Velkommen til Ølsted Skytteforening

Velkommen til Ølsted Skytteforening - en mappe der indeholder svar på nogle af de spørgsmål du kunne have som nyt medlem og skytte. Ølsted Skytteforening Skolevænget 19, 8723 Ølsted august 2014 1. udgave

Forord Ideen og tankerne med denne mappe er, at give dig, som ny skytte og medlem af Ølsted Skytteforening, bedre indblik i, hvordan de forskellige ting i foreningen hænger sammen, samt at give dig lidt af den grundlæggende viden om skydestillinger. Bestyrelsen August 2014

Indhold Indhold Side Bestyrelsen... 1.1 Klubbens historie... 2.1 Den nye skytte... 3.1 Sikkerhed... 4.1 Hvad skyder vi med... 5.1 Konkurrence... 5.1 Skydestillinger... 6.1 Åndedræt og aftræk... 6.1 Skydestilling for riffel... 6.4 Korrekt sigte med riffel... 6.6 Skydestilling pistol... 6.7 Korrekt sigte med pistol...6.10 Våben i Ølsted Skytteforening... 7.1 SKV... 7.1 Ansøg om våben... 7.3 2 års reglen... 7.4 Transport... 7.4

Bestyrelsen Formand: Nikolaj Larsen formand@skytte-forening.dk 30 74 70 44 Næstformand: Jesper Larsen naestformand@skytte-forening.dk Kasserer: Michael Schacke kasserer@skytte-forening.dk Sekretær: Mathias Lauridsen Materielforvalter: Jørgen Steinicke 1.1

Ølsted Skytteforenings historie Ølsted Skytteforening har eksisteret siden 1868. Der vides ikke meget fra gammel tid, men i årene ca. 1935-40 var der en skydebane på engen bag mejeriet. Skydebanen blev flittigt benyttet af Ølsteds mænd, gårdmænd, bønderkarle og hvem der ellers havde lyst. Dem der havde våben lånte ud til dem der ikke havde. Efter krigen blev der etableret en skydebane på engen ved Ølsted Å. Banen var ret nøjagtig 200 m. I den ene ende blev der rejst et skyttehus. I den anden ende blev der etableret et anlæg med volde, markørgrav og skiveanlæg. Banen var smukt pladseret i naturen ved åbreddens frodige plantevækst. Skrænten var ikke børnevenlig, men alligevel en yndet legeplads for byens børn, smedens, købmandens og karetmagerens. I den løse jord på stien. havde tyskere smidt nogle patroner på deres vej ud af Danmark. De havde også gravet et stort hul. Heri fandtes fyldte patroner, samt andet eksplosivt grej. Bla. pansernæver af hvilke, der var et par stykker. En pansernæve er en meterlang stang på tykkelse med en voksen underarm. I den ene ende var der en knop, granathoved, så stort som et barnehoved. Der var også håndgranater. Tingene - patroner blev kastet i åen. hvor politiet bragte det til sprængning, og samtidig med braget rejste der sig en kæmpe vandsøjle. På den tid brugte skytterne hovedsagelig tyske geværer og der var disponibelt ammunition. 2.1

Efterhånden som tyske effekter blev inddraget, fik skytterne danske piber på geværerne, og anvendte derefter ammunition af en anden kaliber. En stor del af mændene i byen var medlemmer af skytteforeningen og vist nok en enkelt kvinde, Ruth Juul. Ruths far, Richard smed, var en stor drivkraft i foreningen i 50 og 60erne. Foreningen holdt en lille pause. Men i starten af 80erne, blev en lille flok Ølstedborgere, gamle skytter og andre interesserede enige i, at etablere en 15 m indendørs bane. Den blev etableret i Alfred Hjerrilds ene længe på Kirstinelundsvej 20. Den gik godt i en del år, men i 1999 blev et par drenges uforsigtige omgang med nytårsskyts skyld i, at skytteforeningen brændte, hvorved mange gamle pokaler og scrapbøger gik tabt. En ukuelig flok besluttede, at vi skulle have et nyt skyttehus og gårdejer Engel forærede os, meget gavmild, et stykke jord, hvor huset nu er beliggende, og vi har ved frivillig arbejdskraft fået et nyt og tidssvarende skydeanlæg i et godt hus. Så Ølsted Skytteforening er still going strong med mange medlemmer. I dag hovedsagelig pistolskytter, men der skydes også stadig med riffel. 2.2

Dig, ny skytte? Vi vil først gerne byde dig velkommen til Ølsted Skytteforening, og vi vil i dette afsnit beskrive lidt, hvordan foreningen er sat sammen, samt de procedurer vi har. Hele foreningen består af selve skytteforeningen og en støtteforening, som du automatisk er gratis medlem af, når man er medlem af skytteforening. Støtteforeningens opgave består i at drive baren hvorfra der sælges øl/vand/slik/kaffe osv. samt at yde økonomisk tilskud til skytteforeningen, når det vurderes ønskeligt. Skytteforeningen driver selve huset og dens baner samt står for våben og skydningen. Uddannelse Som ny skytte, er du underlagt at gennemgå et kursusforløb i grundlæggende skydning og sikkerhed, så du kan begå dig på en skydebane og omgås våben korrekt. Indtil du har gennemgået dette forløb på tilfredsstillende vis, skal skydning være overvåget af instruktør/banekommandør. Kurset består af 4 moduler. Sikkerhed og omgang med våben. Skydestilling med riffel. Skydestilling med pistol. Rengøring og vedligeholdes af våben. Modulerne afholdes på klubaftner af vagtholdene. Der kan max. afholdes 2 moduler pr. aften. Når et modul er gennemført, noteres dette på dit medlemsbevis samt på dit kartotekskort. Hvert modul tager ca. 15 min. 3-1

Vagtholdene Et vagthold bestå af 4 personer, så der vil altid kunne være minimum en banekommandør på banen, en i skivesalg og en i baren. Der er 4 vagthold i foreningen, der kører efter en turnusplan, og lederen af holdet er et bestyrelsesmedlem. Lånevåben Foreningen råder over et bredt spekter af våben, som du må låne, alt det du vil som medlem. Rifler vil stå på banen og banekommandøren vil udlevere en til dig, når du vil skyde. Pistoler står i en reol, og vil blive udleveret i baren. Her bliver det noteret, at du har fået den udleveret, og igen noteret når du afleverer den. I den tid du står noteret for våbnet, har du ansvaret for det. Du kan først selv få udleveret et våben, når alle 4 moduler er gennemført. Indtil da vil det være en instruktør, der får det udleveret. Alle våben har et nummer, ud over serie nr. De våben, som har tallet fra 1 til 99 er foreningsvåben, som du frit kan låne, så en ide vil være at huske nummeret, hvis du finder et våben som falder i din smag. Grovvåben For at må skyde med grovvåben er det besluttet, at der skal laves en licens. Licensen består i, at du med cal. 22 skal skyde 10 skud på en skive, og alle skuddene skal sidde indenfor det sorte på en normal pistolskive. Inden denne prøve går i gang skal den skive du skyder licensen på, have et særligt stempel. Der kan max stemples en skive pr. serie. For at licensen er gyldig, skal den godkendes af et bestyrelsesmedlem, og skiven vil blive gemt i en mappe i skivesalg. Licensen er gyldig t.o.m februar. Man har så hele februar til at forny sin licens, og dette må også gøres med grovvåben. Fornyes den 3-2

ikke inden den 1. marts, har man ikke licens mere, og skal skyde en ny med cal. 22 før du på ny kan skyde med grovvåben. Grovlicensen er en lokalt bestemt regel, som er lavet for at værne om banens konstruktion. Så fordi du ikke har en licens i foreningen, betyder det ikke, at du ikke må skyde med grov til stævner. 3-3

Sikkerhed Sikkerhedsinstruks for omgang med skydevåben På og omkring skydebanen. Når du bevæger dig til og fra skydebanen og i det hele taget når du optræder med våben i hænderne, skal du altid optræde således at ingen kan være i tvivl om hvad dine hensigter er! Når et våben bæres nøgent rundt, altså uden det ligger i kuffert, foderal eller lignende, skal det altid bæres i løbet og med mundingen pegende opad (lodret). Hvad enten våbnet befinder sig i klublokalet eller er på vej til eller fra standpladserne skal der altid være isat sikkerhedspløk! Det eneste tidspunkt sikkerhedspløkken må forlade våbnet, er når du skyder. Pløkken fjernes først når våbnet skal tages i brug og ligger klar på standpladsbordet, med mundingen pegende mod skivevægen. Så snart skydningen er overstået isættes pløkken igen, ligesom pløkken også skal isættes hvis du forlader dit våben på standpladsen, f.eks. for at hente flere patroner og skiver. Du må aldrig lægge et ladt våben fra dig. Fra det øjeblik våbnet lades beholder du det i hænderne til det antal skud du har ladet op med er afgivet, våbnet er afladt og låsen/tromlen står åben. 4-1

Hvad skyder vi med? I Ølsted Skytteforening råder vi over en 15 meter indendørs skydebane. Disse baner er godkendt til at der må skydes med cal. 22, 9 mm og.38 spc. Desuden er en af banerne er også godkendt til brug for luftvåben. Til stævner er terrænpistol der Ølsted Skytteforening deltager mest i, men vi deltager også i puljeskydning som forgår i foreningen på klubaftner på både riffel og pistol i cal.22. Resultatet bliver sendt ind i en fælles pulje i regionen. De bedste hold kan så komme til Vingsted og skyder finale. Vi kan også skyde 50 meter i cal.22 samt 200 og 300 meter med lang distanceriffel og 25 m pistol i Vingsted. Foreningen har et par langdistance rifler som kan lånes. Der er ikke noget krav, at man som skytte skal deltager i nogle form for konkurrence. Det er op til den enkelte skytte om, hvad plan man vil ligge på, så det er alt lige fra bare lidt hyggeskydning til gå efter guldet i foreningen. Foreningen har forsøgt at få et bredt spektrum af våben som du som medlem frit kan låne, og ikke mindste prøve for at findes ud af, hvad der passer bedst til dit behov. 5-1

Skydestilling I dette afsnit gennemgås de mest almindelige og grundlæggende skydestillinger på både pistol og riffel, samt korrekt aftræk og åndedræt, som medvirker til bedre skydning. Åndedræt og aftræk Det korrekte åndedræt og rigtig aftræk er en af de vigtigste dele når vi snakke skydning. Teknikkerne for åndedræt og aftræk er ens for både pistol og riffel. For åndedræt Sørg for at der er mulighed for at maven kan bevæge sig frit i skydestillingen. Tag et par dybe indåndinger inden du løfter gevær/pistolen op i skydestillingen. Træk vejret normalt når du finder skydestillingen, og begynde at sigte på skiven. Lad sigtemidlerne følge dit åndedræt. På gevær skal det gå lodret op og ned over skiven. På pistol skal du puste ud, samtidigt med at du lader sigtet falde på plads på skiven. På gevær skal skive stå midt i sigtemidlerne ved enden af en udånding. På pistol skal sigtet stå under den sorte plet ved enden af udåndingen. Ånd ud til, hvor du har det behageligt og hvor kroppen slapper af. Jo mindre muskelspænding der, jo bedre er det. Og hold så vejret her. 6-1

Skuddet skal gå inden for 2-6 sekunder efter du er holdt op med at trække vejret. De 2-6 sekunder kan øges, jo bedre form du er i. Træk vejret stille og roligt efter skuddet er gået, og gør klar til næste skud. Åndedrættet skal være ens for hvert skud, man gør klar til og afgiver og skal følge den måde, man retter ind på i stillingen og afpasse til alle elementerne. For aftræk Aftrækkerfingeren skal gå i en lige tilbagegående bevægelse, og fingeren skal være vinkelret på aftrækkeren i længderetningen. Ved let aftræk, placeres aftrækkeren der, hvor ringene mødes på aftrækkerfingeren, se fig. 6-1 i højre side. Ved tungt aftræk, placeres aftrækkeren i yderste led på aftrækkerfingeren, se fig. 6-1 i venstre side Fig.6-1 aftræks punkt på fingeren ved tungt og let aftræk 6-2

Efter aftrækket, hold aftrækker inde efter skud i et par sek. Man kan stadig påvirke kugle på vej ud eller udenfor piben, hvis man ikke fører aftrækkeren lige tilbage i en uafbrudt bevægelse et stykke tid efter skuddet er gået. Ved pistol kan der være triggerstop, så aftrækket kan justeres til, at der ingen efteraftræk er, men hold ligeledes aftrækket inde i et par sekunder. 6-3

Skydestilling Riffel Stående med albue støtte En skulderbredde mellem fødderne 5-10 cm afstand fra fødderne til bordkant 2-3 cm afstand fra albuer til bordkant Nederste ribben ud for bordkant Venstre underarm i en vinkel på 30-40 grader i forhold til bordkanten Højre hånd på venstre overarm for at finde højre albues placering Kontroller placering af kolbekappe i skulderen HVER GANG Fast tag i pistolgrebet. Højre arm skal falde naturlig ned hver gang og helst samme sted hver gang Hovedet placeres samme sted på kindpuden hver gang og holdes så lodret som muligt Slap af i skulderen og alle muskelgrupper 6-4

Skydestilling Riffel Fritstående En skulderbredde mellem fødderne Fødderne skal stå 90 grader i forhold til skudretningen Ligevægt på begge ben eller ca. 60 % vægt på forreste ben og 40 % på bagerste Hoften drejes parallel med skudretningen Løft riflen op og placer kolbekappen udenpå armen lige overfor bicepsmusklen. Fast tag i pistolgrebet, brug pistolgrebet til at presse kolbekappen ind i overarmen Løft riflen ind til kroppen Højre arm/albue skal falde løs og naturligt ned hver gang Hovedet placeres samme sted og holdes så lodret som muligt Slap af i skuldrene og i alle muskelgrupper 6-5

Korrekt sigte med riffel Det bageste sigtemiddel, fig. 6-2 højre side, skal have en hulstørrelse på 1,2 mm, som er standard på de fleste geværer i dag. fig.6-2 forreste og bagerste sigte på riffelen Den sorte plet - selv skydeskiven ses på fig. 6-3 markeret som grå i centrum - behøver ikke nødvendigvis at stå helt skarpt, da det ikke er selve pletten, man skal fokusere, stille skarpt på. Det er den yderste ring, se fig. 6-3, rundt om den pletten, man skal se på. Når der er lige meget lys hele vejen rundt, er sigtet korrekt. Så det kan derfor være en fordel, hvis den sorte plet står lidt "ulden" i kanten. Fig.6-3 illustrer sigte set gennem det bagerste sigte på en riffel, det sorte er selve det forreste sigte. Det grå i center er skiven og det grå uden om er det bagerste sigte. 6-6

Skydestilling pistol Enhåndsfatning En skulderbredde mellem fødderne, ca. 45 grader i forhold til skudretning. Strakte ben, men ikke overstrakte uden at være stive. Fødderne skal stå afslappet, naturligt og med ligevægt på begge fødder. Grov indret, ved at sigte hen over hænderne, uden pistol, ud på skiven og hold hovedet lodret. Placer pistolen fast ind i højrehånds håndled i V mellem pistolhåndens tommel- og pegefinger og bøj håndleddet svagt nedad. Piben på pistolen skal virke som en forlængelse af højre underarm i en lige line fra albuen til mundingen. Skæftet skal hvile med tommelfingerens inderste kødfulde del og midten af håndfladen. Højre hånds tommelfinger skal ligge naturligt på skæftet og pegefingeren placeres på aftrækkeren, så den kan føres i en lige tilbagegående bevægelse. Højrehånds langfinger, ringfinger og lillefinger fatter om pistolgrebet. Stræk højre arm, ikke krampagtigt, og løft pistolen, det må ikke spænde i armen. Løft pistolen op til skiven som du ville skyde et skud. Luk øjerne i 5 sek. og kontroller hvor målet er. Ret evt. på dine fødder, sigtet skal være samme sted, hvor du lukkede øjnene. Slap af i alle muskelgrupper. 6-7

Skydestilling pistol Tohåndsfatning En skulderbredde mellem fødderne, vinkelret mod skudretning med front mod skiven. Strakte ben, men ikke overstrakte uden at være stive. Fødderne skal stå afslappet, naturligt og med ligevægt på begge fødder. Grov indret, ved at sigte hen over hænderne uden pistol ud på skiven og hold hovedet lodret. Placer pistolen fast ind i højrehånds håndled i V mellem pistolhåndens tommel- og pegefinger og bøj håndleddet svagt nedad. Piben på pistolen skal virke som en forlængelse af højre underarm, en lige line fra albuen til mundingen. Skæftet skal hvile med tommelfingerens inderste kødfulde del og midten af håndfladen. Højre hånds tommelfinger skal ligge naturligt på skæftet og pegefingeren placeres på aftrækkeren, så den kan føres i en lige tilbagegående bevægelse. Højrehånds langfinger, ringfinger og lillefinger fatter om pistolgrebet. Venstre hånds finger placeres oven på højre hånd finger, højrehånds pegefinger skal dog være fri. Stræk højre arm, ikke krampagtigt, og løft pistolen. Det må ikke spænde i armen. 6-8

Løft pistolen op til skiven som om du ville skyde et skud, luk øjerne i 5 sek. og kontroller hvor målet er. Ret evt. på dine fødder, sigtet skal være samme sted hvor du lukket øjnene. Slap af i alle muskelgrupper. 6-9

Korrekt sigte med pistol Pistoler har to sigtemidler, et forreste og et bageste. Det forreste kaldes kornet og det bageste sigtemiddel kaldes kærven, det betegner, at der i dette bageste er lavet en indkærvning, af samme form som kornet men bredere. Den sidste faktor i sigte-systemet er så skiven og dens orienteringspunkter. Og endelig fremkommer god sigtning så derved, at disse tre ting kærv, korn og skivens plet placeres i forhold til hinanden, som vist i fig.6-4. fig.6-4 grå boks er foreste sigte, sort er kærven, den sorte cirkel er skivens orienteringspunkt. Toppen af kornet skal flugte toppen af kærven Det er vigtig at man fokuserer på sine sigtemidler således, at den sorte plet på skiven vil stå lidt utydeligt, da man ikke kan se skarpt på både 1 og 15 meter. Prøv også at undgår at kikke ud på skiven når du har skudt, da øjene kan have svært med at skifte mellem at stille skarpt på 1 og 15 meter og det kan få øjene til at flakke så du ikke kan fokusere på sigtemidlerne. 6-10

Set fra skyttens øje er der flere muligheder for sigtebilleder, men kun et, er det korrekte. Kornet står nøjagtig i midten af kærven, når du med strakt, vandret arm kigger ud over pistolens sigtemidler. Og på toppen af kornet ligger så skivens sorte plet. Du sigter mod plettens underkant for at ramme dens centrum. Hvorfor sigter man ikke lige i midten når nu skal ramme der? Fordi kornet er sort og inderpletten på skiven er sort. Der er ikke nok kontrast mellem sigtemidler og målet, til du kan orientere dig. Man kan ikke se afgrænsningen af kornet på baggrund af pletten. Derfor sigter vi mod plettens underkant. Når vi alligevel rammer centrum skyldes det, at der er stillet på sigtemidlerne. Kornet er fast, mens kærvdelen, det bageste sigtemiddel, kan justeres op og ned. Det er meget små justeringer på pistolens bageste sigtemiddel, der skal til, for at få en relativt stor forskydning af sigtepunktet. 6-11

Våben i Ølsted Skytteforening Når vi snakker skydning, snakker vi også om våben. At have et våben er et privilegium og ikke en ret, derfor sætter loven og skytteforeningen nogle krav til skytten. Husk det er altid din pligt som skytte at kende til den danske våbenlov og dens bekendtgørelser. Alle våben i foreningen kræver en tilladelse og disse søges på forskellige SKV blanketter, så her løbes der lige kort igennem de blanketter og tilladelser du vil støde på som skytte. SKV1: Ansøgning om tilladelse til skytteforening og dens bestyrelse, samt at bestyrelsen kan udstede transporttilladelser til dens medlemmer SKV2: Ansøgning om våbentilladelse registeret i eget navn, denne tilladelse koster 215 kr. SKV3: Ansøgning om godkendelse til transporttilladelse. For at medlemmer må transportere våben skal de af politiet godkendes til dette. Har du som medlem allerede en våbenpåtegnelse udgør den det som en SKV3. Det kan være f.eks. riffeltilladelse på et jagttegn. SKV4: Ansøgning om våben registeret i foreningens navn. Denne koster 215 kr. 7-1

SKV5: Tilbagekaldes af en våbenpåtegnelse. Oplysningsskema: Særligt skema til justitsministeriet når man søger om grovvåben og ved flere end 2 stk. cal. 22 pistoler. Bruges kun sammen med en SKV2. Transporttilladelser: En tilladelse som kan udstedes af et SKV1 godkendt bestyrelsesmedlem. Den giver lov til at kunne transportere et våben til f.eks. et stævne og som man ikke selv har tilladelse til. Det kræves, at man er SKV3 godkendt eller har anden våbenpåtegninger. Våbenlegitimation: Et plastikkort der udstedes når en SKV2 er godkendt. Dette kort kaldes også i daglig tale "det gule kort" eller våbenpåtegnelse. Man skal sammen med dette kort også kunne forvise gyldig billede ID samt gyldig medlemskort. Fælles for alle SKV ansøgninger er, at de skal laves og indsendes af formanden. Hvis der er udgifter i forbindelse med en ansøgning, skal denne være betalt inden ansøgning bliver sendt ind. Ved SKV3 og SKV2 skal både formand og ansøger underskrive ansøgningen. 7-2

At ansøge om våben? Lovens krav for at kunne søge om våben kan deles op i 2 grupper nemlig riffel og pistol. For alle typer våben er det i sagens natur at man er straffri person. For riffel kræves at man er minimum 16 år, fra 16 til 18 år skal forælder eller værge dog også underskrive på SKV2 ansøgningen. For pistol, også kaldes særlig farlig våben, kræves at man er minimum 20 år, aktiv skydende i minimum 2 år, og som loven skriver det "en særdeles pålidelig person", kort sagt ingen kriminelle forhold på sin person. Ved "Aktiv skydende" forstås, at man skal skyde minimum 6 gange om året, dette vil i daglig tale blive omtalt som "2 års reglen". Disse skydninger skal man huske at lade registrere på sit kartotekskort, som dokumentation for sin skydning. Ud over disse krav, så skal man som våbenejer også kunne omgås og behandle våben på forsvarlig vis og kende til sikkerhedsregler. Fælles for alle våben i Danmark er, at der er særlig regler og krav til opbevaring i hjemmet. Her siger loven, ska-for blå sikringsgrad, godkendt skab, hvor så både våben og ammunition må opbevares i. 7-3

Hvad så indtil man opfylder "2 års reglen"? I Ølsted Skytteforening kan vi give medlemmer den mulighed at de kan anskaffe sig deres eget våben inden de 2 år er gået. Våbnet vil blive indregistreret i foreningen på en SKV4. Våbnet bliver så opbevaret i klubbens boks, og man kan så få det udleveret på en klubaften eller til evt. stævne. Det er dog et krav at man i den tid der går indtil "2 års regler" kan opfyldes, er aktiv skydende, og når 2 års reglen er opfyldt skal man lade våbnet omregistrerer til sit eget navn, Det er derfor også et krav at du som minimum skal opfylde kravene til at kunne få udstedt transporttilladelsen på din person. Det anbefales på det kraftigste, at man prøver så meget som muligt, inden man beslutter sig for, hvad man vil have. Foreningen har en del forskellige typer og modeller som alle medlemmer altid kan låne, og det plejer heller ikke at være et problem at kunne prøve andres medlemmer våben. Transport? Hvis man skulle ønske at låne et våben af foreningen eller et våben man ikke har tilladelse til et stævne eller lignende, skal der laves en transporttilladelse, såfremt man opfylder kravene til at kunne få denne. Det er kun et bestyrelsesmedlem der kan udfylde denne. En sådan tilladelsen vil typisk kun gælde til selve dagen. 7-4