UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

Transkript

1 LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

2 OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet og i det frivillige arbejde. Fem aktuelle dilemmaer på folkeoplysningsområdet. Afsluttende perspektiver: Hvad er folkeoplysning?

3 Udviklingstendenser i foreningslivet og i det frivillige arbejde

4 UDVIKLINGEN I FORENINGSLIVET Svag vækst i antallet af foreninger Faldende antal af interesseforeninger (politik, miljø, arbejde mv.) Svagt vækst i antallet af kultur- og fritidsforeninger Mange foreninger oplever medlemsfremgang Størstedelen af foreningerne er godt tilfredse med: muligheden for at tiltrække medlemmer muligheden for at gennemføre ønskede aktiviteter evnen til at skaffe indtægter Uændret tilfredshed over tid Svært men ikke sværere at finde frivillige til bestyrelsen (Kilde: Foreningsundersøgelser på Fyn i Ibsen, Thøgersen & Levinsen 2013)

5 UDVIKLINGEN I FRIVILLIGT ARBEJDE (Henriksen & Fridberg 2014) Stor stabilitet: 38 % af danskerne angiver at udføre frivilligt arbejde i 2004 og 2012 Forskydninger mellem samfundsområder er minimal Relativt stabilt gennemsnitligt tidsforbrug/måned (17 timer i 2004, 16 i 2012). Dog interessante underliggende dynamikker (fx ift. alder, uddannelse og medlemskab) Foreningslivet stadig det dominerende regi for frivilligt arbejde

6 Fem aktuelle dilemmaer

7 FEM AKTUELLE DILEMMAER PÅ OMRÅDET 1. Værdier kontra aktiviteter 2. Instrumentel værdi kontra egenværdi 3. Standardisering kontra pluralisme 4. Folkeoplysning kontra forretning 5. Fleksibilitet kontra fællesskab

8 1. VÆRDIER KONTRA AKTIVITETER Faldende værdimæssig orientering i foreningslivet Tabel 1: Andel foreninger uden tilknytning til særlige værdier Kultur- og fritidsforeninger % 57 % % 59 % (Kilde: Foreningsundersøgelser på Fyn, 2004, 2010) Idrætsforeninger

9 BEGRÆNSET TILSLUTNING TIL FOLKEOPLYSENDE VÆRDIER Tabel 2: Andel foreninger, der angiver at bygge på folkelig oplysning Kultur- og fritidsforeninger % 10 % % 7 % Idrætsforeninger (Kilde: Foreningsundersøgelser på Fyn, 2004, 2010)

10 STORT AKTIVITETETSFOKUS Stort fokus på aktiviteter og mindre fokus på lokalsamfundet Cirka ¾ af kultur- og fritidsforeningerne og idrætsforeningerne vægter aktiviteterne over lokalsamfundet. Kultur- og fritidsforeninger Idrætsforeninger Dog store forskelle på tværs af kommuner, når det gælder foreningernes syn på egen rolle i lokalsamfundet (Kilde: Foreningsundersøgelser på Fyn, 2004, 2010 & Thøgersen 2015)

11 2. INSTRUMENTEL VÆRDI KONTRA EGENVÆRDI Store forventninger til den frivillige sektors rolle på en række samfundsområder: Sundhed, integration, socialområdet mv. Når den frivillige verden og det offentlige samarbejder og udfordrer hinanden, kan vi forny og udvikle såvel demokratiet som nye løsninger til velfærdssamfundet (Frivillighedscharteret 2013) Også i kommunerne er forventningerne store: Partnerskaber mellem kommuner og frivillige organisationer Frivilligt arbejde i kommunale institutioner

12 HOLDNINGER TIL INDDRAGELSE I OPGAVELØSNING % 35 Kommunalpolitikere Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver Kilde: Kommunalpolitiker-undersøgelse 2009 Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver

13 50 % HOLDNINGER TIL INDDRAGELSE I OPGAVELØSNING Foreninger Politikere Det er naturligt at Kilde: Kommunalpolitiker-undersøgelse 2009, og Foreningsundersøgelsen foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver

14 FORSKELLIGE LOGIKKER I SPIL FRIVILLIG SEKTOR OFFENTLIG SEKTOR Fleksibilitet Lyst Fritid og frivillighed Uformelle arbejdsgange Fokus på aktiviteter Hurtige beslutninger Fællesskab og gensidighed Bureaukrati Arbejdstid Formalisering Pligt Regler Fokus på resultater Hierarki Dokumentation

15 3. STANDARDISERING KONTRA PLURALISME Flere undersøgelser tyder på, at der over tid er sket en større grad af standardisering i relationen mellem kommunerne og foreningerne. (Thøgersen 2012, Ibsen, Thøgersen & Levinsen 2013) Skemaer, kasser og bokse: Vi synes, at man burde skele lidt mere til, hvilken sæson man er i, og om græsset er i vækst, frem for at skemalægge tingene og sige, at det bliver slået græs hver mandag. (Interview, foreningsleder) Både politikere og foreninger: Vanskeligere at tage hensyn til foreningernes forskellige behov.

16 ER STANDARDISERINGEN EN STYRKE? Større lighed og transparens ELLER ER DET ET PROBLEM? Mindre pluralisme

17 4. FOLKEOPLYSNING KONTRA FORRETNING Folkeoplysende organisationer opererer i stigende grad på et marked: De strategiske og ledelsesmæssige udfordringer ligger derfor i at udvikle en kulturel virksomhed, som skal fungere på et forretningsmæssigt grundlag, og som kan agere og profilere sig i et marked, der er præget af øget konkurrence fra andre udbydere samt faldende tilskud fra offentlige myndigheder. (Uddrag fra jobannonce - oplysningsforbund) Er der en modsætning mellem folkeoplysning og forretning, eller kan de to ting fint supplere hinanden?

18 HANDLER DET MERE OM EFFEKTIVITET END OM DEMOKRATI? Foreningernes holdninger til demokrati og effektivitet Demokratiske procedurer bør vige, såfremt de gør organisationsarbejdet mindre effektivt Tilslutter sig et standpunkt mellem de to yderpunkter Demokratiske procedurer bør følges, selvom det kan gøre organisationsarbejdet mindre effektivt Idrætsforeninger Kultur- og fritidsforeninger

19 KUNDER ELLER ENGAGEREDE MEDLEMMER Deltagelse i det formelle foreningsdemokrati 1/5 deltager i generalforsamlingen Knap 1/5 deltager i andre typer af møder mindst en gang månedligt Deltagelse i sociale aktiviteter Sociale arrangementer: 65 % aldrig Snak og samvær: 54 % aldrig (Kilde: Ibsen, Østerlund & Quist 2015)

20 KUNDER ELLER ENGAGEREDE MEDLEMMER Selvvurderet udbytte: Har fået nye venner: 44 % (i nogen/i høj grad) Er blevet en del af et fællesskab: 54 % (i nogen/i høj grad) Engagement i organisationens aktiviteter Har indflydelse på planlægning af aktiviteter Har indflydelse på afvikling af aktivitet eller kursus Tager medansvar for hold eller aktivitet Andel i høj eller i nogen grad 24 % 41 % 60 % (Kilde: Ibsen, Østerlund & Quist 2015)

21 5. FLEKSIBILITET KONTRA FÆLLESSKAB Det forpligtende fællesskab er et kernepunkt i folkeoplysningsloven: Folkeoplysning handler om, at alle aktive demokratiske borgere og medborgere har mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber (Den nationale vision for folkeoplysningen) Samtidig efterspørgsel efter fleksible tilbud Spørgsmålet er derfor, om der er en modsætning mellem fleksibilitet og fællesskab?

22 INGEN MODSÆTNING HOS DELTAGERNE: BÅDE FLEKSIBILITET OG FÆLLESSKAB VÆGTES HØJT Jeg værdsætter mulighed for stor fleksibilitet i tilrettelæggelse af min træning Venskaber/social kontakt betyder meget for mig, når jeg dyrker sport/motion Jeg ønsker ikke at være afhængig af faste træningstidspunkter Når træningen ligger på faste tidspunkter, har jeg lettere ved at komme af sted til træning Det er rart, når jeg ikke selv skal tænke på at organisere træning Det betyder ikke noget for mig, om jeg kender dem, jeg dyrker sport/motion sammen med Helt uenig Helt enig Jeg foretrækker at dyrke sport/motion alene Jeg har valgt en motionsform/-idrætsgren på grund af de sociale kontakter, som jeg får herved Kilde: Maja Pilgaard, Baseret på danskernes motions- og sportsvaner 2011

23 LIVSFASER BETYDER MEGET Social Flexible % years Kilde: Maja Pilgaard, Baseret på danskernes motions- og sportsvaner 2011

24 MEN DER ER UDBYDERE TIL ALLE ALDERSGRUPPER 50 % Aftenskoler Yogastudier Fitnesscentre 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % år år år år år år 70 år+ Kilde: Bjerrum & Pilgaard, 2014

25 Afsluttende perspektiver

26 OPSAMLENDE OM UDVIKLINGSTENDENSER PÅ OMRÅDET Stor stabilitet i foreningslivet og det frivillige engagement Faldende værdimæssig orientering Øget instrumentelt fokus Øget standardisering Ingen automatisk sammenhæng mellem medlemskab og engagement Samtidig efterspørgsel efter fleksibilitet og fællesskab

27 SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION: Hvor stort et engagement kan man stræbe efter? Ønske om bredde eller dybde i deltagelsen? Hvordan kan man opfylde efterspørgslen efter fleksibilitet og fællesskab på en gang? Er der behov for en revitalisering af det værdimæssige perspektiv?

28 HVAD ER FOLKEOPLYSNING? En lov? Hvem skal have støtte? Et bestemt værdisæt, eller en særlig måde at være sammen på? Nogle bestemte aktiviteter? Hvad er et forpligtende fællesskab? En bestemt organiseringsform? Mangfoldigheden af aktiviteter? Mange grænseflader: Kulturelle foreninger, sociale foreninger, uorganiserede grupper, kommercielle tilbud.

29 Ville folkeoplysningens lovmæssige grænser mon se anderledes ud, hvis de blev defineret i dag?

30 Tak for jeres opmærksomhed LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016 Analytiker Malene Thøgersen Malene.thogersen@vifo.dk