DIPLOMINGENIØR I FØDEVARETEKNOLOGI V. KELD LARS BAK

Transkript

1 DIPLOMINGENIØR I FØDEVARETEKNOLOGI V.

2 EN NY UDDANNELSE VED? - DIPLOMINGENIØR I FØDEVARETEKNOLOGI Uddannes til at arbejde bæredygtigt og udviklingsorienteret i virksomheder knyttet til fødevareproduktion

3 EN NY UDDANNELSE VED - DIPLOMINGENIØR I FØDEVARETEKNOLOGI Uddannes til at arbejde bæredygtigt og udviklingsorienteret i virksomheder knyttet til fødevareproduktion Stærk matematisk og naturvidenskabelig basis Stærkt ingeniørfaglig og teknologisk indhold Kendskab til fødevareområdet og de mange udfordringer / mange krav og regler på området Professionsrettet

4 EN NY UDDANNELSE VED - DIPLOMINGENIØR I FØDEVARETEKNOLOGI Uddannes til at arbejde bæredygtigt og udviklingsorienteret i virksomheder knyttet til fødevareproduktion Stærk matematisk og naturvidenskabelig basis Stærkt ingeniørfaglig og teknologisk indhold Kendskab til fødevareområdet og de mange udfordringer / mange krav og regler på området Professionsrettet Jobfunktioner Teknologiudvikling Produktudvikling Proces- og kvalitetsstyring Teknisk salg Specialist- konsulent- og rådgivningsfunktioner Produktionsledelse

5 BAGGRUND 1. For få dimittender fra kandidatuddannelsen i Molekylær ernæring og fødevareteknologi 2. s første forslag, en science bachelor uddannelse 3. Høring hos repræsentanter fra fødevarebranchen som ikke ville bakke op om forslaget 4. Branchen ønskede i stedet en ingeniøruddannelse hvor fødevarer møder stål en uddannelse som kan levere kvalificeret arbejdskraft til branchen fx i SMVirksomheder og samtidigt levere studerende til Molekylær ernæring og fødevarer. 5. På denne baggrund blev Ingeniørhøjskolen, med hjælp fra Institut for fødevarer, sat i gang med at udarbejde et forslag til en Diplomingeniør i fødevareteknologi 6. Diplomingeniør: 3½ år uddannelse, professionsrettet, ½ års praktik og løbende projektarbejde

6 BAGGRUND 1. For få dimittender fra kandidatuddannelsen i Molekylær ernæring og fødevareteknologi 2. s første forslag, en science bachelor uddannelse 3. Høring hos repræsentanter fra fødevarebranchen som ikke ville bakke op om forslaget 4. Branchen ønskede i stedet en ingeniøruddannelse hvor fødevarer møder stål en uddannelse som kan levere kvalificeret arbejdskraft til branchen fx i SMVirksomheder og samtidigt levere studerende til Molekylær ernæring og fødevarer. 5. På denne baggrund blev Ingeniørhøjskolen, med hjælp fra Institut for fødevarer, sat i gang med at udarbejde et forslag til en Diplomingeniør i fødevareteknologi 6. Diplomingeniør: 3½ år uddannelse, professionsrettet, ½ års praktik og løbende projektarbejde

7 BAGGRUND 1. For få dimittender fra kandidatuddannelsen i Molekylær ernæring og fødevareteknologi 2. s første forslag, en science bachelor uddannelse 3. Høring hos repræsentanter fra fødevarebranchen som ikke ville bakke op om forslaget 4. Branchen ønskede i stedet en ingeniøruddannelse hvor fødevarer møder stål en uddannelse som kan levere kvalificeret arbejdskraft til branchen fx i SMVirksomheder og samtidigt levere studerende til Molekylær ernæring og fødevarer. 5. På denne baggrund blev Ingeniørhøjskolen, med hjælp fra Institut for fødevarer, sat i gang med at udarbejde et forslag til en Diplomingeniør i fødevareteknologi 6. Diplomingeniør: 3½ år uddannelse, professionsrettet, ½ års praktik og løbende projektarbejde

8 BAGGRUND 1. For få dimittender fra kandidatuddannelsen i Molekylær ernæring og fødevareteknologi 2. s første forslag, en science bachelor uddannelse 3. Høring hos repræsentanter fra fødevarebranchen som ikke ville bakke op om forslaget 4. Branchen ønskede i stedet en ingeniøruddannelse hvor fødevarer møder stål en uddannelse som kan levere kvalificeret arbejdskraft til branchen fx i SMVirksomheder og samtidigt levere studerende til Molekylær ernæring og fødevarer. 5. På denne baggrund blev Ingeniørhøjskolen, med hjælp fra Institut for fødevarer, sat i gang med at udarbejde et forslag til en Diplomingeniør i fødevareteknologi 6. Diplomingeniør: 3½ år uddannelse, professionsrettet, ½ års praktik og løbende projektarbejde

9 BAGGRUND 1. For få dimittender fra kandidatuddannelsen i Molekylær ernæring og fødevareteknologi 2. s første forslag, en science bachelor uddannelse 3. Høring hos repræsentanter fra fødevarebranchen som ikke ville bakke op om forslaget 4. Branchen ønskede i stedet en ingeniøruddannelse hvor fødevarer møder stål en uddannelse som kan levere kvalificeret arbejdskraft til branchen fx i SMVirksomheder og samtidigt levere studerende til Molekylær ernæring og fødevarer. 5. På denne baggrund blev Ingeniørhøjskolen, med hjælp fra Institut for fødevarer, sat i gang med at udarbejde et forslag til en Diplomingeniør i fødevareteknologi 6. Diplomingeniør: 3½ år uddannelse, professionsrettet, ½ års praktik og løbende projektarbejde

10 BAGGRUND 1. For få dimittender fra kandidatuddannelsen i Molekylær ernæring og fødevareteknologi 2. s første forslag, en science bachelor uddannelse 3. Høring hos repræsentanter fra fødevarebranchen som ikke ville bakke op om forslaget 4. Branchen ønskede i stedet en ingeniøruddannelse hvor fødevarer møder stål en uddannelse som kan levere kvalificeret arbejdskraft til branchen fx i SMVirksomheder og samtidigt levere studerende til Molekylær ernæring og fødevarer. 5. På denne baggrund blev Ingeniørhøjskolen, med hjælp fra Institut for fødevarer, sat i gang med at udarbejde et forslag til en Diplomingeniør i fødevareteknologi 6. Diplomingeniør: 3½ år uddannelse, professionsrettet, ½ års praktik og løbende projektarbejde

11 AFTAGERDIALOG Skriftlig dialog og to workshops med deltagelse af : Arla Dupont Palsgaard KMC AAK Danish Crown Hilton Food ISIS Food

12 AFTAGERDIALOG Skriftlig dialog og to workshops med deltagelse af : Arla Dupont Palsgaard KMC AAK Danish Crown Hilton Food ISIS Food Dacapo SPX Tetrapak Teknologisk Institut Højmarklaboratoriet / Marinova

13 AFTAGERDIALOG Skriftlig dialog og to workshops med deltagelse af : Arla Dupont Palsgaard KMC AAK Danish Crown Hilton Food ISIS Food Dacapo SPX Tetrapak Teknologisk Institut Højmarklaboratoriet / Marinova Landbrug og Fødevarer Region Midtjylland Danish Food Cluster Agro Business Park Foodjob

14 DIPLOMINGENIØR I FØDEVARETEKNOLOGI 1. Almen kemi Matematik og statistik 1 Fødevareproduktion Celle- og mikrobiologi Matematik og statistik 2 Projekt 1 Analytisk kemi Fysisk kemi Organisk kemi for bioteknologer 30 ECTS Kemiske kurser Biokemi Fødevaremikrobiologi Projekt 2 Kemiske Fermentering enhedsoperationer 1 3. Fødevarekemi Kemiske 25 ECTS Biologiske kurser Projekt 3 enhedsoperationer 2 Praktisk regulering og Råvarekvalitet instrumentering 4. Fødevareprocesser 55 ECTS Matematiske, tekniske og produktionsnære kurser Kvalitetsstyring Projekt ECTS Praktik og projekter 5. Praktik 5 ECTS Videnskabsteori 6. Produktions- og virksomhedsmanag. Videnskabsteori for ingeniører Almen molekylær ernæring Valgkursus 1 Valgkursus 2 Valgkursus 3 Valgkursus 4 7. Bachelorprojekt 25 ECTS Valgkurser Valgkursus 5

15 CITATER FRA SKRIFTLIGE INTERESSEERKLÆRINGER Henrik Jørgen Andersen, Senior R&D Manager, Arla Foods: Vi vurderer, at uddannelsen kan blive en meget relevant og selvstændig diplomingeniøruddannelse, som retter sig direkte ikke mindst det private arbejdsmarked.

16 CITATER FRA SKRIFTLIGE INTERESSEERKLÆRINGER Henrik Jørgen Andersen, Senior R&D Manager, Arla Foods: Vi vurderer, at uddannelsen kan blive en meget relevant og selvstændig diplomingeniøruddannelse, som retter sig direkte ikke mindst det private arbejdsmarked. Søren Rosenkratz Riber, Group R&D Manager, Danish Crown: Udover at uddannelsen generelt vil dække et kompetencehul blandt eksisterende uddannelser, bifalder vi især også, at iværksætter en lokal uddannelse tættere på vores faciliteter, der forventes at smidiggøre rekruttering, etablering af projekt- og praktiksamarbejder m.m.

17 CITATER FRA SKRIFTLIGE INTERESSEERKLÆRINGER Henrik Jørgen Andersen, Senior R&D Manager, Arla Foods: Vi vurderer, at uddannelsen kan blive en meget relevant og selvstændig diplomingeniøruddannelse, som retter sig direkte ikke mindst det private arbejdsmarked. Søren Rosenkratz Riber, Group R&D Manager, Danish Crown: Udover at uddannelsen generelt vil dække et kompetencehul blandt eksisterende uddannelser, bifalder vi især også, at iværksætter en lokal uddannelse tættere på vores faciliteter, der forventes at smidiggøre rekruttering, etablering af projektog praktiksamarbejder m.m. Morten Andersen Linnet og Kim Tram Sørensen, Landbrug og Fødevarer: Vi synes grundlæggende, at uddannelsen matcher de ønsker, erhvervet har spillet ind med, herunder behovet for kobling mellem det biologiske og det teknologiske

18 SAMMENLIGNELIGE UDDANNELSER DTU Diplomingeniør i fødevareanalyse (3½ år) KU + DTU Bachelor i Fødevarer og ernæring med specialisering Fødevarer, kvalitet og teknologi (3 år) + ½ års praktik -> Fødevareingeniør (3½ år) Erhvervsakademi Aarhus og Lillebælt Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- eller procesteknologi (1½ år) adgang som laborant eller procesteknolog

19 SIDSTE NYT 10/ : Afslag på prækvalifikationsansøgning fra styrelsen for videregående uddannelser 10 dages indsigelsesfrist Begrundelse for afslag: 1) At det ikke er sandsynliggjort, at den søgte uddannelse, Diplomingeniør i fødevareteknologi, adskiller sig fra den eksisterende Professionsbachelor, PBA, i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi i en grad, der nødvendiggør oprettelse af en uddannelse på samme niveau og med udbud i samme by. 2) At det ikke er afdækket om den nye uddannelse kan få negative konsekvenser for optaget på EAAAs PBA i laboratorie-, fødevare- og procesteknologiuddannelse.

20