SIDE 1 AF 14 Adresse: Silkeborgvej 154 Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-409680-001 Energikonsulent: Ole Tonsgaard Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 37.399 kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: 01-12-2008-30-11-2009 62.666 kwh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Efterisolering af eageadskillelse mod tagrum med 350 mm. 2 Isolering af uisolerede rør/vvskomponenter i teknikrum i kælder 5.720 kwh 5.820 kwh 2.900 kr. 22.800 kr. 7,9 år 3.000 kr. 6.000 kr. 2,1 år 3 Glødepærer udskiftes til sparepærer 263 kwh el 600 kr. 500 kr. 1,0 år 4 Ved udskiftning af taget: Efterisolering af skråvægge og skunke med 250 mm. 5 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 6 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 4.290 kwh 474 kwh el 280 kwh 1.890 kwh 2.200 kr. 24.300 kr. 11,3 år 1.100 kr. 7.000 kr. 6,4 år 1.000 kr. 25.200 kr. 26,5 år
SIDE 2 AF 14 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 7 Udskifning af ældste toiletter til nye med både stort og lille skyl. 8 Efterisolering af massive ydervægge med 100 mm. 9 Etablering af vejrkompenseringsautomatik 10,00 m³ koldt brugsvand 23.730 kwh 5.550 kwh 500 kr. 5.000 kr. 11,1 år 12.000 kr. 409.600 kr. 34,3 år 2.800 kr. 25.000 kr. 9,0 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 22.824 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 1.472 kr./år Samlet besparelse på vand 450 kr./år Besparelser i alt 24.746 kr./år Investeringsbehov 525.292 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms.
SIDE 3 AF 14 Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring 10 Udskiftning af vinduer i trapperum med 1 lag glas til nye partier med energiruder. Årlig besparelse i energienheder 2.490 kwh Årlig besparelse i kr. inkl. moms 1.300 kr. 11 Isolering af kældervægge mod uopvarmede rum med 100 mm. 1.430 kwh 800 kr. 12 Udskiftning af vinduer og altandøre med almindelige termoruder til nye partier med energiruder. 7.120 kwh 3.600 kr. 13 Etablering af nye isolerede kviste ved udskiftning af taget. 1.520 kwh 800 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærket omfatter en byejendom med 9 ejerlejligheder. Besigtigelse: - ved besigtigelsen var Morten Møller Christensen (3. tv.) tilstede. - der var adgang til loftsrum, teknikrum og øvrige fællesarealer i kælderen, boligerne 3. tv., 1. th. samt kld. De konstaterede energitekniske forhold i de besigtigede boliger forudsættes at være repræsentative for hele ejendommen. Foreliggende materiale: - ejeroplysningsskema udfyldt af Morten Møller Christensen - årsopgørelse fra Århus Kommune på for perioden 01-12-2008 til 30-11-2009
SIDE 4 AF 14 - uddrag af varmefordelingsregnskab for ejendommen, udarbejdet af Brunata for samme periode - årsopgørelse fra Århus Kommune på vand for perioden 01-12-2008 til 30-11-2009 - opgørelse NRGi/betalingsservice over fælles el-forbrug for perioden 01-12-2008 til 30-11-2009 Tegningsmateriale indhentet ved Århus Kommunes Bygningsinspektorat: - plan,- snit- og facadetegninger, formentlig fra opførelsen, dateret 1938 - plan og snittgninger vedr. godkendelse af kælder til beboelse, dateret 2003 Øvrige forudsætninger: - det graddageuafhængige forbrug er sat til 30 %. Det vil sige, at varmeforbruget til varmt brugsvand og tab i varmeanlægget ligger på 30 % af det samlede varmeforbrug. - det forudsættes at alle boliger er beboet, og at der er en gennemsnitlig rumtemperatur i hele boligarealet på 20 C i hele fyringssæsonen. - energimærket er udarbejdet iht. håndbogen for energikonsulenter 2008, version 3. I dette energimærke er det opvarmede areal det samme som boligarealet. Det beregnede varmeforbrug i energimærkningen er ca. 50 % højere end det oplyste varmeforbrug. Forskelle skyldes sandsynligvis, at det beregnede varmeforbrug udarbejdes ud fra nogle standard værdier. Herudover har brugerens adfærd også afgørende betydning for det aktuelle varmeforbrug. Afvigelsen kan have betydning for nøjagtigheden i besparelsesforslagene, da det beregnede varmeforbrug danner grundlag for varmebesparelserne. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Lukket etageadskillelse mod uopvarmet tagrum vurderes med lerindskud som eneste isolering. Skråvægge i tagetagen er uisolerede, konstateret i loftsrummet. Morten Møller Christensen oplyser, at skunke er delvist isolerede, formentlig med 50-75 mm. Skunke er ikke umiddelbart tilgængelige.
SIDE 5 AF 14 Forslag 1: Forslag 4: Efterisolering af eageadskillelse mod tagrum med 350 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. retablering af tremmerum eller hævning af eksisterende gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Efterisolering af skråvægge og skunke med 250 mm i forbindelse med renovering af tagetage eller udskiftning af taget. Evt. udskiftning af taget, anden renovering af tagetagen eller evt. udførelse af ny dampspærre og udbedring af utætheder skal tillægges overslagsprisen for isoleringsarbejdet.
SIDE 6 AF 14 Ydervægge Ejendommens ydervægge fra stue til 3. sal består af massivt murværk fra 24 til 48 cm tykkelse. Der er i beregningerne forudsat en gennemsnitlig vægtykkelse på 36 cm. Ydervægge i kælderlejligheden består af 60 cm massiv teglvæg med indvendig forsatsvæg med 100 mm mineraluld og pladebeklædning. Ifølge tegning. Øvrige kældervægge mod uopvarmede rum består af massive/uisolerede teglvægge. Kviste er udført som en let konstruktion med beklædning. Skønnes Uisolerede/isolerede med 0-50 mm max. Forslag 8: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Forslaget har en tilbagebetalingstid over 10 år og er derfor ikke umiddelbart motiverende ifølge Energistyrelsens retningslinier. Men det er alligevel medtaget i energimærket for at illustrere besparelsespotentialet og fordi det formentlig vil medføre øget komfort i lejlighederne. Forslag 11: Isolering af uisolerede kældervægge mod uopvarmet rum med forsatsvægge med 100 mm mineraluld. Forslag 13: Etablering af nye isolerede kviste ved udskiftning af taget. Vinduer, døre og ovenlys Ejendommens vinduer er af forskellige aldre, type og stand. Enkelte partier er med energiruder. De fleste partier i ejendommen vurderes at være med almindelige termoruder.
SIDE 7 AF 14 Følgende blev konstateret: - I lejligheden 3. tv. var der monteret energiruder i altandør og vindue mod vest. Mod øst var der almindelige termoruder i både altandør og vinduer. - I lejligheden 1. th var alle partier med almindelige termoruder. - I kælderlejligheden var alle partier med almindelige termoruder. - Vinduer i trapperum samt sideparti ved hoveddør var med kun 1 lag glas - formentlig fra opførelsen. Forslag 10: Forslag 12: Udskiftning af vinduer i trapperum med 1 lag glas til nye partier med energiruder. Udskiftning af vinduer og altandøre med almindelige termoruder til nye partier med energiruder. Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod uopvarmet kælder skønnes uisoleret/muligvis med lerindskud. Gulve i kælderlejligheden er isolerede med 200 mm mineraluld. Ifølge tegning. Forslag 6: Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder. Der foreslås en nedhængt loftskonstruktion i kælder på underside af etageadskillelse. Den nedhængte loftskonstruktion udføres med en effektiv dampspærre på den varme side af isoleringen, 100 mm mineraluld mellem nye bjælker samt afslutning med godkendt beklædning. Placering og udførelse af dampspærre bør vurderes nærmere inden arbejdet i gangsættes. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Forslaget har en tilbagebetalingstid over 10 år og er derfor ikke umiddelbart motiverende ifølge Energistyrelsens retningslinier. Men det er alligevel medtaget i energimærket for at illustrere besparelsespotentialet og fordi det formentlig vil medføre øget komfort i lejlighederne i stueetagen. Kælder Der er fuld kælder i ejendommen. Der er en beboelseslejlighed i kælderen. Øvrige del af kælderen anvendes til vaskerum, tørrerum, teknik, cykler mm. Regnes i energimærket for uopvarmet iht. Energistyrelsens retningslinier.
SIDE 8 AF 14 Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele ejendommen i form af oplukkelige vinduer. I de besigtigede lejligheder var der mekanisk udsugning/ventilatorer fra badeværelser samt emhætter. Bygningen vurderes overvejende normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmt vand På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en ældre cirkulationspumpe med trinregulering med en effekt på 30/75/80 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos, type UPS 25-40. Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmere, fabrikat Termix. Brugsvandsrør og cirkulationsledning vurderes overvejende isolerede med 10-15 mm isolering. Forslag 5: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2 med rustfri pumpehus. Fordelingssystem Opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i de opvarmede rum. Varmefordelingssystemet er to-strengs. Stigstrenge op gennem etagerne er uisolerede. De fleste varmefordelingsrør i kælder vurderes isoleret med 10-15 mm isolering. Der er dog nogle uisolerede rør og VVS-kompenenter i kælder/teknikrum.
SIDE 9 AF 14 Forslag 2: Isolering af uisolerede rør/vvs-kompenenter i teknikrum med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik Der var termostatventiler på alle radiatorer i de besigtigede lejligheder. Der er ikke monteret automatik/vejrkompenseringsautomatik til regulering af fremløbstemperaturen i varmeanlægget efter udetemperaturen. Forslag 9: Etablering af automatik/vejrkompenseringsautomatik med natsænkning og sommerstop. Forslaget bevirker, at der er et mindre varmetab fra varmefordelingsrørene. Vedvarende energi Solceller Der er ingen solceller. Det vurderes ikke umiddelbart rentabelt at installere solceller ved den nuværende anlægspris og elpris. Varmepumper Der er ingen varmepumpe. Det vurderes ikke umiddelbart rentabelt at installere varmepumpe, ved den nuværende anlægspris og energipris for opvarmning. Solvarme Der er ingen solvarme. Det vurderes ikke umiddelbart rentabelt at installere solvarme, ved den nuværende anlægspris og energipris for opvarmning.
SIDE 10 AF 14 El Belysning Belysningen i trapperum består af en blanding af alm. glødepærer og sparepærer. Lyset styres med trappeautomat/timer. I kældergang/cykelkælder er der alm. glødepære, der også styres med trappeautomat/timer. Belysningen i øvrige fællesarealer i kælder tændes og slukkes manuelt og der er en blanding af glødepærer og lysrørsarmaturer. Forslag 3: Glødepærer i trapperum og i fælles kælderarealer udskiftes til sparepærer. Det er i beregninger forudsat, at det drejer sig om ca. 2/3. Det bør også overvejes at der installere automatisk tænd/sluk på belysning i fællesarealer i kælderen - ikke indeholdt i prisoverslaget. Vand Toiletter I to af de besigtigede lejligheder var toiletterne med både stort og lille skyl. I den ene lejlighed var toilettet af ældre dato/med en størrelse skyl. Forslag 7: Udskifning af ældste toiletter til nye med både stort og lille skyl. Beregningerne viser investering og besparelse ved udskiftning af 1 toilet. Forslaget har en tilbagebetalingstid over 10 år og er derfor ikke umiddelbart motiverende ifølge Energistyrelsens retningslinier. Men det er alligevel medtaget i energimærket for at illustrere besparelsespotentialet. Armaturer Bruserarmaturerne i de besigtigede lejligheder var alle med termostater.
SIDE 11 AF 14 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1932 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 591 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 591 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Der er indhentet oplysninger fra BBR (Bygnings- og Boligregistret) via www.ois.dk. Arealoplysningerne i BBR svarer til de faktiske forhold. Ejendommens opførelsesår er angivet som 1932 i BBR. De indhentede tegninger, der formentlig er fra opførelsen er dateret 1938. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 45,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,50 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh 10.660,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Den samlede varmeudgift fordeles mellem ejerlejlighederne på baggrund af et fordelingsregnskab, der beregnes ud fra radiatormålere, andel af det samlede opvarmede areal og andel af det varme brugsvand. Fordelingsregnskabet udarbejdes årligt og udføres af et eksternt firma, pt. Brunata.
SIDE 12 AF 14 De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 58 kvm 58 3.700 kr. 59 kvm 59 3.800 kr. 63 kvm 63 4.000 kr. 68 kvm 68 4.400 kr. 69 kvm 69 4.400 kr.
SIDE 13 AF 14 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, www.mærkdinbygning.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af et certificeret energimærkningsfirma behandles som udgangspunkt af det certificerede energimærkningsfirma, som har udarbejdet energimærkningen. Klagen skal være modtaget i det certificerede energimærkningsfirma senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder og købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen efter Energistyrelsens retningslinier. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen, Reglerne fremgår af 34 stk. 2, og 50, stk. 1-3 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E-mail: ens@ens.dk
SIDE 14 AF 14 Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Firma: Rapporter.dk Adresse: Oktobervej 19 8210 Århus V Telefon: 41151090 E-mail: ot@rapporter.dk Dato for bygningsgennemgang: 14-09-2010 Energikonsulent nr.: 250687 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.