Årsberetning 2010
Indhold Tidlig indsats vigtigere end nogensinde 1 Indbrudskurven skal knækkes 2 Hæleren er lige så slem som stjæleren 5 Et tryggere samfund 6 Tv-overvågning og trygge beboere 8 Ungdomskriminalitet 10 Kærestevold 11 Børn med flygningebaggrund 12 Den Kriminalpræventive Pris 13 Det støtter vi 14 Sekretariatet, forretningsudvalg, plenarforsamling og udvalg 16-24 Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup 45 15 36 50 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Ansvarshavende red: sekretariatschef Anna Karina Nickelsen Fotos: Michael Daugaard s. 1, 3, 8 Ulla Skov, s. 2, 11, 13, 16, 18 Mogens Flindt, Scanpix, s. 6 Michael Varming, s. 8 Colorbox, s. 12 Ricky Molloy, s. 13 Vores Unge, s. 14 Man-Kind CPH, s. 15 Jean-Marc Monnier, s. 22 Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Oplag : 2.000 DKR.nr: 10-401-0572 ISBN: 978-87-88789-96-6 Marts 2011 Kopiering tilladt med angivelse af kilde.
Tidlig indsats vigtigere end nogensinde På trods af omfattende protester fra organisationer og myndigheder blev den kriminelle lavalder i 2010 sat ned til 14 år. Det er da heller ikke nogen hemmelighed, at DKR frarådede lovændringen, fordi vi mener, at den i værste fald kan være med til at fastholde de unge i en kriminel løbebane. Vi kan ikke få øje på de kriminalpræventive fordele ved at retsforfølge helt unge og fjerne maksimumstraffen for de unge. Nu er loven trådt i kraft, og vi vil derfor arbejde på, at den forebyggende indsats over for udsatte børn og unge starter endnu tidligere. Det er helt afgørende, at vi alle reagerer meget hurtigt på selv små tegn på mistrivsel hos børn og at de unge kender konsekvenserne ved at begå en kriminel handling, så de i tide fravælger denne vej. Indbrudstyvene skal stoppes Et mål for DKR i 2010 var at knække den stærkt stigende indbrudskurve. Indbrud i private hjem toppede i 2009 med 48.745 tilfælde - en stigning på 50 % siden 2006. Vi har igennem året haft fokus på, hvordan folk kan blive bedre til at sikre deres bolig med gode låse og et udvidet naboansvar. Vi ved, at nabohjælp rent faktisk virker, og at låse, døre og vinduer af en god standard gør det sværere for en tyv at bryde ind. Denne viden har vi forsøgt at udbrede gennem et styrket samarbejde med vores medlemsorganisationer og myndigheder. Kurven for indbrud i private hjem blev faktisk knækket med udgangen af 2010. Et fald på 8 % på landsplan må siges at være en succes, og vi tilskriver den de mange initiativer, der er sat i gang hos DKR og med regeringens indbrudspakke, hvor mange parter er inddraget. Bl.a. har politiet haft forebyggelse og efterforskning af indbrud som en prioriteret indsats, og det har uden tvivl også haft en positiv betydning. DKR vil dog ikke stoppe indbrudsforebyggelsen endnu. 44.810 indbrud i 2010 er stadig et meget højt tal, og det har store konsekvenser for de mange mennesker, det rammer. Vi holder fast i indsatsen i 2011 og håber, at vi også ved dette års udgang kan registrere et fald i indbrudstallet. Hvad kan vi gøre bedre? For nogle år siden fastlagde DKR en strategi for vores indsats og nogle mål for arbejdet, og 2010 var så året, hvor vi gjorde status over, hvor langt vi er nået. Vi gennemførte en undersøgelse af borgernes, brugernes og medlemmernes kendskab, brug og tilfredshed med DKR, og de tre undersøgelser viser, at kendskabet til DKR kan blive bedre. En positiv melding er dog, at de, som kender os og bruger vores rådgivning, er meget tilfredse med kvaliteten. Det kan vi kun være tilfredse med, men vi vil sætte ekstra ind på at blive mere synlige, så flere kan få glæde af vores viden og rådgivning. Arbejdet for at øge kendskabet til DKR skal gøres sammen med vores medlemsorganisationer, og jeg vil her gerne takke for den store og engagerede indsats vores medlemmer lægger i det kriminalitetsforebyggende arbejde. Sammen med jer kan vi nå ud til endnu flere. Jeg vil også benytte lejligheden til at takke for et godt og tæt samarbejde med Rigspolitiet og Justitsministeriet, og jeg ser frem til en tæt dialog bl.a. om hæleri her i 2011. Eva Smith Formand, Det Kriminalpræventive Råd Foto: Michael Daugaard 1
Knap 49.000 private hjem oplevede at få ubudne gæster i 2009, og det er en stigning på omkring 50 % sammenlignet med 2006. DKR satte som mål at knække kurven med en række indsatser, som angriber problematikken fra flere sider. Samtidig blev der sat ekstra fokus på at løse problemet, da regeringen lancerede deres indbrudspakke i foråret 2010. Her indtager DKR en stor rolle som samarbejdspartner i flere af indsatserne. Indbrud kurven skal knækkes Sikringsniveauet i danske hjem er forholdsvis lavt set i forhold til andre europæiske lande. Det påpegede DKR på sit årsmøde, hvor den hollandske forsker Jan van Dijk præsenterede Hollands løsning på indbrudsproblemet. Når nybyggede huse bliver udstyret med indbrudssikre døre og vinduer, falder antallet af indbrud med 50 % uden at indbruddene bliver flyttet til andre områder. Det samlede antal indbrud i Holland er faldet med 4 %. I Holland kigger man også på boligområdernes indretning, stisystemer, belysning og beplantning. Ved at tage udgangspunkt i kriminalpræventive anbefalinger, når boligområderne anlægges eller renoveres, kan man reducere kriminaliteten betragteligt. DKR mener, at vi kan lære meget af den hollandske model, bl.a. ved at stille krav om, at boliger udstyres med indbrudssikre døre og vinduer ved nybyggeri og ved ombygning. Det bør også være et krav, at boligområder planlægges ud fra kriminalpræventive principper med god belysning, gode oversigtsforhold og fællesarealer, beboerne har lyst til at bruge. I Danmark skal vi hver især blive langt bedre til at beskytte vores hjem med sikre låse og solide døre og vinduer. Vi skal også blive bedre til at holde øje og gøre det svært for tyven at slippe væk, uden at blive opdaget. Eva Smith, Formand for Det Kriminalpræventive Råd Start med din egen bolig Det er ikke kun boligområder og myndigheder, der skal gøre en indsats for at nedbringe indbrudstallet. Borgerne kan gøre meget for at sikre deres egne boliger. I starten af året udgav DKR folderen Beskyt dig mod indbrud. Den giver nogle enkle anvisninger på at sikre døre og vinduer i hjemmet, og inddrage naboerne og grundejerforeningen i en mere systematisk indsats mod indbrud i hele området. Justitsminister Lars Barfoed og den hollandske forsker Jan van Dijk gav deres bud på indbrudsforebyggelse på Rådets årsmøde. 2
En høj hæk foran huset giver meget privatliv - men tyven får også arbejdsro. 3
Indbrudspakken I regeringens indbrudspakke er der samlet en række indsatser, som tilsammen kan reducere indbrudstallet væsentligt, fordi de tager udgangspunkt i et helhedsorienteret perspektiv, hvor både borgere og myndigheder bidrager til forebyggelsen. DKR indgår i en række af pakkens centrale indsatser: En vejledning om tekniske og bygningsmæssige tiltag til bygherrer, arkitekter, håndværkere m.fl. At videreudvikle den klassiske nabohjælp, så konceptet om naboansvar indarbejdes i grundejerforeninger, ejerforeninger, andelsboligforeninger, beboerforeninger m.fl. Eksempelprojekt i en række kommuner, hvor man indarbejder kriminalpræventive hensyn i lokalplanlægningen Uddannelse af byplanlæggere i kriminalpræventiv miljøplanlægning Fokus på hæleri, som er med til at holde indbrudstallet oppe. Indbrudspakken nævner også DKR s rådgivningsmateriale og stopindbrud.dk som materiale, der skal være tilgængelige på relevante hjemmesider, og som kan bruges af politiet og forsikringsselskaberne i deres oplysningsarbejde. Europæisk samarbejde Stigende indbrudstal er ikke blot et problem i Danmark. I Europa som helhed er der over årtier sket en mangedobling af indbrudstallet, og det er baggrunden for, at EU har igangsat et fælleseuropæisk projekt, der kan hjælpe medlemsstaterne til en samlet forebyggelse af problemet. DKR har i 2010 deltaget i den europæiske arbejdsgruppe. Gruppen har udarbejdet materiale, der kan: inspirere beslutningstagere til at lave politikker for indbrudsforebyggelse give eksperter og praktikere indsigt i problematikken i europæisk sammenhæng, så der skabes partnerskaber på tværs af grænser inspirere eksperter og praktikere til konkrete forebyggelsesinitiativer. Der er udarbejdet en online manual med metoder til indbrudsforebyggelse og en virtuel applikation, der udpeger risikoområder og forebyggelsesmuligheder i private hjem. Europakommissionen har støttet arbejdet økonomisk. DKR har samarbejdet med flere medlemsorganisationer om at udbrede anbefalingerne i pjecen Beskyt dig mod indbrud. Det har resulteret i temaartikler om indbrudssikring i flere medlems- og fagblade. Indbrudssikring har desuden været et højt prioriteret emne for landsdækkende og lokale medier, og det har betydet en øget interesse for DKR s rådgivning. Pjecen blev trykt i 80.000 eksemplarer, og allerede i slutningen af året var langt hovedparten udsendt til interesserede borgere og medlemsorganisationer. Pjecen er lavet af DKR s repræsentanter fra Forsikring & Pension, SikkerhedsBranchen, Dansk Låsesmede Forening, Rigspolitiet og politiet. 4
I slutningen af året blev indbrudspakkens indsats mod hæleri lanceret. Det er en kampagne, som med sloganet Tænk over prisen skal få folk til at være mere opmærksomme, når de køber brugte varer. Kampagnen er blevet til i et samarbejde med Justitsministeriet, Forsikring & Pension og Rigspolitiet. Hæleren er lige så slem som stjæleren Sloganet Tænk over Prisen rummer tre budskaber: Prisen kan være for god til at være sand, og så skal man tænke over den pris, andre har måttet betale, for at man køber stjålne varer. Endelig kan man selv komme til at betale en høj pris, hvis hæleriet bliver opdaget: Varen bliver konfiskeret, og man får en straf. Kampagnens hovedelement er hjemmesiden taenkoverprisen.dk, hvor man kan finde oplysninger om indbrud, hæleri, konsekvenser og lovgivning. Der er også et lille spil, hvor man kan teste, hvor god man er til at undgå hælervarer, små film, radiospots, en mulighed på Facebook for at komme med sine egne syge forklaringer på, hvor man har fået en vare fra. Hæleri er et fokusområde for DKR i 2011, så kampagnens elementer vil blive brugt i samarbejdet med medlemsorganisationerne til at udbrede budskabet til borgerne. DKR s medlemsorganisationer kan med et støttebanner på deres egne hjemmesider tilkendegive, at de er en del af kampagnen. Vælg en figur og prøv om du kan undgå at købe hælervarer i hælerspillet på taenkoverprisen.dk 5
DKR s mission er ikke blot at forebygge kriminalitet. Vi ønsker også at skabe et tryggere samfund. Ligesom indbrud er vold et af de kriminalitetsområder, der skaber utryghed i befolkningen, og DKR valgte derfor at prioritere arbejdet med den utryghedsskabende vold højt i 2010. Et tryggere samfund Bandekriminalitet har været på den samfundsmæssige dagsorden i et par år, og DKR har arbejdet med problematikken omkring bander på flere måder i 2010. Sammen med politi og kommuner har vi afdækket, hvilke erfaringer, der findes både nationalt og internationalt med indsatser, der både kan stoppe rekrutteringen til bander og hjælpe bandemedlemmer, der ønsker en ny start. Kommunernes indsats DKR har undersøgt de kommunale indsatser mod rekruttering til bander, og indsatserne er beskrevet i en rapport, der udkommer i marts 2011. Den viser bl.a., at kommunernes arbejde med bander tit er tænkt ind i de eksisterende kriminalitetsforebyggende initiativer over for kriminalitetstruede unge. Rapporten kommer med bud på, hvordan kommunerne kan arbejde mere strategisk og koordineret med bandeproblematikken. En central udfordring for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde er at skabe en fælles forståelse for feltet. Alene brugen af begrebet bander anvendes meget forskelligt, og det kan give misforståelser både i de faglige miljøer og i offentligheden. En fælles forståelse kan være med til at målrette indsatsen bedre. DKR anbefaler også, at bande- og lokalråd indtager en mere tydelig rolle i det strategiske og koordinerende arbejde med at forebygge at unge tiltrækkes af kriminelle miljøer. Politiets indsats DKR deltager i politiets nationale følgestab mod bander, som er en platform for faglige drøftelser og erfaringsudveksling om myndighedernes samarbejde og den efterforskende og forebyggende indsats overfor bandemiljøet. I 2009 og 2010 blev der afsat 2,5 mio. pr. år på Finansloven til vidensopsamling og uddannelse i bekæmpelse af bandekriminalitet inspireret af blandt andet udenlandske erfaringer. DKR har deltaget i forsknings- og uddannelsesprojektet indenfor politiet ved at Mogens Flindt, Scanpix. 6
bidrage til en beskrivelse af international forskning om forebyggelse af bandekriminalitet. Den indsamlede viden indgår i politiets fremadrettede arbejde med at forebygge og bekæmpe kriminalitet begået af bander og andre kriminelle grupperinger. Samlet set har de forskellige undersøgelser og samarbejdsrelationer givet DKR et bredt grundlag for arbejdet med at forebygge bandekriminalitet. DKR vil bruge den indsamlede viden til at kvalificere vores rådgivning om, hvordan myndigheder og kommuner kan arbejde med helhedsorienterede indsatser, der både dækker det opbyggende, forebyggende og kriminalitetsforebyggende niveau. Nye tal for vold 1,4 % af danskerne var udsat for vold i 2009. Det viser nye tal, som blev offentliggjort i 2010. Voldstallet i 2009 er det laveste siden målingerne begyndte i 1995. Undersøgelsen bekræfter endnu en gang, at risikoen for at blive udsat for vold i Danmark er ganske lille. Det samlede billede af voldsudsatheden har ligget omkring 2 % siden midten af halvfemserne, men altså med et foreløbigt lavpunkt i 2009 på 1,4 %. 11% af befolkningen blev i 2009 udsat for tyveri. Dette tal har været stabilt de senere år. I alt stjal tyvene værdier for ca. 6,5 milliarder kroner i 2009 Befolkningens angst for at blive udsat for kriminalitet befinder sig tilsvarende på et stabilt niveau. 88 % bekymrede sig i 2009 kun af og til eller sjældnere om at blive udsat for kriminalitet. Undersøgelsen er lavet af Flemming Balvig, Københavns Universitet og Britta Kyvsgaard, Justitsministeriets Forskningskontor. Undersøgelsen er finansieret af DKR, Rigspolitiet og Justitsministeriet. Hjemmerøverier Hjemmerøverier har ikke blot store konsekvenser for de mennesker, der udsættes for det. De kan også påvirke tryghedsfølelsen i hele lokalsamfundet. Forskningsprojektet Hjemmerøverier og utryghed i lokalsamfundet viser, hvilken betydning et hjemmerøveri har for beboernes tryghed i tre udvalgte lokalsamfund. Gørlev, Ganløse og Herfølge har haft oplevelsen på tæt hold, og beboerne i de tre lokalsamfund har deltaget i projektets undersøgelse. De er blevet spurgt om, hvilken indflydelse hjemmerøveriet har haft på deres adfærd og tryghed, og om de før og efter hjemmerøveriet har gjort noget særligt for at forebygge kriminaliteten. Undersøgelsens resultater offentliggøres i starten af 2011. Hjemmerøverier kan opdeles i tre hovedkategorier 1) Egentligt hjemmerøveri, hvor gerningsmanden og offeret ikke kender hinanden, men gerningsmanden trænger ind i boligen, fordi han har en formodning om, at der er værdier at hente. 2) Røveri i privat hjem på grund af en konflikt mellem offer og gerningsmand, et motiv om hævn eller gældsinddrivelse, fx fra narkohandel. 3) Indbrud i et privat hjem, som udvikler sig til et røveri. (Rigsadvokatens analyse, 2009) Forskningsprojektet er udført af Annalise Kongstad og Peter Kruize fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og er økonomisk støttet af Justitsministeriets forskningspulje og DKR. Undersøgelsen viser også danskernes udsathed for andre former for kriminalitet. 16 % af befolkningen i 2009-10 var udsat for tyveri, hærværk eller vold. Det ligger under niveauet for 1987-2002, hvor omkring 25 % var udsat for kriminalitet. Andre konklusioner fra undersøgelsen: Udsatheden for kriminalitet er faldet med omtrent en tredjedel siden 2001 Hvor mange hjemmerøverier? Politianmeldte hjemmerøverier steg fra 215 i 2006 til 359 i 2009. Det er en stigning på 67 %. 10 % af de anmeldte hjemmerøverier er begyndt som indbrud, men udviklede sig til røveri. I 44 % af de anmeldte hjemmerøverier er der anvendt fysisk vold. I 4 % af de anmeldte sager blev ofret eller ofrene bundet fast. 7
Tv-overvågning og trygge beboere Mange mener, at tv-overvågning er løsningen i boligområder, der er plaget af kriminalitet. I sommeren 2010 blev det med en lovændring muligt for boligområder og idrætsanlæg at tv-overvåge områder med offentlig adgang. DKR mener, at tv-overvågning skal bruges med omtanke, der hvor det virker. I andre tilfælde er der en række nemmere og billigere løsninger, man kan afprøve. Nye rådgivningsmaterialer På et fællesudvalgsmøde i DKR diskuterede medlemmerne spørgsmålet om tv-overvågning. Der er områder, hvor tv-overvågning kan have en positiv effekt, og områder, hvor DKR anbefaler andre løsninger. Vi ønsker at udbrede en større viden om, hvornår tv-overvågning er et effektivt redskab, og det var baggrunden for, at DKR i efteråret udsendte pjecen Et vågent øje om tv-overvågning og andre forebyggende metoder. Pjecen blev desuden aktualiseret af lovændringen. Som opfølgning på tryghedsspørgsmålet udgav DKR i slutningen af året en pjece om tryghedsvandringer, som er en metode, man kan bruge i arbejdet med at forebygge kriminalitet og skabe mere tryghed. Et vågent øje og Tryghedsvandringer supplerer hinanden og kan bruges af boligforeninger, kommuner og politi til at arbejde med forebyggende og tryghedsskabende initiativer i boligområderne. Boligområder, som er åbne og indbydende er mere trygge at færdes i. Øverst er det tillukket med mange gemmesteder, nederst er der gode oversigtsforhold. 8
Det mener DKR Forud for lovforslaget om en ændring i loven om tv-overvågning, afgav DKR et høringssvar. Uddrag af høringssvaret: Forskningen viser en kriminalpræventiv effekt af tvovervågning i forhold til fx tyveri og hærværk ved overvågning af parkeringskældre og -huse, altså af afgrænsede rum, hvor folks motiv og mål for at bevæge sig i området relativt nemt kan bestemmes. Der findes derimod ingen påvist sammenhæng mellem tv-overvågning og reduktion af mere spontant opstået kriminalitet, som fx vold. En reduktion af kriminalitet i boligområderne kan fx skabes ved en kriminalpræventiv planlægning af boligområdernes indretning ved nybygning og renovering. En udvikling på det område kunne med fordel støttes gennem en ændring af planloven og bygningsreglementet. Det Kriminalpræventive Råd definerer tryghed som en subjektiv oplevelse af omverdenen, der opstår, når man føler sig fri for farer og bekymringer, og på den anden side har en følelse af tillid, hvor man kan stole på nogen eller noget, og hvor man har mulighed for at udvikle sig. Opstilling af tvovervågningsudstyr kan skabe en forventning om, at andre tager sig af tingene. Det vil kunne give en form for tryghed for beboerne og andre personer i området. Tv-overvågning erstatter dog ikke den menneskelige kontrol, som fx folk der færdes i et område. Ikke alle tv-kameraer er bemandede, og der vil derfor ikke automatisk komme hjælp til, når der bliver begået en kriminel handling. Europas tryghedsprojekter EU s kriminalpræventive netværk, EUCPN, hvor DKR deltager på Danmarks vegne, havde også fokus på borgernes tryghed i 2010. Det udmøntede sig bl.a. i en konference om de bedste projekter under overskriften Et sikkert hjem i et sikkert samfund. I forbindelse med konferencen blev den europæiske pris, ECPA, uddelt. Formålet med prisen er at belønne initiativer, der har vist en positiv effekt og som er udtryk for god praksis på området. 17 europæiske lande konkurrerede om ECPA. Projekt Safe Senior sikrede Polen sejren. Det polske projekt har fokus på ældre menneskers tryghed og sikkerhed. Polen har et stigende problem med en særlig form for bedrageri, som kaldes barnebarns-bedragerier. Denne kriminalitetsform udfolder sig ved, at bedrageren ringer til den ældre og udgiver sig for at være et familiemedlem, fx barnebarn, som behøver et lån, som en ven vil komme og hente. Den ældre kan blive narret på flere måder. Først ved at give penge direkte eller indirekte til det falske familiemedlem og senere ved indbrud. Et af projektets mål er at øge sikkerheden for ældre og få dem til at føle sig mere trygge samt at aktivere nabofællesskabet. Indsatsen har bestået i at afholde informationsmøder, workshops samt udlevering af alarmer, der er koblet til politiet. Bornholm Danmarks bidrag til ECPA var projektet En Tryg Ø fra Bornholm. Projektet introducerer en helt ny model til at arbejde med tryghed på i forhold til borgerne og lokalsamfundet. Projektet har inddragelsen af borgerne i fokus, og den enkeltes tryghed er i højsædet. For at Sandvig Allinge Gudhjem En Hasle Tryg Ø Svaneke Rønne Åkirkeby Nexø forbedre den forebyggende indsats er projektets formål at finde borgernes definition af, hvad der skaber tryghed i hverdagen måle graden af tryghed i samfundet udvikle initiativer, der kan øge trygheden i lokalsamfundet udvikle en kvantitativt og kvalitativt funderet model, der kan kopieres til andre områder nationalt og måske internationalt. Med andre ord er det de forhold i dagligdagen, der betyder tryghed for den enkelte borger, der danner grundlag for projektets resultater. Disse forhold kan variere alt efter, hvilket samfund borgeren bor i. Derfor har borgerinddragelsen været et af projektets vigtigste elementer. Der blev med baggrund i forstudie og hovedundersøgelse udviklet en statistisk funderet model, som kan anvendes andre steder i samfundet - i en kommune, en mindre by eller en bydel. Det er enestående, at modellen tager udgangspunkt i borgernes motivationsfaktorer, og derfor kan belyse forskellige indgange til det at skabe tryghed. Projektet har vist, at der er behov for en bred tværfaglig indsats med borgerens tryghedsbehov i fokus, og i mindre grad de offentlige myndigheders traditionelle syn på (u-)tryghed. 9
I 2010 blev den kriminelle lavalder sat ned til 14 år. Det betyder, at det er endnu vigtigere at starte en tidlig forebyggende indsats, så de unge hjælpes til at træffe de rigtige valg for at undgå kriminalitet. Ungdomskriminalitet Den generelle indsats over for den store gruppe unge har haft en særlig plads i DKR s arbejde. Vi har haft fokus på at gøre de unge mere bevidste om, at kriminalitet har konsekvenser og at tilbyde viden og information om kriminalitet, forebyggelse og straf. Informationer til elever DKR s skolesider er et initiativ, som skal gøre de unge klogere på området. På en ny del af dkr.dk, som blev offentliggjort i 2010, kan de unge finde informationer om alt fra graffiti, drab, it-kriminalitet og konfliktråd. På siden findes fakta og statistikker, podcasts, tests og definitioner på de vigtigste begreber. Siden er egnet til elever, som skal skrive projektopgave i de ældste klasser. Her er der hjælp til at forstå statistik og komme i gang med en problemformulering. Siden kan også bruges af lærere og pædagoger i undervisningen. SSP Samrådet og politiets SSPmedarbejdere er inddraget i arbejdet med at udbrede skolesiden til skoler og elever. Ca. 3.000 brugere besøgte skolesiden i månederne efter lanceringen. 10
Kærestevold Et aspekt af ungdomskriminalitet er den vold, der foregår i det skjulte. Hjemmesiden ditforhold.dk er stadig DKR s vigtigste kanal i arbejdet med at forebygge vold i kæresteforhold. Det er et område, som er ekstremt tabubelagt, fordi ofrene føler stor skam og derfor sjældent betror sig til nogen om volden. På hjemmesiden er der information til de unge, der har brug for hjælp, og til andre, som ønsker at hjælpe en ung, de tror bliver udsat for vold fra kæresten. Unge, der har været i et voldeligt forhold, kan skrive deres historie på siden, og den mulighed er der stadig mange, der benytter. Konkurrence I 2010 afholdt DKR en skolekonkurrence for 8.-10. klasser om kærestevold, og vi modtog 141 bidrag. Mange skoler havde arbejdet i længere forløb med deres projekter, og formålet med konkurrencen var netop at få eleverne til at diskutere det tabubelagte emne med en voksen. Hovedpræmien på 10.000 kr. blev vundet af 9.B fra Torslev Skole for deres film KæresteVold. Filmen Konkurrencen var et samarbejde mellem Foreningen Børn og Unge i Voldsramte Familier og Ligestillingsafdelingen. Daværende ligestillingsminister Inger Støjberg overrakte præmierne til vinderne på Kunstindustrimuseet i januar 2010. Her ses vinderne fra Det 10. Element fra Albertslund. har en god beskrivelse af kærestevold og måden, volden nedbryder den voldsramte på. Filmen viser også et håb og en udvej, hvis andre er parate til at bryde tavsheden og hjælpe. Det 10. Element fra Albertslund vandt 5.000 kr. for deres rap-nummer Drop kærestevold. Der var også en præmie på 5.000 kr. til elever fra 9.C på Bramdrup Skole, som havde indsendt et maleri. Eleverne havde formået at få budskabet til at spille sammen med den kunstneriske udførelse af deres flotte billede. Vinderfilmen og sangen findes på ditforhold.dk. Stadig fokus på ungdomskriminalitet DKR udvikler hele tiden rådgivningen om kærestevold, og i 2011 vil ditforhold.dk blive opdateret med nye materialer og funktionaliteter. Derudover vil vi i 2011 på en ny del af vores hjemmeside, dkr.dk, fortælle om, hvordan det lokale samarbejde kan arbejde forebyggende med forskellige typer ungdomskriminalitet. 11
Børn med flygtningebaggrund Børn og unge i traumatiserede flygtningefamilier hjælpes mange gange alt for sent. Det viser en undersøgelse af integrationen af børn og unge med flygtningebaggrund som blev gennemført i 2010. Undersøgelsen giver en række anbefalinger til, hvordan børn og unge med flygtningebaggrund kan hjælpes til en bedre integration. Børn med flygtningebaggrund er en overset gruppe på trods af, at de ofte har et særligt behov for støtte. Hjælpen kommer mange gange sent, fordi lovgivningen udelukkende fokuserer på at integrere forældrene via arbejdsmarkedet. Men hvis forældrene er så traumatiserede, at de har svært ved at lære dansk og fungere i et normalt job, vil børnene tit have brug for en særlig socialfaglig indsats. Integrations- og aktivlovens krav om beskæftigelse til de voksne kan altså støde sammen med servicelovens varetagelse af børnenes behov. DKR har bevilget midler til at gennemføre undersøgelsens forsøgsforløb med reflektionsteams mellem forskerne og professionelle. Her var praktikerne i direkte dialog med forskerne i undersøgelsens afsluttende fase. Det skete ud fra et ønske om dels at kvalificere og målrette undersøgelsens afsluttede analyser, dels at give de professionelle mulighed for at reflektere over mulige forbedringer af det konkrete samarbejde i praksisfeltet. Erfaringerne herfra viser, at reflektionsteams også fremover vil kunne fungere som et sted, hvor forskning og praksis gensidigt vil kunne berige hinanden. Undersøgelsen er udført af Teoriog Metodecentret, Professionshøjskolen UCC, og finansieret af Integrationsministeriet, Helsefonden og Teori- og Metodecentrets grundbevilling. Undersøgelsesrapporten kan downloades på dkr.dk. DKR har støttet forskningsprojektet med 40.000 kr. 12
Kulturhuset Brønden i Brøndby Kommune fik årets kriminalpræventive pris på 50.000 kr. Præmien blev overrakt af justitsminister Lars Barfoed på årsmødet i marts. Den Kriminalpræventive Pris Justitsministeren begrundede valget med, at Kulturhuset er et naturligt samlingspunkt for alle beboere i Brøndby kommune, uanset deres behov, alder, etnisk baggrund mv. Huset kan på den måde være med til at nedbryde fordomme mellem unge og ældre. I Kulturhuset er der bibliotek, café, møderum, ældreværested, kampsport og andre aktivitetsrum. Da huset efter åbningen blev udsat for hærværk og tyveri løste man det ved at ansætte kulturmedarbejdere, der lavede aktiviteter for at inkludere ballademagerne. I stedet for at bortvise de unge, der skabte ballade, valgte man altså at række ud efter dem for at skabe et kulturhus, der kunne rumme alle. Tankegangen med at inkludere alle i et samlet fællesskab både unge, ældre, ballademagere og veltilpassede var grunden til, at justitsministeren valgte at påskønne Kulturhuset med prisen. - Jeg ved, at det ikke har været let. Og der har været modgang undervejs, men metoden har været virksom i Brøndby, og den kan let udbredes til andre kulturhuse, biblioteker mv. rundt om i landet. Det er også noget særligt, at kulturhuset er for alle borgere i området, sagde justitsminister Lars Barfoed ved overrækkelsen af prisen. 13
Hvert år giver DKR økonomisk støtte til omkring 25-30 lokale projekter. Vi støtter projekter, der skal forebygge kriminalitet eller skabe større tryghed lokalt. I 2010 uddelte vi i alt mere end 600.000 kr. til lokale projekter. Det støtter vi Vores unge Den frivillige forening Vores Unge på Frederiksberg holdt i løbet af sommeren 2010 en række aktiviteter for kvarterets unge. Aktiviteterne skulle forhindre den ballade og hærværk, som tit foregår i sommerferien, når de unge har for meget fritid og for lidt at lave. Læs mere om foreningen på www.vores-unge.dk DKR har støttet med 20.000 kr., som er brugt til at afholde de forskellige aktiviteter og arrangementer. Foreningen havde kontakt med en gruppe 16-21 årige. Udover at arrangere sommerferieaktiviteter fungerede foreningens medarbejdere som mentorer, som kunne vejlede de unge om uddannelse og jobmuligheder. De unge har igennem sommeren bl.a. deltaget i aktiviteter som: Grillfest, koncert, kanalrundfart i København, stand Up, go card, paintball. Forholdet mellem de unge og mentorerne er styrket og arrangementerne har skabt ro og god stemning i kvarteret igennem sommeren. 14
Man-kind Youth Festival 2010 Blågårds Plads på Nørrebro i København var rammen om en multievent med musik, mad, sport, sundhed og opvisning den 18. september 2010. Den frivillige forening Man-kind Youth stod bag arrangementet, der ville skabe et alternativ til vold, kriminalitet og banderelaterede aktiviteter ved at vise de unge, at de kan bruge deres kreative sider på en mere konstruktiv måde. Formålet med festivalen var bl.a. at vise, at Nørrebro ikke vil finde sig i mere vold og kriminalitet i bydelen. Festivalens mange aktiviteter afspejlede det multikulturelle miljø på Nørrebro, og der var bla. en række boder med mad fra forskellige lande. Projektet samarbejdede med mange lokale kræfter for at få arrangementet til at lykkes, bl.a.: Politiet Moving Line Kulturhuset Blågårds Plads Ressourcecenter Ydre Nørrebro SangerFraBroen Rabarberlandet KMB bokseklub På dagen var der bl.a. mulighed for at deltage i parkour, thaiboksning, motionsboksning, BMX og zumba. Der blev desuden afholdt en talentkonkurrence Nørrebros stjerner med audition op til arrangementet og show på dagen. Nørrebros stjerner satte fokus på, at der også er talent på Nørrebro, og hele arrangementet fik aktiveret Blågårds Plads og vist de unge, at der er gode alternative fritidsaktiviteter DKR har støttet projektet med 20.000 kr. Blokbeats Hærværk, afbrænding af affaldscontainere, omfattende cykel- og knallerttyverier og andre uroskabende aktiviteter fik folk i boligområderne Albertslund Nord og Blokland til at prøve at vende bøtten ved at trække en gruppe unge uromagere ind i et musikprojekt. Her skulle de unge bruge deres kreativitet og energi på at arbejde med musik og skrive deres egne sange, hvor de reflekterede over deres liv og de idealer, de dyrker. I stedet for at dyrke en outsiderstatus og påtage sig en gangsterattitude, fik de unge mulighed for at dyrke hiphop-kulturen og udvikle deres evner og talenter i en mere perspektivrig retning. To professionelle hip-hop-kunstnere satte de unge i gang, og projektets resultat er en cd med de un- ges egen musik. Formålet var at få de unge ind i en god udvikling og skabe ro i kvarteret. Projektet sluttede med en koncert i Blokland, hvor projektet blev præsenteret. Tanken med arrangementet var, at det kunne være med til at forbedre relationen mellem de unge og beboerne. De 12 unge, som deltog i workshoppen, har fået masser af selvtillid, udfordringer, gode oplevelser og nye relationer. Projektet har også givet anledning til en lokal stolthed og en anden oplevelse af boligområdet. Albertslund Kommune, boligområderne Albertslund Nord og Blokland samt Albertslund Boligsociale Center står bag projektet. DKR har støttet projektet med 20.000 kr. 15
16
Sekretariat Medarbejdere pr. 1. februar 2011 Sekretariatschef Anna Karina Nickelsen Kommunikationsteam Kommunikationschef Søren Skovbo Nielsen Cand.mag. Laila Stein Andersen Master of Computer-mediated Communication Line Lüchow Grafisk medarbejder Ulla Skov Sociolog Maria Bislev Overassistent Pia Elkjær Rasmussen Kontorassistent Jette Jørgensen Stud.scient.bibl. Mads Kofoed Servicemedarbejder Anne Speedtsberg Schiff Forebyggelsesteam Forebyggelseschef Marjun á Lad Projektleder Gitte Lildholdt Projektleder Line Buchholt Projektleder Hans Peter de Place Hansen Cand.scient. og kriminolog Merete Djurhuus Cand.psych.soc Tine Søberg Cand.psych Jonas Mannov Specialkonsulent Karsten Nielsen Cand.scient.soc. Charlotte Vincent Konsulent Lars Rand Jensen Forretningsudvalg Medlemmer pr. 1. januar 2011 Professor, dr.jur. Eva Smith (formand) Underdirektør Hans Reyman-Carlsen (næstformand) Faste medlemmer Rigspolitichefen Jens Henrik Højbjerg Politidirektøren i København Johan Reimann Politidirektørerne Politidirektør P. Bjørnholdt Løhde Kommunernes Landsforening Byrådsmedlem Frode Sørensen Socialchefforeningen i Danmark Formand Ole Pass Valgte medlemmer Lektor Annika Snare Københavns Universitet Procesdirektør Lars Alexander Borke Dansk Erhverv Formand Jørgen Pedersen SSP Samrådet 17
18