December 2013 Nr. 94 avisen Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark ISSN 1396-2620 Fagligt talt... Møde med 71-udvalget Kursusdage Fremtidens psykiatri Spørgsmål og svar Psykiatri-ligestilling Salær Kort nyt... Opgaven som bistandsværge og patientrådgiver Indkaldelse til Landsmøde 2014 Landsforeningen & af Patientrådgivere Bistandsværger i Danmark LPD avisen 1
LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Redaktion: Formand Ole Kølle Redaktionsmedarbejder: Ad. hoc-medlemmer efter behov. Ansvarlig i forhold til medieansvarsloven: Ole Kølle Bladets ledende artikler produceres af LPD. Indholdet af andre artikler dækker ikke nødvendigvis LPD s holdninger Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk Bladet udkommer: Ca. 4-5 gange årligt og trykkes i et oplag på ca. 2000 stk. Næste materiale-deadline 1. februar 2014 avisen Redaktion og ekspedition: Ole Kølle Skovager 8, 4400 Kalundborg ok280944@yahoo.dk formandenlpd@gmail.com Mobil: 24665824 Artikler til bladet e-mailes på wordfil til: ok280944@yahoo.dk Hvad kan vi som patientrådgivere og bistandsværger gøre for at ændre den generelle holdning til mennesker med en psykisk sygdom? Kære læsere af LPD avisen!! Med afsæt i ovennævnte overskrift må vi for alvor sætte ind på dette meget store samfundsproblem. Et rigtig godt sted at begynde var vælgermøderne rundt om i landet, der blev afholdt i forbindelse med kommunalvalg og valg til regionerne. Her var der virkelig en chance for at stille spørgsmål, som relaterede til ovennævnte overskrift i denne leder. Her kunne man gå tæt på politikerne i spørgsmål om gode aktivitetstilbud gode væresteder skabe debat på holdningsproblematikken. De steder, hvor jeg havde mulighed for at deltage, blev ovennævnte spørgsmål stillet. Nogle få vidste, hvad det drejede sig om, men alt for mange havde et alt for ringe kendskab til området, selv om det siges, at hver 4. 5. dansker på et eller andet tidspunkt kommer i berøring med psykiatrien. Det SKAL være lige så acceptabelt at have en psykisk sygdom, som at brække et ben. Dette nævnte Statsministeren jo også i sin åbningstale i dette folketingsår. Vi kan som patientrådgiver og bistandsværge, ved at udvise stor agtpågivenhed, når der aflægges besøg på afdelingerne og i alle andre sammenhænge, råbe vagt i gevær, hver gang vi støder på nedladende holdning og tale til vore patienter/ klienter. Patienter/ klienter giver ofte udtryk for, at de føler sig som andenrangsmennesker ud fra den daglige behandling på en given afdeling. Ofte også ud fra snakken i familien i nabolaget i foreningen osv. WWW.LPD-INFO.DK Bestyrelsen i LPD: Ole Kølle formand og ans. red. Skovager 8, 4400 Kalundborg ok280944@yahoo.dk formandenlpd@gmail.com Mobil: 41820834-24665824 Jan Labusz, næstformand Chr. Hansensvej 27, 4300 Holbæk jan_labusz@hotmail.com tlf. 59441528 / 40561577 Kirsten Andersen, medlem Erantisvej 5, 4520 Svinninge kisfab@msn.com tlf. 23806071 Mogens Michaelsen kasserer Strandvej 2, 4862 Guldborg momi4862@gmail.com tlf. 23461975 Niels Simonsen medlem Tangsøparken 22, Hammerum 7400 Herning Katrine Kleist - 1. suppleant Hyrdeengen 299 2625 Vallensbæk kkatrine@live.dk 27212574 John Ahlfors 2. suppleant Døjringe Huse 5, 4180 Sorø mail@johnahlfors.dk tlf. 24945054 Erik Dahlgaard sekretær Cresteonsgade 1A, 7500 Holstebro erikdahlgaard@live.dk tlf. 30628193 Susan Lundgren medlem Tårup Byvej 13, 5871 Frørup nasus.een@gmail.com tlf. 20205484 Poul Mødekjær Regnskabskontrollant Lyshøj Allé 1, st. tv. 2500 Valby 40733421 Shiv Kishore Regnskabskontrollant suppleant Sallingvej 27, st.th. 2720 Vanløse Shiv1908@gmail.com Tlf. 43643102 2 LPD avisen
Vi SKAL have råbt politikkerne op og prøve at påvirke de nyvalgte kommunal regions og landspolitikere ( nye ordførere ) til at sætte en effektiv kampagne i gang, der på mange leder tager fat i problemet. Der snakkes og snakkes og snakkes meget om problemet og ALLE er enige i, at der SKAL gøres noget nu. Men bliver der virkelig gjort noget effektivt???? Nej og nej og atter nej. Det gør der ikke. Et postulat?? Måske forhåbentligt!!!! Men nej, desværre ikke. Når man i dag, som tidligere nævnt, siger, at hver 4. 5. dansker på et eller andet tidspunkt kommer i berøring med psykiatrien, så er det ganske - ganske mange. Tallet har desværre været stødt stigende siden 1989, hvor den nye psykiatrilov trådte i kraft og man begyndte at lave statistikker. Den gang sagde man hver 10. dansker. I N D H O L D Kort nyt... Opgaven som bistandsværge og patientrådgiver... 17 Indkaldelse til Landsmøde 2014...27 Fagligt talt... Møde med 71-udvalget... 6-7 Kursusdage... 8-13 Psykiatrirapport giver grundlag for Regeringsudspil om fremtidens psykiatri.. 14-16 Spørgsmål og svar fra Folketingets Grønlandsudvalg... 18-21 Lovforslag er vigtigt skridt på vej mod psykiatri-ligestilling... 22-23 Spørgsmål vedrørende salær... 24-26 På et tidspunkt kunne det være interessant at finde ud af, hvorfor det er gået så galt. Lige nu er det mest vigtigt at finde ud af, hvordan vi får ændret HOLDNING til mennesker med en psykisk lidelse. Vi møder alle i vores hverdag mennesker med psykiske problemer. Hvordan reagerer vi selv, når vi møder et menneske ( ikke blandt vore patienter eller klienter ), der har en såkaldt almindelig psykisk lidelse? ( stress depression mv. ). Har vi selv samme reaktionsmønster, som vi påstår, at den almene befolkning har? Er vi frelste og forholder os ikke anderledes til psykiatrien som til somatien? Forhåbentlig er dette rigtigt, for kun på den måde, kan vi påvirke det omgivne samfund. Skoler og institutioner skal meget meget mere have fokus på problemet. Der skal laves undervisningsmateriale til skolerne - gymnasierne og andre uddannelsesinstitutioner. Der skal ligge brochurer på arbejdspladserne i lægekonsultationsværelserne og andre offentlige steder, hvor det i nemme, men bestemte vendinger, bliver forklaret, hvad problemet er. Folketingspolitikerne må tage problemet alvorligt og afsætte de nødvendige midler til oplysning oplysning og atter oplysning om problemet. Ikke kun via Satspuljemidlerne, som det nok engang er sket med 410 mill. kroner over de næste 4 år i det netop indgåede Satspuljeforlig. Nej, området skal direkte på finansloven. Pengene i dette års forlig bevilliges på tværs af sundheds og socialområdet. Der skal laves akutteams, der kan tilbyde akut behandling i hjemmet og derved forebygge unødvendige genindlæggelser. Indsatsen til børn og unge skal styrkes for disse penge. Her skal der også laves udrykningsteams, der kan støtte børn og unge med psykosociale problemer. Tvang i psykiatrien skal halveres!!!! De seneste år har intentioner også været, at tvangen skulle sættes ned. Dette er desværre ikke lykkedes, så vi håber meget, at de vise sten er fundet frem denne gang. Der vil blive afsat 73,6 mill. kroner til forsøg med bæltefri og tvangfri psykiatriske afdelinger og på specielle lukkede afsnit vil man forsøge, hvordan man kan undgå fysisk tvang over for specielt udadreagerende patienter. Der skal bruges 40 mill. til brugen af tværfaglige teams, der blandt andet skal rådgive de praktiserende læger. Det kan ganske simpel hen ikke være rigtigt, at vi i 2013 ( og snart 2014 ) ikke har fået gjort noget rigtigt ved problemet. LPD har holdt temadage om problemet. Andre organisationer har holdt konferencer om det samme. LPD avisen 3
Desværre synes vi, at effekten af alle disse velmenende tiltag ikke rigtig har været synligt endnu. Vi kan meget håbe på, at effekten snart er på vej, for området fortjener det og trænger højt til det. Lad os nu alle sammen tage os sammen og hjælpe hinanden og lade de næste år blive årene, hvor vi tog problemet alvorligt og virkelig helhjertet gjorde noget ved det. STORT HELD OG LYKKE TIL OS ALLE og god arbejdslyst. Året er så småt ved at rende ud og et nyt og meget spændende år står for døren. Der har været inviteret til møder i alle regioner, hvor Henning Lund Sørensen har været rundt og fortælle om de nye tider med en Statsforvaltning inden for psykiatrien og hele digitaliseringen af møderne i patientklagenævnene. Han var også inde på selve tilrettelægningen af møderne fremover og roste i den forbindelse fremmødet af patientrådgiverne til patientklagenævnsmøderne. Der var kun et enkelt sted, hvor det haltede noget efter, men det ville han forsøge at rette op på. De kendte regionsmøder bliver afskaffet til fordel for møder rundt på de enkelte hospitaler. Selve ansættelsesproceduren ved begge områder blev også drøftet og her er det nok mest bistandsværger, der mangler nogle steder. Som det ser ud lige for øjeblikket, er der pt. ikke brug for patientrådgivere, idet der nok fra starten blev ansat lige lovlig mange. Vi kan også se frem til en ny måde at køre kurser på, men meget mere om dette i næste nummer af LPD avisen. Vi savner stadig indlæg fra vore læsere. Sjove historier problemstillinger fra hverdagen mmm. Sluttelig vil redaktionen på bestyrelsens vegne takke alle for året, der er gået og ønske ALLE en rigtig god jul og et velsignet og lykkebringende nytår. Ole Kølle Ansvarshavende redaktør. Fmd. LPD 4 LPD avisen
Girokort fremsendes ikke! Overfør venligst det årlige kontingent på kroner 350 til LPD via netbank: Reg. 0704 Konto 000 248 5087 Kontingentet er gældende for kalenderåret Du kan naturligvis også få dit pengeinstitut til at overføre kontingentet på kr. 350 ved at oplyse Reg. 0704 kontonummer 000 248 5087 Kun medlemmer, der har indbetalt kontingent rettidigt iht. vedtægterne, har stemmeret på LPD s landsmøde, ligesom der alene ydes rådgivning og support til dem der har indbetalt det årlige kontingent. Andre henvises til www.lpd-info.dk Mogens Michaelsen, LPD-kasserer E-mail: momi4862@gmail.com LPD avisen 5
Møde med 71- udvalget
Fagligt talt... LPD holder hvert år mindst et møde med 71- udvalget. Det er altid nogle spændende og givende møder for både LPD og 71- udvalget. Onsdag den 11. dec. skal vi igen til møde med udvalget godt en times tid. LPD ser frem til nok et godt møde og glæder os til det. Nedenfor ses de spørgsmål, som vi på forhånd har sendt ind. På selve mødet fremsættes som regel yderligere spørgsmål og LPD får også stillet spørgsmål den anden vej. Et område, som også har LPD`s interesse, er alle de forvarringsdømte. Hvad sker der i behandlingsøjemed med disse ca. 50 mennesker, som har denne tidsubestemte straf?? Redaktionen. Til Folketingets 71 udvalg. LPD glæder sig som vanligt til det årlige møde med udvalget. Vi ser frem til et altid spændende møde, hvor gensidig information om vigtige problemstillinger inden for tvang i psykiatrien altid er utrolig vigtig. Denne gang ønsker LPD, at vi sætter fokus på et stort område inden for psykiatrien, som vi ofte støder på i vores hverdag, men som det er meget svært at gøre noget ved, nemlig den skjulte tvang i psykiatrien. Det er et stort gråsonefelt, hvor patienterne meget ofte går med til det vi i hverdagen kalder for købmandshandel. I Etisk Råds materiale om Dilemmaer i psykiatrien er problematikken også med som et af temaerne. Hvordan kunne udvalget forestille sig, at vi i fællesskab kunne få sat fokus på problemet? Måske en stor oplysningskampagne til patienterne bl. a. ved en oplysende pjece eller andet. Vi vil komme med nogle eksempler på mødet. Gang på gang møder vi den, efter LPD`s mening, uheldige problematik, at en forsvarsadvokat både er forsvarsadvokat og bistandsværge for samme person. Vi mener, at denne dobbeltrolle ikke burde være mulig, da samme person jo ikke kan være to talerør for klienten. Det er en forringelse af klientens retsstilling med denne dobbeltrollemulighed. Samtidig mener vi, at det ikke kan være rimeligt, at samme person modtager vederlag for begge roller, da man jo kun kan være én person. Når en psykisk syg har begået en kriminel handling bliver der indkaldt til et retsmøde. Her tager dommeren stilling til, hvorvidt den anklagede skal dømmes eller ej. For øjeblikket er loven udformet på en sådan måde, at vis der er udsigt til en dom, kan retten beskikke en bistandsværge inden retsmødet, men skal ikke gøre det. Det er desværre meget få retter, der benytter sig af denne praksis. Når LPD mener, at det er meget vigtigt at få ændret denne KAN bestemmelse til en SKAL BESTEMMELSE skyldes det mest hensynet til klientens RETSSIKKERHED. Det sker meget ofte, at den beskikkede forsvarer først møder klienten 10-15 min. før selve retsmødet uden forudgående besøg hos klienten. Denne praksis er på ingen måde tilfredsstillende for klienten, men er desværre rådende blandt store dele af forsvarsadvokaterne. Vi har påpeget problematikken før, idet det jo kræver en lovændring. Det svar, som vi ofte får, nemlig at klienten jo har en forsvarsadvokat, kan vi ikke bruge til noget, idet hverdagen ser anderledes ud. Loven må se at blive lavet så hurtigt som muligt. LPD ønsker, at der ved indlæggelse og udskrivning sker en meget bedre information til specielt bistandsværgen. Her drejer det sig om, når en af vore klienter indlægges til en eller anden form for tvangssituation, så bistandsværgen også skal være patientrådgiver, så mangler der alt for ofte at blive givet besked til bistandsværgen. Rigtig megen personale har ikke styr på denne disse situationer specielt omkring. De ved slet ikke, hvad der skal gøres i den givne situation. Der mangler uddannelse og information til meget af personalet på specielt de retspsykiatriske afdelinger. Set i relation til den nye finanslov er LPD selvfølgelig meget interesseret i at høre, om udvalget har nogle ideer til, hvordan den udmeldte melding om, at tvangen i psykiatrien skal halveres, skal effektueres. Kan LPD på nogen måde bidrage til dette, vil vi selvfølgelig meget gerne dette. Vi ser frem til et altid positivt møde, hvor spørgsmålene går begge veje. Med venlig hilsen Ole Kølle Formand Loven burde simpel hen laves om. LPD avisen 7
Kursus Guldkorn fra LPD kursus Af Susan Lundgren, nasus.een@gmail.com og Erik Dahlgaard Erikdahlgaard@live.dk LPD kurset blev afholdt i dejlige omgivelser på det nybyggede Sinatur hotel Storebælt, meget centralt beliggende i landet, og med udsigt til bælt og bro. Programmet for kursusdagene var vekslet mellem bestyrelsens indlæg, tid til at udveksle erfaringer, samt faglige indlæg fra nogle af vores dygtige indlægsholdere, der alle har deres professionelle virke i psykiatrien på forskellig måde. Ud af disse refererer vi denne gang fra 3 af indlægsholderne: Ledende overlæge Peter Fristed fra Retspsykiatrien i Region Syd, Jette Christensen, leder af Kriminalforsorgen i Frihed (KIF) på Fyn, samt kommitteret sekretariatschef i Statsforvaltningen, Henning Lund Sørensen. Peter Fristed Der var stor begejstring på kurset over Peter Fristeds indlæg - som alle fandt meget både vedkommende og interessant. Derfor har vi valgt at skrive en hel lille artikel om noget af det han fortalte. Baggrunden for at vi havde ønsket Peter Fristeds medvirken var at Region Syd, som de første i landet, har samlet alt Retspsykiatri i nye bygninger i Middelfart og at også retsdistriktspsykiatrien i Regionen er samlet i Middelfart. Man har samlet retspsykiatrien af flere årsager. De væsentligste er ønsket om den bedst mulige behandling af patienterne og den størst mulige sikkerhed i forhold til det omgivende samfund. Peter Fristed havde en graf med, som viste forløbsmulighederne for den Retspsykiatriske patient: Forløbsmuligheder for retspsykiatriske patienter Kriminalitet Evt. varetægtsfængsling* Evt. surrogatfængsling Ingen mentalobservation Mentalobservation +/- indlæggelse Almindelig afsoning Ikke syg Syg Alm. løsladelse Dom til anbringelse Løsladelse m. beh.vilkår Syg under afsoning Psykiatrisk beh. alm./retspsykiatri amb./stationær Behandlingsdom + indl. Amb. beh.dom + indl. Beh. under indl. 78 afsoning Amb. beh.dom, indl. = indlæggelsesmulighed * Evt. indl. ved sygdom eller anticiperet dom P. Fristed, sept. 2013 8 LPD avisen Kursusdage
dage den 13.-15. september i Nyborg Peter Fristed fortalte om strukturen i den nye opbygning af Retspsykiatrien og hvordan døgnanbringelse spiller sammen med Rets-distrikts-psykiatrien (RDP) og Kriminalforsorgen i Frihed (KIF). Der bliver 70 døgnpladser, som består af 4 akutafsnit à 14 pladser med Integrerede åbne/lukkede afsnit og 1 rehabiliteringsafsnit, som bliver fortrinsvist åbent. psykisk syge, der er indsat i fængsel eller arresthus og ambulante patienter med dom til psykiatrisk behandling Peter Fristed gjorde en del ud af sikkerhedsaspektet og havde lidt statistik som var særdeles interessant: Målgruppen er alle psykiatriske patienter, der har en dom eller er under forberedelse til det, Kursusdage LPD avisen 9
Årsager til "farlig adfærd" n protest mod indespærring og/eller disrespekt n ineffektiv behandling eller mangel på medicinsk behandling n utilfredshed med personalet n savn af familie og venner n afslag på ønsker/forhåbninger n kedsomhed n stofhunger n frygt for andre patienter (især efter voldsepisoder) Løsningerne kræver høj relationel sikkerhed! P. Fristed, sept. 2013 Der var analyseret 103 patienter med behandlingsdomme (Fyn, marts 2004.) 30 % af disse havde tidligere behandlingsdomme 41 % havde tidligere haft kontakt med almenpsykiatrien, mens 30 % kom ud af den blå luft og havde ikke tidligere haft kontakt til behandlingssystemet. Ribe Amt viste lignende tal året efter Forebyggelse af recidiv : 10 LPD avisen Forebyggelse bør rette sig mod alle tre grupper 30% tidl. beh.dom 41% tidl. psyk. kontakt Retspsykiatrisk distriktspsykiatri Udbygning af retspsykiatriske pladser - Odense 2009 -? Systematisk undervisning af almenpsykiatrien i retspsykiatri? 10 04/12/13 Opsøgende psykoseteam Tidligt Interventionsteam Specialisering,samm en- lægning af K+V og A+H Konsolidering af lokalpsykiatri Behandlingsgaranti Almenpsyk. senge? intensive rehab. afsnit Tvungen opfølgning 30% ud af det blå PSP samarbejde Screeningsprojekt i Odense Arrest opgivet Screening af andre grupper? (Hyppigheden er lav) P. Fristed, sept. 2013 Kursusdage
Peter Fristed fortalte også lidt om en anden af vore samarbejdspartnere: Den retspsykiatriske distriktspsykiatri som jo er en af de instanser, som har en væsentlig rolle i forhold til vore retspsykiatriske klienter. De kan: Stædigt insistere på en langvarig relation Møde op tit, når der er brug for det Bruge medicin i tilstrækkelige doser, når det er nødvendigt Reagere uden tøven, når hensynet til retssikkerheden kræver det men også give lidt snor, hvis det er bedst og skrive erklæringer til diverse myndigheder Peter Fristed sluttede af med og fortælle lidt om de forskellige holdninger, der i de fem regioner er til organiseringen af retspsykiatrien. I Region Syddanmark har man med samlingen i Middelfart valgt at prioritere specialviden på bekostning af nærhedsprincippet. Hans afsluttende slide illustrerede denne holdning Hvis nogen af de, som deltog i kurset i Nyborg, eller andre for den sags skyld, gerne vil have det fulde powerpoint show Peter Fristed brugte, kan i sende en mail til undertegnede, nasus.een@gmail.com, og jeg vil sende det til jer. På grund af sent afbud fra en af vore undervisere måtte vi aflyse emnet god hospitalsskik til enkelte af kursisternes store ærgrelse. Vi lover at vi tager emnet op igen snarest ved et senere kursus. I stedet fik vi en repræsentant for en af vore gode samarbejdspartnere: Jette Christensen leder af Kriminalforsorgen i Frihed (KIF) på Fyn til at komme og fortælle om KIF s opgaver i forhold til vores klientgruppe. KIF kan i mange henseende kan være en nyttig medspiller for bistandsværgen. Selv har vi brugt KIF både til at skabe kontakt til nye klienter og til at overtage tovholder -funktionen, som nogle af os kommer til at tage på os (selvom det absolut ikke ligger i vores funktion) når der ikke er andre til det. Vi er meget taknemmelige for at Jette Christensen sprang til med så kort varsel og i rammen nedenunder er citeret fra en af KIF s publikationer hovedopgaverne i forhold til bistandsværgeklienterne Kriminalforsorgens tilsyn Kursusdage LPD avisen 11
Kriminalforsorgens tilsyn Kriminalforsorgen har en tilsynsforpligtelse overfor de personer, som dømmes efter straffelovens 68-69. Formål Tilsyn har til formål at begrænse den dømtes tilbagefald til kriminalitet. Tilsynet er en toleddet størrelse, som består af både støtte/vejledning og kontrol, der som udgangspunkt skal indgå med samme vægt. I det enkelte konkrete tilsynsforløb kan der dog lægges skiftende vægt på kontrol og støtte/vejledning. Forpligtelser / Praksis Senest 14 dage efter Kriminalforsorgen har modtaget dommen fra politiet og den dømte ikke er indlagt på hospital skal den dømte møde eller modtage besøg af tilsynsmyndigheden. Hvis tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, kan den behandlende overlæge anmodes om en lægelig vurdering af den dømte, inden kontakten etableres. Kontakthyppigheden efter det første møde fastsættes ud fra en samlet vurdering af behovet for støtte/vejledning og kontrol, dog således at der i tilsynsperiodens første to måneder skal være kontakt mindst hver anden uge. I den resterende tilsynsperiode kan kontakten indskrænkes til en gang om måneden, med mindre den dømtes forhold tilsiger hyppigere kontakt. Kontakthyppigheden kan begrænses, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Et egentligt tilsyn omfatter de perioder, hvor den dømte ikke er indlagt på hospital, selv om den dømte registreres som tilsynsklient også i indlæggelsesperioderne. Kriminalforsorgen fører derfor ikke tilsyn med psykisk syge kriminelle, når de er indlagt på psykiatrisk afdeling. Kontakt mellem Kriminalforsorgen og behandlende overlæge er vigtig, især i forbindelse med udskrivning, men også løbende da Kriminalforsorgen og behandlende overlæge kan træffe afgørelse om indlæggelse i de tilfælde, hvor dommen giver mulighed herfor. Tilsynet sker enten ved, at den dømte møder hos tilsynsmyndigheder, eller (som oftest) at tilsynsmyndigheden besøger den dømte på bopælen. indtagelse af medicin. Observeres sådanne ændringer, skal tilsynsmyndigheden rette henvendelse til den behandlende overlæge med henblik på, at der træffes afgørelse om, hvorvidt indlæggelse iværksættes. Kriminalforsorgen skal underrette statsadvokaten om indlæggelsesperioder i de tilfælde, hvor der er fastsat en længstetid for ophold i institutionen. Hvis Kriminalforsorgen ikke længere skønner, at en foranstaltning er nødvendig eller nødvendig i samme omfang, skal tilsynsmyndigheden efter drøftelse med den behandlende overlæge fremsætte anmodning over for anklagemyndigheden om ændring eller ophævelse af foranstaltningen. Kriminalforsorgen har pligt til efter anmodning fra anklagemyndigheden at afgive en udtalelse om tilsynsforløbet. Typisk anmoder anklagemyndigheden Kriminalforsorgen om tillige at indhente en udtalelse fra behandlende overlæge. Kriminalforsorgen skal underrette statsadvokaten om indlæggelsesperioder i de tilfælde, hvor der er fastsat en længstetid for ophold i institutionen. Hvis Kriminalforsorgen ikke længere skønner, at en foranstaltning er nødvendig eller nødvendig i samme omfang, skal tilsynsmyndigheden efter drøftelse med den behandlende overlæge fremsætte anmodning over for anklagemyndigheden om ændring eller ophævelse af foranstaltningen. Kriminalforsorgen har pligt til efter anmodning fra anklagemyndigheden at afgive en udtalelse om tilsynsforløbet. Typisk anmoder anklagemyndigheden Kriminalforsorgen om tillige at indhente en udtalelse fra behandlende overlæge. Kriminalforsorgen er således i høj grad koordinerende og formidlende instans i forhold til den psykiatriske afdeling, kommunen, et evt. bosted og statsadvokaten. Tilsynsmyndigheden skal være opmærksom på, om der er ændringer i den dømtes psykiske tilstand, herunder om den dømte er kriminalitetstruet. Det er derfor vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem de involverede myndigheder. Især hvis der er tale om sådanne ændringer i den dømtes tilstand, som kan begrunde en indlæggelse, fx stofmisbrug, manglende 12 LPD avisen Kursusdage
Henning Lund Sørensen Henning Lund Sørensen havde sit indlæg om søndagen. HLS var velforberedt og havde meget på hjerte. HLS orienterede til en start om den nye organisering, hvor Statsforvaltningen er overgået til enhedsforvaltning. Emner der blev berørt : Elektronisk sagsbehandling Det er meningen, al sagsbehandling fremadrettet skal foregå elektronisk. Der er tekniske vanskeligheder med implementeringen, så der går en tid inden dette kommer til at fungere. Statsforvaltningen Det Psykiatriske Patientklagenævn Brev af 10. juli 2013 Her har Statsforvaltningen orienteret alle bistandsværger og patientrådgivere om den nye organisering. Formål: Decentralisere, specialisere og effektivisere PKN som et borgernært organ- syv afdelinger Det er princippet, at møder i PKN, skal holdes tættest muligt på borgeren. Således holdes møderne der hvor borgeren er indlagt eller tilknyttet. Sekretariat De overordnede sekretariatsfunktioner ligger i København. Ensartede afgørelser Den nye struktur sigter mod at der sker en udvikling af PKN afgørelser, så de bliver ensartede, uafhængigt af, hvor i landet de træffes. Når patienterne flytter fra et hospital til et andet Her bliver princippet, at PKN flytter sig efter hvor borgeren befinder sig. Henning Lund Sørensen fremhævede nogle problemstillinger, som han opfordrede patientrådgivere til at vise særlig opmærksomhed, og disse blev diskuteret på kurset. Patienter, der ankommer i håndjern indlægges frivilligt Patienter, der straks efter ankomsten tvangsfikseres Patienter, der modtager beroligende medicin Patienter, der skal tvangsbehandles Tilbagetrækning af klager Institut for Menneskerettigheder Henning Lund Sørensen kom på kurset ind på nogle anbefalinger, som Institut for Menneskerettigheder har givet til klage- og tilsynsmyndigheder, samt til folketinget. Anledningen er FN, som i 2009 vedtog en konvention om menneskerettigheder (Handicapkonventionen) Denne konvention søges indarbejdet i fremtidig lovgivning på psykiatriområdet, og forventes at styrke patienters retsstilling, således, at der bliver øget fokus på individets rettigheder. Anbefalinger vedr. klage- og tilsynsmyndigheder Hav menneskerettigheder for øje fremover Vær opmærksom på den strengere proportionalitetsvurdering ved tvang efter behandlingskriteriet Nej tak til behandling må ikke være et argument for tvang (Cirkelslutninger) Større opmærksomhed på støttet beslutningstagning og tilpasning Følg op på dokumentationsmangler i afgørelser om tvang Opfølgning på og kontrol med om ny praksis gennemføres Følg op på om sammenlægningen af de psykiatriske patientklagenævn fører til en ensartet praksis Tilsyn bør tilrettelægges sådan, at systematisk over- eller fejlmedicinering opdages og stoppes Større opmærksomhed omkring mulig flerdobbelt diskrimination Anbefalinger til Folketinget Menneskerettigheder ind i psykiatriloven Støt op om mere selvbestemmelse, pligt til støttet beslutningstagning og tilpasning Større opmærksomhed omkring mulig flerdobbelt diskrimination Stop for (langvarige) tvangsfikseringer Mere fokus på forhold før og efter tvang Overvej løbende psykiatriloven i forhold til handicapkonventionen En den af disse anbefalinger udspringer af den hårde kritik, som Europarådets torturkomite har givet Danmark på baggrund af sager om meget langvarige bæltefikseringer. Anbefalingerne er ligeledes indarbejdet i Rapporten om fremtidens psykiatri, som Regeringen vil bruge som grundlag til fremtidige initiativer på området. Kursusdage LPD avisen 13
Psykiatrirapport giver grundlag for Regeringsudspil om fremtidens psykiatri Fakta Regeringen nedsatte i april 2012 et psykiatriudvalg, der fik til opgave at komme med forslag til, hvordan indsatsen for personer med psykisk sygdom tilrettelægges og gennemføres bedst muligt. Udvalget offentliggjorde d. 4.10.2013 en rapport, som udfra en grundig udredning, kommer med en række anbefalinger til en styrkelse af den fremtidige indsats. http:// www.sum.dk Nogle af anbefalingerne indgik i Statsministerens åbningstale d.1.10.2013 Nu skal der afsættes penge, dette indgår i de pågående forhandlinger om finansloven for det kommende år Der lægges op til en revision af psykiatriloven, for at muliggøre ændringer i den psykiatriske behandling. Dette er medtaget i lovkataloget, og forventes behandlet i folketinget i løbet af februar 2014. 14 LPD avisen
Fagligt talt... Af Erik Dahlgaard, erikdahlgaard@live.dk Ved folketingets åbning d. 1. oktober, satte Statsminister Helle Thorning Schmidt fokus på regeringens tanker om psykiatriens vilkår. Statsministeren gav sit bud på hvilke initiativer regeringen vil tage, for at forbedre vilkårene for behandling af mennesker med en psykisk sygdom: Det undrer mig, at psykiatrien i mange år har fået mindre bevågenhed end resten af sundhedsområdet, indledte statsministeren afsnittet om psykiatrien. Det er på tide, at et menneske med depression eller skizofreni bliver taget lige så alvorligt som en patient med brækket ben eller KOL, erklærede statsministeren. Regeringen har afsat penge til flere sengepladser. Flere kan få tilskud til psykolog. Vi giver hurtigere hjælp til børn og unge med psykiske sygdomme. Og vi har styrket samarbejdet mellem familielægen og psykiatrien. Næste skridt er, at psykisk syge patienter skal have samme rettigheder, som fysisk syge. Ingen, der har brug for hurtig behandling, skal vente længere end en måned, sagde Helle Thorning-Schmidt videre. Antallet af tvangsfikseringer i psykiatrien har aldrig været højere. Sidste år blev patienter spændt fast til deres senge ikke færre end 5.657 gange, men nu skal det tal bringes ned. Antallet at tvangsfikseringer skal bringes ned ved at lave forsøg med bæltefri psykiatriske afdelinger. Jeg ved godt, at tvang kan være nødvendigt for at beskytte patienten selv eller andre. Men tvang er et stort indgreb i et menneskes frihed. Det bør altid være sidste udvej, sagde statsministeren. Derfor vil vi lave forsøg med bæltefri afdelinger. Afdelingerne vil få penge til at hjælpe patienterne på andre måder. Det kan være i mindre afsnit, hvor der er mere ro og omsorg. Erfaringer fra de bæltefri afdelinger skal vise nye veje i psykiatrien, forklarede hun. De mange forskellige aktører, der har været involveret i Psykiatriudvalgets arbejde, har forskellige holdninger til om der på det nye grundlag kan udvikles en tilgang til den psykiatriske behandling, som for alvor kan mindske anvendelsen af tvang, samt antallet af foranstaltningsdomme. To emner er gennemgående i de bud på fokusområder, der skal styrkes, hvis det skal lykkes, at ændre tingenes tilstand: Finansiering. Der er bred enighed om, at uden en solid finansiering, vil det ikke lykkes at få gjort op med anvendelse af tvang. Der er behov for, at psykiatriens mangeårige økonomiske efterslæb rettes op, så der er penge til de nye tiltag, og så der kan udvikles en ny kultur i psykiatrien, igennem en solid efteruddannelse og specialuddannelse af læger og sundhedspersonale til området. Tidligere Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der nu er formand for paraplyorganisationen: Psykisksårbar.dk, Det sociale netværk, har givet et markant bud på den nødvendige finansiering. Det sociale Netværk vurderer, at der årligt er behov for 200-300 millioner nye kroner, hvis de gode intentioner i udvalgsrapporten skal blive til virkelighed. Nu venter alle spændt på om Regeringen følger arbejdet op med en økonomisk prioritering, så de gode intentioner bliver muliggjort. Afstigmatering. Der er bred enighed om, at et afgørende element i en bedring af vilkårene for mennesker med psykisk sygdom, er at der i det omgivende samfund bliver en bedre accept og forståelse. Denne holdningsbearbejdelse er nødvendig, og kan understøttes på forskellig vis. Vi kan alle hjælpe en holdningsændring på vej, når vi i det daglige møder mangel på kendskab og forståelse, og kampanger som; En af os er et godt redskab. Fra LPD`s side kan vi kun hilse velkommen, at der ser ud til at være politisk bevågenhed på psykiatriens vilkår i Danmark. Ved den netop indgåede aftale om finansloven for 2014, er der sat penge af til nye tiltag i Psykiatrien. Med afsæt i rapporten om fremtidens psykiatri, er der således etableret finansiering af nogle af anbefalingerne. Sundhedsminister Astrid Krag har sat et markant 2020 mål, hvor man vil halvere anvendelsen af tvang i psykiatrien. Interesserede kan finde den samlede rapport, samt ministeriets pressemeddelelser om finansloven og de nye 2020 mål på sundhedsministeriets hjemmeside: http://www.sum.dk/aktuelt/nyheder/psykiatri/2013/ Oktober/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_ pdf/2013/rapport-psykiatriudvalg-okt-2013/21-10-2013/21102013enmodernebenoginkluderendeindsatsweb.ashx LPD avisen 15
Torturkomité: Psykisk syge mishandles Danmark bruger ulovlig tvang mod patienterne. Psykisk syge bliver mishandlet, når de lægges i bælte dagligt i flere måneder på lukkede psykiatriske afdelinger i Danmark. Konklusion fra Europarådets Torturkomité Det undrer mig, at psykiatrien i mange år har fået mindre bevågenhed end resten af sundhedsområdet.statsministeren 1.oktober 2013 Opgør med tvang: Psykiaternes nye førstemand vil løsne bæltet Formand for Dansk Psykiatrisk selvskab, Thomas Middelboe 4.April 2013 Nationale mål skal gøre op med bælter og medicin Sundhedsminister Astrid Krag, 23.September 2013 16 LPD avisen
avisen Opgaven som Bistandsværge og Patientrådgiver Landsforeningen af Patientrådgivere LPD får adskillige input vedrørende vores arbejde som og Bistandsværger i Danmark henholdsvis bistandsværge og patientrådgiver. Henvendelserne går ofte på den manglende kommunikation fra de enkelte afdelinger - bosted mv. til den enkelte bistandsværge og patientrådgiver. Ønsker læsere og samarbejdspartnere en rigtig Glædelig Jul og et godt og lykkebringende Nytår. Vi glæder os til at informere i 2014 De bedste hilsner Ole Kølle ansvarh. Red. Fmd. LPD I bekendtgørelserne for begge områder er det klart beskrevet, hvad der er begge gruppers arbejdsområder, altså hvilke forpligtigelser vi har som bistandsværge og patientrådgiver i relation til vores klienter/ patienter. Det er også klart beskrevet, hvilke rettigheder, vi har som henholdsvis patientrådgiver og bistandsværge. ( læs evt. begge bekendtgørelser i håndbogen på hjemmesiden ). Det er som nævnt specielt kommunikationsdelen, det halter en hel del med. For at kunne passe vores arbejde tilfredsstillende, er det meget meget vigtigt, at kommunikationen fra de enkelte afdelinger bosteder myndigheder mv. fungerer optimalt. Vi skal samtidig gøre os meget klart, at vi ikke er socialrådgivere besøgsvenner pårørende eller andre grupper, som har helt andre opgaver i relation til vore klienter/ patienter. Der må på ingen måde komme flimmer på lystavlen i relation til de arbejdsoptager, som vi påtager os som bistandsværger og patientrådgivere. Det er meget vigtigt for vores job, at vi opnår en meget høj grad af tillid til vore klienter/ patienter og at disse betragter os som deres mand/kvinde. De må ikke blive i tvivl om, hvor vi befinder os i forhold til arbejdet som bistandsværge og patientrådgiver. Lad os håbe, at også det af Sundhedsminister Astrid Krag nylig fremsatte lovforslag ( den 5. dec. ) om patientrettigheder bliver vedtaget, så vi kan nå frem til en ligestilling af somatiske sygdomme og psykiatriske sygdomme. Redaktionen Ole Kølle LPD avisen 17
18 LPD avisen Fagligt talt...
Spørgsmål nr. 12 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg: Ministeren bedes redegøre for størrelsen på vederlaget til bistandsværger for grønlandske indsatte på Anstalten ved Herstedvesterhenholdsvis vederlaget til danske bistandsværger. Svar: Ministeren bedes redegøre for størrelsen på vederlaget til bistandsværger for grønlandske indsatte på Anstalten ved Herstedvesterhenholdsvis vederlaget til danske bistandsværger. l. Vederlaget til bistandsværger beskikket efter den grønlandske kriminallov er reguleret i punkt 20 i Justitsministeriets vejledning af 17. juni 1998. Det fremgår heraf, at der i årligt grundbeløb udbetales 1.600 kr. til en bistandsværge, der ikke er en af den dømtes nærmeste pårørende. Herudover udbetales i vederlag til bistandsværgen 1.200 kr. for hver påbegyndt 3. måned, hvor den dømte i henhold til dommen er anbragt i anstalt, hospital eller anden institution mv. De nævnte beløb er fikserede og reguleres således ikke årligt. De nævnte beløb dækker ud over honorar for bistandsværgens arbejde i forbindelse med besøg, retsmøder, klagesager mv. tillige de udgifter, der er forbundet med hvervet, herunder udgifter til telefon mv. Det fremgår endvidere, at Politimesteren i Grønland/ Grønlændemes Hus i København i ganske særlige tilfælde under hensyn til arbejdets omfang kan forhøje eller nedsætte de nævnte beløb. Desuden fremgår det, at bistandsværger i Danmark, der ikke er en af den dømtes nærmeste pårørende, har krav på godtgørelse til befordring efter de for ansatte i staten gældende regler (lav takst). Bistandsværger i Danmark, der er en af den dømtes nærmeste pårørende, har krav på godtgørelse til befordring af udgifter til højst tolv besøgsrejser årligt efter de for ansatte i staten gældende regler (lav takst). 2. Vederlaget til bistandsværger beskikket efter straffeloven er fastsat i 18-19 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 947 af24. september 2009. Det fremgår af bekendtgørelsens 18, stk. l, at der ydes et vederlag på 1.131 kr. til en bistandsværge, der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, og som er beskikket for en sigtet eller tiltalt under straffesagens behandling. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens 18, stk. 2, at der udbetales et årligt grundbeløb på 1.508 kr. til en bistandsværge, der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, og som er beskikket for en dømt. Herudover udbetales i vederlag til bistandsværgen 1.131 kr. for hver påbegyndt 3. måned, hvor den dømte er anbragt i henhold til dommen. De nævnte beløb (grundbeløb pr. l. april 2000) reguleres årligt med den til enhver tid gældende reguleringsprocent for ansatte i regioner og kommuner. I 2012-niveau er det årlige grundbeløb således 1.913 kr. og det kvartalsmæssige vederlag er 1.435 kr. De nævnte beløb dækker ud over honorar for bistandsværgens arbejde i forbindelse med besøg, retsmøder, klagesager mv. tillige de udgifter, der er forbundet med hvervet, herunder udgifter til telefon mv., jf. bekendtgørelsens 19, stk. l. Det fremgår af bekendtgørelsens 19, stk. 2, at politiet i ganske særlige tilfælde under hensyn til arbejdets omfang kan forhøje eller nedsætte de nævnte beløb. Det fremgår desuden af bekendtgørelsens 18, stk. 3, at bistandsværger, der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, og som er beskikket for en sigtet eller tiltalt under straffesagens behandling, eller som er beskikket for en dømt, har krav på godtgørelse til befordring og om nødvendigt overnatning i forbindelse med retsmøder og klientbesøg efter de for ansatte i staten gældende regler. Ved overnatning ydes der endvidere godtgørelse til måltider efter de for ansatte i staten gældende regler. Bistandsværger, som ikke er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, har krav på godtgørelse til befordring og om nødvendigt overnatning efter de for ansatte i staten gældende regler i forbindelse med deltagelse i retsmøder og i forbindelse med indtil fem besøgsrejser årligt. Ved overnatning ydes der endvidere godtgørelse til måltider efter de for ansatte i staten gældende regler, jf. bekendtgørelsens 18, stk. 4. LPD avisen 19
20 LPD avisen Fagligt talt...