Afprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed. Projektrapport Juni 2005

Relaterede dokumenter
Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport November 2009

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport Maj 2009

Anlæg # 17. Gasturbineanlæg, EGT Typhoon. Målerapport November 2009

Anlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport November 2009

Anlæg # 14. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 12V25SG. Målerapport November 2009

Anlæg # 9. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 316. Målerapport November 2009

Skuldelev Energiselskab

Anlæg # 10. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 18V34SG. Målerapport November 2009

Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006

Anlæg # 6. Gasmotoranlæg, Jenbacher J 208 GS-C. Målerapport November 2009

Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003

Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007

Anlæg # 4, forgasningsgas

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC),

Brænderhoveders indflydelse på kedlers holdbarhed. Projektrapport November 1998

Emission af uforbrændt gas/kulbrinter under start og stop af gasmotorer. Kunderapport Juni 2004

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Anlæg # 8. Gasmotoranlæg, Rolls Royce KVGS-18G4. Målerapport November 2009

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015

Anlæg # 5. Gasmotoranlæg, Jenbacher J 316, deponigas. Målerapport November 2009

Anlæg # 1. Dieselmotoranlæg, grundlastværk. Målerapport November 2009

Anlæg # 19. Gasturbineanlæg, Alstom GT35C2. Målerapport November 2009

Minikraftvarmeenhed med Stirling-motor. Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s

Kondensat fra naturgasfyrede enheder

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012

RAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011

Dall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

U D K A S T 24. august 2017

Demonstration af lav-nox-brænder i væksthus

Indregulering af gasblæseluftbrændere

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode

Når motoren bruger gas

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B3. Februar 2009

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Vedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

Reduktion af UHC og andre organiske stoffer fra gasmotoranlæg

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

BERGEN ENGINES DENMARK A/S

Præstationsprøvning 2006

Kravspecifikationer. Kravspecifikation. Aftale om levering og udskiftning af gasmotoranlæg på Helsingør Renseanlæg

Import af gas & kraftvarmeanlæg

Reduktion af NOx emission

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B2. Januar 2009

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2013 Undertitel

Forgasning af biomasse

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

C0 2 -opløsning i havvand

NOx afgifter - og hvad så? s

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse

Rask Mølle Kraftvarmeværk

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Stirling-motorer. Introduktion. Styrker/svagheder. Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center, a/s (DGC)

RAPPORT. Større gasfyrede kedlers virkningsgrad Resultater fra feltmålinger. Projektrapport Maj 2012

Plasmabaseret denox. Hvad er et plasma? Afsluttet PSO projekt: Nyt PSO projekt:

Information om reduktion af NO x -emission

Elektroniske røggasmålere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode

Observationer ved import af gas fra Tyskland

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S.

Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A2. August 2008

Gasfyrede Varmecentraler

Hvem må lave hvad på kraftvarmeanlæggene?

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s.

MARTS Røggasrensning med el filter på biomasseanlæg.

KV anlæggene og de nye gasser

Kopi fra DBC Webarkiv

LANDSDÆKKENDE BRANCHEFORENING

Tørring med naturgas. Notat Marts 2000

Import af gas & kraftvarmeanlæg

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1

NOx-reduktion med SCR v / Allan S. Jakobsen

Emissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 %

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013

NOTAT. Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Energinet.dk miljø-projekt nr. 07/1882

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1

Kogen Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Blandepotter og blanderør hvor godt fungerer de på gaskedelanlæg?

Hvad er minikraftvarme?

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y.

Dato: Rapportnr.: 300-ELAB-0668 Side 1 af 9. Init.: KWI/MRI Sagsnummer: Antal bilag: 0

Brugervenlig betjening

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

U D K A S T 24. august 2017

Transkript:

Afprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed Projektrapport Juni 25

Afprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed Jan de Wit, Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 25

Titel : Afprøvning af EC-Power naturgasdreven mini KV-enhed Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Jan de Wit, Steen D. Andersen Dato for udgivelse : Juni 25 Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : 727.77; H:\727\77 EC PowerKV\Rapport\rapport_final.doc Sagsnavn : Afprøvning af EC-Power naturgasdreven mini KV-enhed ISBN : 87-7795-36-1 For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning & bistand (ABR 89), som er vedtaget for opgaven, med mindre andet aftales skriftligt. at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse. Ansvaret er dog altid begrænset til maksimum 1% af det vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende opgave. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC s hæftelse. at DGC skal - uden begrænsning - omlevere egne ydelser i forbindelse med fejl, mangler og forsømmelser i DGC s materiale. Dette gælder dog ikke længere end 5 år fra opgavens udførelse. at rekvirenten er ansvarlig for, at de iht. lov gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler hos rekvirenten kan overholdes af DGC i forbindelse med opgavens udførelse. Såfremt DGC må standse, afbryde og/eller udsætte en opgave, fordi disse regler ikke kan overholdes, må rekvirenten bære DGC s eventuelle ekstraomkostninger i forbindelse hermed. Marts 2

DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Forord... 2 2 Resume og konklusion... 3 3 Opgavebeskrivelse... 5 4 Anlægsbeskrivelse... 6 5 Udførte målinger... 9 5.1 Måleprogram, anvendt udstyr... 9 5.2 Målinger uden katalysator... 1 5.2.1 Ydelse, virkningsgrad og emission uden katalysator... 1 5.2.2 Start/stop målinger... 12 5.3 Målinger med katalysator... 18 5.3.1 Ydelse, virkningsgrad og emission med katalysator... 18 5.3.2 Start/stopmålinger... 2 6 Referencer... 26 Bilag Bilag 1: Bilag 2: Leverandørdata Anvendt måleudstyr (emission)

DGC-rapport 2 1 Forord I denne projektrapport beskrives resultaterne fra en 2-dages feltmåling på en naturgasdrevet EC-Power XRGI 12 kw e kraftvarmeenhed. Målingerne er udført på en eksisterende installation, der ved målingernes gennemførelse havde knapt et års drift bag sig. Målingerne har til formål at belyse energiomsætning samt emissionsforhold for EC-Power XRGI 12-enheden. Opgaven er bestilt af gasselskabernes Fagudvalg for Gasanvendelse og Installationer (FAU GI). Carsten D. Nielsen, DONG-Stenlille, har været FAU GI ansvarlig på opgaven. Målingerne er udført af Steen D. Andersen, DGC, og rapporten er skrevet af Jan de Wit, DGC. Kvalitetssikring er udført af Henrik Andersen, DGC. Leverandøren EC-Power, ved Søren Rasmussen, ydede god teknisk assistance under målingerne. Hørsholm, juni 25 Jan de Wit Projektleder Afd. for Energiteknik og Sikkerhed Bjarne Spiegelhauer Afdelingschef Afd. for Energiteknik og Sikkerhed

DGC-rapport 3 2 Resume og konklusion De stationære målinger viser, at enheden har stabil drift og stabil emission i tilknytning hertil. De foretagne målinger viser, at enheden vil være i stand til at honorere emissionskravene (NO x, CO, UHC) til større gasmotoranlæg /1/ med katalysator. Ved drift uden katalysator overskrides kravet til CO for større anlæg. Målingerne viser også, at katalysatoren markant reducerer CO og også reducerer uforbrændte kulbrinter UHC. Forskellen i NO x -emissison i situationer med og uden katalysator skyldes næppe katalytisk omsætning, men er snarere et resultat af lidt ændret luftoverskud (ilt-%) i de to driftssituationer. Enheden har en elvirkningsgrad på ca. 27 % ved fuldlast både med og uden katalysator. Totalvirkningsgraden er her ved direkte måling målt til mellem ca. 88 og 95 % ved fuldlast i begge anlægskonfigurationer. Der er dog en vis usikkerhed knyttet til varmemålingen. Målte gennemsnitsværdier for stabil drift ved hh. 6 og 1 % er vist i Tabel 1 og 2. Tabel 1 Ydelse, virkningsgrad og emission uden katalysator installeret 6 % last 1 % last Grænseværdi, Fuldlast 3) Ydelse kw e 11,8 (-) El-virkningsgrad % 1) 23, (+/-,8 %-point) Totalvirkningsgrad % 1) 94,7 (+/-? %-point) 27,2 (+/- 1 %-point) 91 (+/-? %-point) Røggastab % 1) 4,6 5,9 (-) % (vol, tør) 6,7 6,9 (-) CO (mg/m 3 n) 2) 836 785 5 NO x (mg/m 3 n) 2) 248 54 55 UHC (mgc/m 3 n) 2) 11 165 1361 1) I forhold til indfyret effekt efter brændslets nedre brændværdi 2) Omregnet til 5 % (vol.) ilt-reference 3) Iht. /1/, der dog gælder større motorer end det aktuelle anlæg (-) (-)

DGC-rapport 4 Tabel 2 Ydelse, virkningsgrad og emission med katalysator installeret 6 % last 1 % last Grænseværdi, fuldlast 3) Ydelse kw e 6,8 11,9 (-) El-virkningsgrad % 1) 22,2 (+/-,8 %-point) Totalvirkningsgrad 1) 92,1 (+/-? %-point) 26,9 (+/- 1 %-point) 88,3 (+/-? %-point) (-) (-) Røggastab % 1) 5,1 6,7 (-) % (vol, tør) 7,1 7,2 (-) CO (mg/m 3 n) 2) < 4 4 5 NO x (mg/m 3 n) 2) 157 361 55 UHC (mgc/m 3 n) 2) 568 419 1342 1) I forhold til indfyret effekt efter brændslets nedre brændværdi 2) Omregnet til 5 % (vol.) ilt-reference 3) Iht. /1/, der dog gælder større motorer end det aktuelle anlæg Enheden har ganske gode start/stop-egenskaber. Den er i stand til at starte og nå fuld drift inden for få minutter. Emissionsforholdene under start og stop når ligeledes meget hurtigt et stabilt niveau. Den af EC-Power leverede katalysator er virksom både over for CO og UHC. Katalysatoren opnår selv ved koldstart meget hurtigt (1-2 minutter) en driftstemperatur, så CO og UHC reduceres.

DGC-rapport 5 3 Opgavebeskrivelse Firmaet EC-Power har i en årrække fremstillet kraftvarmeunits til dieseleller LPG-drift. Et mindre antal af disse er opstillet i Danmark. Langt størstedelen er dog solgt til udlandet, hvor England er et af de store markeder. Firmaet har nu lanceret en naturgasdreven 4-12 kw e unit. Enheden bygger naturligvis i vidt omfang på de indhøstede erfaringer med units på andre brændsler. EC-Power har været i dialog med DGC, Sikkerhedsstyrelsen og Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut omkring udformning, dokumentation og godkendelser. Enheden er CE-godkendt på samme Institut. Dette projekts formål har været at tilvejebringe dokumentation for enhedens ydelse, virkningsgrad og miljøforhold ved måling på en enhed opstillet i felten med et vist antal driftstimer bag sig. Det er væsentligt at få dokumenteret emissionsniveauet for at få kendskab til, om produktet forurener mere end øvrige el-producerende teknologier. Det aktuelle produkt er med sin effekt ikke underkastet grænseværdierne i gældende miljøbestemmelser.

DGC-rapport 6 4 Anlægsbeskrivelse EC-Power XRGI-enheden er en 12 kw e gasmotorbaseret kraftvarmeunit, leverandørdata fremgår af Bilag 1. EC-Power XRGI 12 NGAS kraftvarmeenheden er baseret på en 4-cylindret motor (modificeret FORD). Ydelsen er 4-12 kw e med en varmeproduktion på 19-3 kw. Varmen produceres som et resultat af røg-, motor-, olie- og generatorkøling. Motoren arbejder med 2 omdrejninger pr. minut og naturgasforbruget er 2,2-4,1 m 3 n/h. Kraftvarmeenheden er forsynet med en asynkron generator, denne leverer 4 V (3 faser) og er vandkølet. Datablade for enheden angiver en elektrisk virkningsgrad på > 25 % ved vedvarende belastning over 1 kw e. Totalvirkningsgraden anføres til > 93 %. Kraftvarmesystemet er modulopbygget, således at selve motor-, generatorog røggaskøler er indbygget i ét kabinet. Styreskabet for enheden er ligeledes indbygget i separat modul. For optimal drift bør tilsluttes et varmelager. Et sådant leveres også som unitløsning (275 liter), se Figur 1. Figur 1 KV-enhed med tilhørende tilkoblet udstyr (styring, smøreolietank, ekspansionsbeholder og varmelager)

DGC-rapport 7 Motorenheden er forsynet med automatisk olieskiftesystem med tromle (55 liter) og separat pumpe. Anlægget, hvorpå målingerne i denne rapport er foretaget, er opstillet på et plejehjem på Sjælland ( Bakkegården, Hørve). Enheden har her kørt ca. 649 driftstimer ved målingernes udførelse. Figur 2 Bakkegården, hvor KV-enheden er installeret Enheden producerer primært til eget forbrug af strøm og er udlagt til i væsentlig grad at være styret af det aktuelle el-behov. Der optræder blandt andet betydelige spidser i strømforbruget i dagtimerne på grund af forbruget i køkken og til vaskemaskiner. Set på årsbasis leverer enheden ca. 3 % af elforbruget og ca. 5 % af varmeforbruget på plejehjemmet. Den øvrige del af varmeforbruget dækkes af højeffektive kondenserende gaskedler. Motoren med styring og varmelager m.m. er opstillet i fyrrum i kælderen på plejehjemmet. I fyrrummet er desuden installeret gaskedler. For at undgå problemer med kondens fra udstødningssystemet er dette udført i isolerede kanaler. Røggaskanalen føres fra fyrrummet til taget.

DGC-rapport 8 Figur 3 KV-enhed installeret i fyrrum. På billedet ses også kaskadeinstallation af gaskedler.

DGC-rapport 9 5 Udførte målinger 5.1 Måleprogram, anvendt udstyr Fra gasselskabernes side var det af interesse at få belyst fuldlast- og dellastpræstationer. Herudover var også såvel varm- som koldstart af interesse. EC-Power havde mulighed for at påbygge enheden en katalysator. Med udgangspunkt i ovenstående enedes man om følgende forsøgsplan: Dag 1 (som installeret - uden katalysator) Anlæg koldt, dvs. ikke opstartet om morgenen. Måling 1: Måling 2: Måling under opstart Måling ved fuldlast Evaluering af om justering er nødvendig; hvis det er tilfældet, da gentages ovenstående Måling 3: Måling ved dellast 6 % Måling 4: Måling under nedlukning (stop) Måling 5: Måling ved varmstart Dernæst installation af katalysator ved EC-Power. Dag 2 Anlæg koldt, dvs. ikke opstartet om morgenen. Måling 6: Måling 7: Måling under opstart Måling ved fuldlast Evaluering af om justering er nødvendig; hvis det er tilfældet, gentages ovenstående, og måling 8 springes efterfølgende over af tidsmæssige årsager. Måling 8: Måling ved dellast 6 % Måling 9: Måling under nedlukning Måling 1: Måling ved varmstart

DGC-rapport 1 Målingerne gennemføres med de på anlægget installerede produktions- og forbrugsmålere. Røggastemperatur er målt i målestuts, efter at røgen er blevet afkølet i røggaskøleren, dvs. umiddelbart inden denne ledes til skorsten. De angivne virkningsgrader (elvirkningsgrad samt totalvirkningsgrad) er baseret på direkte produktions- og forbrugsmåling, dvs. direkte virkningsgradsbestemmelse. Emissionsmålingerne er foretaget med DGC s mobile udstyr, se nærmere beskrivelse heraf i Bilag 2. 5.2 Målinger uden katalysator 5.2.1 Ydelse, virkningsgrad og emission uden katalysator I Tabel 3 er vist ydelse, virkningsgrad og emissioner målt over 1-2 timer ved kontinuert drift med hhv. 6 og 1 % last. Tabel 3 Ydelse, virkningsgrad og emission uden katalysator installeret 6 % last 1 % last Grænseværdi, fuldlast 3) Ydelse kw e 11,8 (-) El-virkningsgrad % 1) 23, (+/-,8 %-point) Totalvirkningsgrad % 1) 94,7 (+/-? %-point) 27,2 (+/- 1 %-point) 91 (+/-? %-point) (-) (-) Røggastab % 1) 4,6 5,9 (-) % (vol, tør) 6,7 6,9 CO (mg/m 3 n) 2) 836 785 5 NO x (mg/m 3 n) 2) 248 54 55 UHC (mgc/m 3 n) 2) 11 165 1361 1) I forhold til indfyret effekt efter brændslets nedre brændværdi 2) Omregnet til 5 % (vol.) ilt-reference 3) Iht. /1/, der dog gælder større motorer end det aktuelle anlæg På graferne 1A/1B og 2A/2B er emissionsmålingerne vist. Disse grafer viser en stabil drift.

DGC-rapport 11 Bakkegården, Hørve, 25-5-25, EC Power Xrgi 12, 6% last 7 63 56 CO CO, NO & NO x [ppm] 49 42 35 28 21 [%-vol] 14 NO x NO 7 12: 12:5 12:1 12:15 12:2 12:25 12:3 12:35 12:4 12:45 12:5 12:55 13: Bakkegården, Hørve, 25-5-25, EC Power Xrgi 12, 6% last 2 19 18 UHC [ppm] 17 16 15 14 13 12 11 UHC [%-vol] 1 12: 12:5 12:1 12:15 12:2 12:25 12:3 12:35 12:4 12:45 12:5 12:55 13: Figur 1A/1B Emission v. 6 % last (uden katalysator)

DGC-rapport 12 Bakkegården, Hørve, 25-5-25, 2. time, EC Power Xrgi 12 CO, NO & NO x [ppm] 6 54 48 42 36 3 24 18 12 CO NO x [%-vol] 6 NO 1:27 1:32 1:37 1:42 1:47 1:52 1:57 11:2 11:7 11:12 11:17 11:22 11:27 Bakkegården, Hørve, 25-5-25, 2. time, EC Power Xrgi 12 2 UHC [ppm] 19 18 17 16 15 14 13 12 11 UHC [%-vol] 1 1:27 1:32 1:37 1:42 1:47 1:52 1:57 11:2 11:7 11:12 11:17 11:22 11:27 Figur 2A/2B Emission v. 1 % last (uden katalysator) 5.2.2 Start/stop målinger Kold opstart På graferne 3A, 3B og 3C er vist emission samt røggastemperatur under opstart fra kold tilstand. For CO og NO x ses ingen forhøjet emission ved opstart, kun for uforbrændt kulbrinter ses en kortvarig peak. Efter ca. 5 minutter er emissionen så godt som stabil. Røggastemperaturen har et lidt langsommere forløb, her går ca. 1-15 minutter, før denne er på stabilt niveau.

DGC-rapport 13 Bakkegården, Hørve, 25-5-25 EC Power Xrgi 12, kold opstart 7 63 56 49 CO CO & NO x [ppm] 42 35 28 21 [%-vol] 14 NO x 7 8:49 8:54 8:59 Bakkegården, Hørve, 25-5-25 EC Power Xrgi 12, kold opstart 6 54 48 UHC [ppm] 42 36 3 24 18 12 6 UHC [%-vol] 8:49 8:54 8:59 Bakkegården, Hørve, 25-5-25 EC Power Xrgi 12, kold opstart 15 135 12 Røggas Røggastemperatur [ C] 15 9 75 6 45 3 15 [%-vol] 8:49 8:54 8:59 Figur 3A, 3B, 3C Emission mv. v. kold opstart (uden katalysator)

DGC-rapport 14 Varm start På graferne 4A, 4B og 4C er gengivet måleresultater fra en varm opstart. Her ses, at emissionen er stabil allerede efter ca. 1½ minut. Som ved kold start gælder, at CO og NO x ikke har peaks, men blot stiger til stationært niveau. For UHC ses en kortvarig peak (ca. 7 ppm =,7 vol-%); denne optræder dog kun i ganske få sekunder, og allerede efter ca. 1½ minut er også UHC på stabilt niveau (~ 17 ppm).

DGC-rapport 15 Bakkegården, Hørve, 25-5-25 EC Power Xrgi 12, varm start uden kat 1 9 8 CO 7 CO & NO x [ppm] 6 5 4 3 [%-vol] 2 NO x 1 13:2 13:25 13:3 Bakkegården, Hørve, 25-5-25 EC Power Xrgi 12, varm start uden kat 8 72 64 UHC [ppm] 56 48 4 32 24 16 8 O2 UHC [%-vol] 13:2 13:25 13:3 Bakkegården, Hørve, 25-5-25 EC Power Xrgi 12, varm start uden kat 15 Røggastemperatur [ C] 135 12 15 9 75 6 45 3 15 Røggas [%-vol] 13:2 13:25 13:3 Figur 4A, 4B, 4C Emission mv. v. varm opstart (uden katalysator)

DGC-rapport 16 Røggastemperaturen er ved start ca. 75 C og stiger da i løbet af 1 minutter til ca. 125 C. Stopforløb Ved stop ses, at CO og NO x inden for 2 sekunder falder til lavt niveau, og får kort herefter en lille stigning, der repræsenterer den koncentration, der da optræder i afgangsrøret. UHC får på samme vis kortvarigt en stigning ved stop, men falder herefter over længere tid (>1 minutter). Disse koncentrationer er dog ikke at betragte som emission, da produktion af udstødsgas er stoppet. Røggastemperaturen falder blot langsomt ved stop. Grafisk gengivelse af et stopforløb er vist på graf 5A, 5B og 5C.

DGC-rapport 17 Bakkegården, Hørve, 25-5-25 EC Power Xrgi 12, stop uden kat 7 63 56 CO 49 CO & NO x [ppm] 42 35 28 21 [%-vol] 14 7 NO x 13:5 13:1 13:15 Bakkegården, Hørve, 25-5-25 EC Power Xrgi 12, stop uden kat 4 36 32 28 UHC [ppm] 24 2 16 O2 UHC [%-vol] 12 8 4 13:5 13:1 13:15 Bakkegården, Hørve, 25-5-25 EC Power Xrgi 12, stop uden kat 15 135 12 Røggastemperatur [ C] 15 9 75 6 45 O2 Røggas [%-vol] 3 15 13:5 13:1 13:15 Figur 5A, 5B, 5C Emission mv. under stopforløb

DGC-rapport 18 5.3 Målinger med katalysator 5.3.1 Ydelse, virkningsgrad og emission med katalysator I Tabel 4 er vist gennemsnitsydelse, virkningsgrad og emissioner målt over 1-2 timer ved kontinuert drift ved hhv. 6 og 1 % last. Emissioner er omregnet til mg/m 3 n (5 % ). Tabel 4 Ydelse, virkningsgrad og emission med katalysator installeret 6 % last 1 % last Grænseværdi, fuldlast 3) Ydelse kw e 6,8 12, (-) El-virkningsgrad % 1) 22,2 (+/-,8 %-point) Totalvirkningsgrad % 1) 92,1 (+/-? %-point) 26,9 (+/- 1 %-point) 88,3 (+/-? %-point) (-) (-) Røggastab % 1) 5,1 6,7 (-) % (vol, tør) 7,1 7,2 (-) CO (mg/m 3 n) 2) < 4 4 5 NO x (mg/m 3 n) 2) 157 361 55 UHC (mgc/m 3 n) 2) 568 419 1342 1) I forhold til indfyret effekt efter brændslets nedre brændværdi 2) Omregnet til 5 % (vol.) ilt-reference 3) Iht. /1/, der dog gælder større motorer end det aktuelle anlæg Det lille fald i el-virkningsgrad i forhold til målingerne uden katalysator skyldes formentlig, at motorens indstilling mht. gas/luftforhold er ændret lidt. Dette ses ved, at røggassens ilt-% er øget fra ca. 6.9 til 7.2 %. På graferne 6A/6B og 7A/7B er emissionsmålingerne vist. Disse grafer viser en stabil drift. Sammenholdes graferne med 1A/1B og 2A/2B, ses det, at den monterede katalysator giver en tydelig reduktion af CO og også reducerer UHC.

DGC-rapport 19 Bakkegården, Hørve, 26-5-25, EC Power Xrgi 12 m. katalysator, 6% last 1 8,5 9 8 CO, NO & NO x [ppm] 7 6 5 4 3 NO x NO [%-vol] 2 1 CO 13:3 13:35 13:4 13:45 13:5 13:55 14: 14:5 14:1 14:15 14:2 14:25 14:3 Bakkegården, Hørve, 26-5-25, EC Power Xrgi 12 m. katalysator, 6% last 13 8,5 12 UHC [ppm] 11 1 9 8 7 6 5 4 UHC [%-vol] 3 13:3 13:35 13:4 13:45 13:5 13:55 14: 14:5 14:1 14:15 14:2 14:25 14:3 Figur 6A/6B Emissionsforhold v. 6 % last (med katalysator)

DGC-rapport 2 Bakkegården, Hørve, 26-5-25, EC Power Xrgi 12 m. katalysator, fuld last 2 8.5 18 16 8. CO, NO & NO x [ppm] 14 12 1 8 6 NO x NO 7.5 7. O2 [%-vol] 4 6.5 2 CO 6. 12:1 12:6 12:11 12:16 12:21 12:26 12:31 12:36 12:41 12:46 12:51 12:56 13:1 Bakkegården, Hørve, 26-5-25, EC Power Xrgi 12 m. katalysator, fuld last 1 8.5 9 8 8. 7 UHC [ppm] 6 5 4 UHC 7.5 7. O2 [%-vol] 3 2 6.5 1 6. 12:1 12:6 12:11 12:16 12:21 12:26 12:31 12:36 12:41 12:46 12:51 12:56 13:1 Figur 7A/7B Emissionsforhold v. 1 % last (med katalysator) 5.3.2 Start/stopmålinger Kold start På graferne 8A, 8B og 8C er vist emission og røggastemperatur under (kold) opstart. Det ses, at NO x - og UHC-emissionen er stabil efter ca. 7 minutter. For CO ses, at emissionen stiger ved start, samt at katalysatoren derefter hurtigt bliver aktiv og reducerer emissionen. Denne er på et stabilt lavt niveau allerede ca. 2 minutter efter (kold) start.

DGC-rapport 21 Bakkegården, Hørve, 26-5-25 EC Power Xrgi 12, kold opstart med katalysator 2 18 16 14 O2 CO & NO x [ppm] 12 1 8 6 NOx [%-vol] 4 2 CO 9: 9:5 9:1 9:15 9:2 Bakkegården, Hørve, 26-5-25 EC Power Xrgi 12, kold opstart med katalysator 7 63 56 UHC [ppm] 49 42 35 28 21 14 7 UHC [%-vol] 9: 9:5 9:1 9:15 9:2 Bakkegården, Hørve, 26-5-25 EC Power Xrgi 12, kold opstart med katalysator Røggastemperatur [ C] 15 135 12 15 9 75 6 45 3 15 Røggas [%-vol] 9: 9:5 9:1 9:15 9:2 Figur 8A, 8B, 8C Emissionsforhold mv. v. kold opstart (med katalysator)

DGC-rapport 22 Varm start På graferne 9A, 9B og 9C ses varm start med katalysator. NO x når et stabilt niveau efter ca. 1½ minut - CO tidligere - og udviser kun en ganske svag stigning ved start førend den falder til meget lavt niveau. UHC-emissionen har en peak på ca. 7 ppm (~.7 %-vol.); falder inden for ca. 1½ minut til stabilt niveau.

DGC-rapport 23 Bakkegården, Hørve, 26-5-25 EC Power Xrgi 12, varm start med kat 2 18 16 14 CO & NO x [ppm] 12 1 8 6 NO x [%-vol] 4 2 CO 11:45 11:5 Bakkegården, Hørve, 26-5-25 EC Power Xrgi 12, varm start med kat 7 UHC [ppm] 63 56 49 42 35 28 21 [%-vol] 14 7 11:45 11:5 UHC Bakkegården, Hørve, 26-5-25 EC Power Xrgi 12, varm start med kat 15 135 12 Røggas Røggastemperatur [ C] 15 9 75 6 45 [%-vol] 3 15 11:45 11:5 Figur 9A, 9B, 9C Emissionsforhold mv. v. varm opstart (med katalysator)

DGC-rapport 24 Stopforløb Ved stop indtræder inden for ca. 1½ minut et fald for CO og NO x s vedkommende. Siden stiger NO x -koncentrationen ved målepunktet lidt igen, givetvis som et resultat af opblanding i kanalen. For UHC sker en svag stigning af UHC i målepunktet i minutterne efter stop. Siden falder denne igen gradvist. Koncentrationen når ca. 13 ppm (=,13 %). Forløbet ses på graferne 1A, 1B og 1C.

DGC-rapport 25 Bakkegården, Hørve, 26-5-25 EC Power Xrgi 12, stop med kat 2 18 16 14 CO & NO x [ppm] 12 1 8 6 NO x [%-vol] 4 2 CO 11:3 11:35 11:4 11:45 Bakkegården, Hørve, 26-5-25 EC Power Xrgi 12, stop med kat 7 UHC [ppm] 63 56 49 42 35 28 21 [%-vol] 14 7 UHC 11:3 11:35 11:4 11:45 Bakkegården, Hørve, 26-5-25 EC Power Xrgi 12, stop med kat 15 135 12 Røggastemperatur [ C] 15 9 75 6 45 O2 Røggas [%-vol] 3 15 11:3 11:35 11:4 11:45 Figur 1A, 1B, 1C Emissionsforhold mv. v. stopforløb (med katalysator)

DGC-rapport 26 6 Referencer /1/ Miljøstyrelsen: Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner, Bekendtgørelse nr. 72, 5. oktober 1998.

DGC-rapport 27 Bilagsoversigt Bilag 1: Leverandørdata Bilag 2: Anvendt måleudstyr (emission)

DGC-rapport 28 Leverandørdata BILAG 1

DGC-rapport 29 Anvendt måleudstyr (emission) BILAG 2 Røggassen tørres i en køletørrer og fordeles via flowmetre til de enkelte analysatorer. Iltmåling Røggassens iltindhold er målt med en paramagnetisk iltmåler af fabrikat SERVOMEX type 572. Kulilte Røggassens indhold af kulilte er målt med en infrarød absorptionsanalysator af fabrikat Hartmann & Braun AG, type Uras 14 Kvælstofilter Røggassens indhold af kvælstofilter er målt med en kemiluminiscensanalysator, som bygger på måling af lysemissionen fra kvælstofiltes reaktion med ozon. Analysatoren er af fabrikatet Thermo Environmental Instruments Corp., type 42CHL. Uforbrændte kulbrinter Røggassens indhold af uforbrændt kulbrinte er målt med en flammeionisationsdetektor af fabrikat AAL (Analysis Automation Limited), type 523.