1 Formål. 2 Aftalens omfang

Relaterede dokumenter
Samarbejdsaftale mellem. Miljø- og Fødevareministeriet v/naturstyrelsen og Tranmosen I/S (vandværkerne) om skovrejsningsprojektet Ringkøbing Skov

SAMARBEJDSAFTALE OM GULDDYSSE SKOV

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009

FORNYET SAMARBEJDSAFTALE OM GULDDYSSE SKOV

Indstilling. Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning. 1.

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Danmark er et dejligt land

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup.

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Status for VMP i Limfjordens opland

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA

Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Centerparken Brande Att.: Marie Lyster Nielsen

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Tilladelse til skovrejsning i negativt område Dato:

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov

Referat lukket Kommunalbestyrelsen kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

HEDEDANMARK A/S Klostermarken Viborg. Ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 20, 7830 Vinderup

Kommuneplantillæg nr. 27

Godkendelse af høringssvar til Region Nordjylland om ikke at anbefale det foreslåede råstofområde ved Vester Hassing

Tilladelse til skovrejsning i et areal udlagt til skovrejsning uønsket Teknik & Økonomi Negativt skovrejsningsområde og skovrejsning Lovgrundlag

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA

Byudvikling i OSD det muliges kunst

TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Rene Foged Rudbeck Maarup Bakkevej Samsø. Det hidtidige forløb

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

Vejledning om miljømål og servicemål. Naturstyrelsens vejledning, 2012

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Ansøgning om skovrejsning, Øster Stendisvej 7, 7830 Vinderup

Grundvandsredegørelse. kommuneplanen. Helga Ejskjær. Natur & Miljø 2019 konferencen

Erfaringer med grundvandsbeskyttelse gennem offentlig og privat skovrejsning ved Odense ATV Jord og Grundvand Vintermøde 6.

VandCenter Syds indsats overfor pesticider

Godkendelse af jordfordelingsproces i OSD 1435 Aalborg Sydøst

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle

Skævinge Skov. Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor. Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen v/hillerød Kommune

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

6.3.1 Ring 3 - vest. Der udlægges en interessezone til en ny vestlig Ring 3 mellem den Fynske motorvej ved Vejrup og Næsbyhoved-Broby.

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Byrådscentret Rev. 26. februar Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014

Hjørring Kommuneplan 2016

Transkript:

Samarbejdsaftale mellem Jammerbugt Kommune, Aabybro Vand A.m.b.a. og Miljø- og Fødevareministeriet v/naturstyrelsen om etablering af en ny grundvandbeskyttende fredskov ved Aabybro og Biersted 1 Formål Formålet er at øge grundvandsbeskyttelsen i indsatsområdet Aabybro i indvindingsoplandet til Aabybro Vand Kærvejværket og Vildmoseværket, ved at etablere fredskov. Herved sikres det, at der også i fremtiden kan indvindes ikke forurenet grundvand til drikkevand og samtidig etableres offentlig, bynær og rekreativ skov. 2 Aftalens omfang Parterne i aftalen: Aabybro Vand A.m.b.a., CVR nr. 32789552 Jammerbugt Kommune (herefter benævnt Kommunen), CVR nr. 29189439 Miljø- og Fødevareministeriet v/naturstyrelsen (herefter benævnt Naturstyrelsen), CVR nr. 33157274 Projektområdet strækker sig fra Aabybros nordøstlige bygrænse i vest til Biersted Kirke i øst og omfatter arealer i indvindingsoplandet til Aabybro Vand A.m.b.a.s kildepladser nord for Biersted og nordøst for Aabybro. Om muligt skabes et arealmæssigt sammenhængende skovområde. Arealer, som erhverves i projektområdet tilplantes eller udlægges til lysåben natur, så de følger skovlovens regler for fredskove. Projektområdet fremgår af kortet i vedlagte bilag A. I første omgang afsættes midler til erhvervelse af ca. 150 ha. Hvis mulighed herfor opstår, ønskes området udvidet, gerne med arealer, der sikrer sammenhæng. Det kan vise sig nødvendigt, i projektet, at erhverve arealer udenfor det egentlige projektområde for at kunne opnå de ønskede arealer indenfor projektområdet. Dette kan være et resultat af opkøb af hele ejendomme med arealer såvel indenfor som udenfor området. Ligesom det kan være relevant at opkøbe arealer med henblik på efterfølgende magelæg af arealer indenfor vandindvindingsområdet eller arealer, der på anden vis opfylder formålet i aftalen, se endvidere 9. Naturstyrelsen indgår i aftalen under forudsætning af bevilling til statslig skovrejsning på finansloven. Bevillinger på finansloven gives for et år ad gangen, dvs. bortfalder bevillingerne, så kan Naturstyrelsen ikke opfylde sin del af aftalen. Endvidere afhænger udmøntningen af midlerne af de politiske udmeldte kriterier. For nuværende er det et 1

politisk kriterium for anvendelse af bevillingen til statslig skovrejsning, at midlerne anvendes, hvor medfinansieringen fra vandværker og kommuner er størst. Medfinansieringen i dette projekt er 60 % og fastsat under hensyn til det deltagende vandværks størrelse. 3 Forventede effekter af projektet Projektområdet er knyttet til indsatsområdet for grundvandsbeskyttelse i område Aabybro jf. kortet i bilag A. Projektområdet er vandindvindingsområde for Aabybro Vand A.m.b.a., og grundvandsressourcen er den vigtigste for Aabybro Vand A.m.b.a.. Der indvindes vand fra området til både boliger og industri, i alt ca. 500.000 m 3. vand pr. år. Kommunen vedtog den 20. september 2018, at beskyttelse af drikkevandsressourcerne omkring Aabybro er et miljømål i henhold til Vandsektorloven. Miljømålet søges opnået ved at etablere skov. Kommunen har ansvaret for at gennemføre tiltag til opfyldelse af miljømålene. Der skal gennemføres konkrete tiltag i området for at nå det fastsatte miljømål om at nedbringe nitratudvaskningen, og Aabybro Vand A.m.b.a. skal medvirke hertil. Et af de mulige tiltag er skovrejsning i området, derfor denne samarbejdsaftale. Kommunen betragter aftalen som et miljømål i forhold til vandsektorloven. Projektområdet er i den nationale grundvandskortlægning udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, og der er således tale om et grundvandsmagasin, som er sårbart overfor påvirkninger fra overfladen. Det nitratfølsomme indvindingsområde er udpeget som et område, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god vandkvalitet i forhold til nitrat. Det vurderes meget vanskeligt at skulle finde erstatning for den eksisterende indvinding, såfremt denne ressource skulle blive forurenet. Det er derfor væsentligt for Aabybro Vand A.m.b.a. at beskytte ressourcen mod forurening og derved sikre tidligere og fremtidige investeringer. Skovrejsning med især løvtræ er en effektiv måde til beskyttelse af grundvandet mod forurening. Kvaliteten af grundvand fra skov- og naturområder vil som udgangspunkt altid være bedre end grundvand dannet under arealer, hvor der er intensiv brug af arealer, eksempelvis landbrug og byer. Forskning viser endvidere, at kvantiteten af grundvand, der dannes under løvskov og naturområder sandsynligvis ikke er mindre end under marker i omdrift. Det skyldes, at grundvandsdannelsen i Danmark helt primært sker i vinterhalvåret, hvor løvtræerne står bladløse og hverken optager vand fra jorden eller opfanger regn i kronetaget. Omvendt sker der i vinterhalvåret pga. dræning en betydelig afledning af overskudsnedbør fra landbrugsarealer i omdrift til vandløb og søer. Ifølge Vandforsyningsloven er det muligt for vandforsyningsselskaber at bidrage økonomisk til tiltag, der sikrer grundvandet ( 52a). Ved skovrejsning, som skitseret i dette projekt, opnås et forbud mod brugen af gødning og miljøfremmede stoffer, og da offentlig ejet skov er fredskov, jf. skovloven, er der i princippet tale om en varig beskyttelse af grundvandet. 2

4 Kommuneplanlægning o.lign. I bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer er der inden for projektområdet udpeget arealer til: Område med særlige drikkevandsinteresser Nitratfølsomt indvindingsområde Indsatsområde med hensyn til nitrat I kommuneplanen er der inden for projektområdet udlagt arealer til: Område med særlige drikkevandsinteresser Nitratfølsomt indvindingsområde Indsatsområde med hensyn til nitrat Skovrejsningsområde Landzone Af Masterplanen for Aabybro fremgår bl.a.: "Der skal fokus på at fremme skovrejsning i den nord- og vestlige del af byen omkring vandværk m.v." samt "Der skal desuden arbejdes på at etablere stier og grønne kiler i og omkring byen". Aftalen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og aftalen vil derfor snarest undergå en miljøvurderingsprocedure hos kommunen i medfør af lovens 4. Selve skovrejsningen er et projekt, som også er omfattet af VVM-reglerne, og Naturstyrelsen gennemfører derfor en miljøkonsekvensvurderingsprocedure (lovens kapitel 6) i forbindelse med den første erhvervelse i projektområdet. 5 Økonomi Projektet gennemføres ved, at Naturstyrelsen erhverver arealer inden for projektområdet, og indretter og driver disse som fredskovspligtige arealer. Den projekterede økonomi for projektet fremgår af bilag B. I alt budgetteres opkøb og etablering af de nye skovrejsningsarealer at komme til at koste ca. 37,8 mio. kr. over de næste 3-5 år. Af de ca. 37,8 mio. kr. forventes ca. 30,0 mio. kr. at gå til køb af arealer (og bygninger). Kommunen og Aabybro Vand A.m.b.a. medfinansierer projektet med, hvad der sammenlagt svarer til 60 % af 30 mio. kr. til erhvervelse af arealer (og bygninger). Kommunen finansierer 10 % af prisen for arealkøb, mens Aabybro Vand A.m.b.a. medfinansierer 50 %. Aabybro Vand A.m.b.a.s medfinansiering udgør værdien af og sikrer, at der udarbejdes og tinglyses en deklaration på opkøbte arealer vedrørende forbud om brug af gødning og pesticider (se bilag C). Øvrige omkostninger er Aabybro Vand A.m.b.a. uvedkommende. Sammen med fredskovspligten betyder deklarationen, at grundvandsressourcen i princippet vil være varigt beskyttet. 3

Aabybro Vand A.m.b.a.s del af finansieringen af arealopkøbene kan ikke overstige 15,0 mio. kr. Kommunens del af finansieringen af arealopkøbene kan som udgangspunkt ikke overstige 3 mio. kr. Restbeløbet vedr. køb af arealer betaler Naturstyrelsen, ligesom Naturstyrelsen bekoster etableringen af selve skoven. Yderligere detaljer fremgår af bilag B samt 7. Opkøb af ejendomme forudsætter, at alle aftalens parter kan godkende og medfinansiere henholdsvis opkøbet og deklarationen. Forsyningssekretariatet har i 2018 fået tilsendt alle dokumenter omkring skovrejsningen. Aabybro Vand A.m.b.a. har fået en forhåndstilkendegivelse og forventer således, at projektet bliver godkendt af forsyningssekretariatet, og at Aabybro Vand A.m.b.a. må opkræve og bruge et beløb på 50 % af udgifterne til jordkøb. Såfremt at Forsyningssekretariatet ikke godkender projektet, afholder Aabybro Vand A.m.b.a. uanset ved anden finansiering 50 % af udgifterne til jordkøb indenfor denne aftale, dog max. 15,0 mio.kr. Naturstyrelsen tager forbehold for de bevilgende myndigheders årlige godkendelse af bevillinger på finansloven. Kommunen tager forbehold for, at byrådet godkender tilskud til de konkrete opkøb af jord. Aabybro Vand A.m.b.a. tager forbehold for, at bestyrelsen godkender de konkrete opkøb og dermed betaling for deklarationen på de konkrete arealer. Såfremt én part ikke samtykker til et konkret køb, kan de øvrige parter dog vælge at afholde hele udgiften. Der er dog enighed mellem parterne om, at denne situation skal tilstræbes undgået. 6 Afbetalings- og opsparingsordning Naturstyrelsen har, som angivet i tekstanmærkning BV2.2.13 i finanslov 2018, mulighed for at tilbyde enten en opsparings- eller afdragsordning inden for visse rammer, der fastsættes af de bevilgende myndigheder. Såfremt at tekstanmærkningen i kommende finanslovsaftaler ændres, vil denne aftale ændres i overensstemmelse hermed. På nuværende tidspunkt er rammerne, at Naturstyrelsen inden for et samlet loft på 30 mio. kr. kan lægge ud for kommuners og vandforsyningsselskabers bidrag til etablering af nye statsskove. En kommune kan således aftale at afbetale deres bidrag til en erhvervelse i et projektområde i op til 10 år. Det vil sige, erhverver Naturstyrelsen et areal til 2x kr. som en kommune skal medfinansiere 50 % af, så er der mulighed for, at kommunen kan fordele udgiften på x kroner i 10 år. Dvs. x/10 kr. hvert år i 10 år. Tilsvarende gælder vandforsyningsselskaber. Her kræves dog en bankgaranti eller anden form for sikkerhed for det beløb, Naturstyrelsen har til gode, idet der først stilles krav om bankgaranti, når der erhverves arealer, og Naturstyrelsen således har lagt beløbet ud for kommunen eller vandforsyningsselskabet. Der er også mulighed for en opsparingsordning, hvis situationen er den, at der ikke umiddelbart er arealer til salg i projektområdet. Naturstyrelsen opretter så en projektkonto, hvor kommunen eller vandforsyningsselskabet kan indsætte beløb på. Projektkontoen navngives med projektnavnet og indbetalers navn. Herved kan opspares medfinansieringsbeløb til kommende erhvervelser, f.eks. hvis en kommune indbetaler x/5 4

kr. til en sådan bankkonto i 5 år, så kan kommunen betale sin andel på x kr. med det samme, når den store centrale ejendom i projektområdet kommer til salg og Naturstyrelsen køber den efter 5 år fra projektets start. Opgives projektet, så udbetales pengene på projektkontoen til indbetaleren. Projektkontoen har ingen renter eller gebyrer. 7 Gennemførelse af projektet a) Aabybro Vand A.m.b.a. har bl.a. på baggrund af det nævnte i 3 og 4 besluttet at yde tilskud til projektet på nedenstående måde. Aabybro Vand A.m.b.a. får, for deres del af medfinansieringen, på alle erhvervede arealer, som indgår i skovprojektet - tinglyst en deklaration med Aabybro Vand A.m.b.a. som påtaleberettigede om ingen brug af gødning eller pesticider samt oplag af miljøbelastende materialer på arealerne. Servituttens tekst vedlægges som bilag C. Se også 13. Værdien af de fremtidige tinglyste bindinger på arealerne, jævnfør deklarationen, værdisættes som 50 % af erhvervelsesprisen af det pågældende areal og udgør medfinansieringen fra Aabybro Vand A.m.b.a. Naturstyrelsen skal indhente samtykke fra Aabybro Vand A.m.b.a. til ethvert køb af arealer. Aabybro Vand A.m.b.a. underretter Naturstyrelsen, såfremt de bliver opmærksomme på evt. erhvervelsesmuligheder i eller lige uden for projektområdet. b) Kommunen har bl.a. på baggrund af det nævnte i 3 og 4 besluttet at yde tilskud til projektet på nedenstående måde: Kommunen afholder 10 % af udgifterne til erhvervelse af arealerne. Naturstyrelsen skal indhente samtykke fra Kommunen forud for ethvert køb af arealer. Byrådet betragter projektet som et miljømål for Vandværket. Udgiften til enhver erhvervelse fordeles - med mindre andet aftales, se 8 - ud fra den nævnte procentsats. Hvis Kommunen ønsker en hurtigere etablering af stier, ridestier, shelters og lignende faciliteter for skovgæsterne, end Naturstyrelsen har ressourcer til, kan der optages forhandlinger mellem Naturstyrelsen og Kommunen om, at Kommunen bidrager til etablering og vedligeholdelse af faciliteterne. c) Naturstyrelsen har, på baggrund af det nævnte i 3 og 4, besluttet at medvirke til projektet på nedenstående måde: Naturstyrelsen erhverver arealer på vilkår af, at Kommunen efterfølgende refunderer den aftalte del af erhvervelsesprisen jf. 7b og på vilkår af, at Aabybro Vand A.m.b.a. medfinansierer deres del jf. 7a). Naturstyrelsen står for det praktisk administrative arbejde i forbindelse med indgåelse af handler, herunder forhandlinger med lodsejerne, udarbejdelse af skøde, tinglysning, opkrævning af refusion etc. 5

Naturstyrelsen får ejerskabet til arealerne. Udgifterne til berigtigelse af Naturstyrelsens erhvervelse af arealer, samt gennemførelse af de i den forbindelse nødvendige matrikulære ændringer, afholdes af Naturstyrelsen. Naturstyrelsen etablerer skov eller lysåben natur på projektarealerne samt sørger for publikumsfaciliteter såsom stier, veje, borde, bænke o.lign. og står for den fremtidige drift. Jf. 8 søges dog indgået partnerskaber om anlæg af faciliteter, ligesom der kan træffes aftaler med Kommunen eller frivillige om mindre driftsopgaver. Naturstyrelsens erhvervelse af arealer kan ifølge statens regler kun ske ved Vurderingsstyrelsens godkendelse af priserne. Erhvervelserne gennemføres i den takt relevante ejendomme kommer til salg i projektområdet, og i det omfang parterne har midler til rådighed til gennemførsel af projektet jf. 5. I overensstemmelse med 60, stk. 2 i Naturbeskyttelsesloven, kan der ikke eksproprieres til skovrejsning under naturforvaltningsbevillingen. 8 Andre finansieringskilder Parterne er enige om, at der skal gøres en indsats for at give andre mulighed for at medfinansiere anlæg og faciliteter i projektet. Det kan være lokale virksomheder, energiselskaber, naboer, fonde, rideskoler o.a. Det aftales i hvert enkelt tilfælde, hvordan medfinansiering bedst tilføres projektet, og evt. aflaster de tre parters forpligtigelser i projektet. 9 Salg af arealer m.v. I det omfang Naturstyrelsen frasælger arealer og evt. bygninger, som Kommunen og Aabybro Vand A.m.b.a. har medfinansieret erhvervelsen af f.eks. i forbindelse med køb af ejendomme, hvor en del af arealet ligger uden for projektområdet så tilbageføres provenuet til projektet med henblik på realisering af dette. Parterne er enige om, at der som udgangspunkt alene skal erhverves arealer beliggende indenfor projektområdet. Der kan dog erhverves arealer udenfor det egentlige projektområde jf. 2 og for at fremme de rekreative muligheder. Det kan enten være arealer, der sikrer sammenhæng mellem øst og vest i projektområdet eller arealer, der kan skabe forbindelse mellem projektområdet og Vildmosen, for derved at skabe bedre muligheder for friluftliv. Det sidste vil også give gode muligheder for rekreative formål, inkl. vandre-, løbe- og ridemuligheder op til f.eks. Ringfennevej. Når projektet er færdigt, kræver salg af arealer fra projektområdet - som Kommunen og Aabybro Vand A.m.b.a. har medfinansieret - en afklaring af provenuets anvendelse mellem parterne. Som udgangspunkt vil provenuet skulle anvendes i projektet. De opkøbte arealer skal pålægges en tinglyst deklaration om, at adgangen skal følge reglerne i Naturbeskyttelsesloven om adgang til offentligt ejede skove, som de er gældende ved aftalens indgåelse. Dette for at sikre uhindret offentlig adgang til fredsskovsarealerne, hvis de senere ønskes frasolgt. Kommunen har forkøbsret til skoven, hvis Naturstyrelsen på et tidspunkt beslutter at sælge skoven jf. bilag E. Såfremt Jammerbugt Kommune sælger skoven, har Aabybro Vand 6

A.m.b.a. forkøbsret. Aabybro Vands forkøbsret tinglyses på relevante ejendomme ved Jammerbugt Kommunes erhvervelse. I tilfælde af, at Jammerbugt Kommune ikke udnytter sin forkøbsret, forpligtes Naturstyrelsen til at tilbyde Aabybro Vand A.m.b.a. arealet med samme svarfrist. Hvor hverken Jammerbugt Kommune eller Aabybro Vand A.m.b.a. udnytter sin forkøbsret, står det Naturstyrelsen frit for at sælge til tredjemand. 10 Byggelinjer Biersted og Åby Skove bliver en ny statsskov, som - når den er plantet - vil afkaste en byggelinje på 300 meter jf. naturbeskyttelseslovens 17, hvor der gælder et forbud mod placering af bebyggelse. Undtaget herfor er kun forsvarsanlæg, havneanlæg, driftsbygninger til landbrug, skovbrug og fiskeri. På strækninger, hvor der allerede findes væsentlig lovlig bebyggelse (dvs. en sammenhængende bebyggelse) nærmere skoven end 300, gælder forbuddet kun mellem bebyggelsen og skoven, jf. 17. Parterne er enige om, at Kommunen i overensstemmelse med fast praksis ansøger Miljøstyrelsen om at træffe afgørelse om at reducere skovbyggelinjen til ca. 40 meter, hvor skoven kommer til at ligge op til byen. 11 Inddragelse af offentligheden Skovrejsningsprojektet er omfattet af Bekendtgørelse om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Dvs. alle lodsejere i projektområdet skal orienteres om aftalen, og der skal annonceres i lokalpressen om aftalen. Frivillige organisationer og offentlige myndigheder med interesser i projektet orienteres også. Der anmodes om evt. bemærkninger til aftalen inden en frist på mindst 8 uger. Der afholdes minimum ét offentligt møde om projektet. Ovenstående kan gennemføres som led i VVM-screeningen. Naturstyrelsen gennemfører sammen med Kommunen en borgerinddragelsesproces i forbindelse med planlægningen af den nye skov. Repræsentanter fra relevante interesseorganisationer, lodsejere, beboerforeninger, kommunen og andre, med interesse i projektet inviteres til at deltage. 12 Nye kildepladser, adgangsveje m.v. På de arealer, som Aabybro Vand A.m.b.a. har medfinansieret, og hvor Aabybro Vand A.m.b.a. dermed har sikret pålæggelse af deklarationen om forbud mod brug af gødning og pesticider, får Aabybro Vand A.m.b.a. mulighed for at etablere nye kildepladser med tilhørende adgangsveje, foretage de nødvendige forudgående hydrologiske undersøgelser samt placere indvindingsboringer og råvandsledninger i nødvendigt omfang. Placering og etablering af anlæg skal ske efter forudgående og konkret aftale med Naturstyrelsen. Der skal tinglyses en deklaration vedrørende de pågældende anlæg, jf. bilag F. I de konkrete tilfælde forudsætter det dog, at der foreligger de nødvendige tilladelser efter gældende lovgivning, herunder skovloven og vandforsyningsloven. 7

Aabybro Vand A.m.b.a. kan opretholde eksisterende undersøgelsesboringer og forsyningsledninger samt vejadgang hertil indenfor projektområdet. Det er mellem Naturstyrelsen og Aabybro Vand A.m.b.a. aftalt, at det ulovbestemte gæsteprincip fraviges for nyetablering af ovennævnte typer af anlæg. Fravigelsen af gæsteprincippet betyder, at anlæg placeres på vilkår om fuld tilstedeværelsesret. 13 Driften Etablering og drift af skov- og åbne naturarealer skal i al fremtid udføres på en måde, som er skånsom overfor miljøet for at sikre en kvalitetsmæssig acceptabel og uforurenet grundvandsdannelse. Efter erhvervelse af arealerne må der ikke udbringes, håndteres eller opbevares nogen former for pesticider eller gødning på arealerne eller ved bygninger, indkørsler og gårdspladser, ligesom der ikke må deponeres, håndteres eller opbevares returjord eller spildevandsslam, hvilket tinglyses på ejendommen (bilag C). Generelt gælder, at Naturstyrelsens strategier for naturnær skovdrift, naturpleje, driftsplanlægning, skovrejsning o.a. skal følges (kan findes på www.naturstyrelsen.dk). Hertil vil der i området blive arbejdet med muligheden for partier med urørt skov samt græsningsskov i samspil med lysåbne naturarealer. Arealer erhvervet til projektet skal hurtigst muligt ophøre med anvendelse som landbrugsjord i omdrift (kornmarker o.lign.). Arealerne kan dog kortvarigt fortsat være i omdrift, f.eks. hvis sælger har betinget sig retten til fortsat at drive arealerne på konventionel vis i en kortere årrække, eller indtil der er udarbejdet en plan for området, og projektet er VVM-screenet. Hvis Naturstyrelsen selv driver arealerne som omdriftsarealer indtil planen er endelig, vil dyrkningen ske uden pesticider og med begrænset gødning. I projektarealet vil der blive etableret en række lysåbne naturarealer (også som udsigtsarealer mod Vildmosen) samt skovlysninger. Disse vil muligvis blive søgt bortforpagtet til ekstensiv græsning. Dette kræver ikke særskilt godkendelse af Aabybro Vand A.m.b.a. Vintergræsning og intensiv græsningsdrift samt husdyrhold, f.eks. i forbindelse med etablering af en rideskole, kræver derimod godkendelse af Aabybro Vand A.m.b.a. Som en del af målet om etablering af lysåbne naturtyper og skovlysninger, vil der også skulle indtænkes levesteder for bilag IV-paddearten løgfrø, der har en stor bestand i området. Arten kan tilgodeses ved etablering af nye vandhuller suppleret med afgræsning af nærtliggende naturarealer på sandet jord. Alle fremtidige indtægter fra driften af arealerne tilfalder Naturstyrelsen, herunder også evt. fremtidige indtægter fra den CO2-binding, der sker på arealet. 14 Information Ved udarbejdelse af informationsmateriale og lignende til brug for skovens gæster, skal Naturstyrelsen informere om projektets grundvandsbeskyttende formål, og parternes navne og logoer skal fremgå af skilte, pjecer mv. 8

15 Ansvar Eventuelt ansvar i forbindelse med erhvervelsen af arealerne, skovrejsning, naturgenopretning og drift af området påhviler Naturstyrelsen, og er de øvrige parter uvedkommende. 16 Ikrafttræden, ophør og genforhandling af byrdefordeling Aftalen træder i kraft ved underskrift af alle parter og løber i 10 år, eller indtil parterne er enige om, at formålet med aftalen er udtømt. De erhvervede arealer skal vedblive med at være skov og lysåben natur efter aftalens udløb. For Aabybro Vand A.m.b.a., den Keld Ahlmann, bestyrelsesformand John Trudslev, sekretær Gunnar Grøn, bestyrelsesmedlem Michael Aaby Christensen, bestyrelsesmedlem Jørn Jensen, bestyrelsesmedlem For Jammerbugt Kommune, den Jens Chr. Golding, udvalgsformand For Naturstyrelsen, den Jesper Blom-Hansen, skovrider 9

Vedlagt: Bilag A: Oversigtskort over projektområdet ved Aabybro og Biersted Bilag B: Projekteret økonomi Bilag C: Servitut om ingen brug af gødning og pesticider o.a. Bilag D: Kort beskrivelse af forventet indretning af projektområdet Bilag E: Deklaration vedrørende forkøbsret Bilag F: Deklaration om ledningsanlæg m.v. 10