Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer
Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011
Langt undervejs Efter den første internationale oliekrise i begyndelsen af 1970 erne opstod der et ønske om alternativer til den store afhængighed af importeret olie. Mulighederne for at forsyne Nuuk og andre byer med elektricitet fra et vandkraftværk blev derfor undersøgt. Vandkraftbyggeri er noget der tager tid, da det kræver omfattende undersøgelser inden man går i gang med selve byggeriet. Der skal blandt andet indsamles flere års hydrologiske* data fra området hvor vandet skal tages fra. I maj 1990 vedtog det daværende Landsting enstemmigt at gennemføre bygningen af vandkraftværket ved Buksefjorden. En opgave der blev givet til Nuuk Kraft konsortiet, som var sammensat af de, på tidspunktet, ledende norske firmaer indenfor vandkraftindustrien og det dansk-grønlandske firma Atcon A/S. Arbejdet gik straks i gang og den første sprængning af det omfattende tunnelanlæg blev foretaget af daværende landsstyreformand Jonathan Motzfeldt den 5. september samme år. Tre år senere, 1993, stod værket færdigt med to turbiner. I 2008 blev en 3. turbine installeret. Samtidigt overtog Nukissiorfiit driften af vandkraftværket fra Nuuk Kraft, som drev værket for Nukissiorfiit de første 15 år. Opførelsen af vandkraftværket kostede i alt cirka 1.000 millioner kroner. Installeringen af den 3. turbine kostede omkring 71 millioner kroner. * Hydrologi er studiet af vand og dets fordeling og cirkulation mellem hav, atmosfære og landområder.
Anders Skov Hansen
Sådan fungerer det Selve vandkraftværket, som er landets største, ligger i bunden af Buksefjorden, 45 km sydøst for Nuuk. Værket er udformet som et fjeldanlæg af norsk model, hvor kraftstation, transformerstation og de vandførende tunneller ligger inde i fjeldet. Kun portalbygningen ved adgangstunnelen kan ses udefra. Vandets vej Den største del af vandet der bruges i kraftværket, kommer fra nedbør i form af sne og regn, der, naturligt og via specielt anlagte tunneller, samles i søen Kangerluarsunguup Tasersua. En mindre del af vandet er afsmeltning fra gletsjere i området. For at øge reservoirets vandmængde blev vandspejlet hævet 12 m ved etablering af en 15 m høj dæmning ved søens naturlige afløb mod øst. Reservoiret er på 1900 millioner m³, hvilket med det nuværende forbrug er nok til at drive vandkraftværket i over 5 år uden nedbør. Fra søen er der blevet sprængt en 10,6 kilometer lang tunnel mod vest, ned til en underjordisk kraftstation. Når værket kører for fuld kraft strømmer cirka 19.500 Hvad er et vandkraftværk? Et vandkraftværk er et anlæg hvor man udnytter den energi der er i faldende vand til at producere elektricitet. Det faldende vand driver en turbine, som er tilsluttet en generator. Generatoren bruger turbinebladenes rotation til at producere elektricitet. Hvor meget elektricitet en vandmasse kan producere, er afhængigt af højden vandet falder fra og mængden af vand der falder per tidsenhed.
peter villumsen liter vand igennem kraftstationens tre turbiner pr. sekund. Når vandet har passeret turbinen og afgivet energien, løber det gennem en 1,3 km lang afløbstunnel ud i Buksefjorden. Energiens vej Kraftstationen, hvor energien produceres, ligger 250 meter under fjeldoverfladen. Man kommer ind til den via den 590 meter lange adgangstunnel. I kraftstationens underetage står de tre turbiner, med en effekt på hver 15 MW*. De er direkte koblet til tre generatorer, der står i maskinsalen i overetagen. I generatorerne omdannes turbinernes mekaniske energi til elektrisk energi. Anlægget kan betjenes fra kontrolrummet der ligger i forlængelse af maskinsalen. Overføringen af energien fra værket til Nuuk sker med en 56 km lang 132 kv** højspændingstransmissionslinje. Det meste af transmissionslinjen føres som luftledninger med fire stålaluminiumsledere ophængt på i alt 206 master.
Faktaboks Turbiner: 3 stk. Francis på hver 15 MW * Produktion (2009): 230 GWh *** Forbrug (2009): 357 mio. m 3 Oplandsareal: 813 km² (nedbørsområde) Nedbørstilløb: Ca. 311 mio. m 3 /år Dæmning: 15 m Maksimal faldhøjde: 261 m Tilløbs- og tryktunnel: 10,6 km Tunneller i alt: 16 km Transmissionsledning: 132 kv**, 206 master over ca. 56,5 km Afbrydelige elektrokedler: 3 stk. 10 kv** på i alt 15,3 MW* 17 stk. 400 V** på i alt 9,8 MW* Undervejs krydser transmissionslinjen to fjorde, Ameralik og Kobbefjorden, med frie spænd på henholdsvis 5.376 meter og 2.543 meter. Ameralikkrydsningen var ved anlæggelsen verdens længste frie spænd. I den sidste del af transmissionslinien, fra Nuuk Imeq til reserveelværket på Nordhavnen i Nuuk, bruges jordkabler i stedet for luftledninger. Brugen Buksefjordsværket forsyner Nuuk med energi til lys og kraft, samt fast og afbrydelig elvarme. Fast elvarme er til boliger og bygninger, der udelukkende benytter elvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand. Afbrydelig elvarme anvendes i allerede eksisterende varmecentraler, herunder også i fjernvarmecentraler hvor der ved siden af oliefyrede kedler er installeret elkedler. Der anvendes både 400 V** (i større virksomheder og institutioner) og 10 kv** elektrokedler (i * 1 MW (megawatt) = 1000 kw (kilowatt) ** 1 kv (kilovolt) = 1.000 V (volt) *** 1 GWh (gigawatt-time) = 1.000 MWh (megawatt-time) = 1.000.000 kwh (kilowatt-time)
fjernvarmecentraler). De producerer varmt vand og er i funktion, så længe der er el nok til rådighed fra vandkraftværket. Efterhånden som det almindelige elforbrug stiger, kan elektrokedlerne kobles fra og oliekedlerne tages i brug for at producere varme. Store besparelser og miljøfordele Vandkraftværket erstatter et traditionelt dieselelværk og sparer derved omkring 35 millioner liter olie per år. Med de nuværende oliepriser svarer det til en omkostningsbesparelse på over 150 millioner kroner årligt. Dertil kommer naturligvis gevinsten ved at erstatte den forurenende oliebaserede energifremstilling med naturens egne kræfter. Blandt andet ville forbrændingen af 35 millioner liter olie resultere i et årligt udslip på 92.000 tons kuldioxid, CO 2.
Et vandkraftværk kan dog ikke opføres, uden at det sætter spor i naturen, men påvirkningerne kan minimeres med fornuftig planlægning og ved, at der tages natur- og miljømæssige hensyn i anlægsperioden. Ved opførelsen af Buksefjordsværket tog man derfor maksimalt hensyn til både nærliggende oldtidsminder, og til områdets natur og dyreliv. Alle relevante myndigheder var inddraget og godkendte de anlægs- og driftsmæssige dispositioner. Blandt andet blev der stillet særlige krav om hensyntagen til rensdyr og fjeldørreder i området. Anders Skov Hansen
Vandkraft i Grønland Ideelt potentiale 60 % af den energi Nukissiorfiit producerer, kommer fra vandkraft. Indlandsisen er verdens næststørste ferskvandsreservoir (efter Antarktis) og sammen med den nedbør der falder, udgør den et ideelt potentiale for vandkraft. Faktisk er det teoretiske potentiale i Grønland så stort, at det skulle kunne forsyne store dele af Europa med elektricitet. Mange af disse beliggenheder er dog på nuværende tidspunkt ikke økonomisk bæredygtige. God økonomi Bosætningsmønstret i Grønland, med mange små bysamfund spredt ud over et areal på størrelse med Vesteuropa, gør det svært at udnytte vandkraften rationelt alle steder. Der kræves et vist antal forbrugere i et område, før det er forsvarligt at overveje investeringer i større vandkraftanlæg, med mindre potentialet kan bruges til energikrævende industri. At bygge et vandkraftværk kræver nemlig store investeringer, langt større end at bygge et traditionelt dieseldrevet elværk. Når forudsætningen for at etablere vandkraft er til stede, er den til gengæld en fremtidssikker investering for samfundet. Teknikken er velkendt og sikker, samtidigt er et vandkraftværk meget billigere i drift og har en meget længere levetid end et traditionelt elværk. I sidste ende udgør det altså en besparelse i den fremtidige energiforsyning. Der går typisk 15 til 20 år før et vandkraftværk har tjent sig ind. Miljøvenlig el Vandkraft er en vedvarende energikilde, altså en kilde der ikke slipper op, inden for en overskuelig fremtid, ligesom de fossile brændsler kul, olie og gas gør. Ved brug af vedvarende energikilder som vandkraft, tilføres der heller ikke ekstra CO 2 til atmosfæren, el-
ler andre miljøskadelige stoffer, som kvælstofoxider, NO X, og svovldioxid, SO 2. Ved at erstatte de dieseldrevne elværker, som ligger inde i byerne, med vandkraftværker, som ligger væk fra byerne, fjernes desuden støj og røg fra bymiljøet. Nukissiorfiit investerer Nukissiorfiits vision er, at udvikle energien til at være miljøvenlig, på den bedste og billigste måde for samfundet, samt at mindske afhængigheden af olie. Derfor har vi stor fokus på udvidelsen af vandkraft. I dag driver Nukissiorfiit fire vandkraftværker, der forsyner fem byer med ren, grøn energi - Tasiilaq, Qaqortoq, Narsaq, Nuuk og Sisimiut. Et femte vandkraftværk er under opførelse nord for Ilulissat og vil være klar til fuld produktion i år 2013. Dette femte vandkraftværk vil resultere i at op imod 70 % af vores energiproduktion vil blive baseret på ren, vedvarende energi. Ambitionen er derefter at bygge yderligere vandkraftværker. ivars silis Qorlortorsuaq i Sydgrønland
Anders Skov Hansen