Kirkeblad. for Jelling sogn. Nr. 1 Januar kvartal 2016 28. årgang

Relaterede dokumenter
Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Kirkeblad. for Jelling sogn. Nr. 3 Juli kvartal årgang

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Og det skete i de dage...

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Lægmandsgudstje neste. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Kirkeblad. for Jelling sogn. Nr. 1 Januar kvartal årgang

Carl Nielsen

Referat af menighedsrådsmøde

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Hvad er dét, der gør, at vi går med. ...en nytårshilsen til Anna Sogn. n u - m K E R E T A D B L 2 K I 6

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

ASKOV SOGN k i r k e b l a d D e c e m b e r F e b ru a r

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

Kirkenyt marts og april 2014

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

SØBORG SOGN Kirke og idræt Nr Årgang

Torsted Sogn. Østerhåb & Torsted kirker marts-april. 35. årgang. nr. 2

Vejlby Sogns Kirkeblad

Kirkebladet. Rørbæk. & Stenild sogne. Grynderup

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Her bor de... internetadresser... Her bor de. Vigtige Internetadresser

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Juni - Juli - August KIRKE BLADET. Gislev & Ellested Sogne. Årgang 64

Vinder af månedens opgave og en lille hyggepakke - er Johannes Petersen, lejlighed 29. Tillykke! Jill sender følgende hilsen:

Sdr. Nærå. Marts April Maj Juni Valgmenighed

Kirkenyt for Tingsted kirke december januar - februar 2014

Plejecenter Violskræntens Aktivitetstilbud. For beboere, efterlønsmodtagere & pensionister i Norddjurs kommune

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

KIRKEBLAD BREGNINGE - BJERGSTED - ALLESHAVE. 60. årgang * marts - maj 2010

KIRKEHILSEN HENDRIKSHOLM KIRKE JUNI JULI AUGUST 2015

Kirkebladet Nr årg. September - Oktober - November 2012 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Kirke & Sogn. aunslev bovense

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

Kære forældre. Med venlig hilsen. Lisbet Huusom

IDÉKATALOG. Sønderborg Provsti

Godt nytår og god arbejdslyst!

September Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn. Koncert og Rock-gudstjeneste Småkagebager søges

Nogle datoer til kalenderen

ÅRGANG NR. 8 DEC JAN. FEB. 2015

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

13. årgang Efteråret 2011 Nr. 4

19. s. Trin Højmesse // Kan man se troen?

En uge af en landsbypræsts dagbog

Kirkebladet Nr årg. September - Oktober - November 2013 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Der er gratis adgang til alle foredragene, som finder sted i Høje Kolstrup Kirke og begynder kl Undtaget er dog udflugten, som koster 50 kr.

Nyt fra LightChannel.dk

Kapitel 1. Noget om årets gang

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

1 s e H 3 K. 11.jan Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl Vium Kirke kl (Afskedsgudstjenester).

ØLSMAGNING, FOREDRAG, FILM, KONCERT, GUDSTJENESTE FEJRING AF REFORMATIONSJUBILÆET VED GJELLERUP KIRKE

kirkebladet for hvidovre sogn

Kirkeblad. for Jelling sogn. Nr. 3 August - november årgang

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Herrestræde 26, 4200 Slagelse Forår 2016

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Seniorer i HK MidtVest. Herning og Ikast-Brande kommuner. Program for 2. halvår 2015

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 1. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 18/12-15 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, , ,

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR Kære alle,

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. December, Januar, Februar

SOGNENYT. Vestervang Sogn KIRKEBLAD FOR VIBORG

Kirkebladet Horne og Asdal Sogn

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke.

Medlemsnyt. Nyhedsbrev Frederikshavn Folkedansere og Fladstrand Spillemændene Februar 2014 nr. 6

nyt At finde sin rette plads... Se side årgang Nr Marts - April - Maj

Kirkerne i Vipperød SDR. ASMINDRUP GRANDLØSE ÅGERUP. juni juli august 2015

Juleaften 2009 Herlev Hospital

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 12 December årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Prædiken til Hedefest kl

Simeon Sankt Johannes Sogn. juni juli august. sommer

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

Kærlig hilsen din SFO

Prædiken Mariae bebudelse

Krejbjerg - Nyt Februar 2016

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Kirkebladet Nr årg. Marts - April - Maj 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

HALSNÆS NYBOLIGSELSKAB Beboer nyt afd Forfattere: Afdelingsbestyrelsen og beboere Nr. 21 April Lathyrushaven

ASKOV SOGN k i r k e b l a d D e c e m b e r F e b ru a r

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Nyhedsbrev. - Os, med god tid i hverdagen. April 2016

Prædiken til 3. s. i advent kl i Engesvang

Transkript:

Kirkeblad for Jelling sogn Nr. 1 Januar kvartal 2016 28. årgang

kirkelig vejviser FØDSEL: Fødslen anmeldes automatisk fra sygehuset. Såfremt forældrene ikke er gift, skal der inden 14 dage digitalt anmeldes en Omsorgs- og Ansvarserklæring på www.borger.dk DÅB og/eller NAVNGIVELSE: Sker in den der er gået et halvt år ved henvendelse på kirkekontoret. NAVNEÆNDRING: Se www.borger. dk for lovtekst og blanketter. Bemærk regler for betaling. VIELSE: Henvendelse på kirkekontoret/til præsten. Prøvelsesattest fås gennem kommunen i bopælskommunen. DØDSFALD: Anmeldes senest to dage efter til den kirkebogsførende sognepræst i det sogn, hvor afdøde havde bopæl. Kirkelig begravelse/bisættelse aftales med præsten. HJEMMESIDE: www.jellingkirke.dk Øvrige links: www.km.dk www.folkekirken.dk www.vejle.provsti.dk www.haderslev.stift.dk www.kulturarv.dk Bliv ven med Jelling Kirke på Facebook Præster Sognepræst: Kristian Bøcker Haugled 16, 7300 Jelling Tlf. 75 87 11 17, krbr@km.dk - Mandag fri Jelling Sognehus Thyrasvej 2A - 7300 Jelling Bistandspræst, sognepræst i Kollerup-Vindelev Birgitte Rosager Møldrup Kollerupvej 9A, 7300 Jelling Tlf. 75 87 15 28, brm@km.dk - Mandag fri Bistandspræst, sognepræst i Hvejsel-Ildved Gitte Sandager Bjerre Wetche Hvejselvej 67, Hvejsel 7300 Jelling Tlf. 75 87 33 22, gsw@km.dk - Mandag fri Præstesekretær: Marianne Kristoffersen Træffetider i Sognehuset: Tirsdag og torsdag kl. 10-12 Tlf. 75 87 11 17 mak@km.dk Menighedsrådet Formand: Gunni Højvang Damvej 12, 7300 Jelling Tlf. 21 22 89 33, guh@km.dk Kirkeværge: Bjarne Bagge Tornager 3, 7300 Jelling Tlf. 21 48 20 48 Kirkebetjening Kirkegårdsleder: Raimond Hansen Thyrasvej 3, 7300 Jelling. Tlf. 75 87 16 28 jellingkirkegaard@gmail.com Telefontid hverdage: kl. 9-9.30 og 12-12.30 Mandag fri Organist: Henrik Rosendal Tlf. 29 89 92 82 Forside: Virgin Mary and Jesus. 2

At købe aflad... WWW Kristian Bøcker, sognepræst Følg med i hvad der sker i Jelling Kirke. Klik ind på vores hjemmeside www.jellingkirke.dk eller bliv ven med os på facebook. De fleste kender det formentlig: at man køber aflad for noget, man har gjort eller burde have gjort. At man køber en ekstra gave til børnene, fordi man har været så meget væk; husker blomster til fruen, fordi man glemte bryllupsdagen. Eller giver til godgørende formål og bagefter tænker, om det mest var for de nødlidendes skyld eller for ens egen skyld for at købe sig fred (de nødlidende er i øvrigt nok ligeglade hjælpen virker, uanset motivet!) At købe aflad er således at forsøge at købe sig til god samvittighed, til anerkendelse, til tilgivelse. Fra 1300-tallet begyndte Den katolske Kirke at sælge aflad. For penge kunne man ifølge kirken dengang forkorte opholdet i skærsilden, som var det sted, man blev ført til for at renses og pines for sine synder, inden man kom til himlen. Det ophold ville mange gerne forkorte, så det blev en god forretning. Og i en tid med stor helvedesfrygt var afladshandlen et glimrende forretningskoncept. Man havde da også en slags reklameslogan: Når pengene i kassen klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer! Senere udvidede man konceptet, således at man også kunne købe aflad på sine døde familiemedlemmers vegne ikke mindst børn. Så gik det endnu bedre. Efter sigende er Peterskirken i Rom for en stor del bygget for indtægterne fra afladshandelen, så det var vist en glimrende forretning. Men der var også kritik af afladshandlen. Ja, hele reformationen eller splittelsen af kirken i en hhv. katolsk og protestantisk kirke begynder med, at Martin Luther (1483-1546) formulerer 95 teser, altså sætninger, imod afladshandlen. Baggrunden var, at Luther, der oprindelig var katolsk munk og en god og from munk var endt i en stor krise, en religiøs krise. For trods sin fromhed og sit klosterliv kunne Luther ikke komme af med tvivlen på, om det nu var godt nok over for den Gud, hvis kærlighed og tilgivelse, han var gået i kloster for at sikre sig. For hvornår er nok nok? Og for hvis skyld levede han, Luther, dette fromme liv? For Guds skyld, for medmenneskets skyld eller dybest set for sin egen? Og var ikke hele klosterlivet en art handel med Gud: Hvis jeg gør sådan og sådan lever i bøn og arbejde, som man sagde i klostrene og således yder min del, så kan jeg derigennem sikre mig Guds nåde og yndest? Efter vanskelige år med meget tvivl og fortvivlelse kommer Luther, især gennem indgående læsning af Det nye Testamente, frem til, at kristendommen ikke er menneskets forsøg på at nå Gud, men omvendt: Guds forsøg på at nå sit menneske. Gennem Jesus har Gud så at sige bygget en bro over det svælg, der adskiller menneske og Gud. Men det er Gud, der er bygherre, 3

ikke mennesket. Men det havde kirken glemt dengang og i stedet altså gjort forholdet mellem Gud og menneske til en slags handel. Afladshandlen var ifølge Luther det ydre og helt forskruede udtryk for dette: tanken om og troen på at man kan købe sig til Guds kærlighed og tilgivelse. Som om man kan købe sig til noget, man har! Og som om mennesket kan bidrage til noget, som det alene får givet gennem troen! Luthers protest fik vidtrækkende følger. Og bevirkede blandt andet, at vores kirke er protestantisk, eller altså luthersk. Evangelisk-luthersk, som det officielt hedder. Det betyder, at den kristendomsforståelse, man møder i Folkekirken trods store variationer gerne skulle have forbindelse med Luthers forståelse af kristendommens kerne som Guds initiativ og handling. I 2017 er det 500 år siden Luther formulerede sin protest imod afladshandlen. Det markeres på en lang række måder over hele landet. Her hos os i Jelling markerer vi det med en sognerejse i september 2016 til Lutherland en seks dages tur til de byer og steder i det østlige Tyskland, Wittenberg, Erfurt, Wartburg og Eisenach, hvor Luther virkede og hele reformationen har sit udspring. Det kan man læse om andet steds her i kirkebladet. Man kan også læse om, at vi i januar-februar måned sætter fokus på Luthers liv og tanker, reformationen både ude i verden og her i landet gennem tre foredrag. Og nu er det i øvrigt snart jul! Og der skal købes julegaver. Forhåbentlig ikke som aflad, men som udtryk for glæde og taknemmelighed over for de mennesker, der holder af en og holder en ud! Og julens budskab er om noget luthersk: At Gud kom til os, til verden den nat i Betlehem. Glædelig jul. Kristian Bøcker FOREDRAGSRÆKKE VINTER 2016 Martin Luther 4 I 2017 er der 500 år siden, at Martin Luther formulerede 95 teser imod kirkens handel med aflad dette at man kunne købe sig til en art tilgivelse. Luther slog sætningerne op på slotsdøren i Wittenberg, byen, hvor han boede. Som man nu gjorde, når man ønskede at diskutere noget væsentligt. Imidlertid viste det sig hurtigt, at emnet var farligt. Der var store økonomiske og teologiske interesser på spil. Luther lod sig imidlertid ikke standse og reformationen eller kirkesplittelsen var i gang. Et opgør der også medførte store ændringer i Danmark. Gennem tre foredrag sætter vi fokus både på, hvad der konkret skete reformationens ydre forløb både i Tyskland, hvor den begyndte og i Danmark og på dens indhold: Hvad var det for en opfattelse af kristendommen, Luther gjorde op med og hvad mente og troede han selv?

Tirsdag den 26. januar kl. 19.30 Sognepræst Kristian Bøcker: Den lutherske reformation: Den dramatiske begyndelse Hvad var det, der satte Luther i gang med opgøret med datidens katolske Kirke? Og hvordan så datidens kirke ud? Hvordan reagerede kirken og hvordan forløb den dramatiske kamp, hvorunder Luther både bliver dømt fredløs og kidnappet af sine venner! Og ikke mindst hvad er kernen i Luthers opgør med datidens kirke? Tirsdag den 9. februar kl. 19.30 Sognepræst Kristian Bøcker: Inspirationen fra Luther i dag Et slagord fra Luthers tid var det latinske ad fontes, der betyder tilbage til kilderne. Og Martin Luther hentede for en stor del inspiration til sin reformation ved at gå tilbage til kristendommens kilde, Biblen, ikke mindst Det nye Testamente. Senere blev Luther selv en kilde til fornyelse ikke mindst i Tyskland og her i Danmark de seneste 100 år. Denne aften handler derfor også om inspirationen fra Luther i de sidste 100 års kirke og kristendomsforståelse. Tirsdag den 23. februar kl. 19.30 Professor dr. theol. Martin Schwarz-Lausten: Reformation i Danmark! Den lutherske reformation i Danmark foregik både meget dramatisk og typisk dansk. Alle katolske biskopper blev kastet i fængsel, mens omskolingen af præster og befolkning skete lidt mere afdæmpet. Alligevel var det en revolution. Hvordan kunne det ske, at folket forlod Mariadyrkelsen, brugen af rosenkransen, hengivenheden overfor paven og andet? Hvad blev indholdet af den nye, lutherske tro, og har den en betydning i dagens Danmark? Undervejs skildres holdningen hos reformationskongen Christian d.3., Hans Tausen, Peder Palladius og andre.- Foredragsholderen var professor i kirkehistorie, Kbh. universitet, og har skrevet Reformationen i Danmark, 3. udg. 2011 og en række andre bøger om Luther og reformationen. Sognerejse: I Luthers fodspor I anledning af 500-året for begyndelsen på den lutherske reformation inviterer menighedsrådet med Mols Rejser som arrangør til en sognerejse i Luthers fodspor. Rejsen har afgang den 23. sept., og der er hjemkomst den 28. september. Vi kører med bus og der er dansk rejseleder. Derudover deltager sognepræsten. Wittenberg Vi skal se alle de centrale steder i Luthers liv Wittenberg, Torgau, Erfurt og Wartburg og der bliver naturligvis guidet og fortalt undervejs. Forud for turen bliver der en aften i august-september, hvor vi gennemgår programmet nærmere. Prisen er 5.590 tillæg for enkeltværelse er 900 kr. Prisen dækker det meste med undtagelse af frokoster, drikkevarer og personlige forsikringer. På kirkens hjemmeside eller i Sognehuset kan man rekvirere det endelige program. Der er tilmeldingsfrist den 30. juni. 5

JULEN 2015 KIRKEFROKOST søndag den 29. november Traditionen tro inviterer menighedsrådet på kirkefrokost efter gudstjenesten 1. søndag i advent. Efter frokosten orienterer menighedsrådet om det forgangne års aktiviteter og om de aktiviteter, der er i støbeskeen. Der bliver også mulighed for en debat med menighedsrådet. JUL FOR DE MINDSTE Den 3., 10. og 11. december er alle byens dagplejere og børnehaver inviteret til at opleve kirken i børnehøjde og samtidig høre gode historier og synge julesalmer. JULENS FORTÆLLING Julekoret 2012. 2. søndag i advent den 6. december kl. 16.00 vil Jelling Kirkes pigekor, Jelling kirkes børnekor, Kirke-skolekoret fra Kollerup samt det voksne lejligheds-julekor traditionen tro opføre julesange ved eftermiddagens gudstjeneste i Jelling kirke. Sognepræst Gitte S.B. Wetche gendigter julefortællingen og der bliver rig lejlighed til at synge og komme i julestemning. Koret dirigeres af organist Henrik Rosendal og akkompagneres af kirkens rytmiske husorkester. 6 KONCERT MED MUSIKSKOLEN I VEJLE Tirsdag den 15. december kl. 19.00 Traditionen tro synger Musikskolen i Vejle julen ind i Jelling Kirke.

FRA MENIGHEDSRÅDET Gunni Højvang, formand for menighedsrådet. Store ændringer på kirkegården og kirkebetjeningen Jeg har tidligere skrevet om omlægning af gravpladser på Nordkirkegården. De nye gravpladser er nu klar til at blive taget i brug. Stendiget er nu udvidet mod syd og hullerne mod nord er lukket så hele kirkegården står flot indrammet af stendiget. Der bliver nu gravpladser med bunddække og enkeltstående roser. Der kan erhverves en eller flere kistegravpladser, hvor der også kan nedsættes urner. Prisen for en gravplads svarer til prisen for en kistegravplads nedsat i plæne. Nordkirkegården vil ændre sig de kommende år, så kirkegården harmonerer bedre med Monumentområdet, der vil også være mulighed for begravelse i plæne, ligesom der vil blive indrettet gravpladser til ukendte. Raimond går på pension Vores mangeårige kirkegårdsleder Raimond Hansen har ønsket at gå på pension fra 31. januar 2016. Raimond blev ansat ved Jelling kirke i 1988, så man kan rolig sige, at han har haft stor indflydelse på kirkegården. Han kan med stolthed aflevere en af de mest velholdte kirkegårde i Danmark. Raimond vil blive husket for en veltrimmet kirkegård, de flotte hække og de specielt klippede buske og ikke mindst vinter grandækningen på gravstederne. Det er rene kunstværker, hvilket mange lokale og mange turister også har sagt til mig. Menighedsrådet vil gerne sige tak til Raimond for mange års godt samarbejde. Som vi altid har sagt, så er kirkegården Raimonds værk, det er hans lille kongerige. Det har altid været spændende at gå tur på kirkegården sammen med Raimond og høre ham fortælle om befolkningen i Jelling, som han har kendt gennem mange år, i glæde og sorg. Raimond har været god til at snakke med de mange pårørende der har familiemedlemmer liggende på kirkegården. Raimond og hans kone Bente går på pension samtidig. Vi vil ønske Raimond og Bente alt mulig godt, når I nu tager fat på pensionistalderen, Vi ved, at I glæder jer til den del at tilværelsen, så nyd det. Koordinerende kirkegårdsgartner Fra februar 2016 vil der ske ændringer i organisationen omkring Jelling kirke. 7

På kirkegården vil der blive ansat en koordinerende kirkegårdgartner. Den nyansatte gartner skal prioritere vedligeholdelsen af kirkegården, derfor vil nogle administrative opgaver blive løst på anden vis. Vi prioriterer at vi har en velholdt kirkegård. ligesom omlægningen af nordkirkegården vil tage form i de kommende år. Kordegn Fra februar 2016 vil blive ansat en kordegn ved Jelling kirke. Kordegnen skal bl.a. varetage al regnskab og budget for menighedsrådet og for kirkegården. Endvidere varetage administrative opgaver i forbindelse med UNESCOs Verdensarv i Jelling, herunder medvirken ved guidninger/undervisning af konfirmandhold Den nye kordegn vil medvirke ved gudstjenesterne i Jelling kirke. MENIGHEDSRÅDSMØDER i Sognehuset kl. 19.00 Onsdag den 10. december Tirsdag den 19. januar onsdag den 24. februar Onsdag den 16. marts Torsdag den 21. april gudstjenester på højagercentret KL. 10.00 Den 26. november Kristian Bøcker Advent Den 24. december Birgitte Møldrup Juleaften Den 6. januar Kristian Bøcker Nytår med frokost Den 27. januar Birgitte Møldrup Fastelavn Den 24. februar Gitte Wetche Den 30. marts Birgitte Møldrup Påske med frokost Den 27. april Kristian Bøcker 8

FÆLLESSIDER FOR JELLING KOLLERUP-VINDELEV HVEJSEL-ILDVED SOGNE INTERNATIONAL GUDSTJENESTE International Kirke Jelling SORGGRUPPE Tab er altid så slemt, som det opleves. Vi ved alle, at vi kommer til at miste en dag, men alligevel kommer det ofte bag på os, hvor svært og tungt det er. Derfor kan det være en stor befrielse at have et frirum, hvor man kan tale med andre, der ligeledes har mistet en, de holdt af. Det er et tilbud og et mødested for mennesker både danskere, beboere fra asylcentret og andre fra udlandet, der søger kirken og gerne vil samles i en gudstjeneste med fælles sprog. Torsdag den 28. januar kl. 17.00 Eat & sing. Vi spiser medbragt mad og slutter i kirken. Ved Birgitte Møldrup. Søndag den 28. februar kl. 14.00 med altergang. Ved Birgitte Møldrup. Torsdag den 31. marts kl. 17.00 Eat & Sing. Vi spiser medbragt mad og slutter i kirken. Ved Christina Laursen, Løget Kirke. Vi tilbyder derfor muligheden for at deltage i en sorggruppe. En sorggruppe er et sted, hvor man deler tanker, følelser og erfaringer med andre, som også har mistet. Vi forudsætter gensidig respekt og tavshedspligt, og hver deltager bestemmer selv, hvor meget man vil sige. Gruppen består af max. 8 deltagere. Der vil være 6 møder i foråret. Vi mødes den 26. januar den 9. februar den 23. februar den 15. marts den 29. marts den 12. april i Sognehuset i Jelling fra kl. 19.00-20.30. Vi byder på kaffe og te, og det er gratis at deltage. Møderne ledes af sognepræst Gitte Sandager Bjerre Wetche, hos hvem man også tilmelder sig på 75 87 33 22. BØRNEGUDSTJENESTER Torsdag 21. januar kl. 17.00, teater i Hvejsel med efterfølgende pizza i konfirmandstuen. Onsdag 6. april kl. 17.00 i Jelling med efterfølgende pizza i sognehuset. Ved Birgitte Møldrup.

GUDSTJENESTER DATO NAVN JElliNG KOllERUp Søn d. 29. nov 1. s. i advent 10.30 KRBR 20 Ons d. 2. dec 17.00 23 Søn d. 6. dec 2. s. i advent 16.00 GSBW 22 Tors d. 10 dec Søn d. 13. dec. 3. s. i advent 10.30 BRM 09.00 BRM 14.00 BRM 10 Søn d. 20. dec. 4. s. i advent 10.30 KRBR 10.30 BRM1 Tors d. 24. dec Juleaften 13.00 KRBR 2 14.00 BRM 2 14.30 KRBR 2 16.00 KRBR 2 Fre d. 25. dec Juledag 10.30 KRBR 09.00 BRM 2 Lør d. 26. dec 2. juledag 19.30 GSBW Søn d. 27. dec Julesøndag 10.30 BRM 1 Fre d. 1. jan Nytårsdag 16.00 KRBR Søn d. 3 jan H3K søndag 10.30 KRBR Søn d. 10. jan 1.s.e.H3K 10.30 BRM 09.00 BRM Søn d. 17. jan s.s.e.h3k 10.30 GSBW Tors d. 21. jan Søn d. 24. jan Septuagesima 10.30 KRBR 10.30 BRM 1 Tors d. 28. jan 17.30 BRM 6 Søn d. 31. jan Seksagesima 10.30 BRM 19 16.00 BRM 7 Søn d. 7. feb Fastelavn 10.30 KRBR Søn d. 14. feb 1.s.i fasten 10.30 KRBR 09.00 KRBR Søn d. 21. feb 2.s.i fasten 10.30 BRM Søn d. 28. feb 3.s.i fasten 10.30 KRBR 19 14.00 BRM 10 Søn d. 6. marts Midfaste 10.30 GSBW 10.30 BRM 1+11 Søn d. 13. marts Mariæ bebudelse 10.30 KRBR 09.00 12 Søn d. 20 marts Palmesøndag 14.00 KRBR 13 Tors d. 24 marts Skærtorsdag 19.30 KRBR 19.30 BRM Fre d. 25 marts Langfredag 10.30 KRBR 15 Søn d. 27 marts Påskedag 10.30 KRBR 20 10.30 BRM 1+2 Man d. 28 marts 2. påskedag 19.30 KRBR Tors d. 31. marts 17.30 6 Søn d. 3 april 1.s.e.påske 10.30 BRM Tirs d. 6. april 17.00 BRM 18 Søn d. 10 april 2.s.e.påske 10.30 KRBR 10.30 BRM 1 1 Kirkekaffe 2 Indsamling 3 Vi ønsker hinanden godt nytår med et glas champagne og et stykke kransekage 4 Med efterfølgende Hellig tre kongers frokost i konfirmandstuen 2 5 Salmesangsgudstjeneste 6 Eat and Sing 7 Musikgudstjeneste v. kyndelmisse m. Fandango 8 Fastelavnsgudstjeneste og minikonfirmander medvirker 9 Konfirmanderne medvirker 10 International gudstjeneste 11 Stjernekoret medvirker 12 Morgensang ved menigheden 13 Påskedrama. Pigekor og børnekor m.fl. medvirker 14 Med efterfølgende skærtorsdagsmiddag i konfirmandstuen 15 Liturgisk gudstjeneste (dvs. uden prædiken) 16 Hvejselkoret medvirker 17 musikgudstjeneste med Engum Gospelkor 18 Børnegudstjeneste for alle sognene i Jelling gl. Kommune med efterfølgende fællesspisning. 21. januar er en teaterforestilling. 19 Jelling kirkes pigekor 20 Palestrina kor 21 Luciaoptog og julesalmer 22 Julens fortælling, fælles gudstjeneste 23 Jule fyraftenssang

ViNDElEV HVEJSEl ildved 10.30 BRM 1 + 2 10.30 GSBW 1+16 19.00 21 10.30 GSBW 1 + 9 09.00 BRM 1 16.00 BRM 2 14.00 GSBW 16.00 GSBW 10.30 BRM 2 10.30 GSBW 1 16.00 BRM 1 16.00 GSBW 3 10.30 GSBW 4 10.30 BRM 1 19.30 GSBW 5 17.00 18 9.00 BRM 1 10.30 GSBW 1 13.30 BRM og GSBW 8 19.30 KRBR 1 14.00 BRM 9 09.00 BRM 1 10.30 BRM 1 10.30 GSBW 1 09.00 GSBW 1 10.30 GSBW 1 10.30 BRM 1 10.30 GSBW 1 17.00 GSBW 14 10.30 BRM 1+2 10.30 GSBW 15 10.30 GSBW 1+16 16.00 BRM 17 10.30 GSBW 1 KRBR GSBW BRM Kristian Bøcker, Jelling Gitte Sandager Bjerre Wetche, Hvejsel Ildved Birgitte Rosager Møldrup, Kollerup Vindelev Kirkebilen kan benyttes til alle gudstjenester og kirkelige arrangementer i sognene i gl. Jelling kommune. Man bedes henvende sig til vognmanden på tlf. 70 20 12 22 senest kl. 15.00 dagen før. 9 Der er mulighed for børnepasning ved gudstjeneste i Jelling Kirke første og sidste søndag i måneden.

FÆLLESSIDER FOR JELLING KOLLERUP-VINDELEV HVEJSEL-ILDVED SOGNE Kalender november: Lørdag den 28. november kl. 10.00 Juleskovtur i præstegårdsskoven Kollerup Søndag den 29. november kl 10.30 Kirkefrokost efter gudstjenesten Jelling kirke december: Tirsdag den 1. december kl. 8.30 Morgensang Jelling kirke Onsdag den 2. december kl. 17.00 Julefyraftenssang med Quintetten Kollerup Kirke Søndag den 6. december kl. 16.00 Julens fortælling Jelling kirke Søndag den 6. december kl. 19.30 Koncert med Jens Bønnerup trio Hvejsel kirke Tirsdag den 8. december kl. 19.30 Læsekreds En mand der hedder Ove Sognestuen Kollerup Tirsdag den 8. december kl. 19.30 Vi synger julen ind m/mette Faber og Gitte Wetche Konf.stuen Hvejsel Torsdag den 10. december kl. 19.00 Luciaoptog Vindelev Kirke Søndag den 20. dec kl. 14.00 & 16.30 Julekoncert med DR s pigekor Jelling kirke JanUar: Tirsdag den 5. januar kl. 8.30 Morgensang Jelling kirke Onsdag den 6. januar kl. 20.30 Momento Jelling kirke Søndag den 10. januar kl. 12.00 Helligtrekongers frokost Konf.stuen Hvejsel Onsdag den 20. januar kl. 10.00 Formiddagscafé om Armenien v. Maria Levoni Sognestuen Kollerup Søndag den 24. januar kl. 16.00 Koncert m. Michala Petri og Lars Hannibal Jelling kirke Mandag den 25. januar kl 19.30 Jacob Birkler: Menneskesyn til Eftersyn Konf.stuen Hvejsel Tirsdag den 26. januar kl 19.30 Foredrag v/kristian Bøcker: Luther, I Sognehuset Jelling Tirsdag den 27. januar kl. 19.30 Foredrag v/lars Hagensen om Eli Wiesel Sognestuen Kollerup Søndag den 31. januar kl. 16.00 Musikgudstjeneste med Fandango Kollerup Kirke FeBrUar: Tirsdag den 2. februar kl. 8.30 Morgensang Jelling kirke Tirsdag den 2. februar kl. 19.00 Film med mening: Korsvejen Byens Bio Tirsdag den 2. februar kl. 19.30 Læsekreds Barbara Sognestuen Kollerup Onsdag den 3. februar kl. 20.30 Momento med Palestrinakoret Jelling kirke Tirsdag den 9. februar kl. 19.30 Foredrag v/kristian Bøcker: Luther, II Sognehuset Jelling Onsdag den 17. februar kl. 10.00 Formiddagscafé med Mie Sigtenbjerggaard Sognestuen Kollerup Tirsdag den 23. februar kl. 19.30 Foredrag v/martin Schwartz-Lausten: Luther, III Sognehuset Jelling Tirsdag den 23. februar kl. 19.30 Filmaften på Brandbjerg Blue Jasmine Brandbjerg højskole Torsdag den 25. februar kl 19.00 Filmaften: The broken cirkle breakdown Konf.stuen Hvejsel MarTS: Tirsdag den 1. marts Morgensang Jelling kirke Onsdag den 2. marts kl. 20.30 Momento med Jens Bønnerup trio Jelling kirke Tirsdag den 15. marts kl. 19.30 Koncert med Jelling Spillemandslaug Jelling kirke Søndag den 20. marts kl 14.00 Påskedrama med pige- og børnekor Jelling kirke Torsdag den 24 marts kl. 17.00 Skærtorsdagsmiddag efter gudstjenesten Hvejsel kirke Fredag den 25. marts kl. 10.30 Koncert med Mirakvartetten Jelling kirke Onsdag den 30. marts kl. 10.00 Bryllup på landet i gamle dage ved Jens Carlsen Sognestuen Kollerup april Søndag den 3. april kl. 16.00 Musikgudstjeneste med Gospelkor,Engum Vindelev Kirke 4Tirsdag den 5. april kl 8.30 Morgensang Jelling kirke Onsdag den 6 april kl. 19.30 Flemming K. Poulsen: Det uperfekte liv Konf.stuen Hvejsel

AKTIVITETER FOR BØRN BABYSALMESANG Tirsdag den 2. februar kl. 9.30 Nyt hold babysalmesang starter i Jelling Kirke. Forløbet strækker sig over 8 torsdage samt en lørdagsafslutning og koster 150 kr. Babysalmesang henvender sig fortrinsvist til babyer i alderen 0-9 mdr. og deres forældre. Babysalmesangsholdet ledes af Susanne Lund Thomsen. Susanne er til daglig pædagog, men har tidligere arbejdet som sognemedhjælper inklusiv babysalmesang. Hver gang sluttes af i sognehuset med hygge og en bid brød. Tilmelding nødvendig til mak@km.dk eller tlf. 7587 1117. FASTELAVN Søndag den 7. februar kl. 10.30 er der fastelavnsgudstjeneste. Efter gudstjenesten går vi over til sognehuset og slår katten af tønden. FDF medvirker. 13

SIDEN SIDST Døbte Viggo Thorup Lomholt Julie Vahlun Jørgensen Alexander Bech Hildebrandt Marie Lukic Silje Jungløw Thomsen Samuel Benedikt Hougaard Sophie Damsgaard Nytoft Lars Andrew Skov Kristensen Freja Damsgaard Albert Astrid Svejstrup Taudal Rasmussen Gerda Kjær Elsig Victor Kristian Poulsen Ella Kajdi Potempa Ida Nørgaard Hein Mattis Daa Christiansen Mathias Dollerup Seidelin Emil Herman Foss Hansen Lotus Lund-Kiederle Felix Frøsig Madsen Signe Marie Lambert Gregers Sarah Heegaard Bruun Viede/Velsignede Alina Labonarska & Jesper Johansen Mette Langeland Larsen & Lars Lykke Iversen Araksia Sargasyan & Mahar Safoyan Yvonne Johanna Geiser & Thomas Levin Andersen Camilla Blom Stoustrup & Kristoffer Johansen Anja Lorentzen Jepsen & Srdjan Lukic-Bardak Kathrine Lodberg Iversen & Robert Khamis Begravede Lisbet Niemann Ella Poulsen Ole Dyrud skovkapellet, Jelling kirkegård Helge Jensen Kyed Pusle Tina Lucca Bertelsen skovkapellet, Jelling kirkegård Marius Nørregaard Agnete Bennedsen Christian Nagbøl Jørgensen 14

PÅSKEN 2016 Palmesøndag den 20. marts kl. 14.00 er der gudstjeneste ved Kristian Bøcker og der opføres påskedrama. I forbindelse med dagens gudstjenestedramatiserer og synger pigekoret og børnekoret om påsken. Lone Byrner og kirkens organist Henrik Rosendal har arbejdet med børnene op til påsken. Skærtorsdag den 24. marts kl. 19.30 er der gudstjeneste ved Kristian Bøcker med efterfølgende ost og rødvin i sognehuset. Langfredag den 25. marts kl. 10.30 er der musikgudstjeneste ved Kristian Bøcker. Mirakvartetten giver en smuk og stemningsfuld koncert ved gudstjenesten. Påskedag den 27. marts kl. 10.30 er der gudstjeneste ved Kristian Bøcker og Palestrinakoret medvirker. 2. påskedag den 28. marts kl 19.30 er der aftengudstjeneste ved Kristian Bøcker. 15

film med mening Film med mening er arrangeret i fællesskab med Byens Bio. Filmene indledes altid med en kort introduktion og efter filmen er der kaffe i caféen og oplæg til en drøftelse om filmen. Tirsdag den 2. februar kl. 19.00: Korsvejen Den 14-årige katolik, Maria, er vokset op i strengt religiøse omgivelser, og hun følger sin families fundamentalistiske leveregler til punkt og prikke. Men da Marias konfirmation nærmer sig, begynder hun at føle en splittelse mellem hendes kærlighed til Jesus og de fristelser, som den moderne verden tilbyder herunder den verdslige kærlighed i form af skolekammeraten Christian. 16

MUSIK-TEATER WORKSHOP for elever i 3. -5. klasse Seks onsdage op til påsken, kl. 15.15-16.15 med opstart den 3. februar, vil Lone Byrner og Henrik Rosendal lave teater/musik med henblik på forestilling palmesøndag i Jelling kirke. Det er gratis at deltage. Tilmelding senest 30. januar 2016 til: henrik.rosendahl@skolekom.dk 17

musik HUSK JULEKONCERTEN Danmarks Radios Pigekor den 20. december kl. 14.00 og igen kl. 16.30 Billetter kan købes hos Henrys pris 200 kr. KONCERT Michala Petri & Lars Hannibal Jelling kirke søndag den 24. januar kl. 16.00 Petri/Hannibal Duo snød os sidste år, da koncerten i Jelling kirke blev aflyst pga. sygdom. Vi prøver igen og kan derfor se frem til en kirkekoncert med duoen og en rejse i den populære klassiske musiks forunderlige verden, blandet med oplysende informationer om musikken de spiller, deres instrumenter og fortællinger fra deres enestående karriere og koncertrejserne rundt om i verden. Fri entré. 18

KONCERT Jelling Spillemandslaug Tirsdag den 15. marts kl. 19.30 Det lokale spillemandslaug spiller musik med afsæt i den traditionelle danske spillemandsmusik. Melodierne er festlige og glade, og man kan kun blive i godt humør af at lytte til dem. Melodierne er gennemarrangerede og alle instrumenter får på skift plads forrest i lydbilledet. Fri entré. MORGENSANG Der er morgensang i kirken den første tirsdag i måneden. Morgensangen begynder kl. 8.30 og slutter kl. 9.00 og i løbet af den halve time er der fællessang, en kortere fortælling, et stykke musik og et fadervor at drage videre ud i dagen på. Organist Henrik Rosendal og sognepræst Kristian Bøcker står for morgensangen Jelling Kirke er på facebook giv os et LIKE og følg med i kirkens aktiviteter. 19

MOMENTO Den første onsdag i måneden mellem kl. 20.30-22.00 Onsdag den 6. januar, 3. februar, 2. marts vil der blive spillet rolig, dæmpet og meditativ musik i Jelling kirke. Sæt dig eller læg dig et sted i rummet og find Momento nyd øjeblikket, stress af og find ro. Medbring evt. eget tæppe eller lån en af kirkens liggeunderlag/puder. Det er meningen, at man kan komme og gå i løbet af aftenen. Det vil være muligt at tænde et stearinlys i kirken. Palastrinakoret medvirker ved Momento i februar. Jens Bønnerup Trio vil spille til Momento i marts. KONCERT MED MIRAKVARTETTEN Langfredag spiller Mirakvartetten ved gudstjenesten i Jelling kirke kl. 10.30 Strygerkvartetten spiller passende stemningsfyldt musik af ca. 45 minutters varighed. Kirkeblad for Jelling sogn. Kirkebladet udgives af Jelling menighedsråd og redigeres af sognepræsten. Tryk: PrinfoVejle - Jelling Bogtrykkeri AS 20