IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master
OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige områder. Uddannelsen giver dig kendskab til de nyeste teorier og principper bag udviklingen - og ikke mindst udnyttelsen - af IT. Du vil tilegne dig nye metoder og teknikker, som du kan bruge i dit daglige arbejde. På IT-Universitetet tilbyder vi tre specialiseringer inden for Master i IT, der dækker forskellige IT-faglige områder: IT-ledelse Styrker dine ledelsesmæssige kompetencer og gør dig skarp i forretningsforståelse og strategisk udnyttelse af IT. Interaktionsdesign Fokuserer på udvikling, vurdering og implementering af interaktive digitale medier og produkter. Softwarekonstruktion Holder dig på forkant med udviklingen af software: design, analyse, specifikation, verifikation og konstruktion.
UDVID DINE IT-KOMPETENCER UNDERVISNINGEN - INDDRAG DIN ERFARING Master i IT er en erhvervsrettet universitetsuddannelse for dig, der har en professionel tilgang til IT i din hverdag. Det er vores mål at give dig et teoretisk grundlag, der kan styrke din faglighed. Du bliver klædt på til at håndtere større faglige udfordringer i dit arbejdsliv og bliver endnu bedre til dét, du brænder for. En masteruddannelse styrker og udvikler dine IT-kompetencer. Det er spændende og hårdt arbejde, men til gengæld bliver du tanket op med ny viden og får en enestående mulighed for erhvervsfaglig fordybelse og refleksion på højt akademisk niveau. Vi går ud fra, at du har mindst et par års relevant erhvervserfaring. Det tager mellem to og seks år at gennemføre en masteruddannelse. Undervisningen foregår primært om eftermiddagen og aftenen, så du kan få arbejde, familieliv og uddannelse til at gå op i en højere enhed. Når du vælger en masteruddannelse på IT-Universitetet, får du en høj grad af valgfrihed og kan i vid udstrækning sammensætte det studieforløb, der passer til dine behov, ønsker og situation. IT-Universitetets uddannelser har et godt renommé i erhvervslivet, blandt andet fordi vi fokuserer på, at man løser problemerne på en måde, der er relevant i en jobsituation frem for, hvordan en given lærebog har forestillet sig en løsning. Hos os får du forskningsbaseret uddannelse, men den involverer også eksterne undervisere med stor praktisk erfaring. Det betyder, at du får både teori og praksis. Undervisningen er en blanding af forelæsninger, øvelser, gruppearbejde samt præsentationer, og trækker på såvel underviserens teoretiske og faglige viden som på de studerendes forskellige praktiske og faglige erfaringer. I undervisningen lægges der vægt på at inddrage de studerendes egne erhvervserfaringer, og du vil få mulighed for at arbejde med konkrete udfordringer fra din virksomhed i projekter og opgaver.
OMFANG OG ADGANGSKRAV Master i IT gennemføres som et deltids studie over to til seks år (60 ECTS). Et semester består af 14 til 16 undervisningsuger og afsluttes med en kortere eksamensperiode. Du skal regne med at bruge omkring 10-12 timer om ugen pr. kursus á 7,5 ECTS (inkl. undervisning). Når du har afsluttet uddannelsen, får du titlen Master i IT (Professional Master of IT). ACE Denmark har akkrediteret IT-Universitetets masteruddannelse. For at blive optaget på master i IT, skal du have en af følgende uddannelser: universitetsbacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse, kandidatuddannelse, diplomuddannelse i IT eller tilsvarende. Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse. Du kan læse mere om adgangskravene samt søge om optagelse på: itu.dk/master
SPECIALISERINGER IT-LEDELSE IT-ledelse Til dig, som er IT-leder eller leder af et IT-projekt. Du ønsker at stå stærkere i IT-faglige situationer og strategisk IT, ligesom du gerne vil sikre organisationens daglige drift. Interaktionsdesign Til dig, der arbejder med design, medier eller kommunikation og har brug for nye faglige input til sociale medier, konceptudvikling, mobilteknologi, webdesign, udvikling af apps mv. Softwarekonstruktion Til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler, men som ønsker at udvikle din viden og sætte teknisk design i en bredere kontekst. Masterspecialiseringen i IT-ledelse fokuserer på at supplere dine kompetencer med en stærk forretningsforståelse og viden om ledelse. Masteren beskæftiger sig med de problemstillinger og udfordringer, der opstår, når IT skal spille sammen med forretning, innovation, organisation og udvikling. I undervisningen arbejder vi både teoretisk og praktisk med, hvordan man designer IT-organisationen og dens projekter i en virksomhed. Det kan for eksempel være cases, som: Hvilke IT-services passer bedst til virksomhedens strategi? Hvordan implementerer man på bedste måde den nye løsning? Hvilke organisatoriske konsekvenser får implementeringen af en ny IT-løsning, og hvordan imødekommer man dem? Du lærer at kommunikere på alle niveauer af organisationen samt identificere og håndtere formidlingselementerne i både de daglige opgaver og som en del af IT-ledelsen. I den forbindelse vil du også blive undervist i ledelse set ud fra et forretningsmæssigt perspektiv.
TRE FAGLIGE SPOR STUDIEFORLØB Masterspecialiseringen i IT-ledelse har tre spor med hver sit faglige fokus. Uddannelsens obligatoriske kurser er fælles for alle studerende, og de faglige spor giver dig mulighed for at skabe din egen faglige profil med fokus på strategisk IT-planlægning, IT-projektledelse eller ledelse af drift og anskaffelse. Strategi og arkitektur Der er fokus på ledelse af strategisk og innovativt arbejde med IT. Du får forståelse for IT-ledelsesmæssige problemstillinger inden for strategi og forretnings- og IT-arkitektur. 1. 2. OG 3. SEMESTER Forretning og ledelse Strategi og Arkitektur* Projekt- og Programledelse* Formidling og metode Drift og Anskaffelse* Projekt- og programledelse Der er fokus på projekt-, program- og porteføljestyring samt ledelse i komplekse informationsteknologiske sammenhænge. Du får forståelse for IT-ledelsesmæssige problemstillinger inden for projekt- og programledelse. Drift og anskaffelse Der er fokus på at planlægge, styre og evaluere anskaffelse, drift og support af IT-systemer. Du får forståelse for IT-ledelsesmæssige problemstillinger inden for drift og anskaffelse af informationsteknologiske løsninger. 4. SEM Afsluttende projekt * Du skal vælge et af de tre faglige spor, når du søger om optagelse på Master i IT-ledelse. Se eksempler på fagsammensætning på itu.dk/master
INTERAKTIONSDESIGN STUDIEFORLØB Masterspecialiseringen i Interaktionsdesign fokuserer på at supplere dine kompetencer med interaktionsdesign og digitale medier ud fra et praktisk, tværfagligt og tværmedialt perspektiv. Vi arbejder med interaktionsdesign fra idé over konceptudvikling til færdigt produkt (prototype). Konceptudvikling og innovationsprocesser er nøglebegreber i uddannelsen. Undervisningen fokuserer også på, hvordan man bedst udfører det analytiske forarbejde, der skal til for at skabe et brugbart og interessant produkt ud fra en original idé. Det anbefales, at du målretter din uddannelse i en af to retninger: Digital design og interaktion Fokuserer på de designmæssige, sociale og kommunikative vinkler. 1. 2. OG 3. SEMESTER 4. SEM Interaktionsdesign Teori og Metode Digital design og interaktion Afsluttende projekt Usability & UX Formidling og Metode Brugerorienterede metoder og design Brugerorienterede metoder og design Fokuserer på de tekniske, forretningsmæssige, psykologiske og samfundsmæssige aspekter. Der bliver fokuseret på alle disciplinerne i undervisningen og i de forskellige projektarbejder, hvor de studerende i tværfaglige teams skal arbejde med udvikling af innovative produkter. Eksempler på valgfri kurser inden Eksempler på valgfri kurser inden for for Digital design og interaktion: Brugerorienterede metoder og design Dynamisk webdesign Målgruppeanalyse Grundlæggende grafisk design Innovation og konceptudvikling Digitale medier - design af interaktion IT og læring
SOFTWAREKONSTRUKTION STUDIEFORLØB Softwarekonstruktion henvender sig primært til allerede erfarne software- og systemudviklere, som ønsker at udvide og udvikle deres viden på et højt akademisk niveau og sætte teknisk design i en bredere kontekst. Du kan også få få stort udbytte af uddannelsen, hvis du er softwarearkitekt, databaseekspert, systemkonstruktør eller programmør. Med en masteruddannelse får du styrket og udviklet dine IT-kompetencer, så du kan: 1. 2. OG 3. SEMESTER Enterprise arkitektur Model Driven Development Softwarearkitektur Avanceret systemudvikling Arbejde med alle aspekter af softwareudvikling Optimere din virksomheds softwarepålidelighed Designe og analysere software- og systemarkitekturer Vurdere principperne bag de nyeste teknologier 4. SEM Afsluttende projekt Som færdiguddannet Master i IT - Softwarekonstruktion er du rustet til at vurdere, udvikle og programmere software, der kræver avanceret teknisk design. Du vil ud fra teoretiske og metodiske overvejelser kunne udvikle innovative tekniske koncepter, som svarer til brugerens krav og de organisatoriske og tekniske betingelser, samt kunne guide andre udviklere i implementering af disse koncepter. Eksempler på valgfri kurser Cloud Computing Pervasive Computing Game Engines Database tuning Mobile and Distributed Systems Advanced Models and Programs Programming Language Concepts and Implementation
ENKELTFAG Du kan starte med at læse et enkeltfag, hvis du ikke vil tage en hel Master i IT. Senere kan du søge om meritoverførsel og stykke dine enkeltfag sammen til en masteruddannelse. IT-Universitetet udbyder omkring 80 enkeltfagskurser hvert semester. Alle enkeltfagskurser er på kandidatniveau, og nogle kurser undervises på engelsk. Med et enkeltfag er det nemt for dig at få et kompetenceløft og ny inspiration til hverdagen. Kurserne er tilrettelagt på forskellige niveauer, så hvad enten du har lyst til at tage fat på et helt nyt område eller udbygge din viden ved at dykke ned i et specialiseret og avanceret emne, kan du finde et enkeltfag, som passer til dig. Læs mere på: itu.dk/enkeltfag
OM IT-UNIVERSITETET PRIS OG ANSØGNINGSFRIST IT-Universitetet er et selvstændigt, dansk universitet, som blev oprettet i 1999. Gennem forskning og uddannelse gør vi Danmark usædvanligt dygtig til at skabe værdi med IT. For os er IT meget mere og andet end nuller og ettaller. Vi ser det store billede, og går lige meget op i pragmatik og hvordan IT påvirker os som mennesker, som i at hard- og software fungerer optimalt. Vi tilbyder uddannelser af høj kvalitet og et spændende læringsmiljø, der samler den nyeste forskning inden for digital kommunikation, spil, softwareudvikling og business. Alle vores uddannelser er forskningsbaserede, og vi har omkring 70 fuldtidsforskere ansat, 50 eksterne lektorer og 65 Ph.d.-studerende. IT-Universitetet ligger i Ørestad 5 minutter fra metro og tæt på motorvejen - i en moderne og lys bygning, hvor der er luft og god plads til at studere. Vi har op mod 2.500 studerende, der samarbejder på kryds og tværs af forskellige uddannelsesbaggrunde og nationaliteter. Der er deltagerbetaling på masteruddannelsen. Nogle studerende får deres uddannelse helt eller delvist betalt af deres arbejdsgiver, mens andre betaler selv. En masteruddannelse koster 85.000 kr. Du betaler løbende (før semesterstart) for de kurser/projekter, du har tilmeldt dig. Ansøgningsfrist 1. juni (efterårssemestret) Studiestart sidst i august eksamen i januar 1. december (forårssemestret) Studiestart sidst i januar eksamen i juni Efter ansøgningsfristen er der løbende optag på ledige pladser frem til studiestart. Ledige pladser fordeles efter først-til-mølle princippet.
April 2013 En efteruddannelse kan gøre dig endnu bedre til dét, du brænder for. itu.dk/master Studie- og Karrierevejledningen Telefon: 7218 5240 studievejledningen@itu.dk Dedikeret til den digitale verden Rued Langgaards Vej 7 2300 København S www.itu.dk