Forløb Holocaust og menneskerettigheder Fag - Historie Forløb: Holocaust og menneskerettigheder Modul nr.: ialt 10 lektioner a 50 min Dato: 11/3 2009 Fag: Historie Klasse/hold: 2g Kernestof: 1) Oplysningstiden 2) Ideologiernes kamp 3) Menneskerettigheder Faglige mål: - dokumentere viden om forskellige samfundsformer - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid - forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår - bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden. Formål: - Eleverne skal gennem forløbet opnå kendskab til menneskerettigheder og deres udvikling over tid. - Derudover skal eleverne have redskaber til at kunne bearbejde temaet menneskerettigheder på forskellige taksonomiske niveauer. - Eleverne skal præsenteres for konkrete eksempler på, hvor befolkninger har fået frataget rettigheder. 1
Sekvens Materiale Arbejdsform Faglige metoder og begreber 1.modul Intro - Andersen, Lars Baggrund m.fl. Formål: 20 min 30 min 30 min Fokus 3: Fra Verdenskrig til velfærd, s. 107-114. + kilde s. 173 Mirandola Om menneskets værdighed 1486 Procesorienteret individuel undervisning (Hvad er menneske- Rettigheder?) Opfølgning på klassen Lærerstyret klasseundervisning til gennemgang af dagens tekst Pararbejde Analyse af kilder - Ophav - Idealer Metoder: kildeanalyse og kildekritik af den Amerikanske uafhængighedserklæring, s. 112 og om menneskets værdighed, s.173 Begreber: Menneskerettighed er Formål: Baggrund for menneskerettighede r Faglige mål: Bearbejde forskelligartet 20 min Opfølgning på klassen. 2. modul Optakt til holocaust jødernes fratagelse af rettigheder Bryld, Carl-Johan Verden efter 1914, s.94-103 Lærerstyret klasseundervisning om dagens lektie Pararbejde I skal fortælle det hæfte fra Institut for internationale studier Tidslinje (udleveres) Hvornår får jøderne frataget deres rettigheder? Metoder: Billedanalyse - kildekritik Begreber Nazisme Diktatur vs. demokrati Formål: Jøderne får frataget rettigheder, forståelse af det nazistiske regime. Faglige mål: forklare måder 2
Billeder: I skal fortælle det, s. 9, 26 og Det 20.årh. verdenshistorie 3. modul Holocaust 35 min 35 min Alain Bernais Film 1956 Nat og tåge 31 min. Fra www.filmstriben. dk (Brug unilogin) Lektie: Se vedlagte dokument fra www.folkedrab.d k Opfølgning på klassen Film: Nat og tåge Pararbejde: Nat og tåge -Hvilke værdier kommer til udtryk i filmen? -Hvordan fratages folks rettigheder? - Hvem har skylden? - Hvilke paralleller kan drages til de skrevne kilder? -Hvordan kunne det komme så vidt? Metoder Kildekritik om film Begreber Holocaust Formål: konsekvenser af fratagelse af folks rettigheder. Faglige mål: dokumentere viden.. forklare måder bearbejde 30 min Opfølgning på klassen 4. modul Konvention Menneskerettighedskonvention Fokus 3, s. 116-118. + 124-127 EU s menneskerettighedskonventione n Fokus 3 Krarup Vor tids afgudsdyrkelse, 132-33 Lærerstyret gennemgang af dagens tekst Overgang fra 2. VK til FN Menneskerettighedse rklæring Pararbejde Menneskerettighedskonventionen og Metoder Analyse af juridisk bindende dokument. Begreber Menneskerettighed er Formål: Konsekvenser af Holocaust og koblingen til menneskerettighede r. Faglige mål: forklare måder formulere 3
Krarups modstand. Opfølgning på klassen 5. modul Perspektivering og Opsamling JP 7.dec 2008 De forbandede menneskerettigh eder (Kan findes på www.infomedia.d k) Artikel: Cubafanger kan sidde mange år endnu DR-udland 13/2 2004 Gruppearbejde: 1)Hvad er status for menneskerettigheder i dag? 2) Kan det i visse tilfælde være i orden at tilsidesætte menneskerettighederne? 3) Er menneskerettighederne stadig aktuelle? Opsamling på klassen Evaluering/Test Metoder - Begreber - Krigsfanger - Genevekonventi on - Illegale kombattanter Formål: Refleksion over menneskerettigheder og deres brug i dag. Faglige mål: formulere historiske 4
Tilhørende litteratur til modul 5: Cuba-fanger kan sidde mange år endnu 13. februar 2004 21:09 Udland Hvis det står til amerikanerne, så skal mange af fangerne på Guantanamobasen i Cuba ikke regne med at komme hjem foreløbigt. En stor del af fangerne på den amerikanske Guantanamobase i Cuba skal sidde der mange år endnu. Måske på ubestemt tid. Det siger ledende embedsmænd fra det amerikanske Forsvarsministerium til New York Times. Den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, siger til nyhedsbureauet AP, at USA vil beholde fangerne "så længe, som det er nødvendigt." Embedsmændene siger, at der snart bliver nedsat en kommission, som årligt skal gennemgå fangernes sager, for at finde ud af, om de kan løslades, eller om de fortsat udgør en trussel for USA. Fanger, der skønnes ikke at udgøre en trussel, vil blive overgivet til de relevante regeringer. Forsøger at imødekomme kritik Udtalelserne kommer i forbindelse med Pentagons forsøg på at imødekomme den skarpe kritik fra regeringer og menneskerettighedsgrupper af situationen på Guantanamo. På basen sidder omkring 650 personer, som fortrinsvis blev taget til fange under krigen i Afghanistan. Mange af dem på andet år. En af de ledende embedsmænd, som vil være anonym, siger, at kritikerne har misforstået situationen på Guantanamo. Vi er i krig - Vi føler, at vi er i krig, og det der sker på Guantanamo, skal forstås i den sammenhæng, siger embedsmanden til New York Times. Dette argument tilfredsstiller dog ikke kritikerne. - Ideen om, at man i teorien kan sætte Guantanamo-basen USA's base oprettes i 1903 efter aftale mellem USA og Cuba. I 1934 genforhandler USA lejekontrakten - amerikanerne kan nu blive på basen så længe de ønsker. Og amerikanerne bliver. Også selvom Cubas leder, Fidel Castro, ønsker dem smidt ud. Hvert år sender USAs regering 4.085 dollars for leje af området. Cuba har ikke hævet checken siden revolutionen i 1959. På Guantanamo-basen bor omkring 7000 mennesker - af dem har ca. 3500 tilknytning til den amerikanske flåde. Fangerne blev først holdt i metalbure i den såkaldte Camp X-Ray på Guantanamobasen, men er siden blevet flyttet til nyopførte barakker i Camp Delta, fem kilometer fra Camp X-Ray. I dag befinder der sig omkring 650 fanger i Camp Delta, der kan udbygges til at huse 2.000 fanger. 5
mennesker bag lås og slå for evigt er forkastelig, siger Michael Ratner. Han er formand for menneskerettighedsorganisationen Center for Constitutional Rights. - Det er en form for jura, som intet menneske forstår. Hvordan ved man, at disse mennesker er farlige, når der ikke har været en retssag?, siger han. De værste af de værste Men amerikanerne fastholder, at mange af fangerne på basen er "de værste af de værste". - Vi skal huske, at personerne ikke er i vores varetægt, fordi de har stjålet en bil eller røvet en bank, siger forsvarsminister Donald Rumsfeld og fortsætter: - De er fjendtlige kombattanter og terrorister, som bliver tilbageholdt for krigshandlinger begået mod vores land, og derfor gælder der andre regler. Til modul 3 fra www.folkefdrab.dk Folkedrabet Hvad skete der under Holocaust? Under 2. Verdenskrig kulminerede nazisternes race- og jødepolitik i et systematisk massedrab på seks millioner jøder. Folkedrabet er siden hen blevet kendt som Holocaust. Indtil 1941 havde naziregimet forsøgt sig med forskellige løsninger på det såkaldte jødeproblem. Først var jøderne blevet udstødt af det tyske fællesskab. Ved hjælp af lovgivning og propaganda blev de efterhånden socialt og økonomisk isoleret, og deres eksistensgrundlag blev taget fra dem. Næste fase var at forsøge at tvinge dem ud af landet. Senest arbejdede man endog med planer om at deportere samtlige jøder i Europa til øen Madagaskar, som ligger øst for det sydlige Afrika. Disse planer satte krigens gang imidlertid en stopper for. I takt med nazisternes erobringer i Østeuropa kom flere millioner jøder under nazistisk herredømme. Der var ikke nogen klar plan om en fysisk udryddelse fra starten. Men det blev anset for vigtigt at holde jøderne isoleret, indtil man fandt et blivende opholdssted til dem. Det skete primært ved at samle dem i ghettoer østpå. Ghettoerne var overfyldte, og forholdene forfærdelige. Sult, sygdom og vilkårlige henrettelser prægede livet inden for murene. Med Tysklands angreb på Sovjetunionen den 22. juni 1941 gik nazisternes jødepolitik ind i den afgørende fase. Fire specialgrupper, de såkaldte Einsatz-grupper, påbegyndte massehenrettelser af jøder i de erobrede områder. Einsatz-grupperne dræbte omkring 1,5 millioner jøder mellem 1941 og 1945. Massehenrettelserne var imidlertid kun en del af det ufattelige. Fra december 1941 frem til 1942 blev der etableret seks udryddelseslejre i det erobrede Polen med det formål at dræbe jøder og andre folkefjender. 6
De seks lejre var Chelmno, Belzec, Treblinka, Sobibor, Auschwitz-Birkenau og Majdanek. Omkring tre millioner jøder blev myrdet i disse lejre mellem 1941 og 1945. Seks millioner dræbte i Holocaust Omkring 6 millioner jøder døde mellem 1941 og 1945: 3 millioner blev gasset eller skudt i udryddelseslejrene Auschwitz-Birkenau, Chelmno, Majdanek, Treblinka, Belzec og Sobibor. 1,5 millioner blev nedskudt af Einsatz-grupper. 1,5 millioner blev dræbt ved henrettelser eller døde af sult, sygdom og af at arbejde til døden i koncentrationslejre og ghettoer. Hovedparten var østeuropæiske jøder. Ca. 2,7 millioner polske og 2,1 millioner russiske jøder blev ofre for nazisternes forbrydelser. 7
Wannsee-konferencen Den 20. januar 1942 blev Wannsee konferencen afholdt i en forstad til Berlin. På konferencen diskuterede deltagerne, som alle befandt sig med på højt niveau i det nazistiske system, hvordan man bedst kunne koordinere og udføre ordren om den endelige løsning på det europæiske jødespørgsmål, eller med andre ord den fysiske udryddelse af Europas 11 millioner jøder. Det var chefen for Sikkerhedspolitiet, Reinhard Heydrich, der havde indkaldt en række topembedsmænd til konferencen. Han havde i juli 1941 fået overdraget ansvaret for den endelige løsning på jødespørgsmålet. Der var flere formål med konferencen. Heydrich ønskede bl.a. at cementere sin egen magtposition og sikre sig deltagernes samarbejdsvilje. Derudover ville han orientere deltagerne om planerne for jøderne i de områder, der blev kontrolleret af Tyskland, og endelig ønskede han at diskutere forskellige detaljer bl.a. hvorvidt om den endelige løsning også skulle omfatte halv- og kvartjøder. Var det på Wannsee konferencen beslutningen om at dræbe Europas jøder blev truffet? I mange år mente man, at det var på denne konference, at beslutningen om tilintetgørelsen af jøderne blev truffet. Men Wannsee konferencen var alene et koordinationsmøde om de mere praktiske retningslinjer. Og selv om konferencens deltagere var højtstående SS-folk og topembedsmænd, kan man ikke forestille sig, at de var bemyndiget til at træffe beslutning om den totale fysiske udryddelse af Europas jøder. Desuden fandt Wannsee konferencen sted på et tidspunkt, hvor Einsatz-grupperne allerede havde været involveret i omfattende massakrer på jødiske mænd, kvinder og børn i et halvt år, og udryddelseslejre var allerede under opførelse. I udryddelseslejren Chelmno havde man i seks uger myrdet jøder med udstødningsgas. Det kan ikke med sikkerhed fastslås, hvornår ordren til at udrydde alle Europas jøder blev givet af Adolf Hitler, men de fleste historikere mener, at det var i efteråret 1941, da det blev forbudt jøder i Tyskland og tyskbesatte lande at udvandre. Hvad der fulgte efter Wannsee konferencen Efter konferencens afholdelse tog deportationen af de tyske jøder fart. De blev i første omgang transporteret til de store ghettoer østpå for så senere at blive myrdet. Samtidig begyndte man at deportere jøder fra de tyskkontrollerede lande til koncentrationslejre og udryddelseslejre. Fra foråret 1942 iværksattes tømning af ghettoerne i Polen, hvor beboerne blev sat på godsvogne og sendt til udryddelseslejrene. Deltagerne i Wannsee-konferencen Deltagerne i konferencen var højtstående SS-folk, heriblandt cheferne for Gestapo, Sikkerhedspolitiet, Sektionen for jødiske anliggender og topembedsmænd, bl.a. fra Indenrigsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet samt Ministeriet for de besatte østområder. Ingen af dem modsatte sig planerne. Tværtimod blev der fra repræsentanterne fra Ministeriet for de besatte østområder og det besatte Polen (Generalguvernementet) presset på for, at den endelige løsning startede i netop deres områder. 8
Forsøg på at skjule forbrydelserne Allerede før de egentlige jødeudryddelser gik i gang, blev der truffet forholdsregler for at hemmeligholde drabene. Der findes derfor ikke nogen skriftlig ordre til iværksættelse af folkedrabet. Alle afgørende forhandlinger er foregået mundtligt mellem medlemmerne af den absolutte partitop. Nazi-ledelsen forsøgte med alle midler at hemmeligholde jødeudryddelserne. Det var eksempelvis forbudt medlemmer af Einsatz-grupperne i Sovjetunionen at fotografere, og der måtte heller ikke tages billeder i udryddelseslejrene. Officielle dokumenter, der omhandlede drabene, var hemmeligstemplede, og man forsøgte at mane rygterne om de meget strenge forholdsregler over for jøderne i jorden. I 1942 blev afbrænding af ligene praksis ved alle massakrer og i udryddelseslejrene. Desuden skulle de ansatte i lejrene underskrive en tavshedserklæring. Reglerne blev langtfra overholdt, og derfor faldt værdifuld dokumentation for forbrydelserne alligevel i hænderne på de allierede. Aktion 1005 Forsøgene på at skjule drabene på millioner af mennesker blev kaldt Aktion 1005. Aktionen sattes i værk nogenlunde samtidig med at udryddelseslejrene begyndte at operere. Tidligere var ofrene for massakrerne i Sovjetunionen blot smidt i massegrave. Nu fik særlige enheder, der ofte benyttede sig af jødiske slavearbejdere, til opgave at grave ligene op, brænde dem og slette alle spor efter ugerningerne. Inden tyskerne i krigens slutning trak sig tilbage fra de fremrykkende sovjetiske tropper, blev gaskamrene og krematorierne i udryddelseslejrene demonteret og sprængt i luften og stakke af dokumenter brændt. Et helt nyt sprog En anden metode til at skjule og nedtone forbrydelsernes karakter var udviklingen af et nyt bureaukratisk sprog, som blev brugt både i nazisternes interne og eksterne kommunikation. Det bestod af omskrivninger, hvor mordet på jøderne omtaltes som særbehandling, den endelige løsning, evakuering, transporter, deportation mod øst, flytning, udrensning, tvangsarbejde osv. Udover at skjule, hvad der foregik i lejrene, tjente omskrivningerne tillige til at nedgøre og umenneskeliggøre ofrene. Hvorfor skjulte nazisterne drabene, når de anså dem for rigtige? Når det var vigtigt at skjule forbrydelserne, skyldtes det både hensynet til Tysklands egen befolkning og de fremtidige relationer til udlandet. Blandt SS-chefen, Heinrich Himmlers ejendele fandt man efter krigen manuskriptet til en tale fra 1943, som illustrerer det dilemma nazisterne stod i med hensyn til jødeudryddelserne. På den ene side var man overbevist om vigtigheden og rigtigheden af folkedrabet, og på den anden side var man klar over, at det ikke tålte dagens lys: 9
Jeg vil også nævne et meget alvorligt emne her foran jer i fuld åbenhed. Det skal én gang udtales helt åbent imellem os, og alligevel vil vi aldrig tale om det i offentligheden. [ ] Det, jeg taler om, er evakueringen af jøderne, udryddelsen af det jødiske folk. Det er en af den slags ting, som er let at sige. Det jødiske folk bliver udryddet, siger enhver partikammerat, helt klart, det står i vores program, jøderne sættes ud af spillet, udryddes, det ordner vi. Og så kommer de alle sammen, de flinke 80 mio. tyskere, og enhver har sin anstændige jøde. Det er klart nok, de andre er nogle svin, men ham her er en første klasses jøde. Ingen af dem, der taler sådan, har set det, ingen af dem har udholdt det. De fleste af jer vil vide, hvad det vil sige, når der ligger 100 lig sammen, når der ligger 500, eller når der ligger 1000. At have gennemgået dette og når man ser bort fra undtagelser af menneskelig svaghed og have bevaret sin anstændighed, det har gjort os hårde. Dette er en ærefuld periode i vores historie, som aldrig er beskrevet og aldrig skal beskrives Udryddelseslejrene I december 1941 tog nazisterne den første udryddelseslejr i brug, og i løbet af 1942 blev der etableret yderligere fem i det besatte Polen. Omkring tre millioner mænd, kvinder og børn blev dræbt i lejrene, langt de fleste i dertil indrettede gaskamre. Tanken om at udføre et industrialiseret massedrab på jøderne opstod, fordi de massakrer, som blev praktiseret i Sovjetunionen, tog for lang tid og tærede på ammunitionsbeholdningerne. Desuden var det umuligt at holde drabene skjult for lokalbefolkningen, og endeligt havde nedskydningen vist sig at have store psykiske omkostninger for drabsmændene. Hertil kom de fuldstændigt kaotiske tilstande i de overfyldte ghettoer, hvorfra epidemier truede med at spredes til den øvrige befolkning. Gennemorganiseret drab Alle udryddelseslejrene var velorganiserede og byggede på en række systematiserede arbejdsgange. Efterhånden som man indhøstede praktisk erfaring, blev de yderligere effektiviseret. Når fangerne ankom i overfyldte godsvogne, blev de gennet ud på modtagelsesrampen. Her blev de beordret til at aflevere deres ejendele, og mænd blev adskilt fra kvinder og børn. Man beroligede den panikslagne menneskemængde med, at det var en arbejdslejr, de var ankommet til. De fik at vide, at de skulle i bad og afluses, før de blev lukket ind i lejren. De blev så ledt nøgne ind i et rum, der skulle forestille et bruserum, men som i virkeligheden var et gaskammer. Døren blev lukket og låst, og Zyklon B ledtes ind i rummet, indtil alle var døde. Ligene blev herefter brændt i de krematorieovne, der var oprettet til formålet, og gaskamrene blev gjort klar til næste hold. I udryddelseslejren Chelmno foregik drabet ved hjælp af udstødningsgas i specialbyggede lastvogne. I de kombinerede koncentrations- og udryddelseslejre, Majdanek og Auschwitz-Birkenau, blev de stærkeste udvalgt til slavearbejde, enten i selve lejren eller ved vejarbejde og i stenbrud. Hvis de ikke døde forinden af udmattelse og sygdomme, endte de fleste efter nogen tid i gaskammeret. Den totale udplyndring af jøderne 10
Holocaust handlede ikke bare om at dræbe Europas jøder. Al jødisk ejendom og værdi blev konfiskeret inden transporten. Mange måtte endda selv betale transporten til udryddelseslejrene, hvor deres sidste få ejendele blev taget fra dem. Mange af disse genstande blev sendt til Tyskland for at blive brugt af den tyske befolkning. Selv ligene blev udnyttet. Kvindernes hår blev blandt andet brugt til tæpper til tyske soldater. Guldtænder blev revet ud og smeltet om, og asken fra de døde blev brugt som gødning på markerne. At arbejde i helvede - Sonderkommando I alle udryddelseslejrene blev et vist antal fanger udvalgt til at arbejde i Sonderkommando (særkommando). Arbejdet bestod blandt andet i at hjælpe med at genne ofrene ind i gaskamrene. Bagefter tømte de gaskamrene og gjorde dem rene, inden næste gruppe blev sendt ind. De sorterede de dødes ejendele og fjernede guldplomber fra deres tænder. De transporterede ligene til krematorierne og holdt ovnene i gang. Medlemmer af Sonderkommando levede ikke længe. Oftest blev de gasset efter et par uger og udskiftet med nye fanger. Så mange døde i lejrene Omkring 3 millioner jøder dræbt i de seks udryddelseslejre i perioden 1941 til 1944. Som ved andre historiske begivenheder, er det ikke muligt at fastlægge det præcise antal. Det skyldes blandt andet, at nazisterne opgjorde antallet af ofre i vognladninger, og fordi de forsøgte at skjule forbrydelsernes omfang ved at destruere bevismaterialet. Treblinka en mønsterlejr Udryddelseslejren Treblinka blev kendt for sin effektivitet. Lejren var kun 600 meter i længden og 400 meter i bredden. Der var ansat omkring 250 mennesker på stedet. På en højeffektiv dag kunne man dræbe 15.000 fanger i lejrens efterhånden 13 gaskamre. Det er anslået, at 700.000-900.000 jøder blev dræbt i lejren, selvom den kun blev brugt mellem juni 1942 og oktober 1943, hvilket gjorde lejren til nazisternes mest effektive masseudryddelsesanlæg. Formålet med Treblinka var i første omgang at dræbe den jødiske befolkning i Warszawa-ghettoen, men lejrens effektivitet gjorde, at der hurtigt blev plads til grupper fra andre steder, bl.a. fra Tyskland, Østrig, Tjekkoslovakiet, Holland, Belgien, Frankrig og Grækenland. Højst 200 jøder overlevede Treblinka. Forskel på udryddelseslejre og koncentrationslejre Nazisternes lejrsystem bestod af to slags lejre: koncentrationslejre og udryddelseslejre. Koncentrationslejrene var arbejdslejre, hvor de indsatte blev brugt til hårdt og udmattende slavearbejde enten i eller uden for lejrene. Udryddelseslejrene derimod var oprettet udelukkende med det formål at myrde flest mulige så hurtigt og effektivt, som det lod sig gøre med de dertil udviklede drabsmetoder. To af lejrene, nemlig Auschwitz-Birkenau og Majdanek fungerede både som koncentrationslejre og udryddelseslejre. De seks udryddelseslejre Chelmno var den første udryddelseslejr, der blev oprettet. Her blev mindst 150.000 jøder myrdet med udstødningsgas fra mobile gaskamre fra december 1941 til marts 1943. Lejren kom igen i funktion i en kort periode i juni/juli 1944. 11
Belzec blev etableret i maj 1942 og fungerede frem til august 1943. Ca. 600.000 jøder mistede livet i gaskamrene i Belzec. Sobibor fungerede fra maj 1942 og frem til oktober 1943, hvor et fangeoprør satte en stopper for lejrens aktivitet. Omkring 250.000 jøder mistede livet i Sobibor. Treblinka fungerede fra juli 1942 til november 1943. Mellem 700.000 og 900.000 jøder blev dræbt. Auschwitz-Birkenau var kombineret udryddelses- og koncentrationslejr. Her blev over 1 million dræbt mellem september 1942 og november 1944. Auschwitz-Birkenau var hermed den udryddelseslejr med de fleste ofre. Majdanek var også kombineret udryddelses- og koncentrationslejr. Den fungerede mellem oktober 1942 og efteråret 1943. Mindst 250.000 mistede livet. Heraf var 60.000-80.000 jøder. Beretning fra en gasning i Belzec SS-officer til jøder fra ghettoen Lodz, mens de nøgne defilerede forbi ham på vej ind i gaskamrene: Der vil ikke ske jer noget! Ånd bare dybt, det styrker lungerne, indhalering er det bedste middel imod epidemier, den bedste desinfektion!. På spørgsmålet om, hvad der ville ske dem, svarede han: Mændene skal arbejde, bygge veje og huse. Men det tvinger vi ikke kvinderne til. De skal gøre husarbejde, lave mad. Beretning fra en gasning i Belzec af SS-Obersturmbahnführer Kurt Gerstein, leder af SS desinfektionsafdeling, skrevet i fængsel i Frankrig i 1945. 12