Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold til hinanden på 16 forskellige områder inden for bl.a. uddannelse, arbejdsmarked, sundhed og indkomst ses nogle klare mønstre. et viser, at det primært er i Midtjylland og i Nordsjælland, at borgerne scorer højest. De dårligst placerede kommuner ligger generelt på Vestsjælland og Lolland-Falster, men også i Sønderjylland og i Nordjylland. af senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers 8. november 2013 Analysens hovedkonklusioner I analysen ses på kommunernes placering i forhold til hinanden på 16 forskellige områder. Indikatorerne er opdelt i fem hovedområder dækkende uddannelse, arbejdsmarked, sundhed, demografi og indkomst Det er primært i Midtjylland og i Nordsjælland, at borgerne i gennemsnit scorer højest på de forskellige indikatorer. De dårligst placerede kommuner ligger generelt på Vestsjælland og Lolland-Falster, men også i Sønderjylland og i Nordjylland. En dårlig placering i indekset er dog ikke nødvendigvis udtryk for en dårlig levestandard for borgerne i de pågældende kommuner. Ser man på udviklingen, så er det særligt kommuner som Lyngby-Taarbæk, Dragør, Fredensborg, Viborg og Gentofte, der er de store højdespringere i forhold til før krisen. Kontakt Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Tlf. 33557718 Mobil 20110709 ses@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Velfærdsindikatorer for borgerne i de enkelte kommuner Sammenholdes en række indikatorer for borgernes velfærd i de enkelte kommuner, ser man nogle klare mønstre mellem de enkelte kommuner. Nogle kommuner placerer sig generelt godt på en række indikatorer, mens andre kommuner har store udfordringer. I analysen ses på kommunernes placering i forhold til hinanden på 16 forskellige områder. Indikatorerne er opdelt i fem hovedområder: - Uddannelse (Andel med ungdomsuddannelse, andel med erhvervsuddannelse eller videregående og andel studerende) - Arbejdsmarked (Andel beskæftigede, andel i arbejdsstyrken og løn) - Sundhed (Hospitalsbesøg, lægebesøg og brug af hjemmehjælp og plejehjem) - Demografi (Andel fødte, restlevetid ved 60 år, netto tilflytning) - Indkomst (Disponibel indkomst, andel af fattige, formue ex. pension) Kommunerne er rangordnet efter deres placering inden for de enkelte parametre. Det er ikke muligt at lave en objektiv sammenvejning af indikatorerne, men derimod kan kommunernes gennemsnitlige placering beregnes. For en række kommuner gælder det, at de generelt ligger enten i bunden eller toppen på en række af indikatorerne. Figur 1 viser de enkelte kommuners gennemsnitlige placering på de fem hovedområder. Dette bliver således til et gennemsnitligt velfærdsindeks for borgerne i kommunerne. Figur 1. for borgerne i de danske kommuner Kommuneindeks Skagerak Hjørring Frederikshavn 1-25 25-49 49-74 74-97 Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Ringkøbing Herning Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen 2
De bedst placerede kommuner et viser, at det primært er i Midtjylland og i Nordsjælland, at borgerne scorer højest. Det er således de midtjyske kommuner Skanderborg, Favrskov, Viborg og Silkeborg, der indtager pladserne 1, 3, 8 og 10, mens de nordsjællandske kommuner Egedal, Allerød, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Hillerød indtager pladserne 2, 4, 5, 6 og 7, jævnfør tabel 1. Desuden på plads 8 og 11 kommer kommunerne Solrød og Vallensbæk, der ligger syd for København. Tabel 1. De 15 højest placerede kommuner 2007 Kommune Uddannelse Arbejdsmarked Sundhed Demografi Indkomst 1 2 Skanderborg 12 5 10 4 9 2 1 Egedal 8 1 30 14 5 3 4 Favrskov 24 8 3 11 13 4 3 Allerød 4 2 14 41 2 5 20 Gentofte 6 16 59 2 10 6 32 Lyngby-Taarbæk 1 24 60 6 4 7 6 Hillerød 9 6 67 12 12 8 26 Solrød 13 3 23 66 7 8 31 Viborg 33 29 7 9 34 10 7 Silkeborg 19 26 42 10 19 11 5 Vallensbæk 22 4 70 5 17 12 35 Fredensborg 17 21 45 28 18 13 10 Furesø 8 14 63 39 8 14 44 Dragør 28 10 45 51 7 15 11 Vejle 46 29 16 3 47 Indekset over borgernes velfærd er sammensat af fem indikatorer for henholdsvis uddannelse, arbejdsmarked, sundhed, demografi og indkomst. De enkelte kommuner placerer sig dog forskelligt på de enkelte indikatorer. Ud af de 15 bedst placerede kommuner ligger kun Skanderborg blandt de bedst placerede på alle indikatorer samtidigt. Således ligger Egedal relativt dårligt på sundhedsindikatoren, Favrskov ligger relativt dårligt på uddannelsesindikatoren, og Allerød ligger relativt dårligt på demografiindikatoren. I forhold til før krisen i 2007 er det særligt Lyngby-Taarbæk, Dragør, Fredensborg, Viborg, Solrød og Gentofte, der er de store højdespringere. De er sprunget 16 til 27 placeringer op af indekset og dermed kommet blandt de 15 bedst placerede kommuner. Ses udelukkende på uddannelsesindikatoren fremgår det, at Favrskov har en relativ lille andel af borgerne, som har en ungdomsuddannelse, men også at borgerne i Favrskov i mindre grad end de øvrige kommuner har en erhvervsrettet uddannelse som faglært eller videregående, jævnfør tabel 2. Det samme gælder de øvrige jyske kommuner Viborg, Silkeborg, Vejle og til dels Skanderborg. 3
Arbejdsmarkedsindikatoren er defineret ved andelen af borgerne, der er henholdsvis i beskæftigelse og i arbejdsstyrken, samt borgernes personlige lønindkomster. Generelt placerer de bedst placerede kommuner på Sjælland sig relativt dårligt målt på andelen af borgerne, der er i arbejdsstyrken, mens de jyske kommuner placerer sig relativt dårligt på lønindkomst, jævnfør tabel 2. En lav placering i forhold til andelen i arbejdsstyrken, er ikke ensbetydende med, at kommunerne har de relativt mindste arbejdsstyrker. Det skyldes, at der kan være store forskelle i alderssammensætningen af borgerne i de enkelte kommuner. I beregningerne er forskelle som følge af alderssammensætningen fjernet, ved at de enkelte aldersklasser vægtes i forhold til aldersfordeling i hele landet under et. Tabel 2. Uddannelses- og arbejdsmarkedsindeks Uddannelsesindikator Arbejdsmarkedsindikator Kommune Studerende Ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse Beskæftigede Arbejdsstyrke Løn mv. 1 Skanderborg 21 16 15 4 7 18 2 Egedal 11 7 16 1 1 8 3 Favrskov 38 27 23 8 4 26 4 Allerød 6 2 10 3 5 4 5 Gentofte 5 9 19 25 38 1 6 Lyngby- Taarbæk 3 4 5 32 40 5 7 Hillerød 12 12 12 9 8 13 8 Solrød 15 14 29 2 3 9 8 Viborg 44 42 25 22 24 45 10 Silkeborg 32 26 17 27 20 37 11 Vallensbæk 17 18 46 5 2 11 12 Fredensborg 16 20 37 28 35 12 13 Furesø 10 6 18 19 27 6 14 Dragør 9 10 76 16 22 7 15 Vejle 49 55 34 30 29 32 For sundhedsindikatoren ses også store forskelle mellem de bedst placerede kommuner. Således har Skanderborg et relativt lavt forbrug af hospitalsydelser, men samtidigt et meget højt forbrug af plejehjemspladser, jævnfør tabel 3. Dette er dog ikke nødvendigvis et udtryk for borgernes velfærd, men kan også være udtryk for forskelle i service i de enkelte kommuner. Det ses også, at alle de bedst placerende kommuner har en relativ dårlig placering i forhold til borgernes brug af praktiserende læge, hvilket således også kan være udtryk for, at borgerne i nogle kommuner i højere grad gør brug af praktiserende læger. Ses på demografi-indikatoren er der fortsat store forskelle. Således ligger Vallensbæk helt i top, både når de gælder fødsler og restlevetid ved 60 år, mens flere af de nordsjællandske kommuner ligger i toppen, når det gælder restlevetid, men i bund i forhold til fødsler. I forhold til nettotilflytningen ligger Solrød bedst. I forhold til flyttemønsteret har det igen betydning, at der i indekset tages højde for for- 4
skelle i alderssammensætningen blandt borgerne i kommunen. Store uddannelseskommuner har således en høj til og fraflytning af unge, men samtidigt også et højt antal unge borgere, hvilket gør, at de tæller relativt mindre i forhold til flyttemønstrene for den enkelte borger. Tabel 3. Demografi- og sundhedsindeks Demografiindikator Sundhedsindikator (lavt forbrug = høj placering) Kommune Fødte Restlevetid v. 60 år Hospital Plejehjem Læge Netto tilflytning Hjemmehjælp 1 Skanderborg 17 24 22 2 71 22 15 2 Egedal 51 13 23 58 5 80 22 3 Favrskov 21 22 31 11 31 44 1 4 Allerød 88 10 39 10 23 71 12 5 Gentofte 32 7 9 18 87 87 20 6 Lyngby- Taarbæk 52 6 10 24 94 92 3 7 Hillerød 37 29 13 52 67 67 40 8 Solrød 70 91 5 20 5 76 56 8 Viborg 10 23 40 32 13 48 11 10 Silkeborg 18 18 37 27 56 43 59 11 Vallensbæk 1 5 58 88 40 85 18 12 Fredensborg 68 31 15 14 92 73 9 13 Furesø 45 3 87 17 96 81 23 14 Dragør 66 4 78 9 82 91 6 15 Vejle 12 20 28 53 16 28 30 Indkomstindekset består af familiernes disponible indkomster, formuer (eksklusiv pensioner) og andelen af étårs-fattige, jævnfør tabel 4. Der synes at være stor sammenhæng mellem formuer og disponible indkomster, mens der blandt de 15 bedste kommuner er en næsten modsat sammenhæng mellem indkomster og andelen af fattige. Mange kommuner ligger dog tæt i rangordningen på de enkelte indikatorer, derfor kan små forskelle betyde meget for placeringen på de enkelte indeks. Ser man på andelen af étårs-fattige, ligger de fire bedst placerede kommuner også i top fire på velfærdsindikatorerne samlet, mens de ligger væsentligt længere nede, når det kommer til indkomst og formue. 5
Tabel 4. Indkomstindeks Kommune Disponibel indkomst (få) Étårs-fattige Formue (ex.pension) 1 Skanderborg 17 2 15 2 Egedal 10 1 13 3 Favrskov 25 4 21 4 Allerød 6 3 5 5 Gentofte 1 37 1 6 Lyngby-Taarbæk 4 12 4 7 Hillerød 13 13 19 8 Solrød 8 6 12 8 Viborg 48 28 39 10 Silkeborg 37 24 16 11 Vallensbæk 11 35 14 12 Fredensborg 9 54 11 13 Furesø 7 18 7 14 Dragør 5 15 6 15 Vejle 30 52 61 De 15 dårligst placerede kommuner De dårligst placerede kommuner ligger generelt på Vestsjælland og Lolland-Falster, men også i Sønderjylland og i Nordjylland. En dårlig placering i indekset er ikke nødvendigvis udtryk for en dårlig levestandard for borgerne i de pågældende kommuner. Blandt de 15 dårligst placerede kommuner er seks kommuner rykket højere op på listen siden 2007. Det er blandt andet Slagelse, Albertslund og Guldborgsund samt Morsø, Lolland og Bornholm. Samtidigt er seks nye kommuner kommet til blandt de 15 dårligst placerede kommuner, det er Aabenraa, Halsnæs, Odsherred, Kalundborg, Vordingborg og Vesthimmerland, jævnfør tabel 5. 6
Tabel 5. De 15 lavest placerede kommuner Indeks 2007 Kommune Uddannelse Arbejdsmarked Sundhed Demografi Indkomst 83 72 Aabenraa 74 82 27 84 92 84 67 Kalundborg 86 76 49 93 55 85 89 Slagelse 59 72 76 85 78 86 74 Halsnæs 62 68 83 87 73 87 90 Albertslund 56 83 86 50 97 88 82 Vesthimmerlands 94 60 68 66 90 89 91 Guldborgsund 73 95 38 90 87 90 93 Morsø 97 84 54 72 84 91 88 Brøndby 87 86 94 33 95 92 84 Vordingborg 69 91 62 92 88 93 81 Odsherred 83 93 53 95 81 94 95 Lolland 96 98 35 97 81 95 87 Tønder 92 75 65 88 95 97 98 Bornholm 85 94 84 94 93 98 97 Langeland 93 97 80 97 89 Anm.: Læsø udgør rent teknisk nr 96 på listen, men på grund af størrelsen er Læsø ikke taget med i tabellerne.. Ser man på de fem hovedindikatorer for de 15 dårligst placerede kommuner, ligger flere kommuner relativt godt placeret når det gælder sundhedsindikatoren. Her er det kun Brøndby og Albertslund, som ligger helt i bund. Samtidigt ligger både Brøndby og Albertslund relativt godt placeret i forhold til demografiindikatoren. Opdeler man på uddannelsesindikatoren ses det, at både Slagelse og Albertslund har en meget høj andel af borgerne i uddannelse. Også Halsnæs har en relativ høj andel af borgerne, der har en erhvervsuddannelse, og en høj andel der har en ungdomsuddannelse, jævnfør tabel 5. Ser man på arbejdsmarkedsindikatoren, har Vesthimmerland en relativ god placering i forhold til andelen af borgerne i beskæftigelse og andelen af borgerne i arbejdsstyrken. 7
Tabel 6. Uddannelses- og arbejdsmarkedsindeks Kommune Studerende Ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse Beskæftigede Arbejdsstyrke Løn mv. 83 Aabenraa 73 70 71 78 80 77 84 Kalundborg 77 69 86 81 85 60 85 Slagelse 67 72 35 80 71 67 86 Halsnæs 47 41 91 73 69 50 87 Albertslund 66 89 6 87 86 63 88 Vesthimmerlands 95 92 72 52 44 85 89 Guldborgsund 65 59 83 93 95 90 90 Morsø 97 96 89 74 76 92 91 Brøndby 83 95 55 92 91 65 92 Vordingborg 60 58 82 89 94 88 93 Odsherred 70 62 95 91 93 89 94 Lolland 94 91 94 98 98 97 95 Tønder 90 88 78 67 67 91 97 Bornholm 75 66 90 94 89 93 98 Langeland 85 76 96 97 96 96 For demografiindikatoren er det bemærkelsesværdigt, at Brøndby har en stor nettotilflytning, men også at både Albertslund, Morsø og Brøndby har relativt mange fødsler. I forhold til antallet af fødsler ligger Bornholm og Langeland derimod helt i bund, jævnfør tabel 7. Tabel 7. Demografi- og sundhedsindeks Kommune Fødte Restlevetid v. 60 år Hospital Plejehjem Læge 83 Aabenraa 56 76 63 60 15 23 63 84 Kalundborg 86 74 84 54 72 4 69 85 Slagelse 57 93 46 65 79 24 88 86 Halsnæs 75 64 76 96 47 68 57 87 Albertslund 11 65 72 78 85 95 16 88 89 Netto tilflytning Hjemmehjælp Vesthimmerlands 46 30 90 28 68 42 91 Guldborgsund 72 85 74 95 52 26 5 90 Morsø 22 57 96 29 59 75 45 91 Brøndby 25 86 14 94 25 90 86 92 Vordingborg 78 81 80 68 65 21 62 93 Odsherred 89 94 71 55 57 6 89 94 Lolland 91 87 94 72 28 9 67 95 Tønder 76 54 88 44 98 17 61 97 Bornholm 97 67 82 39 64 70 97 98 Langeland 96 79 97 93 18 54 98 8
I forhold til sundhedsindekset ses, at borgerne i de 15 dårligst stillede kommuner har et relativt lavt lægeforbrug, og at Guldborgsund har en meget lille andel af borgerne, der får hjemmehjælp. I forhold til indkomstindekset er det overraskende, at de dårligst stillede kommuner har relativt høje formuer, mens mange af kommunerne ligger relativt dårligt i forhold til familiernes disponible indkomster. Således ligger Lolland helt i bunden, når det gælder familiernes disponible indkomster, mens det ligger nummer 30, når det gælder formuer, jævnfør tabel 8. Tabel 8. Indkomstindeks Kommune Disponibel indkomst Étårs-fattige Formue (ex.pension) 83 Aabenraa 78 87 85 84 Kalundborg 63 67 33 85 Slagelse 68 86 63 86 Halsnæs 58 53 98 87 Albertslund 86 97 92 88 Vesthimmerlands 90 75 76 89 Guldborgsund 95 84 56 90 Morsø 92 85 50 91 Brøndby 77 94 90 92 Vordingborg 88 89 59 93 Odsherred 85 81 58 94 Lolland 98 96 30 95 Tønder 93 91 77 97 Bornholm 94 66 95 98 Langeland 97 92 49 Boks 1. Metode Analyserne er baseret på en sammenvejning af forskellige parametre, der beskriver borgerne i de enkelte kommuner. Der er anvendt data for 2011, og udviklingen er baseret på perioden 2007 til 2011. Nogle data har ikke været tilgængelige for hele perioden. Oplysninger om borgernes lægebesøg i 2011 er baseret på 2010 data, og oplysninger om benyttelsen af hjemmehjælp i 2007 er baseret på data for 2009. En del af forskellene mellem borgerne i de enkelte kommuner skyldes forskelle i borgernes alder. Dette parameter er neutraliseret i analyserne ved at betragte gennemsnit for enkelte årgange, de enkelte årgange er efterfølgende vægtet sammen svarende til hele befolkningens aldersfordeling. De enkelte parametre er vægtet sammen i fem hovedkategorier bestående af uddannelse, arbejdsmarked, indkomst, sundhed og demografi. Kommuneindekset er defineret ved at rangordne kommunerne inden for de enkelte områder, og derefter finde den gennemsnitlige placering. Inden for de enkelte hovedkategorier er randordningen fundet ved at regne den gennemsnitlige placering for de enkelte kommuner inden for hver underlæggende parameter. Indekset anvender således samme vægtning af alle parametre. De enkelte kommuners placering i indekset vil ændres, hvis de enkelte parametre blev vægtet anderledes, eller hvis andre tilsvarende parametre i stedet blev anvendt. Generelt er de valgte parametre i høj grad samvarierende. 9
Bilag 1. Kommuneindeks 1 til 50 Kommune Indeks 2011 Indeks 2007 Kommune Indeks 2011 Indeks 2007 Skanderborg 1 2 Ringkøbing-Skjern 26 30 Egedal 2 1 Odder 27 12 Favrskov 3 4 Aalborg 28 45 Allerød 4 3 Kolding 29 13 Gentofte 5 20 Gladsaxe 30 38 Lyngby-Taarbæk 6 32 Syddjurs 31 36 Hillerød 7 6 Ringsted 32 8 Solrød 8 26 Horsens 33 49 Viborg 8 31 Hedensted 34 16 Silkeborg 10 7 Varde 35 28 Vallensbæk 11 5 Glostrup 36 33 Fredensborg 12 35 Billund 37 60 Furesø 13 10 Hørsholm 37 22 Dragør 14 44 Ikast-Brande 39 47 Vejle 15 11 Gribskov 40 18 Holstebro 16 19 Randers 41 51 Herning 17 34 Tårnby 42 48 Lejre 18 9 Odense 43 52 Rudersdal 19 14 Frederikssund 44 21 Greve 20 24 Herlev 45 59 Aarhus 21 17 Ballerup 46 54 Frederiksberg 22 25 Ærø 47 83 Rebild 23 14 Stevns 48 28 Roskilde 24 27 København 49 71 Fanø 25 37 Rødovre 50 57 10
Bilag 2. Kommuneindeks 51 til 98 Kommune Indeks 2011 Indeks 2007 Kommune Indeks 2011 Indeks 2007 Hvidovre 51 70 Jammerbugt 76 77 Køge 51 42 Norddjurs 77 94 Skive 53 41 Struer 78 75 Lemvig 54 58 Kerteminde 79 61 Middelfart 55 23 Frederikshavn 80 78 Svendborg 55 46 Thisted 81 80 Holbæk 57 53 Ishøj 82 92 Helsingør 58 64 Aabenraa 83 72 Næstved 59 55 Kalundborg 84 67 Faaborg-Midtfyn 60 63 Slagelse 85 89 Hjørring 61 86 Halsnæs 86 74 Fredericia 62 65 Albertslund 87 90 Nyborg 63 68 Vesthimmerlands 88 82 Sorø 64 39 Guldborgsund 89 91 Brønderslev 65 79 Morsø 90 93 Vejen 66 43 Brøndby 91 88 Haderslev 67 73 Vordingborg 92 84 Nordfyns 68 66 Odsherred 93 81 Assens 69 56 Lolland 94 95 Mariagerfjord 70 61 Tønder 95 87 Høje-Taastrup 71 50 Læsø 96 85 Faxe 72 40 Bornholm 97 98 Sønderborg 73 69 Langeland 98 97 Samsø 74 96 Esbjerg 75 76 Anm.: På grund af en datafejl er Ishøj i analysen fejlagtigt sprunget fra plads 92 i 2007 til plads 82 i 2011. Ishøj skulle have haft placering 87. 11