Landsråd 13
Velkomst Dagsorden Landsråd 13 Kære landsrådsdeltagere To spændende valgkampe står foran os. Vi har sammen et stort ansvar for at skabe den styrke, der sikrer Det Konservative Folkeparti fremgang og indflydelse ved både kommunal- og regionsvalget i efteråret og valget til Europaparlamentet næste år. Det er to store udfordringer. Landsrådet i Tivoli Kongrescenter i København bliver stedet, hvor vi vælger vores kandidater og vedtager det politiske grundlag for valgkampen frem mod Europaparlamentet. Det er samtidig stedet, hvor vi lægger en fast kurs frem mod kommunalvalget. Der er stadig et stykke tid til valgplakaterne hænger i bybilledet, men mange steder i landet føres der allerede en målrettet kampagne. Det Konservative Folkepartis kandidater er godt forberedte til den afsluttende kamp om pladserne, og jeg er sikker på, at vi vil blive belønnet på valgdagen for det store og dygtige arbejde, som vores politikere har udført i kommuner og regioner samt Europarlamentet. 01 02 03 04 0 Dagsorden Valg af dirigenter Valg af partiformand Valg af to næstformænd Valg af kandidater til Europa-Parlamentsvalget 14 Politisk drøftelse (herunder indkomne forslag) Nu skal vi sammen vise omgivelserne, at Det Konservative Folkeparti har viljen til at føre en stærk og synlig borgerlig politik på alle politiske niveauer i Danmark. Jeg ser frem til at se jer i København 28.-29. september 13. De bedste hilsener Lars Barfoed 2 3
Program Guide Program Guide til Landsrådet Lørdag den 28. september Kl..00 Kl.. Kl. 11.00 Kl. 11. Kl. 12. Kl. 13. Kl. 17.00 Kl. 19.00 Kl. 19. Kl. 01.00 Foyeren åbner Landrådssalen åbner Introduktion for førstegangsdeltagere til Landsrådet v/helge Adam Møller i foyeren Landsrådet åbnes Partiformand Lars Barfoed taler Frokost Landsrådet genoptages Landsrådet suspenderes Happy Hours i Tivoli Bar & Lounge på 2. sal Landsrådsfest Velkomstdrink i foyeren Landsrådsfest dørene åbner til festsalen Landsrådsfesten slutter Søndag den 29. september Kl. 09.00 Kl. 09. Kl..00 Kl. 11.00 Kl. 12. Kl. 13. Foyeren åbner Landsrådssalen åbner Landsrådet genoptages Opstilling af EP-kandidater Indstillingerne sættes til afstemning. Landsrådet forventes afsluttet Bemærk: Ovenstående tider er vejledende og med forbehold for ændringer For første gang skal vi være i det topmoderne Tivoli Congress Center, som ligger på Kalvebod Brygge i hjertet af København. Stedet er kendt for sin gode mad, flotte lokaler, dygtige personale og mange forskellige overnatningsmuligheder lige rundt om hjørnet. I dette hæfte fortæller vi, hvad der venter dig omkring personvalg, indstillinger, festen, praktik osv. Adressen Tivoli Congress Center Arni Magnussons Gade 2 77 København Parkering Tivoli Hotel & Congress Center har et videoovervåget parkeringshus til centrets gæster. Parkeringshuset er placeret under konferencecentret, og der er direkte adgang til konferencesalen gennem kælderen. Du køber en billet i receptionen hos Tivoli Hotel og Konference inden du forlader centret. Prisen er en særpris for landsrådets deltagere på 0 kr. pr. døgn (i stedet for 140 kr.). OBS: Hvis du parkerer på grusparkeringen uden for centret, betaler du normal høj parkeringstakst, da disse områder ikke tilhører kongrescentret. Transport Fra hovedbanegården Stå af på Københavns Hovedbanegård, hvorfra du kan gå til hotellet på ca. minutter, tage bus 11A til hotellet (det tager ca. min.) eller tage et S-tog til Dybbelsbro st. og gå til hotellet derfra. Billetten fra lufthavnen til Københavns Hovedbanegård gælder også i bussen og S-toget. Når du kommer ud fra Hovedbanegården og kigger mod Tivoli på den modsatte side af gaden, skal du gå mod højre ad Bernstorffsgade og følge vejen ca. 800 meter indtil du når Carsten Niebuhrs Gade på højre hånd. Her drejer du ind og vil forenden have Tivoli Hotel & Congress Center på din venstre hånd på Arni Magnussons Gade. Med S-toget Fra Hovedbanegårdens spor 11 og 12, samt fra Nørreport og Østerport går der en række S-tog med stop på Dybbølsbro Station. Herfra tager det minutter at gå til hotellet. Fra lufthavnen Fra Københavns lufthavn er det muligt at tage toget direkte fra terminal 3, spor 2 mod København. En taxa fra lufthaven koster ca. DKK 280,-. Dit landsrådsmateriale Dette er dit landsrådshæfte. Sammen med det har du modtaget dit landsrådsmateriale: Navneskilt, adgangskort og billetter til aftenfest (hvis du har bestilt). Hvis du er delegeret får dine stemmesedler udleveret i Foyeren ved ankomsten. Husk at bære et SYNLIGT navneskilt under hele landsrådet, da du ellers kan blive bortvist. Du skal medbringe talonen udlevering af stemmesedler for at få udleveret dit landsrådsmateriale. Garderobe Når du ankommer og har fået udleveret dit stemmemateriale, er der mulighed for at hænge overtøj osv. i garderoben i kælderen. Garderoben er ubemandet og er på eget ansvar. Landsrådssalen Der er seating i landsrådssalen baseret på storkredse. Der er ingen fare for, at man ikke kan se eller høre, hvad der foregår på scenen, da vi har ophængt videoskærme i salen. Der vil være tydelig skiltning i salen, og ellers står partiets personale til rådighed for at anvise en plads. Fra kl.. er der adgang til landrådssalen. Indstillinger Der er i år indkommet indstillinger til behandling på landsrådet. Disse findes i dette landsrådshæfte. Selve afstemningerne forventes gennemført i løbet af søndagen. EU-udtalelse Landsrådet skal i år træffe beslutning om partiets EU-udtalelse forud for EP-valget næste år. Denne findes i dette landsrådshæfte. Kandidatliste til EP-valg Landsrådet skal ligeledes i år træffe beslutning om kandidatlisten til EP-valget. En kort præsentation af de skarpe kandidater er optrykt i dette hæfte. 4
Frokost Fest Landsrådsfrokosten Landsrådsfesten Vi glæder os til at byde jer velkommen til en stor festaften lørdag aften. Happy Hours i Tivoli Bar & Lounge Kl. 17.00: Som optakt til festen sørger vi for happy hours i den elegante Tivoli Bar & Lounge på 2. sal i kongrescentret. Det er her, du møder gode venner fra hele landet og uformelt evaluerer landsrådets første dag. Alle kan deltage. Den store Landsrådsfest Kl. 19.00 serveres velkomstdrinken i foyeren, og kl. 19. åbnes dørene til landsrådsfesten. Her venter en dejlig festaften med en tre retters middag, underholdning, taler og stort danseband. Underholdningen Vi har i år lagt os i selen for at give jer et brag af en landsrådsfest. Derfor vil landsrådsfesten byde på musik, underholdning og festtaler. Musikken Hele fire musikere leverer den behagelige musik til middagen. Kvartetten er sammensat af topprofessionelle musikere og sangere, som til dagligt spiller med alle de store danske kunstnere og bands. Til dansen kommer vores husorkester, det store danseband Ben9Boss, på scenen. Bandet er for tiden TV-aktuelle hver Den traditionelle landsrådsfrokost er tilbage og serveres kl. 12. i området uden for landsrådssalen. Frokosten er i år en lækker buffet. Inkluderet i frokosten er 1 øl/vand. Øvrige drikkevarer er på egen regning. Du skal på forhånd have betalt deltagergebyret på 0 kr. for at kunne deltage i frokosten. Menuen: Kolde retter Marineret sild - hjemmelavet karrysalat Kold kogt skinke med italiensk salat Hønsesalat med karse og selleri Røget laks med grønne asparges Aftenens program Velkomst Partisekretær Martin Dahl Forret Stegt laksemedaillon barderet med pancetta, syltede porre og ruccolacreme. Festtaler Hovedret Kalveculotte stegt med hvidløg og timian. Hertil kraftig glace og stegt kartoffel, samt gulerødder, savoykål og jordskokker. Lune retter Helstegt skovgrisfilet med rødkål Tarteletter høns i asparges Hjemmestegte frikadeller med agurkesalat Grovhakket lun leverpostej med bacon og champignon Dessert Skæreost - Brie - Kvædemarmelade - Druer Citron fromage med crunch Mini kransekage Underholdningsindslag Dessert Den berømte Tivolikage. Inkluderet i prisen for landsrådsmiddagen er et glas hvidvin til forretten samt velkomstdrinken. Der kan naturligvis købes vin, øl og vand i de opstillede valgbarer. uge på TV2 og TV2 Charlie. Bandet er kendt for at spille deres musik live med så meget spilleglæde og musikalsk overskud, at det kan mærkes helt ned i fødderne. Billetter til landsrådsfesten Tilmeldingen til landsrådsfesten er slut, men eventuelt billetter i overskud sælges i check-in-skranken lørdag formiddag. 6 7
Oversigtskort Sang Oversigtskort I Danmark er jeg født Tekst H. C. Andersen, 180 Melodi Henrik Rung, 180 Scenen I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går. Du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når. Du danske, friske strand, hvor oldtids kæmpegrave stå mellem æblegård og humlehave. Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! Frokostområde Bar Landsrådssalen Bar Frokostområde Frokost gæster og presse Presserum Hvor reder sommeren vel blomstersengen mer rigt end her, ned til den åbne strand? Hvor står fuld månen over kløverengen så dejligt som i bøgens fædreland? Du danske, friske strand, hvor Danebrogen vajer, - Gud gav os den, - Gud giv den bedste sejer! Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! Check-in Indgang Engang du herre var i hele Norden, bød over England, - nu du kaldes svag, et lille land, og dog så vidt om jorden end høres danskens sang og mejselslag. Du danske, friske strand, plovjernet guldhorn finder, Gud giv dig fremtid. som han gav dig minder! Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme, hvor jeg har rod, hvorfra min verden går, hvor sproget er min moders bløde stemme og som en sød musik mit hjerte når. Du danske, friske strand med vilde svaners rede, I grønne ø r, mit hjertes hjem hernede! Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! 8 9
Til dig der vil holde tale EU-program Til dig der vil holde tale Et stærkt Danmark i et fælles Europa Det Konservative Folkepartis EU-program 13 indstillet af hovedbestyrelsen Undgå at bruge en del af taletiden på almindelige betragtninger, som er hovedparten af forsamlingen bekendt i forvejen. Undgå at gentage, hvad andre har sagt i forvejen. Herved er der også bedre tid til at yde det personlige bidrag ved at tilføje noget nyt til debatten. Samtidig med at den foregående taler får ordet, vil dirigenterne normalt advisere om, hvem der taler efterfølgende. Det sker for at talerne kan holde sig parat i nærheden af talerstolen, så pauser i forhandlingerne undgås. Taletiden er max. 2 minutter Tilpas indlægget herefter. Hvis man kan nøjes med mindre end den tilmålte taletid, vil det blive hilst med tilfredshed både af forsamlingen og af de efterfølgende talere. Hvis taletiden er ved at udløbe, blinker en lampe, så der er tid til at afrunde indlægget. Afvent ikke den næste lampe, da der i så fald er risiko for afbrydelse. Før du går på talerstolen 1 Hold dig til emnet Landsrådets dirigenter vil uden foregående varsel kunne afbryde et indlæg, som går udenfor det emne, der er til debat. 2 Vælg et dagsordenpunkt Når du indtegner dig på talerlisten, skal du huske at angive til hvilket punkt på dagsordenen, du ønsker ordet. 3 Er du for eller imod forslaget? For at sikre en så levende og varieret debat som muligt, vil dirigenterne så vidt muligt styre rækkefølgen af indlæg for og imod indstillinger m.v. Derfor er det praktisk, om du på forhånd har angivet, om du er for eller imod forslaget. 4 Brug taletiden fornuftigt Du skal ikke regne med at kunne komme til orde flere gange indenfor det samme emne. Husk derfor at strukturere dit indlæg, så du får alle pointerne med. Sådan foregår afstemninger Dirigenterne bestemmer, om der skal være skriftlig afstemning. De er ligeledes bemyndiget til at bestemme afstemningstemaet, samt rækkefølgen på afstemningerne, hvis der foreligger flere forslag. I Det Konservative Folkeparti ser vi ingen modsætning mellem det at være national sindet dansker og det at deltage i det europæiske samarbejde. Det er tværtimod i klar dansk interesse at arbejde for maksimal indflydelse i EU og sikre de bedst mulige vilkår og rammebetingelser for danske borgere og dansk erhvervsliv. Danmark er på linje med andre mindre lande afhængig af, hvordan det går i verden omkring os, og et velfungerende og samarbejdende EU er en forudsætning for, at vi kan skabe vækst, job, sikkerhed og velstand i Europa og Danmark. Det europæiske projekt blev oprindeligt sat i gang for at sikre freden i Europa efter 2. Verdenskrig. For f.eks. unge, som aldrig har oplevet den kolde krig, og slet ikke 2. Verdenskrig, kan den oprindelige intention med det europæiske fællesskab måske opleves som fjern og uvedkommende. Dette ændrer dog ikke ved, at det europæiske samarbejdes største succes hidtil har været at fungere som et fredens projekt. En succes vi kan være stolte af. Siden etableringen har EU vokset sig stort både i dybden og bredden, med mange nye politikområder og mange nye medlemslande, og der har skullet mange traktatændringer til for at sikre juridisk grundlag for samarbejdet, som vi kender det i dag. For Det Konservative Folkeparti har det i denne proces været afgørende, at vi på en og samme tid har værnet om vores nationale suverænitet og samtidig har grebet de chancer og muligheder, som EU har budt og fremover vil byde på. Europa og Europas problemer står ikke stille, det gør Det Konservative Folkepartis holdning til Europa heller ikke. Europa-Parlamentet har i dag reel lovgivningsmagt, og i Det Konservative Folkeparti vil vi fortsat bruge vores mandater til at skabe reelle politiske resultater. I valgperioden 09-14 har vi haft afgørende indflydelse på blandt andet lovgivning om energieffektivitet, finansiel regulering, der sikrede en fremtid for det danske realkreditsystem og regler, der hjælper små og mellemstore virksomheder med at vokse sig større. Grundlæggende er den konservative tilgang til EU, at øget europæisk integration ikke er et mål i sig selv. Derfor skal vi sætte grænser for EU-politikken, og det europæiske samarbejde skal kun blive dybere, hvis det giver mening på udvalgte områder. Det Konservative Folkeparti er stærk tilhænger af nærhedsprincippet, som siger, at beslutningerne skal tages så tæt på borgerne som muligt. Derfor er der en lang række områder, hvor vi som udgangspunkt mener, at medlemsstaterne i EU bør fastholde deres nationale, regionale eller lokale beslutningskompetencer, 11
EU-program EU-program fx når det gælder kultur, folkeskolen, sundhedsområdet, socialog arbejdsmarkedspolitikken samt skattepolitik. 1. EU skal sikre vækst og arbejdspladser Det indre marked skal fortsat styrkes Mere end en halv million danske job afhænger direkte af, at vi frit kan sælge vores varer i EU s indre marked. Dette understreger, at netop det indre marked er den største succes i EU-samarbejdet. Det Konservative Folkeparti vil arbejde for at revitalisere og liberalisere det indre marked ved at fjerne handelshindringer for både forbrugere og virksomheder, så f.eks. også handel med serviceydelser og den grænseoverskridende internethandel fungerer. Medlemsstaterne skal også være bedre til at gennemføre lovgivningen, og der skal være ensartet håndhævelse, så forbrugere og virksomheder oplever ens spilleregler. Der er også behov for en forenkling af EU s nuværende meget bureaukratiske udbudsregler, til gavn for både de kommuner, der administrerer reglerne og de virksomheder, der skal byde ind på projekter. Endelig skal det være et krav til lande uden for EU, at man kun kan byde på et udbud i et EU-land, hvis man selv har åbnet sit marked på det pågældende område. Flere frihandelsaftaler og mere vækst Europa skal være mere åben over for omverdenen og hurtigst muligt etablere frihandelsaftaler med USA, Japan, Indien og andre vigtige handelspartnere for at sikre vækst og arbejdspladser i Europa. EU s interesser i international handel er meget lig Danmarks, og det, at vi gennem EU kan forhandle om markedsadgang til 00 mio. europæere i stedet for blot,6 mio. danskere, giver tilsvarende danske erhvervsinteresser en større vægt og indflydelse i bilaterale og multilaterale forhandlinger. EU er en økonomisk sværvægter, og det skal udnyttes til både at åbne døre og øge handlen. Fri bevægelighed understøtter vækst Vi glemmer det tit i dagligdagen men den fri bevægelighed på tværs af Europas grænser er også EU s fortjeneste. Danske borgere kan frit studere og arbejde i de andre EU-lande, og Danmark kan forholdsvist nemt og ubureaukratisk rekruttere specialiseret arbejdskraft fra udlandet. Den fri bevægelighed er med til at fremme væksten i Danmark og det øvrige Europa og skal derfor styrkes. Styr på gælden Den økonomiske krise i verden og gældsproblemerne i eurolandene har gjort det klart, at EU-landene i mange år fremover skal have fokus stift rettet mod netop at skabe vækst, job og en sund offentlig økonomi for at få styr på gælden. Mange af EU s problemer med at skabe vækst og job bunder i tidligere tiders uansvarlige økonomiske politik, der har forgældet en række EU-lande i især Sydeuropa. Derfor støtter vi den gensidige forpligtelse i EU til at genoprette og holde fast i sunde offentlige finanser. Det er også fornuftigt, at eurolandene selvstændigt indfører skrappere regler. Nøje afmålt finansiel regulering Krisen i banksektoren har udstillet nødvendigheden af øget regulering af den finansielle sektor for at sikre kvalitet og stabilitet. Enhver regulering skal dog altid nøje afmåles i forhold til at sikre den rette balance og ske på en fair og gennemsigtig måde, hvor rammerne er veldefinerede fra starten. EU s bankunion med fælles banktilsyn er et naturligt skridt for eurolandene, og vores fastkurspolitik gør det som udgangspunkt fordelagtigt for Danmark at tilslutte sig en sådan union. En eventuel beslutning om dansk deltagelse må dog altid afhænge af de nøjagtige betingelser for deltagelse. Til gengæld støtter Det Konservative Folkeparti ikke den foreslåede finansskat. Danmarks og resten af Europas borgere og virksomheder er allerede beskattet for hårdt, og desuden vil en europæisk finansskat begrænse vækst og jobskabelse i Danmark og resten af EU. Målrettet forskning Vi skal i høj grad hente fremtidens vækst og velstand gennem den indsats, vi lægger i forskning, udvikling og dygtiggørelse. Europæisk forskningsstøtte skal fremme europæisk konkurrenceevne og målrettes de strategiske og samfundsmæssige udfordringer, Europa står overfor, såsom ressourceknaphed og en aldrende befolkning. Vi vil derfor arbejde for at styrke og øge midlerne til de fælles forsknings- og udviklingsprogrammer i EU og sikre, at danske universiteter og virksomheder indgår i flest mulige samarbejder. Samtidig vil vi arbejde for, at forskningen i endnu højere grad kommer ud i produktionskæden og dermed er med til at udvikle produkter og services, som gavner europæisk konkurrenceevne og skaber flere arbejdspladser. Realistiske klima- og energimål Danmark skal præge EU til at forfølge ambitiøse men realistiske klima- og energimål. Ved at have ambitiøse men realistiske målsætninger på europæisk plan fremmer vi EU s konkurrenceevne og forsyningssikkerhed og minimerer risikoen for, at lande indfører nationale særordninger som f.eks. Danmarks NOx-afgift, der skaber uens konkurrencevilkår blandt EU-landene, skader dansk erhvervsliv og koster danske arbejdspladser. Der skal dog være plads til at indføre nationale modeller, der har til hensigt at fremme energieffektivitet eller vedvarende energi. Et sundt miljø EU spiller en afgørende rolle, når det gælder indsatsen for at sikre et sundt miljø og en bæredygtig udvikling. Miljøproblemer holder sig ikke til landegrænser, men påvirker os på tværs af grænser og kræver derfor fælles regler i forhold til fx udledning af CO2, pesticider i vores drikkevand eller hormonforstyrrende stoffer i vores fødevarer. Det samme gælder i forhold til dyrevelfærd, hvor det er væsentligt, at EU stiller krav til f.eks. transport af dyr. Samtidig har danske virksomheder traditionelt haft højere miljøstandarder end mange andre europæiske lande, og derfor er fælles EU-regler med til at sikre bedre konkurrenceforhold for danske virksomheder. Samarbejde mod grænseoverskridende kriminalitet Sammen med fri bevægelighed følger også øget risiko for grænseoverskridende kriminalitet. Men vi kan ikke hindre den grænseoverskridende kriminalitet ved at sætte grænsebomme op og lukke ned for omverdenen i et forsøg på at stoppe kriminelle, der kommer udefra. Derfor er det nødvendigt at styrke den fælles europæiske kriminalitetsbekæmpelse i politisamarbejdet Europol. Et område, som i dag er omfattet af retsforbeholdet, men hvor det giver god mening at samarbejde med de øvrige EU-lande. Målet er, at dansk politi effektivt skal kunne forhindre organiseret kriminalitet i et samarbejde med sine europæiske kolleger. Retsligt samarbejde til gavn for borgerne Muligheden for at sende kriminelle udlændinge til afsoning i deres hjemlande er en blandt flere fordele ved det retlige samarbejde, ligesom retslige afgørelser, der er afsagt i et EUland, også skal anerkendes i de andre lande, så man ikke bare kan flygte fra sin gæld og sine forpligtelser. Det er også af stor betydning, at der findes fælles regler for, hvordan man afgør sager i tilfælde af skilsmisse mellem to EU-borgere fra hvert deres land, og i forhold til at afgøre retten til børnene. 2. Grænser for EU-politik Det har altid været centralt i konservativ politik at sætte grænser for politik. Det gælder både på nationalt og i særdeleshed også på europæisk niveau. Det Konservative Folkeparti er stærke tilhængere af nærhedsprincippet, der betyder, at beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Derfor er der en lang række områder, hvor vi som udgangspunkt mener, at EU s medlemslande bør fastholde deres nationale, regionale eller lokale beslutningskompetencer. Det gælder fx kultur, folkeskolen, sundhedsområdet, social- og arbejdsmarkedspolitikken samt skattepolitik. Kulturpolitik Kulturpolitikken er et område, hvor vi ønsker en høj grad af national selvbestemmelse. Som en del af den kristne, humanistiske kultur deler vi værdier som frihed, demokrati, menneskerettigheder, ligestilling og tolerance med resten af Europa. Det Konservative Folkeparti ser derfor heller ingen modsætning mellem det at være dansker og det at være europæer. Vi ønsker samtidigt at værne om dansk historie og kultur, da det er vores særlige historiske erfaringer og kulturelle særegenhed, der binder os sammen som folk. Det Konservative Folkeparti vil fortsat værne om Folkekirken og vores kristne arv, Kongehuset, der står for traditionen, og Folketinget, der bevarer og udvikler vores demokrati. Folkeskolen EU-landene har meget forskellige traditioner, når det gælder deres skolesystemer og uddannelsesinstitutioner, hvilket igen påvirker de enkelte landes kultur. Folkeskolen er en dansk kulturbærer. Derfor skal EU ikke regulere, hvordan vi indretter den danske folkeskole (fx når det kommer til timetal eller indholdet af de enkelte uddannelser), og folkeskolen skal fortsat være et rent nationalt anliggende. Sundhed Ligeledes skal Sundhedspolitik og sundhedsvæsnets indretning, af hensyn til nærhedsprincippet, fortsat være et nationalt anliggende. Det gælder fx sundhedsvæsnets opbygning (lige fra skolelæge og sundhedsplejerske, egen læge og vagtlæge, til hospitaler), politiske struktur, sundhedsvæsnets behandlingspligt, herunder behandlingsgarantier, samt antallet og den geografiske spredning af sygehusene. Socialpolitik Socialpolitik spænder bredt, men rummer blandt andet familie- og børnepolitik, hvor der er for store kulturelle og religiøse forskelle i Europa, til at man hverken kan eller skal have centralt formuleret lovgivning. Socialpolitik er på andre punkter tæt forbundet med arbejdsmarkedspolitikken, f.eks. hvor der er tale om offentlige ydelser og optjeningspligter til disse. EU-regulering hverken kan eller skal rumme de markante forskelle, der er på de offentlige ydelser eller arbejdsmarkedsmodeller i Europa. Men allerede i dag påvirker EU s regler Danmarks forpligtelser, og der har været en række eksempler 12 13
EU-program EU-program på personer, som primært kommer til Danmark for at udnytte vores sociale ordninger. Derfor bør vi sikre os, at de danske regler om f.eks. SU og børnepenge (børnefamilieydelse) ikke undermineres af de krav, andre EU-borgere kan gøre gældende som følge af EU s regler om bl.a. arbejdstagernes rettigheder og reglerne om social sikring. En model kan eventuelt være at lave de danske regler om SU om til et lån, der eftergives som et fradrag, eller det kan være gennem optjeningsprincipper eller fradragsordninger ift. børnepenge. Arbejdsmarkedspolitik Danmark har en god og lang tradition for, at det er arbejdsgivere og arbejdstagere, der gennem forhandlinger fastsætter bl.a. arbejdstid og lønforhold på det danske arbejdsmarked. Den tradition skal vi holde fast i. Modellen er stærkt historisk forankret og sikrer fleksibilitet og omstillingsparathed, såvel som at arbejdsmarkedets parter og den danske befolkning som helhed tager ansvar for samfundsøkonomien. Arbejdsmarkedspolitik skal derfor ikke reguleres på europæisk niveau. Samtidig skal vi værne om den danske model i kampen mod social dumping, hvor arbejdstagere fra andre europæiske lande kommer til Danmark og arbejder til en meget lav løn. Konkurrence er godt, men det skal være på lige vilkår, og derfor skal vi have bedre redskaber til at sikre os, at udenlandske virksomheder og arbejdstagere i Danmark betaler deres skat, behandler deres medarbejdere ordentligt og lever op til de danske lovkrav, så længe de arbejder i Danmark. Skattepolitik Den danske velfærdsmodel er finansieret af de danske skatteydere. Det Konservative Folkeparti ønsker at bevare skattepolitikken på danske hænder, så vi fra dansk side kan beslutte, hvordan vi bedst indretter samfundet og fordeler goderne imellem os. Det er ikke EU s opgave at indkræve skatter. Hvis vi f.eks. ønsker skatten sat ned, skal det ikke være op til de andre EU-lande at beslutte. Det gælder både personskatter og selskabsskat. I tråd hermed er vi modstandere af den nye finansskat, som samtidig vil virke konkurrenceforvridende i forhold til de lande uden for EU, der ikke har en lignende skat. De danske forbehold Danmark har siden Maastricht-afstemningen i 1992 haft en række forbehold i forhold til det europæiske samarbejde. Det gælder primært på forsvarsområdet, rets- og udlændingepolitikken (herunder asyl og indvandring) samt tredje fase af den økonomiske og monetære union (Euroen). En ophævelse af forbeholdene vil altid være en afvejning mellem hensynet til indflydelse og deltagelse samt hensynet til vores selvstændige beslutningskraft. Det Konservative Folkepartis holdning er, at forsvarsforbeholdet bør afskaffes, så Danmark kan deltage fuldt og helt i det sikkerhedspolitiske samarbejde i Europa. Det retlige forbehold bør også afskaffes, men for Danmarks vedkommende erstattes af en tilvalgsmodel, hvor vi selv kan vælge, hvad vi vil være med i; fx politisamarbejde og bekæmpelse af kriminalitet over landegrænserne. Ligeledes er vi grundlæggende tilhængere af fastkurspolitikken og det udvidede valutasamarbejde i EU, som har fremmet det økonomiske samarbejde mellem landene og modvirket en bølge af destruktive devalueringer i de europæiske lande under den finansielle krise. Men på grund af den finansielle situation i Europa er tiden ikke moden til at revidere forbeholdet. Dertil er der fortsat for mange indbyggede usikkerheder i eurosamarbejdet og for stor usikkerhed omkring den økonomiske og finansielle situation. Vi må derfor afvente euro-samarbejdets endelig konstruktion og den økonomiske udvikling, før vi tager endeligt stilling til en ophævelse af forbeholdet. Endelig er der forbeholdet over for unionsborgerskabet, som dog i dag vurderes uden nogen praktisk betydning, da Amsterdam-traktaten (1997) har præciseret, at unionsborgerskabet ikke på nogen måde træder i stedet for nationalt statsborgerskab. Det Konservative Folkeparti er desuden grundlæggende af den opfattelse, at statsborgerskab skal knytte sig til enkelte lande. 3. EU skal slankes og effektiviseres, og misbrug bekæmpes Landbrugsstøtten skal afvikles Det Konservative Folkeparti støtter de seneste reformer af den fælles europæiske landbrugsstøtte og den reduktion af EU s landbrugsbudget, som regeringscheferne blev enige om i 13. Vi vil dog arbejde for, at budgettet på sigt lægges helt om, så den direkte landbrugsstøtte afvikles og midlerne flyttes til vækstområder som forskning og udvikling. Ved en afvikling af landbrugsstøtten skal det dog altid sikres, at EU-lande ikke i stedet indfører nationale støtteordninger ad bagdøren. Derfor vil vi arbejde for en velfungerende konkurrencepolitik, som kan sikre lige konkurrence på markederne, men som også er fleksibel og kan tilpasses løbende i tilfælde af fødevaremangel. Færre og mere målrettede strukturfondsmidler Det er vigtigt, at de nuværende strukturfondsmidler målrettes, så de skaber større værdi for flere medlemslande. I dag ser vi desværre for mange eksempler på projektbevillinger, der kun er til glæde for ét medlemsland. Særligt på energiog transportområdet findes der et stort uudnyttet potentiale og behov for projekter, der gavner flere lande samtidig, eller EU s geopolitiske interesser som helhed. Det gælder f.eks. finansiering til liberaliseringen af markeder, der tidligere har været beskyttet af statslige monopoler og (geo-)strategisk vigtige projekter, som har svært ved at finde kommerciel finansiering og derfor har brug for europæisk støtte. I dag udgør de europæiske strukturfonde en for stor andel af det europæiske budget, og de er i for høj grad karakteriseret ved, at medlemslandene indbetaler penge til EU og derefter bruger betydelige ressourcer på at skrive ansøgninger for at få så mange af pengene som muligt tilbage. Derfor ønsker det Konservative Folkeparti, at der sker en betydelig reduktion af strukturfondsmidlerne. Skattekronerne forvaltes bedst og mest effektivt så tæt på borgerne som muligt. Slankning af EU-institutionerne og bekæmpelse af spild Der er blevet skåret ned på administrationen i de seneste år, men der er fortsat mange områder, hvor EU s institutioner kan blive slankere og mere effektive. Vi vil derfor altid forholde os kritisk til EU s budgetter og initiativer til oprettelse af nye, eller udvidelse af eksisterende, institutioner, agenturer, m.v. Flere af de mindre, rådgivende EU-organer bør også afskaffes. Det Konservative Folkeparti ønsker på sigt at samle alle Europa-Parlamentets aktiviteter i Bruxelles for at sikre optimal udnyttelse af menneskelige og økonomiske ressourcer. Ligesom i de enkelte medlemslande skal korruption og svindel med offentlige midler og skattekroner bekæmpes, det gælder også EU-institutionerne. Vi støtter derfor det arbejde, som EU s antikorruptionsmyndighed OLAF gør for at bekæmpe misbrug. 4. EU s demokratiske udvikling og åbningen mod omverdenen Vi skal styrke de nationale parlamenters rolle Det Konservative Folkeparti ønsker så stor indflydelse til de nationale parlamenter som muligt i EU s beslutningsproces. Derfor ønsker vi fortsat at styrke den nationale EU-proces, fx gennem et tættere samarbejde mellem de stående udvalg i Folketinget og Folketingets Europaudvalg, ved at de til enhver tid siddende regeringer informerer Folketinget i god tid om EU-sager, og ved at nationale parlamentarikere skal have mulighed for at stille spørgsmål direkte til Kommissionen. Til gengæld er vi modstandere af tankerne om en form for andetkammer i Europa-Parlamentet, bestående af repræsentanter fra de nationale parlamenter, da det vil komplicere sagsgangen i EU unødigt. Vi ønsker også primært at styrke den nationale EU-beslutningsproces frem for at give yderligere formaliseret indflydelse til den europæiske sammenslutning af parlamenter, COSAC. Ikke behov for en ny traktat Der er brede rammer inden for den nuværende EU-traktat (Lissabon-traktaten) til at løse de udfordringer, som EU står overfor, nu og de næste mange år. Derfor ser vi intet behov for en ny traktat. I stedet er der behov for at sætte fokus på, hvordan vi får den nuværende traktat til at fungere bedre i praksis. Nej til et europæisk præsidentvalg De ledende skikkelser i Kommissionen og Ministerrådet skal også fremover vælges af EU s stats- og regeringschefer, da dette er i overensstemmelse med, at EU er et samarbejde mellem selvstændige lande. Det Konservative Folkeparti støtter derfor ikke et præsidentvalg til Kommissionen, der foregiver at løse et demokratisk problem uden reel mulighed for at tage hensyn til de forskellige befolkningers ønsker. Til gengæld skal Kommissionen fortsat godkendes af, og stå til regnskab for, Europa-Parlamentet. Bremse brugen af delegerede retsakter Kommissionen har ret til gennem såkaldt delegerede retsakter at udfylde tekniske detaljer i lovgivning, men det skal sikres, at muligheden ikke misbruges af Kommissionen til at tage politiske beslutninger. Vi har bl.a. set det i forbindelse med kapitalkravsdirektivet og tobaksdirektivet. Den stadigt mere udbredte anvendelse af delegerede retsakter er et demokratisk problem, som vi vil arbejde for at rette op på, ved bl.a. at de nationale parlamenter oftere skal bruge deres ret til at give det gule kort, når forslag er i strid med nærhedsprincippet, eller de delegerede retsakter reelt udgør en politisk stillingtagen. Bedre og klarere lovgivning EU-domstolen spiller en vigtig rolle i forhold til at tolke lovgivning og i tilfælde af juridiske uklarheder. EU s medlemsstater og europaparlamentarikere skal dog blive bedre til at formulere klar og holdbar lovgivning, der ikke tillader domstolen at fortolke lovgivning i en utilsigtet retning. 14
EU-program Næstformænd Krav til nye udvidelser af EU I sommeren 13 blev Kroatien det nyeste medlem af EU. Også resten af Vestbalkan har en plads i EU, dog forudsat, at landene demonstrerer grundlæggende respekt for de fælles værdier og længerevarende politisk og økonomisk stabilitet. Alle kandidatlande skal leve op til Københavnskriterierne, herunder vores standarder for demokrati, respekt for menneskerettigheder og retsstaten. Ved enhver fremtidig udvidelse skal der dog tages højde for, hvilke politiske, økonomiske og sociale konsekvenser udvidelsen vil få for samarbejdet. EU s fælles udenrigspolitik Udenrigspolitik er og bliver et nationalt anliggende. EU s udenrigstjeneste kan dog bidrage positivt på en lang række områder, som kan gavne Danmark og dansk erhvervsliv. Blandt andet ved at sikre, at EU taler med en stærkere stemme på den globale scene, herunder i forhold til autoritære regimer, men også i forhold til de nye vækstøkonomier og deres voksende økonomiske og politiske indflydelse. Det giver større vægt, når EU i forening sætter fokus på fx frihedsrettigheder, kvinderettigheder, eller på at sikre fair konkurrencevilkår for erhvervslivet. EU s udenrigstjeneste kan dog aldrig blive en erstatning for den danske udenrigstjeneste, men udelukkende et supplement til bl.a. at sikre danske statsborgere bedre konsulær bistand ved EU s repræsentationer, de steder hvor Danmark ikke selv er repræsenteret. Valg af næstformand Til valg af en næstformand valgt blandt partiets medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd er følgende forslag indstillet af hovedbestyrelsen som 1. næstformand: Til valg af en næstformand valgt blandt partiets organisatoriske tillidsfolk er følgende forslag indstillet af hovedbestyrelsen som 2. næstformand: Michael Ziegler 4 år. Civilingeniør Borgmester i Høje-Taastrup Formand for KLs løn- og personaleudvalg Medlem af bestyrelserne i DAB, SBI, m.m. Nøgleord Styrket kontakt mellem folketingsgruppe og det kommunale bagland Sikring af god intern debatkultur Sammenhold udadtil Kommunalt selvstyre Udvikling af konservative visioner Lars Henrik Hejlesen 39 år. Civiløkonom Formand, EP-Kandidatudvalget 14 Næstformand, Nordjyllands Storkreds 13 Medlem, Hovedbestyrelsen 09 Kampagneleder, Jakob Axel Nielsen 0 07 Formand, Aalborg Vest Kredsen 0 08 Sales Development Manager / Executive Assistant, OW Bunker & Trading A/S (Marine Fuel) 11 Officer af Reserven, Hæren (1996 0) Det vil jeg arbejde for: en fortsat udvikling af vores organisation og medlemstilbud et stærkere økonomisk fundament til valgkampe og udviklingsprojekter et mere finmasket konservativt netværk fra græsrødder til ambassadører den bedste og stærkeste folketingsvalgkamp i vi nogensinde har præsteret 16 17
EP-kandidater EP-kandidater Valg af EP-kandidater Indstillet af Det Konservative Folkepartis forretningsudvalg 2. Josefine Koefoed Christiansen 27 år. stud. scient. pol., Politisk Analytiker Politisk assistent hos Det Konservative Folkeparti, 11-13 Udpeget som deltager på Det Konservative Folkepartis talenthold Ud med 90 ernes EU-sokker og ind med det danske smørrebrød. Jeg vil nemlig arbejde for et EU, der tager udgangspunkt i det nære. Beslutninger skal træffes tæt på og i dialog med danskerne. Jeg har en forpligtelse som politiker til at fremme danske arbejdspladser, hvorfor jeg altid vil have fokus på det danske civilsamfund og vores hverdag. Et stærkt Danmark i et fælles Europa! 3. Tove Videbæk 67 år. Medlem af Folketinget 1998-0 Medlem af regionsrådet i Midtjylland 0-09 Medlem af byrådet i Ikast-Brande - Suppleant til Europarlamentet ved valget i 09. Samarbejde i EU på grænseoverskridende områder er vigtigt for økonomi, klima, den frie bevægelighed og grænserne for den, samt for vore værdier. EU skal ikke beskæftige sig med områder, som den enkelte nationalstat bedst selv kan klare. Har været i Folketinget i 7 år, i Regionsråd i 4 år og er nu Byrådsmedlem. 1. Bendt Bendtsen 9 år. Medlem af Europa-Parlamentet Det Konservative Folkepartis partiformand 1999-08 Økonomi- og Erhvervsminister, vicestatsminister, 01-08 Bendt Bendtsen er medlem af EPP, Europa-Parlamentets største og mest indflydelsesrige gruppe. I indeværende valgperiode har han arbejdet med små- og mellemstore virksomheders vilkår, energieffektivitet og finansiel regulering. 4. Nichlas Vind 23 år. Student Associate, JKL Group BSc, International Business and Politics, Copenhagen Business School, 13. Studentermedhjælper, Den Konservative Pressetjeneste, 11-12, Forretningsudvalgsmedlem i Konservativ Ungdom 11-12 Indstilles af Konservativ Ungdoms landsorganisation Udpeget som deltager på Det Konservative Folkepartis talenthold Jeg ønsker et EU med udgangspunkt i - og fokus på - de oprindelige mål; fred, frihed og samhandel. Vi skal gennem krisen og skabe job for fremtidens generationer. Jeg vil kæmpe for Europa og slås for Danmark. 18 19
EP-kandidater EP-kandidater. Christian Wedell Neergaard 7 år. Cand.polit., godsejer. Medlem af Region Sjælland 09-, Medlem af Folketinget 04-07, Medlem af Amtsrådet 1998-0, Suppleant til Europaparlamentet ved valget i 09 Danmark skal sikre sin suverænitet gennem samarbejde med andre, ikke ved at isolere sig. Jeg vil arbejde for maksimal indflydelse i EU og sikre de bedst mulige vilkår og rammebetingelser for danske borgere og dansk erhvervsliv. 8. Catja Gaebel 38 år. Project Coordinator, Officer for Greenland, Det Norske Veritas, 12 - Project Manager, Konrad-Adenauer-Stiftung, -12 Nordic Researcher, Konrad-Adenauer-Stiftung, 0- Analyst, Baltic Development Forum 04 Stagiaire, Europa Kommissionen, 03-04 Tillidshverv: Udvalgsmedlem af Europabevægelsen i London, affiliate Konrad- Adenauer-Stiftung, medstifter og bestyrelsesmedlem af Dmitry Prigov Stiftung Det fanger min opmærksomhed: Europa, Tyskland, Rusland og Arktis, udenrigspolitik, energipolitik, værdipolitik, civilsamfundet, iværksættere, mønsterbrydere, Hannah Arendt, Victor Borge, musik, kultur og kager. 6. Morten Thiessen 47 år. Administrerende direktør, Scandinavian Boiler Service 47 år. Administrerende direktør, Scandinavian Boiler Service Formand for IDAs arbejdsmarkedsudvalg, 07-13 Byrådskandidat i Aalborg, 09, 13 Bestyrelsesmedlem i Aalborg Vælgerforening Mit mål med EU er at bevare og styrke det erhvervsmæsige samarbejde i Europa, og gennem en samlet EU politik at gøre Europas interesser gældende overfor omverdenen. Derimod skal den udhuling af nærhedspricippet som både kommission og EU-domstolen står for stoppes, og om nødvendigt rulles tilbage ved traktatmæssige ændringer, som sætter klare grænser for domstolens kompetence og fortolkningsmuligheder og begrænser kommissionens initiativret. 9. Anders Stoltenberg 0 år. Advokat Partner, Moltke-Leth Advokater Tidl. medlem af Forretningsudvalget Tidl. formand for Storstrøms Amt Jeg er erhvervsadvokat i København med internationalt perspektiv. Jeg vil arbejde for bedre vilkår for erhvervslivet i EU. Nøgleordene er beskæftigelse, frihandel, sund økonomi og mindre bureaukrati. 7. Julie Broe 31 år. Læge Suppleant ved Europa-Parlamentsvalget i 09 Medlem af Konservative Studerendes Forretningsudvalg 07-09 Til daglig arbejder jeg som læge på Bispebjerg Hospital. Jeg bor på Frederiksberg sammen med min mand, Lasse, og vi venter vores første barn til oktober. Styrk det indre marked. Det er fremtidssikring af Europa. Fokuser på løsning af grænseoverskridende problemstillinger - såsom kriminalitet og forurening. Udfordringer skal løses der, hvor det giver mest mening og tættest på borgeren. Forebyggelse på sundhedsområdet og regler for arbejdsmarkedet varetages bedst på nationalt plan.. Mette Katrine Ejby Buch 38 år. Selvstændig konsulent Kandidat til Borgerrepræsentationen, København, 13 Sidder i bestyrelsen i 3. kreds i KKV Sidder i flere advisory boards for iværksættere og SMVs Jeg er særligt optaget af erhvervs og økonomi-, værdi- og socialpolitik. Mine interesser er ligeså alsidige som mine forbilleder, der strækker sig fra Churchill til Nadal. Jeg bliver inspireret af folk, der træffer modige valg. 21
Indstillinger Indstillinger Indstillinger Væk med dødsskatten Frit valg af velfærdsydelser Indstillet af Københavns Vælgerforening Indstillet af Københavns Vælgerforening Arveafgiften er grundlæggende urimelig. Det skal være muligt for forældre at spare og skabe en formue, så de kan hjælpe deres børn og børnebørn, uden at skulle dobbeltbeskattes. Familien handler om tryghed og om at hjælpe hinanden bedst muligt i livet. Med de nuværende gave- og arveafgifter tilskynder man egoisme mellem generationerne, frem for det sammenhold, der burde være kernen i samfundet. At hjælpe sine børn økonomisk på vej bør være en pligt. Det er en konservativ kerneværdi, at tage ansvar for sig selv og sin familie, og dernæst for andre. Arveafgiften gør det sværere at løfte det ansvar, og straffer dem, der forsøger på det. Med det nuværende system opfordrer man til at forbruge alt hvad man her i stedet for at give videre til næste generation. Det er ikke kun efter man er gået bort, at arveafgiften er et problem. Sikre og stabile generationsskift i familievirksomheder bliver praktisk umuligt, og virksomhederne må enten lukke eller sælges ud af familien. Eksemplerne på indgriben i familierne er mange. Fjernelse af arveafgiften vil rydde meget bureaukrati og gøre skattereglerne lettere for almindelige mennesker at forstå og bruge. Politikere er ikke specialister i at producere serviceydelser til borgerne. Politikere skal sørge for, at borgerne får den service og hjælp de har krav på og behov for. Politisk skal ydelserne defineres og prissættes, så borgerne kan modtage ydelsen fra den udbyder, de foretrækker. Ønsker man flere ydelser end det fastsatte, kan man naturligvis frit tilkøbe det hos den private leverandør for egen regning. Det er borgeren, der i praksis skal være kunden hos udbyderen frem for politikerne, som det er i dag. Der skal derfor i langt højere grad end i dag indføres frit valg af leverandører af velfærdsydelser som sygehusbehandling, hjemmepleje, plejehjem, børnehaver og vuggestuer. Kan den private eller offentlige udbyder ikke leve op til borgernes forventninger, forsvinder kunderne bare. 22 23
Indstillinger Indstillinger Privatliv frem for registrering Ansvaret tilbage til borgeren Nej til automatiske tilskud og fradrag, baseret på civilstand og samlivsformer Indstillet af Københavns Vælgerforening Indstillet af Frederiksberg Vælgerforening Kendetegnende for et frit samfund er borgernes mulighed at leve uforstyrret af statsmagten. Den danske stat må ikke udvikle sig til en Big Brother stat, og den nuværende overvågning og registrering af borgerne Bankhemmeligheden skal kun kunne brydes med en dommerkendelse, hvor der er en konkret begrundet mistanke om kriminalitet. Skats meget detaljerede adgang til folks bankkonti skal begrænses. Bankerne kan fint opsummere nogle nøgletal til skat, herunder saldo, så det bliver en service for borgerne frem for en service til Skat. Hvis skat mener at de skal bruge flere oplysninger må de aktivt søge dem evt. ved hjælp at en dommerkendelse. Det samme gælder for statsmagtens adgang til private hjem. Borgernes færden på internettet og deres brug af mobiltelefoner er private oplysninger tilhører borgeren, og skal behandles på linje med brevhemmeligheden. Oplysningerne skal kun kunne indhentes hvis det kan føre til domfældelse for en forbrydelse. Indhold: Vores fælles husholdningskasse inddrages ofte i, om folk er enlige, gifte eller samboende, og der tilkendes tilskud og fradrag til borgerne alene baseret på civilstand. Er der børn involveret i forholdene bliver tilskuddenes størrelse ofte betragteligt alt efter hvilken samlivsform der er tale om. Senest har partierne bag den nyeste skattereform valgt at graduere børnetilskud efter forældres indkomst således, at ægtepar risikerer at blive hårdere ramt end fraskilte. En ny undersøgelse viser, at mange enlige forsørgere er økonomisk velstillede og ikke har brug for en særlig økonomisk håndsrækning i forbindelse med opfostring af deres børn. Hvis en enlig forsørger med børn vælger at flytte sammen med en partner, sænkes en række forhøjede tilskud, som kun udbetales til enlige forsørgere. Dette frister til snyd og socialt bedrageri for at undgå, at de offentlige tilskud formindskes. Er man skilt kan både ægtefælle- og børnebidrag trækkes fra i skat, mens ægtefæller ikke kan fradrage udgifter til deres børn. Et eksempel på, at der er forskellige regler for den enkelte borger baseret på civilstand. Det Konservative Folkeparti bør arbejde for, at der luges ud i fradragsmuligheder og tilskudsordninger, så disse ikke baseres på, om man er enlig eller samboende, gift, ugift eller såkaldt enlig forsørger. Det bør generelt være staten uvedkommende, hvordan man har valgt at indrette sit liv. Der bør være færre regler og i højere grad kun gives hjælp til borgere med reelt behov. Begrundelse: Forslaget skal ses som en indledning til nytænkning og forenkling af det danske skattesystem. Det offentlige bør ikke involveres i ægtefællers, kæresters eller forældres økonomiske mellemværende. Børn er forældrenes fælles ansvar, og om forældre eller kærester vælger at være gift, samboende eller andet, er deres eget valg og ansvar. Valget skal være frit og uden indflydelse af evt. økonomiske fordele. Hermed undgår man muligheden for kassetænkning, og kan bevare et velfærdssystem, der virkeligt har ressourcer til at tage god og værdig hånd om de svageste, for borgere uden midler, skal naturligvis modtage hjælp, men det skal baseres mere på behov og mindre på automatik. 24
Indstillinger Indstillinger Afskaf registreringsafgiften Lige til grænsen! Indstillet af Gladsaxe Vælgerforening Indstillet af Gladsaxe Vælgerforening Danmark har verdens højeste afgift på nye biler, og en af Europas ældste bilparker. For personbiler, der indregistreres i Danmark, betales op til 180 % af bilens værdi i registreringsafgift. Men der er en lang række muligheder for at minimere registreringsafgiften, ligesom kompleksiteten koster staten, importørerne og ejerne mange penge i administration for at sikre, at der opkræves korrekt afgift og ikke sker snyd. Derfor vil Konservative Folkeparti arbejde for en forenkling af reglerne, baseret på objektive kriterier, og ikke som i dag et subjektivt kriterium som bilens værdi. Den høje registreringsafgift gør, at bilerne i Danmark skrottes senere end i andre lande. Nye biler med ny og forbedret teknologi både miljømæssigt og med bedre sikkerhedsudstyr - introduceres senere i Danmark end i andre lande. Det har omkostninger for miljøet og trafiksikkerheden med flere personskader i trafikken til følge. Var den danske bilpark blot et år yngre vil op mod menneskeliv blive sparet. Biler med de nyeste forbrændingsmotorer udleder væsentligt mindre CO2. Ny, miljørigtig teknologi er uforholdsmæssigt dyrt at introducere i Danmark, da afgifterne gør det meget dyrere i forhold til en bil med billigere teknologi, der forurener mere. Er afgiften baseret på bilens CO2-udslip, vil nye og mere miljørigtige biler blive introduceret hurtigere, og gamle biler, der forurener mere, vil blive hurtigere skrottet. En afgift baseret på bilens miljøbelastning og slid af vejene vil være enkel og let at administrere, da den baserer sig på objektive kriterier. Systemet kendes i dag fra den grønne ejerafgift, der opkræves løbende. Og det snyd, der i dag finder sted i forbindelse med indregistrering af biler med for lav vurdering af bilens pris, vil forsvinde med et afgiftssystem baseret på objektive kriterier. Vi har samtidig brug for bedre og mere sikre veje. Det skal derfor undersøges, om man kan lade indtægterne fra afgiften tilfalde en vejfond, så afgifterne i videst muligt omfang bruges på området, og der er sammenhæng mellem indtægter og udgifter. En afgift, der alene går til at vedligeholde og udbygge infrastrukturen bør endvidere omfatte udenlandske biler, der bidrager ved køb af tidsbegrænsede licenser, som det i forvejen kendes fra flere europæiske lande. En afskaffelse af det nuværende afgiftssystem og indførelse af en brugerafgift vil have en række fordele: Mindsket CO2-udslip fra biler billigt og effektivt Færre dødsulykker og tilskadekomne i trafikken Stop for snyd med registreringsafgift Øget retssikkerhed for borgeren Mindre administrativt bøvl. Danskerne tager hvert år over grænsen og handler dagligvarer for mere end milliarder kroner i Tyskland og Sverige. Det er ikke fordi varerne i tyske og svenske butikker er bedre end i de danske supermarkeder, men de er meget billigere, og danskerne dermed kan spare tusindvis af kroner på husholdningsbudgettet. Meget af prisforskellen kan forklares ved, at den danske stat pålægger alle varer høje afgifter. I Danmark er momsen på fødevarer %, mens den i Tyskland er 7 %. Til den i forvejen høje danske moms tillægges mange varer høje afgifter. Moms og afgifter udgør i dag % af danskernes husholdningsbudget. Af en dansk families husholdningsbudget vil mere end.000 kr. hvert år alene gå til at betale moms og afgifter af families indkøb af fødevarer. Og det af en allerede beskattet indkomst. For at betale.000 kr. i afgifter skal man tjene ca. 3.000 kr. Det er for mange mere end en månedsløn, der alene går til staten i skatter, moms og afgifter udelukkende for at kunne købe dagligvare. De høje danske afgifter koster Danmark mange tusinde arbejdspladser i supermarkeder og andre erhverv. Frem for at skabe arbejdspladser i Danmark, så skaber de høje afgifter arbejdspladser i Tyskland og Sverige. Siden 04 har det som følge af at det indre marked i EU været tilladt for borgere, at hjemtage store mængder af øl, vin og spiritus og andre varer til privat brug, uden de enkelte medlemsstater har kunnet begrænse mængderne. Danmark har flere gange siden nedsat afgifter for at mindske omfanget af grænsehandlen. Det har ikke været nok, og flere og flere danskere handler ind over grænsen ikke kun øl, vin og sodavand men også flere og flere almindelige dagligvarer, som kan købes billigere syd for grænsen. Hvor Danmark har en moms på % på fødevarer, har Tyskland kun 7 % moms på fødevarer. Og dertil kommer afgifter på mere end forskellige varegrupper. Det er vilkår, som gør det svært for danske købmænd, at konkurrere med grænsekøbmændenes tilbud. Det høje danske moms- og afgiftsniveau rammer specielt lavindkomstgrupper, da afgifterne udgør en stor del af deres indkomst. Det er en illusion at tro, at Danmark kan opretholde et højt afgiftsniveau i EU s indre marked, hvor varerne kan handles på tværs af grænserne. Et af formålene med EU s indre marked er at sikre billigere og bedre varer til forbrugerne i hele Europa, hvor forskelle i pris mellem de enkelte lande i Europa udjævnes. Det konservative folkeparti ønsker derfor at fjerne en de mere end afgifter, som i dag gør vores dagligvarer dyrere 26 27
Indstillinger Indstillinger Lovgivningsloft Fortsat fra forrige side Indstillet af Frederikssund, Fredensborg, Hørsholm, Hillerød og Gribskov Vælgerforeninger end i andre lande i EU, samt koster Danmark tusindvis af arbejdspladser. Ikke alene må den danske dagligvarehandel slås med grænsekøbmænd, som grundet den lave moms og de lave afgifter i udlandet, men også med illegal import for 00 millioner kr. hvert år af sodavand, øl, slik og chokolade. Virksomheder, som handler med afgiftspligtige varer, skal bruge mange administrative medarbejdere på at opgøre korrekt betaling af afgifter ved import og eksport. Afskaffer vi afgifterne, vil der kunne frigøres ressourcer i både SKAT og de private virksomheder til andre opgaver. Med priser på samme niveau i danske dagligvarebutikker vil omfanget af grænsehandel blive mindsket betydeligt, og vil skabe tusindvis af danske arbejdspladser. Danske familier vil sparer tusindvis af kroner på husholdningsbudgettet, som vil kunne bruges på andre forbrugsvarer, der vil kunne forbedre familiernes hverdag. Det danske skattesystem skal indrettes på en sådan måde, at det bedst muligt sikrer vækst, velstand og arbejdspladser. De høje danske afgifter betyder færre arbejdspladser og gør den enkelte familie fattigere. Derfor vil Det konservative folkeparti arbejde for en afskaffelse af de mange afgifter, der gør danske dagligvarer til Europas dyreste. Det Konservative Folkeparti ønsker, at den næste borgerlige regering forpligter sig til, at antallet af paragraffer og bogstaver i den samlede danske lovsamling ikke må stige over regeringsperioden. (I opgørelsen af om målet er nået, kan der evt. gives kompensation til at fraregne love, der er pålagt Danmark af EU). Motivation Vi er et borgerligt parti. Vi ønsker, at det skal være nemt at være borger og virksomhed i Danmark. Ikke at staten skal detailregulere vores adfærd. Vi anerkender ikke, at udviklingen mod en maksimalstat er uundgåelig og derfor heller ikke, at mængden af lovgivning behøver at stige. Med et loft over den samlede mængde af lovgivning kan man indføre nye love, hvor det er nødvendigt. Så skal man blot indenfor regeringsperioden også fjerne lovgivning andre steder. Med den voldsomme mængde af love og regler, som allerede findes, må dette være muligt uden de store problemer. Virksomheder, der eksporterer afgiftsbelagte varer, som f.eks. slik og chokolade, har ret til at få afgifter tilbagebetalt. Det giver mulighed for kriminelle bander, at indgive falske angivelser for eksport, hvor varerne aldrig forlader Danmark. Statskassen bliver dermed bedraget og får et tab.det tab vil vi kunne undgå ved at fjerne de mange afgifter. Samlet giver de mange afgifter 6 milliarder om året i indtægter til staten på alt fra øl, vin. sodavand, slik, tyggegummi til nødder. Samlet vil fjernelse af de mange afgifter gøre den danske dagligvarehandel mere konkurrencedygtig i forhold til tyske og svenske butikker. 28 29
Indstillinger Indstillinger Nej tak til mørklægning Afskaffelse af SU Indstillet af Konservativ Ungdom Indstillet af Konservativ Ungdom Demokratiet er en af grundstenene i det danske samfund. Det konservative Folkeparti opfatter ikke blot demokratiet som en styreform, men som en værdi. En af forudsætningerne for demokratiet er gennemsigtighed i ministrenes virke. Derfor er offentlighedsloven vigtig for Danmark. Det konservative folkeparti hilser den nye offentlighedslov velkommen, og er specielt positiv overfor liberaliseringen af op imod paragraffer. Dog har det vist sig, at der er enkelte fejl og mangler i loven. Tre paragraffer i offentlighedsloven indskrænker gennemsigtigheden i vor forvaltning. 24 og 27 betyder, at sager om magtmisbrug i forvaltningen fremover vil få langt sværere ved at komme til offentlighedens kendskab. Ydermere fratager 22 retten til aktindsigt i ministrenes kalender. Det er altså ikke muligt at kontrollere ministrenes arbejdsindsats. Det har altid været konservativ politik at sætte borgeren over statsmagten. De tre paragraffer er en klar svækkelse af det danske demokrati. Borgeren fratages muligheden for at tage aktiv stilling til det reelle grundlag, hvorpå ministrene træffer deres beslutninger nemlig tankeudvekslingen ministre, folketingsmedlemmer og embedsværket imellem. Konservative vil ikke tillade indførelsen af et konkurrencedemokrati, hvor borgeren sættes uden for døren, og magtens korridorer mørklægges. For at bevare Danmarks deltagelsesdemokrati må paragraf 22, 24 og 27 i offentlighedsloven altså tilbagerulles. Det konservative Folkeparti mener derfor: At offentlighedslovens 22, 24 og 27 skal tilbagerulles. Uddannelse, viden og forskning er nogle af Danmarks vigtigste resurser. Det er derfor Danmark tilbyder statsfinansierede videregående uddannelser, som sikrer uddannelser med højt niveau og let adgang dertil. Ved siden af den statsfinansierede uddannelse får de studerende også økonomisk hjælp igennem Statens Uddannelsesstøtte. Statens Uddannelsesstøtte er en hæmning for de studerende, da den fratager de studerenes eget ansvar for uddannelsen, samt afskaffer incitamentet for at komme hurtigt og godt igennem ens uddannelse. Det skal altså være evne og vilje som afgør den enkelte studerendes gennemførelse af videregående uddannelse. Derfor ønsker Det Konservative Folkeparti at afskaffe statens uddannelsesstøtte- I stedet skal SU en erstattes med et lånebaseret system. Et lånebaseret system ses også i Norge, hvis uddannelsessektor er den bedste til at bryde den sociale arv. Disse effekter kan opnås i det danske uddannelsessystem, hvis man indfører et lånebaseret SU system. Samtidig sikres det, at de studerende vælger en uddannelse hvor der er mulighed for at få et job, når man er færdiguddannet. Indførelsen af lånebaseret SU skal ske på baggrund af en tilsvarende skattelettelse, der efterfølgende gør det nemmere at afdrage på sin studiegæld. Endvidere skal studielånet være statsgaranteret, så enhver studerende med motivation og evne kan gennemføre en uddannelse. Det Konservative Folkeparti mener derfor: - At statens uddannelsesstøtte skal afskaffes - At der i stedet skabes et lånebaseret statsgaranteret SU system Et lånebaseret SU system ses b.la. i Holland, hvis studerende er de hurtigste til at gennemføre videregående uddannelser. 31
Det Konservative Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf. 3337 4344 info@konservative.dk www.degngrafisk.dk