riluftsliv i glostrup kommune

Relaterede dokumenter
riluftsliv i nordfyns kommune

riluftsliv i viborg kommune

riluftsliv i hørsholm kommune

riluftsliv i odense kommune

riluftsliv i thisted kommune

Region Syddanmark Damhaven Vejle. Att.: Karen Hauge. Den 28. marts 2008 Ref.: CLI. Høringssvar vedrørende forslag til Regional UdviklingsPlan

riluftsliv i haderslev kommune

riluftsliv i kerteminde kommune

riluftsliv i århus kommune

riluftsliv i slagelse kommune

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

riluftsliv i vejle kommune

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

riluftsliv i struer kommune

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

riluftsliv i frederiksberg kommune

riluftsliv i samsø kommune

riluftsliv i sorø kommune

riluftsliv i lolland kommune

riluftsliv i odder kommune

1. Velkomst og præsentation Poul Erik Pedersen bød velkommen og introducerede til mødet.

riluftsliv i ringkøbing-skjern kommune

Om Natur- og friluftsstrategien side 3. Vision. side 3. 6 indsatsområder. side Beskyttelse af naturen.. side Adgang til naturen.

f f: fcykelpolitikken

Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder

DN Fredensborg. Kontakt mail: Dato: 8. marts Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

En National Friluftspolitik Af Jan Eriksen Direktør i Friluftsrådet

riluftsliv i tårnby og dragør kommuner

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

riluftsliv i bornholms regionskommune

Indsatsområdets navn: SEJLERTURISME: Billigt og nemt tilgængeligt materiale

riluftsliv i esbjerg kommune

Indstilling. Plan for sejlads og fiskeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten nik og Miljø. Den 8. maj Natur og Miljø

Natur- og friluftsstrategi Norddjurs Kommune 2012

Handleplan for vandområderne i København Sammendrag

KM KYST KM MULIGHEDER

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan

UDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser

4. NYTTIGE ADRESSER. Nyttige adresser

riluftsliv i gribskov kommune

riluftsliv i vesthimmerlands kommune

Screening af naturhistorien med henblik på de gode historier. Fortælle om hvorfor Espe skov er lavet og hvorfor der skal laves mere skov i Danmark.

riluftsliv i rebild kommune

I dette oplæg redegør kredsbestyrelsen for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen.

riluftsliv i nyborg kommune

Destination Djursland Destination Djursland er etableret for at medvirke aktivt til at fremme og udvikle turis-

riluftsliv i vordingborg kommune

Helhedsorienteret friluftsplanlægning. Når naturbeskyttelse og oplevelser går hånd i hånd

IDRÆTSFACILITETER Grundlaget for sunde, glade og aktive borgere

Uddannelsespolitik POLITIK

REFERAT. Sagsnr Sag Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring for Kjersing Øst erhvervsområde

riluftsliv i ikast-brande kommune

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision Lokalrådet December 2011

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien

riluftsliv i tønder kommune

riluftsliv i egedal kommune

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer

mosen. Den sjældne sydlige nattergal har visseår også optrådt på disse kanter.

Fremtidens Landskaber: Strategier for Hornsherred syd for Jægerspris - Det lokale perspektiv. Dias 1

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

riluftsliv i middelfart kommune

Kommuneplan for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

sæt fokus på rilutsliv

S T R AT E G I

Lokale Grønne Partnerskaber

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Den danske Pilgrimsrute Østsjælland 1-1 Kastrup Lufthavn Ishøj 22 km

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg

NÆSTVED STIRÅD 1. NOVEMBER 2009

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

SUNDHEDSPOLITIK

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Plan- og Agenda 21 strategi Møde i Grønt Råd 25. november 2014

Valgprogram

Notat. Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den Resume af Følgegruppens holdninger

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden udgave - november 2008.

VISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

Vision 2030 Oplev det rå og autentiske Halsnæs. - det er ikke for fint, og det føles ægte

riluftsliv i faxe kommune

Friluftsliv i Store Vejleådalen. forslag til planlægning og forvaltning af ådalen som rekreativt område

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland

PROJEKTBESKRIVELSE. Formål

Natur- og Friluftspolitik VISION

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den

Inviter borgerne på NATURENS DAG. - Skab glæde, livskvalitet og oplevelser på Naturens Dag den 11. september

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov

Tandlæge på deltid eller heltid

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE /15

riluftsliv i allerød kommune

Transkript:

riluftsliv i glostrup kommune

Indhold Indledning...2 Friluftsrådets kreds Storkøbenhavn Vest...3 Vision for friluftsliv i Glostrup Kommune...5 Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen...6 Friluftsliv i Region Hovedstaden...15 Friluftsrådets generelle politik...18 Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg opfordre Glostrup Kommune til at sætte fokus på friluftsliv. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen.

Indledning Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation mere end 90 tilsluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv imødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. I dette oplæg redegør kredsbestyrelsen for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen. Kommuneplanen skal ifølge planlovens 11 a varetage mulighederne for friluftsliv. Den skal indeholde helhedsorienterede planer for både byen og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Hvis politikerne har formuleret en samlet friluftspolitik og -strategi, kan denne inddrages i udarbejdelsen af den samlede kommuneplan. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv. Friluftsoplæg for Glostrup Kommune 2

Friluftsrådets kreds Storkøbenhavn Vest Friluftsrådets kreds Storkøbenhavn Vest dækker følgende 8 kommuner på den københavnske Vestegn: Hvidovre, Rødovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Albertslund, Glostrup og Høje Taastrup. Kredsen består af en kredsbestyrelse samt kredsrepræsentanter, som alle er valgt blandt et bredt udsnit af Friluftsrådets mere end 90 medlemsorganisationer. Kredsen varetager såvel medlemsorganisationernes interesse som den almindelige borgers interesse for et aktivt friluftsliv. Kredsens formål er at få friluftslivet til at blomstre på Københavns Vestegn. Kredsbestyrelsens vision for Vestegnens udvikling Kredsens 8 kommuner på den københavnske Vestegn står over for den udfordring, at den tidligere amtslige friluftspolitik nu skal sikres via et samarbejde mellem kommunerne. Derfor mener vi, at kommunerne skal have den grønne politik til at gå på tværs af kommunegrænserne i kredsen. De københavnske Vestegns kommuner har tradition for et godt samarbejde på tværs af kommunegrænserne, og dette tværkommunale samarbejde ser Friluftsrådet gerne fortsætte. Friluftsrådets kredsbestyrelse i Kreds Storkøbenhavn Vest mener, at det er vigtigt, at vestegnskommunerne sætter fokus på friluftslivet. Friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur giver livskvalitet og er medvirkende til at bevare borgernes sundhed. Desuden betyder gode friluftsmuligheder et godt image og en stor tiltrækningskraft for kommunerne. Vestegnen rummer mange små og store naturområder med store uudnyttede muligheder for friluftsmæssige aktiviteter. Her kan for eksempel nævnes kyststrækningen fra Hvidovre i nord til Ishøj Strandpark i syd, Vestskoven, Brøndbyskoven, Vestvolden, Avedøresletten, Vallensbæk Mose, Store Vejleå, Lille Vejleå og Hedeland. 3 Friluftsoplæg for Glostrup Kommune

Alle disse naturområder har stor interesse og betydning for regionens borgere. Det er derfor Friluftsrådets vision, at der i fremtiden bliver en sammenhæng imellem områderne med stisystemer for alle brugere, lige fra de gangbesværede til de ridende. Derfor vil vi opfordre de enkelte kommuner til ikke kun at tænke kommunalt, men også tværkommunalt, så alle får det optimale ud af regionens grønne områder. Det mener vi kan opnås via Vestegnssamarbejdet. Det er Friluftsrådets vision, at der i fremtiden bliver en sammenhæng imellem vestegnskommunernes grønne områder via stisystemer for alle brugere. Kredsens kommunale friluftsoplæg Dette friluftsoplæg for Glostrup Kommune skal først og fremmest ses som et bidrag til kommunens nye plan- og Agenda 21-strategi Glostrup en sund by i bevægelse. Kredsbestyrelsen i Storkøbenhavn Vest er i færd med at udarbejde tilsvarende kommunale friluftsoplæg for kredsens øvrige kommuner. Formålet med friluftsoplæggene er at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanerne samt at give kommunerne inspiration til indsatsen på friluftsområdet. Friluftsoplæg for Glostrup Kommune 4

Vision for friluftsliv i Glostrup Kommune Med baggrund i Glostrup Kommunes plan- og agenda 21-strategi Glostrup en sund by i bevægelse har Friluftsrådet udarbejdet følgende vision for friluftslivet: Kommunens potentiale for friluftsliv skal udnyttes fuldt ud, og de eksisterende friluftstilbud skal udvides til flere brugergrupper. Samtidig skal kommunens grønne områder vedligeholdes og udbygges. I dag bliver skoler og institutioner i Glostrup Kommune tilbudt naturformidling, blandt andet på naturskolen i Vestskoven. Det er rigtig godt. Men vi mener, at der bør være endnu flere tilbud. Desuden mener vi, at natur- og friluftsformidling også bør være et tilbud til foreninger og borgere i kommunen. Glostrup Kommune rummer adskillige grønne områder med potentiale for mere naturindhold og mere friluftsliv. Det er blandt andet områder som Vestskoven med Hvissingestenen og Oxbjerget, Ejby Mose, byparkerne samt de mange gadekær og vandreservoirer, som kan blive rekreative åndehuller i årene fremover. Disse områder bør udvikles til gavn for natur og friluftsliv, ligesom den nære natur også indtænkes i lokalplaner for både eksisterende og nyt byggeri. I tilknytning til vores vision er der på de følgende sider udarbejdet en række konkrete forslag til opfyldelse af visionen, og det er samtidig et ønske, at visionen kan supplere den nye plan- og agenda 21-strategi Glostrup en sund by i bevægelse, som er udarbejdet i 2008. De nævnte forslag skal ses som input til såvel den nye plan- og agenda 21-strategi som input til kommunens generelle natur-, miljø- og fritidsforvaltning. 5 Friluftsoplæg for Glostrup Kommune

Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen I dette afsnit findes en række forslag til at fremme friluftslivet i kommunen. En del af de beskrevne forslag kan gennemføres ved etablering af lokale grønne partnerskaber. Desuden kan en del af projekterne med stor sandsynlighed opnå støtte via Tips- og lottomidler til friluftsliv. Midlerne administreres af Friluftsrådet, og hvert år uddeles cirka 50 millioner kroner til en lang række forskellige projekter. Forslag 1: Byens parker Byparken: Byparken er et af de grønne områder i Glostrup Kommune, som kommunen selv kalder for kommunens kronjuvel. Friluftsrådet mener dog, at parken udnyttes alt for lidt til friluftsliv. Der er en stor græsplæne, som stort set aldrig benyttes. Dette kunne eventuelt ændres ved at anlægge baner til for eksempel petanque eller frisbeegolf og hyggeområder med grillpladser. Ydermere kunne man undlade at slå græsset i visse dele af parken, så flora og fauna kunne få bedre vilkår og brugerne af parken opleve en varieret natur. Desuden bør forvaltningen af parken formidles til borgerne, som herigennem kan få en forståelse af forvaltningen samt en anden oplevelse af parken. Egeparken: Egeparken har gennemgået store forandringer i de seneste par år, og der er kommet mange gode faciliteter, blandt andet naturlegeplads, bålhytte og borde. Men det åbne område mellem naturlegepladsen og stadion (det gamle friluftsbad) kan udnyttes meget bedre. I dag er området en meget knoldet græsplæne, som ikke kan benyttes til boldspil eller andet, der kræver et jævnt underlag. Her foreslår Friluftsrådet for eksempel baner til skateboard, streetbasket eller andet, som passer naturligt ind i stadion- og parkmiljøet. Lige ved siden af dette areal er der en række petanquebaner, og det er derfor helt naturligt, at der skabes yderligere liv her. Friluftsoplæg for Glostrup Kommune 6

Flere gode forslag til udvikling af såvel Byparken og Egeparken som andre parker i Glostrup kan findes i Friluftsrådets 3 nye idéhæfter om byens friluftsliv. Friluftsrådet mener, at Byparken i Glostrup udnyttes alt for lidt til friluftsliv. Det er fint, at parken rummer områder, der indbyder til ro og fordybelse, men parken bør også rumme områder, der indbyder til aktiviteter. Forslag 2: Ejby Mose Ejby Mose er et gammelt mose- og vådområde, der grænser op til såvel Ballerup som Herlev Kommune. Området er på 21 hektar, og der ligger flere søer i mosen, hvoraf den største er på 3 hektar. Der er et rigt dyre- og planteliv i området, som bør bevares og udbygges. Området er allerede et meget benyttet rekreativt område, men det rummer store uudnyttede potentialer for naturoplevelser og aktiviteter, som kan blive til stor glæde for alle borgere i kommunen. Benyttelsen af området skal dog ikke ske på bekostning af naturbeskyttelsen af området, da der blandt andet findes mange sjældne fugle i området. Ejby Mose kan med få tiltag blive kommunens stolthed, når det drejer sig om naturformidling og friluftsmuligheder: Der bør arbejdes på udbygning og forbedring af såvel stisystemer som overnatningspladser til alle brugergrupper; herunder skal der indtænkes adgangsmuligheder for handicappede. Der kan desuden etableres madpakkehuse, og der kan gives mulighed for fiskeri i en af søerne. Området kan være et friluftssted for kommunens borgere samt tiltrække borgere fra omliggende kommuner. I Ejby Mose finder man også Ejby Friluftscenter. Der er imidlertid ikke tale om et egentligt friluftscenter, blot nogle boldbaner og en spejderhytte med bålplads og et enkelt shelter. Friluftsrådet ser mulighed for at udvikle et egentligt frilufts- og naturcenter, som kan være udgangspunkt for frilufts-/naturoplevelser i hele området. Her er en række forslag til tiltag, som kan udbygge Ejby Frilufts- & Naturcenter : 7 Friluftsoplæg for Glostrup Kommune

Der kan etableres en grejbank, hvorfra lokale foreninger, skoler og institutioner kan låne friluftsudstyr, for eksempel mountainbikes, Trangiasæt, klatreudstyr, undersøgelsesudstyr til vanddyr med mere. Læs mere på www.grejbank.dk. Der kan laves en friluftsscene (amfiteater) for foden af den store høj op til Vestforbrændingen. Hermed kan højen udnyttes til siddepladser Der kan ansættes en naturvejleder, som kan stå til rådighed for kommunens skoler, børneinstitutioner og borgere i øvrigt Der kan etableres en bålhytte Der kan opsættes et tov eller en gynge i træerne Der kan etableres en naturlegeplads Der kan etableres et udekøkken (som det er gjort ved Naturcenter Herstedhøje) Der kan laves en bådebro i mosen, således at der kan sejles med kanoer Ved boldbanerne kan der laves baner til skateboard, streetbasket eller andet Der kan etableres toiletfaciliteter En grejbank, hvorfra lokale foreninger, skoler og institutioner kan låne friluftsudstyr, vil skabe mange nye og bedre frilufts- og naturoplevelser i Ejby Mose. Forslag 3: Harrestrup Å Tæt ved Ejby Mose ligger Harrestrup Å, hvor der udføres naturgenopretning i samarbejde med Ballerup Kommune. Dette samarbejde bør fortsættes og udbygges til at omfatte flere naturgenopretningsopgaver. Ligeledes bør det tværkommunale arbejde om Harrestrup Å ind mod Kalveboderne videreføres, så regnvand kan ledes ud ved Kalveboderne. Projekterne kan i samarbejde med kommunens organisationer etableres som grønne partnerskaber og indarbejde rekreative muligheder og faciliteter. Det anbefales også, at stien langs med Harrestrup Å ikke stopper ved Ejbyvej, men fortsætter langs åen til Harrestrup Ådal og Svanesøen. Ligeledes bør Ejby Mose bindes sammen med Vestskoven med en cykel-/gangsti. Det kan ske ved at etablere en cykel-/gangsti langs Ejby Mosevej ned til udlodsstien, så det bliver muligt at komme direkte fra Ejby Mose til Pæreplantagen i Vestskoven. Friluftsoplæg for Glostrup Kommune 8

Forslag 4: Vestskoven Den østlige del af Vestskoven ligger i Glostrup Kommune. Denne del af skoven grænser mod øst op til Vestvolden og mod nord op til Jyllingevej og Frederikssundmotorvejen. Dele af Vestskoven er da også inddraget til udvidelse af Frederikssundmotorvejen. I Glostrups del af Vestskoven findes såvel Sjællands største sten, Hvissingestenen, samt Oxbjerget, der danner rammen for mange udflugter for børn og unge i Glostrup. Kredsen anbefaler derfor, at området tilføres nye faciliteter (for eksempel afmærkede ruter, skovlegeplads, shelters og faste orienteringsposter). Vestskoven bør stadig udvides og beskyttes efter de retningslinjer, som ligger i Glostrups lokalplan for området. I forbindelse med Vestskoven bør der dog fra kommunens side sikres gode formidlings- og informationsmaterialer, så Vestskoven indgår i de fælles informationsbrochurer herunder brochurerne På cykeltur. I Vestskoven ved Hvissinge ligger også Naturbørnehaven, hvor børn kan opleve naturen som en del af deres dagligdag. Naturbørnehaven bør åbnes for andre grupper, så den også tilbydes foreninger, som arbejder med børn og unge i kommunen. Alternativt bør der etableres en selvstændig naturhytte til disse foreninger. xx I samarbejde med Albertslund Kommune driver Glostrup Kommune Vestskovens Naturskole, som tilbyder formidling til børn og unge i skolealderen. Det er hovedsagelig skoleklasser, som benytter naturskolen, og det er muligt at få tilrettelagt et undervisningsforløb på stedet. Naturskolen er et godt tilbud til kommunens folkeskoler, og vi mener, at ordningen bør udvides, så kommunens børneinstitutioner får tilsvarende muligheder for at modtage naturformidling. Endelig grænser Glostrup op til Albertslunds del af Vestskoven, hvor Naturcenter Herstedhøje ligger. Glostrup har valgt ikke at støtte Naturcenter Herstedhøje hvorigennem de ellers har fået ret til frit at benytte centret og få specielle rettigheder til området. Glostrup Kommune bør overveje at indgå i dette arbejde eventuelt via et grønt partnerskab. Glostrup Kommunes institutioner og foreninger vil få stor værdi af at kunne benytte tilbuddene på centret. I tilknytning til Vestskoven er der flere ønsker om stisystemer. Der er blandt andet et ønske om en gangbro over Nordre Ringvej for at skabe forbindelse mellem Vestskoven på hver side af ringvejen. Desuden er der et ønske om udbygning af stisystemet i området nord for Oxbjerget. Yderligere kan der med fordel etableres opmålte og afmærkede motionsruter i hele den østlige del af Vestskoven. Disse ruter bør etableres med skilte og infotavler undervejs, således at skovgæsterne får nogle lærerige og spændende gå-, løbe- eller cykelture i skoven. Ruterne bør etableres i området mellem Vestvolden og Herstedhøje, således at ruterne forbindes med de opmålte ruter, der findes i den vestlige del af Vestskoven. Hermed skabes et sammenhængende ruteforløb i Albertslund og Glo- 9 Friluftsoplæg for Glostrup Kommune

strup Kommuner. Informationen undervejs på ruterne kan for eksempel være om Hvissingestenen, Oxbjerget, Pæretræsdalen, skovrejsning på sletten, det nye vandhul på sletten og de dyr og planter, der kan opleves. De afmærkede og opmålte ruteforløb med information og faciliteter vil fremme friluftslivet for alle brugere. Der bør etableres opmålte og afmærkede motionsruter i Glostrups del af Vestskoven, således at der opnås forbindelse med de opmålte ruter, der findes i Albertslunds del af Vestskoven (i området ved Herstedhøje). Forslag 5: Informations- og formidlingsaktiviteter Friluftsrådet mener, at der bør udarbejdes nyt informationsmateriale og brochurer, således at målet vedrørende information om naturoplevelser i Glostrup Kommune blandt andet som hjælp til børneinstitutionerne (mål fra Agenda 21) kan opfyldes. Det er Friluftsrådets ønske, at naturformidling og information om naturoplevelser i plan- og agenda 21-strategien ( Glostrup en sund by i bevægelse ) vil omfatte borgere og organisationer i Glostrup Kommune. Det er yderligere Friluftsrådets ønske, at Glostrup Kommune aktivt går ind i forbedring og sikring af de brochurer, som før blev udarbejdet i Københavns Amt, samt at Glostrup Kommune aktivt indgår i samarbejde med de øvrige kommuner på Vestegnen omkring udbygning af stisystemer til såvel ridning og vandring som cykling. Hvert år afholder Grøn Guide Glostrup flere aktiviteter, som bør fortsætte og udbygges med nye aktiviteter i de kommende år. I dag er der aktiviteter som Mosedag, Nattergaletur i Ejby Mose, Vandets Dag med videre. Det er gode aktiviteter, som Friluftsrådet mener, bør fortsætte. Det bør her overvejes, hvordan disse aktiviteter kan synliggøres mere, så borgerne får bedre kendskab til dem. Friluftsrådet anbefaler, at der ud fra ovenstående og sammen med organisationer med interesser for naturformidling udarbejdes en fælles grøn folder med alle grønne tilbud fra de involverede interessenter i Glostrup Kommune. Den grønne folder kan så indeholde de ture og andre aktiviteter, som i dag udbydes af institutioner, foreninger og organisationer i kommunen. Friluftsoplæg for Glostrup Kommune 10

Endvidere bør kommunens hjemmeside bruges mere aktivt af kommunen til at profilere de grønne områder, der er i kommunen, og de friluftsmuligheder, som kommunen byder på. Her tænkes på en god beskrivelse af både Ejby Mose med de muligheder, som findes i Vestskoven, forslag til cykelture, den grønne guide med aktiviteter, idéer til udvikling af Glostrups byrum og grønne parker og et kort over friluftsmuligheder i kommunen (se forslag 6). Forslag 6: Digitalt friluftskort Glostrup Kommune skal roses for en overskuelig hjemmeside, hvorpå borgere og turister kan finde oplysninger om natur, kultur og idræt i kommunen, blandt andet oplysninger om foreninger, idrætsanlæg, biografen, biblioteket og grønne områder. Men kommunens hjemmeside mangler som sagt oplysninger om mange friluftsfaciliteter og aktiviteter, som både borgere og turister gerne vil kende til. For eksempel oplysninger om grillpladser, shelters, toiletter, stier, fiskeplatforme, naturlegepladser, bålpladser, hundeskove, borde/bænke og så videre. Disse oplysninger er vigtige, hvis en borger eller turist for eksempel leder efter et sted, hvor det er muligt/tilladt at tænde bål, overnatte i det fri eller have løse hunde, eller har andre konkrete friluftsønsker. For at give kommunens borgere, tilflyttere og turister et bedre overblik over kommunens friluftstilbud vil vi foreslå, at kommunen laver en friluftsportal på internettet samt et interaktivt friluftskort, hvor alle relevante friluftsfaciliteter og friluftsaktiviteter indtegnes og beskrives. Så kan brugeren selv klikke de relevante oplysninger frem på kortet. Friluftsportalen og friluftskortet kan give borgerne mulighed for at lære lokalområdet bedre at kende, og det kan bidrage med inspiration til at opleve nye områder, besøge naturlegepladser eller benytte andre friluftsfaciliteter. Et friluftskort giver desuden overblik over fordelingen af kommunens faciliteter, og det kan derfor anvendes af kommunen som et redskab til at konkretisere nye ønsker til friluftslivet i kommunen og kan også give mulighed for at tænke visionært. Kommunen kan også overveje at anvende www.friluftskort.dk, som Skov- og Naturstyrelsen stiller frit til rådighed for alle landets kommuner. Glostrup Kommune kan altså rekvirere et digitalt friluftskort hos Skov- og Naturstyrelsen, som kommunen frit kan anvende og lægge på kommunens egen hjemmeside. På www.friluftskort.dk kan man orientere sig om friluftsfaciliteter i hele Danmark, uanset ejerskab. Vælger kommunen denne løsning, så bør kommunen få inddateret de eksisterende friluftsfaciliteter, som endnu ikke optræder på friluftskortet. Disse inddateringer bør vises sammen med en beskrivelse af de pågældende friluftsaktiviteter og muligheder i kommunen. Forslag 7. Grønt Flag Grøn Skole og Grønne Spirer Glostrup Kommune bør understøtte programmet Grønt Flag Grøn Skole, der er et miljøundervisningsprogram for alle grundskoler i Danmark. Det Grønne Flag symbolise- 11 Friluftsoplæg for Glostrup Kommune

rer, at skolen har gennemført undervisnings- og aktivitetsforløb om bæredygtig udvikling og opprioriterer miljøspørgsmål i skolens daglige drift. Glostrup Kommune bør opfordre alle kommunens skoler til at gå ind i kampagnen. Kommunen bør endvidere i egen administration sikre en grøn profil. Tilsvarende findes der et program kaldet Grønne Spirer, der er rettet mod børneinstitutioner. Det sætter fokus på natur og udeliv i børnenes hverdag. Vi mener, at Glostrup Kommune også bør understøtte dette initiativ og arbejde hen imod, at kommunens børneinstitutioner bliver Grønne Spirer. Det er vigtigt, at børn får gode oplevelser i naturen. Frisk luft og fysiske aktiviteter skaber trivsel og giver børnene en vigtig forståelse for naturen. Forslag 8: Lokale grønne partnerskaber Kommunernes Landsforening, Miljøministeriet, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening har indgået en aftale om grønne partnerskaber, som skal sikre partnerskaber mellem fx kommuner, organisationer og virksomheder og herigennem sikre folkelig inddragelse i naturgenopretning, særlige plejeaktiviteter, udvikling af friluftslivet og formidlingsindsats for organisationer, skoler med flere. Friluftsrådet ønsker igennem lokale grønne partnerskaber at styrke det lokale initiativ med spændende, grønne projekter, og Glostrup Kommune har via kommunens Grøn Fond også et ønske om at støtte almennyttige og bæredygtige projekter i kommunen fremover. Derfor vil vi anbefale kommunen at være opmærksom på, hvorvidt gode forslag og ønsker fra borgere, foreninger, institutioner med videre kan føres ud i livet som grønne partnerskabsprojekter. Kommunen bør overveje at indgå lokale grønne partnerskaber med interessenterne, hvis kommunen kan se, at projekterne kan understøtte borgernes brug af naturen i Glostrup Kommune. Det kunne for eksempel være ønsker om sammen med Ballerup Kommune at sikre bedre mulighed for benyttelse af Harrestrup Å, så den ikke kun skal aflede regnvand fra de omkringliggende områder, eller det kunne være en mulighed for sammen med sportsfiskerne at gøre søen i Ejby Mose til en put and take-sø. Mulighederne for lokale grønne partnerskaber bør diskuteres med Grøn Fonds bestyrelse med henblik på proaktivt at komme med input til kommunalbestyrelsen og endvi- Friluftsoplæg for Glostrup Kommune 12

dere indgå i arbejdet med kommuneplanen for Glostrup Kommune. Mulige grønne partnerskabsprojekter kan være: Informations- og orienteringstavler Udsigtspunkter og fugletårne Lejr- /bålpladser med shelters, eventuelt i forbindelse med Ejby Mose Orienteringstavle om Hvissingestenen med beskrivelse Forbedring af hundeområdet ved Oxbjerget Erstatningsskov for fældning af Vestskoven i forbindelse med udvidelse af Frederikssundmotorvejen. De første partnerskaber vil blive defineret og prioriteret i Grøn Fond i Glostrup Kommune. Selve midlerne til partnerskaber skal dels ydes af parterne, dels søges hos for eksempel Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet, der administrerer Tips- og lottomidler til friluftsliv. Partnerskabet betyder, at hver part tilbyder den ressource, som det er muligt. Lodsejeren kan for eksempel forpligte sig til at stå for vedligeholdelse og praktisk arbejde, kommunen kan finansiere materialer, og Friluftsrådet kan levere viden om planlægning af faciliteter samt eventuelt yde tipsmidler. Forslag 9: Grønt råd Friluftsrådet anbefaler, at Glostrup Kommune opretter et grønt råd det vil sige et forum, hvor kommunen kan få sparring fra interesseorganisationer, brugergrupper og det lokale erhvervsliv i forbindelse med planspørgsmål inden for natur- og friluftsområdet. Næsten alle landets kommuner har i løbet af 2007-2008 oprettet grønne råd. En rundspørge blandt kommunerne viser, at de er en stor succes. De grønne råd sikrer, at alle relevante interesser bliver hørt. De kan være med til at forhindre interessekonflikter og få interessenter til at samarbejde. Grønne råd kan også være kilden til nye indfaldsvinkler og fremdrift i kommunernes natur- og friluftsplanlægning, og desuden fungere som platform for lokale grønne partnerskaber. Læs mere om grønne råd på følgende link: www.friluftsraadet.dk/885. Forslag 10: Handicappolitik Glostrup Kommune bør gå i spidsen blandt danske kommuner og som en integreret del af sin friluftspolitik indarbejde handicaphensyn. Det vil være flot at leve op til FN s handlingsplan om lige adgang for alle. Parker, naturområder, grillpladser, shelters, toiletter, trapper, stier, fiskeplatforme med mere skal så vidt muligt udformes, så også handicappede kan benytte disse faciliteter. For yderligere inspiration se eksempelsamlingen Rekreative arealer for alle, DS-Håndbog 105.2. Forslag 11: Cykelstier I den østlige del af Glostrup Kommune er der dårlige vilkår for cyklister. Der mangler cykelstier ved Tavleholmsvej, Vibeholmsvej og Vibeholms Allé, og det skaber dagligt 13 Friluftsoplæg for Glostrup Kommune

mange farlige situationer, idet der er en tung trafik af lastbiler og postbiler til og fra Priorparken. Det er uhensigtsmæssigt at cyklister, der kommer fra Brøndbyøster via Banestien, tvinges ud på kørebanen for at komme til Byparken (for at komme til Glostrup Bymidte) eller til Poul Bergsøe Vej (for at komme til Hvissinge og Ejby). Vi foreslår derfor, at der etableres cykelstier langs med Tavleholmsvej, Vibeholmsvej og Vibeholms Allé. Glostrup Kommune må indlede et samarbejde med Brøndby Kommune om dette. Generelle forslag Friluftsrådet har følgende generelle forslag til Glostrup Kommune: Sikre og udvikle kommunens grønne områder Sikre et varieret tilbud af oplevelser i kommunens naturområder, herunder byparker, moser og skove, hvor dyrelivet samtidig tilgodeses Udbrede viden om og forståelse for sammenhængen mellem natur og menneske Informere og formidle om naturoplevelser i Glostrup Kommune som en hjælp til børneinstitutionerne, skoler, foreninger og borgere Skabe flere naturlegepladser Give ældre og handicappede adgang og udsigt til grønne oplevelser Bidrage til en bedre luft- og livskvalitet gennem beplantning og grønne områder specielt som krav ved nybyggeri Vestskoven dækker i dag omkring 20 procent af Glostrups Kommunes areal, men dette areal bliver begrænset ved udvidelse af Frederikssundsmotorvejen. Glostrup skal derfor aktivt gå ind i arbejdet med etablering af erstatningsskov og reetablering af området efter udvidelsen. Hvis erstatningsskov ikke er muligt at etablere i Glostrup Kommune, kan denne etableres ved Tranegilde, Ishøj Landsby eller arealerne ved Snubbekorsvej, som alle er udpeget i Regionplan 2005. Hermed får Glostrups borgere glæde af erstatningsskoven som udflugtsmål. Udgangspunktet for udarbejdelse af en kommunal friluftspolitik for Glostrup Kommune er til stede via ovennævnte forslag. Det er en udbygning og videreførelse af de tanker, som allerede findes i den eksisterende Agenda 21-plan, og det er disse idéer, som vi mener, skal indarbejdes i de kommende års planer. Friluftsoplæg for Glostrup Kommune 14

Friluftsliv i Region Hovedstaden Region Hovedstaden er fra Friluftsrådets side delt op i følgende 5 kredse: København, Storkøbenhavn Vest, Storkøbenhavn Nord, Nordsjælland og Bornholm. Indholdet i dette friluftsoplæg omfatter dog ikke Kreds Bornholm, da Bornholm ikke indgår i Fingerplan 2007, der er det overordnede planlægningsredskab for Hovedstadsregionen. Fingerplan 2007 regulerer inden for meget åbne kommunale rammer byudviklingen og erhvervsudviklingen i regionen og samtidig regulerer og beskytter planen det åbne land, de grønne kiler, kystkilerne og de grønne ringe. Ansvaret for natur, miljø og friluftsliv er en stor udfordring for regionens 28 kommuner. Friluftsrådet har derfor besluttet at skrive et kommunalt friluftsoplæg til hver af de 28 kommuner som en hjælp til kommunernes arbejde med at sætte fokus på friluftsliv. Regionens kommuner Geografisk er Region Hovedstaden forkælet ved at være omgivet af vand på 3 sider, og den indbyder derfor til et stort antal blå aktiviteter. Der er derfor brug for et tæt samarbejde imellem kommunerne for at koordinere havne, ophalingspladser og overnatningssteder langs hele kyststrækningen. Strukturreformen har kun betydet et moderat antal kommunesammenlægninger i regionen, og det betyder, at et stort antal kommuner skal samarbejde om regionale eller tværgående ride-, vandre- og cykelstier. Regionen er samtidig karakteriseret ved en voldsom pendling imellem hjem og arbejdsplads, og det er vigtigt, at stiplanlægningen understøtter muligheden for, at så mange som muligt vælger cyklen som dagligt transportmiddel. De samme krav til samarbejde gør sig gældende for søer, vandløb og åer, der indgår som vigtige elementer i hovedstadsbefolkningens friluftsliv. Friluftsrådets vision og politik for regionen Mange former for friluftsliv er både ønskede og uproblematiske i alle kommuner andre er mere problematiske og måske endog uønskede. Det gælder specielt støjende 15 Friluftsoplæg for Glostrup Kommune

aktiviteter og endnu mere støjende aktiviteter, der er pladskrævende men det fratager ikke kommunerne for ansvaret for at placere sådanne aktiviteter. Selv om det kan synes problematisk, er det alligevel nødvendigt at placere for eksempel motocrossbaner, flugtskydebaner og flyvepladser i regionen. Den fælles friluftspolitiske vision for hele regionen er derfor en opfordring til kommunerne om ikke kun at tænke kommunalt men også regionalt, så der i Hovedstadsregionen findes plads til alle de aktiviteter, som en stadig voksende storbybefolkning ønsker at engagere sig i. Også stisystemer sikrer en fri bevægelighed i hele regionen. Det er vigtigt, at kommunerne samarbejder med de statslige skovdistrikter og private skovejere sammen med de stedlige landbrugsorganisationer og friluftsorganisationerne i de grønne råd i kommunerne. I det regi ønsker vi at debattere og koordinere de fælles ønsker til friluftsaktiviteter. Friluftsrådet ønsker stor tilgængelighed for handicappedes brug af naturen i forbindelse med for eksempel adgangsspørgsmål, overnatningsfaciliteter og transport dertil. Som pendant til stationsnærhedsprincippet ønsker vi et grønt-nærhedsprincip for at skabe korte afstande til rekreative grønne og blå områder. Desuden ønsker vi en fastholdelse af grænsen mellem land og by. Specielt for vestegnskommunerne De 8 vestegnskommuner ligger midt mellem henholdsvis Hjortespringkilen, Vestskovkilen, den grønne kile og Køge Bugt. Ishøj og Høje-Taastrup Kommuner er især nævnt i de 2 nye kileplaner fra Miljøministeriet, og kileplanerne bør derfor indarbejdes i de 2 kommuners kommunale friluftspolitik Friluftsrådet ser gerne en klar tilkendegivelse af, at kommunerne agter ikke blot at fastholde de nuværende naturområder på Vestegnen, men også skabe flere grønne områder. De kan etableres på både tidligere industrigrunde og nuværende landbrugsarealer. Et af de områder, som vi håber, at de 8 kommuner følger op på, er den nu nedlagte HUR s politik om udbygning af tværgående stisystemer i hele kredsen. Dette arbejde må gerne udvides til også at gælde naboregionen her tænker vi især på Greve og Roskilde Kommuner, som i dag hører under Region Vestsjælland. Kredsen anbefaler, at kommunerne viderefører arbejdet med Regionplan 2005, hvori det nævnes, at stierne skal planlægges på tværs af kommunegrænserne. Med en profilering af kredsens gode stisystemer og de mange muligheder, der er for cykelture i området, kan det være relevant at fortsætte med at arrangere Cyklens Dag. Denne profilering kan ske i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund. De enkelte borgere får med et udvidet netværk af stier let adgang til naturområder både tæt på og længere væk fra bopælen til gavn for både psykisk og fysisk sundhed. Friluftsoplæg for Glostrup Kommune 16

En stor del af Københavns nyere befæstning er beliggende i kredsens område. Her tænkes på hele Vestvolden. Vestvolden er udnævnt som en attraktion i verdensklasse visionen bør her være, at resultatet af revitaliseringen af Vestvolden bliver Københavns svar på Maginotlinjen i Alsace (se www.maginot.org). Det anbefales derfor, at de kulturhistoriske mindesmærker gøres tilgængelige i form af gang-, cykel- og ridestier, parkeringspladser og handicapvenlige nedkørsler til de pågældende attraktioner. Det skal ses i sammenhæng med at understøtte historiske vandringer på Vestvolden. Tilgængelighed i form af gode adgangsforhold og opholdspladser (for eksempel små kaffepletter ) er derfor vigtigt, så visionen kan opfyldes. 4 af kommunerne har direkte adgang til Køge Bugt. Derfor bør der arbejdes på, at aktiviteter knyttet til vandsiden indarbejdes i de kommunale planer. Dette kan være aktiviteter til sikring af Blå Flag, bedre mulighed for sejlsport, mulighed for kajak- og jollesejlads langs kysterne samt nye overnatningspladser for både roere og småsejlere. Primitive overnatningspladser langs kysten bør indgå som aktivitet for at gøre Køge Bugt endnu mere attraktiv. Der kan også igangsættes aktiviteter (renholdelse, forbedring af vandkvalitet, miljøformidling og servicefaciliteter) med henblik på bedre og renere strande langs Køge Bugt. Samarbejdet mellem Ishøj, Vallensbæk, Høje-Taastrup og Albertslund Kommuner vedrørende en ny plejeplan for Store Vejleå og Vallensbæk Mose bør videreføres. Ligeledes bør det tværkommunale projekt ved Harrestrup Å og Kalveboderne fortsætte. Projektet er et samarbejde mellem Albertslund, Glostrup, Rødovre og Hvidovre Kommuner og omfatter konkrete forslag til forbedring af vandkvaliteten i Harrestrup Å og Kalveboderne, så der skabes bedre naturområder langs Harrestrup Å og forbedring af bademulighederne ved Kalveboderne, hvilket også var et mål i Regionplan 2005. Målet med de 2 nævnte projekter er at skabe grønne udflugtsmål for regionens borgere, herunder også borgerne i Glostrup Kommune. Projekterne bør være en inspiration til nye tværkommunale projekter i fremtiden. Friluftsrådet vil gerne støtte op om kommunernes samarbejde på natur- og miljøområdet og herved også skabe bedre rekreative muligheder. Friluftsrådet anbefaler kommunerne at komme med idéer og forslag til de statslige vandplaner, som skal udarbejdes af Miljøcenter Roskilde. Kredsen ser gerne, at de 8 kommuner i deres samarbejde omkring de trafikale udbygninger af veje på Vestegnen tager store miljømæssige hensyn og til fulde forsvarer og fastholder de grønne kilers naturområder. De grønne kiler fungerer som korridorer for natur og friluftsliv, og de bør derfor ikke gennembrydes af større veje eller jernbaner. Vestegnen er allerede i dag påvirket af de mange motorveje, som netop skærer igennem de grønne områder og virker som barrierer for flora, fauna og mennesker. Der bør især tages hensyn til dette omkring den nye Motorring 5 og den nye jernbaneforbindelse over Køge, som vil påvirke Vestegnens grønne områder i endnu større omfang. 17 Friluftsoplæg for Glostrup Kommune

Friluftsrådets generelle politik Friluftsliv giver livskvalitet. Når friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, som sundhed, børn og unge, skole, ældre, kultur og fritid samt natur og miljø, opnås en lang række synergieffekter. Bedre muligheder for friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur skaber større naturforståelse, øger sundheden, forebygger livsstilsrelaterede sygdomme blandt borgerne og gør samtidig kommunen attraktiv. Friluftsrådet opfordrer kommunerne til at inddrage organisationerne og borgerne i den kommunale opgaveløsning. Alle kommuner skal lave en strategi, hvor der tages aktiv stilling til rammerne for det lokale demokrati og formuleres visioner og spilleregler. Friluftsrådets lokale kredsbestyrelser er klar til at deltage aktivt i kommunernes fremtidige arbejde med de områder, der vedrører friluftsliv og natur. Det kan foregå gennem de grønne råd og grønne partnerskabsprojekter eller andre fora. >> friluftsraadet.dk/354 (Det Friluftspolitiske Handlingsprogram) >> friluftsraadet.dk/553 (friluftsliv i kommunerne) >> groennepartnerskaber.dk Formidlingen af kommunens natur, kultur og friluftsliv er vigtig. Den vil gøre borgere og turister opmærksomme på kommunens tilbud, få flere mennesker ud at dyrke friluftsliv og skabe større naturforståelse. Formidlingen kan eksempelvis foregå gennem naturvejledning, naturskoler, udeundervisning, friluftsfaciliteter eller friluftskort. >> friluftskortet.dk >> friluftsraadet.dk/493 (formidling) >> groentflag.dk >> groennespirer.dk >> natur-vejleder.dk >> skoveniskolen.dk Turismen er vigtig for mange danske kommuner. Det er den også for Friluftsrådet, som ikke mindst arbejder for at fremme bæredygtig turisme. Friluftsrådet ser en betydelig synergi imellem friluftslivets tilbud til kommunens borgere og turister. Tiltag, der kom- Friluftsoplæg for Glostrup Kommune 18

mer såvel borgere som turister til gode, kan for eksempel være nationalparker, cykelog vandreruter, lejrpladser, udlejning af kanoer og kajakker eller formidlingen af naturog friluftstilbud. >> friluftsraadet.dk/471 (Friluftsrådet og turisme) >> friluftsraadet.dk/1361 (download Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! ) Friluftsliv i byen Mere og bedre friluftsliv i byens grønne og blå områder er afgørende for borgernes livskvalitet og sundhed, og byernes indretning har stor betydning for friluftslivets muligheder. Mulighederne kan forbedres gennem etablering af nye grønne områder, forbedring af natur og oplevelser samt etablering af flere friluftsfaciliteter. 85 procent af befolkningen bor i byerne, og derfor har det stor betydning, at der er attraktive opholdssteder og arealer, som er tilgængelige, og som giver gode muligheder for varierede oplevelser. Det samme gælder kommunens infrastruktur af stier, som giver borgerne mulighed for at færdes via sammenhængende stisystemer mellem hjem, arbejde, institutioner og indkøb. Attraktive grønne og blå områder er nødvendige for god udøvelse af friluftsliv. På landsplan har vi fået flere grønne områder i byernes randzoner, men alt for mange grønne områder inde i byen forsvinder eller bliver mindre, og mange har stadig et naturindhold, som kan forbedres. Ofte er adgangen til byens blå områder det vil sige søer, åer, kyststrækninger, havneområder og kanaler for ringe, og faciliteterne kan forbedres. >> byensfriluftsliv.dk >> friluftsraadet.dk/671 (grønne byrum) >> friluftsraadet.dk/1375 (Odense Deklarationen) 19 Friluftsoplæg for Glostrup Kommune

Kyster Danmarks cirka 7.300 km kyststrækning er et vigtigt grundlag for friluftsliv med et stort udviklingspotentiale, og kystfriluftsliv står højt på Friluftsrådets dagsorden. Det er fortsat vigtigt at fastholde og arbejde for god adgang til og langs kysten blandt andet ad markveje, stier og fællesveje samt at fjerne ulovlig skiltning. >> friluftsraadet.dk/1106/7234 (kystfriluftsliv) Landbrugsområder Landbrugslandet er en del af danskernes landskabsopfattelse, og det er afgørende, at befolkningen kan færdes i produktionslandskabet. Friluftsrådet mener, at der uden skade for naturen, miljøet og produktionen kan åbnes for yderligere færdsel i det åbne land, for eksempel langs visse hegn og markskel, i randen af de dyrkede jorder, på braklagte jorder og på de dyrkningsfrie bræmmer. >> spor.dk >> dn.dk (Danmarks Naturfredningsforening) >> www.dansklandbrug.dk >> landdistriktsprogrammet.dk Skove Skovene er af største betydning for friluftslivet. Det anslås, at hver dansker i gennemsnit besøger skovene 11 gange årligt. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde for bedre faciliteter i skovene samt bedre muligheder for at færdes og opholde sig i de private skove. Cirka en ottendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf cirka 25 procent er offentligt ejet. Der er behov for yderligere skovrejsning, som kan skabe bedre vilkår for friluftslivet og bidrage til opfyldelsen af den af Folketinget vedtagne politiske målsætning om at øge det danske skovareal. Kommunal skovrejsning kan benyttes til at give borgerne bedre friluftsmuligheder og gavne naturen. Bynær skov kan tilmed gøre kommunen attraktiv for tilflyttende borgere og virksomheder og kan medvirke til at beskytte grundvandet. Bynær skovrejsning er et oplagt element i det lokale arbejde med fastlæggelse af en kommunal friluftspolitik, og skovrejsningen kan udgøre en markant del af kommuneplanerne. Ved planlægningen af al ny skov er det en god idé at overveje, hvilke oplevelser den nye skov skal indeholde. Friluftsrådet opfordrer til at inddrage de lokale brugere allerede tidligt i planlægningsfasen. >> friluftsraadet.dk/499 (skovrejsning) Friluftsoplæg for Glostrup Kommune 20

Råstofgrave Tidligere graveområder byder på spændende muligheder for naturoplevelser og naturformidling. I mange tilfælde vil tidligere råstofgrave også kunne rumme ekspressive aktiviteter som motocross, skydebaner eller terrænkørsel, da forholdene ofte giver en god støjafskærmning. >> friluftsraadet.dk/1826 (friluftsliv i råstofgrave) Søer og vandløb Friluftsrådet opfordrer til at forbedre mulighederne for sejlads på søer og vandløb. Roere, lystfiskere, surfere, fuglekiggere og mange andre har glæde af de danske søer og vandløb, og naturoplevelsen er fællesnævner for aktiviteterne. En fornuftig kommunal planlægning af den rekreative anvendelse af vandløb og søer kan medvirke til at mindske eller forhindre konflikter mellem de forskellige friluftsaktiviteter, lodsejerinteresser og naturbeskyttelsesinteresser. Oprettelse af brugerråd for vandløb og søer kan bidrage til at forebygge eventuelle konflikter. >> skovognatur.dk >> friluftsraadet.dk/495 (adgangs- og færdselsforhold) FRILUFTSLIV I DE BYNÆRE LANDSKABER Overgangen mellem land og by, de bynære landskaber, udgør en vigtig ramme for friluftsliv. Derfor er adgangen til de bynære landbrugsområder, skove og natur- og kulturmiljøområder vigtig at forbedre. Adgangen mellem by og land forhindres eller besværliggøres ofte af store veje, jernbaner, boligområder eller andre barrierer. Friluftsrådet anbefaler, at der tages højde herfor allerede ved planlægningen af nye byområder og infrastrukturanlæg, og at der arbejdes for at forbedre adgangen på tværs af eksisterende barrierer. Muligheden for at færdes mellem byen, boligen og arbejdspladsen og det åbne land kan optimeres eller forbedres ved anlæggelse af flere gang- og cykelstier mellem by og land. Ved en fremtidig byudvikling bør infrastruktur og grønne kiler fra de bynære naturområder ind i byen inddrages. Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Storkøbenhavn Vest. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftslivet. Trykt: 100 eks. november 2008 Findes i elektronisk form på www.friluftsraadet.dk 21 Friluftsoplæg for Glostrup Kommune

Friluftsrådets sekretariat Scandiagade 13 2450 København SV Tlf. 33 79 00 79 fr@friluftsraadet.dk www.friluftsraadet.dk Friluftsrådets kreds Storkøbenhavn Vest Kredsformand Niels Egeberg Slettetoften 39 2630 Taastrup Tlf. 43 99 99 05 storkoebenhavnvest@frilufts raadet.dk