Fredens Sogn. Den gamle biskop holdt af hverdagen Side 2. Vi har brug for dig Side 3. Det største for de mindste Venner og fjender Side 4



Relaterede dokumenter
Fredens Sogn ODENSE NR DEC. - JAN. - FEB.

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

1Det hvide rum anno 2015 SIDE 2. Adventsgudstjeneste for hele familien SIDE 4 Foreningen for sognemøder SIDE 6 Sinne Eeg & Thomas Fonnesbæk Duo SIDE 8

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

Fredens Sogn ODENSE NR JUNI - JULI - AUGUST. Besøg vores nye hjemmeside Side 2. Mandagscafe Side 3. Babysalmesang i Fredens Kirke Side 4

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

4Frivillige sætter deres præg SIDE 2. Minikonfirmander SIDE 4 Højskoledag SIDE 7 Fredens Kirke lukkes tre måneder i efteråret SIDE 8

Fredens Sogn. Nordisk Diakonimøte i Tromsø 2012 ODENSE NR SEPT. - OKT. - NOV.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

S C T. M O R T E N S S O G N

Kirkeblad for Hjerm Sogn

September Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn. Koncert og Rock-gudstjeneste Småkagebager søges

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

Kære forældre. Med venlig hilsen. Lisbet Huusom

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

Carl Nielsen

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Medlemsnyt. Nyhedsbrev Frederikshavn Folkedansere og Fladstrand Spillemændene Februar 2014 nr. 6

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

B O G E N S E S O G N S KIRKEBLAD Nr. 1 februar ÅRGANG

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

November ÅRGANG

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Torsted Sogn. Østerhåb & Torsted kirker juli-august. 33. årgang. nr. 4. Foto: Sogneudflugt 2013 med rundvisning i Vor Frue Kirke i Århus.

Fredens Sogn ODENSE NR JUNI - JULI - AUGUST. Kirkelukning Side 2. Tak til forårets minikonfirmander Side 3. Sankt Hansfest Side 3

En uge af en landsbypræsts dagbog

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Forord. Julen Hej med jer!

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR Kære alle,

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

13. årgang Efteråret 2011 Nr. 4

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

IDÉKATALOG. Sønderborg Provsti

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

KIRKEBLAD BREGNINGE - BJERGSTED - ALLESHAVE. 60. årgang * marts - maj 2010

Nogle datoer til kalenderen

ASKOV SOGN kirkeblad

Kirkerne i Vipperød SDR. ASMINDRUP GRANDLØSE ÅGERUP. juni juli august 2015

nyt At finde sin rette plads... Se side årgang Nr Marts - April - Maj

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

ORØ KIRKEBLAD. Nr.5 september/oktober årg. Ham takker alle vi med sang. For alt, hvad han har givet, For hvad han vokse lod i vang,

Fuglebakken juni 2015

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Lyng Sogns Kirkeblad september oktober november 2013

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

Vejlby Sogns Kirkeblad

Torsted Sogn. Østerhåb & Torsted kirker marts-april. 35. årgang. nr. 2

Landsbyordning ved Hou Skole Nørregade 9, Hou 9370 Hals Tlf: Mobil:

Kirkebladet Horne og Asdal Sogn

Velkommen til Sct. Michaels Børnehave

Tale til sommerafslutning 2010

Program for legestuen ved Fredens Kirke

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

Den Danske Sømandskirke i New York Danish Seamen s Church in New York

Velkommen til. Sct. Michaels Børnehave

4Farvel fra vores tyske korist SIDE 2

ALTERTAVLEN. Et kraftcenter for kirke og kultur... // Henrik Thorngaard fortæller om visionerne for Folkekirkens Hus JUL I KIRKEN JULE KONCERTER

Hold Øje uge _OI27vGpXlUU92DSU50xfON0dAgr4/viewform?usp=send_form. Samba samba samba.

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

HyllingeBy.dk. Lokalblad for Hyllinge og omegn, udgivet af Beboerforeningen i Hyllinge. Beboerforeningen holder ordinær generalforsamling

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

Kirkebladet. Rørbæk. & Stenild sogne. Grynderup

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Sommerskole. Sommerskole i Kirkeladen. En verden udenfor. Fællesskab på den fede måde

Nyhedsbrev Uge

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Kirkenyt for Tingsted sogn - sept. okt. nov. 2013

ARENDSE NYT Februar 2014

Henrik. September 2008 Side 3

Orkanen Singleklubben med pli.

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

TIL SAMTLIGE HUSSTANDE. Nr Informationer fra lokalområdet

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke.

Simeon Sankt Johannes Sogn. juni juli august. sommer

Der har været tilbudt minikonfirmandundervisning i Sanderum i 7 år

ST RAN DPOSTEN JUNI 2015 PLEJECENTRET VINTERSBØLLE STRAND

Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

AKTIVITETSBLADET. Så derfor vil det være super godt, hvis I vil lægge jeres skemaer i min postkasse på skurvognen v/ejendomskontoret.

Kærlig hilsen din SFO

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@mail.dk Ugebrev 38

Kirke & Sogn 70. årgang Skårup SognS kirkeblad august december

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Mindfulness og meditation en uge med fokus på sindsro

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

1 s e Trin. 29.maj Vinderslev kirke kl Hinge kirke kl

Kirkenyt. GUDSTJENESTER September - december 2015

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Kirkeblad. for Hjerm Sogn HJERM POSTEN Serner-Pedersen. Ewaldsvej

Transkript:

Fredens Sogn Odense Nr. 4-2013 sept. - okt. - nov. Den gamle biskop holdt af hverdagen Side 2 Vi har brug for dig Side 3 Det største for de mindste Venner og fjender Side 4 Minikonfirmander Side 5 Sognemøder ved Fredens kirke efterår 2013 Side 6 Koncert med Caroline Henderson Side 7 Ord, toner og eftertanke Side 8 Første søndag i advent Side 9 Fødsel, dåb, navneændring, vielse og begravelse Side 10 Kalenderen Side 11 Gudstjenester Side 12 Illustration: Karen Ulletved

Adresser Sognepræst, kbf. Christian Raun Larsen, Vestre Distrikt Skibhusvej 174, 5000 Odense C. Tlf. 66 12 35 85. E-mail chla@km.dk. Træffes bedst mellem kl. 16-17. eller efter aftale. Mandag fri. Sognepræst Karin Jeldtoft Jensen, Østre Distrikt Monbergsvej 40, tlf. 65 90 37 44. E-mail: kajj@km.dk Mandag fri. Sognepræst (kst.) Dinna Jørgensen, Midterste Distrikt Bangs Boder 4, 5000 Odense C. Tlf. 20 27 04 19. E-mail: dij@km.dk. Fredag fri. Kirkekontoret: Skibhusvej 162, tlf. 66 12 87 01. E-mail: fredens.sognodense@km.dk. Fax: 66 14 87 13. Kordegn: Kirsten Waade. Tlf. 66 12 87 01. Kontortid: Mandag fredag kl. 9-13. Torsdag tillige kl. 16-18. Lørdag efter forudgående aftale. Kirkegården: Henvendelse til Kirkegårdskontoret, Falen 40, 5000 Odense C, Tlf. 65 51 27 43. Fredens Kirkes åbningstider: Mandag til fredag kl. 9-13, torsdag tillige kl. 16-18. Lørdag efter forudgående aftale med kordegnen. Organist: Claus Ladekjær Wilson. Tlf: 61 66 55 43. E-mail: clw@get2net.dk. Træffes efter aftale. Kirketjener: Jørgen Stær Nielsen. Træffes i Sogne huset, Mobil: 51 85 59 49. E-mail: staer@fredens-kirke.dk Kirketjener: Esben Tonni Birch Nielsen. Træffes i Sognehuset, Mobil: 51 85 59 46. E-mail: esben@fredens-sogn.dk Sognemedhjælper: Helle Erland Nissen. Træffes i Sognehuset, Tlf 66 12 87 01. Mobil 21 15 48 78. E-mail: smh@fredens-kirke.dk Menighedsrådsformand: Ove Erling Mortensen. Kranvejen 41, 5000 Odense C, tlf. 62 22 17 00. Mobil 24 41 33 01. E-mail: omor@tietgen.dk Kirkeværge: Ernst Broe, tlf. 40 32 35 43. Redaktionsudvalg: Anne Heinze, Christian Raun Larsen, Dinna Jørgensen (ansv.hav.), Karen Ulletved og Karin J. Jensen. Næste nummer af kirkebladet: Deadline mandag den 21. oktober 2013. Udkommer ultimo november. Modtager du ikke kirkebladet, kontakt da venligst kirkekontoret. Fredens Sogn udgives af menighedsrådet. Design og Tryk: OAB-Tryk a/s, Odense Læs mere om gudstjenester, aktiviteter, hvad gør jeg når - på: www.fredens-kirke.dk Den gamle biskop holdt Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen, sådan skrev Dan Turèll. Det er fint med ferie, fest og balfaldera, det skal til, men bedst er hverdagen. Kingo var enig med Dan Turèll. Ikke at de nogensinde fik snakket om det, det ligger ligesom i sagens natur. Kingo blev født i 1677, Turèll i 1946, men enige var de. Biskoppen og forfatteren, Kingo blev biskop over Fyens Stift i 1677 og var det, til han døde i 1703. Det med hverdagen kommer jeg til at tænke på, fordi ferien nu er forbi for de allerfleste. De fleste har lagt sommerferien bag sig og er vendt tilbage til hverdagen. Det kan måske nok føles trist. Slut med tid til ingenting. Slut med at være sammen med familien fra morgen til aften. Slut med at lege, læse og drysse rundt. Lidt trist, men også herligt befriende. Evig ferie ville ikke være til at holde ud. Det fri og strukturløse, nogle uger, ja, men så ikke mere. Nu trænger vi til at komme på plads igen, få hold på vore dage og komme i gang med det, vi hver især skal. Børnene har det godt med at komme i skole igen. Vi voksne har det godt med at skulle på arbejde igen. Ferie er godt men kun fordi, vi har alle hverdagene. Det travle liv, der er det gode liv. Hverdagene er vendt tilbage, dagene er igen lagt i faste rammer, det er derfor jeg tænker på Kingo den gamle biskop og hans salme Nu rinder solen op af østerlide (Den Danske Salmebog 743). Den er én stor hyldest til det daglige liv i Guds hånd. Liv med arbejde, sorger og glæder. Livet i kald og stand. Der er ikke mange, der som Kingo kan beskrive det daglige liv. Optakten er storslået: Nu rinder solen op af østerlide, forgylder klippens top og bjergets side. Nu er der godt nok ikke så mange klipper og bjerge her til lands, men man kan godt se det for sig, så lad gå. Solen står op, det er morgen, endnu en dag ligger ny og klar, så min sjæl; glæd dig! Ikke over din egen fortræffelighed, men 2

af hverdagen over at du har en så nådig og gavmild Gud, som tilfældet er. Hver morgen i min skål, en nåde uden mål til mig nedflyder. Om det er et billede på nåden, eller om det er takken for det daglige brød, det ved jeg ikke. Men jeg foretrækker at forestille mig det sidste. Skålen sat frem på køkkenbordet og se den fyldes ganske umådeholdent. Det billede vil jeg helst beholde. Takken fortsætter. Engleskarer rundt om huset. Der er blevet passet på mig og mine i natten, der er gået. Derfor sov vi så trygt og godt. Sjælen er frisk og glad, sorgen er sendt af sted, så derfor kan vi nu sætte vores tillid til, at Gud vil give os kraft og styrke til at passe det, vi skal. Han vil i dag mig give kraft og styrke, jeg i mit kald og stand, min Gud og Fader kan, tilbørlig dyrke. Netop i dag, hvilket vil sige hver dag. På den måde bliver hverdagene til gudstjeneste, altså det daglige liv i kald og stand. For det var livet i kald og stand, vi blev sat her på jorden for at leve, og ved at efterleve denne bestemmelse, tjener vi Gud. Tanken udvikles i bønnen om at lære at være tilfredse netop i det daglige liv, i hverdagene: Gid jeg hver dag og tid, i dig og i min flid mig lader nøje. Dermed er vi i grunden tilbage ved begyndelsen. Ferie er godt at have, men kun fordi der er en hverdag at holde den op imod. Hverdage, som er livet, det gode liv, det travle liv. Min sjæl hvad vil du mer? Du bedst min tarv og trang, o Herre, kender, tilmed er lykkens gang i dine hænder, og hvad mig tjener bedst i hver en måde, du det til forne ser. Min sjæl, hvad vil du mer? Lad Gud kun råde. Dinna Jørgensen Kst. sognepræst Vi har brug for dig! I Fredens Kirkes Besøgstjeneste har vi altid brug for folk med tid til en kop kaffe og en hyggelig samtale. Jeg bliver ofte kontaktet af plejere eller pårørende til ensomme beboere i sognet, som ønsker en besøgsven fra Fredens Kirkes Besøgstjeneste. I øjeblikket er der ingen venteliste, men vi har været i situationer, hvor vi ikke har nok besøgsvenner til disse ensomme mennesker. Måske var det noget for dig at blive besøgsven i vores besøgstjeneste vi har brug for dig. Ring eller mail og hør nærmere! Helle Erland Nissen, sognemedhjælper ved Fredens Kirke Skibhusvej 162 5000 Odense C. Tlf. 21 15 48 78 smh@fredens-kirke.dk 3

Legestue Legestuen er åben året rundt. Undtaget skoleferier. Sommerferie juli og august. Legestuen er et tilbud til alle børn fra 0 til 6 år uden pasningstilbud sammen med forældre, bedsteforældre eller barnepige m/k og har åbent mandag, onsdag og fredag. Mandag uden personale. Tidspunktet alle dage: 9.30 til 12.00. Det koster 5 kr. pr. gang. Pengene går til turarrangementer, entreer etc. Vi begynder med at synge ved 10-tiden og synger farvelsang ca. halv 12, hvorefter vi hjælpes ad med at rydde op. Jeg laver kaffe og the til hver gang. De fleste børn nyder at spise deres madpakke i legestuen. Der er ingen tilmelding til legestuen, men mød op mandag, onsdag og fredag. Helle Erland Nissen, sognemedhjælper ved Fredens Kirke Babysalmesang i Fredens Kirke 10 fredage i efteråret kl. 10.00-11.00 for babyer i alderen 0-10 måneder Start fredag den 20. september 2013 Tilmelding og flere oplysninger: kontakt sognemedhjælper Helle Erland Nissen tlf. 21 15 48 78 eller mail: smh@fredens-kirke.dk Læs evt.: www.fredens-kirke.dk Det største for de mindste Venner og fjender Familiegudstjeneste, torsdag den 26. sept. kl. 17.30 Hvem har ikke været uvenner med sin bror eller søster? Siden vi mennesker begyndte at gå rundt her på jorden, har der altid været krige og fjendskab. Grundene er mange, men få kommer så tæt på, som de første bibelske fortællinger om Gud og mennesker, hvor hævn, jalousi, tålmodighed og tilgivelse er blandet sammen. For sådan er størrelserne, også i vores liv, blandet sammen. Ved denne familiegudstjeneste kan man bl.a. høre om Kain og Abel på en måde, så både børn og voksne forstår det på hver deres niveau. Efter gudstjenesten er der fællesspisning - forhåbentligt som gode venner... Christian Raun Larsen Vi ses i Fredens! 4

Familiegudstjeneste Tirsdag den 8. oktober kl. 17.30 Fortælling i ord og toner om dengang Gud skabte vores jord. Efter gudstjenesten fællesspisning i Sognehuset Dinna Jørgensen Kst. sognepræst Halloween Torsdag den 31. oktober holdes i forbindelse med Halloween gudstjeneste i Fredens kirke kl. 17.30. Inden gudstjenesten mødes vi på kirkepladsen kl. 16.30 og skærer græskarlygter, der kan lyse på kirkepladsen. Under arbejdet med græskarlygterne serveres varm kakao. Efter gudstjenesten samles vi i Sognehuset til en portion græskarsuppe. Alle er velkomne. Dinna Jørgensen, Kst. sognepræst Minikonfirmander Det største for de mindste englenes sang Igen i år udbydes undervisning af minikonfirmander. Tilbuddet gives til børn i 3. klasse. I efteråret er det børnene fra Sankt Hans Skole, der bliver inviteret, i foråret kommer så turen til børnene på Rising Skole. Tanken bag tilbuddet er at gøre børnene fortrolige med kirken, dens lære og gudstjeneste. Undervisningen strækker sig over 11 uger og afrundes med en festgudstjeneste for minikonfirmanderne og deres familie. De børn, der inviteres til at deltage får en personlig invitation. Præster og sognemedhjælper Familiegudstjeneste onsdag d. 20. november kl. 17.30 Hvordan lyder det, når engle synger? Gennem små fortællinger og musik kan man her inden julemåneden blive klogere på, hvad engle synger, og hvordan det lyder. Efter gudstjenesten er der fællesspisning i sognehuset Christian Raun Larsen Sognepræst 5

Sognemøder ved Fredens kirke efterår 2013 Den moderne H.C. Andersen Onsdag den 18. september kl. 19.00 Foredrag af Johannes Nørregaard Frandsen H.C. Andersen er den bedst kendte dansker i verden! Kinesere, russere, koreanere, amerikanere, brasilianere, tyskere, spaniere, alle kender de HCA, alle beundrer de hans eventyr og kunst. Det er derfor helt tosset ikke at bruge hans navn og berømmelse til at gøre opmærksom på lille Danmark ude i verden. Men det er mindst lige så tosset, at H.C. Andersen i grunden ikke læses særlig meget herhjemme. Måske betragtes han endda som lidt støvet. Det er han slet ikke! Jeg vil i foredraget gerne vise, hvorfor og hvordan HCA i den grad er moderne, og hvorfor vi selvfølgelig skal gøre opmærksom på, at han er her fra Fyn og fra lille Danmark. Mit særlige eksempel er Kina, hvor jeg har rejst flere gange, og hvor fra jeg kan rapportere om Andersens betydning. Jeg vil desuden i foredraget demonstrere, hvorfor HCA er genial. Johannes Nørregaard Frandsen Efter mødet afholdes den årlige generalforsamling. Der vil blive mulighed for at betale kontingent på 100 kr. for 2013/14. Onsdag den 18. september kl. 19.00 Den moderne H.C. Andersen Johannes Nørregaard Frandsen vil fortælle om H.C. Andersen. Han var moderne på sin tid, og han forandrede guldalderens måde at tænke på. Generalforsamling efter mødet. Onsdag den 9. oktober kl. 19.00 Er glasset halv fyldt eller halv tømt? - overvejelser om folkekirkens fremtid af sognepræst Christian Raun Larsen Onsdag den 13. november kl. 19.00 Teenager i efterkrigens Tyskland Gabriele Guldborg har før fortalt om, hvordan det var at vokse op som barn i det Tredje rige. Efter et kort resumé af 1. del vil hun give os fortsættelsen. I anden del vil hun fortælle om tiden efter kapitulationen. De første uger var præget af tilstedeværelsen af sejrsberuste sovjetiske soldater. Så fulgte svære år med sult og store afsavn. Blokaden af Berlin i 48/49 krævede endnu engang befolkningens udholdenhed. Til sidst vil Gabriele fortælle om sin problemfyldte læretid under et barsk kommunistisk styre i Østtyskland. Søndag den 29. december kl. 14-16 Gudstjeneste med efterfølgende juletræsfest i sognehuset. 6

Mandagscafe Fra mandag den 30. september og efterfølgende mandage, undtagen december måned, holdes mandagscafe i Sognehuset fra 14.00 til 15.30. Frivillig, Elise Albrechtsen, tidligere sognemedhjælper Program Mandag d. 30. september Mandag d. 28. oktober Mandag d. 25. november 2014 Mandag d. 27. januar Mandag d. 24. februar Mandag d. 24. marts Mandag d. 28. april Mandag d. 3. juni Onsdag den 2. oktober kl. 19.30 Biletter via Billetnet.dk. Caroline Henderson akkompagneres af Nikolaj Hess på kirkens flygel. Man kan læse mere om hende på hendes hjemmeside: carolinehenderson.dk. Caroline Henderson var med i julekalenderen Julestjerner fra december sidste år. Hun er aktuel med Lonely House. Musikudvalget og Sognemøder vil sammen med undertegnede stå for afholdelse af cafe eftermiddagene. Der serveres kaffe og kage, og det tilstræbes, at der hver gang er lidt underholdning af forskellig art. Alle er velkomne. Helle Erland Nissen, sognemedhjælper ved Fredens Kirke Sognemedhjælperen præsenterer og synger gamle og ny sange og salmer fra Højskolesangbogen Film: De Danskes øer af Jørgen Flindt Pedersen (fortsat fra sidste år). Fortælling, sang og æbleskiver. Tidligere menighedsrådsformand Ruth Lauritzen fortæller om sin barndoms ø Bornholm i 1945-46. Organistassistent Teresemarie Lisiux spiller. Film: Baronen og malerdjævlen af Jørgen Flindt Pedersen. Fortæller om Fritz Sybergs liv i ord og billeder. Marineforeningens mandskor. Fortælling, sang og lagkage. Kaffe og brød koster 20 kr. ved særlige arrangementer forhøjes prisen en smule. Kom og mød gamle naboer, andre besøgsvenner og værter og få en hyggesnak og en kop kaffe i rare omgivelser. For yderligere oplysninger kontakt sognemedhjælper Helle E. Nissen på tlf. 21154878 eller smh@fredens-kirke.dk Koncert med Caroline Henderson Flygelsoiré Torsdag den 14. november kl. 19.30 afholder kirkens to organister en firhændig flygelsoiré. Både Claus og Teresemarie er uddannede koncertpianister, inden de begyndte at spille på orgel. Denne aften har vi mulighed for at høre lidt af, hvad de kan på kirkens flygel i Sognehuset. De vil spille et program bestående af Dvoráks Slaviske danse for fire hænder. Kom og få en hyggelig og lidt anderledes klaverkoncert, hvor der serveres kaffe og kage. Og så vil der også blive lejlighed til at synge fra Højskolesangbogen. Arrangementet er gratis. Vel mødt! Korstævne og koncert Musikudvalget Lørdag den 16. november kl. 16.00 Rundt omkring i de fynske kirker er der rigtig mange børne- og ungdomskor. De er stort set alle medlemmer af Folkekirkens Ungdomskor på Fyn, som står bag dette stævne med dygtige kordirigenter som instruktører. Der bliver 2 grupper med hver sit niveau som udgør et kor på mellem 50 og 150 medlemmer. De bliver instrueret af Kristine Tommerup Vad og Carsten Seyer-Hansen, som begge har succes med deres egne kor. Koristerne møder kl. 9.00 og kl. 16.00 fremviser de ved en lille koncert, hvad de har lært i løbet af dagen. Arrangementet er gratis. Vel mødt! Musikudvalget 7

Få en besøgsven! Ord, toner og eftertanke - Aftensang i Fredens Kirke Fredens Kirke Hvem kan få besøg? Har du lyst til at tale med et andet menneske, så er besøgstjenesten ved Fredens Kirke en mulighed for dig. Hvordan aftales besøgene? Hvis du kunne tænke dig at få besøg, er du velkommen til at kontakte sognemedhjælperen eller en af præsterne ved kirken. Vi vil forsøge at finde en besøgsven til dig. Den sidste onsdag i måneden holdes aftensang i kirken. Det foregår forrest i kirken med klaveret som akkompagnement, og der vil ved denne lejlighed være rig mulighed for at synge sange fra spektret af den danske sangskat. Aftenens sange vil handle om vores søgen og længsel efter det, som vi ikke altid formår at udtrykke, men som i glimt kan fornemmes underligt nok både når livet går op, og når det ikke går op. Sognepræst Christian Raun Larsen vil i samarbejde med Organist Claus Wilson undervejs præsentere de forskellige sange, og derudover vil man kunne læne sig tilbage i klange fra kormusik og andre musikalske indslag. Onsdag den 28. august kl. 17.00 Onsdag den 25. september kl. 17.00 Onsdag den 30. oktober kl. 17.00 Onsdag den 27. november kl. 17.00 Onsdag den 18. december kl. 17.00 Hvad kan besøgsvennen gøre? Din besøgsven kommer efter aftale en til to timer pr. gang. I kan bruge tiden til at tale sammen om glæder og sorger, bekymringer og oplevelser. Besøgsvennen har tavshedspligt. Din besøgsven kan læse højt, hjælpe med at skrive breve eller I kan gå ture sammen m.v. Formålet med besøget er, at I begge får glæde af det. Besøgsvennen er der for at besøge dig og kommer derfor ikke i en hjemmehjælperfunktion. Har Du spørgsmål? Kontakt venligst: Sognemedhjælper Helle Erland Nissen Tlf. 21 15 48 78 Mail: smh@fredens-kirke.dk Høstgudstjeneste for hele familien Søndag, den 29. september klokken 10.00 Når efteråret begynder at sende sine farver og sit smukke lys ind over os, er det tid for høstgudstjeneste i Fredens kirke. Klokken 10.00 samles vi i en pyntet kirke til en festlig familiegudstjeneste. Gennem sang, musik og læsninger fra Bibelen takker vi Gud for, at markerne og haverne har givet os en god høst af frugt, grønt og korn. Og vi vil minde hinanden om, at vi må dele vores velstand med dem, som ikke kender til bugnende lagre, kølediske og fyldte kummefrysere. Når gudstjenesten er slut, er alle meget velkomne til at hygge sig over søndagsfrokosten i Sognehuset. For frokost betales for voksne 25 kr. og for børn 10 kr. På gensyn Karin Jeldtoft Jensen Sognepræst 8

Allehelgensgudstjeneste SERVICE IN ENGLISH Søndag d. 3. november kl. 15.00 afholdes der allehelgensgudstjeneste i Fredens kirke! Kom og vær med i en stemningsfuld gudstjeneste med salmesang, orgelmusik, korsang kom læsninger fra Bibelen, prædiken og altergang. Fordybelsen og eftertanken er temaet denne søndag, hvor vi mindes dem, vi har mistet, og trøstes ved troen på, at Gud er med os alle. Gud er både med os, som befinder sig midt i livet med glæden og sorgen i bagagen, og Han er med dem, som er døde fra os. Vi tror og håber på, at Guds trøst, omsorg og fred lyser over os alle. Efter gudstjenesten er alle meget velkomne til at få en lille snak over en kop kaffe. Ønsker man det, er der mulighed for at gå ud på kirkegården for at sætte lys på graven. Hvis gravstedet ikke er på Fredens Kirkegård, men måske langt væk, kan der tændes et levende lys inde i kirken. På gensyn og venlig hilsen Sognepræsterne GRAABRØDRE KLOSTERKIRKE Jernbanegade 9, 5000 Odense C Service in English once a month on Wednesdays at 5.00 p.m. See the dates on www.fts-odense.dk Fredens sogns pensionistklub Første søndag i advent Familiegudstjeneste og minikonfirmandafslutning Den 1. december, klokken 14.00 Når morgenen er mørk og aftenen lang. Når det første adventslys bliver tændt, og den første låge i julekalenderen må åbnes. Når julespændingen begynder at krible, og julekagerne bliver bagt. Ja, når nedtællingen til julen starter. - Så er det tid for familiehygge i Fredens kirke og sognehus. For den første søndag i advent, søndag den 1. december, klokken 14.00 er der gudstjeneste for hele familien, og efterårets minikonfirmander slutter deres forløb af på denne festlige dag. Gudstjenesten indledes med Luciaoptog ved kirkens kor og minikonfirmander, og kirken bliver fyldt med adventssang, adventsglæde, adventslys og adventsfortælling. Efter gudstjenesten er der dækket op til julehygge i Sognehuset: Æbleskiverne er varme, og vi kan folde årets første papirstjerne, folde årets første julehjerte, eller klippe årets første juleengel. Så lad os sammen tage godt imod årets første adventssøndag. På gensyn. Karin Jeldtoft Jensen Sognepræst Torsdag den 19. september Sommerudflugt til Christiansfeld og Geografisk Have i Kolding. Torsdag den 17. oktober Foredrag ved sognepræst Vita Andersen, Munkebjerg om Anne Marie Løns roman Dværgenes Dans med titlen En dværg er også et menneske. Torsdag den 21. november Foredrag ved tidligere borgmester i Kerteminde, Else Møller: Fra bondekone til borgmester. Torsdag den 12. december Julehygge, Skarntydekoret og en julehistorie ved sognepræst Karin Jeldtoft Jensen. Alle møderne begynder 14.30. Der er gratis adgang, kaffe og kage koster 20 kr. Program for efteråret 2013 9

Hvordan skal jeg forholde mig ved: Fødsel, dåb, navneændring, vielse og dødsfald Fødsel, faderskab (omsorgs- og ansvarserklæring) og navngivelse Anmeldelse til bopælssognet. Anmeldes digitalt ved brug af digital signatur (Nem ID) via siden www.personregistrering.dk. Anmeldelse af faderskab og navngivelse kan også ske ved henvendelse til kirkekontoret. Formularer til dette brug udskrives fra ovennævnte side eller rekvireres på kirkekontoret. Fødsel og faderskab anmeldes senest 14 dage efter fødslen. Anmeldelse af navn, eller aftale om dåb, skal ske senest 6 måneder efter fødslen. Dåb Dato aftales med kirkekontoret. Det videre fornødne aftales med den præst, der skal foretage dåben. Navneændring Anmeldes i bopælssognet. Anmeldelse og betaling af gebyr forgår via hjemmesiden www.personregistrering.dk eller på kirkekontoret på formularer, der udskrives fra samme side. Benyttes der udskrevne formularer, afleveres kvittering for gebyr på kirkekontoret. Vielse Dato og tidspunkt aftales med kirkekontoret. Borgerservice i bopælskommunen kontaktes for udstedelse af prøvelsesattest, der afleveres på kirkekontoret. Der aftales derefter samtale med den præst, der skal forrette vielsen. Dødsfald Dødsfald anmeldes til kirkekontoret i bopælssognet via siden www.borger.dk senest to hverdage efter dødsfaldet. Hvis man gør brug af en begravelsesforretning, kan bedemanden hjælpe med dette. Kirkekontoret hjælper gerne med anmeldelse af dødsfald. Derefter kontaktes præsten, evt. af bedemand, for aftale omkring den kirkelige handling. Samtale, sygebesøg, hjemmealtergang m.v.: Henvendelse til den præst, man ønsker kontakt med. Kirkegårdskontoret Da Fredens Kirkegård er kommunal, er der ikke kirkegårdskontor ved Fredens Kirke. Der kan rettes henvendelse til: Odense Kommunes kirkegårdskontor Falen 40, 5000 Odense C. Tlf.: 66 13 13 72 10

kalenderen august Onsdag den 28. august kl. 17.00 Aftensang i Fredens Kirke. SEPTEMBER Onsdag den 18. september kl. 19.00 Sognemøde Den moderne H.C.A. Torsdag den 19. september kl. 18.00 Menighedsrådsmøde. Onsdag den 25. september kl. 17.00 Aftensang i Fredens Kirke. Torsdag den 26. september kl. 17.30 Familiegudstjeneste ved Christian Raun Larsen. Efterfølgende spisning. Søndag den 29. september kl. 10.00 Høstgudstjeneste ved Karin Jeldtoft Jensen. Efterfølgende frokost. Mandag den 30. september og efterfølgende mandage, undtagen december kl. 14.00-15.30 Mandagscafe for ældre. OKTOBER Onsdag den 2. oktober kl. 19.30 Koncert med Caroline Henderson. Billetter via Billetnet.dk Lørdag den 5. oktober kl. 11.00 Fernisering. Susanne Whittingham og Anette Bendixen, kunsthåndværk. Tirsdag den 8. oktober kl. 17.30 Familiegudstjeneste ved Dinna Jørgensen. Efterfølgende spisning. Onsdag den 9. oktober kl. 19.00 Sognemøde Folkekirkens fremtid Torsdag den 17. oktober kl. 14.30 Pensionistklubben. Foredrag ved sognepræst Vita Andersen. En dværg er også et menneske. Fra Anne Marie Løns roman Dværgenes dans. Onsdag den 23. oktober kl. 18.00 Menighedsrådsmøde. Onsdag den 30. oktober kl. 17.00 Aftensang i Fredens Kirke. Torsdag den 31. oktober kl. 17.30 Halloween gudstjeneste ved Dinna Jørgensen. Efterfølgende spisning. NOVEMBER Søndag den 3. november kl. 15.00 Alle Helgen. Mindegudstjeneste for afdøde. Kirkens tre præster. Onsdag den 13. november kl. 19.00 Sognemøde Teenager i efterkrigstidens Tyskland Torsdag den 14. november kl. 19.30 Firhændig flygelkoncert ved kirkens organister. Lørdag den 16. november kl. 16.00 Koncert med Folkekirkens Ungdomskor. Onsdag den 20. november kl. 17.30 Familiegudstjeneste ved Christian Raun Larsen. Efterfølgende spisning. Torsdag den 21. november kl. 14.30 Pensionistklubben. Foredrag ved forhenværende borgmester i Kerteminde, Else Møller. Fra bondekone til borgmester. Onsdag den 27. november kl. 17.00 Aftensang i Fredens Kirke. DECEMBER Søndag den 1. december kl. 10.00 Gudstjeneste og præsteindsættelse. Efterfølgende reception. Onsdag den 18. december kl. 17.00 Aftensang i Fredens Kirke. ANDAGTER Gudstjenester på Sankt Hans Parken, mandage kl. 15.00 9. september 14. oktober (altergang) 11. november 9. december (altergang) Klokken 15.00 begynder vi med et hyggeligt kaffebord, og når stemmen er blevet varmet op, holder vi en kort gudstjeneste med klavermusik, sang, læsning og gode kendte salmer. Hver anden måned er der mulighed for at deltage i altergang. 11

Gudstjenester september december 2013 september 15. 16. trin. 10.00 Dinna Jørgensen 21. Dåbsgudstjeneste 11.00 Christian R. Larsen 22. 17. trin. 10.00 Christian R. Larsen 26. Familiegudstjeneste med spisning 17.30 Christian R. Larsen 29. Høstgudstjeneste med frokost 10.00 Karin J. Jensen oktober 6. 19. trin. 10.00 Dinna Jørgensen 8. Familiegudstjeneste med spisning 17.30 Dinna Jørgensen 13. 20. trin. 10.00 Christian R. Larsen 20. 21. trin. 10.00 Dinna Jørgensen 26. Dåbsgudstjeneste 11.00 Karin J. Jensen 27. 22. trin. 10.00 Karin J. Jensen 31. Halloween m. mad 17.30 Dinna Jørgensen www.fredens-kirke.dk november 3. Alle Helgen 10.00 Christian R. Larsen 15.00 Alle præster (mindegudstj.) 10. 24. trin. 10.00 Dinna Jørgensen 17. 25. trin. 10.00 Karin J. Jensen 20. Familiegudstjeneste med spisning 17.30 Christian R. Larsen 23. Dåbsgudstjeneste 11.00 Christian R. Larsen 24. Sid. s. i kirkeåret 10.00 Christian R. Larsen december 4. 1 s. i advent 10.00 Dinna Jørgensen 14.00 Karin J. Jensen (familiegudstj.) 12