Fælles Jordhåndteringsplan for Letbanen på Ring 3

Notat Fælles Jordhåndteringsplan for Letbanen på Ring 3 Dato: 2015-03-24 1 Indledning Letbanen på Ring 3 (herefter: L3 projektet) skal forløbe gennem mange kommuner, og det er hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en ensartet jordhåndteringsplan for projektet bl.a. for at sikre en smidig myndighedshåndtering. Jordhåndteringsplanen skal også sikre, at jordarbejderne kan gennemføres miljørigtigt og økonomisk, f.eks. med den størst mulige grad af genanvendelse og kortest mulige transportafstande for jord. Samme tilgang til jordhåndteringen har med succes været benyttet af Vejdirektoratet ved motorvejsprojekter, f.eks. ved de senere års projekter på Motorring 3, Frederikssundmotorvejen og Køge Bugt Motorvejen. I notatet omtales den videnindsamling og de undersøgelser, der gennemføres af L3 projektet og som er en forudsætning for den skitserede jordhåndteringsplan og de dermed forbundne miljøansøgninger. 2 Principper for undersøgelser Forureningsundersøgelserne indledes med en GIS-baseret gennemgang af ca. 10 årgange historiske flyfotos fra perioden 1945 2014 samt af høje målebordsblade (1899) med henblik på årgangsvise registreringer, der efterfølgende optegnes som sammenfattende fokusarealer. Gennemgangen udføres indenfor en korridor, hvis bredde ikke er fastlagt endnu, men som må forventes at blive 100 200 m på hver side af projektet. Alle arealer med V1- eller V2-kortlægninger i korridoren vil være indeholdt i fokusarealerne. De fokusarealer, som er i arealmæssig konflikt med L3 projektet (og dermed helt eller delvist er omfattet af ekspropriationerne) udvælges til efterfølgende undersøgelser, som vil være besigtigelse, arkivsøgning og feltundersøgelse. Fokusarealer, som f.eks. er meget små eller af tekniske grunde er vanskeligt tilgængelige, kan prioriteres til at blive undersøgt i anlægsfasen, dvs. uden undersøgelser i projekteringsfasen. Fokusarealer, som ikke indebærer en arealmæssigt konflikt med projektet, henlægges og undersøges ikke. Ud over de direkte arealmæssige konflikter kan grundvandsforureninger medføre behov for undersøgelser, hvor der lokalt i L3 projektet skal foretages midlertidig eller permanent grundvandssænkning. Flyfotoundersøgelsen, inkl. den indledende konsekvensvurdering, dokumenteres i en miljørapport. Konsekvensvurderingerne kan efter behov senere opdateres, f.eks. ved projektændringer. Rapport over flyfotoundersøgelsen sendes i udkast til kommunerne og regionen. Gennemgangen af arkiver vil omfatte de fokusarealer, der er udvalgt til feltundersøgelserne. Feltundersøgelserne opdeles i 4 hovedgrupper: L3-X-TMP-LGD-0005 Version 1.2 Side 1 af 9

Undersøgelser på offentlige vejarealer (muld/overjord og råjord) i projektområdet, som baseres på stikprøver. Undersøgelser i områdeklassificerede byzoner (muldlag og evt. råjord)i projektområdet, som baseres på stikprøver. Undersøgelser af berørte fokusarealer (blødbundsområder, industri, opfyldninger, råstofgrave, sø/vandhul og øvrige ). Fokusarealundersøgelserne inkluderer kortlagte arealer med arealkonflikter og eventuelle vejarealer, hvor der konstateres forurening over kategori 2 (mere end lettere forurenet ). Prioriteringen af disse undersøgelser foretages efter kriterier, der pt. ikke er fastlagt. Undersøgelserne vil kunne bestå af traditionelle bore- eller graveundersøgelser med kemiske analyser, som danner grundlag for kartering og vurdering af jordmængder mv. Prøvetætheden vil leve op til krav hos eksterne jordmodtagere. For kortlagte arealer fremsendes undersøgelsesplaner til kommunerne inden udførelsen. Der udvælges eventuelt fokusarealer på arbejdsarealer til begrænsede undersøgelser. Der køres normalt ikke jord bort fra arealer, der eksproprieres midlertidigt. Analysepakken omfatter totalkulbrinter, PAH er og metaller og analyseres ved akkrediterede danske metoder. Ved kortlagte arealer suppleres med yderligere relevante stoffer. 3 Principper for jordhåndtering Der arbejdes med fælles jordtyper på hele L3 projektet, så ren og lettere forurenet jord kan udveksles indenfor projektet og evt. i forhold til andre store projekter. Jordtyperne opdeles i 3 grupper: Muld/overjord Råjord og blødbund Forurenede jordtyper. Definitioner af jordtyperne er vist i 3 tabeller i bilag 1. Jordtypernes placering under eksisterende forhold (dvs. anlægsfasens før start) vises på miljøplaner for overjord/muld og den underliggende råjord, jf. figur 1. Figur 1. Miljøplan for afrømning af muld. Eksempel fra Køge Bugt Motorvejen. L3-X-TMP-LGD-0005 Version 1.2 Side 2 af 9

Som en del af projekteringen udarbejdes miljøplaner for overjord/muld og den underliggende råjord, der viser, hvor de opgravede jordtyper skal placeres i fremtiden, se figur 2. Forureningsgrad vil fremgå. Disse planer viser også permanente genplaceringslokaliteter, jf. nedenstående. Både før og efter miljøplanerne kan ajourføres i anlægsfasen som slutdokumentation og som en del af det tekniske grundlag for eventuelle fremtidige projekter. Figur 2. Miljøplan for udlægning af muld. Eksempel fra Køge Bugt Motorvejen. L3-X-TMP-LGD-0005 Version 1.2 Side 3 af 9

Hovedpunkter i jordhåndteringen er vist i figur 3. Separat opgravning efter jordtype Eventuel midlertidig genplacering (rene jordtyper og lettere forurenede jordtyper) Jord til genanvendelse i projekt eller permanent genplacering (rene jordtyper og lettere forurenede jordtyper) Jord til terrænreguleringer (typisk rene jordtyper) Jord til eksterne modtagere (typisk kraftigt forurenede jordtyper eller affaldsholdige jordtyper) Figur 3. Jordhåndteringsmodel. Som det fremgår, er miljøplanerne et værktøj til at sikre (og senere dokumentere), at jordtyperne afgraves/er afgravet korrekt og separat, og at den videre håndtering sker/er sket korrekt og separat. Det skønnes, at størstedelen af jorden i L3 projektet vil bestå af rene og lettere forurenede jordtyper. Der arbejdes for, at ren og lettere forurenet jord genanvendes i størst muligt omfang i selve projektet. Den resterende mængde ren og lettere forurenet jord søges genanvendt og nyttiggjort i størst muligt omfang i støjvolde, terrænreguleringer eller andre anlægsprojekter. Jord forurenet med mobile stoffer forventes som udgangspunkt ikke at kunne genanvendes i projektet. Hvis der ikke kan tilvejebringes kapacitet nok til de rene og lettere forurenede jordtyper, vil det være nødvendigt, at en del af disse jordtyper de køres til eksterne modtagere. Med henblik på at øge genanvendelsesgraden i L3 projektet vil der være brug for kapacitet til midlertidig opbevaring af en del af den opgravede jord. Det vil ud fra en logistisk synsvinkel være hensigtsmæssigt, at der er flere af de såkaldte midlertidige genplaceringslokaliteter langs L3 projektet. Normalt vil man også gerne have, at entreprenørerne har hver sine lokaliteter indenfor deres respektive entrepriseområder. Da der skal være sporbarhed i projektet, skal jordtyperne holdes adskilte på de midlertidige genplaceringslokaliteter, mærkes med tydelige skilte og tegnes ind på kort. Genanvendelse af de rene og lettere forurenede jordtyper forventes i hovedsagen at være i selve anlægsprojektet og i permanente genplaceringslokaliteter. Kernen i en permanent genplaceringslokalitet (f.eks. en støjvold) indrettes med en eller flere sektioner, hvoraf nogle sektioner kan være lettere forurenet jord, der i givet fald vises med markeringsnet. Øverst vil der være et afdækningslag, hvis tykkelse, jordtype(r) og beplantning/tilsåning vælges i forhold til de fremtidige forhold (arealanvendelse, ejerforhold, hegning mv.). Genanvendelse af jord i støjvolde forudsætter bl.a., at volden faktisk reducerer en lokalt støjbelastning, og at den benyttede mængde forurenet jord ikke overstiger, hvad der faktisk er nødvendigt for at reducere støjen. L3-X-TMP-LGD-0005 Version 1.2 Side 4 af 9

Feltundersøgelserne vil formentlig vise, at en mindre del af den jord, som skal opgraves, er kraftigt forurenet (over kategori 2) eller indeholder affald. Disse jordtyper vil som udgangspunkt skulle behandles eller deponeres hos eksterne, godkendte modtagere, og de påregnes ikke mellemdeponeret på de midlertidige genplaceringslokaliteter, men bortkøres umiddelbart efter opgravning. Hvis der skal bortskaffes væsentlige mængder gammel, nedgravet lossepladsfyld, vil der blive søgt om fritagelse for affaldsafgift hos SKAT. Sammenblanding af jordtyper med forskellig forureningsgrader er uønsket. Sammenblanding undgås ved at arbejde med en generel jordhåndteringsplan for ren og lettere forurenet jord og ved et antal selvstændige jordhåndteringsplaner for de berørte, forurenede fokusarealer (inklusive V1 og V2 kortlagte arealer). Asfalt må ikke blandes med jord under anlægsarbejder. I forbindelse med anlægsarbejderne tilknyttes forskellige fagtilsyn, bl.a. et miljøfagtilsyn. Miljøfagtilsynets opgaver og ansvar vil være, som de traditionelt er i bygge- og anlægsprojekter. Der arbejdes med planlagte tilsyn efter en tilsynsplan, hvor forureningen er kendt ud fra forundersøgelser og evt. andre undersøgelser. De rene og lettere forurenede jordtyper, som vises på miljøplanerne, opgraves og håndteres af entreprenøren uden tilstedeværelse af miljøfagtilsynet. Jordarbejder på fokusarealer indgår i tilsynsplanen. Generelt gælder, at hvis der træffes uventet forurening standser entreprenøren arbejdet og tilkalder miljøfagtilsynet, som sørger for orientering af den pågældende kommune. Hvis entreprenøren ikke kan få kontakt med tilsynet, skal han selv kontakte den pågældende kommune. 4 19 og 33 ansøgninger I projektet ønskes mest mulig genanvendelse af ren og lettere forurenet jord ved at jorden erstatter brug af primære råstoffer. Projekterne kan være permanent placering af jorden som erstatning for nye materialer, midlertidig placering eller en virksomhed med egentlig drift. Afhængig af de konkrete jordprojektets karakter, kræver dette tilladelser fra kommunerne hvor jorden placeres. Projekterne er omfattet af 19 eller 33 i miljøbeskyttelsesloven. Der søges tilladelser til de midlertidige og permanente genplaceringslokaliteter efter reglerne i Miljøbeskyttelseslovens 19. Hovedpunkterne i ansøgningerne vil være: Redegørelse for L3 projektets samlede mængder, jordtyper, opgravning, sortering og jordhåndtering Opbygning, indretning og risikovurdering af de midlertidige genplaceringslokaliteter Opbygning, indretning og risikovurdering af genanvendelse, herunder de permanente genplaceringslokaliteter Tidsplan for L3 projektet i sin helhed og i den pågældende kommune. Der vil desuden være omtale af: Møder med kommunen om emnet Anvendte genanvendelsesprincipper Referencer til VVM-undersøgelsen Kvalitetssikring og dokumentation. L3-X-TMP-LGD-0005 Version 1.2 Side 5 af 9

Til ansøgningerne vil der være bilag med følgende indhold: Oversigtskort med L3 projektet og lokaliteter Detailkort med projekt, lokaliteter og matrikler Tværsnit af permanente genplaceringslokaliteter og terrænreguleringer Ejerforhold for midlertidige og permanente genplaceringslokaliteter samt terrænreguleringer Statistiske beregninger for jord Ligevægtsberegninger for jord Kort med grundvands- og drikkevandstemaer. Ansøgningerne vil indeholde referencer til VVM-rapporter, undersøgelsesrapporter og love/bekendtgørelser/vejledninger. VVM-rapporten søger at dække samtlige kortlagte genplaceringslokaliteter i vurderingen, men i det omfang, at genplaceringslokaliteterne ikke er behandlet i VVM-rapporten skal der træffes afgørelse i hver enkelt sag. VVM-rapporten skal ses som et supplement til jordhåndteringsplanen, som fortsætter kortlægning, flyfotoundersøgelser etc. efter VVM-rapportens deadline. Der sendes ansøgninger til de kommuner, hvor genplaceringslokaliteterne befinder sig. Der regnes med højest én ansøgning pr. kommune. 5 8 ansøgninger Der søges om 8 tilladelse (efter Jordforureningsloven) om ændring af arealanvendelsen på kortlagte ejendomme, hvor der er fastlagt som indsatsområde for grundvand, dvs. i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) eller indenfor indvindingsopland for et alment vandforsyningsanlæg. Indhold af ansøgningerne tages op til drøftelse i 2015. Ansøgning om 8 finder ikke kun sted i forbindelse med ændret arealanvendelse, men er ligeledes relevant i forbindelse med gravearbejde. 6 Lokaliteter til genanvendelse af jord For at gøre letbaneprojektets jordhåndtering økonomisk og miljørigtig, er det nødvendigt, at der er lokaliteter og projekter til rådighed, som kan aftage jord midlertidigt og permanent: Midlertidige genplaceringslokaliteter Permanente genplaceringslokaliteter Terrænreguleringer. Lokaliteterne vil som udgangspunkt være midlertidigt eksproprierede eller lejede arbejdsarealer, som giver L3 projektet mulighed for at disponere over arealet i en afgrænset periode til midlertidig eller permanent genplacering af jord. Områderne vil i nødvendigt omfang være indhegnede og aflåst, når der ikke er folk på pladsen, så der ikke indkøres uvedkommende jord. Generelt er det optimalt, at arealerne ligger tæt ved projektområdet, omend det kan vise sig nødvendigt at gå på kompromis med det ønske nogle steder. L3-X-TMP-LGD-0005 Version 1.2 Side 6 af 9

På nuværende tidspunkt er Ring 3 Letbane I/S i dialog med Ishøj kommune om permanent indbygning af overskudsjorden fra letbaneprojektet i Ishøj Havn og med Naturstyrelsen om permanent indbygning af overskudsjorden i støjvolde mellem Frederikssundsmotorvejen hhv. Motorring 4 og Vestskoven. 7 Proces I forbindelse med udarbejdelse af principper for jordhåndtering, kortlægning og myndighedsbehandling, har L3 projektet afholdt en række tværgående koordinerende møder med de involverede kommuner. Hovedopgaven i efteråret 2014 har koncentreret sig om at danne et grundlag for, hvordan jordhåndtering indgår i VVM-redegørelsen samt principper for jordhåndtering. Principperne skal desuden danne grundlag for dispositionsforslag, udbudsgrundlag og den fremtidige myndighedsbehandling. Arbejdet har bl.a omfattet kortlægning af evt. forureninger på strækningen, identifikation af mulige midlertidige og permanente lokaliteter for genanvendelse. Hovedopgaven i 2015 vil bl.a. omfatte det videre arbejde med myndighedsgodkendelse af modtagelokaliteter samt undersøgelse af berørte fokusarealer, vejarealer og områdeklassificerede arealer. Nærværende jordhåndteringsplan er udarbejdet i perioden fra september 2014-marts 2015 på en række tværkommunale møder og vedtaget den 24. marts 2015. De medvirkende kommuner er: Lyngby-Taarbæk kommune Gladsaxe kommune Herlev kommune Rødovre kommune Albertslund kommune Glostrup kommune Brøndby kommune Vallensbæk kommune Ishøj kommune L3-X-TMP-LGD-0005 Version 1.2 Side 7 af 9

Bilag 1 Definitioner af jordtyper Landzone Byzone Vejskel Vejskel Naturarealer, landbrug, skovbrug Øvrig landzone Fokusarealer Øvrig byzone Områdeklassificeret byzone Vejareal Naturmuld (var. typer) Blødbund Ren muld Ren muld Områdeklassificeret muld Overjord fra vejareal Regnvandsbassin Forurenet jord Vejkassematerialer Sediment Naturråjord Ren råjord (A, B, C ) Ren råjord Ren råjord Råjord fra vejareal Vejdirektoratets model for jordtyper. Fokusarealer med forurenet jord er kun vist i byzone. Naturmuld Ren muld Områdeklassificeret muld Overjord fra vejareal Tabel 1. Jordtyper af muld/overjord. Naturmuld er defineret som muld i natur-, landbrugs- og skovbrugsarealer i landzone. Jordtypen er ren. I jordforureningssammenhæng regnes landbrug og skovbrug som natur, selv om det er kultur. Naturmuld er prima, jomfruelig muld, som er så ren, at den ikke behøver analyser for at blive frikendt. Vi skal passe godt på ikke at blande det med andet muld ved afrømning og ved midlertidig opbevaring. Ren muld er defineret som muld fra byzoner, som ikke er områdeklassificerede og fra bebyggede arealer i landzoner. Jordtypen er ren. Ren muld kan opfattes som en mellemting mellem Områdeklassificeret muld og Naturmuld. Områdeklassificeret muld er defineret som muld i områdeklassificerede byzoner. Jordtypen er ren eller lettere forurenet. Hvis analyser viser kraftigt forurenet jord, er der tale om en punktkildeforurening (dvs. et fokusareal) og ikke Områdeklassificeret muld. Offentlige vejarealer håndteres som offentlige vejarealer, uanset at kommunen har kortlagt dem som områdeklassificerede. Overjord fra vejarealer er defineret som det øverste muldholdige jordlag, dog mindst 0,3 m, inden for eksisterende vejareal, eksklusiv de belagte arealer. Jordtypen er ren eller lettere forurenet, da evt. kraftig forurenet jord frasorteres. Naturråjord Ren råjord Råjord fra vejareal Blødbund (kan også være overjord) Tabel 2. Jordtyper af råjord og blødbund. Naturråjord er defineret som råjord under naturmuld. Jordtypen er ren. Naturråjord er prima, jomfruelig jord, som er så ren, at den ikke behøver analyser, for at blive frikendt. Vi skal passe godt på ikke at blande det med andet råjord ved afgravning og ved midlertidig opbevaring. Ren råjord er defineret som råjord fra arealer, der ikke er vejarealer eller naturarealer. Jordtypen er ren. Jordtypen findes under Områdeklassificeret muld og Ren muld, jævnfør ovenstående. Råjord fra vejarealer er defineret som råjord under Overjord fra vejarealer, Vejkassematerialer og Sediment. Jordtypen er ren eller lettere forurenet. Blødbund er defineret som tørv og gytje. Jordtypen er ren, men kan eventuelt danne okker. L3-X-TMP-LGD-0005 Version 1.2 Side 8 af 9

Til forurenet jord benyttes et system med frit definerbare jordtyper, der tildeles en kode, som benyttes på projekttegninger, særlige arbejdsbeskrivelser og jordhåndteringsplaner. Fiktive eksempler på koder er vist i tabel 3. De faktiske koder defineres under projekteringen. A Højtkogende olieforurening op til 1.000 mg/kg TS og bly forurening op til 200 mg/kg TS. B PAH forurening op til 100 mg/kg TS C Gammel dag- og industrirenovation, usorteret D Ren jord med brokker af uglaceret tegl og beton E Slagger i kategori 3 F Ikke undersøgt/karteret. Tabel 3. Forurenede jordtyper. L3-X-TMP-LGD-0005 Version 1.2 Side 9 af 9