Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser

Transkript

1 Konfliktmægling Definition Konfliktmægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende løsning gennem en struktureret proces. Mægleren træffer ingen afgørelse i sagen. Grundantagelser At konflikter er et livsvilkår. Konflikter er hverken gode eller dårlige. Hvorvidt de er konstruktive eller destruktive afhænger af måden, de bliver mødt på Tillid til, at parterne bedst ved, hvad der er godt for dem. Dvs. at de ses som eksperter på deres eget liv Tillid til, at det er muligt at nå frem til gensidigt tilfredsstillende løsninger, hvis parterne vil At dialog er ønskelig i enhver konflikt Accept af, at der er flere virkeligheder Anerkendelse af relationen mellem parterne

2 Resultater Organisering De organisatoriske rammer ser ud til at have en afgørende indflydelse på, hvordan de konkrete mæglinger har kunnet opstå som en metode til at løse konflikter (at skaffe sager) har kunnet finde sted har kunnet udvikle sig i forhold til det generelle kriminalpræventive arbejde med de unge Der bør på forhånd overvejes Målgruppe og handleplan i samklang med kommunens øvrige indsats Struktur og styring enkel og effektiv Ledelsesopbakning Metoder til løbende dokumentation og evaluering er en fordel Visitationsprocedure enkel, hurtig, effektiv og kendt Aktiv tovholder som er lettilgængelig Rekruttering af mæglerkorps (tværfagligt korps anbefales) Fleksible arbejdsforhold for mæglerne (klarhed over resurser) Uddannelse af mæglerne Mulighed for supervision og kollegialt netværk.

3 Resultater Målgrupper: 1. Unge der var kendt i lokalmiljøet, fordi de tidligere havde været involveret i vold, stridigheder og kriminelle aktiviteter 2. Unge som ikke var kendt i lokalmiljøet for uhensigtsmæssig adfærd, før den aktuelle konflikt opstod 3. Unge i konflikt med forældre eller med voksne i skole, klub eller lokalområde Erfaringer: De unge, der har gennemført en mægling kommer ikke i samme konflikt igen Mægling ser ud til at medvirke til at afholde de unge fra destruktiv adfærd Det ser ud til, at mægling styrker de unges sociale og følelsesmæssige kompetencer, gør dem bedre til at handle og dermed påvirke deres eget liv Mægling ser ud til at have en positiv effekt på de unges selvværd

4 Resultater Mægling i ca. 300 sager 110 er registrerede 19 af sagerne var anmeldt til politiet Sagerne handler om: Stridigheder 47 Trusler om vold 42 Chikane 42 Vold 40 Mobning 20 Tyveri 4 Hærværk 2 Andet 11 Anvendte mæglingsmodeller: Mægling mellem to eller få parter 64 Mægling mellem grupper 15 Konflikthåndtering i grupper 3 Stormøde 2 Andre sager (fx formøder) 5 Uoplyst 22

5 Kom i gang! Anbefalinger fra otte kommuner Knyt mæglingen til SSP-strukturen, hvis den fungerer godt Afklar hvilken målgruppe, I vil satse på. Og lav en handleplan der passer til målgruppen og kommunens struktur Sammensæt jeres mæglerkorps tværfagligt, så det passer til målgruppe og handleplan Inddrag det lokale politi fra begyndelsen. Og gerne som mæglere Giv mæglerne uddannelse mindst syv dage. Og sørg for, at de får opbakning, supervision og mulighed for at vedligeholde uddannelsen Giv mæglerne arbejdsvilkår, så de kan være fleksible og rykke hurtigt ud - og klare regler for aflønning Udpeg en tovholder, som har klart mandat og opbakning fra ledelsen Gør visitationen aktiv, enkel og hurtig fx ved at udpege en nøgleperson i SSP-strukturen. Giv også tovholder og visitator mægleruddannelse Find gode fysiske rammer for mæglingen - helst et neutralt sted

6 Find sagerne! Gør muligheden kendt Konflikterne er der. Men de kommer ikke til mæglerne af sig selv. De unge og de voksne, de er i kontakt med, skal kende muligheden: Giv de unge information i skoler, klubber og på biblioteker, fx i form af go-cards Giv de voksne, der har med de unge at gøre i hverdagen, grundig information om muligheden for at henvise til mægling. Fx på tværfaglige temadage, hvor mæglere fra forskellige faggrupper fortæller Giv forældrene information om mægling. Fx på møder og i en folder Få skoleblade, den lokale presse og andre til at skrive om vellykkede resultater af konfliktmægling

7 Faglige og etiske problemstillinger Hvor frivilligt er det for de unge at deltage i mægling? Hvilken rolle skal forældre spille i et mæglingsforløb? Kan man mægle i sager, der også anmeldes til politiet? Hvordan klarer mæglerne at have flere kasketter i forhold til de unge? Hvor meget skal mægleren vide om sagerne på forhånd? Hvilken rolle spiller kammeraterne i konfliktens udkant? Kan man mægle med repræsentanter? Fortrolighed i forhold til indberetningspligt? Hvem skal vide hvad om resultatet af mæglingen? Mægling i sager mellem voksne og børn? Kan man mægle i sager om mobning? Hvordan afgrænser man konflikthåndtering fra mægling? Konfliktmægling for unge som institution?

8 Konfliktmægling for 12 til 15 årige et udviklingsprojekt 2003 til 2005 Projektudbydere Socialministeriet og Det Kriminalpræventive Råd Projektledelse Det Kriminalpræventive Råd projektleder Lotte Christy Projektkommuner Løgstør Århus Svendborg Køge Roskilde Hillerød Brøndby København (Indre Nørrebro) Projektperiode August 2003 til december 2005 Projektet blev lanceret 14. marts 2006

9 Konfliktmægling for 12 til 15 årige et udviklingsprojekt 2003 til 2005 Projektbaggrund Erfaringer fra Konfliktråd (voksne) og Skolens Sociale Liv Projektets formål At forebygge udvikling af kriminel adfærd hos unge 12 til 15 årige samt at medvirke til at reducere sager om vold, chikane, mobning, gaderøverier, butikstyverier og hærværk, hvor unge er impliceret Mæglerne 52 voksne med arbejde som Lærer Pædagog Politi Socialrådgiver SSP konsulent / medarbejder Opsøgende medarbejder gademedarbejder Sundhedsplejerske At afprøve konfliktmægling i forhold til målgruppen og i forhold til forskellige organiseringsmodeller i projektkommunerne

10 Anbefalinger Vedr. organisering Lokal styring ved tovholder med klart mandat og opbakning fra det relevante ledelsesniveau. Få og beslutningsdygtige personer i tovholderens referencegruppe Klare fordele ved tilknytning til en (velfungerende) SSP-struktur Et aktivt, formidlende visitationsled med en enkel og hurtig visitationsprocedure f.eks. gennem nøgleperson i SSP-strukturen. Eller evt. direkte til mæglerne Gode fysiske rammer om mæglingsprocessen: Et neutralt mæglings-sted i kommunen Fleksible rammer om mæglernes arbejdstid med mulighed for selvstændig tilrettelæggelse Resurser og opbakning til mæglernes netværk, supervision og vedligeholdelse af uddannelsen Klare regler for aflønning af mæglerne også når de arbejder på tværs af forvaltningsområder

11 Anbefalinger Vedr. mæglingerne Respekt for parternes frivillighed Forarbejde og formøder kvalificerer selve mæglingsprocessen med denne aldersgruppe. Det bør være den aktuelle mægler, der fortæller de involverede parter om, hvad mægling er, og hvordan den foregår Aftale om opfølgning bør være et tilbud evt. en rutine Skærpet opmærksomhed i sager om mobning overveje om andre metoder skal i brug Klare retningslinjer i sager, der også er anmeldt til politiet. Tålmodighed det tager tid at få tilbudet gjort kendt

12 Anbefalinger Vedr. formidling Vedr. uddannelsen Syv dages grunduddannelse med intensiv træning og feedback Tovholder og visitator bør også uddannes i mægling for at kunne lede og visitere Efterfølgende vedligeholdelse f.eks. i form af nyt input, træningsdage eller erfaringsudveksling på tværs af kommuner. Let adgang til uddannelse af nye mæglere f.eks. gennem tværkommunalt samarbejde og SSP-samrådet Information til de unge i målgruppen via skoler, klubber og biblioteker. Evt. Gocards Omhyggelig orientering af potentielle henvisere af sager til mægling dvs. andre persongrupper, der har med de unge at gøre. Få lokalpressen, skoleblade m.fl. til at skrive om vellykkede resultater af konfliktmægling

13 Materialer Rapporter Projektrapporten og evalueringsrapporten kan downloades på eller rekvireres via Det Kriminalpræventive Råd: eller tlf Hva har du gang i? Se mere på hjemmesiden. E KONFLIKTMÆGLING FOR ÅRIGE Pjece Udsendt som inspiration til alle landets kommuner marts 2006