Kultur- og fritidspolitik

Transkript

1 Præsentation Kai Raun, Kultur og Fritidschef Allerød Kommune fra 1986 Kultur, idræt og fritid SSP Formand Fritidssamrådet i Danmark Næstformand Fritid og Samfund

2 Program Kultur- og fritidspolitik er midlet/rammen for området. Mål og intentioner med Lov om støtte til folkeoplysning. Målene og intentionerne i samarbejdet og udviklingen kommune og foreninger. Hvilke mål og intentioner har I? Hvordan sikres brugerindflydelsen på folkeoplysningsområdet og kontakten til brugerne. Er der brug for nye samarbejdsrelationer? Det frivillige engagement er det under pres, ved at uddø eller?. Hvordan sikres det? Nye trends og forventninger nye undervisnings- og tilbudsformer unge og ældre Hvilke tilskudsformer og -modeller kan bruges? Skal de gamle have et servicetjek? Mål for den kommende valgperiode Ændring af Lov om støtte til folkeoplysning

3 Kultur- og fritidspolitik Mange gode hensigtserklæringer Opfølgning, hvornår, hvordan Husk få alle med (aftenskolerne) Hvem er relevante aktører i en kultur- og fritidspolitik (opfølgning)? Hvordan bliver folkeoplysningen primus motor i den kommunale kultur- og fritidspolitik? (opfølgning) Politik uden flere penge (færre penge)

4 Mål og intentioner med Fo- loven Brugerinddragelse FOU eller noget andet? FOU har hørings ret, hvordan får de den? Det handler om brugerindflydelse Indflydelse på kultur- og fritidspolitikken FOU og politisk indflydelse FOU og kontakt til foreningerne FOU s visioner, målsætning og delmål FOU og succeskriterier

5 Mål, intentioner, samarbejder og udvikling Kommune, foreninger, aftenskoler Er der mål og intentioner? Handleplaner Hvordan samarbejder I? Er der udvikling? (afvikling)

6 Folkeoplysningen som primus motor Virksomhedsplan som tydeliggør værdien af det folkeoplysende område Aktør i udformning af politikker Sæt delmål og sørg for målbare mål. Andre tiltag SSP Servicelovens 18 Uorganiserede IT unge og ældre Sundhed, pædofili, unge ledere, etiske regler for foreningen

7 Aktører i en fritidspolitik Alle folkeoplysende foreninger Kulturforeninger De uorganiserede Biblioteksbestyrelser Musikskolen Ungdomsskolen Skoler Andre kommunale områder

8 Sikring af brugeindflydelsen Et FOU eller noget andet Folkeoplysningen skal sætte dagsordenen Vær bevist om hvorfor du er med i arbejdet

9 Kontakt og kommunikation med brugerne Til stadighed udvikle samarbejdet Tag brugerne alvorlig, samarbejd på lige vilkår. Tage dem med på råd. Udfordre brugerne. Vælg dem der er bedst Gensidig hjælp Hvordan sikres kommunikationen?

10 Samarbejdsrelationer Er der behov for nye? F.eks. Sundhed, administration, drift af anlæg OFP (OPP på foreningsområdet) Foreningerne på tværs?

11 Det frivillige engagement Lever det, skal det have hjertemassage, hvordan kan vi fastholde det? Er der forskel på landsdele? Er tiden løbet fra engagementet? Penge (Er tilskudsmodellerne for gode) Værdsætte det/de frivillige Støtte på anden måde

12 Nye udfordringer Økonomien er kommet snigende! Trenden blandt unge. Mødes uforpligtende og når det passer tidsmæssigt Det uorganiserede De unge i aftenskolerne Flere ældre, større forventninger/krav Nødvendigt med partnerskaber forening og kommune Koordinering og brug af faciliteter

13 Tilskudsformer og -modeller Det kræver nytænkning at gøre op med nuværende tilskudsformer Aktivitetstilskud Lokaleanvisning og tilskud Tilskud undervisning OFP Færre penge anden form for støtte

14 Sæt nogle målbare og opnåelige mål for de næste 3 år Målene vil være guld værd og kan bruges som arbejdsredskab for udvalgets arbejde. Hvad er jeres mål og intentioner? Hvordan er jeres brugerindflydelse, kan den forbedres og hvordan? Kan kommunikationen forbedres? Hvad vil/skal FOU de kommende 3 år? Er der behov for nye samarbejdsrelationer? Hvordan vil I sikre brugerindflydelsen? Skal jeres tilskudsmodeller have et servicetjek?

15 Ny folkeoplysningslov Lidt om hvad der måske er i vente

16 Formålsbestemmelser Demokratisk medborgerskab. Uddannelse, dannelse, demokratiforståelse, forpligtet over for andre og fællesskabet.

17 Politik og strategi for den folkeoplysende virksomhed Målsætning for deltagelse Ressourcer og rammer. Økonomisk og fysisk Støtteberettigede og selvorganiserede, her under udviklingspulje Samspil mellem denne politik og øvrige politikker Afgræsninger i forhold til kommercielle udbydere, biblioteker og andre uddannelser Politikker skal omsættes i konkrete strategier og handleplaner.

18 Diverse regler Puljemidler til medarbejderuddannelse. Håndtering af kulturmødet. Videncenter for den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige børne og ungdomsarbejde. Dialogforum som skal styrke samarbejdet mellem folkeoplysende og offentlige aktører. Statslige puljemidler og samarbejder

19 Generelt for tilskud Lukkede hold Fravige krav om deltagerbetaling Konkrete opgaver, eks. sundhed.

20 Udviklingspulje En ny skalregler om udviklingspulje Umiddelbart ingen % Søges af alle også uorganiserede Skal have et folkeoplysende sigte Finansiering og størrelse

21 Tilskud aftenskoler E-læring udvikles Begrænsning i fleksibel tilrettelæggelse afskaffes Realkompetence. Samarbejde med bibliotekerne Kommunale regler. Grundtilskud og særlige tilskud. Samarbejdsaftale om særlige områder Minimum 50% af lønudgifterne. Finansiering (43) Overvejende interesse i at forenkle

22 Aktivitetstilskud Tilskudsreglerne fungere godt Nye regler skal sikre samarbejdsaftaler om løsning af særlige opgaver.

23 Lokaleanvisning Alle offentlig støttet lokaler Aftale med private institutioner om lån af lokaler Bedre lokaler til oplysningsforbundene

24 Lokaletilskud Der er ikke opnået enighed. Tilskud fremgår af fritidspolitik Fastholde 75% til aftenskolerne Aktivitetstimetal (deltagersammensætning) Samme lokaletilskud til alle Tilskud bowlingehaller og idrætshaller selv om andre benytter hallen mod betaling. Rytterstuer Gebyrregler. Betaling for brug af lokaler som dog skal forblive inden for det folkeoplysende område Distriktsforeninger

25 Brugerindflydelse Obligatoriske folkeoplysningsudvalg Formel og reel brugerindflydelse fastlægges i den kommunale strategi og politik på området. Kompetence