De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi
|
|
- Ella Østergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 , RN, Lektor, Master of Health Science (Nursing), VIA University College De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi Nationale Neurokonference d maj, 2018 VIA University College Center for Sundhedsfremme og Rehabilitering Hammel Neurocenter, Hospitalsenhed Midt, Sygeplejerske, lektor/docent, ph.d cand. cur. Aarhus Universitet/ VIA University College
2 Udgangspunktet: Tidligere beskæftigelse med sygeplejersker rolle i neurorehabilitering samt hvordan forskellige sundhedsprofessionelle i en kommune italesætter sig selv og sin rolle. Fik mulighed som en del af en gruppe forankret i Center for Sundhedsfremme og Rehabilitering, VIA University College, at se på de pårørendes perspektiv.
3 Baggrund i organisering i Region Midtjylland: Patienter indlægges akut to steder i Region Midtjylland Patienterne vurderes ift. deres behov for neurorehabilitering Fælles Regionale Visitation (FRV) Der fastsættes en afgrænset periode for indlæggelse Patienter udskrives til videre rehabilitering i eget hjem Norlyk Vejleder: Annelise
4 Baggrund: Pårørende har fået større samfundsmæssig interesse -> bliver set som en ressource i patientforløb Udviklingen: Usynlig -> besværlig En sårbar og udsat gruppe de bliver overset af de sundhedsprofessionelle. Fokus på at kronisk sygdom også har psykosociale følger for patient og pårørende og dermed også fokus på, at pårørende har egne behov En ressource (Forchhammer, 2013)
5 Betydning af pårørende Undersøgelser viser, at patienter med et godt socialt netværk klarer sig bedre efter sygdom (Norlyk, 2014) Andre undersøgelser viser, at pårørende til patienter med apopleksi har øget risiko for depression og anden sygdom (Angel m.fl., 2011; Öhman & Söderberg, 2004; Øksnebjerg & Forchhammer, 2012).
6 De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi Undersøgelsesspørgsmål: Hvilke væsentlige udfordringer oplever ægtefæller, at de står overfor i hverdagen, når patienter, der har apopleksi, udskrives til efterfølgende restitution i eget hjem
7 Metoden: Kvalitativt forskningsinterview som dataindsamlingsmetode (Kvale og Brinkmann, 2015) Interviewet fandt sted ca. 6 uger efter udskrivelsen Semistruktureret interview det blev udarbejdet en interviewguide Analysen: Meningskondensering - uddrage centrale meninger i det transskriberede materiale og formulere meningsindholdet i det sagte.
8 Informanterne 5 interviewpersoner Aldersmæssigt mellem år Tre kvinder og to mænd Geografisk fordelt over hele Region Midtjylland Inklusion kriterier: Ægtefælle, der var ramt af apopleksi og indlagt på neurorehabilitering Ægtefælle, blev udskrevet til eget hjem Tale dansk Over 18 år Eksklusionskriterier: Udskrevet til andet bosted end hjemmet
9 Metodologiske og etiske overvejelser: Inspireret af en artikel omhandlende overvejelser i forhold til hvordan man interviewer pårørende. (Norlyk, Haahr og Hall, 2015) Intentionen var, at interviewene blev gennemført med den pårørende alene. 4 valgte i eget hjem og en enkelt valgte neutral grund, så der fandt vi et lokale på det lokale hospital.
10 Ansvarlighed i hverdagen Mange flere opgaver i hjemmet Medicinadministration Opgaver i forhold til den ramte - en katalysator i forhold til at tolke hvornår den ramte skulle have hjælp - Være på vagt hele tiden Den daglige belastning påvirker ægtefælles eget liv Det har da været hårdt. På den måde, at det hele selvfølgelig hænger på mig nu. Hvor vi før har været to om det. (inf. 5) dvs. at han er afhængig af mig til at køre frem og tilbage. Hvordan pokker skal jeg så kunne arbejde? ( ) Altså jeg synes godt nok på nogle punkter de forlanger meget af de pårørende. Det er for at være ærlig (inf. 3)
11 At skulle tilpasse sig en forandret hverdag Træthed og udholdenhed hos den ramte Manglende anerkendelse fra den ramte Nogle af informanterne beskriver at være mere hjemme end tidligere En sorg at have mistet sin tidligere ægtefælle. At man lige pludselig får en hel anden tilværelse. Fordi vi har jo været så aktive begge to og gået de der fælles turer som vi jo så ikke kan nu. ( ) så det kan godt da godt blive lidt op ad. Man synes Åhhh nej. (inf. 5) De går fra tosomhed til ensomhed Det tyder på, at der er stor forskel på hvordan informanterne oplever, at sygdommen påvirker deres liv, og det kan hænge sammen med, hvor begrænsede de føler sig i deres udfoldelsesmuligheder.
12 Støtte fra omgivelserne Oplever støtte fra deres sociale netværk Klarer i stor udstrækning hverdagen selv - en enkelt har hjemmehjælp og en anden hjemmesygepleje til kateterisation. Alle får kommunalt træningstilbud som de skal afsted til. Nogle informanter efterspørger støtte fra de sundhedsprofessionelle Altså der er mange, der er meget opmærksomme på lige at komme forbi og tage en snak og de ved også godt, at de ikke skal sidde og hænger her i flere timer. (Inf. 5) ( ) at jeg godt synes de kunne tænke lidt på de pårørende også, fordi man står i en ja i en underlig situation ( ) man er magtesløs (inf. 1)
13 At være mere hjemme end vanlig - > feeling imprisoned (Öhman og Söderberg, 2004) At gå fra tosomhed til ensomhed > feeling lonely (Öhman og Söderberg, 2004) At være på vagt at være katalysator for dem ramte -> alertness beskrevet i et dansk studie af pårørende til patienter med coloncancer (Norlyk og Martinsen, 2013)
14 Der er stadig potentiale for at forbedre indsatsen overfor pårørende til apopleksiramte både under indlæggelse og efter udskrivelse En opmærksomhed ift. det det vedvarende pres og stres, der påhviler dem. En opmærksomhed på at støtte dem i det, der giver værdi for dem i deres liv Norlyk Vejleder: Annelise
15 Tak for jeres opmærksomhed Norlyk Vejleder: Annelise
16 Referencer: Angel, S., Birtø, K., Aadal, L., Holmgaard, P.-M., Vestergaard, L., & Nielsen, F. (2011). Pårørende. I B. R. Hjortbak, Rehabiliteringsforum Danmark, J. Bangshaab, J. S. Johansen, & H. Lund (Red.), Udfordringer til rehabilitering i Danmark. Aarhus: Rehabiliteringsforum Danmark : [eksp. Marselisborgcentret. Forchhammer, H. (2013) At være pårørende. In: Dahl, B.H., Døssing, A., Ølsgaard, G. E. (Eds), Livet med kronisk sygdom. København: Gads Forlag. Pp Kvale, S., & Brinkmann, S. (2015). Interview: Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. Kbh.: Hans Reitzel Norlyk, A.L. (2014) Familien og netværket. In Angel, S.; Aadal, L. (ed.) Rehabiliterende sygepleje. Munksgaard. pp Norlyk, A. (2014). Familien og netværket. I S. Angel & L. Aadal (Red.), Rehabiliterende sygepleje: fra begreb til klinisk praksis (s ). Kbh.: Munksgaard. Norlyk, A., Haahr, A., & Hall, E. (2015). Research methology: Discussion paper - methodology. Journal of Advanced Nursing, 72(4), Norlyk, A., & Martinsen, B. (2013). The extended arm of health professionals? Relatives experiences of patients recovery in a fast-track programme. Journal of Advanced Nursing, 69(8), Teasdale, T. W. (2012). Sociale konsekvenser. I Apopleksi - sygdom, behandling og organisation (1. udg., s ). København: Munksgaard. Öhman, M., & Söderberg, S. (2004). The experiences of Close Relatives Living With af Person with serious Chronic Illness. Quality Health Research, 14(3), Øksnebjerg, L., & Forchhammer, H. (2012). Pårørende. I G. Andersen, D. Damgaard, H. Forchhammer, & H. K. Iversen (Red.), Apopleksi: sygdom, behandling og organisation. Kbh.: Munksgaard.
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereDisposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen
Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital
Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation
Læs mereForskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Udviklingschef, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Læs mereAlvorlig sygdom et familieanliggende. Familiesamtaler
Alvorlig sygdom et familieanliggende Bodil Winther Familiesamtaler Vejlesymposium 2016 1.12.2016 Bodil Winther 12.maj 1201 Klinisk sygeplejespecialist, cand. cur Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus 1 En
Læs mereFormål/mål Beskrivelse Metode Faggruppe Kontaktperson/afsnit Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter. Litteraturgennemgang
Projekt katalog for bachelorstuderende Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter Ortoser til ankel Functional Ambulation Category Undersøge el-stimulation til fascialis pareser Gang Pilotstudie på
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereStilling og ansættelsessted Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted Forskningsinteresse
Helle Schnor Formand Psykiatriske Udviklingschef, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Sundhedsfremme
Læs mereDe pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs merePatientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus
Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe
Læs mereDet personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier. En alvorlig form for kræft Forandringer i hjernens funktion
Det personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Hjernen I Fokus 2019 Dobbelt ramt En alvorlig
Læs mereKandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet
Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Modul i Rehabilitering og Palliation Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Lektor, Ph.d 05-03-2018 Formål med kandidatuddannelsen kvalificerer
Læs merePatienters og pårørendes oplevelse af et trombektomiforløb. Kristina Eiskjær Sørensen
Patienters og pårørendes oplevelse af et trombektomiforløb Baggrund Kristina Eiskjær Sørensen Apopleksi (blodprop i hjernen) er den hyppigste årsag til handikap, og den anden hyppigste dødsårsag hos voksne.
Læs mereHelle M. Christensen
Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /
Læs mereBetydningen af undervisning i professionslokaler
Betydningen af undervisning i professionslokaler Tværprofessionelt samarbejde mellem Bioanalytikeruddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus HASI_marts 2013_(c) 1 Deltagere i projektet Sygeplejerskeuddannelsen:
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs mereHverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn
Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn Mette Andresen & Nelli Øvre Sørensen begge forskere v/ University College Sjælland Kontakt: mea@ucsj.dk Afsæt Samarbejde med en stor
Læs mereVil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde?
PATIENTPERSPEKTIVET Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk PATIENTPERSPEKTIVET En kilde til viden Bente Martinsen,
Læs mereUDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi
UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi Hvem er vi??? Erfaring fra Region Erfaring fra Kommune Neurorehabilitering i Aarhus Kommune Største målgruppe:
Læs mereTolkningens kunst - når tolkningen fungerer
Tolkningens kunst - når tolkningen fungerer Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tolkningens kunst Disposition: Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Læs merePårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse
Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer
Læs mereStratificering og graduerede tilbud i den hospitalsbaserede hjerneskaderehabilitering: Rammer og implementering
Stratificering og graduerede tilbud i den hospitalsbaserede hjerneskaderehabilitering: Rammer og implementering Lars Dahl Pedersen, Hospitalsdirektør Hospitalsenhed Midt Konference om hjerneskaderehabilitering,
Læs mereMin mand synes også det har været godt.
Min mand synes også det har været godt. Pårørende til hjertepatienter har stor glæde ved at deltage i en pårørendegruppe. Det viser erfaringer fra en spørgeskemaundersøgelse i et diplom-afgangsprojekt.
Læs mereHygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie
Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie MPH-arbejde af hygiejnesygeplejerske Dorthe Mogensen Ved Nordic School of Public Health, NHV Gothenburg,
Læs mereDen vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter
Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter Vibeke Høgh Sygeplejerske, master i klinisk sygepleje, ph.d studerende, post doc Klinik Hjerte-Lunge,
Læs mereHvordan oplever patienter en nyrebiopsi?
Hvordan oplever patienter en nyrebiopsi? Finderup J, Nielsen MU, Peschardt L, Sander MR University College VIA, Aarhus Universitets Hospital Sygeplejeudddannelsen Campus Aarhus Mave og barn Centeret Nyremedicinsk
Læs mereÅrsmøde FS Nefro oktober 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Praksisnærhed som strategi om tilrettelæggelse og arbejdsform i forbindelse med projektet Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom
Læs mereModulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg
Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske
Læs mereTværfaglig konference Egenomsorg og
Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereGuide til Harvard - standard Udarbejdet af Professionshøjskolen Absalon, biblioteket august 2019
Guide til Harvard - standard Udarbejdet af Professionshøjskolen Absalon, biblioteket august 2019 Side 1/8 Indhold Om guiden... 3 Kildehenvisninger og litteraturliste... 4 Bøger... 4 Bog med én forfatter...
Læs mereForskningsprogrammet kommunikation og etik
Forskningsprogrammet kommunikation og etik Ved programleder Forskningsprogrammet Fortællingen om et forskningsprogram Forskningsprogrammet kommunikation og etik Fortællingen Fra ph.d. spire til seniorforsker
Læs mereDEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER
DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER RESUMÉ Denne undersøgelse giver et indblik i, hvordan fem informanter oplever at få et opfølgende hjemmebesøg af en hjemmesygeplejerske
Læs mereNetværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.
Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)
Læs mereHarvard referencestandard
Udarbejdet af bibliotekar på UC SYD Roald Frøsig, 17. januar 2017. Harvard referencestandard Man skal referere, hver gang man anvender en kilde i sin tekst, det gælder både når man citerer en tekst direkte,
Læs mereRecovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012
Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus
Læs mereBilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Læs mereÆldre patienters oplevelse af medinddragelse og medbestemmelse i den primære sundhedssektor i Danmark.
Ældre patienters oplevelse af medinddragelse og medbestemmelse i den primære sundhedssektor i Danmark. Undersøgelsens relevans, formål og perspektiv: Der i dag et øget fokus på medinddragelse af patienter
Læs mereSygeplejesymposium 9. maj 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk Afdeling
Praksisnærhed som strategi om tilrettelæggelse og arbejdsform i forbindelse med projektet Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom
Læs mereInterviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet
Bilag 1 Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter Indledning Præsentation af interviewperson, samt præsentation af formål Jeg præsenterer mig selv Jeg hedder Rikke. Jeg
Læs mereMød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge
Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge Nina Konstantin Nissen Forsker, sociolog, ph.d., DEFACTUM, Region Midtjylland www.defactum.dk 1 Baggrund Flere lever med hjertesygdom (tidligere opsporing,
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereRehabiliterende sygepleje et nyt perspektiv?
Sanne Angel ph.d. Lektor Sektion for Sygpleje, Institut for Folkesundhed, Health Aarhus Universitet Lena Aadal ph.d. Forskningsansvarlig Sygeplejerske Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Universitetsklinik
Læs mereInterview i klinisk praksis
Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor
Læs mereKvalitet og kompleksitet i sygeplejen
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen 07. marts 2019 DSR, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor
Læs merePensumliste Modul 11
Pensumliste Modul 11 Geriatrisk Afdeling Udarbejdet feb. 2013 af Klinisk vejleder Inge Taasti Uddannelsesansvarlig Karin R. Laugesen 1 Geriatrisk Afdeling er i besiddelse af de bøger, der er henvist til
Læs mereImplementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.
December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs merePårørendes omsorg for den ældre patient
Pårørendes inddragelse i ældre patienters accelererede forløb ved total hofte og knæalloplastik Connie Bøttcher Berthelsen Sygeplejerske, Cand. Cur., Ph..d.. Adjunkt, Sektion for Sygepleje, Aarhus Universitet
Læs mereMODULPLAN SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN AABENRAA. Modul 6 og 8 Den teoretiske del FEBRUAR-hold Modul 6 og 8 Den teoretiske del
MODULPLAN SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN AABENRAA Modul 6 og 8 Den teoretiske del FEBRUAR-hold 016 Gældende for august 017 Feb16-06 feb16-08 Indhold Indledning... 1 Teoretisk del... 1 Særlige forhold:... Klinisk
Læs merePensumliste Modul 12
Pensumliste Modul 12 Geriatrisk Afdeling er i besiddelse af de bøger, der er henvist til i pensumlisten. Bøgerne kan lånes mod udfyldt udlånskvittering. Udlånskvittering afleveres til klinisk vejleder
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018
Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Kvale, Steinar; Brinkmann, Svend ( 2015): Interveiw. Det kvalitative forskningsinterview som
Læs mereMia Moth Wolffbrandt Sygeplejerske, Cand. Scient. San. Neurokonference i Middelfart maj 2018
Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering Sygeplejens muligheder og potentiale i den højt specialiserede neurorehabiliterende pleje af patienter med svær erhvervet hjerneskade - set fra sygeplejersker
Læs mereBilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner
Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereMargit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Læs mereHøringssvar vedr. forslag om neurologi og neurorehablitering HMU, Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt HMU Heibergs Allé 6 Postboks 130 DK-8800 Viborg www.hospitalsenhedmidt.dk Høringssvar vedr. forslag om neurologi og neurorehablitering HMU, Hospitalsenhed Midt Sammenfatning HMU bakker
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet
Læs mereGrete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health
Hygiejnesygeplejerskers udfordringer med de infektionshygiejniske retningslinjer i forhold til forebyggelse af smitte med antibiotikaresistente bakterier Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master
Læs mereAnette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi
Når sexlivets krydderi må undværes Hvordan inddrages fund fra et studie af patienter og partner oplevelser af sexlivets forandringer efter operation i en klinisk praksis, hvor patient og pårørendeinddragelse
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereFra projekt til program
Fra projekt til program Dansk Sygepleje Selskabs Forskningsråd Masterclass 2012 Forskningsrådet Marianne Eg, kl. spl. spec. Regionshospitalet Viborg Malene Terp, forskn.spl. Århus Univ.hosp. Riiskov Lena
Læs mereForskningsenheden for Rehabilitering Klinisk Institut, Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdelingen Odense Universitetshospital og Svendborg
Forskningsenheden for Rehabilitering Klinisk Institut, Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdelingen Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Organisering Forskningsenheden for Rehabilitering
Læs mereUNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen
UNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH 2013 Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen Odense University Hospital VISION At arbejde målrettet og evidensbaseret
Læs merevejen mod en Bedre psykiatri
vejen mod en Bedre psykiatri mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ del Ramme Indsatsområder Specifikke aftaler
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereStudieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 10-11, forår 2012
Tværprofessionelt valgfag modul 1 af 2 uges varighed, ½ ECTS point, placeres i modul 1 i uge 10-11, 2012 Læringsudbytte: Redegøre for særlig viden om et eller flere udvalgte faglige områder. Gøre brug
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs merePårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?
Antropolog, ph.d. studerende, Laura Emdal Navne Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? V. Årsmøde for Myndighedspersoner, 2014 Disposition 1. Hvem er jeg og hvorfra taler jeg? 2. Hvem er de pårørende?
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereForløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet
Læs mereStinne Glasdam, lektor Health Sciences Centre Lund University
Stinne Glasdam, lektor Health Sciences Centre Lund University Stinne.Glasdam@med.lu.se Kunstner Berit Othman www.berit-othman.dk 1 Definition af social praktik: Nogen gør noget med nogen i en bestemt sammenhæng
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereAt fortælle narrativer kan hjælpe patienter med at udholde angst
At fortælle narrativer kan hjælpe patienter med at udholde angst Patienters erfaringer fra den diagnostiske periode af kræftforløb fra hoved- og halskræft Tak til Roskilde Universitet, HovedOrtoCentret,
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mere26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mereSundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mereRespiratorbehandling i eget hjem:organisatoriske udfordringer og fremadrettede perspektiver
Respiratorbehandling i eget hjem:organisatoriske udfordringer og fremadrettede perspektiver - Resultater fra ny medicinsk teknologivurdering Kathrine Carstensen DEFACTUM, Folkesundhed & Sundhedstjenesteforskning
Læs mereBetydningen af værdighed for den kirurgiske patient. En hermeneutisk fænomenologisk undersøgelse inspireret af Van Manen
Betydningen af værdighed for den kirurgiske patient En hermeneutisk fænomenologisk undersøgelse inspireret af Van Manen Indhold Baggrund Metode Undersøgelsens fund Baggrund Sygeplejersker er forpligtiget
Læs mereNeurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Læs merePårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom
Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom Sygeplejesymposium 29. April 2016 Hanne Agnholt Klinisk Sygeplejespecialist Nyremedicinsk
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereVelkommen til Hospitalsenhed Midt v/oversygeplejerske Ulla Veng Neurologi, Regionshospitalet Viborg, HE Midt
Velkommen til v/oversygeplejerske Ulla Veng Neurologi, Regionshospitalet Viborg, HE Midt Fordi HE Midt gør en forskel 4.200 kolleger, fire matrikler Regionshospitalet Viborg Regionshospitalet Silkeborg
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om. udskrivningsforløb mellem Region. Midtjylland og Region Nordjylland
Udkast til samarbejdsaftale om udskrivningsforløb mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland Side 1 af 5 Baggrund På baggrund af ønske fra de nordjyske kommuner, der grænser op til Region Midtjylland,
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Det handler om, på alle måder, at hjælpe dig tilbage til et godt og selvstændigt liv Du tilbydes hjælp til at få fritidsliv, familieliv og sociale
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE Januar 2018 Side 1 af 6 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst
Læs mereFORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16
Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning
Læs mereMilepæle på kronikerområdet de seneste 10 år
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten
Læs mere