Velkommen Immunologisk Bioinformatik



Relaterede dokumenter
Danmarks Tekniske Universitet. Løsningsforslag til Øvelse i Immonologisk Bioinformatik

Immunologisk bioinformatik

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Immunologisk bioinformatik - et undervisningsprojekt til de danske gymnasier

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

1. Formål, fag og læringsmål

AARHUS UNIVERSITET EFTERÅR 2013 BIOLOGI HOLDTIME BIRGITTE JENSEN OG MARIE BUCHARDT STUDIEVEJLEDERE FOR BIOLOGI

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

Fysik og Nanoteknologi Danmarks Tekniske Universitet

Bioinformatik Open Source Software i biologiens tjeneste

Danmarks Tekniske Universitet

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik

STUDIESTARTSOPLÆG 2015 FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser

Meritoversigt mellem Laborant AK og andre videregående uddannelser.

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Side 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12

Munkebjergvej Odense M Tlf.:

Medicin og Teknologi. Civilingeniør

De femårige gymnasieforløb

Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og inano. Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll

Biologien bag epidemien

DIPLOMINGENIØR I FØDEVARETEKNOLOGI V. KELD LARS BAK

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

E F T E R U D D A N N E L S E

FARMACEUT 2020 IDEER TIL EN NY BACHELORUDDANNELSE

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I molekylær medicin science.au.dk

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Sukkertoppen og Vibenhus

Når generne tændes i fiskens hud

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Re- eksamen Med korte, vejledende svar

Informationsvidenskab

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

Kære nye studerende på Bioteknologi 2019

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

5. Bio A, Idræt B, Mat B

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

BACHELOR ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

Overgangsordning fra 2008-bachelorstudieordningen i sundhed og informatik til studieordningen i sundhed og informatik

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi.

Elevguide Forsøg I: Tjekliste Materialer pr. gruppe.

27611 Eksamen Sommer 2008

HA(jur.)-studiet 2012

Badminton, basketball og karate på eliteniveau

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9

Bachelor i Medicin og Teknologi

Side 1 af 14. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi og teknologi science.au.dk

Ti myter om influenza og forkølelse

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

MOLEKYLÆR ERNÆRING OG FØDEVARETEKNOLOGI EN KANDIDATUDDANNELSE I KRYDSFELTET MELLEM FØDEVARETEKNOLOGI, ERNÆRING OG SUNDHED

4. Bio A, Mat B, Psykologi C

Lektionskatalog. 7. semester moduler

Transkript:

Velkommen Immunologisk Bioinformatik EduForce undervisere:

Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Hvem er I? 3 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Dagens Program Kl. 9.00 Kl. 9.15 Kl. 9.30 Kl. 10.15 Kl. 11.30 Kl. 12.15 Kl. 13.00 Kl. 13.45 Kl. 15.15 Kl. 15.45 Kl. 16.00 Velkommen på DTU Virus Introduktion til bioinformatik Finde sekvenser, Parvis Alignment, Fylogeni Frokost Rundvisning på DTU Immunsystemet Færdiggør øvelse samt hypotetisk person og epitop bestemmelse At læse Life Science på DTU Evaluering af øvelsen Tak for i dag 4 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Hvad er en patogen virus? A. En sygdomsfremkaldende virus B. En ikke sygdomsfremkaldende virus C. Andet navn for influenza virus D. Har aldrig hørt om det 5 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Hvad er en patogen virus? A. En sygdomsfremkaldende virus B. En ikke sygdomsfremkaldende virus C. Andet navn for influenza virus D. Har aldrig hørt om det 6 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Hvad er en pandæmi? A. Et lokalt sygdomsudbrud B. Et sygdomsudbrud der kun rammer få mennesker C. Et globalt sygdomsudbrud D. En sygdom der ikke smitter 7 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Hvad er en pandæmi? A. Et lokalt sygdomsudbrud B. Et sygdomsudbrud der kun rammer få mennesker C. Et globalt sygdomsudbrud D. En sygdom der ikke smitter 8 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Virus opbygning 9 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Antigener Proteiner og kulhydrater der sidder på ydersiden af alle celler Influenza-virus har bl.a. Neuraminidase og Hemagglutinin Det er disse immunsystemet reagerer imod 10 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Hvad er Bioinformatik? Bioinformatik er et tværfagligt forskningsfelt inden for biologien, hvor man benytter beregningsmæssige metoder til at forstå og ordne den information, der er tilknyttet biologiske makromolekyler. 11 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Fylogenetisk træ Slægtstræ der beskriver hvor tæt beslægtede forskellige organismer er Søstergrupper Ydergruppe- Ingen relation til de andre grupper Fælles stamfader 12 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Fylogenetisk træ To typer af fylogenetiske træer: Træ med rod Træ uden rod Grenlængden fortæller hvor tæt beslægtede grupperne er 13 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Fylogenetisk træ Forskellige afbildninger 14 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Fylogenetisk træ NJ-algoritmen Neighbor Joining = Sætter naboer sammen Danner træ ved at slå de tættest beslægtede naboer sammen, indtil alle arter er tilføjet til træet. 1. Find antal mutationer (distancen) mellem hver sekvens 2. Find den samlede distance fra en sekvens til ALLE de andre 3. Slå naboer sammen og find den fælles stamfader for disse to 4. Beregn distancen fra stamfaderen til de resterende sekvenser Gentag trin 1 4 indtil der kun er to sekvenser tilbage! 15 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

NJ - eksempel Dan et træ for 4 arter på baggrund af en kendt sekvens fra hver A: MATCGGRA B: MISCGGRA C: MATGGGCL D: MITGGGRL 1. Find antal mutationer (distancen) mellem hver sekvens Antal forskelle = antal mutationer = distancen 16 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

NJ - eksempel Dan et træ for 4 arter på baggrund af en kendt sekvens fra hver A: MATCGGRA B: MISCGGRA C: MATGGGCL D: MITGGGRL 1. Find antal mutationer (distancen) mellem hver sekvens D(A,B) = 0 + 1 + 1 + 0 + 0 + 0 + 0 + 0 = 2 17 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

NJ - eksempel Dan et træ for 4 arter på baggrund af en kendt sekvens fra hver A: MATCGGRA B: MISCGGRA C: MATGGGCL D: MITGGGRL D A B C D A - 2 B - C - D - 18 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

NJ - eksempel Dan et træ for 4 arter på baggrund af en kendt sekvens fra hver A: MATCGGRA B: MISCGGRA C: MATGGGCL D: MITGGGRL D A B C D A - 2 3 3 B - 5 3 C - 2 D - 19 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

NJ - eksempel Dan et træ for 4 arter på baggrund af en kendt sekvens fra hver A: MATCGGRA B: MISCGGRA C: MATGGGCL D: MITGGGRL 2. Find den samlede distance fra en sekvens til ALLE de andre Q(i) = D(i, j)-u(i)-u( j) u(i) = å r k=1 D(i, k) r - 2 20 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

NJ - eksempel Dan et træ for 4 arter på baggrund af en kendt sekvens fra hver A: MATCGGRA B: MISCGGRA C: MATGGGCL D: MITGGGRL u(i) = å r k=1 D(i, k) r - 2 D A B C D A - 2 B - C - 2 D - u A = D A, B + D A, C + D(A, D) 4 2 = 2 + 3 + 3 4 2 = 4 u B = D B, A + D B, C + D(B, D) 4 2 = 2 + 5 + 3 4 2 = 5 21 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

NJ - eksempel Dan et træ for 4 arter på baggrund af en kendt sekvens fra hver A: MATCGGRA B: MISCGGRA C: MATGGGCL D: MITGGGRL Q(i) = D(i, j)-u(i)-u( j) Q A B C D A - -7 B - C - D - Q(A, B) = D(A, B)-u(A)-u(B) = 2 4 5 7 22 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

NJ - eksempel Dan et træ for 4 arter på baggrund af en kendt sekvens fra hver A: MATCGGRA B: MISCGGRA C: MATGGGCL D: MITGGGRL Q A B C D A - -7 B - C - D - 3. Slå naboer sammen og find den fælles stamfader for disse to 23 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

NJ - eksempel Dan et træ for 4 arter på baggrund af en kendt sekvens fra hver A: MATCGGRA B: MISCGGRA C: MATGGGCL D: MITGGGRL v i = 0,5 D i, j + 0,5 (u i u j ) Q A B C D A - -7 B - C - D - v A = 0,5 D A, B + 0,5 u A u B =? A B v B = 0,5 D B, A + 0,5 u B u A =??? X 24 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

NJ - eksempel Dan et træ for 4 arter på baggrund af en kendt sekvens fra hver A: MATCGGRA B: MISCGGRA C: MATGGGCL D: MITGGGRL Q A B C D A - -7 B - C - D - A B 4. Beregn distancen fra stamfaderen til de resterende sekvenser? X? 25 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

NJ - eksempel Dan et træ for 4 arter på baggrund af en kendt sekvens fra hver A: MATCGGRA B: MISCGGRA C: MATGGGCL D: MITGGGRL D2 C D X C - 2 D - X - D x, k = 1 2 D i, k + D j, k D i, j 1 D( X, C) ( D( A, C) D( B, C) D( A, B)) 2 1 D( X, D) ( D( A, D) D( B, D) D( A, B)) 2 26 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Databaser NCBI: www.ncbi.nlm.nih.gov GenBank samlet database, der indeholder data fra proteiner, DNAsekvenser og meget andet EBI: www.ebi.ac.uk Den europæiske pendant til NCBI UniProt: www.uniprot.org Protein-database PDB: www.pdb.org 3d-strukturer af proteiner 27 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Genbank http://www.ncbi.nlm.nih.gov/protein/ Søgefelt Database hvor man kan finde DNA eller protein sekvenser. Indeholder mere end 168 millioner sekvenser og 155 mia. baser (okt. 2013) Den største Gendatabase i verden. Database, du vil søge i Udvidede søgemuligheder (AND, OR, NOT) 28 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Uniprot Indeholder proteinsekvenser fra Genbank, EMBL-bank og DDBJ database. Databasen du søger i Udvidede søgemuligheder (AND, OR, NOT) Information om databaserne Søgefelt 29 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Parvis Alignment Uniprot benytter BLOSUM-62. Høj score medfører godt match. BLOSUM-62 = BLock Substitution Matrix af proteiner der er max 62 % identiske 30 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

BLOSUM-62 Blosum-62 er beregnet ved: S ij = 1 l log æ p ö ij ç è q i q j ø, hvor p ij =frekvensen, hvormed aminosyre i obeserveres det samme sted i to peptider og q i = er baggrundsforekomsten af aminosyre i. AGFHADRV AVFLADSV GGFHAETV AGFKIDTL GVFHADSL p A,G = 6 20 = 0,3 q A = 7 40 = 0,175 q G = 5 40 = 0,125 S A,G = 1 l log æ 0,3 ö ç è 0,175 0,125 ø 31 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Konstruktion af fylogenetisk træ Lav multiple alignment i MAFFT Indsæt sekvenserne Vælg hvilken matrix du vil bruge Begynd alignment 32 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Hvilke celler består immunsystemet af? A. A- og B-celler B. D- og S-celler C. A- og T-celler D. B- og T-celler 33 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Hvilke celler består immunsystemet af? A. A- og B-celler B. D- og S-celler C. A- og T-celler D. B- og T-celler 34 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Immunsystemet Adaptivt immunsystem Medfødt immunsystem Består af B- og T-celler Første beskyttelse mod infektioner Ikke forudbestemt fra fødsel Danner hukommelsesceller Udløser immunrespons ved opdagelse af strukturer fra patogener Forskelligt fra person til person 35 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Major Histocompatibility Complex (MHC) MHC I præsenterer antigener fra cellens cytosol til T-dræber celler Findes på overfladen af alle celler. Dannes i det endoplasmatiske reticulum Peptidbindende kløft I mennesker kaldes MHC I for HLA-A, -B og C. 36 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Major Histocompatibility Complex (MHC) MHC II fremstiller peptider fra antigener og præsenterer dem til T-hjælper celler Placeret på celler der kan optage partikelmateriale fra patogener og B-celler Peptidbindende kløft I mennesker kaldes MHC II for HLA-DR, -DP og -DQ 37 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

T-celler De dannes og specialiseres i thymus. Ca. 1% af T-cellerne overlever og går ud i blodbanen Undertrykker T-celler der er blevet fejlselekteret i thymus 38 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

T-dræber celler (CD8 + ) MHCI fremstiller epitoper på overflade af inficeret celle. T-dræbercelle genkender MHCI epitop og udsender toksiner. Inficeret celle går til grunde. 39 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

T-hjælper celler (CD4 + ) Genkender MHCII epitop og aktiverer B-celler, der begynder at producere antistoffer, samt aktiverer T-dræber celler og makrofager. Antistoffer binder til patogener så makrofager kan nedbryde dem Aktiverede T-hjælper celler danner også T-hukommelses celler 40 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

B-celler Modnes og dannes i knoglemarven Antigener binder til B-cellereceptorens Fab del De B-celler med højest affinitet for antigenet deler sig til antistofproducerende plasmaceller og B-hukommelses celler 41 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Selektion og modning af B-celler Dannelse af B-celle repertoire Negativ selektion Positiv selektion Patruljering Aktivering Bekæmpelse af infektion Fjerne B-cellereceptorer der binder til dele fra kroppen Modning af de B- celler, der ikke blev elimineret 42 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Selektion og modning af B-celler Dannelse af B-celle repertoire Negativ selektion Positiv selektion Patruljering Aktivering Bekæmpelse af infektion + Omrokering af tung kæde - + Omrokering af let kæde - Apoptose (celledød) Umoden B-celle Apoptose (celledød) 43 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Infektion med virus 44 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Antistofrespons Sammenligning af to sekvenser. Fejl angivet ved kolon, mellemrum eller punktum. Tæl fejl og beregn antistof responset 1 de Jong J.C.; Lapedes A.S.; Smith D.J.; et al., 2004: Mapping the Antigenic and Genetic Evolution of Influneza Virus. 45 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Hypotetisk person På The Allele Frequencies kan du finde hvilke HLA der er mest udbredt blandt forskellige befolkningsgrupper Vælg HLA Her kan du vælge en bestemt population Eller vælg etnisk baggrund Vælg et bestemt land 46 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Epitope forudsigelse 47 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Epitope forudsigelse Det er denne sekvens der er epitopen Skal benytte de epitoper der er stærkt bindende 48 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Epitope forudsigelse 49 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet 26.03.2014

Øvelse Del 4: Beregne antistofrespons Del 5: Opstille hypotetisk person Del 6: Lave epitop-bestemmelse Del 6.1: Beregne antigenrespons 50 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Vaccineudvikling Hele inaktiverede virus vacciner Inaktiverede patogener der ikke kan replikeres Danner B- og T-hjælper hukommelsesceller Subunit vacciner Dele af virus Giver et T-hjælper immunrespons Levende vacciner Replikeres men forårsager ikke alvorlig sygdom Laver B-, T-hjælper og T-dræber hukommelsesceller 51 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Vaccineudvikling immunoinformatisk tilgang Vælg et protein som er godt egnet, mht. epitopgenkendelse antistoffer. Find en polytop (sammensætning af epitoper) der dækker så stor en del af befolkningen som muligt mht. HLA I-alleller. Polytopen kan sammensættes af alle proteiner i organismen. Forudsig splejsningsmønstre i organismen og 2d vs 3d struktur vaccinens indhold. 52 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Opsamling Sekvenssøgning Sammenligning af forskellige sekvenser Virus slægtskab Hvordan fungerer immunsystemet Forudsigelse af immunsystemets reaktion 53 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Biotek på DTU DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Hvad vil det sige at læse biotek på DTU? Uddannelserne Årets gang Hverdagen Studielivet Hvad kan man blive? Hvad så nu? DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

At studere på DTU DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

At studere på DTU Kønsfordelingen 2012? DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

At studere på DTU Kønsfordelingen 2012 Biotek og TB? DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Bachelor i Bioteknologi eller Teknisk Biomedicin? DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Uddannelserne ved DTU Bacheloruddannelsernes opbygning Naturvidenskabelige grundfag 45 ECTS Projekter og almene fag 45 ECTS Teknologiske linjefag 45 ECTS Valgfri fag 45 ECTS 180 ECTS DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Uddannelserne ved DTU Bioteknologi/Teknisk Biomedicin fag Naturvidenskabelige grundfag Matematik (teori + temaøvelser) Fysik Almen Kemi Statistik Biovidenskab Indledende fysisk kemi Teknologiske linjefag Human fysiologi Biokemi (teori + eksperimentel) Molekylær mikrobiologi Introduktion til eksperimentel biomedicin Ernæring Intro til bioinformatik Fermenteringsteknologi Systembiologi Anvendt biodiversitet Projekter og almene fag Indledende programmering Bioteknologi og formidling/sundhed sygdom og teknologi Fagprojekt Videnskabsteori Bachelorprojekt Valgfri fag Mere matematik, statistik, fysik? Mere biotek? Mere eksperimentel? Mere management? Specialkurser DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Årets gang Semestrets opbygning 13-ugersperiode (sept-nov/feb-apr) Eksamensperiode (dec/maj) 3-ugersperiode (jan/juni) Fri i ferierne! 13 ugers perioder Eksamen 3 ugers Eksamen og eksamensformer DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Hverdag på uni 1. 3. semester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Matematik Statistik Bioteknologisk og Matematik Human Almen kemi formidling projekt fysiologi Molekylær Matematik mikrobiologi Bioteknologi Molekylær og formidling mikrobiologi Biovidenskab Fysik International evening Sports-kamp fra TV Happy torsdag Fredagsbar og fredagsrock DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Alt det sjove ved siden af studiet Sociale fristelser bl.a. fodboldturnering, motionsløb 2000 kollegiepladser Polyteknisk forening: Klubber (sport, poker, motorcykler) Sportshal + træningscenter Studenter Huset (S-Huset) Koncerter (FredagsRock) Store fester Fredagsbarer DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

En verden af muligheder på studiet Specialprojekter Society of Biological Engineering Biotech Academy Samarbejde med industrien og meget mere DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Studielivet Fuldtidsstudium: Planlægning og selvdisciplin Du bestemmer selv! Meget stof på kort tid Alle har valgt at gå her DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Fra studerende til Arbejde Ph.d. 3 år Kandidat - Cand. polyt 2 år Diplomingeniør 3½ år Bachelor i teknisk videnskab 3 år DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Hvad kan man lave som kandidat? Arbejde indenfor Lægemiddeludvikling, Industriel biotek (enzymer) Generel molekylærbiologisk forskning Fødevare Forske på universitetsniveau. Tage phd (3-årig) Arbejde/Forske i industrien: DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Hvad så nu? Hvis du vil vide mere... DTU s studiekatalog Studerende for en dag SRP-opgave www.dtu.dk og www.bio.dtu.dk Optagelse www.optagelse.dk / KOT Uddannelsesguiden www.ug.dk Studievejledningen Hovedbygningen 101A Personligt 10 14 E-mail: studvejl@adm.dtu.dk Tlf: 45 25 11 99 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Vi glæder os til at se jer herude! DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Evaluering kortlink.dk/dtu/cmq7 74 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet 26.03.2014