Svendborgsundbroen Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015
Hvad er skibsstødssikring? Vejdirektoratet er i gang med at at sikre Svendborgsundbroen mod skibsstød. Hvad er skibsstød og skibsstødssikring? Vi kalder det skibsstød, når et skib støder ind i en bro. Hvis det er et stort skib, og uheldet er ude, kan sammenstødet skade broen så alvorligt, at den skal lukkes for trafik for trafik i en periode. Udsatte broer kan sikres mod direkte påsejling enten med forstærkninger af brokonstruktionen, ved at anlægge beskyttelsesværker omkring de bærende konstruktioner eller ved at lægge beskyttelsesværkerne et stykke før broen. Dem rammer skibene, hvis de kommer ud af kurs. Baggrund for projektet Vejdirektoratet har analyseret alle broer, som fører statsveje over fjorde og sunde. Undersøgelser har afdækket, hvilke styrker og svagheder broerne har, hvis skibe støder ind i dem. Undersøgelserne viser, at fire broer er dårligt beskyttede mod påsejling af de stadigt større skibe, der sejler i de indre danske farvande. De broer skal nu sikres bedre, så de når op på samme standard som resten af broerne. Det drejer sig om Svendborgsundbroen mellem Svendborg og Tåsinge, Aggersundbroen ved Løgstør, Limfjordsbroen i Aalborg og Sallingsundbroen mellem Mors og Salling. Med trafikaftalen af marts 2013 blev der sat 250 millioner kroner af til at skibsstødssikre de fire broer. Ringkøbing Thisted Struer Holstebro Esbjerg Herning Nykøbing M Skive Viborg Brande Kolding Silkeborg Hjørring Vejle Hobro Skanderborg Aabenraa Aalborg Horsens Fredericia Sønderborg Randers Aarhus Odense Frederikshavn Svendborg Grenaa Kalundborg Middelfart Limfjordsbroen Sallingsundbroen Aggersundbroen Svendborgsundbroen Slagelse Holbæk Næstved Roskilde Helsingør Køge Nykøbing F Rønne København Hvad gør vi for at sikre netop Svendborgsundbroen mod påsejling? Svendborgsundbroen bliver sikret ved, at nye rev bliver lagt ud på havbunden. Revene bliver placeret et stykke før bropillerne, så store skibe, der kommer ud af kurs, sejler på grund, inden de støder ind i broen. (Se skitse her til højre) For at fastlægge revenes placering, har ingeniørerne fra COWI undersøgt skibenes sejlmønstre. De tager også højde for de fremherskende strøm- og vindforhold, og har fundet ud af, hvordan et skib vil drive, hvis det mister motorkraft eller på anden måde kommer ud af kurs. Sikringsarbejde ved broen begynder i efteråret 2015. Trafikken på broen påvirkes ikke. Bropiller Bropille Hvorfor sikrer Vejdirektoratet Svendborgsundbroen? Svendborgsundbroen er en trafikal livsnerve for beboere på Tåsinge og Langeland. Beboerne, trafikanterne og dem, der sejler under broen er afhængige af broen, når de skal på arbejde, købe ind eller til fritidsinteresser. N Svendborg Undersøisk sand- og stenrev, ny skibsstødssikring Svendborgsund Principskitse viser placering af de kunstige stenrev Den kommende sikring skal forhindre skader på selve brokonstruktionen, fordi sådan en skade kan medføre, at broen skal lukkes for trafik for trafik i en periode. Det vil have meget store konsekvenser for de mennesker, der benytter den i hverdagen eller sejler under den. Tidsplan Vejdirektoratet går i gang med arbejdet med revene i efteråret 2015. Det meste af arbejdet kommer til at foregå fra vandsiden. Sikringsarbejdet tager hensyn til pendlerne, og arbejdet forstyrrer ikke trafikken på broen eller i sejlrenden. Sejlrende Undersøisk sand- og stenrev, ny skibsstødssikring Svendborgsundbroen Det meste af sikringarbejdet forventes færdigt sidst i 2015. Vi arbejder ved broen enkelte dage i 2016. 2016 Sænkekasser - eksisterende skibsstødssikring Sejlrende Sundbrovej Tåsinge 2 3
Undersøgelse af havbunden Før Vejdirektoratet går i gang med at sikre broen, laver vi geotekniske undersøgelser. Boreprofil - havbund (boring 3) Havoverflade Avanceret udstyr til opbygning af kunstige stenrev For at belyse jordbundsforholdene ved Svendborgsundbroen forud for anlæggelsen af de nye rev, har Vejdirektoratet fået udført geotekniske undersøgelser. Undersøgelserne blev udført fra en flåde i de områder, hvor revene skal ligge. Undersøgelserne har omfattet CPT-forsøg (Cone Penetration Tests) samt en geoteknisk boring ned til mellem 12 og 20 m under havbunden (se boreprofil her til højre). Ved undersøgelsen er der truffet vekslende mængder af sætningsgivende aflejringer over de bæredygtige aflejringer af sand og ler. De nye stenrev vil udgøre en øget belastning på havbunden, og på grund af de bløde aflejringer udlægges stenene med stor forsigtighed. Entreprenøren anlægger desuden stenrevene højere, end de skal ende med at være. Det gør de, fordi stenenes vægt vil få havbunden til at synke lidt sammen. I sommeren/efteråret 2016 tager entreprenøren ud til revene igen for at sikre, at revenes overside ligger i de planlagte niveauer, som svarer til 0,5 m under vandspejlet i sundet. 0 m 2 4 6 ca. 6 m Vand (hav) Havbund Sand, som indeholder organisk materiale Blødbund (Tørvedynd, gytje) 8 Sten 4 10 12 Ler Boreprofil, som viser havbundens sammensætning i undersøgelsespunkt, boring 3. 3D-data sikrer høj effektivitet og præcision Stenrevene opbygges ved at PETER MADSEN REDERI A/S sejler deres specialskib med gravemaskine ud til den rette position. Stenlag og stenprofiler er digitaliseret og lagt ind i gravemaskinernes computer som sammen med positioner fra DGPS udstyr, informerer føreren af gravemaskinen direkte på computer skærmen om hvor skovlen befinder sig, i hvilket lag og dybde stenene skal lægges. Denne brug af avanceret udstyr sikrer høj effektivitet og stor præcision i arbejdet med at opbygge de kunstige stenrev. 5
Undersøgelse af skibenes sejladfærd Opbygning af kunstigt stenrev Principskitse viser tværsnit af et færdigtbygget kunstigt stenrev ~ 12 meter Dæksten i 2 lag Sprængstensfyld Grusbund Havoverflade 0,5 Dæksten i 2 lag (60-300 kg) Sprængstensfyld (0,1-100 kg) Grusbund (0-100 mm) Havbund Varierende bredde Natur og havmiljø De gule og blå streger på søkortet, viser skibenes sejlmønster/adfærd (AIS-data) AIS-data Vejdirektoratets rådgiver COWI har vurderet skibenes sejlmønster/adfærd - de såkaldte AIS-data*, som Søfartsstyrelsen indsamler. På baggrund af AIS-dataene har vi klarlagt, hvor de nye rev bedst kan placeres, så påsejlinger af bropillerne kan undgåes. * AIS står for Automatic Identification System, og det er et maritimt radiosystem til identifikation af skibe og andre enheder i forbindelse med søfart. Stenrevene bliver levesteder for dyr og planter De nye stenrev vil blive gode levesteder for tang, muslinger og andre dyr. Vi forventer, at stenrevene vil udvikle sig til artsrige levesteder med typiske stenrevsfisk. Stenrev forekommer ellers sjældent i det Sydfynske Øhav, og derfor kan de nye rev betragtes som en forbedring af miljøet i Svendborgsund. Revene vil sandsynligvis blive bevokset med blæretang, savtang, ledtang og klotang, og både rurer og blåmuslinger vil sætte sig fast på dem. Revene vil blive levested for ålekvabbe, torsk, tangnål, sort kutling og toplettet kutling. Blokering af vandgennemstrømningen Der er gennemført en modellering af, hvordan kunstige rev vil påvirke vandgennemstrømningen i Svendborgsund. Undersøgelserne viser, at ændringerne vil blive meget små. Derfor bliver der ikke iltsvind i farvandet på grund af de nye rev. 6 7
Kontakt Projektleder Shahriar Honar har det overordnede ansvar for projektet. Shahriar kan svare på de spørgsmål, som du umiddelbart ikke kan finde svar på her eller på projektets hjemmeside vejdirektoratet.dk/skibsstoed Projektleder Shahriar Honar Vejdirektoratet, Skanderborg Tlf.: 7244 2532 Mail: sho@vd.dk Vejdirektoratet har lokale kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København Find mere information på vejdirektoratet.dk Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk