Nr. 2-1995 NYT
Redaktionelt Med dette nummer af AL- NYT ønsker vi i redaktionen dels at se tilbage, men i endnu højere grad at se frem. Vi er glade for at kunne give en præsentation af den repræsentant sommerskolen '95 valgte til Askov Lærlinges bestyrelse. Nyt fra skolen er rent undtagelsesvis skrevet af en tidligere vinterskoleelev, der har besluttet at bosætte sig i Askov Programmet 2 for efterårsmødet REDAKTION: Bolette Mohr Sillassen Skibhusvej 7, 1. tv. 5000 Odense C. Ansvarshavende redaktør Eva Lund Pedersen Askov Højskole, Maltvej 1, Askov 6600 Vejen Anne E. Standrup Maltvej 4, tv., Askov 6600 Vejen AL-NYT: 10. årgang nr. 2., sept. 1995 Udgives af Askov Lærlinge - elevforening ved Askov Højskole. er vedlagt og i forbindelse med det, vil vi gerne opfordre modtagere af AL-NYT til at komme og deltage i Askov Lærlinges generalforsamling. Når vi har ønsket at fortælle kort om skolens faste personale, er det fordi, det er dejlige mennesker, som skolen ikke kan undvære. De bliver glade for at gense jer til efterårsmødet. På gensyn. TRYK: Centraltrykkeriet ApS Nørregade 18, 6600 Vejen NÆSTE NUMMER Udgives i maj 1996 Deadline 1. april 1996 Redaktionen. Indlæg sendes til redaktionen, og modtages med taknemmelighed! FOTOGRAFIER: Jørgen Buch, højskolelærer. Ole Thomsen, Askov. VIGNETTER: Malene Rosenberg Nyt fra skolen Anne E. Standrup Sommerskolen sluttede, de ansigter, der havde sat præg på bybilledet forsvandt. Skolen kom til at virke så underlig forladt. Sommerskolen havde bl.a. skabt venskaber, det vidnede afskedssceneme foran hovedbygningen om. På slutningen af sommerskolen afholdt Det Danske Kulturinstitut sit traditionelle kursus i dansk sprog og kultur. For byens borgere var det en ekstra oplevelse at få mulighed for at overvære en koncert - et kor sammensat af sommerskoleelever og kursister. I slutningen af juli og begyndelsen af august fandt det årlige amatørmusikertræf sted på højskolen. En herlig sammenblanding af sommerglade mennesker, noder, åbne vinduer i festsalen og den seriøse musik gav skolen liv, men også personalet ekstra travlhed. På lærerfronten holdes der p.t. ferie. Der lades op til efterårets kurser og den kommende vinterskole, dog skolen ligger ikke øde hen, næsten hele tiden slår et større eller mindre eksternt kursus sig ned. Inge Bjørn har rundet de 70 år, og er efter 40 år i Askov flyttet til sit hus i Brøns, hvorfra hun muligvis vil lave vævekurser i fremtiden. Kort skal det nævnes, at Rolighed er faldet. Tilbage ligger en parkeringsplads, ikke uskøn, men mange vil nok mene, at der mangler noget. Rent arkitektonisk var huset vel det smukkeste i Studiestrædet, men det måtte væk. HC har fået orlov, og befinder sig i Ålborg, hvor han underviser på Ålborg Seminarium. Lars Bo har ligeledes orlov, en orlov som han udnytter til at undervise i kristendom og pædagogik på Hjørring Seminarium. Lasse Ellegaard er ikke længere på medielinien. I stedet overtager Lisbeth Kolind, som sidste vinter havde ansvar for radiolinien. Arne Ørum har afsluttet sit betydningsfulde arbejde på højskolen. Årsskriftet, der udkommer i december, bringer et interview. Det spørgsmål alle nok vil stille er, hvilket personale og hvilke lærere vil j den kommende tid komme til at præge skolen. Andetsteds i bladet vil du kunne læse, hvilke fra personalefronten du vil kunne nikke genkendende til, når du genser vor skole til efterårsmødet. 3
Oversigt over korte kurser i 1995 På sporet af den tabte idenditet... Kunst, litteratur, historie. Skri veværksted. 10.10-16.10-1995 22.10-27.10-1995 28.10-08.12 - ~995 Ved redaktionens slutning var der stadig ledige pladser på ovennævnte kurser. På sporet af den tabte idenditet: For ottende år i træk arrangeres dette kursus i forbindelse med efterårsmødet. Højskoleforstander og forfatter, Bjarne Nielsen Brovst, fortæller bl.a. om H. C. Andersen's liv og værk. Han er i øjeblikket i gang med en større udgivelse omkring H. C. Andersen's liv. John Carlsen, Danmarks Radio, vil fortælle om bogen "Odin og harddisken ". Der vil blive en udflugt til Norup kirke og Silkeborg Kunstmuseum. Kunst, litteratur, historie: Her er et kursus, der primært henvender sig til efterlønsmodtagere og pensionister, men er også åbent for andre. Af gæstelærere kommer bl.a.: Erik Ålbæk Jensen, der fortæller om sit forfatterskab. Ragna Peters n taler om Sigrid Undset, Else Marie Boyhus, redaktør af Højskolebladet, fortæller om historie og historier. Der bliver en heldagstur til grænseegnen med besøg på bl.a. Historiecentret, Dybbøl Banke og Flensborg Bymuseum. Skriveværksted. Det grundlæggende for et skrivekursus er, at man har noget på hjerte, som man ønsker at give videre til andre. Formiddagen er afsat til at skrive i og eftermiddagen til fælles undervisning. Undervisere vil være højskolelærer, Knud Peder Jensen - persontegning, kornposition-, synsvinkel, skriveøvelser m.m, Højskolelærer Lars Bo Bojesen - selvbiografi og psykologi. Forfatter og historiker, Leo Tandrup - skabelsesproces, teknik og livssyn. Kurset kører sideløbende med vinterskolen, så der er mulighed for at deltage i fællesarrangementer med skolens elever. Kursusleder Knud Peder Jensen. Korte kurser, foråret 1996 Fortællingens veje. Kunstpsykologisk værksted. Nye vinkler på den 3. alder. Rejsekursus til Firenze. Tegne-, malekursus. Kunst, litteratur, historie. Selvbiografisk skriveværksted. Rundt om Askov. Etik og pædagogik. Balladen om Gud. Sommerrnøde. Sommerskolen. 4 21.02-25.02-1996 06.05-11.05-1996 06.05-12.05-1996 06.05-19.05-1996 12.05-25.05-1996 13.05-19.05-1996 17.06-30.06-1996 17.06-23.06-1996 24.06-30.06-1996 27.06-30.06-1996 21.06-23.06-1996 01.05-23.07-1996 Han fik en ide Jeg sad altså ganske stille i spisesalen, og nød min morgenmad. Ind af døren træder et par sommerskoleelever med blanke øjne, røde kinder og uglet hår. Nå, tænkte jeg, de har nok løbet stærkt for at nå frem til morgenmad. Ellen satte sig ved den modsatte side af bordet. Endnu en forpustet elev kommer gående op gennem salen, og henvender sig til Ellen: "Hvad står din på?". "55 kilometer", svarer Ellen. "Hvad står din på"? "Kun 53, og nogle af de andre har deres på 57, men det er jo også lige meget, for det var en god tur". Desorienteret spørger jeg Ellen, hvad de dog har lavet. Hun svarer, at de har været ude at cykle siden klokken fire i morges. Hvem har da fundet på det? Idemanden sidder nu lige overfor mig, og det er ingen ringere end sportsfolkenes Jørgen Buch, der fortæller: "Jeg fik en ide om, at det måske var muligt at arrangere nogle ture rundt i omegnen på cykel. Det var selvfølgelig med den tanke i baghovedet, at det var jo ikke sikkert, at det blev til noget, men det blev det". Det blev til noget, og det blev til en succes, i alt 24 tilmeldte elever, og de holdt stort set ved hele vejen, og et par nye kom til. Turene, hvoraf der ville være 10 ialt, tilrettelagde Jørgen selv, men der blev holdt samråd med eleverne om de længere ture, så der var mulighed for at tilgodese alle. Der blev startet op med mindre ture på omkring 20 kilometer, og en af de sidste ture var den famøse morgen, hvor alle grænser for, hvad højskoleelever kaster sig ud i frivilligt, blev sprængt. Hvad var det så for en tur. "Vi startede kl. 4, og cyklede til Skærsø, der ligger i nærheden af Egtved. Da vi ankom til søen, spiste vi Mettes (Jørgens kone, red.) friskbag- te boller, og sang en morgensang. Så var vi ellers klar til turen hjem, og den var selvfølgelig lagt via en anden rute, der var lidt længere end udturen. Det hele var dog tilrettelagt, så vi kunne nå hjem til morgenmad og morgensang", slutter Jørgen. Som afslutnfng på en succes, blev den sidste tur lagt forbi Foldingbro Kro, hvor der blev indtaget et lækkert måltid og et lille glas, også her blev der taget hensyn til skolens øvrige arrangementer, så holdet var hjemme til at deltage i sangaften i Fengers Hus. Da man var færdig med at synge, fik Jørgen overrakt en lille erindringsgave, et par cykelbukser fra et meget tilfreds hold. Turene gik f.eks. til Bindeballe (den længste tur på 67 km), til Lintrup hvor man så Vellings museum (turen foregik i strid modvind, begge veje? og regnvejr), til [els, hvor der var besøg i Troldeskoven. Jørgen fortsætter: "Når du nu skal skrive noget, så kunne du jo gøre opmærksom på det kursus, der kommer til at ligge op til sommermødet til næste år. Selve kurset vil være fra den 17. juni til den 23. juni, og det vil sige at sommermødet er inkluderet i kurset. Det vil være et kursus, der får navnet "Rundt om Askov - på cykel", og er tænkt som et tilbud til tidligere elever, men andre er selvfølgelig også velkommen. Der vil være foredrag, der lægger op til hver tur, så der er orienteret om de ting, der vil være interessante undervejs. Omkring 25 deltagere vil være det ideelle, men lidt mindre eller lidt flere gør heller ikke noget", slutter Jørgen af. Jeg tager afsked med Jørgen, og da han rejser sig, sidder der på de cykelfaste 'lår, et par lyserøde cykelbukser med hvide margueritter. Eva. 5
~~ r Turen går til Berlin ~ Vinterskolens elever 94/95 val' på === den traditionelle udlandsrejse i ==l=i= slutningen af vinterskolens for- ~ løb. I ål' gik rejserne til Berlin og #'. Amsterdam. Hel' el' Katrine Wittr r rups beretning fra turen til Berlin: Torsdag den 6. april fik vi sat os i ~ de to busser, der skulle føre os til. Berlin. Seks timer kan være lang l ~tid - måske især de sidste 50 km F før Berlin, hvor tyskerne ikke har ===l:: nået at gøre vejen til vej. Nej, vi ~ måtte være tilfredse med Hitlers betonfirkanter, som gav kraftige --- bump. Men vi kom til Berlin. Chaufføren anbefalede at tage sight-seeing med det samme, og vi kom ret hurtigt de største seværdigheder igennem. Næste stop var vores hotel, som skulle ligge i Centrum. Efterhånden som vi havde kørt rundt i ret ukendte beton-blokke, gik sandheden langsomt op for os. "Centrum" var ikke lige det, vi havde forestillet os, men 20 minutter væk med S-Bahn. Vi troede faktisk, at det var løgn. Det lignede umiddelbart en betonørken uden nogen videre form for liv, og hotellet lignede alt for godt et feriested for selvmordskandidater. Nok om det. Vi blev indkvarteret, og en blød seng for 5 nætter giver forhåbentligt ikke rygskade for resten af livet.... At det fredag morgen var gråvejr, kom ikke som nogen overraskelse. Alt var så gråt, så hvorfor ikke også vejret! På vores skema stod der "Philharmonien". Vi havde bestilt guide til kl. 9, men 6 Berlin ligner mest af alt noget, der er ved at blive bygget om! Overalt bygges der om, op eller rives ned - dette fører tillukkede veje m.m., så vi kom 20 min. for sent. Philharmonien og Kammermusiksalen er et spændende byggeri. Det er umuligt at beskrive det særligt nøje. Det består af et hav af kanter - bygninger i bygningen - udhæng i salen osv., og forklaringen slog guiden fast en 20-30 gange: "Philharmonien er bygget, så alle kan høre og se lige godt", hvilket vil sige funktionelt perfekt. Senere spredtes vi. Selv gik jeg lige over gaden og så Staatsbiblioteket, som er bygget af samme arkitekt. Byggeriet var det samme. Forskellen lå i, at arkitekten havde lavet philharmonien, så lyden rigtig kunne komme til sin magt, men på biblioteket var lyden faktisk død før den blev talt ud. Eftermiddagen var fri, og udstyret med blade og bøger om Berlin, drog folk ud og sugede til sig.. U- Bahn og S-Bahn blev flittigt brugt, men også for gående er det helt let at finde rundt pga. de meget markante bygninger. F.eks. TV-tårnet, der står på Alexanderplatz og er 365 m høj, er en god vejviser Så kom tiden, hvor vi skulle i operaen. Stort set alle mødte op på "Komischer Oper" kl. 19, og lidt spændte indfandt vi os i den flotte sal blandt de mere eller mindre smagfulde, pyntede tyskere - "La Boheme" stod der på tæppet foran os, og lidt efter faldt det. Som fuldstændig grønskolling inden for faget "at se opera", syntes jeg godt om stykket. Det rislede sågar lidt ned ad ryggen på mig på de rigtige tidspunkter - men jeg kan da godt se, at det ville have været bedre, om det havde været på italiensk... hvem græder snot over en sætning som "so kalt die kleine Hand ist"?? Og det var også lidt ødelæggende, at en af hovedpersonerne var forkølet, så man en gang i mellem havde brug for volume-knappen, eller - som Pertou siger; havde brug for at zappe over på en anden kanal. Lørdag formiddag kunne man komme på "Altes Museum" og se Edvard Munch, eller man kunne tage på "Pergamonmuseet". Lørdag aften var der også rimelig mange, der havde haft kigget dybt i deres lommer og fundet penge til endnu en opera. I bussen på vej derind delte Kristian la Cour ud af klinex til dem, som skulle i "Deutsche Staatsoper" og se Rosenkavaleren. Dem fik de tydeligvis også brug for. Det havde været utroligt smukt med masser af følelser i alle de 3 timer, operaen varede. Selv var jeg inde i det gamle Vestberlin - i "Deutsche Oper" for at se "Jtalienerinden i Algier", som vi fik på italiensk. Her blev der ikke grædt, men grinet til den store guldmedalje. Det var et meget flot show, hvor der ikke blev sparet på noget. Vi fik prof. cirkusartister, topløse slavinder, og vi gloede noget, da de trak en vaskeægte kamel og dromedar ind på scenen. Noget ret mystisk indtraf så søndag morgen. Vi vågnede ganske enkelt op til en skyfri himmel, og det passede perfekt til denne dags udflugt. Vi skulle se "Sans Souci "-slottet - eller på dansk "Ingen sorger"-slottet - og det var ikke bare et slot - faktisk to med diverse the-pavilloner. Jo, Frederik den Store havde det mageligt i sin sommeresidens. Efter nogle timer på dette meget smukke sted, drog nogle af os med bussen ind til Stasi's hovedkvarter. Her kom vi - om jeg så må sige - i lidt dårligt humør. Vi så noget, der lignede James Bond-rekvisitter. Bare forældet og det virkede temmelig skræmmende, at sådan noget skidt kunne være så effektivt. Der var også dagbøger, hvor man kunne læse, hvordan forældre angav deres børn og omvendt. Og meget apropos var det første vi lavede mandag morgen, at tage ud til Checkpoint-Charlie. I dag er "Haus am Checkpoint-Charlie" en slags museem, hvor man se stort set alt, der har drejet sig om muren, og meget opfindsomme forsøg på at komme over denne. Den sidste arrangeret udflugt på denne studietur gik mandag eftermiddag til "Babelsberg Studios". Tysklands ældste filmcentral (1911), hvor vi blev vist rundt i tre timer, og så -- rekvisitter til den store guldmedal- ~~~ je. Det folk skreg mest af grin over, var en tur i "Action Kino", hvor der blev vist en slags 3D-film. ~i~ Tirsdagen var afrejse, og efter 5 dage i beton-ørkenen fandt vi ud ~i~ af, at her faktisk var liv, og at :: tyskerne sagtens kunne smile. Efter ~'~~ 5 dage var vi også blevet ret gode ~ til at køre med S-Bahn uden at betale. Det var tydeligt, at på dette l~ punkt var disse tyskere stadig øst-iii tyskere og betalte derfor ikke, så hvorfor skulle vi. Alt i alt synes jeg, at det var en fin ~l~ tur - Berlin er en grim by, hvor ~ man sagtens kan finde smukke ste- ~.~~ der. Katrine Wittrup. ~,~ 7~
, Sommermøte 1995 Jo, han blev valgt! Askov Lærlinge har fået et nyt elevvalgt bestyrelsesmedlem. Men hvem er han så? Poul: "Føstehåndsindtrykket er, at han er en tung fyr. Han er skeptiker, tænker meget over tingene, skriver rystende og imponerende ting af høj kvalitet, succesfuld forretningsmand, der helt har skiftet stil. Han er påfaldende og interessant. Hvis der skal siges noget negativt, så er han nok til tider lidt for skeptisk". Niels Christian, modkandidat til valget: "Velovervejet, tør sige det andre ikke tør sige, og ta'r hensyn". Iwona: "Stor (i mere end en forstand) central personlighed, der har givet kurset særpræg, deltager hellere for lidt end for meget i dagliglivet". Iidle: "Jeg har lært meget af ham, han har betydet meget for mig i disse måneder. Jeg har ikke kunnet klare det uden hans hjælp". Jamen, hvem er han så? Hans fulde navn er Johannes Anker, i daglig tale bare kaldet Jo. Han er 39 år gammel, fraskilt og har ingen børn Jo bor til daglig i Asker, der ligger lidt uden for Oslo. Han er faktisk veluddannet, men spørg ham selv, hvis du vil vide mere om det. I ungdomsårene fik han prøvet mange ting, bl.a. som guide på de dengang kendte turistmål, hvor der selvfølgelig blev festet med ungdommens mod og vildskab. Årene gav Jo nogle oplevelser, som han har høstet store erfaringer af, og også venskaber, der holder den dag i dag. Senere blev 8 han direktør for et charterselskab, og var udstationeret i udlandet i nogle år. For et par år siden opgav han rollen som direktør og gav sig til at undervise i stedet for. I dag underviser han bl.a. arbejdsløse på motivationskurser, et arbejde der passer ham fint, selvom det ind imellem er hårdt. Io's far stammer fra Vejen, og der har hele tiden boet noget familie i området. Derfor har han været en del på ferie her omkring. Askov har altid ligget i bevidstheden, og da det var tiltrængt med en tænkepause, faldt det meget naturligt for ham, at vælge Askov Højskole som åndehul. Da sommerholdet skulle vælge repræsentant til AL, var Niels Christian klart [o's favorit, men da han selv pludselig stod som vinder af valget, virkede det ikke afskrækkende på ham. Men hvad vil han så i AL's bestyrelse? Han vil bare gerne være med, og vil senere tage stilling til det mere konkrete. Karin skulle skrive om Jo kort efter sommerholdets start og skrev bl.a. "Jo kom i tanke om et spørgsmål. Hvad folk mon ville sige til hans begravelse? Han ville gerne blive forstået som et menneske, der vil være andre til hjælp. I øvrigt vil han være glad for, at man vil huske ham som en, der fik brugt sine kræfter og talenter, og prøvede at forstå andre. Det er måske er mærkværdig tanke at beskæftige sig med ens begravelse, men de tanker vedrørende den, siger jo det mest mulige om hans egen selvopfattelse". Eva. ] l 1. mai startet sommerskolen på Askov. Noe av det første vi ble informert om var sommermøtet i weekenden ved St. Hans. De forskellige lærere og ansatte hadde sin måte å fortelle om møtet. Felles for dem alle var at det tydelig gledet seg. Det virket som om de var programforpliktet til å bekymre seg litt over oss. Hvordan ville det føles, når så mange gamle elever overtar skolen? Vi havde nok ikke det i fokus. Å bli kjent med våre medelever, lærere, bygninger, telefon- og kjøkkenvakter var mere enn nok. Vi hadde nye fag og emner å fordybe oss i, spennende og variert. Efterhånden som tiden nærmet seg møtet, fikk vi mer å vite om skolens liv. At vi opplevet en brytningstid med forandringer internt på skolen var en side. En annen og mer sentral var arrangementerne, hvor skolen viste sitt ansikt utad, viste hva Askov Højskole også er. 4. mai med fakkeltog, sang og foredrag. Grundlovsmøte overfør i TV, båltalen st. Hansaften. Askev-lærlinge og vi på sommer- Morgendug i græsset, fuglenes første spæde kuidren, fisken der springer op af det blikstille vand, solen hæver sig og tager magten fra natten. Er du nogensinde stået op en tidlig morgenstund for at vandre en tur i den uspolerede natur, har du sikkert haft den samme fornemmelse, som disse højskoleelever den morgen ved Skærse. 9
, skolen skulle stå for den praktiske gjennomførelsen av sommermøtet. I uken før ble det satt ud liste over alle arbeidsoppgavene, en lærling og en sommerelev ved hver oppgave/tidsintervall. Det er tydelig at Lærlingene har lagt ned et meget stort arbeide i forberedelsene. Suksessen ligger i detaljene, de var gjennomtenkt og organisert så alt skulle flyte lett. Jeg ville selv gjerne være med å grille, men der var listen full. Først ved grillen forstod jeg. Der sto 6 herrer i røk og damp, varme, oppglødde, sammen om å gjøre måltidet til den festen det ble. Kristian, Anders, Morten, HC, Svend Åge og Knud Peder, og til sist, men ikke minst Karen Marie med et våkent øye for retferdig fordeling. Jeg havde selv vakt i baren, og kunne følge med. Kunne se og høre, hvordan alle som hentet sin mat også fikk et vennlig blikk, et smil, bemerkninger blev utvekslet, møter avtalt. Jo, våre verter og vertinne var tilstede i det praktiske, men ikke minst for det medmenneskelige. Om det faglige, åndelige innhold vil jeg ikke skrive meget. Et stort ta-selv bord av emner og ideer som forventes på Askov Højskole. Nettopp nok til å få en "åndelig" innsprøytning, nok til eftertanke. N ok til å styrke vissheten om skolen står for mer enn det å møtes. Det som gjorde sterkest inntrykk var bålet i haven. Jeg har aldri 10 sett et så stort bål før, ikke bare stort, men også høyt. Til toppen av de gamle trær. Det minner meg om den norske maler Nicolai Astrups bilde, Sankt Hansnatt. I alle tider har mennesker samlet seg rundt ilden. For oss nordboere er det fremdeles del av vår sommerritual. Et minne om solkraften, en markering av sommerens høydepunkt, men også blandt med vissheten om at nu vender solen, og et strøk av melankoli. Den største varmen kommer dog fra sangen og meneskene rundt bålet. Det blir godt å tenke på og varme seg ved til vinter. Sangen, ordene, tankene, vår felles arv har sin egen kraft, og gir en følelse som jeg vet vil sitte i oss lenge. Følelse af fellesskap med de andre, nye og gamle elever, lærere, andre ansatte, skolen var nettopp mulig igjennem sangen. Å gå til morgensang, å holde sangaften er fysiske utrykk som setter spor. For meg viser dette best hva "højskole-tanken" er. Under selve møtet holdt holdene stort sett sammen hver for seg. Gjensynsgleden var stor, nyheter skulle utveksles, hva gjør du nu? Er du kommet videre med det som plaget deg den gang? Hvad ble det av drømmene? Hvor er den og den? Gamle romans er kom nok opp å vende, nye oppstod, andre forble minner. Skolen kolde med menesker døgnet rundt. Vi som gik på sommerkurset ble fortrengt. Plutselig var det en hel hær av mennesker som satt ved våre bord i spisesalen, ved våre plasser i avisstuen og tårnsalen. Våre lærere snakket med vildt fremmede mennesker, som hadde sine egne minner og felles erfaring. Hadde lærernes bekymring i forveien vært nødvendig? Overhovedet ikke, det var oppkvikkende å se våre vaner og rutiner bli rystet en smule. Å se at skolen er felleseie, å se at man selv er en del av en større sammenheng, av en lang rekke av mennesker som har brukt sin tid på Askov Højskole. Jeg gleder meg til neste møte, men vet hvor jeg skal sitte i tårnsalen... Jo. Sommerskolens elevvalgte repræsentant blev præsenteret i ord på foregående side. På ovenstående billede ses repræsentanten for vinterskolen 94/95. Hun hedder Anne E. Standrup og poserer her i sin "røde" trøje, alt imedens hun venter på et hul i køen, så hun kan få et lækkert stykke kød fra grillen. Anledningen var vinterskolens afslutning. 11
Indkaldelse til Askov Lærlinges generalforsamling Som en del af efterårsmødet ligger Askov Lærlinges generalforsamling placeret lørdag efter aftensmaden. Det giver alle, der er interesseret i foreningens arbejde og i Askov Højskoles ve og vel, mulighed for at høre nyt og for at tage del. Pkt. 4 på dagsordenen: "Beretning om Askov Højskole" plejer da også at trække folk til. Mød op, når du alligevel er til efterårsmøde, og det uanset om du er medlem eller ej. Det kunne jo være, at et medlemsskab kunne friste derefter. Generalforsamlingens dagsorden er ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent og stemmetællere. 2. Beretning om foreningens arbejde. 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab. 4. Beretning om Askov Højskole. 5. Orientering om Askov Lærlinges Elevstøttefond (beretning og regnskab). 6. Anden orientering. F.eks. angående Askovgården og Askovkredsene. 7. Indkomne forslag. 8. Fastsættelse af kontingent. 12 9. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. 10. Valg af revisor og revisorsuppleanter. 11. Eventuelt. På valg til bestyrelsen er: Uffe Tønning, Ingelise Rodian, Peter Albert Haizelden, Pernille Ballebye og Kirsten Ramskov. Forslag der ønskes behandlet under dagsordenens pkt. 7, skal være formand, Marianne Poulsen, Mejlskovvej 10, Mejlskov, 5400 Bogense, i hænde senest lørdag den 7. oktober 1995. Bolette. Efterårsmødet Det vedlagte program vil redaktionen gerne bringe kommentarer til. Det kan forhåbentlig virke som en ekstra appetitvækker for at komme til efterårsmødet. Lasse Ellegård behøver næppe nærmere præsentation - men dog, journalist Lasse Ellegård var ansat på højskolen som leder af medielinien, vinteren 94/95. Per Stig Møller, medlem af Folketinget og bl.a. tidligere miljøminister er en personlighed med markante og engagerende synspunkter. Det foredrag kan vi kun glæde os til. Fhv. højskoleforstander, cand. teol. Hans Henningsen, vil i sit foredrag få os til at tænke på, at vort liv består af mere end dagligdagens eventuelle trivialiteter. Lyt til hvad det vil sige at undre sig. "Lidenskab og dannelse" - Morten Kvist. Måske kan vi tilhørere, der har lyttet til Hans Henningsens foredrag og sidstnævnte få stykket noget sammen, som VI kan bruge i vores hverdag. Højskolen er foredrag. Højskolen er også sang, musik og dans. De tre dele er lagt i de bedste hænder - Inger Marie la Cour og Kristian la Cour. Når vores aktive medvirken derpå igen trænger til en pause, kan vi lytte til Tricolore, Baroktrio. De, der var på vinterskolen 1994/95 vil kunne huske trioen for den koncert, de gav på skolen. Dansen, ja, den står et lokalt jazzband for, nemlig John Lorentzens Jazzband. Så skal vi igen rundt om et godt foredrag. Fhv. højskolelærer, bl.a. i Rødding og Snoghøj, Ditte Krøgholt vil tale om den svenske forfatter, Torgny Lindgren, der har skrevet bogen, "Batseba". Efterårsmødet vil dermed slutte som det startede - med noget du har lyttet til, deltaget i og vil kunne bruge. A. E. S. 13
Konkurrencen er slut "Der var engang... ", sådan starter mange gode eventyr, og sådan kan fortællingen om "den store navnekonkurrence til AL-Nyt" meget vel starte. Altså: "Der var engang, hvor der blev udråbt en navnekonkurrence over det ganske land hos en eksklusiv skare mennesker med særlig interesse for Askov Højskoles ve og vel. For at være mere præcis var tidspunktet for udråbeisen det herrens år, 1992, lige omkring juletid... " Nå ja, det er ved at være lang tid siden, men lad os ikke dvæle yderligere ved det, men i stedet konstatere, at der indkom endda rigtigt mange forskellige forslag til bladets nye navn, hvilket gjorde, at bestyrelsen havde svært ved at beslutte sig for en vinder. I sidste ende fik navnet "Askebladet" dog flest tilhængere, og grunden til at dette navn vandt gehør skyldtes de mange skønne asketræer, der fryder sindet rundt omkring på Askov Højskole. Se blot asketræet "Yggdrasil", der står foran Fengers hus og tager imod alle skolens besøgende. Vinderen af konkurrencen er således Jens Høyrup, der har modtaget et par gode flasker rødvin for sin indsats. Askov Lærlinges bestyrelse vil dog gerne takke alle, der har reageret på konkurrencen. Vi håber at I som læsere kan lide det nye logo og det lidt ændrede lay-out, som uvilkårligt kommer af denne omlægning og tidernes almindelige computerudvikling. Askebladets redaktion er naturligvis mere end interesseret i at få konstruktiv kritik, debatindlæg eller f.eks. en god historie fra "dengang du var elev på Askov Højskole". Bolette. ebladet Nr. Askov,. ~...... ~L~æ~r~li:n:ge:l Hallo, er her nogen? Kunne du forestille dig, at komme ind i spisesalen til spisetid - OG DER VAR BARE INGEN MAD! Nej vel, så heldigvis er der nogen i køkkenet til daglig, og til efterårsmødet kan du måske være heldig at møde Margit, Else og Inger, der er nogle af de gamle garvede medarbejdere. Af de lidt yngre vil du måske finde Lotte, Tina og Inge. Som den regerende chef i køkkenet er der selvfølgelig Karen Marie, der også råder over noget løs hjælp, og dem bliver der nok også brug for i den weekend. Måske kan du huske Irene, men hun er på kursus, så hun er ikke på arbejde. Kunne du forestille dig et højskoleophold UDEN POST! Hvor er det godt, at der er nogen på kontoret. Går det som det plejer, skal du jo en tur ind til Joan, Laila og Eva (hvis de da er på arbejde den dag) for at hente en nøgle. De sørger bl.a. også for din post, når du er på skolen. I kontoret ved siden af sidder Ulla på sin pind, og holder styr på en masse tal. Der er jo ikke noget så skønt, som en velklippet plæne, tømte skraldespande og velholdte bygninger. MEN HVEM ORDNER DET? Som øverste boss med det store overblik, er der selvfølgelig Svend Åge (ham med de klirrende nøgler). Det hårdtarbejdende mandskab består af Bent og Frede, og det klarer de jo meget godt. Rene værelser og toiletter, opryddet avisstue osv. tager vi som en selvfølge, MEN DER ER NOGEN BAG, HVER DAG! Det er Inger og Tove, der bruger deres energi til at give skolens brugere en oplevelse af properhed, og vi er jo ikke altid selv for gode til det med at rydde op efter os, vel? Forresten var det en oplevelse, at gå værelser og andre lokaliteter igennem efter sornmerskoleeleverne. Jeg var selv med i 2 uger, og vi fandt bl.a.: 1 par rene herreunderbukser, 1 par sure sokker, 1 par godt brugte herreunderbukser, 1 stk. miserabel paraply og hængende på kanten af Tårnsalens skraldespand 1 stk. aidshæmmende foranstaltning med indhold. Det var ikke muligt at lokalisere genstandenes tilhørsforhold, så de blev alle kasseret! Eva. 14 15