsbord, så sidder folk og kigger forbi mig helt bevist. Det kan jeg se. Det er kun hvis jeg taler direkte til folk, at jeg tvinger folk til at kigge på mig, fordi jeg taler til dem. Det er en stor udfordring for mig. Her kunne det muligvis vise at, B selv er meget opmærksom på sit eget kropssprog. Kropssprog er f.eks. kropsholdning, bevægelser og fagter (ibid). Det at informant B måske selv er meget bevidst omkring sit eget kropssprog, kan måske være en indikation for, at han selv er meget opmærksom på andres kropssprog. Det, at skulle kommunikere gennem en skærm, er for begge informanter muligvis meget langt fra, hvad de måske føler er en normal samtale. Informant A udtrykker således, da han bliver spurgte om hvad det betyder for ham at sidde sammen og samtale; At man fører en normal samtale.

Informant B bliver spurgt hvilken betydning de personlige møder har for ham, hvorpå han svarer; Det betyder ret meget faktisk, fordi de eneste venner jeg har i dag er computernørder, ligesom mig selv og det er ikke altid at, jeg gider snakke computer. Så det er rart at, vi sidder og snakker om andre personlige ting, med andre som kan forstå en. Informant A udtrykker således; Det gider jeg ikke. Hvis jeg skal snakke med nogen, så skal det være (gør tegn med hænderne) med øjenkontakt, efter at være blevet spurgt om hvad han synes om at kommunikere gennem en skærm, frem for et besøg. Denne udtalelse understøtter altså også teorien om at, øjenkontakten har en vigtig betydning i den nonverbale kommunikation. Blikket er et af de vigtigste nonverbale redskaber, da det udtrykker både noget om relationen mennesker i mellem, samt de personlige kvaliteter som det enkelte menneske besidder (ibid). Informant A bliver spurgt om han ville kunne have en samtale, gennem en skærm hvis han kunne se dem og de kunne se ham. Her til svarer han: Jamen det gider jeg slet ikke alt det pjat der Berøring er også en vigtig del af den nonverbale kommunikation. Dette kan naturligvis ikke ske igennem en skærm. Et sted hvor informant B måske giver udtryk for at, berøring kunne mangle, er da han udtaler; Ja, altså jeg tror ikke jeg vil være i stand til at tale om helt personlige ting hvis det var. Fordi jeg har det med at blive meget rørt når det er. Ja, jeg gider sgu ikke sidde og flæbe ind i en skærm Så vil jeg hellere gøre det overfor en der sidder foran mig. Det sidste af Hendersons 14 komponenter lyder således; At hjælpe patienten med at lære. (Henderson, 2009 s. 54) Ved implementeringen af de anvendte ipads, blev der udført noget undervisning hos de borgere, som var udvalgt til brug af ipad. Informant B s kontaktperson blev skriftligt spurgt, hvor meget undervisning informant B havde fået til brugen af ipad, både inden og under forløbet. Hertil svarede kontaktpersonen: B er blevet introduceret til tablet af mig med en grundig instruktion samt kode, da han fik den udleveret. Efter ca. en uge har B glemt sin kode og glemt at den lægger i kassen. Dernæst får B introduktion og vejledning igen hos ham selv på bopælen af mig. Sideløbende har B fået yderligere to gange vejledning ved mig og en (måske flere) af Mia, som er tovholder på projekt call-center. I forhold til der hvor den er nu, hos en it-medarbejder, er der uklarhed om det er tabletten der er noget galt med, eller om det er fordi B forsøger at bruge den til andet, at der koks i den. Det at informant B flere gange glemmer hvordan han bruger ipaden,

samt hvor han ligger sin kode til denne, kunne muligvis være en af de komplikationer han har efter sin hjerneskade. Informant B fortæller selv at: Min korttidshukommelse og mit adfærdscenter og mit talecenter, der sidder i højre frontallap, sådan cirka, hvor jeg har en stor skade.. Dette kan muligvis være en udfordring for de som underviser B. I disse situationer kan det måske også være vigtigt for B, hvordan den person som underviser er i sit kropsprog, på trods af at det skal gøres for 4. gang. 8.1.1 Delkonklusion på analyse Ud fra analysen tyder det på, at både informant A og informant B synes at de velfærdsteknologiske løsninger er en ringe erstatning for det fysiske møde. Det kunne tyde på at, begge informanter, men specielt informant B muligvis vægter den nonverbale kommunikation højt. Da informant B måske udtrykker, at han bedre kan udtrykke sine følelser og behov i det fysiske møde frem for igennem en skærm. Som tidligere nævnt er det sygeplejerskens opgave, at hjælpe patienten/borgeren til at kommunikere samt udtrykke sine følelser og behov (Henderson, 2009). 8.2 Tema: Relation (Randi) Set i forhold til etablering af et menneske-til-menneske-forhold, og derved en relation til et andet menneske, er kommunikationen en proces, der gør det muligt for sygeplejersken at nå hensigten med sygeplejen (Travelbee, 2002, s. 123). Kommunikationen til den senhjerneskadede borger, er dermed essentiel, for at afdække den enkeltes behov, for herefter at kunne tilpasse sygeplejen, så den er til mest mulig gavn for borgeren. Travelbee s definition af menneske-til-menneske-forholdet:

Et menneske-til-menneske-forhold er primært en erfaring eller en række erfaringer mellem en sygeplejerske og modtageren (modtagerne) af hendes omsorg. Hovedegenskaben ved disse erfaringer er, at sygeplejebehovene hos individet (eller familien) bliver dækket. (Ibid, s. 160). Menneske-til-menneske-forholdet beskrives af Travelbee, som værende en proces der bevæger sig gennem flere faser: det indledende møde, fremvækst af identitet, empati og sympati. Udbyttet heraf er gensidig forståelse. Det første møde, er grundlag for den indledende gensidige vurdering. Denne første vurdering, af to individer, der intet forudgående kendskab har til hinanden, er baseret på observation, og udvikling af antagelser og værdidomme (Ibid, s. 169). Denne fase kan anses som værende en svær fase for senhjerneskadede. Informant B udtrykker dette i følgende citat:.det er faktisk øhm, det er faktisk svære end sådan lige at have mine sko på, fordi min skade den er ikke sådan lige til at se.jamen de kan ikke lige forstå at jeg reagerer som jeg gør nogle gange... Derved kan man formode at deres skade have betydning for deres evne til at danne nye, samt bevare eksisterende relationer. Dette ses i følgende citat fra Informant B, som svar på om han oplever udfordringer i dagligdagen: Ja, det er at snakke med andre mennesker. Den næste fase, som Travelbee kalder for fremvækst af identiteter, er karakteriseret ved evnen til at etablere en tilknytning til det andet individ, samt at se det unikke hos den anden (Ibid, s. 171-172). Begge informanter giver udtryk for at den daglige personlige kontakt til personalet på centeret for senhjerneskadede, har stor værdi for dem, samt deres relation til hinanden. Informant B, udtaler følgende, om hvorvidt det at benytte tabletten til samtalen, vil have betydning for relationen: Det tror jeg nok kunne skabe lidt afstand - tror jeg. At personalet kan tage del i den senhjerneskadedes følelser og skabe nærhed kaldes empati, og er en del af menneske-til-menneske forholdet. Personalet kan herved opnå en større forståelse for, hvad den senhjerneskadede tænker og føler (Ibid, s. 175). Evnen til at udvise empati er dog forudsat at personalet, har egne erfaringer eller lignende baggrund at relatere til (Ibid, s. 177-178). Sympatifasen er resultatet af empatifasen, og herved føler den senhjerneskadede sig ikke alene med sin lidelse, men at personalet hjælper med at lindre byrden. Sympati forudsætter, at personalet er medfølende, føler nærvær og bekymring for den senhjerneskadede. Herved støttes

den senhjerneskadede, og hans lidelse lindres (Ibid, s. 182-184). De foregående faser resulterer, ifølge Travelbee, i gensidig forståelse, som er det overordnede mål for al sygepleje (Ibid, s. 192). Personalet og den senhjerneskadede har skabt denne gensidige forståelse, ved ubevidst at gennemgå de tidligere nævnte faser. Deres forhold er betydnings- og meningsfuldt for begge parter, hvilket tydeligt ses i følgende udsagn fra Informant B, om hvorvidt han kan komme i tanke om nogle hjælpemidler der kunne hjælpe ham i hverdagen Nej. Jeg vil bare gerne have nogle aftenmøder, og at jeg har dem og se frem til. Det virker som om at informant B udviser tillid, og føler sig tryg i relationen, samt at den har stor betydning for hans oplevelse af livskvalitet. Ud fra dette, må man derfor formode at menneske-til-menneske-forholdet er opbygget mellem Informant B, og personalet på centeret for senhjerneskade. Personalet vil derfor have bedre forudsætninger for at identificere informant B s individuelle behov, og kan derved støtte ham med at mestre sin hverdag på bedst mulig vis (Ibid, s. 196). Det at mestre og tilpasse sig et erhvervet handicap er en proces der involverer interaktion mellem den berørte person og det miljø vedkommende befinder sig i (Lustig, Rosenthal, Stauser, og Haynes). At blandt andet besøgende hjælper informant B med at mestre og opleve meninghedsfuldhed i dagligdags gøremål, ses i følgende citat,. hvis jeg ikke har noget at se frem til - skal jeg lave noget bare fordi jeg skal, så får jeg det ikke lavet. Oplevelsen af at sidde overfor hinanden og samtale, har tydeligvis stor værdi for begge informater. Informant A udtrykte følgende:.hvis jeg skal snakke med nogen, så skal det være (gør tegn med hænderne) med øjenkontakt. Samspillet der forgår under samtalen, har tydeligvis stor indflydelse på den senhjerneskadedes oplevelsen af samtalen. Efterfølgende, da der blev spurgt ind til betydningen af at man sidder sammen under samtalen, svarer informant A: At man fører en normal samtale. Ud fra dette citat ses ligeledes vigtigheden i at have den direkte kontakt under en samtale, set fra informantens side. At informanten får lov til at føle sig normal under samtalen, og ikke bliver sygeliggjort. Informant B udtrykte i forhold til betydningen af tryghedsbesøgene: Det betyder ret meget faktisk, fordi de eneste venner jeg har i dag det er computernørder ligesom mig selv, og det er altså ikke altid jeg gider snakke computer. Så det er rart at vi sidder og snakker om andre personlige ting, med andre mennesker som kan forstå en. Det er ikke alle mine computervenner der kan det. Man kan derfor formode, at tryghedsbesøgene kan ses, som den senhjerneskadedes

kontakt til omverden, og for nogle, som muligvis ikke har så stort et netværk, den eneste mulighed for samvær med mennesker, der kender deres baggrund, og derfor har et indgående kendskab til borgeren. Informant B, udtrykte: Ja, altså jeg tror ikke jeg vil være i stand til at tale om helt personlige ting hvis det var. Fordi jeg har det med at blive meget rørt når det er. Ja, jeg gider sgu ikke sidde og flæbe ind i en skærm.. Så vil jeg hellere gøre det overfor en der sidder foran mig. Af dette kan udledes at det ligeledes har stor betydning for borgerens udbytte af disse tryghedsbesøg, på hvilke termer disse bliver udført. Det vil sige, om det er samtaler via ipad, eller samtaler med direkte personlig kontakt. Informant B underbygger efterfølgende dette, da han afslutningsvis siger: Det tror jeg nok kunne skabe lidt afstand, tror jeg. Ifølge Travelbee kan menneske-til-menneskeforholdet ses som en erfaring mellem to mennesker i dette tilfælde, personalet og den senhjerneskadede. Denne erfaring er erfaringen af gensidig betydningsfuldhed (Ibid, s. 161). Dette fordi begge parter får dækket nogle behov ved relationen til hinanden. Hvor vidt den senhjerneskadede føler, at han får sine behov for mellemmenneskelig nærhed dækket ved at erstatte et tryghedsbesøg med en samtale via ipad en, kan ses i følgende citat fra informant B: Nej, ikke hvis det er enten eller. Det synes jeg ikke. Det kan være en god, hvad hedder det, ja nu er ordet væk. Det kan være en god, sådan.. Men det må ikke være nogen erstatning for at der kommer nogen her. Besøgende har tydeligvis stor betydning for den senhjerneskadede, og er noget han ønsker at bibeholde, hvilket bekræftes af informant A, da han spørges ind til om det er en god idé at erstatte de der besøg. Hertil svarer han meget bestemt og udtrykkeligt Nej!. 8.2.1 Delkonklusion på analyse Ud fra analysen ses det at begge informanter ikke ser nogen velfærdsteknologiske løsninger som erstatning for et fysisk tryghedsbesøg. De giver begge udtryk for at have et behov for mellemmenneskelig nærhed, og man kan derfor formode at deres muligheder for at danne et menneske-til-menneske-forhold med personalet, og deres evne til at mestre deres nuværende livssituation, vil være forringet såfremt denne nærhed ikke opnås. Ifølge Travelbee er den sidste fase i dannelsen af et menneske-til-menneske-forhold, sympatifasen, og man kan frygte at det

netop ikke lykkedes de senhjerneskadede at komme i denne fase. Derved opnår de ikke tryghed og tillid til personalet, samt at opleve den gensidige forståelse, hvis deres primære kontakt med personalet foregår via velfærdsteknologiske løsninger, som f. eks. en ipad. 9. Diskussion I dette afsnit vil resultater af analysen, metoden og kilder blive diskuteret med henblik på at få besvaret opgavens problemformulering. 9.1 Diskussion af resultater (Lena) Ud fra analysen tyder det på, at ingen af de anvendte informanter finder de eksisterende velfærdsteknologiske løsninger anvendelige. Det kan så diskuteres om det at, velfærdsteknologien bliver gjort brugerdreven, ville motivere informanterne til brug af denne. Begge informanter udtrykker at, de ikke ser ipaden som en god erstatning for de eksisterende tryghedsbesøg, hvis det er enten eller. Dog var informant B mere åben overfor ideen, hvis det blev et supplement til de eksisterende tryghedsbesøg. Man kan så diskutere om det sociale netværk har nogen betydning, for det behov som findes for den personlige kontakt. Informant A, har i modsætning til informant B, ikke et stort netværk. Informant A har primært den sociale kontakt gennem sit faste personale, samt sin far. Informant B deltager derimod i flere fritidsaktiviteter, har fast arbejde og er gift samt har god kontakt til sin familie. På trods af dette har de altså begge et behov for den personlige, fysiske samtale. Derfor burde det diskuteres om størrelsen af det sociale netværk skal have en betydning i udvælgelsen af borgere som deltager i projektet. Det kunne diskuteres om netop de informanter, som er anvendt i denne opgave, er de rette borgere til brug af projektet med anvendelse af ipads og Call Center. Da det efter både informant A og B s udtalelser tyder på at, de ser meget frem til de personlige møder og at de har stor betydning for dem hver især. Derfor kunne de på baggrund af dette, muligvis gå ind i projektet med en skeptisk tilgang. Udfra projektbeskrivelsen er der ikke foretaget en behovsafklaring af den enkelte borger inden projektets start. Derfor er det tvivlsomt hvorvidt, den enkelte borger derfor føler at, der er tale om at der er et behov som bliver afdækket. Det kan derfor diskuteres om det

var relevant, at foretage en behovsafklaring forud for implementeringen af disse ipads. Det kan samtidig også diskuteres hvorvidt, Hendersons grundlæggende behov i sygeplejen, om at kommunikere og udtrykke behov og følelser, bliver tilfredsstillet gennem kommunikationen gennem i skærm. Der er dog enkelte kriterier som gennemgås inden, borgerne får udleveret ipads; alder, geografi, sygdom og interesse. Her kunne det dog diskuteres, om dette er de rette kriterier som er anvendt, eftersom der har været et stort frafald i projektet. Når der kommunikeres gennem en skærm, hvor begge parter kan se og observere hinanden, burde den nonverbale kommunikation også være til stede. Dog siger Eide & Eide at observation af andre kan give vigtig information, som man ikke kan få fat i på anden vis. Disse observationer kan være grundlag for direkte fortolkninger, men samtidig også undersøgelse igennem kommentarer og spørgsmål. Det kan derfor diskuteres hvorvidt den nonverbale kommunikation bibeholdes, når der samtales gennem en skærm (Eide & Eide, 2011). På baggrund af analysen ses, at begge informanter, ikke ser velfærdsteknologien som anvendelig erstatning for et tryghedsbesøg. Dette på trods af opnået viden om, at telemedicin må anses som en velegnet løsning i mange tilfælde, da denne kan tilpasses den enkeltes behov, og dermed øge effekten af rehabiliteringen (Langberg, Lindahl, Kidholm & Dinesen, 2014). Begge informanter føler at de bliver frataget den mellemmenneskelige kontakt, og giver samtidig udtryk for, at velfærdsteknologien giver nogle fysiske- og psykiske barrierer, da det, for dem, føles ubekvemt at vise følelser overfor en computerskærm. Indførelsen af velfærdsteknologi i sundhedsvæsenet, danner grundlag for yderligere reflektion, da man kan diskutere hvorvidt dette harmoniserer med Travelbee s teori om menneske-til-menneske-forholdet (Travelbee, 2002, 160), og hendes afstandtagen fra generaliserede opfattelser af mennesket. For vil det i praksis være muligt stadig at se det unikke i ethvert menneske, når relationen dannes gennem en computerskærm? Eller vil denne innovative tænkning læne sig op ad menneskesyn, som apperatfejlsmodellen, og reducere mennesket til noget generelt? Man kan så diskutere om det ville have nogen positiv effekt, hvis disse velfærdsteknologiske løsninger i første omgang blev implementeret som et supplement til de eksisterende tryghedsbesøg. Derved kunne de senhjerneskadede borgerne få mulighed for at få dannet et menneske-til-menneske-forhold til personalet, og samtidig få nogle succesoplevelser i brugen af ipad en. For derefter, på sigt, at erstatte et tryghedsbesøg. Ligeledes kan det diskuteres hvorvidt

erstatningen af et sådant besøg i realiteten er muligt for den nævnte målgruppe. Dette da det er en sårbar målgruppe, med nedsatte ressourcer og kognitive problematikker. Heriblandt en forringet evne til ny-indlæring (Sinha, Gunawat, Nehra og Sharma, 2013). Ydermere kan denne målgruppe være præget af ikke at have så stort et netværk, og disse tryghedsbesøg kan være deres primære kontakt til omverden, og det de ser frem til i hverdagen. Derudover kan det diskuteres hvilken indflydelse det vil have på de senhjerneskadedes mestringsevne, såfremt de, delvist, fratages den mellemmenneskelige kontakt med personalet. Dette da den sociale støtte, ifølge Antonovsky (Antonovsky, 2000, s. 144), spiller en stor rolle i forhold til udvikling af en stærk oplevelse af sammenhæng, og i høj grad også i forhold til opretholdelsen af en stærk oplevelse af sammenhæng (Ibid, s. 145). Så derfor kan det diskuteres hvorvidt det er i de senhjerneskadedes interesse, at de bliver frataget et tryghedsbesøg, uden at få noget, de anser som brugbar erstatning herfor. Dette kan udarte sig til at være en negativ stress faktor, der svækker deres oplevelse af sammenhæng, og derved deres mestringsevne (Antonovsky, 2000, s. 48). 9.2 Diskussion af metode (Randi) Der er i denne opgave anvendt den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang til forskningsdesignet. I opgaven har der været anvendt den hermeneutiske tilgang, for at arbejde objektivt, da udfaldet heraf ellers kunne være præget af for-forståelsen. Det kan dog diskuteres om hvorvidt denne metode har været den mest velegnede til at belyse problemformuleringen, da der ud fra erfaringer fra klinisk praksis har været en for-forståelse, om at implementeringen af disse ipads ikke havde den ønskede effekt. Ud fra problemformuleringen er der valgt at anvende den fænomenologiske samt den kvalitative tilgang. Disse tilgange synes velegnet, da det er informanternes oplevelse af verden der har været fokus i opgaven. Ligeledes kan det diskuteres hvorvidt udvælgelsen af målgruppe og informanter, har været den mest relevante. Det kunne muligvis have givet et andet udfald, såfremt det havde været gruppen af psykiatriske- eller ældre borgere der havde været målgruppen i denne opgave. På trods af tilegnet viden omkring det at interviewe en person med senhjerneskade, kan der muligvis have været forekommet misforståelser og fejltolkninger under de udførte interviews, hvilket har givet et andet udfald end hvad informanten egentlig havde ment. Dette kan også

diskuteres på baggrund af en viden om at, det er et kendt problem under interview med senhjerneskadede at, besvare spørgsmål og forstå dem samt de informationer der bliver givet. Ydermere kan udvælgelsen af informanter være præget af at gruppen ikke har haft nogen indflydelse på dette, men at det er personalet på centeret for erhvervethjerneskade, der har udvalgt disse. Og opgaven derfor muligvis er præget af deres for-forståelse. Ud fra valg af forskningsdesign, anses opgaven som værende validt, da interviewene er transskriberede, og det derfor er informanternes egne ord og holdninger der kommer til udtryk i analysen. Ydermere giver begge informanter udtryk for at, de ikke ser nogle velværdsteknologiske løsninger som anvendelige, som erstatning for tryghedsbesøg, og grundet opgavens begrænsede omfang vurderes der derfor at være opnået datamætning. Det kan dog diskuteres om udfaldet af undersøgelsen havde været det samme, hvis der havde været flere informanter til rådighed, samt om generaliserbarheden i projektet, og om projektets resultater kan omsættes fra at være lokale til at være universelle. 9.3 Diskussion af kildekritik (Lena) Der er anvendt Hendersons teori om de grundlæggende principper i sygepleje, herunder kommunikationen. Denne teori underbygges af Eide & Eides teori, om den nonverbale kommunikation. I selve relationen mellem borgeren og den medarbejder som borgeren taler med, er den nonverbale kommunikation mindst ligeså, hvis ikke mere vigtig som den verbale kommunikation. Den nonverbale kommunikation er en vigtig kilde til forståelse af andre. Som tidligere nævnt kan observation af andre give vigtig information, som ikke er mulig at fremskaffe på anden vis. Disse observationer kan altså være grundlag for direkte fortolkninger, men samtidig også undersøgelse igennem kommentarer og spørgsmål. Det kan derfor endnu en gang diskuteres hvorvidt den nonverbale kommunikation bibeholdes, når samtalen foregår gennem en skærm (Eide & Eide, 2011). Der er i analysen anvendt Joyce Travelbee s teori om menneske-til-menneske-forhold. Denne ses som værende meget relevant til besvarelse af den valgte problemformulering, da indførelsen af velfærdsteknologi i sygeplejen, muligvis kan have en betydning for dannelsen af menneske-tilmenneske-forholdet. Dette da der forud for dannelsen af dette forhold, ifølge Travelbee, er 4 faser

som den senhjerneskade og personalet, i fællesskab skal igennem. Disse faser kan formodes at, være vanskelige at gennemgå uden fysisk kontakt og nærhed. Det kan dog diskuteres hvorvidt kommunikationen via ipads reelt har en betydning for relationen, hvis den senhjerneskadede og personalet forud for implementeringen, har dannet et menneske-til-menneske-forhold. Herved er der på forhånd opbygget en tillidsfuld relation med gensidig betydningsfuldhed. 10. Konklusion På baggrund af ovenstående analyse og diskussion, er der udarbejdet en konklusion på problemformuleringen, På baggrund af brugerdreven innovation ønskes undersøgt, hvilke velfærdsteknologiske løsninger borgerne med erhvervet hjerneskade, ser som anvendelige som erstatning for et tryghedsbesøg. Med den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang til projektet, har det været informanternes egne oplevelser og holdninger, set i forhold til implementering af velfærdsteknologi, der er blevet belyst. Ud fra begge informanters interviews, kan der konkluderes at der ikke er anvendt brugerdreven innovation forud for implementeringen af ipads, da ingen af informanterne giver udtryk for at være blevet medinddraget i nogen form for behovsafklaringen inden projektets begyndelse. Ved dybdegående interview blev der fra informanternes side, meget klart fremlagt at, de ønskede det personlige, fysiske møde, frem for kommunikationen gennem ipads, og at de ikke så velfærdsteknologien som en god erstatning for tryghedsbesøg. Informanterne følte ikke at, der var tale om en erstatning, men at de blev frataget en mellemmenneskelig nærhed, som betyder utrolig meget for dem og deres livskvalitet. Specielt informant B, giver udtryk for at, tryghedsbesøgene er noget han ser meget frem til, og at de giver ham noget socialt. Dette på trods af at, han har et godt socialt netværk og er velfungerende. Informanterne ser dog velfærdsteknologien som et godt supplement til tryghedsbesøg, men udtrykker dog klart at det ikke må være en erstatning herfor.

Som nævnt i indledningen, er informationerne om projektets nuværende status, at personalet oplever at borgerne ikke benytter Call Centeret, grundet tekniske vanskeligheder. Efter udførte interviews og analyse, kan deres formodninger herom bekræftes. Hvorvidt de senhjerneskadede borgere ville benytte Call Centeret, såfremt teknikken fungerer, kan der kun spekuleres i, men på baggrund af deres udsagn, vurderes det at de ikke vil benytte Call Centeret, i det omfang det er tænkt fra projektets start. Da der gennem projektet er tilegnet en viden om at, de senhjerneskadede har brug for længere tid til ny-indlæring samt at, de ofte som minimum har brug for fire ugers undervisning i forhold til implementeringen af ny velfærdsteknologi. Kan man herudfra konkludere at, informanterne ikke har fået tilstrækkelig undervisning fra start. Dette ses som problematisk, da de senhjerneskadede husker fiaskoer frem for succeser, og det generelt ses at projektet har været præget af tekniske vanskeligheder. Derfor kan man ligeledes konkludere at, gruppen med senhjerneskadede ikke er den optimale målgruppe i sådan et projekt. Velfærdsteknologien er dog kommet for at blive, og vil blive en fast bestanddel af dagligdagen for mange, både borgere og sundhedsfagligt personale. Især set i lyset af at de geografiske afstande til specialiseret behandling, bliver markant større grundet en gennemgribende ændring i sygehusstrukturen. Man må dog konkludere at der er brug for yderligere studier, indenfor den i dette projekt, anvendte målgruppe og velfærdsteknologi, da det ikke har været muligt at finde relevant litteratur der omhandler det specifikke problemfelt, der er belyst i denne opgave. 11. Perspektivering Gennem opgaven er der opnået en bredere forståelse for, hvorvidt borgere med erhvervet hjerneskade ser velfærdsteknologien som mulig erstatning for et tryghedsbesøg. Udarbejdelsen af opgaven med inddragelse af både udenlandske artikler og dansk litteratur, har dog været medvirkende til yderligere refleksion. Litteraturen, holdt op imod informanternes interviewsvar, har givet et godt indblik i den eksisterende velfærdsteknologi der er forsøgt implementeret i projektet. Samtidig har opgaven vist, at der er grundlag for at tænke brugerdreven innovation, ved en efterfølgende evaluering af projektet. En forudgående behovsafklaring kunne muligvis have været en afgørende faktor i at forbygge projektets udfald. Den brugerdrevne vinkel på projektet,

kunne måske have afhjulpet nogle af de vanskeligheder der opleves i forbindelse med projektet, og brugerne kunne fra start have været præsenteret for et produkt, der er tilpasset den enkelte og, som reelt fungerer for dem i deres hverdag. En løbende evaluering, under hele forløbet, kunne have rettet de problemer der, uvilkårligt, opstår under brugen af ipaden. Som alternativ til disse ipads, kunne man med fordel udvikle en app, der kan installeres på de senhjerneskadedes egne elektroniske apparater, så de kan benytte de ting de benytter til dagligt. Derved kunne de omkostninger, forbundet med indkøb og implementeringen af ipads, sandsynligvis være minimeret. Ydermere er der gennem interviewene givet udtryk for at brugen af disse ipads i praksis, har givet anledning til en del frustration og bekymringer hos de senhjerneskadede. Dette, primært grundet tekniske vanskeligheder, samt de senhjerneskadedes kognitive udfordringer, som fx svækket korttidshukommelse og nedsat evne til ny-indlæring. Ligeledes har de senhjerneskadede givet udtryk for at de ikke ser brugen af ipads og call-center, som mulig erstatning for et tryghedsbesøg, men som et muligt supplement til disse. Derfor kunne denne løsning muligvis ses som en god løsning for borgere der ikke har behov for personlig kontakt til daglig, men som så kan tage kontakt via ipad, hvis behovet for samtale skulle opstå. Samtidig kunne målgruppen også revurderes, da det ikke er alle patientgrupper der ses lige velegnet til denne form for kontakt. Skade, alder og socialt netværk vil kunne have indflydelse på call-centerets success. Såfremt gruppen med borgere med senhjerneskade bibeholdes i projektet, bør der afsættes tid og ressourcer af til grundig og længerevarende undervisning. Da formålet med implementeringen af disse ipads, bl.a. har været det økonomiske aspekt i form af de udgifter der er forbundet med kørsel til og fra de senhjerneskadedes eget hjem, kunne disse omkostninger reduceres ved at flytte hjemmebesøgene ud på call-centeret. Såfremt dette er muligt for borgerne. Derved ville de senhjerneskadede kunne bibeholde deres fysiske møde med personalet, samt få dækket deres sociale behov, ved samvær med andre borgere på centeret for borgere med erhvervet hjerneskade.

12. Litteraturliste Bartholdy, Jane (2003): Styrke til at handle selv. I Sygeplejersken nr. 26, side 22-24 = 2 sider. Birkler, Jacob (2006): Videnskabsteori en grundbog. 1 udgave, 2 oplag. København: Munksgaard. S. 95 106 = 11 sider. Birkler, Jacob (2005): Etik i sundhedsvæsenet. 1 udgave, 1 oplag. København: Munksgaard. S. 64 Boman, I-L, Tham, K, Granquist, A, Bartfai, A, & Hemmingson, H (2007): Using eletronic aids to daily living after acquired brian injury: a study of the learning process and the usability. I Informa - healthcare, udg. 2(1). 11 sider. Call center, Videokald kommissorium for projekt, 2013. http://polweb.sonderborg.dk/showfile.aspx?file=1940_9859827&docid=9846652&fileid=98466 52E8&type=.PDF&enclosure=true = 9 sider Carlsson, Paterson, Scott-Findlay, Ehnfors og Ehrenberg, 2007: Methodological Issues in Interviews Involving People With Communication Impairments After Acquired Brain Damage. 11 sider. Jensen, Malene og Jensen, Henrik, 2010: Store muligheder i velfærdsteknologi. I: Zoom vækst i Nordjylland. Nr. 3. Region Nordjylland. 3 sider. Eide, Hilde & Eide, Tom (2007): Kommunikasjon i relasjoner - samhandling, konfliktløsning, etikk. 2. udg. Oslo: Gyldendal Akademisk. ISBN: 978-82-05-32689-7. S. 197 242 = 45 sider

Engberg, Aase, 2006, Behandling og genoptræning er pludseligt opstået senhjerneskade, 3. udg., Brøndby: Hjerneskadeforeningen. 30 sider. Fredskild, Trine (red.), 2013: Velfærdsteknologi i sundhedsvæsenet. Gads forlag, 1 udgave, 1 oplag. Kap. 1, 2, 6 og 10 = 90 sider Henderson, Virginia, 2009: ICN sygeplejens grundlæggende principper. 6 udgave, 1 oplag. Dansk sygeplejeråd. S. 1 59 = 59 sider Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2008) InterView introduktion til et håndværk. 2 udgave, 1 oplag. København. Hans Reitzels forlag. = 376 Molin, Göran, Pettersson, Christina, Jonsson, Oskar og Keijer, Ulf, 2007: Living at home with acquired cognitive impairment Can assistive technology help? I: Technology and Disability, nr. 19. IOS Press. S. 91 til 101. 10 sider Kirkevold, Marit. 1995: Sygeplejeteorier analyse og evaluering. 1 udgave, 3 oplag. København: Munksgaard Danmark. Kap. 5 + 6. S. 100 137 = 37 sider. KL. 2012: Det nære sundhedsvæsen. Rosendahls-Schultz Grafisk A/S set på internettet 28/3-14 20 sider Langberg, Henning, Lindahl, Marianne Pia, Kidholm, Kristian & Dinesen, Birthe. 2014: Telerehabilitering. I: Ugeskrift for Læger 176/10, 12. maj 2014. 5 sider. Lustig, Daniel, Rosenthal, David, Stauser, David, og Haynes, Kelly, 2000: The relationship between sense of coherence and adjustment in persons with disabilities. I: Rehabilitation Counseling Bulletin, Volume 43, nr. 3. S. 134 til s. 141. 8 sider.

Persondataloven - https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828 - set på internettet d. 30/4-2014 = 17 sider Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray. 2012: Den gode opgave- håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 3 udgave, 4 oplag. Frederiksberg, Samfundslitteratur = 412 Schulze, Svend og Schroeder, Torben V., 2010, Basisbog i Sygdomslære, 2. udg., København: Munksgaard Danmark. 2 sider. Sinha, Sumit, Gunawat, Prashant, Nehra, Ashima og Sharma, Bhawani S. 2013: Cognitive, functional, and psychosocial outcome after severe traumatic brain injury: A cross-sectional study at a tertiary care trauma center. Volume 61, Issue 5. S. 501 til 506. 5 sider Sundhed.dk - https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/akut-ogfoerstehjaelp/tilstande-og-sygdomme/traumatologi/hovedtraume/ - set på internettet 29/3-14 = 10 sider Sundhedsloven, 2014 - https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455#k39 set på internettet 29/3-14 = 47 sider Sundhedsstyrelsen, 2011: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2011/bos/hjernetraume/forloebsprogramvoksnehjernetr aume.pdf - 98 sider Sundhedsstyrelsen: MTV Hjerneskaderehabilitering. 2011 - http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2011/mtv/hjerneskaderehabilitering/hjerneskaderehabilit ering.pdf - 244 sider

Thornquist, Eline (2006): Videnskabsfilosofi og vidensskabsteori for sundhedsfagende. 1 udgave, 1 oplag. Gads forlag. S. 229-230 = 2 sider Travelbee, Joyce, 2002: Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje. 1 udgave. København: Munksgaard Danmark. Kap. 10. s. 155-198 = 43 sider Vallgårda, Signild og Koch, Lene (2007): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard. Kapitel 3 30 sider. 1638 sider.

Bilag 1 Søgeprotokol University College Syddanmark, Sygeplejerskeuddannelsen LITTERATURSØGNING - SØGEPROTOKOL Modul 11, 12 og 13 Studienr. Navn Hold Dato Sya 10910 Sya 11279 Lena Guldin Henningsen Randi Høj Møller Feb11 Feb11net DEFINITION En søgeprotokol er en eksplicit og struktureret gennemgang af de elementer, der indgår i en systematisk litteratursøgningsproces. Den er opbygget over den logiske rækkefølge for trinene i en litteratursøgning. Søgeprotokollen kan danne grundlag for diskussion og dokumentation af de foretagne litteratursøgninger. INDHOLD Omdrejningspunktet for de litteratursøgninger, der skal dokumenteres i søgeprotokollen, er problemfeltets empiri, forstået som skriftligt materiale der f.eks. omhandler undersøgelser, beskrivelser, cases, statistik m.v. SYGEPLEJEFAGLIG PROBLEMSTILLING Redegørelse for opgavens problemstilling. På baggrund af brugerdreven innovation ønskes undersøgt, hvilke velfærdsteknologiske løsninger borgerne med erhvervet hjerneskade, ser som anvendelige som erstatning for et tryghedsbesøg.

SØGEORD/EMNEORD Skriv søgeord/emneord ud fra de forskellige aspekter i problemstillingen. Overvej om der findes synonymer til de enkelte emneord, der kan bruges. Overvej om søgeordene skal trunkeres. Oversæt søgeordene til udenlandsk, hvis der skal søges i udenlandske kilder. Søgeord Synonym (er) Oversættelse til fremmedsprog Erhvervet hjerneskade Senhjerneskade Acquired brain injury Late brain injury Innovation Nytænkende Innovation Velfærdsteknologi Brugerdreven Welfare technology Assistive technology User-driven Motivere Fremme Motivate Empowerment Telemedicin Telehealth E-health Telecare Tryghedsbesøg Rehabilitering INFORMATIONSKILDER Kort begrundelse for valg af informationskilder, der kan anvendes (databaser, søgemaskiner, internethjemmesider, adresser mv.). Database/kilde Google Scholar Begrundelse Danske og Engelske videnskabelige artikler Swemed+ Danske, svenske, norske og engelske videnskabelige artikler Bibliotekets database Pubmed Er brugt til at finde både videnskabelige artikler og bøger om emnerne Danske og Engelske videnskabelige artikler

SØGEHISTORIE udskriv søgehistorie for relevante søgninger: enten direkte fra databasen og vedlæg den til søgeprotokollen eller noter søgeord incl. trunkeringer, kombinationer og afgrænsninger samt antal hits for hver database/internetsøgning. Husk at notere dato for søgningen. Database/kilde Søgehistorie Google Scholar D. 27/3 D. 27/3 Pubmed d. 29/3 d. 11/4 Swemed+ Acquired brain damage, salutogenic, antonovsky, rehabilitation 329 hits (nr. 2) Acquired brain injury, empowerment, assistive technology 2.990 hits (nr. 3) traumatic brain injury, learning ability 139 hits (nr. 4) traumatic brain injury, learning ability, assistive technology 5 hits (nr. 3) interview, acquired, brain, damage, communication 14 hits (nr. 10) d. 11/4 d. 11/4 Velfærdsteknologi, erhvervet hjerneskade 0 hits Assitive technology, brain damage 4 hits

KRITISK LÆSNING Argumentation for og vurdering af den fundne litteratur. Kriterier til vurdering af kvantitativ og kvalitativ litteratur bør anvendes.

Bilag 2 Transskribering, interview 1 A: Interviewer A(2): Interviewer B: Informant C: Personale Transskribering Interview 1, Mandag d. 28/4-14 A: Godt B - Jeg vil starte med at bede dig om at fortælle lidt om dig selv hvorfor du er her, hvor gammel du er og hvad der ligger forud for B: Jamen jeg kan fortælle at jeg er 34 år og jeg er her fordi jeg er kørt galt på scooter A: Okay B: Og har så været til en masse genoptræning oppe på Hammel neurocenter A: Ja B: Jeg kørte smask lige ind i en sættekasse (laver klask-lyd med hånden), og jeg havde drukket, og så så jeg den bare ikke.hvordan man kunne undgå at se den det fatter jeg stadigvæk ikke A: Nej.men den flyttede sig ikke rigtigt? B: Den flyttede sig ikke og så blev jeg hentet af en ambulance. Der kom en forbi og fandt mig, og han ringende 112. så kom der en ambulance og hentede mig, og kørte mig til ( ) sygehus. Der kunne de ikke gøre en skid. Så kørte de mig til ( ) sygehus. Dernede reddede de så mit liv. Jeg lå 1 ½ uge i koma dernede. A: Ja B: så kom jeg til ( ) sygehus bagefter og lå der i 2 måneder eller sådan noget. Og så var jeg, bagefter så var jeg 1½ måned eller sådan noget oppe i Hammel neurocenter, hvor jeg skulle lære jeg skulle lære at gå. Min højre arm den kunne jeg slet ikke løfte. A: Ja B: Så det var noget af en tur. A: Ja men det er de jo rigtig gode til deroppe B: ja, de er fantastiske A: Så det var mest dine fysiske funktioner du kunne ikke gå og men var der måske også lidt med din hukommelse og sådan noget måske? Kunne du snakke og sådan? B: Ja, det kunne jeg godt A: Ja hvor mange år er det siden B? B: Det var 2009 A: Ja. Hvornår er du kommet herud så? På Centeret. B: Sidste år A: Sidste år C: Hvornår kom du til Storegade, B? Kan du huske det B: 2000.2000!! C: 2000? Til Storegade? Ved botilbuddet dernede? Før vi kom herud? B: 2009 C: 2009?? B: Ej. C: Ej ikke helt

B:Nej C: Jeg tror, kan det ikke passe at det var i 11 eller 12, at du kom op til Storegade? B: 2010 C: 10? Okay..det var ivertfald deromkring B: 1 januar 2010 da flyttede jeg ind C: På Storegade? B: Ja C: Ja A: Det er noget af en tur du har været igennem så? B: Ja A: Ja og du er så herude på Centeret så du så har du noget tæt på dig, eller er det derfor du er her? B: Ja, det er det jo A: Ja Ehm, hvordan med familie og sådan noget? Nu bor du her selv, kan jeg se ude på døren B: Ja. A: ja.så du er ikke, du er ikke gift eller noget B: Nej, nej (griner) A: Nej.. B: Det er jeg ikke A: Har du nogen børn B? B: Nej A: Nej.. B: Så det. A: Det er jo også fint at være her du har en fin lejlighed B: Ja, ja A: Ehm, jeg ved ikke om du har hørt noget om, at der er nogen dem der bor selv, har fået sådan en Ipad man kan ringe op med? B: Joo, men det snakkede L noget om A: Ja hvad synes du om sådan noget i stedet for at få et besøg? Altså at man kan ringe? Snakke med dem via computeren som du er lidt i gang med? B: Det gider jeg ikke.hvis jeg skal snakke med nogen, så skal det være (gør tegn med hænderne) med øjenkontakt A: Der skal være øjenkontakt? B: Ellers så sender man bare en sms, hvis det. A: Det er B: Jeg gider ikke jappe i telefon. A: Nej, det skal være øjenkontakt eller en sms så? B: Ja A: Ja. Ehm det vil sige at hvis du fik sådan en Ipad det ville du ikke benytte så? B: Nej A: Nej.. Ehm det med at du siger at du gerne vil have øjenkontakt.hvad er det det betyder for dig, at man sidder sammen?

B: At man fører en normal samtale A: Ja..Det minder mere om en normal samtale så? Føler du? B: Jeg kan ikke se hva..og alt det der jappen i telefon det gider jeg ikke A: Nej.. Når du nu bor herovre, og du gerne vil snakke med nogen kommer de så herover? Kan du sende en sms eller skal du finde dem over i huset derovre? B: Nej, jeg sender bare en sms A: Ja og så kommer de herover til dig B: Ja.. A: Hvad betyder det for dig at have dem så tæt på at du lige kan skrive.. B: Det er da fint nok A: Ja.. Det er rart at du kan få nogen at snakke med, hvis du har brug for det måske? B: Det har jeg ikke A: Det har du ikke? Men du ved du har muligheden så, hvis det er.. B: Ja.. A: Hvis du nu skulle undvære de der besøg. Kunne du se at der var noget der kunne erstatte dem? Hvis du ikke skulle have besøg af en ansigt til ansigt så? B: Jeg forstår ikke hvad du mener? A: Hvis du du vil gerne have at du skal snakke med dem og have øjenkontakt vil du kunne på en eller anden måde få det samme, hvis det var at du ikke fik besøg af dem ligesom man bruger en Ipad. Er det nok for dig at sms så, eller vil der være noget andet du kunne bruge i stedet for? B: Jamen det kommer jo an på hvad det er jeg skal bruge A: Okay.. A(2): Hvad hvis du kunne snakke med dem i en skærm, så du kunne se dem? Og de kunne se dig? B: Jamen det gider jeg slet ikke alt det pjat der A(2): Nej B: Glem det! Det gider jeg ikke A: Det er ikke en god idé at erstatte de der besøg så? B: Nej.. A: Nej.. Nu nævnte du jo selv at du har været ude for den ulykke, hvor du kørte galt øhhh og har været til noget genoptræning, så der er måske nogen ting du har lidt svært ved i dagligdagen er der det? B: det kan jeg ikke lige se hvad det skulle være A: Nej.. Du klarer det fint.der er ikke noget hvor du ligesom kunne bruge lidt mere hjælp til? A: Nej..?? A(2): Hvad får du sådan tiden til at gå med? B: Spille poker A(2): Spille poker? B: T og mig vi har aftalt at vi skal ud at fiske..vi tog derned med fiskestang og fiskekram, og da blæste det alt for galt A: Det var ærgerligt B: Ja det var det da.vi vil se og gøre det på onsdag tage ned og fiske

A: Jamen da skulle det vist også blive fint vejr, tror jeg så jeg tror du er heldig at det lykkedes B: Yes, ned og fange nogen, nogen ørreder.. A: Ja.. B: Da vi var dernede sidst, da var der nogen der kom ind, der lige havde været ude at fiske. De havde fanget en hel balje med fisk, og 2 ørreder.. A: Det var ikke dårligt.. B: Nej A: Er det sådan en put and take? B: Nej, det er nede ved vandet? A: Nå det er nede ved vandet? - så var det da rigtig godt at de havde fanget 2 B: De havde fanget mange men de havde fanget 2 ørreder.. A: Ja.. B: Og så en hel masse andre også.. A: De smager også godt.. B: Ja, de gør da.. A: Ja, og nu kan du putte dem på grillen, når det er sommer B: Jaa.. A: Ehm ja, nu spurgte jeg dig lidt om, hvad du sådan mangler, om der var et eller andet du kunne bruge af hjælpemidler eller et eller andet. Ingenting?? B: Nej jeg kunne ikke se hvad det skulle være A: Det kunne være at der var et eller andet du havde oplevet, at det synes du lige at der manglede noget der kunne hjælpe dig med det. B: Nej.. A: Nej.. ja men så tror jeg faktisk at vi er igennem (til A(2) )jeg ved ikke om du har noget A(2): Nej jeg tror vi er kommet godt rundt A: Ja, men så fik vi en idé om hvad du synes om det der med og bruge det der computer til at snakke med du vil hellere have øjenkontakt B: Griner A: Så det var bare så fint B: Yes A: Tak for din tid B B: Jamen det var da så lidt (griner) Bilag 3 Transskribering, interview 2 Transskipering - Interview 2 af borger i eget hjem, mandag d. 28/4-14 A: Interviewer A (2): Interviewer (2) C: Personale D: Informant

E: hustru ( ): sted, by eller gadenavn A: Se - jeg vil gerne starte med at høre lidt om dig selv. D: Ja, jamen jeg er født i 1970, og jeg er født hjemme i soveværelset. Jeg er født i ( ) og boede der indtil 1975, og jeg kan ikke huske særlig meget. Jeg kan huske en stor traktor, men det er også det eneste. Så kom jeg her til Sønderborg og hele min barndom den foregik faktisk fint. Jeg lavede en masse gode aktiviteter. Ting jeg lavede, jeg spille cello, jeg spillede violin og tværfløjte, og så spillede jeg i ( ) Garden på trommer. Sjovt nok, så kommer jeg lidt til skade, meget til skade, hvor jeg faktisk skulle til at holde op med at spille i ( ) Garden. Jeg bliver kørt ned lige udenfor skolen, hvor jeg kommer nede fra ( ), det var i 1984, og ham der kørte mig ned, han stak af. Og, jamen, sagen den blev aldrig afsluttet, så. Jamen det kom aldrig videre, eller vi kom aldrig videre med at finde ud af hvem det var der kørte mig ned. A: Nej D: Den eneste vi kunne se det var, at der var sådan et dobbelthjulspor, som der kom fra enten en minilastbil eller en større lastbil. Om det var en lastbil, det ved vi jo så ikke. Derefter da vendte jeg 180 grader mht min adfærd, min mormor hun sagde; hvad er der dog sket med den knægt? Jeg kan slet ikke kende ham mere og det er noget jeg har fået fortalt fra mor af. Og min mor og far øhm.. Jamen de kunne slet ikke tolke mig, altså jeg begyndte at lave ulykker, så jeg var godt nok startet med at ryge hash allerede da jeg var 11. Det gjorde jeg nede i den der reservedels lager bygning der er nede ved ( ), nede ved søen dernede. A: Ja D: Øhm.. Men det tog ordentligt fat da jeg var blevet kørt ned. Jamen, noget som konsekvenser af alt det jeg gik og lavede det kunne jeg slet ikke takle oveni mit hovede. Så, ulykker det lavede jeg nok af. Jeg begyndte at ryge hash dagligt. Og så synes mine forældre selvfølgelig der skulle se et eller andet drastisk for ligesom at redde mig lidt, så jeg kom til efterskole. Det gjorde jeg oppe på ( ) efterskole oppe ved ( ). Og jeg må også sige at 9. klasse den var super. Jeg lavede 16 timers idræt om ugen deroppe i 9. klasse, og var fuldstændig bidt af det gymnastik der. A: Ja D: Øhm.. Så kom jeg hjem i sommerferien mellem 9. og 10., og så gik det galt, fordi det eneste jeg kendte det var at komme tilbage til mine gamle kammerater. Fordi det var dem jeg kendte, og så begyndte jeg at ryge hash igen. Så tog jeg hash med op på efterskolen, og fik jeg et flop af 10. skoleår. Derefter så var jeg

ude og arbejde lidt, tror jeg nok, mener jeg at det var sådan. Var ude blandet i et års tid og så begyndte jeg på EFG-basen som svagstrømselektrikker. Det var også godt, jeg fik nogle udmærkede karakterer, nogle nogenlunde karaterer i hvert fald. Så fik jeg mig en læreplads oppe på ( ). A: Ja D: Vi skulle have afgangsbevis om fredagen og om onsdagen bliver jeg kaldt op på skoleinspektørens kontor og fik at vide at, jeg fik ikke mit bevis og min læreplads den var annulleret pga for meget fravær. Mit fravær fik jeg fordi jeg var henne i pauserne og ryge hash, henne ved min kammerat som boede 300 meter væk. Jeg var fuldstændig kvæstet oveni mit hovede, det kunne jeg slet ikke tage det nederlag der. Jeg havde sådan glædet mig til at komme op på ( ). Så jeg starter igen med at arbejde ude på landet. Ude i ( ) der sjovt nok også, der ligger en dyrestation derude. En avlsstation for tyrer, og der var jeg ude og arbejde et halvt års tid tror jeg. De var fandme ved at løbe mig ned, de åndssvage tyrer der. De er sgu farlige hvis ikke man passer på. A: Der kan man også få brugt lidt energi ude så D: Ja! Jeg skulle vaske dem og jeg skulle trimme dem, til deres rette ejere de kom og så deres investering der. Øhm, det var mit job. Så når jeg gik og skulle sætte grimer på og trække dem ned for at blive vasket. Jeg kunne slet ikke styre dem, jeg vejede ikke andet end 60 kg - 30 kg mindre end jeg gør nu. Så det holdt jeg hurtigt op med. Jeg havde det heller ikke særlig godt derude. A: Nej D: Og hvad jeg så har lavet, det kommer ud i en tåge fordi at jeg kan simpelthen ikke huske det. Fordi jeg har røget så meget hash. Så, jeg ved bare jeg har været 10 år i ( ). Det var de sidste 10 år her. Jeg har været på den lukkede afdeling her op til slut af mit misbrugsliv. Jeg har været 22 år i misbrug, og jeg er 44 i dag. A: Ja D: Øhm.. Jamen så vil jeg sige, det er godt nok et stort spring. Men øhm, jeg kommer her til ( ) 2005, og det gjorde jeg efter jeg var ved at kaste mig selv af dage, ud fra 10. sal oppe i ( ). Øhm.. Så kommer jeg ind på den lukkede afdeling i ( ). Så kan jeg sådan til nød huske at jeg sidder med høretelefoner på, og der sidder en 10-12 voksne mennesker rundt omkring mig, min mor f.eks, og jeg ved sgu ikke om du var med C? C: Nej, det var jeg ikke D: Nej, men jeg sidder og hører Pink Floyd på høretelefoner, jeg kunne slet ikke tackle at der sad så mange mennesker og snakkede om mig! Og hvad jeg skulle i mit liv. Og så, det blev sådan at jeg fik en plads ovre

på et bofællesskab ovre på Fyn. Og jeg skulle så derover, og jeg sagde det var fint nok, jeg regnede bare med jeg skulle derover og ryge videre. For jeg kendte ikke til andet. A: Nej D: 5 minutter i tolv, så blev den beslutning lavet om, og så fik jeg så en plads nede på ( ). Det er det den hedder ik? C: Den hedder ( ) ja. D: Jamen det fik jeg i hvert fald, i 2005. Jeg kom derned 2. september, meget påvirket. Det eneste jeg kan huske fra det første år, det er at jeg sad ude ved bordet og drak kaffe, som jeg stadigvæk gør. Men jeg lavede ikke så meget andet. Jeg kom lidt op og toppes med nogle af de andre beboere og øhm, det var ikke så godt. Jeg klarede mig ikke så godt. Det eneste jeg havde med det var mine to højtalere derovre (peger) og mit anlæg og en masse CD-plader med Pink Floyd, og så noget tøj. A: Ja D: Jeg ejede ikke andet. (lang pause - hustru går forbi i gangen) ja, så bliver jeg lidt rørt nu. Så kommer jeg hen på ( ), et bofællesskab, flytter hen til ( ), oppe på ( ). Der kommer jeg i en lejlighed der. Og den 1. februar 2007, da fik jeg nok af at ryge hash. Der var jeg ude efter noget personale, og vi smed i fællesskab ca 40 g. hash ud i toilettet, og siden har jeg faktisk ikke rørt det, og siden har jeg fået mig en kone. A: Ja D: Som I kan se der (peger på bryllupsbilleder) A: Ja. Det var også flot efter så mange år D: Det var hende der lige gik der, og jeg har aldrig.. Ja, jeg troede aldrig nogensinde jeg skulle komme så langt. i 2006, for ikke at glemme det, pga jeg holdt op med at ryge hash blev det faktisk klart for kommunen og ikke mindst mig selv, at min hjerneskade fra min ulykke den faktisk betød lidt mere end hvad vi gik og troede. Min korttidshukommelse og mit adfærdscenter og mit talecenter, der sidder oppe i højre frontallap, sådan cirka, hvor jeg har en stor skade som ikke får noget blod i dag. Det har jeg ikke været særlig bevidst om før, men vi har fået taget nogle scanningsbilleder som viser det meget tydeligt, at det er det der er galt. Så fik jeg tilkendt førtidspension i 2006, på det tidspunkt tror jeg nok du var min kontaktperson, C (C nikker). Og øhm, jamen, det var også første gang jeg havde følelsen af at blive hørt, når jeg kom og sagde ; hjælp mig!. A: Ja

D: Fordi der var fandme mange ting jeg ikke kunne finde ud af, men jeg kunne finde ud af at holde med at ryge hash, og det har været starten på mit nye liv. Altså mit nye liv det startede der 1. februar 2007. 1. april begynder mig og E at være sammen, og vi har været sammen lige siden på godt og ondt. Og det er fantastisk! A: Ja, det er godt med en til at støtte sig op af D: Ja! Jeg har så selv taget intiativ til at, lave noget i min tid henne på bofællesskabet. Jeg fik også nok af at høre Pink Floyd, jeg hører slet ikke Pink Floyd mere. Det er et alt for mørkt kapitel til at jeg kan sidde neutralt og høre på det, fordi jeg har hørt på det så meget. Jeg har godt nok været til en storslået koncert med Roger Waters, som er basist i det gamle Pink Floyd. Han var ovre i København og spille, ovre i Parken. Det skulle vi godt nok over og se, og det gjorde vi også og E var meget improneret, og ikke mindst mig selv. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. A: Nej, hvad med.. Nu snakkede du også om i starten at du også har spillet rigtig meget selv? D: Jamen jeg kan ikke rigtig, jeg har mistet min finmotorik i min venstre hånd og del af kroppen. A: Det har ikke været muligt siden så? D: Ja, jeg kunne måske godt spille trompet. Der bruger jeg jo kun højre hånd, men jeg har ikke så meget lyst. A: Nej D: Så, det har jeg ikke. Der skal også et drive til at lave noget jo. A: Det skal der, ja D: Men et drive jeg har haft, det har været at lære computer at kende. Så jeg har lært øhm, jeg har gået 2,5 år eller 3.. Nej 2,5 år har jeg gået nede på ( ), i 2007, 2008 og 2009. Hvor det faktisk lykkedes mig at lave tre 12-taller og et 10-tal, og det har jeg aldrig nogensidne lavet i folkeskolen. Den højeste karater jeg har fået det er 7 eller 8. A og A(2): Det var flot! D: Jeg bygger computer, sådan til mig selv og til andre, hvis jeg kan komme afsted med det. og hjælpe andre lidt hist og her. Det synes jeg er spændende, og det er altså noget jeg har lært mig. Da jeg kom hertil da anede jeg ingenting. A: Det er auto-didakt D: Ja, det hedder det vist!

A: Det er også noget med du er lidt chauffør ude på ( )? D: Ja, det er jeg og jeg har faktisk kørt som chauffør siden 2009. Det er mit bevis herpå (klapper sig på maven og alle griner). Ja, jeg kan ikke rigtig komme af med den. Men jeg er glad for mit arbejde, og har faktisk kørt skolebørn med ADHD frem og tilbage mellem ( ) og ( ). A: Ja D: Og den rute har jeg kørt 3-4 gange om dagen, frem og tilbage, frem og tilbage, frem og tilbage. A: Ja, det bliver til nogle kilometer D: Ja, når jeg kørte mest, så var det 250 km. Jeg savner faktisk det samvær med de elever der, fordi vi har trods alt været sammen i ja, knap 3,5 år. Men så blev det erkendt ulovligt, jeg tror nok det var konkurrence-fogeden ovre ved taxa-selskabet og så fik GF-taxi den rute. Så endte det med jeg blev spurgt om jeg ville være chauffør ude ved C og dem. Og det sagde jeg med det samme ja tak til. A: Ja D: Det er dejligt at blive ringet op, det har jeg aldrig prøvet før, det er dejligt at blive ringet op og spurgt om man kunne arbejde for nogen. Det er altid mig der har søgt ud til folk og spurgt om de har noget arbejde til en. Så det var dejligt! A: Ja, det er lidt et skulderklap D: Så, jeg har faktisk fået det lavet sådan at jeg selv henter bussen henne i ( ) henne på ( ), som ligger ved ( ). Så kører jeg derfra og rundt omkring og samler borgere op og kører dem ud til aktivitetshuset ude på ( ). Og så laver jeg forfaldne arbejde sammen med viceværten derude, K. KL. L eller hvad han hedder. Og kører madpakker ud til friskolen i ( ) og ( ) skole. Og noget varmvandsbassins kørsel, og ellers holder jeg køretøjer ved lige ude på ( ). A: Så har du da også en pakke tidsplan så D: Jah, det er sådan lige at jeg kan nå de køretøjer der, men det må vi lige have snakket om så (kigger over på C). Vi har lige fået tre nye biler, eller to af dem i hvert fald. Men sådan som jeg går og har det, jeg har det jo fantastisk, det har jeg sgu! Jeg har også plads og rum i mit hovede, for det meste, til at tackle min mor f.eks. Min mor, hun er gammel og hun er dement og depressiv af diagnose og selvfølgelig er det svært andre gange. Men man har jo kun en mor, så hende passer jeg på. Min far, sjovt nok kommer jeg lige i tanke om jeg slet ikke har nævnt, ham havde jeg ikke noget med at gøre. Far han gad mig ikke, og jeg gad ikke ham, han har slået mig en gang med en bøjle og det gad jeg ikke have, så ham gad jeg ikke snakke med.

A: Nej. Hvad med søskende, har du det? D: Ja, jeg har en storebror der er 7 år ældre end mig, han er 51 den dag i dag og min lillesøster, hun er 41. A: Dem har du også god kontakt med eller? D: Ja, vi snakker ikke så meget sammen. Men er der noget, som snakker vi fint sammen. A: Okay. Ehm, jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om den der ipad. Nu har vi jo hørt meget om dig, og du klarer dig jo faktisk rigtig godt, kan jeg høre. D: Ja tak A: Men den der ipad du har fået D: Ja, som er en tablet A: Ja okay. Hvilke tanker gør du dig om den? D: Jamen i starten var jeg temmelig irriteret over vi skulle bruge den, fordi den ikke virkede ordentligt. Jeg må også med skamme sige at det gør den stadigvæk ikke, vi har den ikke engang. A: Nej D: Men princippet er egentlig fint nok, når den har virket. De gange den har virket, som er en 3-4 gange, hvor vi kan se hinanden og vi kan tale sammen. Men vi har altså ikke kunne bruge den, den virker ikke rigtig. Den er ude ved Peter i øjeblikket. A: Er det så den ulempe der er ved den? At den ikke virker? Eller er der flere? D: Næh, for der er jo mange andre der virker C, er der ikke det? Uden jeg ved det. Der er da mange andre tablets der virker som de skal. Det er vist kun min og 3 andres der ikke virker som de skal vist. A: Okay. Men når den så har fungeret, har du så oplevet andre problemer med den? D: Nej, nej nej A: Så fungerer den fint? D: Ja, så fungerer den fint. Altså vi har jo været vant til at vi holder aftenmøde 2-3 gange om ugen, mandag, onsdag og fredag. Øhm, heroppe. Så har vi flyttet det om fredagen ud til ( ), fordi vi gerne vi ud og have noget samvær med andre mennesker. Så der kører vi ud om fredagen og så spiser vi derude, og så holder vi aftenmøde. A: Ja, hvad betyder de der besøg for dig?

D: Det betyder ret meget faktisk, fordi de eneste venner jeg har i dag det er computernørder ligesom mig selv, og det er altså ikke altid jeg gider snakke computer. Så det er rart at vi sidder og snakker om andre personlige ting, med andre mennesker som kan forstå en. Det er ikke alle mine computervenner der kan det. A: Nej. Men føler du så at når du bruger den der ipad eller tablet, at det går udover den personlige kontakt som du ellers har? D: Ja, det gør jeg godt nok. Jeg synes ikke det er lige så godt som at have et personligt møde. Det synes jeg ikke. A: Så hvis du selv skulle vælge? D: Jamen, jeg vil altid have kaffe på koppen. Øh, kaffe på kanden. A: Ja D: Så folk er velkomne, eller jeg kan sagtens også tage ud til folk for at få en snak. Fordi det vil jeg gerne. A: Ja, det mister man selvfølgelig. Kan du nævne nogle fordele ved den her tablet som du kan se? Altså nogle fordele for dig? D: Jamen øjeblikkelig adgang til noget hjælp hvis det er. Det er jo ligeså godt som telefonen, bare med et billede på. A: Det er mere til det akutte du tænker så, der er det gode? D: Ja, altså jeg tror ikke jeg vil være i stand til at tale om helt personlige ting hvis det var. Fordi jeg har det med at blive meget rørt når det er. Ja, jeg gider sgu ikke sidde og flæbe ind i en skærm. A: Nej D: Så vil jeg hellere gøre det overfor en der sidder foran mig A: Ja D: Det tror jeg nok kunne skabe lidt afstand, tror jeg. A: Ja. Så de der besøg du har, tre gange i ugen, ser du frem til dem? D: Ja, det gør jeg. Jeg ville faktisk gerne have haft et i aften. For vi har ikke haft noget i halvanden uge nu. A: Okay D: Vi har holdt ferie. A: Ja

D: Men øh, jeg tager min telefon som vi plejer. Det er sådan en aftale vi har. Så på onsdag, så kommer der nogen her. Eller en her. Og fredag kører vi så derud. A: Så det vil sige du kan ringe til dem, hvis du får behov? D: Jamen jeg kan altid ringe. Også om aftenen og natten. Det er meget vigtigt. A: Ja, det er betryggende D: Ja A: Så det at erstatte de besøg med noget andet, synes du det er en god ide? D: Nej, ikke hvis det er enten eller. Det synes jeg ikke. Det kan være en god, hvad hedder det, ja nu er ordet væk. Det kan være en god, sådan.. Men det må ikke være nogen erstatning for at der kommer nogen her. A: Så som sådan et tillæg til eller supplement til? D: Ja. A: Okay. Til dagligt, nu kan jeg jo høre at du klarer rigtig meget selv. Men har du nogle udfordringer ellers? D: Ja, det er at snakke med andre mennesker. A: Ja D: For det går mere og mere op for mig, at hvis ikke jeg smiler til folk, så ser jeg fandme sur ud. Og det gider jeg ikke have, det er en udfordring for mig at smile. Det, sådan ser jeg bare ud. Folk de tager afstand fra mig, hvis jeg sidder og snakker med nogen over et middagsbord, så sidder folk og kigger forbi mig helt bevist. Det kan jeg se. Det er kun hvis jeg taler direkte til folk, at jeg tvinger folk til at kigge på mig, fordi jeg taler til dem. Det er en stor udfordring for mig. Nu har jeg lagt mærke til jeg kigger mest på dig (peger på A). A og A(2): (griner) det er jo også jer der snakker sammen. A: Men i forhold til, hvis vi tænker lidt mere hjælpemidler. Om der var noget du havde udfordringer ved, hvor hjælpemidler måske kunne hjælpe dig? Har du noget der i hverdagen? D: Ja, så skulle jeg have en fløjte i lommen, så kunne jeg fløjte til folk hvis de kigger forbi mig, så jeg kunne få deres opmærksomhed. A: Ja, det var også en god ide D: Ja det synes jeg også A: Hvordan med aftaler og sådan? Nu sagde du at din korttidshukommelse var svækket. Går det fint med at huske det?

D: Nej, jeg bruger min kalender. Jeg har en synkroniseret kalender på min smartphone med min computer og så f.eks. C som sætter aftaler ind for mig. Så skal jeg bare acceptere dem og så ligger de også på min telefon. A: Og det fungerer godt? D: Ja ja, det fungerer fint. Det gør det A: Ja, hvad har jeg skrevet.. Hvilke områder i dagligdagen føler du ellers du mangler noget støtte på? Andet end.. Udover samtalerne D: Jeg har svært ved at holde mig selv fat i.. F.eks. vil jeg gerne tabe mig og det er fandme svært, fordi jeg får en del piller. Jeg har epilepsi, dog uden anfald fordi jeg er godt medicineret. Og så får jeg noget antidepressivt ude fra ( ). Og så får jeg også noget andet mod bivirkninger mod det andet medicin som jeg får, sådan så jeg ikke ryster sådan, men det gør jeg altså lidt. A: Ja D: Men, jeg vil gerne tabe mig og det er fandme svært at holde sig selv fast. Det kender vi jo allesammen. Jeg skal have en og dyrke noget sport sammen med, ellers kommer jeg ikke i gang. A: Ja D: Men altså det er meget almindeligt, det er jeg godt klar over. Men ellers, hvis jeg ikke har noget at se frem til - skal jeg lave noget bare fordi jeg skal, så får jeg det ikke lavet. A: Nej, der skal ligesom være noget A(2): en gulerod eller? D: Ja, en gulerod kan vi godt sige. Hvis svigerforældrene kommer, som jeg har det godt med den dag i dag, så kan jeg fint lave nogle ting. Der skal gøres rent, der skal støvsuges eller hvad fanden man nu skal. Eller I skal komme, så skal jeg nok sørge for at tingene er i orden. Men går jeg hjemme i en uge og jeg ikke får noget besøg, så kunne det godt være lidt beskidt her. Så kan jeg ikke få taget mig sammen til at få gjort rent. A: Det bekræfter jo bare igen at du har brug for de her samtaler og den personlig kontakt ik? D: Jo A: At det påvirker det hele lidt? D: Jamen det gør det. (lang pause) må jeg snakke om? Ja, selvfølgelig må jeg det! Jeg har faktisk haft noget coaching sammen med C siden maj 2011, så det er næsten tre år siden vi begyndte på det. Og det får jeg

egentlig ufatteligt meget ud af, og det er ikke altid jeg kan huske hvad vi har snakket om bare et par dage efter. Så C tager et screenshoot, eller et billede af sådan en planche som vi laver hver gang vi har coaching. Og så sender hun det til mig, og så har jeg oprettet en mappe inde på min e-mail konto, og så kan jeg jo bare gå ind i mappen og se hvad vi har snakket om. Og det er faktisk lidt øhm, det er lidt spooky at se hvor jeg var henne dengang vi startede eller for et år siden eller for et halvt år siden. Se hvad for nogle ting der optog mig på det tidspunkt. A: Ja, det coaching er det sådan lidt hvad der falder dig ind? D: Ja, falder mig ind Det ved jeg ikke. Ej, det skal også være de ting jeg ikke gider snakke om. For ellers så rykker jeg mig ikke. Altså, økonomi det er jeg ikke god til. Det kan jeg ikke. Jeg kan ikke Jeg har lært et rigtig flot ord, at konsekvens-beregne det kan jeg ikke, med penge og enter-knappen når jeg skal købe nogle ting. Det har vi sat en stopper for mig og C, jeg har ingen kreditkort den dag i dag. A: Nej D: Jeg har C til at hjælpe mig. A: Ja D: Så jeg kan ikke købe på nettet A: Men det hjælper det her coaching så med? D: Ja, altså det var lidt et sidespring fordi det har lidt med økonomi at gøre.. A: Jamen det er noget af det der hjælper dig i hverdagen, og det var jo lidt det vi ville. D: Ja, altså der er nogle ting jeg har ekstra svært ved. Jeg tror alle folk har svært ved økonomi, mere eller mindre. Og specielt internethandel, fordi det er fandme så let at købe noget. A: Ja, det er det. Men man kan også sige, din skade den ligger også så tidligt. Du har jo ikke været særlig gammel. D: Næh, jeg var 14. Og jeg har aldrig lært økonomi ordnetligt, jeg har aldrig lært.. Jeg kan ikke lave et ordentligt budget f.eks. Jeg har efterhånden lært det sammen med C, hvordan det skal se ud. A: Men det er jo også svære odds du så har ik? Fordi du har fået din skade så tidligt, som hvis du nu havde lært det inden. D: Ja A: Så hvis du skulle nævne nogle hjælpemidler, der kan hjælpe dig til at blive mere selvhjulpen. Det er nok lidt svært? Det er nok noget der involverer C lidt måske? Lidt noget samtale eller noget coaching?

D: Ja, nu leder du mig. Ellers skal jeg have et stort billiard-bord herinde i stuen! A: Det er ellers hyggeligt D: Ej, det var lige et sidespring. Jeg begyndte at spille billiard i 2006, jeg henvendte mig heroppe i klubben, vi har en klub her i ( ). Dengang var formanden Rasmussen, jeg ringer til ham.. Det korte og det lange er jeg har været klubmester deroppe i 3 år, og jeg er totalt stolt over mine medaljer og pokaler som står deroppe på hylden (peger), jeg kan vise jer dem bagefter. A og A(2): Ja D: Jeg spiller stadig den dag i dag, og jeg skal faktisk.. Jeg ved ikke om jeg er den første i klubben nogensinde, men jeg bliver faktisk sponsoreret nu her efter sommerferien med en spille-licens så kan jeg spiller turnerings-billiard rundt i hele Danmark. A: Hold da op D: Efter sommerferien.. Jeg var inde og spille så sent som i går. Det er jeg ret stolt over. A:Det er da også flot. Så er der også lidt andet end dine computer-venner D: (rømmer sig) Ja, men sjovt nok er det kun gamle bedsteforældre der spiller derinde. De er over 70 alle sammen, på nær mig og en anden. Men det er skide hyggeligt, det synes jeg virkelig. A: Så har alder jo heller ikke rigtig nogen betydning? D: Næh, jeg synes det er fint. Ja, hjælpemidler ellers.. Det øhm. A: Nu siger du jo selv du har en kalender som C også kan taste ind på. Så det er jo i hvert fald et hjælpemiddel du bruger, var der noget andet i den boldgade du måske kunne få gavn af? D: (lang pause) Det ved jeg ikke, nu var jeg lige ovre i ( ) og tænke på min storebror.. Nu forsvandt jeg lige lidt. A: Ja D: Ja, det ved jeg sgu ikke A: Nej, ikke lige umiddelbart noget du kan? D: Nej. Jeg vil bare gerne have nogle aftenmøder, og at jeg har dem og se frem til. A: Ja. Jamen så tror jeg faktisk næsten det var det D. (til A2) har du noget du vil tilføje? A(2): Øhm, du fortalte at de ipads her, at det er sjældent de har virket for dig, eller de tablets her, når de så har virket, synes du så de har været en god erstatning for de her besøg?

D: Nej, det synes jeg faktisk ikke. Fordi jeg gerne vil have noget ud af mine aftenmøder, og jeg vil gerne have en god personlig snak, og det synes jeg altså er lidt svært på sådan en tablet der. Specielt hvis vedkommende går rundt, fordi han hvad han nu laver. Og jeg kan se de går med tabletten her på armen, og så kan jeg se oppe i loftet at de går rundt ude på gangene ude på Gelert gård. Så gider jeg altså ikke lige og sige at jeg har det pisse svært. A(2): Så føler du ikke du får den optimale D: Hvis de sad stille og jeg kunne se at vedkommende sad og kiggede på mig, så kunne det godt være. Men det har jeg altså ikke prøvet endnu. C: Det er jo meningen, at de skal sidde stille D: Det ved jeg godt. Men det kan jo godt være lidt svært hvis de lige har alt muligt andet og se til der. A: Man føler måske ikke helt de er så fokuseret så? D: Hm, ja. Det er det jeg mener. A: Så selvom det fungerede rigtig godt, og forbindelsen ville komme, så ville du ikke vælge det frem for det andet? D: Jamen det er fordi jeg synes det er skide hyggeligt, hvis det er jeg ikke har lavet nogen ulykker, så synes jeg det er rigtig hyggeligt at have aftenmøde. A: Okay D: Men det har jeg faktisk ikke rigtig længe. A: Så for det meste er det rigtig hyggeligt? D: Ja! A: Jamen så tror jeg det var det. Medmindre du har noget du synes vi skal vide her på faldrebet? D: (lang pause) Jamen det, det er faktisk øhm, det er faktisk svære end sådan lige at have mine sko på, fordi min skade den er ikke sådan lige til at se. Og folk der ikke kender mig, de ved ikke at jeg har en hjerneskade. Og alligevel selvom folk de kender mig og sådan noget, folk inde i billiard-klubben, jamen de kan ikke lige forstå at jeg reagerer som jeg gør nogle gange. Hvis jeg klapper i som en østers og slet ikke snakker til folk, eller bliver lidt kort for hovedet og skælder ud eller et eller andet. Det ved jeg godt, det gør andre mennesker også, men det.. Jeg synes det er lidt svært nogle gange. Det gør jeg altså. A: Det ville måske nogle gange være lettere, med noget synligt. At det var noget man kunne se? D: Jamen det var det jeg mente.

A: Ja D: Det var det jeg faktisk mente, ja A: Det var også det jeg forstod du sagde D: Jeg går også er meget ked af det faktisk, det har jeg ikke været længe efterhånden. Det er sådan mit grund-niveau, at jeg står op og så er jeg vant til at jeg er lidt ked af det. Og så, jeg har mine morgener helt for mig selv, jeg står op ved en.. Nu må I ikke falde ned af stolene, men jeg står op ved omkring klokken 4 om morgenen, og går så også i seng det tidligere. Og så har jeg min alene-tid, hvor jeg sætter kaffe over, jeg går i bad og barberer mig og tager rent tøj på og så ser jeg fjernsyn. Jeg ser sådan nogle ufatteligt smukke natur-udsendelser på Discovery, HD showcase, de har sådan nogle solopgange udsendelser, og de kommer sjovt nok lige på det tidspunkt. Og det ser jeg så, og så spiller jeg lidt eller sådan noget. Så vækker jeg E og sørger for hun kommer op. Og så har vi morgenmøde her, derovre i vores lænestole, hvor vi faktisk sidder. Det er faktisk et tiltag jeg har taget, for fire år siden spurgte jeg E om hun ikke ville være med til at vi holdt sådan et dagligt møde med hinanden. Fordi det er en god garanti for at vi får snakket sammen ordentligt, i stedet for at vi har vores ting og vi faktisk ikke får snakket sammen. Det hører jeg sgu så mange, som ikke sørger for at få snakket sammen, og så lige pludselig går dei hver sin retning. Men det har vi faktisk gjort i 4 år, og så går vi en morgentur bagefter. Og så er jeg klar til at gå på arbejde, så er klokken 7. A: Er det vigtigt for dig at du har dine daglige rutiner, som så også bliver fulgt? D: Ja. Jeg har en gang prøvet at stå op, der var den kvart over seks. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke havde hørt mit vækkeur, normalt plejer jeg at stå op uden vækkeur, men jeg vågnede kvart over seks, aner ikke hvorfor fanden hvorfor. Hele min dag den var, ikke ødelagt, men anderledes. Jeg skal have mit fred og ro om morgenen. A: Og ikke laves for meget om i det? D: Ja A: Det lyder også som en god ide, at have det der alene-tid om morgenen. D: Jamen jeg har fået fortalt, og det tror jeg altså fuldt og fast på, at vi skal have et liv hver for sig og så har vi noget sammen, og så kører det. Og det synes jeg faktisk er helt rigtigt. Jeg har mit om morgen, og E har sit om aftenen efter jeg er gået i seng. Så er vi sammen efter arbejde og så om morgenen. Og det fungerer rigtig fint. Hvad vil I spørge om da? Udover der I har spurgt om? A: Jamen jeg tror det var det. Du har været rigtig god til at svare, og vi er kommet på nye spørgsmål, som vi måske ikke lige havde tænkt på. Så det har været rigtig udbytterigt, det kan vi godt bruge.

D: Jamen det var godt. A: Ja, så jeg tror ikke vi har mere D D: Jo, en ting jeg er rigtig glad for, det er fandme at lave mad. A: At lave mad? D: Ja, er du tosset? Jeg kan rigtig godt lide at glæde andre mennesker ved at noget god mad. Og jeg er blevet rigtig god til at lave mad, jeg ser noget i fjernsynet, men ellers har jeg lært mig selv også at lave god mad. Det var noget jeg ikke gjorde før i tiden, før i tiden da jeg kom oppe på Elstokken, da kunne jeg ikke lave mad. Men det kan jeg nu. A: Øvelse gør mester D: Ja. Jeg har også taget 30 kg på, på 10 år. A: Man er også nødt til at smage det man laver jo. D: Ja, det er helt sikkert da. (Alle griner) A: God mad, det er altid godt. D: Skal I ikke smage nogen af dem her?