KLANG OG KVALITET. Nr. 2. Juni 2010

KLANG OG KVALITET Nr. 2. Juni 2010

Albions bestyrelse: Formand: Elmegårdsvej 57, Bellinge, 5250 Odense SV Tlf. 65 96 16 11 E-mail: formanden@mc-albion.dk Kasserer og næstformand Knarreborg Møllevej 12, 5883 Oure Tlf. 62 28 20 61 E-mail: kasserer@mc-albion.dk Sekretær / reklameartikler Søvangen 11, Skt. Klemens, 5260 Odense S E-mail: sekretaer@mc-albion.dk Ole Bay Larsen Jesper Hegaard Becky Harris Webmaster og K&K Redaktør Bjørnemosevej 21, 5230 Odense M Tlf. 65 91 60 23 E-mail: webmaster@mc-albion.dk Medlemsadministrator Dalager 29, 5750 Ringe Tlf. 42 44 03 15 E-mail: medlem@mc-albion.dk Christian Gyde Torben Kastholm Albions hjemmeside : www.mc-albion.dk Gæsteredaktør for dette blad: Finn D. Christensen Næste gæsteredaktører af Klang & Kvalitet nr. 3 2010: Lars Vølund (Tlf. 26708769, Norton@youmail.dk) og Lau Klöcker (tlf. 24683509, lau.gislev@gmail.dk). Deadline for næste nummer af Klang & Kvalitet er 15. august 2010 Forsiden denne gang: Gæsteredaktørens Triumph Tiger 1967. Bagsiden denne gang: AJS M8 1929, måske den eneste i Danmark 2

Formandens linjer. Så kom der endelig gang i sæsonen 2010 og englænderen har været på vejen, også i regnvejr ( Forårsmønstring ). Siden sidste blad har Albion deltaget i UK Bikes Englænderdag hvor vi havde en stand og ud over at være en hyggelig dag med masser af MC snak blev det også til 4 nye medlemmer. Som noget nyt har der været afholdt Filmaften i Fraugde MC s lokaler, og der var 44 Albioner der havde valgt at bruge en aften med klubkammerater og filmen On any Sunday, en amerikansk film fra 1971 om amerikansk motorsport. Forårsmønstring på Restaurant Havblik hvor der heldigvis var folk der havde trodset dagens endeløse regn, sandt og sige havde jeg nok frygtet, at jeg var eneste mand ved hullet i hækken. Anderledes heldige med vejret var Joan og Michael ved deres kaffemøde og rigtig mange havde fået sparket liv i englænderen. Sidst men ikke mindst har Lau afholdt Kaffemøde med fælles tur til den gamle smede på Lundeborg havn og retur til Lau hvor han traditionen tro bød på Langelændere på grill. Jeg blev for nylig kontaktet af Preben Dahl fra TV2 Fyn+ som var ved at lave nogle programmer om folks hobbys og som derfor ville høre om jeg havde lyst til at deltage i et program om engelske motorcykler. Da jeg desværre var arbejdsramt den dag det skulle foregå, lykkedes det, at overbevise Jørgen Iversen om, at han, om nogen, lige var manden til det program. I skrivende stund vides det endnu ikke hvornår programmet bliver sendt, men det vil stå på www.mc-albion.dk så snart vi ved det. I den forgangne periode har vi været så heldige at Bendt Sørup har doneret sine gamle Klang og Kvalitet blade til klubben og der er nu en komplet samling af blade fra klubbens start i 1983. Sommerens største højdepunkt i klubben er vores Albion Rally som igen i år afholdes i de smukke og hyggelige omgivelser ved Trente Mølle nær Fåborg. Håber at I igen i år er parate til at give en hånd med og melde jer til en vagt eller to. Så tøv ikke med at kontakte Bjarne Madsen tlf. 62611681 eller bjarne.k.madsen@privat.dk Vi har igen i år planer om et Eftertræf for dem som har givet en hånd med til træffet. 3

Der er for nylig blevet lagt et stort galleri fra sidste års Albion Rally ind på hjemmesiden så du lige kan få opfrisket den altid stemningsfyldte atmosfære et Albion Rally byder på. Ses derude, Ole Bay. 4

Gæsteredaktørens linier. For mit vedkommende, har jeg det sådan, at såfremt jeg ser den mindste mulighed for at komme godt gennem en opgave eller udfordring om man vil så tager jeg den. Så da Ole ringede i efteråret 2009, og spurgte hvad jeg ville sige til at lave et blad i 2010, så sagde jeg uden tøven ja,; med vished for, at mit skrivegen, samt det faktum, at jeg besidder et aktivt pressekort, nok skal få mig helt igennem opgaven. Så kan jeg kun håbe, resultatet falder i læsernes smag. Hvem er jeg så? Mit navn er de fleste bekendt fra tidligere meddelelser om denne tjans, medlem af Albion siden 2006(tror jeg nok), inkarneret Triumph mand, og kører endog meget gerne på min Tiger 100 fra 1967, der pryder forsiden af dette nummer. Jeg får skyld for at have et løst højre håndled det synes jeg nu ikke selv - men det er da dejligt, når mekanikken spiller rigtigt, og der kommer lidt bas på bagude. Jeg kører helst uden nogen bagpå, men når der endelig sidder en der, så påstår jeg, at det er den bedste plads, for lyden er kanon. En anden årsag til, at jeg synes den er lækker at køre på, er håndteringen af den; den er så utrolig nem at komme rundt med. Hvis vi er nogen stykker på tur sammen, og vi er kørt forkert, så skal de andre næsten uanset størrelsen af deres cykel rangere frem og tilbage, før de kan vende 180 ; på Tigeren drejer man bare styret, så vender den. Sådan. Lidt øvrige fakta om Tigeren: I modsætning til rigtig mange af de ældre engelske cykler der kører rundt i DK i dag, så er den her importeret direkte fra Meriden til DK, med første registreringsdato 21.02.1968. Jeg selv har haft den siden Okt. 1981, hvilket dermed gør mig til den, der har ejet den længst. Historie har jeg ikke meget af på den, men jf. ham, jeg købte den af dengang, kunne det tyde på, der er tale om en Odense-cykel fra starten. Den fik den helt store tur i 2006, som er beskrevet i nr. 3 2007. Vi har haft et møgkoldt forår, men det til trods har vi kørt Tiger og jeg. Vi var til forårsmønstring, hvor vi mødtes ved hullet i hækken, hvilket var en umanerlig kold tur => se turbeskrivelse andet sted i bladet. Sidste Søndag i April var det derimod rigtig lækkert forår, så turen naturligvis måtte gå til Karoline i Middelfart; lækker tur, lækkert vejr så er man sådan en slags helt tam, når man vender hjem. Siden har der været et par andre småture, men vejrmæssigt ikke noget at skrive hjem om og dog.. Der var en aften i starten af Maj, hvor vejret var kanon, og der skulle køres ligamatch i speedway på Fjeldsted. Se mere om det længere inde i bladet. Hvad kan i ellers vente jer af dette blad? Da der ikke er lagt op til en hel masse mødereferater o. lign., kommer der lidt fra alle kasser på reolen = turbeskrivelse til potaskens hjemland nemlig Island, lidt overvejelser om gennemsnitsalderen i vor klub beskrevet af en aldeles morsom stribe rockerænder på tur, lidt historie om AJS, lidt strøbilleder af Triumph osv., mest sådan for at holde gejsten lidt oppe, samt lidt overvejelser om, at kvalitet koster penge. Det skulle gerne ende ud i både lidt seriøst samt lidt til smilebåndet. 5

Forårsmønstring 2010 Foråret 2010 har været en lang jammer, set fra motorcyklisternes side en lang vinter, som man troede aldrig holdt op, og derpå eftervinter eller hvad man nu skal kalde det. Men dagen, Skærtorsdag som faldt på d. 01.04.2010 oprandt: Men sikke en dag. Heftige byger om formiddagen med kort opklaring ind i mellem; ja på et tidspunkt gik det hele op i hat og briller, der hvor jeg befandt mig, for det både blæste, regnede, sneede(man kan vel sige det sludrede), og solen skinnede samtidigt. Nå pludselig så det hele ret skikkeligt ud, så hurtigt på med tøj, hjelm osv., og så af sted blot for at nå 3-4 km. væk; så regnede det igen! Men nu var vi kommet af sted, så vi kunne jo ligeså godt køre over til hullet i hækken. Da jeg ankom, var der vel kommet 15. Alle var enige om, at det var dog det værste vi havde været ude for i mands minde. Mens vi ventede, kom flere til, men der var også flere der kørte igen grundet kulden, så netto var vi 18 der sadlede op, og drog ud af Rugårdsvej mod Middelfart og Fredericia hold da k. hvor var det dog koldt. Da vi gled ud på motorvejen over den Ny Lillebæltsbro, var jeg følelsesløs i fingrene på højre hånd, så en hård opbremsning havde været et sandt problem. Da vi sad nede på kroen, og skulle drikke kaffe, gik der det meste af en ½ time, før jeg holdt op med at ryste. Turen hjem gik lidt bedre; det var holdt op med at regne og vi havde vinden ind lidt bagfra det var stadig hundekoldt, men mere til at holde ud. Men så var sæsonen da ligesom kommet i gang. Et mistrøstigt syn, som gav mange overvejelser om vende om og køre hjem. Men kaffen og kagen følte alle vist, var vel fortjent. 6

7

Færøerne / Island 2009 Netop som solen synker i havet som en rød kugle, kan vi skimte de sydligste klipper af Færøerne - vi er der snart - efter 29 timers sejlads, ombord på Norrøna. Klokken er 23.35 og det varer ikke længe inden solen atter er oppe. Vi kan lige snige Nortonèn forbi bilerne og køre fra borde som de første. Gitte har booket hotel i Thorshavn - men det kniber med at finde vej. Det gør det også for 3 mc ister fra Slovenien, og en finne som har GPS - den virker bare ikke her(ligesom min GPS = Gitte ), så vi må spørge en lokalkendt, og han kører foran i sin bil. Tak - venlig Færing. Da vi er kommet i køjerne, ankommer en dansk familie med børn. Børnene har sovet på færgen, og nu er det meget svært for forældrene. at overbevise dem om at det er stadig nat - det er jo lyst og vi har lige sovet???? Efter den store morgen complet, kører vi ud af byen, mod nord vest, gennem en lang tunnel til øen Vegar. Solen skinner og vejene er fine med meget lidt trafik. Landskabet er storslået. Efter en pause i Gåsedalur, går det tilbage gennem tunnelen til Streymoney og Vestmanna, hvor vi på en bænk i solen, indtager frokosten, alt imedens en lille træ jolle bliver startet op og tøffer ud på fiskeri. Så går turen tilbage over fjeldet og langs Sundini og over på Eysturoy nu på den anden side af fjorden og op over mere fjeld med hårnåle sving, til vores meget hyggeliget hotel i Gjógv(udtales Sjøkk). Det er fin sommer, og børnene plasker i den lille elv som løber lige forbi. Vores værelse er helt oppe under loftet, med skrå vægge, og udsigt til fjorden, og de stejle klipper på Kalsoy lige overfor. Går tur ned til en lille naturhavn som skærer sig ind mellem 15 m høje fjelde. Får en snak med en gammel fisker, som er ved at vaske sin træ jolle - for træ skal det være. Han er vokset op her, og fortæller levende, om det hårde liv, som fisker på havet, og om dengang der var tsunami i Gjógv - et kæmpe klippestykke rev sig pludselig løs, og styrtede ned i indsejlingen til den lille havn, hvilket startede en flodbølge, som helt oversvømmede havnen, og bedstefaderen som sad og bødede garn, og blev skyllet ind i en grotte. Heldigvis røg han ind i en luftlomme - og kom ud igen. Næste dag var han på havet igen, som om intet var hændt. På det her hotel, er der rigtige damer, som laver mad til os, som vor mor lavede det -kuller filet med citronsovs, kartofler og gulerødder. Hotelværten kommer rundt og hyggesnakker med alle sine gæster. Desserten er pandekager med rabarber marmelade og flødeskum - guf de lux. 10

Vågner op, fordi solen skinner ind af vinduet, og det er bare for varmt. Dejlig morgenmad, hvor vi falder i snak med et ægtepar fra Bournemouth. I fint solskin, kører vi ud for at se de nord - og vestlige øer. Der er fine serpentineveje ned som inspirerer til lidt ræs - men Gitte klemmer mig i siden, det plejer at betyde: Nu kan du godt bremse Går lidt rundt og kikker i Funningur det er en lille fin kirke, og en havn - og meget fredeligt. Kommer igennem en meget dyb tunnel uden lys og ad en lille grusvej, til Bordoy. I en lille flække, med højst 30 huse, er der pludselig en lyskurv hmmm nå. Der er udsigt til turkisblåt hav med laksefarme, grønne frodige marker med får - det ligner et eventyr. Pludselig midt i idyllen, sætter Nortonèn ud har slet ikke tænkt på benzin - på reserven og det går videre i dette smukke landskab. Aftensmaden er: Lammesteg med brun sovs - uden hvidløg, kaffe og æblekage ad libitum. Så synes Gitte, vi har lyst til at gå tur, så det gør vi. Næste morgen regner det, så vi tager os god tid til morgenmaden - læser og slapper af. Det regner stadig kl. 11. Værten siger det holder op kl. 12 Begynder at pakke, og bære vores ting nedenunder. For at komme ned, skal man lige forbi køkkenet - det dufter så dejligt, og da det stadig regner, tager vi middagsmaden med her på hotellet. Det bliver ved med at regne, så vi beslutter at køre alligevel, vi skal videre med færgen til Island. Nede på havnen i Thorshavn venter der allerede mange motorcyklister. Efter en rolig sejltur, ruller vi i land i Seydisfjordur. Klokken er 10 formiddag den 18. juni og termometeret står på + 5 grader det er overskyet og lidt finregn. Alle Mcèrne bliver vinket ind til siden - der skal et told klistermærke på, men da den unge tolder kommer hen til os, bliver hun rådvild - hvor sætter man et klistermærke, på en motorcykel uden plastik kåbe på?? - En lidt ældre model kvindelig tolder tilkaldes, og efter lidt overvejelse, beslutter hun sig for forskærmen. Imedens vi har holdt ved tolderne, er den ene mobilhome, efter den anden kørt forbi os i en lang kortege - og dem må vi så æde, op af fjeldet, føj hvor de stinker - æder osse lige nogle Harlyer - nu jeg er hidset op. Kører sydpå, gennem en flere kilometer lang tunnel - og da vi atter kan se dagens ly, på den anden side, er det blevet bedre med vejret, men det blæser og det er koldt - det er ellers flot her, med bjerge med sne på, og vi følger fjordene ud og ind - 250 km til vi er ved vandrehjemmet i Høfn - kolde og forblæste. 11

Fortsætter videre sydpå ad hovedvej 1. Landskabet er som ørken, som afløses af frodige grønne enge med blå Lupiner, som igen afløses af store områder med gold lava - ligner nærmest et månelandskab. Nogen steder har vi bjerge med sne på toppen, og neden for flade deltaer med floder af smeltevand fra Vatnajøkull. Drejer fra, ind mod Jøkulsarlon, en stor smeltevands sø med isbjerge som langsomt driver ud mod havet. For at komme tættere ind til bræen, må vi ad en dårlig grusvej. Der er de 3 Harlyer - skruer ude i grøften. I Nuppstadur er Islands mindste kirke, fra 1600 tallet, med tørv på taget. Der er lige plads til 10 troende sjæle - og et gammelt lille orgel. Kan ikke dy mig for at prøv, om det virker - det gør det, så spiller jeg Mester Jacob, til stor moro for de udenlandske turister. Det er altså for koldt til telt her, så vi overnatter på vandrehjemmet i Vik - det er en kedelig industri by. Der skal køres mere dårlig grusvej, for at komme ud til et fuglefjeld, da det ikke regner, bliver det hele støvet til - senere kører vi ind i landet, forbi Skogarfoss - med sine 60m fald, er det det højeste vandfald her. Sagnet fortæller, at der skal være et guldskrin bagved. Turen går gennem et lidt kedeligt landskab, ind til Strokkur geyseren, som med jævne mellemrum spyr kogende vand 12-16 meter op i luften - hele området er fyldt med små og store gryder af kogende vand, som syder og bobler - og stinker af svovl. Bare 10 km herfra er Guldfoss, som nok er det mest kendte vandfald på Island - ad to gange falder vandet i ufattelige mængder - al den natur har gjort os sultne, så det er umuligt at gå forbi deres chokoladelagkager. Ude på parkerings pladsen står to italienske BMW kørere og venter på hjælp, den ene Bimmer har brækket gearkassen. De kikker på Nortonèn og spørger, om jeg har problemer? Næ, hva sku det dog være? - så er der bare 50 km til næste vandrehjem. Lige ved siden af, er der supermarked - Gitte elsker jo at komme ud i den store verden, og se hvad 12

de har i butikkerne - men det her er en skuffelse det ku ligeså godt ha været brugsen i Korup udelukkende danske varer - og dog en tube pylsir senap har vi ik i Danmark. Så det må vi da ha og nogle pølser til. Søndag går der ad en rimelig god grusvej, ind i landet, forbi Pingvellir - stedet hvor Islands demokratis vugge stod - For at det ikke skal blive for kedeligt, beslutter jeg at vi skal prøve en vej, hvor man kun må køre ud, med firehjuls trækkere. Kaldidalsvegur er en rigtig dårlig jord grusvej, 60 km gennem øde terræn, hvor vejen går op i 700 meters højde, over et stenet fjeldplateau på kanten af Langjøkul gletsjeren. Stopper en gang imellem, for at nyde udsigten til de sneklædte bjergtoppe, og løsne lidt op for junior krampe i armene. Når vi kører, har jeg nok at gøre med at holde maskinen på ret køl, hen over rullesten - ofte på størrelse med et knyttet barne-hoved - det meste af tiden er det i 1. Gear. Da vejen pludselig stiger omkring 30 %, kan jeg mærke at forhjulet indimellem slipper jordforbindelsen - prøver at læne mig forover, men kan ikke for den store tanktaske - råber til Gitte, om at læne sig forover. Det gik lige, det er næsten trial sektioner for touring cykler. Der blæser en iskold vind ned fra gletcheren, men det lykkes for os at finde et hjørne ved en smeltevands flod, hvor der er læ og Trangiaen kommer frem så vi kan få noget varmt at styrke os på. Ved Kraunafossir, strømmer grund vandet ud af hundredvis af sprækker i lavaen og former fantastisk flotte vandfald. Da vi kommer ud på civiliseret vej igen, holder Harley slænget og kikker på kort - de er kørt udenom, synes ikke deres lange forgafler ku klare strabadserne - tøsedrenge(men det siger jeg ikke højt) - vi kører atter på ringen, snor os mellem høje fjelde, og af og til, må vi op over. Der er mange af de karakteristiske små, men hårdføre islandske heste her omkring. Sidst på eftermiddagen, når vi vores overnatning, et vandrehjem langt ude i ingenting. De eneste gæster her, foruden os, er 3 ulands frivillige som planter træer. Den islandske stat betaler arbejdsløn og træer, og bonden ligger jord til. De er fra Frankrig, Italien og Spanien -flinke at snakke med og de brygger kaffe til os. Akuayri er det sted på øen, hvor der er flest solskins timer, næsten 3 gange så mange som i Reykjavik, og solen skinner osse i dag - det er sommer på Island - 16 grader, og folk sidder udenfor på cafeerne. Udenfor en tank, holder Harley slænget pause. Spørger en af dem, hvad der var galt den anden dag, de skruede ude på landevejen. Jo, det var bare en utæt benzinhane, som blev fikset ved at skære en ny pakning ud af en gummisko. Solen varer ikke længe, det er begyndt 13

at småregne. Så vi monterer regntøjet - det gør osse den ene af Harley mænderne. Hans kammerat, som selv kører i bjergbestiger hjelm og gammel fedtjakke, som hverken kan lukkes i halsen, eller ærmerne, ler hånligt af sin kammerat, som finder det passende med regntøj. Da jeg fortæller ham, at jeg har varme i håndtagene, ser han forbavset på mig og råber til de andre: Han er sku bøsse I Húsavik, kan man komme på hvalsafari - men jeg har sejlet nok. Nøjes med at gå lidt rundt på havnen og se ud over det store hav. Tror heller ikke der er nogen hvaler hjemme i dag. Fortsætter nordpå langs kysten, inden vi drejer mod syd, gennem Jøkulsargljufur nationalpark 50 km. Dårlig grusvej, forbi Dettifos og til nogle geotermiske kilder. Der er nogle store kogende plørehuller og der lugter fælt af svovl. Vi har kørt med en kraftig sidevind, så jeg har ondt i skulderen af at styre kontra hele tiden, så en tur i et varmt badebassin, ude i det fri, gør godt for de ømme muskler. Handler lige ind til aftensmaden, inden vi finder vores hytte ved Myvatn natur reservat - et af Islands naturmæssige højde punkter - området ligger i regnlæ af Vatnajøkul og er derfor et af de tørreste steder på øen. Myvatn betyder myggesøen - men det er så tidligt på året, og så koldt, så det ikke er en plage. Nyder en stille irish coffee til udsigten over søen. Efter at vi lige har kikket på noget størknet lava, kører vi, i høj sol, rundt om Myvatn og videre til en udslugt vulka. Her er et par små kraftværker som udnytter det varme vand fra jordens indre. De sidste 200 km kører vi højt oppe på fjeldet - meget fine veje, og ingen trafik. Det er koldt, men høj klar himmel og luften er bare så ren og frisk. I Seydisfjordur er der en lille cafe`, parkerer Nortonèn ved siden af en Landrover med Triumph logo i bagruden. Knap har vi fået hjælmene af, før en ung mand kommer springende ud. Han har triumph T-shirt på og siger: Jeg tror du er den eneste Norton kører på Island. Han mener, at der er 2 fastboende engelske motorcykler på Island hans Triumph, og broderens BSA. Efter kaffe og kage på den hyggelige cafe`, kører vi ud til vandrehjemmet, som er som at komme tilbage til et kollektiv fra tresserne, men det er hygli`og snakken går omkring det store fælles spisebord i køkkenet. Vi er så heldige, at 14

der er blues festival, og der er koncert i kirken, som for øvrigt er nyrestaureret og atypisk for kirker med fine lyseblå vægge og hvide vinduer- og midnats solen, sammen med blues musikken er med til at sætte en helt speciel stemning og punktum for en fantastisk sommerferie. Christoff. De glemte helte`s dag Så er det snart tid til en-cylindertur igen. Hvis I vil med,så sæt kryds i kalendere: Søndag den 29 august- Mødested: Torvet, i Ringe centrum. Der gælder de samme regler som sidste år. Det er en tur for encylinder maskiner. Hvis man er så uheldig kun at have flercylindercykler, så må man tage tændrørshætter af indtil antallet af cylinder passer. Der vil blive udleveret ruteplan når I kommer. Husk madpakke og drikkevarer. Jeg håber vejret er med os, og at vi får en god tur i den fynske sommer, den må jo være her til den tid. Mød op med fuld tank og godt humør. Torben Kastholm 15

Det 32. Albion Rally 30. juli - 1. august 2010 på Trente Mølle Albion MC er stolt over atter at kunne invitere til Albion Rally i 2010. Årets rally finder sted i weekenden fredag den 30. Juli til søndag den 1. august, og afholdes som sædvanligt i de hyggelige omgivelser ved Trente Mølle, få kilometer nord for Faaborg. Træffet åbner kl. 15.00 fredag.* Mad og drikke kan købes til rimelige priser. Lørdag står menuen traditionen tro på grillet øfferbasse. Vi har live musik, og der er alle muligheder for hyggeligt samvær både indenfor og udenfor, ligesom bålpladsen står til fri afbenyttelse. Der er fællestur lørdag eftermiddag med øl/vand-pause et sted med passende atmosfære. Der er præmier til længst kørende og flotteste MC indenfor flere kategorier. * BEMÆRK: Det er desværre ikke længere muligt for vores gæster at campere på rallyområdet før fredag den 30. Juli. Området er en naturcampingplads, og man skal være gående eller cyklende gæst for at måtte bruge pladsen uden for Albion Rallyets officielle åbningstid. Tidlige gæster henvises i stedet til områdets campingpladser. Yderligere oplysninger fås på tlf. 62611681, bjarne.k.madsen@privat.dk eller på www.mc-albion.dk.

Sådan nogen kommer også til Albion Rally altså ombyggede mc-er! Der er meget god inspiration at hente, når man kigger lidt på ombyggede cykler. Jeg synes dog personligt, at forgaflen er lidt for lang på denne model. Men der er andre fine detaljer..sidste år vandt en flot ombygget AJS afdelingen for Specials : Se de mange fine detaljer, såsom bæltetrækket og baglygten, der er en gammel modificeret cykellygte. 17

18

The Boy Racer 7R, HVAD BLEV DER AF DEM? En historie om en AJS 7R 1948 med motor nr. 48/7R/575 og de motorsportsfolk der kørte på den. 3. del. DANMARKSMESTERSKABET 1953 20.000 tilskuere på Jydsk Væddeløbsbane så den 27. september 1953, Henrik Bækgaard R.M.S. blive Danmarksmester i 350 ccm klassen på AJS 7R 1948 med motor nr. 48/7R/575 I det indledende heat blev Henrik Bækgaard nr. 4. I slutheatet arbejdede han sig op på en 3. plads. Kampen om førstepladsen stod mellem Knud Nielsen Aarhus (Norton), og Ib Nielsen Skive (Norton), der havde vundet hver sit heat. Mens Knud Nielsens maskine gik fint i 1. heat, var man ikke langt henne i 3. heat, før man blev klar over, at cyklen ikke trak, som den skulle. Ib Nielsen var derefter ene i spidsen og førte meget stort, men pludselig, ca. 500m før mål, satte motoren ud og så var Henrik Bækgaard i spidsen og vandt. Man kan måske sige, at det var heldigt, men på den anden side har Henrik Bækgaard jo længe kæmpet ihærdigt for at opnå en position, så mesterskabet er ham vel undt, og vi ønsker ham hermed hjertelig tillykke (R.M.S. klubblad i 1953) Det var det andet, men ikke sidste, Danmarksmesterskab til AJS 7R med motor nr. 48/7R/575. Poul Kalør i 1949 og Henrik Bækgaard i 1953. FLYTTER TIL ODENSE Henrik Bækgaard flyttede med familien fra Randers i 1952/53. Han var blevet tilbudt stillingen som værkfører hos firmaet Fred. Rasmussen i Odense. Det alt overskyggende problem, ved flytningen af hjemmet fra Randers til Odense og opsigelsen hos motorcykelforhandler Wærenstrøm var, at det var Wærenstrøm der ejede AJS 7R en. 1953 HENRIK BÆKGAARD KØBER AJS en I 1952/53 støder vi ind i nogle uklarheder omkring ejerskabet af AJS en. Arne Svendsen, kendt Triumph kører fra Silkeborg køber AJS 7R en af Wærenstrøm og en Andreassen fra Odense er også indblandet i handlen. Brugsretten ligger øjensynligt fortsat hos Henrik Bækgaard. Han vandt jo DM på Jydsk Væddeløbsbane i 1953. Økonomien er med ansættelsen som værkfører hos Fred. Rasmussen nok også bedret så meget, at en ratebetalig til den egentlige ejer formodentlig er etableret. 19

Det giver plads til nogle budgetmæssige overvejelser, når Henrik Bækgaard på en almindelig mekaniker løn, skal flytte familien, kone og 3 børn, fra Randers til Odense. Samtidig skal han finansiere købet af en relativ kostbar AJS 7R af Wærenstrøm. NYT JOB Stillingen som værkfører hos Fred. Rasmussen varede knap 1 år. Hos Fred. Rasmussen var også en anden meget kendt og tilmed populær fynsk MC motorsportsmand ansat. De to kunne ikke med hinanden, kemien passede ikke sammen. Henrik Bækgaard stoppede hos Fred. Rasmussen og fik et job som MC mekaniker hos Kaj Korup der havde et mindre MC værksted i Skt. Jørgensgade i en baggård til nr. 12. ROS FRA TRIUMPH FABRIKKEN Henrik Bækgaard var mildt sagt ikke populær i de fynske motorsports kredse, han var sin egen, men en dygtig MC mekaniker. I 1954 blev han Jydsk mester på Jordbane på en 175 ccm Triumph Terrier. Samme år (1954) blev han Jydsk mester i Trial på Triumph en I 1955 blev han Danmarks mester på Jordbane på samme 175 ccm Triumph Terrier. I 1955 modtog han et brev fra Triumph fabrikken, hvor der bl.a. stod: This success (med Terrier en!) reflects great credit on you as a rider and on the preparation of the machine, which obviously performed very well. We take this opportunity of wishing you many further successful rides Publicity Manager I. G. Davies Triumph fabrikken var i 1955 en af verdens største MC fabrikker! DRAMATISK STYRT PÅ ROSKILDE RING I 1956 stillede Henrik Bækgaard op til race på den nybyggede Roskilde Ring. Han var tilmeldt med Triumph Terrier i letvægts klassen og med AJS 7R i 350 ccm klassen. Han vandt 1. heat på Terrier en i hård kamp med bl.a. Erhard Fisker, der kørte på en 250 ccm DKW (Rennstall Fisker). Det var en utrolig flot kredit til Henrik Bækgaards evner som MC mekaniker, at køre fra Erhard Fisker. Erhard Fisker var en af de få danskere der med succes kørte international RR. Selv DKW fabrikken lånte Erhard Fiskers racermaskiner til internationale løb. 2. heat på Terrier en sluttede dramatisk. Henrik Bækgaard fører, men Erhard Fisker afskærer Henrik Bækgaards linje ind i et sving. Dramatiske billeder i pressen, giver plads for fortolkninger, om skylden for den voldsomme ulykke, der kostede Henrik Bækgaard 8 dage på hospital og en efterfølgende langvarig rekreation. Set fra en bestemt vinkel, kan det ikke afvises at Erhard Fisker, bevidst eller ubevidst var involveret. 20

Henrik Bækgaard var også mekaniker for den kendte sidevognskører Willy Bosch som med sin sidevogns ekvipage kørte mange hårde topplaceringer hjem til SMO. Der var i halvtresserne og tresserne utrolig hård konkurrence i sidevognsklassen. Henrik Bækgaard bliver i perioden efter det voldsomme styrt på Roskilde Ring mere og mere optaget af religion (Adventist) mere end af motorsporten. Henrik Bækgaard havde hidtil prioriteret motorsporten højere end alt andet. I 1958 forlader han stillingen som mekaniker hos Kaj Korup og bliver svejser for et engelsk firma i Kalundborg. I scrapbogen foreligger en anbefaling fra 1961 fra firmaet Foster Wheeler LTD, hvor Henrik Bækgaard får en anbefaling for sine svejsninger, som er til absolut topkarakter. Han har helt åbenbart lært meget om svejsning siden måge-klat-svejsningen på kronrøret på AJS en! I 1959/60 afhænder Henrik Bækgaard sine motorcykler. Kaj Korup lukker samtidig sit værksted i Skt. Jørgensgade. Henrik Bækgaard dør i 1971, 60 år gammel. HISTORIEN OM AJS 7R MOTOR NR. 48/7R/575, FORTSÆTTER Nu starter der en spændende og mere broget rejse for AJS 7R med motor nr.48/7r/575, men også flere topresultater på de danske motorbaner, bl.a. et Danmarksmesterskab. Flere kendte motorsportsfolk bliver involveret. Den fortsatte historie vil også, spinde en ende, ikke nødvendigvis dokumenterbar, om hvordan en omgåelse af den lovpligtige registreringsafgift indirekte kan føre til et Danmarksmesterskab. Artikelserien vil i sidste ende, når AJS en er færdig restaureret, forhåbentlig føre til en testkørsel med efterfølgende afsløring af, hvordan AJS 7R en ser ud d.d. og dermed vise at den stadig, er en hurtig og velkørende klassiker. Der kan i artiklen forekomme udsagn som er baseret på anden og tredjehånds genfortælling, så der tages forbehold for unøjagtigheder. Paul Beton 21

UK Bikes and parts for you! Anno 1939 Find og Køb dine reservedele På www.ukbikes.dk Postordre Vi sender overalt. Rep. af magneter og dynamo ombytning! Rep. af gearkasser og motorer. Åben hverdage mellem kl. 15 og 18 eller efter aftale Tlf. +45 2177 6747 UK Bikes Læssøegade 82 5230 Odense M *Ariel Ajs BSA Triumph Norton Sunbeam*

Historien om AJS 1910-1931 Af Christian Gyde I indeværende år er det 100 år siden at de førte AJS-motorcykler så dagens lys. Det fejres selvfølgelig i motorcykelkredse, ikke mindst i England. Historien om AJS starter, som vi skal se, tidligere end 1910, og den slutter i starten af 30 erne, hvor AJS forsvinder som selvstændigt motorcykelmærke. Artiklen her fortæller primært om virksomheden AJS frem for de mange spændende motorcykler, som AJS fremstillede. Fra smed til fabrik I slutningen af 1800-tallet var der gang i det industrielle England, hvor myriader af små familievirksomheder skød op. Typisk blev de drevet frem af faderens solide håndværk og hans veludannede sønner, som med generel interesse og tilgængelighed af ny teknik og materialer gjorde virksomme lokale håndværkere til deciderede industrivirksomheder. I Wolverhampton, lige nord for Birmingham, havde Joe Stevens og hans fire sønner Jack (Albert John), Harry, George, Joe Jr. udviklet faderens smedje til en driftig og succesrig forretning, som fremstillede mange forskellige varer, bl.a. cykler, låse og haveredskaber. I slutningen af 1800-tallet udviklede og fremstillede Stevens-familien en enkelt motorcykel baseret på en de Dion motor, men forfulgte ikke ideen. Stevens-brødrene med deres de Dion-prototype Der fandtes ingen engelske forbrændingsmotorer på dette tidspunkt. Stevens købte en amerikansk Mitchell motor for at bruge den som drivkilde i værkstedet. Den viste sig dog at være af tvivlsom kvalitet. Den ældste bror Harry interesserede sig voldsomt for motoren og fandt at man nok kunne bygge noget selv, der var bedre. 23