Redegørelse om Vandkraftforundersøgelser

Transkript

1 Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Redegørelse om Vandkraftforundersøgelser Oktober

2

3 Forord Hermed fremlægges Naalakkersuisuts Redegørelse om Vandkraftforundersøgelser. De seneste års investeringer i vandkraftforundersøgelser har vist sig værdifulde, idet de har tilvejebragt kontinuerlige forundersøgelser af udvalgte vandkraftpotentialer. Vandkraftforundersøgelser er en væsentlig forudsætning for opførelsen af vandkraftværker, ligesom de er en forudsætning for en oplyst beslutning om, hvorvidt et vandkraftværk skal opføres. Forundersøgelserne har dermed muliggjort de seneste års investeringer i opførelsen af vandkraftværker. Vores ønske om at træffe beslutninger på et oplyst grundlag har også medført, at vi eksempelvis ikke har valgt at opføre et vandkraftværk ved Paamiut. Undersøgelser viste, at et vandkraftværk ved Paamiut simpelthen ikke var økonomisk rentabelt. Naalakkersuisut er fokuseret på at få afdækket nye vandkraftpotentialer via forundersøgelser. Kun derved kan vi forsætte udbygningen af vandkraftværker på et indsigtsfuldt grundlag. Kommende forundersøgelser bør efter Naalakkersuisuts mening i videst muligt omfang ske i samarbejde mellem Asiaq og Nukissiorfiit. Nukissiorfiit efterspørger forundersøgelser af vandkraftpotentialer hos Asiaq. Derved sikres, at Asiaq laver forundersøgelser der, hvor behovet er størst. Yderligere sikrer vi, at de kompetencer, Asiaq har opbygget gennem mange år i forhold til vandkraftforundersøgelser, bevares og udvikles i Asiaq. Det skal understreges, at udbygning af vandkraftværker er vigtig for fortsat at mindske vores import af fossile brændsler. Udbygning af vandkraftværker er det mest effektive virkemiddel for at reducere vores CO 2 -udledning. Yderligere betyder mindre olieforbrug, at vi øger vores forsyningssikkerhed samtidig med, at vi styrker vores betalingsbalance. Afslutningsvis håber jeg, at redegørelsen giver læseren indblik i det udbytte, som vi de seneste år har opnået ved at afsætte millionbeløb på finansloven til forundersøgelser af vandkraftpotentialer. God læselyst, Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur & Trafik, Efterårssamling

4

5 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Anbefaling Baggrund Processen omkring vandkraftforundersøgelser Stader i forundersøgelserne Typer af forundersøgelser Kategorisering af data Forløb efter forundersøgelserne Vandkraftforundersøgelser og resultater frem til Bevilling Nukissiorfiits bevilling Vandkraftforundersøgelser, Asiaqs bevilling Vandkraftforundersøgelser for Nukissiorfiit Opnåede resultater af bevillingerne Vandkraftforundersøgelser 2010 og fremover Lovgivning Regulering af udnyttelse af vandkraftressourcer Regulering af Asiaqs formål Regulering af Nukissiorfiits formål Anbefalinger Bilag 2 Nukissiorfiits forundersøgelser

6

7 1 Sammenfatning Formålet med forundersøgelserne er som beskrevet i finansloven at skabe beslutningsgrundlag for udbygning af vandkraftværker i Grønland. Inatsisartut har i Finansloven for 2010 besluttet at afsætte 10 mio. kr. for at støtte videreudviklingen af vedvarende energi med fokus på vandkraft. Ligeledes skal det også fremover tilstræbes, at forundersøgelsesindsatsen fortsætter i det omfang de budget- og bevillingsmæssige rammer tillader dette. Set i lyset af de netop overståede klimaforhandlinger og de fremsatte klima mål, som er gældende fra 2013, er det af stor vigtighed, at vi fortsat tillægger udviklingen af vandkraft stor betydning. Ikke mindst i relation til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer både for klimaets skyld og for at opnå en selvbåren økonomi. Grønland har siden 1993 brugt én procent af BNP på udbygningen af vandkraft. Bevillingsperioden har udmøntet sig i anlæg af fire idriftsatte vandkraftværker ved henholdsvis Tasiilaq, Qorlortorsuaq, Sisimiut samt udvidelse af Buksefjorden/Nuuk. Det har bl.a. været på tale at udnytte potentialet ved Paamiut, hvilket dog blev forkastet igen, idet det ikke blev fundet økonomisk rentabelt. I bevillingsperioden er anlæg af et femte vandkraftværk i Ilulissat politisk besluttet med idriftsættelse planlagt i Endvidere debatteres anlæg af et industrivandkraftværk til en potentiel aluminiumssmelter i Maniitsoq. Derudover ligger der flere uudnyttede potentialer hen til senere benyttelse. 1.1 Anbefaling Det anbefales, at arbejdet med vandkraftforundersøgelser videreføres i de kommende år i den udstrækning, at de nødvendige midler kan findes på finansloven. Argumentet er, at bevillingen har tilvejebragt forundersøgelser af vandkraftpotentialer, der har resulteret i opførelse af samfundsøkonomiske rentable vandkraftværker. Yderligere anbefales det, at bevillingen til vandkraftforundersøgelser på finansloven som udgangspunkt ikke skal dække potentialer til industriformål. 5

8

9 2 Baggrund I Finanslov 2010 fremgår det af teksten til finanslovskonto Vandkraftforundersøgelser, at der primo 2010 skal udarbejdes en redegørelse for vandkraftforundersøgelser. For at sikre den mest hensigtsmæssige udnyttelse af fremtidige bevillinger til vandkraftforundersøgelser er det besluttet, at der skal udarbejdes en redegørelse til at belyse resultaterne af tidligere bevillinger samt optimere fremtidige ressourcer. Herunder skal det belyses, om investeringerne har stået mål med resultaterne. Vandkraftforundersøgelserne medvirker til at skabe beslutningsgrundlag for udbygning af vandkraftværker i Grønland. Grønland har siden 1993 brugt én procent af BNP på udbygningen af vandkraft. Hvilket i dag har resulteret i, at foreløbigt fire vandkraftværker ved henholdsvis Tasiilaq, Qorlortorsuaq, Sisimiut samt Buksefjorden/Nuuk er anlagt og senere udvidet. Derudover er et femte vandkraftværk på vej ved Ilulissat med planlagt idriftsættelse i Endvidere debatteres anlæg af et industrivandkraftværk til en potentiel aluminiumssmelter i Maniitsoq. Derudover ligger der flere uudnyttede potentialer hen til senere benyttelse. I denne redegørelse vil effekten af de midler, der blev anvendt til vandkraftforundersøgelser i perioden , blive beskrevet. Det skal præciseres, at Asiaq s eksisterende målestationer ikke er inkluderet i forundersøgelsesbevillingen, men er finansieret via Asiaq s driftsbevillinger. Driften af Nukissiorfiits 8 hydrologiske målestationer og 2 is- og vindmålestationer finansieres via Nukissiorfiits driftsbevillinger/forundersøgelsesbevillinger. De 6 af Nukissiorfiits 8 hydrologiske målestationer er opstillet ved potentialer til industriformål. Det er Asiaq, der servicerer alle stationerne og hjemtager rådata via satellitlinks. I finansloven for 2010, samt budget for overslagsårene indtil 2013, er bevillingen til forundersøgelserne hævet væsentligt i forhold til tidligere år. Det skyldes, at Naalakkersuisut har ønsket at opprioritere området. Bevillingsstigningen er sket ved, at det har været muligt at sænke driftsbevillingen til Nukissiorfiit og derved frigøre midler i Landskassen til vandkraftforundersøgelser. Set i et lovgivningsmæssigt perspektiv er det ifølge Inatsisartutlov fra 2009 om Udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi beskrevet, at Grønlands Selvstyre har eneret til forundersøgelse og udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi (Kap.2 3) 1. Yderligere henvises til regler, der indirekte og direkte regulerer Asiaq og Nukissiorfiit. I Landstingsforordning nr. 18 af 28. oktober 1993 om Misissueqqaarnerit/Grønlands Forundersøgelser fremgår det, at Asiaqs primære formål er at undersøge ikke-levende ressourcer så som vandkraftpotentialer. Nukissiorfiit pålægges forpligtigelser i forhold til energiforsyning i blandt andet Landstingsforordning nr. 16 af november 1997 om energiforsyning. Nukissiorfiits primære formål er at forsyne forbrugerne med el, vand og til dels varme. Med denne rollefordelingen fremstår Nukissiorfiit som kunde hos Asiaq, hvor Nukissiorfiit køber 1 Inatsisartutlov nr. 12 af 1. december 2009 om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi 7

10 vandkraftforundersøgelser for de midler, som selskabet får stillet til rådighed via finansloven til vandkraftforundersøgelser. Redegørelsen vil afslutningsvis indeholde anbefalinger til bevillinger til vandkraftforundersøgelser blandt andet i forhold til prioritering mellem bynære og industrielle vandkraftpotentialer. 8

11 3 Processen omkring vandkraftforundersøgelser Nukissiorfiit og Asiaq kommer jævnligt med anbefalinger til hvilke vandkraftforundersøgelser, der skal foretages. Anbefalingerne sker på baggrund af mangeårig opsamlet data og viden på området. Når det er besluttet hvilke vandkraftpotentialer, der skal undersøges, fastlægges planlægningsstadet. I processen omkring vandkraftforundersøgelser indgår der forskellige planlægningsstader, jf. tabellen i afsnit 3.1. Erfaringer fra tidligere forundersøgelser, som blandt andet er samlet i Grønlands vandkraftressourcer (Nukissiorfiit, 2005), samt den teknologiske udvikling, medvirker til at fastsætte, hvilket planlægningsstade forundersøgelserne hver især starter på. Da forundersøgelserne er afhængige af vejret i måleområdet og de logistiske muligheder, kan det være nødvendigt at udskyde en forundersøgelse til det efterfølgende år. En aflysning af en planlagt forundersøgelse kan forekomme på grund af dårligt vejr eller manglende mulighed for brug af helikopter på de planlagte tidspunkter. Enkelte planlagte forundersøgelser i et bestemt år har måttet udskydes til det efterfølgende år. 3.1 Stader i forundersøgelserne En række af de kendte vandkraftpotentialer er beskrevet i oversigten Grønlands vandkraftressourcer (Nukissiorfiit, 2005). Denne oversigt har været udgivet siden 1970 erne og er løbende blevet opdateret. Den seneste udgave er udgivet i Heri findes oplysninger om størrelsen af de enkelte potentialer og status om forundersøgelsernes stade for de enkelte potentialer. Der arbejdes med 8 planlægningsstader for vandkraftforundersøgelser, indtil vandkraftværket er i drift. Under forundersøgelsesfasen indsamles forskellige data og information til de forskellige stader. Det mest tidskrævende er at opnå tilstrækkelig sikkerhed for vandressourcens størrelse (hydrologiske data). Staderne er opdelt i identifikationsprocessen med kortlokalisering og rekognoscering af et vandkraftpotentiale, der udmøntes i et skitseprojekt og dispositionsforslag. Herefter udarbejdes der et beslutningsgrundlag. Når det er godkendt, sker udarbejdelsen af selve udbudsmaterialet, som skal ligge til grund for de tilbud, entreprenørerne afgiver. Når et tilbud er valgt, udarbejder den pågældende hovedentreprenør et projektforslag og et hovedprojekt. Staderne er beskrevet herunder: Tabel 1 Planlægningsstader Stade Planlægningsstade Hydrologiske data Kortmateriale Geotekniske 1 Kortlokalisering På dette stade undersøges ud fra kort mulige potentialer 2 Rekognoscering Besøg på stedet + en teoretisk beregning/skøn af hydrologien 3 Skitseprojekt Der udarbejdes et skitseprojekt på få års målinger. Sammen med dette udarbejdes der det første overslag over forventede anlægsudgifter til Ingen Teoretisk beregning og/eller skøn Få års målinger og/eller teoretiske beregninger evt. på baggrund af målinger i oplandet undersøgelser Ingen Andet Eksisterende kort Ingen Besøg på stedet for vurdering af afløbsforhold og reservoir Eksisterende kort Ingen Anlægsoverslag 9

12 et evt. vandkraftværk 4 Dispositionsforslag Mere beskrivende end skitseprojektet eftersom der også er foretaget en geologisk vurdering af området. På dette stade udarbejdes der også driftsoverslag for vandkraftværket 5 Beslutningsgrundlag for et evt. vandkraftværk Udarbejdes på baggrund af 10 til 25 års hydrologiske data + geofysiske undersøgelser. Bruges i forbindelse med den politiske beslutning og indeholder cost-benefitanalyser 6 Udarbejdelse af udbudsmateriale Få års målinger suppleret med korrelation med oplandet eller modelberegning på baggrund af meteorologiske data års hydrologisk tidsserie, målt eller genereret Kort i min. 1: og luftfotos Optegnede specialkort Geologisk vurdering Geofysiske undersøgelser for anlægsarbejder Anlægsdriftsoverslag og Anlægs og driftsoverslag samt driftssimulering og cost-benefit-analyser. Rapporter fra en del af forundersøgelserne indgår i Beslutningsgrundlaget Rapporter fra stort set samtlige fysisk foretagede forundersøgelser indgår som en del af udbudsmaterialet. 7 Totalentreprenøren udarbejder projektforslag på baggrund af udbudsmaterialet 8 Totalentreprenøren udarbejder hovedprojekt Rapporter fra stort set samtlige fysisk foretagede forundersøgelser indgår i totalentreprenørens projektering. Rapporter fra stort set samtlige fysisk foretagede forundersøgelser indgår i totalentreprenørens projektering. Den endelige politiske afgørelse om hvorvidt et vandkraftværk skal anlægges, foretages af Naalakkersuisut på baggrund af beslutningsgrundlaget i stade nr. 5. Beslutningen om hvilke forundersøgelser, der skal foretages, fastlægges af Nukissiorfiit. 3.2 Typer af forundersøgelser Forskellige typer af forundersøgelser kræves udført for at danne et helhedsindtryk af et vandkraftpotentiale. Disse udføres af Asiaq og Nukissiorfiit samt deres samarbejdspartnere. Resultaterne fra de forskellige forundersøgelser indgår i henholdsvis dispositionsforslaget, udbudsmaterialet og beslutningsgrundlaget. Hydrologiske undersøgelser: De hydrologiske undersøgelser gennemføres for at fastlægge hvor meget vand, der er til rådighed ved lokaliteten. Når dette er fastlagt, kan det beregnes hvor meget energi, der kan forventes genereret fra en given sø. Søer og oplande, der er udpeget til at kunne bruges til vandkraft, benævnes ofte vandkraftpotentialer. 10

13 En dataserie på års målinger af vandressourcen anses for optimal, når det skal beregnes hvor meget energi, der kan udvindes af et givent potentiale i gennemsnit pr. år. Det skyldes, at vandmængden vil variere betydeligt fra år til år afhængig af nedbøren og evt. afsmeltning fra gletsjere/indlandsisen. Er der kun en dataserie på år til rådighed for et potentiale, kan energimængden beregnes ved hjælp af en simulering, hvilket dog kræver specialviden. Anlægstekniske undersøgelser: De anlægstekniske undersøgelser har til formål at afklare, om et vandkraftprojekt er anlægsteknisk muligt. Typiske undersøgelser kan eksempelvis være at afdække muligheder for anlæggelse af infrastruktur i anlægsområdet, tunnelmuligheder fra sø til underjordisk kraftstation og dæmningsplaceringer. Geotekniske undersøgelser: De geotekniske undersøgelser gennemføres for at kunne foretage en vurdering af funderingsforholdene eller fjeldkvaliteten på de steder, hvor der skal gennemføres anlægsarbejde. Glaciologiske undersøgelser: De glaciologiske undersøgelser gennemføres for at kortlægge mulige fremtidige ændringer af indlandsisen de steder, hvor søerne får tilført vand fra indlandsisen. Undersøgelserne har således til formål at undersøge, om der tilstrækkeligt med vand til rådighed, også om år. Undersøgelser vedrørende placering af højspændingslinjen: Typiske undersøgelser kan eksempelvis være meteorologiske målinger med etableringen af et forsøgsspænd for at fastlægge belastningen af is og vind på højspændingskabler og master. Permafrostundersøgelser: Typiske undersøgelser kan vedrøre placering af mastefundamenter og en eventuel underjordisk tunnel. Arkæologiske undersøgelser: Grønlands Nationalmuseum foretager undersøgelser i anlægsområderne, inden byggeriet af et vandkraftværk igangsættes. Undersøgelserne har til formål at sikre, at fortidsminder ikke ødelægges under anlægsarbejdet. Undersøgelser vedrørende afsætningsgrundlaget: Forundersøgelserne omhandler mulighederne for at afsætte energien til det pågældende sted både i form af lys, kraft og opvarmning Økonomiske undersøgelser: De økonomiske undersøgelser skal fastlægge, om det er rentabelt med etablering af et vandkraftværk. I disse undersøgelser er der en række ukendte parametre. De vigtigste parametre er: Fremtidig oliepris Afsætningsmuligheder for produceret el nu og i fremtiden Anlægsomkostninger I forundersøgelserne prissættes disse parametre, og der opstilles en række forskellige scenarier, hvor der gives forskellige bud på den fremtidige prisudvikling. 11

14 Beslutningsgrundlag: Udarbejdelsen af Beslutningsgrundlag er den endelige og afgørende forundersøgelse. Heri indgår et stort antal af de ovenfor beskrevne delundersøgelser. Det afklares i Beslutningsgrundlaget, om vandkraftværket er økonomisk rentabelt på baggrund af de foretagne forundersøgelser. 3.3 Kategorisering af data Når der udføres forundersøgelser for vandkraftværker, genereres der en mængde data af forskellig karakter. I det følgende skelnes mellem seks kategorier af data: Tidsserier fra hydrologiske målestationer, is- og vindlaststationer, klimastationer og tidevandsstationer og tilhørende hjælpedata, specielt omfattende vandføringsmålinger Digitale kort og højdemodeller Andre digitale, målte data, f.eks. fra pejlinger, seismik og bundundersøgelser Modellerede data f.eks. fra hydrologiske modeller og driftssimuleringer Forundersøgelsesrapporter inklusive anlægsteknik, miljø- og hydrologisk vurdering mv. Rapporter med dispositionsforslag og beslutningsgrundlag Af ovennævnte kategorier af data er tidsserierne af hydrologiske data specielle på den måde, at de indsamles over mange år, normalt minimum 10 år. Det er nødvendigt for at få tilstrækkelig sikkerhed for vandressourcens størrelse og dermed undgå fejlinvesteringer, eksempelvis at potentialet udtømmes. Hydrologiske data kan beskrives som dynamiske data, idet nye målinger kan have indflydelse på, hvordan tidligere indsamlede data skal fortolkes. 3.4 Forløb efter forundersøgelserne Bevillingen til forundersøgelserne dækker kun udgifterne til og med beslutningsgrundlaget om opførelse af et eventuelt vandkraftværk. I de tilfælde, hvor det findes attraktivt at udnytte et potentiale til senere at opføre et vandkraftværk, skal der efterfølgende udarbejdes udbudsmateriale. I både Sisimiut og Ilulissat er udbuddet foretaget i total entreprise med forudgående præ-kvalifikation. I disse udbudsrunder tildeles Nukissiorfiit en bevilling via finansloven til udarbejdelse af udbudsmaterialet. Efter udbudsrunden er prisen for entreprisen kendt, og den endelige politiske beslutning vedrørende etableringen foretages. 12

15 Vandkraftforundersøgelser og resultater frem til 2010 De første egentlige vandkraftforundersøgelser i Grønland startede i 1974, hvor Kryolitselskabet Øresund A/S påbegyndte målinger lige nord for Godthåbsfjorden. Formålet var at undersøge mulighederne for at bruge vandkraft til at forsyne en eventuel mine ved ISUA (jernmalmforekomst ca. 150 km nordøst for Nuuk) med energi. Kryolitselskabet Øresund A/S fortsatte forundersøgelserne frem til Et mere systematisk arbejde med at undersøge mulighederne for vandkraft i Grønland blev iværksat af Ministeriet for Grønland i Arbejdet blev finansieret via tilskud til regional udvikling fra EF. Disse midler var der mulighed for at få adgang til, efter at Danmark, og herunder Grønland, var blevet medlem af EF i På grund af den daværende oliekrise var der stor interesse for alternative energikilder, som f.eks. vandkraft. I 1975 blev der på baggrund af kort, flyfotos og overslagsberegninger foretaget en lokalisering af store vandkraftpotentialer langs Grønlands vestkyst. Der blev fokuseret på vandkraftpotentialer, der kunne forsyne industrielle anlæg som f.eks. aluminiumssmelter, minedrift eller lignende. I de følgende år fortsatte arbejdet med at identificere vandkraftpotentialer, og der blev af Grønlands Tekniske Organisation foretaget en lang række undersøgelser i felten. I 1979, året for Grønlands Hjemmestyres indførelse, blev fokus udvidet til også at omfatte mindre, bynære vandkraftpotentialer, som ville kunne forsyne den nærliggende by med energi. Antallet af forundersøgelser for vandkraft toppede i de følgende år. I 1985 trådte Grønland ud af EF, og derfor modtog Grønland efter 1985 ikke længere tilskud til regional udvikling fra EF. Midlerne til vandkraftforundersøgelser faldt dermed væsentligt, og over de følgende 10 år drosles der yderligere ned for vandkraftforundersøgelserne. I 1987 blev den landsdækkende energiplan vedtaget. Energiplanen var gældende frem til Den resulterede i en principbeslutning om, at der for fremtiden skulle fokuseres på vandkraftpotentialer ved byerne Ilulissat, Sisimiut, Nuuk og Paamiut. Tidligere har Qasigiannguit og Nanortalik været lokaliseret. Vandkraftforundersøgelsesområdet blev hjemtaget til Grønland i 1995, og i de følgende 10 år blev driften af et begrænset antal hydrologiske målestationer videreført. Disse målestationer var fordelt på et antal vandkraftpotentialer, hvor hovedfokus var på bynære potentialer. Siden 2005/2006 har der igen været en øget interesse for vandkraft både til forsyning af byer og industriprojekter. Der er potentialer, der har været til diskussion, såsom Paamiut, men hvor det har vist sig, at potentialet ikke var økonomisk rentabelt. Der er opført og idriftsat fire vandkraftværker. Disse tæller henholdsvis Tasiilaq, Qorlortorsuaq, Buksefjorden og Sisimiut. Det er politisk besluttet, at der endvidere skal opføres et vandkraftværk i Ilulissat, der skal stå klar i Bevilling Forudsætningerne for at modtage bevilling fra finansloven var i , at der skulle: 13

16 - Gennemføres forundersøgelser af vandkraftpotentialer - Gennemføres en forundersøgelse af, hvorvidt det vil være muligt at få vandkraftværker i de enkelte lokaliteter - Udarbejdes et beslutningsgrundlag Bevillingen til vandkraftforundersøgelserne blev givet til forundersøgelser til bynære vandkraftværker og vandkraftværker til industrielle formål. Det fremgår af Finanslov Finanslovsbevillingerne var primært rettet mod forundersøgelser af bynære potentialer. Der blev for perioden indgået en servicekontrakt med Nukissiorfiit i henhold til Finansloven. Ifølge servicekontrakten kunne midlerne indenfor kontraktperioden rokeres mellem årene og mellem de potentialer, der skulle forundersøges. Dette har været meget vigtigt for at udføre forundersøgelserne mest hensigtsmæssigt, eftersom muligheden for helikopter-charter, levering og opstilling af målestationer og omfanget af diverse forundersøgelser varierede fra år til år. 3.6 Nukissiorfiits bevilling Nukissiorfiit anmodede i perioden Selvstyret om midler til forundersøgelser efter en vurdering fra Nukissiorfiits side om behovet for forundersøgelser. Behovet blev afklaret blandt andet ud fra kvaliteten af tidligere rapporter og data og derved behovet for opdatering af disse. Yderligere blev der lagt vægt på behovet for forundersøgelser af nye potentialer. Der har i perioden været afsat nedenstående beløb på finansloven til forundersøgelser. Bevillingen blev udmøntet i servicekontrakt for med Nukissiorfiit. Grunden til at servicekontrakten blev indgået med Nukissiorfiit var, at Nukissiorfiit har det bedste kendskab til hvilke bynære vandkraftpotentialer, der er behov for at undersøge, i forhold til en hensigtsmæssig udbygning af vandkraftværker. Tabel 2 Bevilling (angivet i t.kr.) Budgetspecifikation Nettoudgift 4.000/ / * *Den oprindelige bevilling til vandkraftforundersøgelser vedrørende 2007 var på t.kr., men der blev disponeret t.kr., som blev afregnet til Nukissiorfiit Vandkraftforundersøgelser, Tabel 3 Budget for vandkraftforundersøgelser I alt Paamiut Bynære vandkraftforundersøgelser: Ilulissat Industrivandkraft syd for Nuuk Industrivandkraft nord for Nuuk: (Alcoa flykortlægning) I alt

17 Tabel 4 Udgifter til vandkraftforundersøgelser I alt Paamiut Ilulissat Industrivandkraft syd for Nuuk Industrivandkraft nord for Nuuk: (Alcoa flykortlægning) 0 0 I alt Der er forskel mellem årets bevilling og udgifterne. Forskellen skyldes, at Nukissiorfiit fik udbetalt bevillingerne på forventede udgifter og ikke efter faktiske udgifter i det enkelte budgetår. Forskellen mellem totalbevillingerne og totaludgifter har Nukissiorfiit tilbagebetalt pr I budgettet for 2007 til vandkraftforundersøgelser er der medtaget kr. til undersøgelser nord for Nuuk (Alcoa). Disse undersøgelser blev afholdt af Greenland Development A/S, og Nukissiorfiit havde derfor ingen udgifter hertil. 3.7 Asiaqs bevilling En del af den årlige bevilling til Asiaq i perioden blev brugt til at udføre vandkraftforundersøgelser, der havde til formål at bestemme vandressourcens størrelse ved udvalgte vandkraftpotentialer. Der drives et moniteringsnetværk bestående af otte hydrologiske målestationer med primær fokus på bynære potentialer. De hydrologiske målestationer opsamler året rundt data om vandstanden i søen samt om klimatiske forhold på lokaliteten såsom nedbør og lufttemperatur. Nukissiorfiit og Asiaq var løbende i dialog om, hvilke vandkraftpotentialer Asiaq skulle undersøge. Det skyldtes, at Nukissiorfiit er den primære interessent i forhold til efterspørgsel af forundersøgelser til bynære vandkraftpotentialer. Bevillingerne i blev brugt til årlige tekniske tilsyn, hvor nødvendigt vedligehold af stationerne blev foretaget. Herudover udførtes i gennemsnit tre vandføringsmålinger per år til at beregne størrelsen af den årlige vandressource ud fra målingerne af vandstanden i søen. Ved prioriteringen af bevillingerne blev der lagt vægt på bedst muligt at opfylde følgende tre formål: Give en sikker bestemmelse af vandressourcens størrelse i de udvalgte vandkraftpotentialer. Opnå tidsserier der kan give viden om de langsigtede ændringer i vandressourcens størrelse i forskellige regioner i Grønland, f.eks. forårsaget af klimaforandringer. Opnå lange tidsserier som repræsenterer forskellige regioner i Grønland. Hvis der senere bliver interesse for et andet potentiale i regionen, er det muligt efter en kortere årrække af målinger at korrelere med regionsdata og estimere vandressourcens størrelse ud fra den lange tidsserie for regionen. Asiaqs bevilling blev brugt til forundersøgelser for vandkraft. Asiaq ser derfor sin forpligtigelse til at monitere et givent vandkraftpotentiale som afsluttet, når vandkraftværket går i drift. Se bilag 1: Oversigt over vandkraftforundersøgelser udført for Asiaqs bevilling i perioden

18 Ud over forundersøgelserne betalt af Asiaqs bevilling har Asiaq i perioden udført en række vandkraftforundersøgelser på foranledning af Nukissiorfiit. I disse tilfælde har Nukissiorfiit henvendt sig til Asiaq vedrørende specifikke forhold, de har ønsket at få undersøgt ved et givent vandkraftpotentiale. Gennem en dialog mellem Nukissiorfiit og Asiaq blev opgaven specificeret i detaljer, og der blev indgået en kontrakt, der beskrev opgavens omfang, metode, tidsfrister, pris og levering. Ud over vandkraftforundersøgelserne, der er udført for bevillinger fra Grønlands Selvstyre, har Asiaq i perioden udført vandkraftforundersøgelser for Nukissiorfiit, Alcoa og London Mining Vandkraftforundersøgelser for Nukissiorfiit En oversigt over vandkraftforundersøgelser udført af Asiaq på foranledning af Nukissiorfiit i perioden er udarbejdet, se bilag Opnåede resultater af bevillingerne Der er nu anlagt fire vandkraftværker ved henholdsvis Tasiilaq, Qorlortorsuaq, Sisimiut og Buksefjorden/Nuuk. Vandkraftværket ved Buksefjorden Vandkraftværket i Buksefjorden blev taget i brug i 1993 og er Grønlands første vandkraftværk. Vandkraftværket forsyner Nuuk med elektricitet til både elforsyning og opvarmning. Buksefjordværkets to første turbiner yder en effekt på 30 MW. Den tredje turbine blev indsat og idriftsat i november 2008, hvilket øgede vandkraftværkets effekt med 50 pct. til at yde en effekt på 45 MW. Vandkraftværket ved Tasiilaq Vandkraftværket ved Tasiilaq blev officielt indviet i foråret Vandkraftværket ved Tasiilaq forsyner kun byen med elektricitet til elforsyning, idet værket ikke har kapacitet til også at bruges til opvarmningsformål. Vandkraftværket ved Tasiilaq yder en effekt på 1,2 MW. Vandkraftværket i Qorlortorsuaq Vandkraftværket i Qorlortorsuaq blev taget i brug i 2007, og forsyner byerne Qaqortoq og Narsaq. Vandkraftværket er dermed det første i Grønland, der forsyner flere byer med elektricitet. Qaqortoq forsynes med elektricitet til opvarmningsformål, men der er ikke kapacitet til også at forsyne Narsaq. Vandkraftværkets to turbiner yder en effekt på 7,2 MW. Vandkraftværket ved Sisimiut Vandkraftværket ved Sisimiut blev officielt åbnet april Vandkraftværket forsyner Sisimiut med elektricitet til både elforsyning og opvarmningsformål. Vandkraftværket har to turbiner, der tilsammen yder en effekt på 15 MW. Vandkraftforundersøgelser, der ikke har resulteret i opførelse af vandkraftværker Forundersøgelser for vandkraft til forsyning af Paamiut har været undersøgt fra Siden har der ikke været væsentlige aktiviteter indtil en fornyet interesse i 2003 på baggrund af, at 16

19 dieselelværket i Paamiut stod til udskiftning. Et stigende energiforbrug efter udvidelse af fiskeindustrien i Paamiut i 2004 medførte, at der i 2005 blev udarbejdet et foreløbigt lønsomhedsstudie, dvs. en indikation af rentabiliteten af et anlæg. På baggrund af dette blev det besluttet at fortsætte undersøgelserne for dette anlæg ved Iterlaa. I 2008 blev lønsomhedsstudiet revurderet, og efterfølgende blev opførelse af et vandkraftværk ved Paamiut igen sat i bero, og sagen blev lukket. Derimod er anlæg af et femte vandkraftværk ved Ilulissat blevet godkendt primo

20

21 4 Vandkraftforundersøgelser 2010 og fremover Grundet vandkraftforundersøgelsernes hidtidige gode resultater er der i finanslov 2010 afsat yderligere midler til vandkraftforundersøgelser. Ligeledes er det fremover vigtigt, at vandkraftforundersøgelser prioriteres, i den udstrækning at de bevillingsmæssige rammer kan findes. Dette skyldes, at bevillingen har tilvejebragt forundersøgelser af vandkraftpotentialer, der har resulteret i opførelse af samfundsøkonomiske rentable vandkraftværker. Det er således også i fremtiden nødvendigt med forundersøgelser for at fremme, at vandkraft skal spille en stadigt større rolle i landets elforsyning. Det anbefales, at finanslovsmidler til Nukissiorfiit som udgangspunkt ikke anvendes til vandkraftforundersøgelser af industripotentialer. Det skyldes, at Nukissiorfiits formål primært er energiforsyning til byer og bygder, og ikke energiforsyning til energiintensive industrier og lignende uden for eksisterende byer og bygder. Samtidig er det dog væsentligt, at eksisterende forundersøgelser forsættes for at opnå en længere tidsserie med data, hvilket er vigtigt for at vurdere kvaliteten af et vandkraftpotentiale. Fokus bør dog være på de bynære vandkraftpotentialer, og det følger deraf, at efterforskningen af industripotentialer ikke må fjerne fokus fra potentialer til byforsyning. 19

22

23 5 Lovgivning 5.1 Regulering af udnyttelse af vandkraftressourcer Vandkraft er primært reguleret af Inatsisartutlov nr. 12 af 1. december 2009 om Udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi. Loven trådte i kraft den 1. januar 2010, og ifølge loven har Grønlands Selvstyre eneret til forundersøgelse og udnyttelse af vandkraftressourcer (jf. 2). Inatsisartutloven omfatter vandkraftpotentialer med skønnet energipotentiale på 1 MW eller derover. Mindre vandkraftpotentialer er reguleret af Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning. Vandkraftloven bemyndiger Naalakkersuisut til at give virksomheder forundersøgelsestilladelse til vandkraftpotentialer (lovens 4). Rettighedshaveren skal sende alle data indsamlet som et led i forundersøgelsen til Naalakkersuisut (lovens 6). Dataene skal udleveres til Naalakkersuisut senest ved udløbet af en tilladelse. Myndighedsbehandlingen af ansøgninger, tilsyn og kontrol efter loven varetages efter den gældende ressortfordeling af Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik. 5.2 Regulering af Asiaqs formål Af Landstingsforordning nr. 18 af 28. oktober 1993 om Misissueqqaarnerit/Grønlands Forundersøgelser fremgår det, at Asiaqs primære formål er at undersøge ikke-levende ressourcer så som vandkraftpotentialer. 5.3 Regulering af Nukissiorfiits formål Nukissiorfiits aktiviteter er primært reguleret af følgende lovgivning: Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning. Landstingslov nr. 13 af 6. november 1997 om Grønlands Hjemmestyres overtagelse af bygders el- og vandforsyning. Landstingsforordning nr. 2 af 31. oktober 1991 om tilslutningspligt til elektrokedler. Landstingsforordning nr. 12 af 3. november 1994 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel. Landstingsforordning nr. 10 af 19. november 2007 om vandforsyning. Landstingsforordning nr. 3 af 16. maj 2008 om ændring af landstingsforordning om tilslutningspligt til elektrokedler. Af lovgivningen fremgår, at Nukissiorfiits primære formål er vand- og energiforsyning. 21

24

25 6 Anbefalinger Det anbefales, at vandkraftforundersøgelser fortsætter i den udstrækning, at de fornødne bevillinger kan findes på finansloven. Yderligere anbefales det, at finanslovsmidler til Nukissiorfiit ikke anvendes til vandkraftforundersøgelser af industripotentialer. Det skyldes, at Nukissiorfiits formål primært er energiforsyning til byer og bygder, og ikke energiforsyning til energiintensive industrier og lignende uden for eksisterende byer og bygder. Dog bør eksisterende forundersøgelser af industripotentialer forsættes for at sikre datagrundlaget for potentialerne. Dette bør dog kun ske i den udstrækning, at de nødvendige midler kan findes over finansloven, og således at hovedfokus bevares på de bynære vandkraftpotentialer. 23

26

27 Bilag 1 Asiaqs forundersøgelser Bilaget indeholder en tabeloversigt over vandkraftforundersøgelser udført for Asiaqs bevilling i perioden Tabel A Asiaq forundersøgelser Årstal Vandkraftpotentiale Målestation Forundersøgelse c Taseq (Narsaq) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn 2. En vandføringsmåling 03.f Qorlortorsuaq (Narsaq, Qaqortoq) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn 06.f Isortuarsuup (Nuuk) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn 07.e Tasersiaq (industri) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn og renovering af station 08.b Tasersuaq (Sisimiut) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn 2. En vandføringsmåling Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn 2. En vandføringsmåling 12.g Paakitsoq (Ilulissat) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn c Taseq (Narsaq) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn 2. En vandføringsmåling 03.f Qorlortorsuaq (Narsaq, Qaqortoq) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn 2. En vandføringsmåling Målestation nedtaget (Vandkraftværk går i drift) 2. En vandføringsmåling 05.g Iterlaa (Paamiut) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn 06.f Isortuarsuup (Nuuk) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn 07.e Tasersiaq (industri) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn 08.b Tasersuaq (Sisimiut) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn 12.g Paakitsoq (Ilulissat) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn 2. En vandføringsmåling c Taseq (Narsaq) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn 03.f Qorlortorsuaq (Narsaq, Målestation nedtaget (Vandkraftværk i drift) Qaqortoq) 05.b Nigerleq (Paamiut) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn 2. En vandføringsmåling 05.g Iterlaa (Paamiut) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn 06.f Isortuarsuup (Nuuk) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn 07.e Tasersiaq (industri) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn 08.b Tasersuaq (Sisimiut) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn 12.g Paakitsoq (Ilulissat) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn c Taseq (Narsaq) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn 2. En vandføringsmåling 05.b Nigerleq (Paamiut) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn 2. En vandføringsmåling 05.g Iterlaa (Paamiut) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn 25

28 26 06.f Isortuarsuup (Nuuk) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn og renovering af station 2. En vandføringsmåling 07.e Tasersiaq (industri) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn 08.b Tasersuaq (Sisimiut) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn 12.g Paakitsoq (Ilulissat) Drift af målestation inkl. teknisk tilsyn

29 Bilag 2 Nukissiorfiits forundersøgelser Bilaget indeholder en tabeloversigt over vandkraftforundersøgelser udført for Nukissiorfiits bevilling i perioden Tabel A Nukissiorfiits forundersøgelser Årstal Vandkraftpotentiale Forundersøgelser g Iterlaa (Paamiut) 1. Vurdering af hydrologiske data, st.420 og st Drift af hydrologisk målestation, st Bestemmelse af middelvandstand og tidevand i Qinngua fjorden 4. Pejling af Sø Hydroseismik, Sø Bestemmelse af materialedepoter 05.b Nigerleq (Paamiut) 1. Drift af hydrologisk målestation, st b Tasersuaq (Sisimiut) f Qorlortorsuaq (Narsaq, Qaqortoq) 05.b Nigerleq (Paamiut) 12.g Paakitsoq (Ilulissat) c Bjørnesund (industri) 06.d Qaqqat Akuleriit (industri) 06.e Grædefjord (industri) 12.g Paakitsoq (Ilulissat) 1. Geofysisk feltarbejde; opmåling af reservoir og seismik 2. Etablering af fikspunkter 3. Vurdering af isforhold i Kangerluarssuk Ungalleq 4. Pejling i bunden af Kangerluarssuk Ungalleq 5. Bestemmelse af middelvandstand og tidevand i Kangerluarssuk Ungalleq 5. Bestemmelse af materialedepoter 6. Funderingsforhold for transformerstation 1. Vurdering af hydrologiske data fra Vig Sø, st Qorlortorsuaq. Vurdering af effekt af ændret opland for vandressourcen 1. Drift af hydrologisk målestation, st Vandføringsmåling ved st Vurdering af isforhold i Paakitsup Ilorlia 2. Etablering af fikspunkter 3. Pejling af søer og udløbsområde i Paakitsup Ilorlia 4. Vandprøver 5. Vurdering af hydrologiske data, st.437 og st Opstilling af klimastation i forbindelse med is- og vindlaststation ved Nalluarsuk 7. Kvalitetssikring af klimadata fra Paakitsoq området 8. Opstart af målinger til bestemmelse af middelvandstand, tidevand og salinitet i Paakitsup Ilorlia 1. Rekognoscering af vandkraftpotentiale 2. Opstilling af hydrologisk station, st Udførelse af tre vandføringsmålinger 1. Rekognoscering af vandkraftpotentiale 2. Opstilling af to hydrologiske stationer, st.493, st Udførelse af fem vandføringsmålinger 1. Rekognoscering af vandkraftpotentiale 2. Opstilling af tre hydrologiske stationer, st.490, st.491, st Udførelse af fire vandføringsmålinger 1. Drift af klimastation i forbindelse med is- og vindlaststation ved Nalluarsuk 27

30 f Qorlortorsuaq (Narsaq, Qaqortoq) 06.c Bjørnesund (industri) 06.d Qaqqat Akuleriit (industri) 06.e Grædefjord (industri) 12.g Paakitsoq (Ilulissat) 2. Fortsat målinger til bestemmelse af middelvandstand, tidevand og salinitet i Paakitsup Ilorlia 1. Flomberegning for Qorlortorsuaq 1. Drift af hydrologisk station, st Udførelse af to vandføringsmålinger 1. Drift af to hydrologiske stationer, st.493, st Udførelse af fire vandføringsmålinger 1. Drift af tre hydrologiske stationer, st.490, st.491, st Udførelse af seks vandføringsmålinger 1. Drift af klimastation i forbindelse med is- og vindlaststation ved Nalluarsuk 2. Udtagning af vand- og sedimentprøve fra Sø Bestemmelse af middelvandstand, tidevand og salinitet i Paakitsup Ilorlia 4. Bestemmelse af dybde til grundfjeld langs ledningstracé nær Ilulissat. 28