Stiftelsen Sorø Akademi ved Skovfoged John E. Thestrup

Relaterede dokumenter
Henrik Læssøe Hansen (Toftegaard Juletræer)

Torben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014

Lars Vittrup-Pedersen

Gl. Wiffertsholm Gods Ved Flemming Lindegaard

Kim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015

Juletræerne dyrkes intensivt og man bruger alle de nødvendige værktøjer i værktøjskassen.

Markvandring Gisselfeld Kloster ved Jan H. Olsen

Svenstrup Gods ved Skovfoged Claus Løvendahl

Udover Birthe og Jørn er der fast tre medarbejdere. Øvrig arbejdskraft indlejes efter behov.

Markvandring hos Jens Krogh Andersen og Birgitte Krogh Esbersen

Markvandring hos Plantningsselskabet Sønderjylland

Dønnerup Gods. Markvandring tirsdag den 22. maj

Maglesø Plantage Ebbe Bach

I 1997 og 2003 plantedes 3 ha meristemformerede masurbirk til møbelfabrikation ca. år 2040.

Ved siden af egen produktion ydes der også i beskedent omfang dyrkningshjælp til andre producenter.

Markvandring hos Åse og Jørgen Rasmussen Badstuen, Ølund

Markvandring Vemmetofte Kloster ved Jan K. Ebbensgaard

DYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade.

Lindenborg Skovselskab A/S

Markvandring hos Søren Boysen Nørreballegård Vojens

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen

Korte Meddelelser. Markvandringer 2011 heldagsarrangement

Nye danske frøplantager til juletræer

Markvandring tirsdag den 24. maj 2016

Brancheindsats mod Neonectria

Nyheder: Gødningsanbefalinger kvælstof

Markvandring og maskindemonstration

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund

Danske Juletræer. 1. Kaukasus er hovedkilden til nordmannsgranfrøet og vil være det en rum tid endnu.

Markvandring Juletræer Frøsigvej 14. maj 2019

Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis

Tema: Hvordan produceres det slanke kvalitets juletræ

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Markvandring Juletræer - Dyrk dine juletræer det betaler sig! Onsdag d. 10. maj 2017

Neonectria værn. Projektets formål

Røde nåle i nordmannsgran - projektideer

Nordmannsgran og Nobilis. Danske herkomster Status for forædling og frøforsyning af Bjerne Ditlevsen, Skov- og Naturstyrelsen

Foreløbige erfaringer med Green Christmas dyrkningskonceptet AARHUS UNIVERSITET

Produktionsøkonomi i nobilis med forskellig omdriftslængde. Keld Velling & Claus Jerram Christensen

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Risikovurdering for bare skuldre (RISK) Bare skuldre på retur i Er der en forklaring? Lars Bo Pedersen Danske Juletræer

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER

Growth from Knowledge

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby

Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling

Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter

Markedsforhold for juletræsdyrkningen

Nyt om provenienser i nordmannsgran

Poppel dyrkning og tilvækst

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson

Året der næsten er gået... Her ved indgangen til sommeren

Anlæg af træartsforsøg f. 73. Vallø Stifts Skovbrug. Taagerød skov afd Bang, C.

Growth from Knowledge

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Arrangør: PI-Slagelse. Antvorskovløbet. Orienteringsløb. Tirsdag den 2. oktober. Dansk Politiidrætsforbund

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Københavns Universitet. Fra laboratorium til produktion Find, Jens Iver. Published in: Nåledrys. Publication date: 2014

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Banedanmarks indsats for reduktion af kemi Præsenteret for ATV Grundvand af Helle Bøhl-Møller d. 14. september 2011.

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene?

ÅRSBUDGET for Sorø Sogns Menighedsråd. i Ringsted-Sorø Provsti. i Sorø Kommune. Myndighedskode CVR-nr

Løb: 2 Herre Senior K1 500m 2. heat 09:35. Løb: 3 Herre U18 K1 500m 1. heat 09:40. Løb: 4 Herre U18 K1 500m 2. heat 09:45

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU

Tilbuds- og afregningsgrundlag TAG

JULETRÆSPRODUCENTER. & salg til eksport og hjemmesalg i Julestuen Topkær Bente Hedevang Anders Bjerregaard

Hilsen fra forstanderen

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Projekt: : den Juletræskvalitet i nordmannsgran effekt og samspil af genetik og klima for vækst og kvalitet

Klimatilpasset skov. Naturmødet 2018, Hirtshals. 25. maj kl Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen

DET ØKONOMISKE POTENTIALE VED PRÆCISIONSLANDBRUG.

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?

Ordinær generalforsamling 2013

På vej mod verdensmesterskabet. Vi vil slå verdensrekorden i hvedeudbytte i 2018

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov

Hyppige og svage hugstindgreb

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

Plantekongres. Indlæg af Steffen Halmø

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg. PU møde 19. april Kl Mødested: Den gl. Skole i Benløse. 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt.

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Transkript:

Stiftelsen Sorø Akademi ved Skovfoged John E. Thestrup Markvandring mandag den 26. maj 2014

Stiftelsen Sorø Akademi Stiftelsen er en privat erhvervsdrivende fond, hvis hovedformål er at drive Sorø Akademis Skole samt at varetage Stiftelsens forpligtelser som ejer af Sorø Klosterkirke og de dertil hørende to kirkegårde. Klosteret blev tidligst omtalt som en ø hvor Ærkebiskop Absalons far, Asser Rig, grundlagde et kloster. I 1161 hentede Absalon cisterciensere fra Esrum, hvorefter klosteret i Sorø oplevede en lang og blomstrende periode. Stiftelsen har derved sit oprindelige udspring i Danmarks og Nordens rigeste klostergods. I 1623 oprettede Christian IV et ridderakademi på stedet, som bestod til 1665. I 1747 blev akademiet genoprettet af Frederik V og atter nedlagt 1798. I 1826 blev det atter genoprettet af Frederik IV og bestod som kongelig institution til 1849, hvor det overgik til privat eje. Klosterkirken overlevede en alvorlig brand på Sorø akademi i 1813 og står i dag som den tredjelængste middelalderkirke i Danmark (et af de første bygningsværker i tegl). Kirken var oprindelig nordfløj i klosterkomplekset, der nu er forsvundet. Frederik den Sjette genoprettede skolen og supplerede med et "akademi", der dog blev nedlagt i 1849. Skolen fortsatte som kostskole. Sorø Akademis Skole var drengeskole frem til begyndelsen af forrige århundrede. I dag er kostafdelingen både for piger og drenge - totalt ca. 140 elever. Dag-elever har også adgang til skolen, der i alt har 460 elever på gymnasieniveau. Det er landets eneste statsskole. Økonomisk er Stiftelsen pålagt store byrder op gennem historien. F.eks. er store dele af Universitetet i Kristiania (Oslo) opført for penge fra Stiftelsen. Der er gennemført frasalg af gods f.eks. ved lovdekret i midten af det nittende århundrede. Pengene er af staten overført til andre formål, og Stiftelsens erhvervsgrundlag løbende reduceret. Indtil 1958 kunne det gamle klostergods betale alle skolens driftsudgifter, men på dette tidspunkt begyndte udgifterne til almindelig skolepligt og drift af Akademiet at overstige Stiftelsens muligheder, hvorefter det aftaltes, at Sorø Akademis Skole driftsmæssigt tilhørte staten. Stiftelsen ejer bygninger og fysiske anlæg på Akademigrunden. Stiftelsen Sorø Akademi ledes i dag af en bestyrelse på fem personer med formand, Kammerherre, godsejer Nicolaj de Neergaard i spidsen. Ansvaret for den daglige ledelse er adm. direktør Jens Kristian Poulsen. John E. Thestrup er souschef og skovfoged for SSA Skovpart 3. Joh John E

Driften Skovbruget er Stiftelsens væsentligste erhvervsgren med ca. 18 fuldtidsansatte. Det samlede areal dækker udgør ca. 4.300 ha, mens det bevoksede areal udgør ca. 3.400 ha. Sorø skovene er kendt for sine gode vækstbetingelser for bøg og frembringelse af kvalitetsløvtræ, men stiftelsen producerer også pyntegrønt/juletræer på ca. 190 ha., fordelt med 120 ha på juletræer og 70 ha på klippegrøntarter (vedproduktion). Overordnet driftsformål Målsætningen for den årlige produktion af klippegrønt er 50-100 tons klippegrønt mest til selvklip. Målsætningen for produktionen af juletræer er 75.000 stk./år. De fleste træer går til eksport. Dyrkning Planteafstanden er generelt 1,20 m mellem rækker og 1,1 mellem planterne, men nu tilstræbes der GPS efterårsplantning på 1,1 m. Der gødskes generelt ikke de første fire år efter plantning. I salgsklare bevoksninger gødskes med op til 200 kg N/ha udelukkende som grundgødskning om foråret. Delt gødskning hvor en større andel udbringes som farvegødskning har ikke givet bedre farve. Jordbund og topografi Det er overvejende moræne lerjorde fra sidste istid, men distriktet har også juletræer på mere sandede jordtyper.

Mødested. Demonstration af planter, maskiner og tilbehør: Jutek, Skærbæk Maskinforretning, Sønderup Maskinhandel, Team Service, HD 2412, HedeDanmarks Planteskole, Majlands Planteskole, Peter Schjøtt s Planteskole, Johansens Planteskole, Egedal Maskinfabrik, CompacTree, One2Trees, Binadan og Dansk Skovkontor. Steen Aarup fra Yara Danmark fortæller om gødningsstrategi og produkter i relation til juletræsgødskning. Frokost: Let grill-traktement 1) Store træer i salgsklar bevoksning, gødskning, lus, mider og resistens og vækstregulering. John E. Thestrup, Hans Peter Ravn (IGN), Jan Jürgensen (DJ) og Lars Bo Pedersen (DJ). Afd: 872 Anlægsår: 2006 Generation: 3. generation med juletræer Proveniens: Ambrolauri Tlugi Renholdelse: Afskærmet Glyphosat og MCPA Gødskning: 200 kg N, NPK 21-3-10

Gødningseksempler fra DJ På sandjord, intermedier jord og lerjord afvikles kulturen på henholdsvis 10 år, 9 år og 7 år. Hugstmodellen på sandjord er som følger: 10 % i år 7, 30 % i år 8, 40 % i år 9 og de resterende 20 % i år 10. Hugstmodellen på de intermediære jord er som følger: 30 % i år 7, 50 % i år 8 og de resterende 20 i år 9. På lerjorden tages 25 % i år 6, mens de restende 80 % tages i år 7. Kg kvælstof per hektar per år År/jordbund Sand Intermedier Ler 1 0 0 0 2 22 5 5 3 25 23 22 4 35 50 56 5 77 63 70 6 112 106 125 7 160 172 215 8 240 284 9 207 94 2) Kulturforberedelse og status på Neonectria. John E. Thestrup, Jan Jürgensen og Lars Bo Pedersen. Afd: 875 Anlægsår 2010 (forår) Generation: 2. generation Planteafstand 1,2 * 1,1 m Proveniens: Ambrolauri Renholdelse Afskærmet Glyphosat og MCPA Gødskning Gødning i år 5 3) Oldenborreangreb, bekæmpelse og massiv efterbedring. John E. Thestrup og Hans Peter Ravn. Afd: 853 Generation: 3. generation Anlægsår: 2010 Efterbedring: 2012 Proveniens: Ambrolauri Renholdelse: Glyphosat, 21. april 1,5 l. Gødskning: Gødskning i år 5

4) Nyplantning, tidspunkt (sen) og ukrudtsbekæmpelse. John E. Thestrup og Jan Jürgensen. Afd: 858 Anlægsår: 2014 Proveniens: Tversted og Silkeborg Nordskov Renholdelse: Glyphosat før plantning Gødskning: Punktgødskning med NPK 21-3-10 Nyplantning 29. april 2014.

Danske Juletræer i samarbejde med John E. Thestrup