Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd), engel (hvidt lagen) og pige (farvet lagen). Resten af børnene er folk, der beder for Peter. Rekvisitter: Stol. (Intro: Peter anbringes på stolen mellem de 2 soldater). Der var optøjer i Jerusalem! Peter og en masse andre kristne fortalte, hvordan Jesus var død og stået op igen. De lagde ikke skjul på, at de troede på Jesus og gerne ville fortælle om ham. Budskabet om Jesus ville kongen ikke have spredt. Derfor blev flere af de kristne forfulgt og slået ihjel af Kong Herodes mænd Disciplen Peter var anholdt og sat i fængsel og bevogtet af soldater, indtil han skulle stilles for retten. Det var natten før, at Peter skulle stilles for retten. Han lå og sov mellem to soldater. (Peter gaber og lægger sig til at sove på stolen). Der var vagter rundt omkring ham, og nogle vogtede dørene. Men én efter én faldt de i søvn. (Soldaterne falder i søvn på gulvet). Men pludseligt skete der noget en engel kom ind i fængslet. (Englen går hen til Peter). Englen: Rejs dig op, Peter. (Gør, som englen siger. Da han rejser sig, falder lænkerne af). Drømmer jeg? Englen: Følg efter mig. (Peter går bag efter englen). De kom hen til den store jernport til fængslet, og den åbnede sig for dem. Og da de kom udenfor, så var englen pludseligt væk. Så blev Peter klar over, at det ikke var en drøm, men det var virkelighed. Han forstod, at Gud havde sendt en engel for at redde ham ud af fængslet. Han gik hen til Marias hus, hvor mange var forsamlet for at bede for Peter. (Peter går hen til børnene, lad alle børnene sidde, som om de beder). Peter banker på døren. En pige rejser sig. (Pigen rejser sig). Luk op, det er mig, Peter. Pigen går ind til de andre og siger, at Peter står uden for døren, det kan de ikke forstå, men endelig lukker de op. Og så fortalte Peter, hvordan Gud havde befriet ham fra fængslet. Han sagde, at de skulle fortælle det til de andre. Og så tog han af sted for ikke at blive fanget igen. Næste dag blev soldaterne meget bange. (Soldaterne rejser sig og løber forvirrede rundt). Peter var væk. Kong Herodes og hans mænd ledte efter ham, men fandt ham ikke. Alle Peters venner var selvfølgelig meget glade for, at Peter var blevet fri, og fordi Gud havde svaret på deres bøn. De vidste, at Gud var en Gud, de kunne stole på. (Slut evt. med at synge en takkesang). Sådan var Gud. Han lyttede til folkets bøn og hjalp Peter. Sådan er Gud også i dag. Vi må bede til ham om alt, også det, der er svært, og det, vi er kede af. Gud lytter til os.
7 id: M178 2. Forslag Personer: 4 soldater, Peter, 1 engel, 1 fortæller, 1 der spiller musik, 3 venner, pigen Rode. En flok råber til nogle andre: 1. Æv, vi gider ikke høre på jer. Det er løgn og latin det, I siger. 2. Gå med jer, ellers kommer I i fængsel! 3. Ja, pas på, I ikke kommer i fængsel. For det siger Kong Herodes! Der var optøjer i Jerusalem! De kristne troede på, at Jesus var blevet levende igen, efter han var død på korset. Derfor var de blevet forfulgt og slået ihjel af Kong Herodes mænd. Ikke nok med at de troede på ham, de fortalte ligefrem videre om ham. I påsken blev disciplen Peter også anholdt og sat i fængsel. Han blev bevogtet af mange soldater, indtil han skulle stilles for en domstol efter påske. Peter vidste, at han kunne få en hård dom måske dødsdom. (Soldaterne kommer marcherende taktfast ind, mens de synger. Peter går midt iblandt dem bundet. Der lyder trommelyde). Soldater: Vi står på vagt, vi står på vagt, vi står på vagt, både dag og nat. Kong Herodes tjener vi, ingen fanger slipper fri. Vi bevogter gang og dør, passer på som aldrig før. Sætter lås for port og dør, vi står på vagt. Engel: Rejs dig op, og følg efter mig. Tag dine sandaler på og din kappe. Peter gjorde, som englen sagde, og da han rejste sig, faldt lænkerne af. Han troede, han drømte. De kom hen til den store jernport til fængslet, og den åbnede sig for dem. Og da de kom udenfor, var englen pludseligt væk. Så blev Peter klar over, at det ikke var en drøm, men det var virkelighed. Han forstod, at Gud havde sendt en engel for at redde ham ud af fængslet. Han gik hen til Marias hus, hvor mange var forsamlet for at bede for ham. (Banker på døren Rhode går hen og lytter). Det er mig, det er mig skynd jer at lukke op. Jeg er sluppet ud af fængslet. Rode: Det er Peter han står uden for døren og vil ind. Det er Peter! 1. ven: Jamen, er du blevet vanvittig? Peter sidder jo i fængsel. Rode: Jeg kunne høre, det var hans stemme. Han står uden for døren, jeg ved det! I Marias hus sad Peters venner. De var bange og kede af det, og de bad Gud om at være med Peter i fængslet. Venner: 1. Åh, hvor er det trist med Peter, bare han ikke dør. 2. Jeg er bange, hvad skal vi gøre? 3. Måske skal vi alle sammen flygte. 1. Nej, det er jo kun Peter, de er ude efter, indtil videre i hvert fald. 2. Det er dumt, at vi ikke kan gøre noget. 3. Joh, vi kan gøre noget, vi kan bede for ham. 1. Ja, lad os gøre det. Og så satte Peters venner sig til at bede. Det var natten før, at Peter skulle stilles for retten. Han lå og sov mellem to soldater. Der var vagter rundt omkring ham, og nogle bevogtede dørene. Men én efter én faldt de i søvn. Men pludseligt skete der noget en engel kom ind i fængslet, og den oplyste hele fængslet og gik hen til Peter. (Lys tændes). Musikken spiller. 2. Ven: Du må tage fejl. Det må være hans engel. (Peter banker igen). 3. Ven: Kom, lad os lukke op. (De lukker op, og Peter kommer med ind alle bliver glade). Og så fortalte Peter, hvordan Gud havde befriet ham fra fængslet. Han sagde, at de skulle fortælle det til de andre. Og så tog han af sted for ikke at blive fanget igen. Næste dag blev soldaterne meget bange (de rejser sig og løber forvirrede rundt), for Peter var jo væk. Kong Herodes og hans mænd ledte efter ham, men fandt ham ikke. (Han befalede, at alle vagterne skulle henrettes, fordi de ikke havde passet godt nok på Peter). Alle Peters venner var selvfølgelig meget glade for, at Peter var blevet fri, og fordi Gud havde svaret på deres bøn. Af Berit Skødt, Lystrup
Dukketeater Peters udfrielse af fængslet Tekst: ApG 12,1-17 Målgruppe: 5-8 år. Type: Dukketeater med store dukker. Rolleliste: Josefine (dukke). Albert (voksen uden for dukketeatret. Rekvisitter: Reb, tørklæde. Albert: Hej! (Albert er alene. Taler evt. lidt med børnene om, hvad der nu lige er oplagt). Har I set Josefine? Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvor hun bliver af. Vi havde aftalt at mødes nu. (Josefine kommer, men er bundet med reb og tørklæde for munden). Josefine: Hmpf! A-u-æ-i-ha-åaj. Albert: Hvad siger du? Hvad er der lige sket med dig, hva? Josefine: (Albert hjælper med at befri Josefine). Det var bare så uretfærdigt. Vi legede ovre ved Mathias, men så var de fire imod mig. Så bandt de mig, men HA! - så slap jeg væk, uden at de opdagede det. Så gemmer jeg mig her hos dig. Her finder de mig aldrig! Albert: Det var da en sjov idé med den fangeleg. Josefine: Nej, det var nu altså ikke så sjovt. Albert: Nej, o.k.! Du minder mig om én, der hedder Peter, som jeg har læst om i Bibelen. Han var også taget til fange og slap fri. Josefine: Hvordan det? Albert: Altså kongen ville dræbe Peter, fordi han troede på Jesus. Og han havde sat fire vagter ved Peter for at være sikker på, at han ikke slap fri. Josefine: (Hvisker). Yaks, mand! Dem, der bestemmer i Danmark, tager vel ikke os til fange, fordi vi tror på Jesus? Albert: Nej, nej, bare rolig. Her i Danmark er det ikke forbudt, men det er det faktisk i nogle andre lande. Josefine: Nej, hvor strengt! Albert: Men altså, om aftenen mens Peter lå i fængslet med lænker om begge fødder, så vækkede en engel ham og sagde, at han skulle gå med. Josefine: Jamen, det kunne han da ikke, når han var bundet på fødderne. De havde heldigvis ikke bundet mine fødder, for så var jeg da aldrig kommet fri. Albert: Nej, men Peter kunne heller ikke forstå det. Han troede faktisk, at han drømte. Men da han stod ude på gaden, og englen var væk, vidste han, at det var sket i virkeligheden, og at Gud havde hjulpet ham. Josefine: Gik han så også over til en af sine venner, ligesom jeg gjorde? Albert: Godt gættet! Mange af Peters venner sad sammen i stuen hos Maria og bad til Gud om, at han måtte passe på Peter. Så de blev godt nok overrasket over at se, at Gud havde hjulpet ham helt ud af fængslet. Det var for vildt! Josefine: Ja, sejt, mand! Så vil jeg godt nok også be Gud om at passe på mine venner og min familie. Nå, men nu vil jeg gå over til Mathias og se, om de går og leder efter mig. Albert: Tør du godt det? De fanger dig sikkert bare igen. Josefine: Pyt! Det er bare noget, vi leger. Men du kan da gå med, så kan du hjælpe mig. Albert: O.k.! Af Alice Norup Mogensen
leg med snor og hænder En lille selskabsleg Til legen anvendes to stykker snor - begge lidt over en meter, og to personer. Hvert reb bindes som håndjern om hver persons håndled, men som vist sådan, at personerne og snorene udgør to ringe, der hænger sammen. Opgaven: De to personer skal nu uden at løsne rebene komme fri af hinanden. Løsning: Den ene person tager fat midt i sit reb og fører det bagfra igennem løkken omkring den anden persons håndled og op over hånden, og så er man fri.
englemodeller 16