Relaterede dokumenter
Danmarks bedste fritidskommune

Idrættens udfordringer 2.0 Idrættens og faciliteternes udfordringer - og handlemuligheder

IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE

Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu?

Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer

Faciliteter i fremtiden Hvor meget fylder foreningerne i fremtidens facilitetsdrift? Hvilke konsekvenser har det for faciliteterne?

Faciliteter. Trends, tendenser og udfordringer

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends

DANSKERNES IDRÆTSVANER

Foreningskonference DGI. Nordkraft Aalborg, 4. december Henrik H. Brandt Ondskabens Analyseinstitut

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

HVOR GÅR IDRÆTTEN HEN? STRØMNINGER I TIDEN

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

IDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED. Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte

Fodbold og Velfærd KLUB KOMMUNE DBU

Idræts- og fritidspolitik

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

Danske Idrætsforeninger (DIF)

EN DEL AF NOGET STØRRE. - vi styrker samspillet

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Folkeoplysningspolitik

Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

VOKSNES FRITIDSDELTAGELSE

Idræt i udsatte boligområder

Folkeoplysningspolitik

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

Idrættens udfordringer og tendenser Visionsworkshop for Hal 3 i Aabenraa

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Handleplan 2017 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folke. Oplysnings politik

Idrættens fremtid i Aarhus Idrætspolitisk debatmøde i Aarhus Kommune

MORGENDAGENS SENIORIDRÆT

Idræts- og bevægelsespolitik

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Hvorfor er selvorganiserede idrætsfællesskaber interessante i forhold til at få flere i bevægelse? v. Dialogmøde den 4.

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

Folkeoplysningspolitik

Mundtlig beretning Dagsorden punkt 2, DGI årsmøde 2015

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Vision Målsætninger Værdier

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder aarhus.dk

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Viborg Kommune i bevægelse

VISION Svendborg Kommune vil:

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR

Handleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

Talent- og Eliteidrætspolitik

Kultur- og fritidspolitik

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg.

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet ved Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD


Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner. Version august 2015

AALBORG KOMMUNE VISIONSAFTALE Få overblikket over Aalborg Kommunes målsætninger og indsatsområder som Bevæg dig for livet Visionskommune

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

FREMTIDENS IDRÆT HVEM SKABER UDVIKLINGEN?

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Lovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr

Kolding Kommune Fritids- og Idrætspolitik

Aftenskolernes rolle i danskernes fritidsliv

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Idrætsbilledet i forvandling - udfordringer og muligheder i de næste fem år

Transkript:

Side 3

Side 4

Side 5

Side 6

Side 7

Side 8

Returadresse Land, By og Kultur Kultur, Natur og Fritid Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Forretningsorden 2018 1. Møder Foreningssamvirket holder møder efter behov, dvs. så ofte formanden eller 3 af medlemmerne finder det nødvendigt. Formanden bestemmer tid og sted for møderne. Møderne søges fastlagt som rullende over ugedagene. Sagsbehandler Jonas Caben Iversen Direkte telefon 99741163 E-post jonas.caben.iversen@rksk.dk Dato 29. maj 2017 Sagsnummer 15-010581 En medarbejder fra Fritidsafdelingen fungerer som sekretær for Foreningssamvirket og sørger for mødeindkaldelse m. v. efter aftale med formanden. Møderne indkaldes med mindst 7 dages varsel. I særlige presserende tilfælde kan der indkaldes med kortere varsel. Der kan ske høring via mail, hvis formand og sekretær finder det formålstjenligt. Formanden og i dennes forfald næstformanden leder møderne. 2. Dagsorden Formanden fastsætter sammen med sekretæren dagsordenen for møderne. Punkter, der ønskes optaget på dagsordenen, skal sendes til sekretæren senest 8 dage før mødet. Fritidsafdelingen sørger for at dagsordenen med evt. bilag sendes til medlemmerne mindst 5 dage før mødets afholdelse. 3. Referat Sekretæren udarbejder referat fra alle møder i Foreningssamvirket. Referatet sendes til Foreningssamvirkets medlemmer efter forudgående godkendelse af formanden - senest 4 dage efter mødet. Vedtaget af Foreningssamvirket den 22. maj 2017 Ringkøbing-Skjern Kommune passer godt på borgernes data, vil du vide mere, kan du besøge https://www.rksk.dk/databeskyttelse Åbnings- og telefontider Mandag 10.00-17.00 Tirsdag-fredag 10.00-13.30 Side 10

Returadresse Land, By og Kultur Kultur, Natur og Fritid Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Forretningsorden 2018 1. Møder Foreningssamvirket holder møder efter behov, dvs. så ofte formanden eller 3 af medlemmerne finder det nødvendigt. Formanden bestemmer tid og sted for møderne. Møderne søges fastlagt som rullende over ugedagene. Sagsbehandler Jonas Caben Iversen Direkte telefon 99741163 E-post jonas.caben.iversen@rksk.dk Dato 29. maj 2017 Sagsnummer 15-010581 En medarbejder fra Fritidsafdelingen fungerer som sekretær for Foreningssamvirket og sørger for mødeindkaldelse m. v. efter aftale med formanden. Møderne indkaldes med mindst 7 dages varsel. I særlige presserende tilfælde kan der indkaldes med kortere varsel. Der kan ske høring via mail, hvis formand og sekretær finder det formålstjenligt. Formanden og i dennes forfald næstformanden leder møderne. 2. Dagsorden Formanden fastsætter sammen med sekretæren dagsordenen for møderne. Punkter, der ønskes optaget på dagsordenen, skal sendes til sekretæren senest 8 dage før mødet. Fritidsafdelingen sørger for at dagsordenen med evt. bilag sendes til medlemmerne mindst 5 dage før mødets afholdelse. 3. Referat Sekretæren udarbejder referat fra alle møder i Foreningssamvirket. Referatet sendes til Foreningssamvirkets medlemmer efter forudgående godkendelse af formanden - senest 4 dage efter mødet. Vedtaget af Foreningssamvirket den 22. maj 2017 Ringkøbing-Skjern Kommune passer godt på borgernes data, vil du vide mere, kan du besøge https://www.rksk.dk/databeskyttelse Åbnings- og telefontider Mandag 10.00-17.00 Tirsdag-fredag 10.00-13.30 Side 12

Idrættens Konsulenthus Egebæksvej 84 DK-8270 Højbjerg Tlf. +45 29 21 09 72 henrik.brandt@idkon.dk www.idkon.dk Danmarks bedste fritidskommune Ringkøbing-Skjern som Danmarks bedste fritidskommune. Foreningssamvirket. Videbæk Idræts & FritidsCenter, 27. marts 2019 Side 14

Foreningslivet skal ikke være problemet, men en del af løsningen (Hvorfor støtter man overhovedet efter folkeoplysningsloven?) Folkeoplysning, civilsamfund, demokrati = selvforståelse Verden udvikler sig - folkeoplysningen skal gå med Folkeoplysningen skal gå forrest i diskussionerne Bygge på aktive og handlende mennesker og forpligtende fællesskaber Handler om mere end økonomi og rationelle/nødvendige beslutninger = et andet sprog Skaber ramme for at mennesker kan dyrke fælles interesser, blive udfordret, lære noget Er et vigtigt element imod geografisk skævvridning Bidrager til at vi tænker og opfører os som verdensborgere Skal lære os at imødegå (men er selv udfordret af teknologiske forandringer (eks. foreninger, kommunikation, nye fællesskaber) Skal være selvkritisk i forhold til forvaltning af organisering, økonomi og ressourcer Udgivet af Kulturministeriet på foranledning af Marianne Jelved Side 15

Verden er af lave. Hvad ville Grundtvig have gjort? Future Scan. Board of Innovation Side 16

Vi higer efter meningsfulde fællesskaber men måske på nye måder? Grundtvig og gutterne fejrer VM-sejren i håndbold Dansk Håndbold Forbund er gået fra næsten 1300 foreninger i 1993 (VM-sølv til de jernhårde ladies i Norge) til 2019 (VM-guld til håndbolddrengene i Herning med 2,7 mio. tv-seere). Side 17

Den dårlige nyhed? Frafald af børn og unge fra kerneidrætter Dyrker du fodbold? (andel i pct.) 10-12 år 39 13-15 år 35 16-19 år 26 45 % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % Svømning i forening Fodbold i forening Gymnastik i forening Håndbold i forening Badminton i forening Styrketræning i kommercielt center Løb, selvorganiseret Landshold/ division Turnering/ ungdom Børnefodbold 20-24 år 15 10 % 5 % 0 % 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+ Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idrættens Analyseinstitut Side 18

Den gode nyhed: Idræt er en livslang affære. (og derfor er der nyt fokus på 25 års reglen ) 2016 Hvad er det ideelle foreningsmiljø? 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 8685 8587 78 75 63 65 59 56 52 73 62 63 60 63 60 58 66 56 Kvinder Mænd 30 % 20 % 10 % 0 % 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+ Andel, der svarer ja på spørgsmålet, dyrker du regelmæssigt sport eller motion? Idrættens Analyseinstitut, 2016 Side 19

Idræt og fritid i forandring. Trussel eller potentiale? Rivaler eller partnere? Foreningslivet og det folkeoplysende område er udsat for konkurrence Fra offentlige aktører Fra andre foreninger Fra andre fællesskaber Fra kommercielle aktører Er det konkurrence, eller er det nye muligheder? Er biblioteker konkurrenceforvridende for folkeoplysningens aktører? Søren Peter Hansen anerkender, at bibliotekerne med streaming og anden teknologiske udvikling står i en situation, hvor de er nødt til at omdefinere deres rolle. Og de skal sikre folks dannelse og oplysning, medgiver Søren Peter Hansen:»Men fluebinding er vel ikke lige den vigtigste kompetence at give folk. Og derudover er det konkurrenceforvridning: Bibliotekerne får undervisningen betalt 100 procent, mens vi reelt kun får tilskud til en femtedel af udgifterne«, siger han.»derudover er det dårlig anvendelse af skattekronerne, at begge parter udbyder det samme«. (Politiken, 2. oktober 2018) Side 20

Er Danmarks bedste fritidskommune også Danmarks sundeste kommune? Fysisk inaktiv 21 % Usundt kostmønster 19 % Svær overvægt 20 % Dårligt selvvurderet helbred 17 % Højt stressniveau 29 % Depression 5 % Svær ensomhed 7 % 4 + kroniske sygdomme 11 % Hvordan har du det? 2017. Sundhedsprofil for region og kommuner. Region Midtjylland Side 21

Hvordan er din forening/aftenskole el. facilitet organiseret? Før I ringer til kommunen Et godt fritidsliv begynder hos jer selv Hvordan er kulturen? Det meste skal I klare selv og brænde for selv, men der er mange muligheder for at få hjælp Rekvisitter, bolde, banetid, trænerudveksling, bestyrelse, strategi, interne budget for midlerne Tillykke med sejr. Fandt du en enkelt til U17, 4 kl. 12. i XXX. Mangler bare en eller endnu bedre to. Holdet er OK. Skal bare lige fyldes op. MM melder sig klar. Han er helt fantastisk god for tiden. Jeg bruger ham som central midtbane Og HH. Klart min bedste spiller. Angriber. Super. De er velkomne, tak. Afg. 10.45 fra Lyseng. Kender du en KK? Han kommer også. JJ har skaffet ham fra skolen. Ja. Ham kender jeg Jeg forstår ikke, hvorfor han overhovedet går til fodbold. Helt utrolig ringe spiller. Personlig vil jeg sige for dårlig til at starte på vores tredjehold. Side 22

Hvad er DSRF til for? Hjemmearbejde. Genbesøg visionen: Hvad er ønskesituationen for jeres målgruppe? Hvad er det for en drøm, I har for jeres målgruppe og sag? Hvorfor eksisterer I? Kan I sende et tweet om, hvad jeres forening/aftenskole eksisterer for? Hvorfor (og hvordan) er I nødvendige I dagens samfund? Har I husket at spørge, hvem I er der for? Side 23

Bruger vi ressourcerne rigtigt i idræts- og fritidslivet? Dem vi ikke kender endnu og som vi rigtig gerne vil lære at kende (Social og sundhed Byrum og grønne områder Fritid, kultur, folkeoplysning, skoler, daginstitutioner Eksempel fra Allerød Kommune, Idan, 2014 Side 24

Idræt og fritid fylder kun lidt i budgettet men meget i vores liv Til overvejelse: Hvordan kan man skabe partnerskaber, synergier og samarbejder på tværs internt i kommunen og med andre aktører. Fritids- og kulturområdet fylder kun lidt Kilde: Danmarks Statistik Side 25

Og en god idræts- og fritidspolitik åbner nye døre Inspiration De fem hovedspor i arbejdet med Hillerøds nye idrætspolitik: Flere i bevægelse Administrativ organisation 2018, Hillerød Kommune Borgmest er? Udvikling af fremtidens faciliteter til idræt og bevægelse Stabs- og fællesniveau Direktion Udvikle og fastholde talenter Inkluderende fællesskaber og foreningsliv Ejendomm e Økonomi Sekretaria t & Personale Kultur og Udvikling Digitaliserin g og IKT-Drift Sammen om sundhed og forebyggelse Andet? Linjeniveau Teknik Job, Social og Sundhed Børn, Skoler og Familier By og Miljø Jobcenter Borger - og Social - servic e Ældre og Sundhed Dagtilbud Skoler Familie r og Sundhed Side 26

Forståelse for livsfaser hjælper med at udvikle din forening 100 Forældrenes rolle? Forening Selvorganiseret Privat 0 7-9 år 10-12 år13-15 år16-19 år20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år 70 år+ Danskernes motions- og sportsvaner 2011 (Idrættens Analyseinstitut) og Instituttet for fremtidsforskning Kan I genkende billedet fra jeres forening Side 27

Hvilke typer appellerer jeres tilbud til? Figur 6: Årsager til at gå på aftenskole (pct.) Kender I typen? i jeres idrætsgren, aftenskole center eller facilitet? 60 % 50 % 51 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 28 25 24 18 15 15 10 9 8 5 4 4 1 Søjlerne viser, hvor stor en andel af respondenter, der har angivet de respektive årsager til, at de går på aftenskole (i pct.). Kursisterne har haft mulighed for at sætte maksimalt tre kryds. n = 1025. Undersøgelse af aftenskoleområdet i Aalborg Kommune (Bjerrum & Thøgersen 2016). Videncenter for Folkeoplysning Fitnesskultur mellem forening og forretning - aktive fitnessudøveres træningsmotiver, tilfredshed og selvvurderede sundhed. Idrættens Analyseinstitut, 2010 Side 28

Hvad holdt jeres tidligere medlemmer borte fra fællesskabet? Den gamle antagelse: Kommunen skaber rammerne, så sørger foreningerne for at udfylde dem, holder ikke helt længere 50 40 30 20 10 0 Interesse 38 21 16 18 19 21 12 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ 50 40 30 20 10 0 Praktiske forhold 22 18 12 10 8 5 3 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Ikke hvis alle skal med? Ikke hvis en ny tids udfordringer skal adresseres, og vi reelt skal tage bestik af udviklingen i idrætsog fritidssektoren 50 40 30 20 10 0 Tidsmangel 43 27 28 18 17 12 2 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ 50 40 30 20 10 0 Kropslig barriere 37 21 15 16 11 8 8 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Danskernes motions- og sportsvaner 2011, Idrættens Analyseinstitut Side 29

Udsatte grupper. Hvem kan? Hvem gider? Hvem har bolden? Idræts- og fritidspolitik Husk nu dem, der ikke kan deltage på lige fod. Dem der ikke kommer af sig selv osv. Hvordan sikrer I, at alle interesser reelt bliver varetaget og understøttet? 1. Idrætsaktører for socialt udsatte (ISU) 2. Idrætslig inklusion (II) 3. Social inklusion gennem idræt (SII) DGI Inklusion Get2sport KFUM s Idrætsforbund DIF i samarbejde Grad af udsathed KFUM s Sociale Arbejde Unge for Ligeværd Kirkens Korshær Dansk Flygtninge hjælp FriSe Broen-Danmark OMBOLD Sport for LIVET IFS FitforKids GAME DFUNK Sport Plads til alle Fritidspuljen Fritidsstipendier Model fra Idrættens Analyseinstituts kortlægning af udsatte grupper i idrætten Side 30

Et landskab der hele tiden ændrer sig mange mulige partnere med interesse i, at det går jer godt Osv. osv. Idrætshøjskole, efterskoler Kirker etc. Medier Handelsstand, detailhandel Prof-klubber Internationale organisationer Branchefællesskaber Sponsorvirksomheder Anti Doping Danmark Boligområder m.m. Idrætssamvirker Kommunen m.v. Faciliteter DGI + landsdelsforeninger DIF + forbund Tyske partnere Sport Event Denmark Leverandører Andre foreninger Idan Folkeopl.udvalg Firmaidrætten Lokale & Anlægsfonden Kommuner og KL Politikere og udvalg Fitnessbranchen Elite og eventorganisationer Uddannelsesinstitutioner Forsknings- og analysemiljøer Projektmagere konsulenter Fonde Privatpersoner Eventmagere Team Danmark Aftenskoler Folkeuniversitetet Fritidsklubber/SFO Skoler Iværksættere Biblioteker Ældre Sagen, patientforeninger Side 31

Har faciliteterne incitamenter og muligheder for at tænke nyt Side 32

Tænk ud af boksen. Hvem er kommunens rockstjerner? inspiration: athliit.com, barbrothers.dk, outdoorconcept.dk, dansketrailløbere, trailbuilders, Calisthenics Unity osv. osv. Side 33

Hvordan kan man måske levere på alle værdier? En model: Jeg værdsætter mulighed for stor fleksibilitet i tilrettelæggelse af min træning Venskaber/social kontakt betyder meget for mig, når jeg dyrker sport/motion Jeg ønsker ikke at være afhængig af faste træningstidspunkter Når træningen ligger på faste tidspunkter, har jeg lettere ved at komme af sted til træning Det er rart, når jeg ikke selv skal tænke på at organisere træning Det betyder ikke noget for mig, om jeg kender dem, jeg dyrker sport/motion sammen med Jeg foretrækker at dyrke sport/motion alene Jeg har valgt en motionsform/-idrætsgren på grund af de sociale kontakter, som jeg får herved 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Developed by Maja Pilgaard, Idan, based on 2011 Danish Sports Participation Survey Side 34

Hvad kan I arbejde med i forhold til forskellige målgrupper? Hvordan ser idrætten ud? Hvem kan være en social hub for idræt? Hvordan kan foreninger/aftenskoler tilpasse sig? Faciliteten som udbyder Åbne træninger/events (Our Parks) Lette fællesskaber (Endomondo, Join In, NBRO) Korte forløb/ligaer etc. Fleksibilitet/tilgængelighed Udvikle aktiviteten for nuværende medlemmer Lad fællesskabet styre og udføre Fokus på lokale behov og målgrupper involvering af medlemmer Innovation i aktiviteter og i ledelsesformer/klubdrift Events Premium tilbud til gode betalere (outdoor, ski etc.) Købeidræt/engangstilbud Rekreative/afstressende tilbud Personlig træning Effektorienteret træning (sundhed, skills, rådgivning) Trygge rammer Kvalifikationer Sundheds/velvære aktiviteter, et venligt skub. Turisme og midlertidighed som en ressource Hvem kan motivere og flytte stakkels fru Jensen? Side 35

Fodboldens Udviklingsnetværk Aarhus. Hvad skal vi? Formål Målgruppe At skabe større forståelse for og bevidsthed om fodboldens mange potentialer for at bidrage til udviklingen af Aarhus samt at styrke den gensidige dialog og samarbejdet mellem DBUJ/fodboldens interessenter og Aarhus Kommune. Fodboldens udviklingsnetværk består af personer, som kan bidrage til at vise fodboldens mange potentialer og skabe nytænkning i fodbolden i Aarhus og derigennem styrke fodboldens rolle i forhold til den politiske og samfundsmæssige dagsorden i Aarhus kommune. Fodboldens Udviklingsnetværk består dels af personer med potentiale for og interesse i at repræsentere aarhusiansk fodbold i DBUJ-systemet og i forhold til Aarhus Kommune, dels af personer, der kan bidrage med nye netværk, nye indfaldsvinkler og nye initiativer, som kan styrke fodboldens rolle i Aarhus Kommune. Side 36

Fodboldens Udviklingsnetværk Aarhus. Hvem er vi? Styregruppe Anne Thorø Nielsen, direktør Studenterhus AARHUS Jens Løkke Møller, afdelingschef BL Danmarks Almene Boliger Eva Tersbøl, proces og change management specialist, Vestas Torben Dreier, skoleleder, FO-Aarhus Andreas Rasch-Christensen, forskningschef, VIA University College Rasmus Johansen, DBU Jylland samfundsudvalg og DBU Jyllands facilitetsgruppe Henrik H. Brandt, selvstændig konsulent i idræts- og fritidssektoren (Idkon.dk) Det bredere netværk Fodboldledere Fodboldentreprenører og ildsjæle Forvaltningsfolk Erhvervsliv Civilsamfund Uddannelse/forskning m.v. Ad hoc grupper? Fodboldfestival? Side 37

Fodboldens Udviklingsnetværk Aarhus. Hvad skal vi? Temaer Studerende/studenterliv Ældre og/eller patienter Bydelsindsatser (både forstået som nye områder/udviklingsarealer og mere ressourcesvage områder) Mere engagerende, sjovere og nytænkt frivillighed/engagement/ledelse/organisering Virksomheder (både aktiviteter, netværk og opbakning fra virksomheder) Nogle udfordringer: Fodbold er den sundeste sportsgren men tager vi pillen? Der er 52.000 studerende på videregående uddannelser i Aarhus Fodboldkortet i Aarhus er ved at blive skævvredet? Vi vil gøre fodbold til en legeplads for dem, der vil. Uden at tage noget fra det, der fungerer Side 38

Mødet er en god anledning til at reflektere og måske gentænke både de overordnede rammer og hverdagens praksis i foreninger, aftenskoler, forvaltninger og faciliteter Hvad var det nu lige, I var der for? Hvordan har omverdenen og de ydre vilkår ændret sig? Hvordan har andre aktører positioneret sig i forhold til jeres område Hvad er det egentlig folk (og jer selv) forventer? Opsamling Hvordan kommer man derhen? Frivillighed Kompetencer Rammer, udnyttelse, drift og indretning Støtteformer Folkeoplysning + noget mere? Nye partnere og samarbejder? Og hvad med dem, som har allermest brug for det, og som måske ikke er en del af jeres fællesskaber i dag? Side 39

Idrættens Konsulenthus Egebæksvej 84 DK-8270 Højbjerg Tlf. +45 29 21 09 72 henrik.brandt@idkon.dk www.idkon.dk Danmarks bedste fritidskommune Ringkøbing-Skjern som Danmarks bedste fritidskommune. Foreningssamvirket. Videbæk Idræts & FritidsCenter, 27. marts 2019 Side 40

Dialog om Danmarks bedste fritidskommune I panelet: Henrik Louring, Direktør DGI Vestjylland Erik Viborg, Formand Kultur- og Fritidsudvalget Lennart Qvist, Formand for Social- og Sundhedsudvalget Ulla Svendsen, Leder af Sundhedscenter Vest Side 41

Foreningssamvirkets årshjul Januar Ultimo Gjæve Vestjyder Februar 1. Udviklingspuljen for foreninger 1. Talentprisen medio Mødepunkter: (før KFU) Planlægning af repræsentantskabsmøde Behandling af udviklingspuljen for foreninger Talentprisen Modtagere af Gjæve vestjyder (uddeles slut februar) Marts 1. Anlægspuljen Repræsentantskabsmøde og dialogmøde med KFU: Behandling af Anlægspuljen April/maj Mødepunkter: Konstituering af Foreningssamvirket Repræsentanter til Ildsjælepuljen Fastsættelse af mødedatoer resten af året Kriterier for Udviklingspuljen for foreninger Budget Kultur og Fritid September 1. Udviklingspuljen for foreninger medio Mødepunkter: Udviklingspuljen for foreninger Oktober November Mødepunkter: Planlægning af repræsentantskabsmødet December 25-09-2018 09:04Side 43