1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de 3-5-årige ligger på 95 procent. Analysen viser, at der er en klar sammenhæng mellem familiens baggrund og andelen af børn, der står uden for dagpleje og institutionerne. Især forældrenes herkomst, uddannelse og indkomst har stor betydning for, om børnene har et dagtilbud. Børn af indvandrere og efterkommere, ufaglærte og personer med lav indkomst står mere end dobbelt så ofte uden dagtilbud som andre børn. af Privatøkonom Mie Dalskov 2. februar 2010 Analysens hovedkonklusioner I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Når det gælder de 1-2-årige er dækningsgraden graden noget lavere, nemlig 84 procent, hvilket svarer til lidt mere end 8 ud af 10. Blandt de 3-5-årige er 95 procent indskrevet i et dagtilbud. Uanset børnenes alder har forældrenes arbejdsmarkedstilknytning stor betydning for om børnene har et dagtilbud. Andelen af børn, der hverken er indskrevet i dagpleje eller institution er op til 4 gange højere, hvis begge forældre er uden arbejde. Forældrenes herkomst har ligeledes stor betydning for om børnene er indskrevet i et dagtilbud. Børn af indvandrere og efterkommere er tre gange så ofte uden for dagtilbud. Samme mønstre gør sig gældende for forældrenes uddannelse og indkomst. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Tlf. 33 55 77 20 Mobil 42 42 90 18 md@ae.dk Presseansvarlig Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Børn, der hverken går i dagpleje eller i institution AE har for BUPL undersøgt, hvilke børn der hverken går i dagpleje eller daginstitution blandt de 1-5- årige. Undersøgelsen er foretaget ved at samkøre daginstitutionsregisteret og en række andre baggrundsregistre fra Finansministeriets Lovmodelregister, som AE har adgang til. Undersøgelsen vedrører børn i alderen 1-5 år den 1. januar 2008. Analysen er opdelt i to dele; én del for de 1-2-årige samt én del for de 3-5-årige. Igennem undersøgelsen er børnene i de forskellige aldersgrupper fordelt på dagtilbud og karakteristika for familien. Metoden bag undersøgelsen beskrevet i boks 1. Generelt skal man huske på, at der er et højt samspil mellem de forskellige variable. Indkomst og arbejdsmarkedstilknytning hænger nøje sammen, og uddannelse vil også være korreleret med beskæftigelseschancerne. Analysen fortæller generelt ikke hvorfor ledige, ufaglærte og personer med lav indkomst ikke har indskrevet deres børn i et dagtilbud. Boks 1. Metoden bag undersøgelsen For at kunne belyse hvilke børn, der deltager i et dagtilbud, dvs. går i institution eller i dagpleje, er Danmarks Statistiks register for befolkningen kørt sammen med daginstitutionsregisteret. Begge registre er en del af Finansministeriets Lovmodelregister. Befolkningsoptællingen vedrører oplysninger om befolkningen pr. 1. januar 2008, mens daginstitutionstællingen vedrører oktober 2007 1. Baggrundsoplysningerne om forældrenes arbejdsmarkedsstatus vedrører november 2007, mens forældrenes indkomst er hele indkomsten i 2007. Oplysninger om bopæl, familiesammensætning og barnets alder vedrører 1. januar 2008. Da undersøgelsen omfatter befolkningen primo 2008 er alle tabeller dateret 2008. Der er undersøgelsens hovedformål at afdække karakteristika for de børn, der hverken går i dagpleje eller i daginstitution. Dette sker med udgangspunkt i data fra daginstitutionsregistret, der dækker børn i dagtilbud, der er omfattet af dagtilbudsog folkeskoleloven. Dette betyder i praksis at en række dagtilbud, der hører under serviceloven samt pasning i hjemmet ikke kan ses i registeret. Det er valgt at anvende én rest kategori - Anden pasning i undersøgelsen, der dækker børn, der reelt set ikke har et dagtilbud, og de børn, der har dagtilbud under serviceloven eller puljeordninger. Børn, der går i legestue er også indeholdt i kategorien Anden pasning. Kategorien Institutioner dækker over: vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, aldersintegrerede institutioner samt SFO er. For de 1-2-årige er desuden indført en kategori, der dækker børn i dagpleje. Undersøgelsen fordeler de 1-5-åriges efter dagtilbud på de tre ovennævnte kategorier og på forældrenes og familiens baggrundskarakteristika. Deltagelse i dagtilbud er fordelt på forældrenes herkomst, uddannelse, arbejdsmarkedsstatus, bruttoindkomst samt på familietype, familiens disponible indkomst og bopæl. Analysen er opdelt således at første del vedrører de 1-2-årige, mens anden del handler om de 3-5-årige. Man skal være opmærksom på at det ikke er muligt i den undersøgte del af registeret at se, om et barn er begyndt i folkeskolen. Derfor kan en 5-årig, der går i skole, indgå i analysen. Danmarks Statistik har oplyst daginstitutionsregisteret ikke er komplet, idet private og selvejende institutioner ikke nødvendigvis er omfattet. Det er kun de institutioner, der kører over kommunernes økonomi, der er med i registeret. Danmarks Statistik oplyser, at omkring 98 procent af 0-5-årige er dækket ind i data. Dette kan få konsekvenser for analysens konklusioner, da det ikke kan afvises, at resultaterne bliver skæve (det er måske nogle særlige institutioner og måske familier, der ikke er med i data). Denne undersøgelse, hvor daginstitutionsregisteret kobles sammen med Lovmodel-befolkningen er dog eneste mulighed for at lave en baggrundsanalyse af børn, der ikke går i dagtilbud. Når det gælder den enkelte ydelse, er der i alt seks kommuner, der slet ikke har oplysninger om børn i dagpleje i registeret. I praksis indhenter Danmarks Statistik disse oplysninger udenom registeret hos den enkelte kommune inden tallene offentliggøres. Kommunerne uden oplysninger om dagpleje er: Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø. For at tage højde for de manglende oplysninger om dagpleje i de pågældende kommuner er totaltabellen korrigeret i henhold til de officielle tal fra Danmarks Statistik. Det samme gør sig gældende for de kommunale tal, mens de seks kommuner er helt udeladt af de øvrige tabeller for de 1-2-årige. Dette betyder at i alt 10.950 børn udelades af krydstabellerne for 1-2-årige. Tallene for de 3-5-årige er ikke korrigeret. Hvis tallene i undersøgelsen sammenlignes den de officielle tal for indskrevne børn i dagtilbud fra Danmarks Statistik kan der forekomme enkelte i nøjagtigheder. Dette skyldes dels, at Lovmodelregisteret bygger på en 33 procents stikprøve af 1 Danmarks Statistik har i Statistikbanken dateret Daginstitutionsregisteret til 2008, selvom undersøgelsen er foretaget i efteråret 2007. Det er derfor samme register, der ligger til grund for denne undersøgelse. 2
befolkningen og dels, at børnenes alder i denne undersøgelse vedrører primo året og ikke tidspunktet for undersøgelsen i daginstitutionerne. Forklaringen på at børnenes alder ikke er brugt fra daginstitutionsregisteret er, at undersøgelsen også omfatter børn, der ikke indgår i registeret, hvorfor alderen på undersøgelsestidspunktet ikke kendes. Kategorien Uoplyst dækker over de børn, der enten ikke har oplysninger om forældrene eller forældre, der mangler baggrundsoplysninger som f.eks. indkomst eller uddannelse. Tabel 1 nedenfor viser en overordnet fordeling af de 1-5-årige på de forskellige dagtilbud. Kolonnen dækningsgrad viser, hvor stor en andel af børnene i aldersgruppen, der er omfattet af dagtilbud enten i dagpleje eller institutioner. Tabel 1. 1-5-årige fordelt på dagtilbud Anden pasning Dagpleje Institutioner Total Dækningsgrad pct. 1-årige 14.025 29.064 22.761 65.850 78,7 2-årige 6.988 29.819 28.395 65.202 89,3 3-årige 3.903 3.819 57.573 65.295 94,0 4-årige 2.688 48 62.442 65.178 95,9 5-årige 3.162 45 61.659 64.866 95,1 I alt 30.766 62.795 232.830 326.391 90,6 Anm: Tal for 1-2-årige i kommunerne Egedal, Næstved, Svendborg, Odense, Herning og Læsø indgår med en korrektion fra Danmarks Statistik. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets Lovmodelregister (2008) samt Statistikbanken. 1-2-årige fordelt på dagtilbud Tabel 1 og 2 viser antallet af 1-2-årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedsstatus. Blandt de børn, hvor begge forældre er i arbejde, er dækningsgraden særlig høj. Her er det knap hver tiende barn, der står uden for dagpleje og institutionerne, mens det op imod hvert tredje barn i de familier, hvor den ene eller begge forældre er uden for beskæftigelse. Der er således langt flere børn, der i anden pasning blandt forældre, der har en dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Hos de børn, hvor begge forældre er i arbejde, er dagpleje den mest anvendte pasningsform, mens institutioner er mest anvendt i familier, hvor den ene eller begge er ledig eller uden for arbejdsstyrken. Af de lidt mere end 28.000 børn, hvis forældre - begge eller den ene - ikke er i beskæftigelse, er 6.600 børn af studerende. Dette svarer til 23 procent af de forældre, der står uden for beskæftigelse. Tabel 2. 1-2-årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedstilknytning (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Begge forældre i arbejde 10.320 44.364 36.804 91.488 Begge forældre ledige/udenfor 1.188 789 1.350 3.327 Én forældre udenfor/ledig, den anden i arbejde 7.125 8.436 9.399 24.960 Uoplyst 240 93 39 372 I alt 18.873 53.682 47.592 120.147 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Enlige forældre i arbejde er i kategorien Begge forældre i arbejde, mens enlige forældre der er ledige eller uden for arbejdsstyrken findes i kategorien Begge forældre ledige/udenfor. 3
Tabel 3. 1-2-årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedstilknytning (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Begge forældre i arbejde 11,3 48,5 40,2 100,0 Begge forældre ledige/udenfor 35,7 23,7 40,6 100,0 En forælder udenfor/ledig, den anden i arbejde 28,5 33,8 37,7 100,0 Uoplyst 64,5 25,0 10,5 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Enlige forældre i arbejde er i kategorien Begge forældre i arbejde, mens enlige forældre der er ledige eller uden for arbejdsstyrken findes i kategorien Begge forældre ledige/udenfor. Fordelt på familietyper er der ikke stor forskel på, hvilke familier der anvender andre pasningsformer end dagpleje og institutioner. Den store forskel mellem familietyperne er, at mens enlige typisk anvender institutioner, benytter ægtepar og samlevende dagpleje til deres børn. Dette ses i tabel 4 og 5. Tabel 4. 1-2-årige fordelt på dagtilbud og familietype (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Enlige 2.100 5.049 6.435 13.584 Ægtepar 12.546 33.537 29.703 75.786 Samlevende 4.032 15.003 11.412 30.447 Ikke-hjemmeboende barn 195 93 42 330 I alt 18.873 53.682 47.592 120.147 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Tabel 5. 1-2-årige fordelt på dagtilbud og familietype (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Enlige 15,5 37,2 47,4 100,0 Ægtepar 16,6 44,3 39,2 100,0 Samlevende 13,2 49,3 37,5 100,0 Ikke-hjemmeboende barn 59,1 28,2 12,7 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Blandt de familier, der har under 100.000 kr. i disponibel indkomst, er andelen af børn i anden pasning næsten dobbelt så stor som gennemsnittet. Det svarer til, at 29 procent af børnene fra de familier, hvor indkomsten er lavest, hverken går i dagpleje eller institution. Andelen af børn, der med anden pasning er faldende med indkomsten op til en disponibel indkomst på 400-500.000 kr. Herefter øges andelen med indkomsten, og der er således en tendens til, at dæk- 4
ningsgraden er lavest for de familier, der har hhv. det laveste og højeste rådighedsbeløb. Det skal dog bemærkes, at andelen af børn, hvis familier har et rådighedsbeløb over 400.000 kr., udgør en relativt lille andel af det samlede antal børn. Dette ses i tabel 6 og 7. Jf. tabel 6-7, er det bemærkelsesværdigt, at der er over indkomstgrupperne er stor forskel på, hvem der har deres børn i hhv. dagpleje og institutioner. Blandt de familier, hvor indkomsten er lavest, er der markant flere børn, der går i dagpleje, mens der er klart flest børn i institutioner blandt de rigeste familier. Tabel 6. 1-2-årige fordelt på dagtilbud og familiens disponible indkomst (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Under 100.000 2.220 2.679 2.742 7.641 100.000-200.000 kr. 11.340 30.552 20.724 62.616 200.000-300.000 kr. 3.765 18.108 18.096 39.969 300.000-400.000 kr. 495 1.512 4.062 6.069 400.000-500.000 kr. 105 186 777 1.068 Over 500.000 kr. 123 150 513 786 Uoplyst 825 495 678 1.998 I alt 18.873 53.682 47.592 120.147 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Tabellen viser den husstandsækvivalerede disponible indkomst i 2010-priser. Tabel 7. 1-2-årige fordelt på dagtilbud og familiens disponible indkomst (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Under 100.000 29,1 35,1 35,9 100,0 100.000-200.000 kr. 18,1 48,8 33,1 100,0 200.000-300.000 kr. 9,4 45,3 45,3 100,0 300.000-400.000 kr. 8,2 24,9 66,9 100,0 400.000-500.000 kr. 9,8 17,4 72,8 100,0 Over 500.000 kr. 15,6 19,1 65,3 100,0 Uoplyst 41,3 24,8 33,9 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Tabellen viser den husstandsækvivalerede disponible indkomst i 2010-priser. Når det gælder familiernes bruttoindkomst gælder samme mønster. De familier, der har den laveste indkomst før skat har den laveste dækningsgrad. Blandt de familier, der ville kunne få fuld friplads, står omkring hvert tredje barn uden for dagpleje eller institution. På landsplan er det kun hvert sjette barn, der står uden for dagpleje og institutionerne., jf. tabel 8 og 9. I de familier, der betaler halvdelen af pladsen, er 19 procent af børnene uden for de etablerede institutioner. Sammenlignet med de familier, der betaler mere end halvdelen af pladsen selv, er der ikke stor 5
forskel, da det her er 22 procent af børnene, der står uden for dagpleje og institutionerne. I de familier, hvor indkomsten er så høj, at der ikke ydes tilskud, er det kun lidt mere end hver tiende barn, der er i samme situation. Det ser således ikke ud til, at fripladsskalaen sikrer lavindkomstfamilierne et dagtilbud. Omvendt kunne man forestille sig at andelen af børn uden for de etablerede dagtilbud havde været endnu højere, hvis ikke der var mulighed for friplads. Figur 1 nedenfor viser dækningsgraden dvs. andelen af 1-2-årige i dagpleje eller institutioner efter familiens bruttoindkomst. Det ses, at dækningsgraden er stigende med indkomsten bortset fra de helt lave indkomster på omkring 50.000 kr. Dækningsgraden stabiliseres til omkring 70-80 procent ved en bruttoindkomst på 300-600.000 kr. Blandt familierne med de højeste bruttoindkomster dvs. 700-800.000 kr. er dækningsgraden oppe omkring 90 procent. Tabel 8. 1-2-årige fordelt på dagtilbud og familiens bruttoindkomst (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt 0-148.701 kr. (fuld friplads) 663 666 699 2.028 148.701-300.224 kr. (0-50 % egenbetaling) 1.944 3.984 4.506 10.434 300.224-443.799 kr. (51-99 % egenbetaling) 3.537 6.456 6.327 16.320 Over 461.599 kr. (100 % egenbetaling) 11.310 41.280 34.350 86.940 Uoplyst 1.419 1.296 1.710 4.425 I alt 18.873 53.682 47.592 120.147 Anm.: Tabellen viser familiens bruttoindkomst i 2010-priser. Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Tabel 9. 1-2-årige fordelt på dagtilbud og familiens bruttoindkomst (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt 0-148.701 kr. (fuld friplads) 32,7 32,8 34,5 100,0 148.701-300.224 kr. (0-50 % egenbetaling) 18,6 38,2 43,2 100,0 300.224-443.799 kr. (51-99 % egenbetaling) 21,7 39,6 38,8 100,0 Over 461.599 kr. (100 % egenbetaling) 13,0 47,5 39,5 100,0 Uoplyst 32,1 29,3 38,6 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm.: Tabellen viser familiens bruttoindkomst i 2010-priser. Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. 6
Figur 1. Dækningsgrad blandt 1-2-årige fordelt på bruttoindkomst Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Familiens bruttoindkomst Anm: Figuren dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Figuren viser andelen af 1-2-årige, der går i dagpleje eller institution. Da der ses på samlet bruttoindkomst vil enlige forældre være koncentreret i den lavere ende af skalaen. Fordelt på forældrenes herkomst er der også store forskel på valg af dagtilbud. Mens børn af forældre med etnisk dansk baggrund i langt mindre grad står uden dagtilbud, er der en markant overrepræsentation blandt indvandrere og efterkommere 2. På landsplan står hvert sjette barn udenfor dagpleje eller institutionen, men i familier med anden etnisk herkomst end dansk er det mere end det dobbelte. Den højeste andel børn med anden pasning ses efterkommere, hvor 40 procent af de 1-2-årige ikke umiddelbart ser ud til at have et dagtilbud. Man skal her holde sig for øje, at antallet af børn af efterkommere, der står uden dagtilbud, antalsmæssigt er meget lavt nemlig under 200. Det ses i tabel 10 og 11, at det især er dagpleje, der fravælges blandt ikke etniske danskere. De børn af indvandrere og efterkommer, der har et tilbud, er i høj grad indskrevet i en daginstitution frem for i en dagpleje. Tabel 10. 1-2-årige fordelt på dagtilbud og på forældrenes herkomst (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Dansk 12.351 48.963 38.328 99.642 Efterkommer 198 45 252 495 Indvandrer, ikke-vestlige lande 3.393 1.560 4.185 9.138 Indvandrer, vestlige lande 504 366 510 1.380 2 Danmarks Statistik har omlagt befolkningsstatistikken i 2008 således, at der nu er langt færre efterkommere end tidligere. Årsagen er, at Danmarks Statistik har fået bedre forældreoplysninger. 7
Andet 2.427 2.748 4.317 9.492 I alt 18.873 53.682 47.592 120.147 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Andet dækker både uoplyst og sammensatte familier med blandet herkomst Vestlige lande dækker EU-landene (incl. de nye østlande), de nordiske lande, andre Europæiske lande udenfor EU, USA, Canada og Australien. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. Tabel 11. 1-2-årige fordelt på dagtilbud og på forældrenes herkomst (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Dansk 12,4 49,1 38,5 100,0 Efterkommer 40,0 9,1 50,9 100,0 Indvandrer, ikke-vestlige lande 37,1 17,1 45,8 100,0 Indvandrer, vestlige lande 36,5 26,5 37,0 100,0 Andet 25,6 29,0 45,5 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Andet dækker både uoplyst og sammensatte familier med blandet herkomst Vestlige lande dækker EU-landene (incl. de nye østlande), de nordiske lande, andre Europæiske lande udenfor EU, USA, Canada og Australien. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. Tabel 12 og 13 viser sammenhængen mellem dagtilbud og forældrenes uddannelse for de 1-2-årige. Mens børn af forældre med en videregående uddannelse i mindre grad fravælger dagtilbud til deres børn, er det ikke ualmindeligt at børn af ufaglærte, hverken går i dagpleje eller institution. Mens det på landsplan er hver sjette, der står uden et dagtilbud, gælder det mere end hvert femte barn ufaglærte. Blandt de børn, der har et dagtilbud, er der stor forskel på typen af pasning alt efter uddannelse. Blandt de højest uddannede, er der markant flere børn i institutionerne, mens der blandt faglærte og personer med korte videregående uddannelser er en klar overvægt af børn i dagpleje. Titel 12. 1-2-årige fordelt på dagtilbud og forældrenes højeste uddannelse (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Ufaglært 3.726 6.705 6.687 17.118 Faglært 6.138 20.943 11.115 38.196 Kort videregående uddannelse 1.449 5.199 3.171 9.819 Mellemlang videregående uddannelse 3.999 14.418 13.050 31.467 Lang videregående uddannelse 2.631 6.060 13.086 21.777 Uoplyst 930 357 483 1.770 I alt 18.873 53.682 47.592 120.147 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Tabellen viser det højeste uddannelsesniveau blandt forældrene. 8
Titel 13. 1-2-årige fordelt på dagtilbud og forældrenes højeste uddannelse (procent) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Ufaglært 21,8 39,2 39,1 100,0 Faglært 16,1 54,8 29,1 100,0 Kort videregående uddannelse 14,8 52,9 32,3 100,0 Mellemlang videregående uddannelse 12,7 45,8 41,5 100,0 Lang videregående uddannelse 12,1 27,8 60,1 100,0 Uoplyst 52,5 20,2 27,3 100,0 I alt 15,7 44,7 39,6 100,0 Anm: Tabellen dækker ikke Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø jf. manglende oplysninger om dagpleje. Se boks 1. Anm.: Tabellen viser det højeste uddannelsesniveau blandt forældrene. Fordelt på kommune er det især i børn i det Sydlige Danmark, der står uden dagtilbud. Det ses i tabel 14 og figur 2, der viser andelen af børn i Anden pasning samt dækningsgraden fordelt på bopælskommune. På figuren ses i de lyse områder, der hvor dækningsgraden er lav. Nordjylland, Vestjylland og Syddanmark er klart overrepræsenteret. Omvendt er dækningsgraden relativt høj i kommunerne omkring Hovedstaden og Århus. Tabel 14 og figur 2 Tabel 14. 1-2-årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune Færrest i anden pasning Flest i anden pasning Kommune Pct. Kommune Pct. Vallensbæk 6,7 Tønder 30,0 Solrød 6,8 Svendborg 26,4 Allerød 7,4 Herning 26,1 Skanderborg 8,3 Billund 24,0 Hørsholm 9,2 Brønderslev 23,1 Lejre 9,5 Albertslund 22,7 Tårnby 10,2 Lolland 22,7 Fredericia 10,6 Thisted 22,7 Faxe 11,0 Næstved 22,5 Morsø 11,1 Frederikshavn 22,2 9
Figur 2. Dækningsgrad for 1-2-årige fordelt på bopælskommuner Samlede tabeller for kommunerne er lagt i bilaget. 3-5-årige fordelt på dagtilbud Dækningsgraden er generelt hos blandt de 3-5-årige jf. tabel 1 i begyndelsen af rapporten. I gennemsnit er 95 procent af de 3-5-årige enten indskrevet i dagpleje eller i daginstitution. I de følgende tabeller er de to kategorier slået sammen. Tabel 15 og 16 viser sammenhængen mellem dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedstilknytning. Mens det på landsplan kun er hvert tyvende barn i 3-5-årsalderen, der reelt set er uden dagtilbud, er det dobbelt så mange i de familier, hvor den ene forælder står uden for beskæftigelse, og tre gange så mange i de familier, hvor begge forældre er uden for beskæftigelse. Blandt de lidt mere end 40.000 forældre, hvor mindst den ene ikke er i beskæftigelse, er 7.300 studerende. Det svarer til 18 procent. 10
Tabel 15. 3-5-årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedsstatus (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Begge forældre i arbejde 5.094 148.788 153.882 Begge forældre ledige/udenfor 747 4.320 5.067 En forælder udenfor/ledig, den anden i arbejde 3.675 31.743 35.418 Uoplyst 237 735 972 I alt 9.753 185.586 195.339 Anm.: Enlige forældre i arbejde er i kategorien Begge forældre i arbejde, mens enlige forældre der er ledige eller uden for arbejdsstyrken findes i kategorien Begge forældre ledige/udenfor. Tabel 16. 3-5-årige fordelt på dagtilbud og forældrenes arbejdsmarkedsstatus (procent) Anden pasning Institutioner go dagpleje I alt Begge forældre i arbejde 3,3 96,7 100,0 Begge forældre ledige/udenfor 14,7 85,3 100,0 En forælder udenfor/ledig, den anden i arbejde 10,4 89,6 100,0 Uoplyst 24,4 75,6 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Enlige forældre i arbejde er i kategorien Begge forældre i arbejde, mens enlige forældre der er ledige eller uden for arbejdsstyrken findes i kategorien Begge forældre ledige/udenfor. Når det gælder familietype, er der ikke stor forskel på, hvor stor en andel af de 3-5-årige, der er uden dagtilbud. Både for ægtepar og enlige ligger andelen på niveau med landsgennemsnittet, mens andelen for samlevende er en smule mindre. Resultaterne ses i tabel 17 og 18. Tabel 17. 3-5-årige fordelt på dagtilbud og familietype (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Enlige 1.527 27.891 29.418 Ægtepar 6.630 125.331 131.961 Samlevende 1.380 31.659 33.039 Ikke-hjemmeboende barn 216 705 921 I alt 9.753 185.586 195.339 11
Tabel 18. 3-5-årige fordelt på dagtilbud og familietype (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje Enlige 5,2 94,8 100,0 Ægtepar 5,0 95,0 100,0 Samlevende 4,2 95,8 100,0 Ikke-hjemmeboende barn 23,5 76,5 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 I alt Fordelt på disponibel indkomst er det som blandt de 1-2-årige de familier med mindst og mest i disponibel indkomst, der har den højeste andel af 3-5-årige i anden pasning. Det er således i mellemindkomstfamilierne, at dækningsgraden er højest. Fælles for familierne med hhv. lavest og højest rådighedsbeløb er, at forældrene måske ikke har arbejde, og derfor selv passer børnene. En anden forklaring, der kan gælde for de rigeste familier, er at de har en anden pasningsordning for børnene f.eks. en aupair-pige. Tabel 19. 3-5-årige fordelt på dagtilbud og disponibel indkomst (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Under 100.000 kr. 2.250 17.586 19.836 100.000-200.000 kr. 5.559 116.217 121.776 200.000-300.000 kr. 1.080 41.982 43.062 300.000-400.000 kr. 123 5.091 5.214 400.000-500.000 kr. 45 1.110 1.155 Over 500.000 kr. 75 969 1.044 Uoplyst 621 2.631 3.252 I alt 9.753 185.586 195.339 Anm.: Tabellen viser den husstandsækvivalerede disponible indkomst i 2010-priser. Tabel 20. 3-5-årige fordelt på dagtilbud og disponibel indkomst (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Under 100.000 kr. 11,3 88,7 100,0 100.000-200.000 kr. 4,6 95,4 100,0 200.000-300.000 kr. 2,5 97,5 100,0 300.000-400.000 kr. 2,4 97,6 100,0 400.000-500.000 kr. 3,9 96,1 100,0 Over 500.000 kr. 7,2 92,8 100,0 Uoplyst 19,1 80,9 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Tabellen viser den husstandsækvivalerede disponible indkomst i 2010-priser. 12
Når det gælder familiens bruttoindkomst, er der tendens til at dækningsgraden er klart stigende med indkomsten, jf. tabel 21-22 samt figur 3. Blandt de familier, der kunne få fuldt tilskud, er andelen af børn i anden pasning på 17 procent dvs. næsten hvert femte barn. Dette er mere end tre så meget som i gennemsnittet blandt de 3-5-årige. Tabel 21. 3-5-årige fordelt på dagtilbud og bruttoindkomst (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt 0-148.701 kr. (fuld friplads) 477 2.361 2.838 148.701-300.224 kr. (0-50 % egenbetaling) 1.062 15.135 16.197 300.224-443.799 kr. (51-99 % egenbetaling) 1.752 26.040 27.792 Over 461.599 kr. (100 % egenbetaling) 5.490 136.368 141.858 Uoplyst 972 5.682 6.654 Uoplyst 9.753 185.586 195.339 Anm.: Tabellen viser familiens bruttoindkomst i 2010-priser. Tabel 22. 3-5-årige fordelt på dagtilbud og bruttoindkomst (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt 0-148.701 kr. (fuld friplads) 16,8 83,2 100,0 148.701-300.224 kr. (0-50 % egenbetaling) 6,6 93,4 100,0 300.224-443.799 kr. (51-99 % egenbetaling) 6,3 93,7 100,0 Over 461.599 kr. (100 % egenbetaling) 3,9 96,1 100,0 Uoplyst 14,6 85,4 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Tabellen viser familiens bruttoindkomst i 2010-priser. 13
Figur 3. Sammenhæng mellem dækningsgrad blandt 3-5-årige fordelt på bruttoindkomst Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Familiens bruttoindkomst Anm.: Figuren viser andelen af 3-5-årige, der går i dagpleje eller institution. Da der ses på samlet bruttoindkomst vil enlige forældre være koncentreret i den lavere ende af skalaen. Blandt de 3-5-årige har familiens etniske herkomst stor betydning for andelen af børn i anden pasning. Tabel 23 og 24 fordeler de 3-5-årige på dagtilbud efter forældrenes etniske oprindelse. Andelen af danske børn, der står uden for de etablerede institutioner, er lavest, idet dækningsgraden for etnisk danske børn er helt oppe på 96 procent. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande og efterkommere er andelen af børn uden for dagpleje og institutioner på ca. 12 procent, mens den er der på knap 18 procent for børn af indvandrere fra vestlige lande. Børn af indvandrere og efterkommere står 3-4 gange så ofte uden for institutioner og dagpleje som danske børn. Tabel 23. 3-5-årige fordelt på dagtilbud og på forældrenes herkomst (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Dansk 6.144 156.408 162.552 Efterkommer 69 486 555 Indvandrer, ikke-vestlige lande 2.007 14.610 16.617 Indvandrer, vestlige lande 393 1.845 2.238 Andet 1.140 12.237 13.377 I alt 9.753 185.586 195.339 Anm.: Andet dækker både uoplyst og sammensatte familier med blandet herkomst Vestlige lande dækker EU-landene (incl. de nye østlande), de nordiske lande, andre Europæiske lande udenfor EU, USA, Canada og Australien. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. 14
Tabel 24. 3-5-årige fordelt på dagtilbud og på forældrenes herkomst (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Dansk 3,8 96,2 100,0 Efterkommer 12,4 87,6 100,0 Indvandrer, ikke-vestlige lande 12,1 87,9 100,0 Indvandrer, vestlige lande 17,6 82,4 100,0 Andet 8,5 91,5 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Andet dækker både uoplyst og sammensatte familier med blandet herkomst Vestlige lande dækker EU-landene (incl. de nye østlande), de nordiske lande, andre Europæiske lande udenfor EU, USA, Canada og Australien. Anm.: Fra 2007 er befolkningsstatistikken omlagt således at antallet efterkommere er faldet. Selvom der ikke er markante forskelle mellem forældrenes uddannelsesniveau er der en lille overrepræsentation af 3-5-årige i anden pasning blandt ufaglærte. Dækningsgraden er højest blandt forældre med en lang eller mellemlang videregående uddannelse eller en faglig uddannelse. Det ses i tabel 25 og 26. Tabel 25. 3-5-årige fordelt på dagtilbud og forældrenes højeste uddannelse (antal) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Ufaglært 2.055 26.235 28.290 Faglært 2.793 62.100 64.893 Kort videregående uddannelse 834 15.834 16.668 Mellemlang videregående uddannelse 2.016 47.799 49.815 Lang videregående uddannelse 1.239 31.431 32.670 Uoplyst 816 2.187 3.003 I alt 9.753 185.586 195.339 Anm.: Tabellen viser det højeste uddannelsesniveau blandt forældrene. Tabel 26. 3-5-årige fordelt på dagtilbud og forældrenes højeste uddannelse (procent) Anden pasning Institutioner og dagpleje I alt Ufaglært 7,3 92,7 100,0 Faglært 4,3 95,7 100,0 Kort videregående uddannelse 5,0 95,0 100,0 Mellemlang videregående uddannelse 4,0 96,0 100,0 Lang videregående uddannelse 3,8 96,2 100,0 Uoplyst 27,2 72,8 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 Anm.: Tabellen viser det højeste uddannelsesniveau blandt forældrene. 15
Tabel 27 og figur 4 viser andelen af børn uden pasning og dækningsgraden på bopælskommune. Blandt de 3-5-årige er dækningsgrad særlig lav i de midtjyske samt på Lolland, men modsat hos de 1-2- årige, er dækningsgraden også lav i storbyerne. Odense og København samt Frederiksberg er alle blandt de kommuner, hvor der er flest børn i anden pasning. Tabel. 27. 3-5-årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune Færrest i anden pasning Flest i anden pasning Kommune Pct. Kommune Pct. Solrød 0,7 Lolland 12,0 Odder 1,1 Thisted 8,8 Allerød 1,4 Herning 8,5 Ballerup 1,6 Frederiksberg 8,5 Fredericia 1,9 Odense 8,2 Varde 2,0 Viborg 8,1 Hillerød 2,1 København 7,8 Morsø 2,2 Hedensted 7,8 Skanderborg 2,3 Svendborg 7,7 Ishøj 2,4 Albertslund 7,4 Figur 4. Dækningsgrad for 3-5-åriges fordelt på bopælskommune 16
Bilagstabeller Bilagstabel 1. 1-2-årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune (antal) Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Albertslund 150 99 411 660 Allerød 45 78 483 606 Assens 183 828 15 1.026 Ballerup 156 144 867 1.167 Billund 144 423 33 600 Bornholm 141 408 201 750 Brøndby 165 81 519 765 Brønderslev 204 651 27 882 Dragør 42 72 231 345 Egedal 192 339 642 1.173 Esbjerg 507 1.293 756 2.556 Favrskov 165 1.029 156 1.350 Faxe 87 489 213 789 Fredensborg 156 189 606 951 Fredericia 117 513 474 1.104 Frederiksberg 474 90 1.929 2.493 Frederikshavn 264 810 117 1.191 Frederikssund 114 390 510 1.014 Furesø 126 87 672 885 Faaborg-Midtfyn 177 879 90 1.146 Gentofte 201 120 1.326 1.647 Gladsaxe 177 195 1.185 1.557 Glostrup 84 48 369 501 Greve 153 351 717 1.221 Gribskov 129 459 282 870 Guldborgsund 180 591 342 1.113 Haderslev 180 792 228 1.200 Halsnæs 102 375 285 762 Hedensted 195 888 39 1.122 Helsingør 285 189 969 1.443 Herlev 87 111 432 630 Herning 561 1.137 450 2.148 Hillerød 171 186 897 1.254 Hjørring 240 1086 111 1437 Holbæk 312 777 555 1.644 Holstebro 180 891 339 1.410 Horsens 360 1.422 240 2.022 17
Hvidovre 183 165 897 1.245 Høje-Taastrup 231 93 1.026 1.350 Hørsholm 42 54 360 456 Ikast-Brande 144 702 183 1.029 Ishøj 141 66 456 663 Jammerbugt 207 687 63 957 Kalundborg 177 825 288 1.290 Kerteminde 108 435 18 561 Kolding 312 1.521 390 2.223 København 2.391 993 9.819 13.203 Køge 264 378 831 1.473 Lejre 63 471 126 660 Lemvig 72 285 105 462 Lolland 186 498 135 819 Lyngby-Taarbæk 159 111 840 1.110 Mariagerfjord 180 801 42 1.023 Middelfart 156 639 87 882 Morsø 48 309 75 432 Norddjurs 138 507 117 762 Nordfyns 96 558 9 663 Nyborg 84 531 108 723 Næstved 429 786 693 1.908 Odder 63 369 111 543 Odense 643 2.255 1.380 4.278 Odsherred 81 462 114 657 Randers 258 1104 804 2.166 Rebild 105 549 27 681 Ringkøbing-Skjern 279 1.137 36 1.452 Ringsted 114 357 387 858 Roskilde 234 543 1.206 1.983 Rudersdal 153 150 993 1.296 Rødovre 165 261 489 915 Silkeborg 306 1.386 651 2.343 Skanderborg 144 1.266 333 1.743 Skive 135 795 93 1.023 Slagelse 246 1.122 345 1.713 Solrød 42 249 327 618 Sorø 108 480 147 735 Stevns 96 285 78 459 Struer 63 360 75 498 Svendborg 357 597 396 1.350 18
Syddjurs 174 627 120 921 Sønderborg 213 1.371 201 1.785 Thisted 243 675 153 1.071 Tønder 222 432 87 741 Tårnby 102 222 672 996 Vallensbæk 21 72 222 315 Varde 189 972 54 1.215 Vejen 192 792 39 1.023 Vejle 372 1.347 921 2.640 Vesthimmerlands 117 699 21 837 Viborg 399 1.608 390 2.397 Vordingborg 159 576 138 873 Aabenraa 279 930 144 1.353 Aalborg 633 3333 543 4509 Århus 1.056 1.224 5.034 7.314 I alt 20.980 58.532 51.117 130.629 Anm: Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø er korrigeret i forhold til offentliggjorte tal fra Danmark Statistik. Christians Ø, Læsø, Fanø, Samsø, Ærø og Langeland er udeladt (I alt 423 børn). Bilagstabel 2. 1-2-årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune () Anden pasning Dagpleje Institutioner I alt Albertslund 22,7 15,0 62,3 100,0 Allerød 7,4 12,9 79,7 100,0 Assens 17,8 80,7 1,5 100,0 Ballerup 13,4 12,3 74,3 100,0 Billund 24,0 70,5 5,5 100,0 Bornholm 18,8 54,4 26,8 100,0 Brøndby 21,6 10,6 67,8 100,0 Brønderslev 23,1 73,8 3,1 100,0 Dragør 12,2 20,9 67,0 100,0 Egedal 16,4 28,9 54,7 100,0 Esbjerg 19,8 50,6 29,6 100,0 Favrskov 12,2 76,2 11,6 100,0 Faxe 11,0 62,0 27,0 100,0 Fredensborg 16,4 19,9 63,7 100,0 Fredericia 10,6 46,5 42,9 100,0 Frederiksberg 19,0 3,6 77,4 100,0 Frederikshavn 22,2 68,0 9,8 100,0 Frederikssund 11,2 38,5 50,3 100,0 Furesø 14,2 9,8 75,9 100,0 19
Faaborg-Midtfyn 15,4 76,7 7,9 100,0 Gentofte 12,2 7,3 80,5 100,0 Gladsaxe 11,4 12,5 76,1 100,0 Glostrup 16,8 9,6 73,7 100,0 Greve 12,5 28,7 58,7 100,0 Gribskov 14,8 52,8 32,4 100,0 Guldborgsund 16,2 53,1 30,7 100,0 Haderslev 15,0 66,0 19,0 100,0 Halsnæs 13,4 49,2 37,4 100,0 Hedensted 17,4 79,1 3,5 100,0 Helsingør 19,8 13,1 67,2 100,0 Herlev 13,8 17,6 68,6 100,0 Herning 26,1 52,9 20,9 100,0 Hillerød 13,6 14,8 71,5 100,0 Hjørring 16,7 75,6 7,7 100,0 Holbæk 19,0 47,3 33,8 100,0 Holstebro 12,8 63,2 24,0 100,0 Horsens 17,8 70,3 11,9 100,0 Hvidovre 14,7 13,3 72,0 100,0 Høje-Taastrup 17,1 6,9 76,0 100,0 Hørsholm 9,2 11,8 78,9 100,0 Ikast-Brande 14,0 68,2 17,8 100,0 Ishøj 21,3 10,0 68,8 100,0 Jammerbugt 21,6 71,8 6,6 100,0 Kalundborg 13,7 64,0 22,3 100,0 Kerteminde 19,3 77,5 3,2 100,0 Kolding 14,0 68,4 17,5 100,0 København 18,1 7,5 74,4 100,0 Køge 17,9 25,7 56,4 100,0 Lejre 9,5 71,4 19,1 100,0 Lemvig 15,6 61,7 22,7 100,0 Lolland 22,7 60,8 16,5 100,0 Lyngby-Taarbæk 14,3 10,0 75,7 100,0 Mariagerfjord 17,6 78,3 4,1 100,0 Middelfart 17,7 72,4 9,9 100,0 Morsø 11,1 71,5 17,4 100,0 Norddjurs 18,1 66,5 15,4 100,0 Nordfyns 14,5 84,2 1,4 100,0 Nyborg 11,6 73,4 14,9 100,0 Næstved 22,5 41,2 36,3 100,0 Odder 11,6 68,0 20,4 100,0 20
Odense 15,0 52,7 32,3 100,0 Odsherred 12,3 70,3 17,4 100,0 Randers 11,9 51,0 37,1 100,0 Rebild 15,4 80,6 4,0 100,0 Ringkøbing-Skjern 19,2 78,3 2,5 100,0 Ringsted 13,3 41,6 45,1 100,0 Roskilde 11,8 27,4 60,8 100,0 Rudersdal 11,8 11,6 76,6 100,0 Rødovre 18,0 28,5 53,4 100,0 Silkeborg 13,1 59,2 27,8 100,0 Skanderborg 8,3 72,6 19,1 100,0 Skive 13,2 77,7 9,1 100,0 Slagelse 14,4 65,5 20,1 100,0 Solrød 6,8 40,3 52,9 100,0 Sorø 14,7 65,3 20,0 100,0 Stevns 20,9 62,1 17,0 100,0 Struer 12,7 72,3 15,1 100,0 Svendborg 26,4 44,2 29,3 100,0 Syddjurs 18,9 68,1 13,0 100,0 Sønderborg 11,9 76,8 11,3 100,0 Thisted 22,7 63,0 14,3 100,0 Tønder 30,0 58,3 11,7 100,0 Tårnby 10,2 22,3 67,5 100,0 Vallensbæk 6,7 22,9 70,5 100,0 Varde 15,6 80,0 4,4 100,0 Vejen 18,8 77,4 3,8 100,0 Vejle 14,1 51,0 34,9 100,0 Vesthimmerlands 14,0 83,5 2,5 100,0 Viborg 16,6 67,1 16,3 100,0 Vordingborg 18,2 66,0 15,8 100,0 Aabenraa 20,6 68,7 10,6 100,0 Aalborg 14,0 73,9 12,0 100,0 Århus 14,4 16,7 68,8 100,0 I alt 16,1 44,8 39,1 100,0 Anm: Egedal, Næstved, Odense, Svendborg, Herning og Læsø er korrigeret i forhold til offentliggjorte tal fra Danmark Statistik. Christians Ø, Læsø, Fanø, Samsø, Ærø og Langeland er udeladt (I alt 423 børn). Bilagstabel 3. 3-5-årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune (antal) Anden pasning Institutioner I alt Albertslund 75 939 1.014 Allerød 15 1.059 1.074 21
Assens 90 1.449 1.539 Ballerup 30 1.833 1.863 Billund 57 912 969 Bornholm 84 1.086 1.170 Brøndby 45 1.098 1.143 Brønderslev 54 1.332 1.386 Dragør 27 507 534 Egedal 69 1.827 1.896 Esbjerg 225 3.771 3.996 Favrskov 51 1.998 2.049 Faxe 33 1.215 1.248 Fredensborg 87 1.545 1.632 Fredericia 36 1.845 1.881 Frederiksberg 255 2.745 3.000 Frederikshavn 111 1.794 1.905 Frederikssund 57 1.674 1.731 Furesø 51 1.560 1.611 Faaborg-Midtfyn 51 1.623 1.674 Gentofte 87 2.409 2.496 Gladsaxe 99 2.169 2.268 Glostrup 36 669 705 Greve 51 1.791 1.842 Gribskov 63 1.356 1.419 Guldborgsund 90 1.764 1.854 Haderslev 66 1.893 1.959 Halsnæs 60 1.035 1.095 Hedensted 153 1.809 1.962 Helsingør 84 2.232 2.316 Herlev 27 972 999 Herning 279 2.994 3.273 Hillerød 39 1.842 1.881 Hjørring 129 2.070 2.199 Holbæk 126 2.703 2.829 Holstebro 75 2.028 2.103 Horsens 126 2.988 3.114 Hvidovre 54 1.662 1.716 Høje-Taastrup 111 1.791 1.902 Hørsholm 51 774 825 Ikast-Brande 66 1.479 1.545 Ishøj 18 729 747 Jammerbugt 33 1.233 1.266 22
Kalundborg 60 1.662 1.722 Kerteminde 33 777 810 Kolding 150 3.243 3.393 København 1.266 14.880 16.146 Køge 66 2.187 2.253 Lejre 51 1.122 1.173 Lemvig 33 738 771 Lolland 153 1.119 1.272 Lyngby-Taarbæk 60 1.665 1.725 Mariagerfjord 51 1.422 1.473 Middelfart 66 1.383 1.449 Morsø 15 669 684 Norddjurs 93 1.170 1.263 Nordfyns 30 1.020 1.050 Nyborg 48 990 1.038 Næstved 105 2.700 2.805 Odder 9 801 810 Odense 504 5.607 6.111 Odsherred 39 963 1.002 Randers 84 3.303 3.387 Rebild 78 1.173 1.251 Ringkøbing-Skjern 165 2.190 2.355 Ringsted 33 1.134 1.167 Roskilde 87 2.979 3.066 Rudersdal 99 2.064 2.163 Rødovre 60 1.191 1.251 Silkeborg 87 3.501 3.588 Skanderborg 57 2.454 2.511 Skive 48 1.644 1.692 Slagelse 111 2.625 2.736 Solrød 6 807 813 Sorø 36 1.035 1.071 Stevns 27 669 696 Struer 54 792 846 Svendborg 150 1.791 1.941 Syddjurs 57 1.419 1.476 Sønderborg 111 2.694 2.805 Thisted 138 1.431 1.569 Tønder 57 1.221 1.278 Tårnby 48 1.248 1.296 Vallensbæk 15 492 507 23
Varde 33 1.596 1.629 Vejen 69 1.506 1.575 Vejle 249 3.900 4.149 Vesthimmerlands 78 1.266 1.344 Viborg 297 3.375 3.672 Vordingborg 69 1.434 1.503 Aabenraa 93 2.070 2.163 Aalborg 300 6.033 6.333 Århus 594 9.609 10.203 I alt 9.753 185.586 195.339 Bilagstabel 4. 3-5-årige fordelt på dagtilbud og bopælskommune (procent) Anden pasning Institutioner I alt Albertslund 7,4 92,6 100,0 Allerød 1,4 98,6 100,0 Assens 5,8 94,2 100,0 Ballerup 1,6 98,4 100,0 Billund 5,9 94,1 100,0 Bornholm 7,2 92,8 100,0 Brøndby 3,9 96,1 100,0 Brønderslev 3,9 96,1 100,0 Dragør 5,1 94,9 100,0 Egedal 3,6 96,4 100,0 Esbjerg 5,6 94,4 100,0 Favrskov 2,5 97,5 100,0 Faxe 2,6 97,4 100,0 Fredensborg 5,3 94,7 100,0 Fredericia 1,9 98,1 100,0 Frederiksberg 8,5 91,5 100,0 Frederikshavn 5,8 94,2 100,0 Frederikssund 3,3 96,7 100,0 Furesø 3,2 96,8 100,0 Faaborg-Midtfyn 3,0 97,0 100,0 Gentofte 3,5 96,5 100,0 Gladsaxe 4,4 95,6 100,0 Glostrup 5,1 94,9 100,0 Greve 2,8 97,2 100,0 Gribskov 4,4 95,6 100,0 Guldborgsund 4,9 95,1 100,0 24
Haderslev 3,4 96,6 100,0 Halsnæs 5,5 94,5 100,0 Hedensted 7,8 92,2 100,0 Helsingør 3,6 96,4 100,0 Herlev 2,7 97,3 100,0 Herning 8,5 91,5 100,0 Hillerød 2,1 97,9 100,0 Hjørring 5,9 94,1 100,0 Holbæk 4,5 95,5 100,0 Holstebro 3,6 96,4 100,0 Horsens 4,0 96,0 100,0 Hvidovre 3,1 96,9 100,0 Høje-Taastrup 5,8 94,2 100,0 Hørsholm 6,2 93,8 100,0 Ikast-Brande 4,3 95,7 100,0 Ishøj 2,4 97,6 100,0 Jammerbugt 2,6 97,4 100,0 Kalundborg 3,5 96,5 100,0 Kerteminde 4,1 95,9 100,0 Kolding 4,4 95,6 100,0 København 7,8 92,2 100,0 Køge 2,9 97,1 100,0 Lejre 4,3 95,7 100,0 Lemvig 4,3 95,7 100,0 Lolland 12,0 88,0 100,0 Lyngby-Taarbæk 3,5 96,5 100,0 Mariagerfjord 3,5 96,5 100,0 Middelfart 4,6 95,4 100,0 Morsø 2,2 97,8 100,0 Norddjurs 7,4 92,6 100,0 Nordfyns 2,9 97,1 100,0 Nyborg 4,6 95,4 100,0 Næstved 3,7 96,3 100,0 Odder 1,1 98,9 100,0 Odense 8,2 91,8 100,0 Odsherred 3,9 96,1 100,0 Randers 2,5 97,5 100,0 Rebild 6,2 93,8 100,0 Ringkøbing-Skjern 7,0 93,0 100,0 Ringsted 2,8 97,2 100,0 Roskilde 2,8 97,2 100,0 25
Rudersdal 4,6 95,4 100,0 Rødovre 4,8 95,2 100,0 Silkeborg 2,4 97,6 100,0 Skanderborg 2,3 97,7 100,0 Skive 2,8 97,2 100,0 Slagelse 4,1 95,9 100,0 Solrød 0,7 99,3 100,0 Sorø 3,4 96,6 100,0 Stevns 3,9 96,1 100,0 Struer 6,4 93,6 100,0 Svendborg 7,7 92,3 100,0 Syddjurs 3,9 96,1 100,0 Sønderborg 4,0 96,0 100,0 Thisted 8,8 91,2 100,0 Tønder 4,5 95,5 100,0 Tårnby 3,7 96,3 100,0 Vallensbæk 3,0 97,0 100,0 Varde 2,0 98,0 100,0 Vejen 4,4 95,6 100,0 Vejle 6,0 94,0 100,0 Vesthimmerlands 5,8 94,2 100,0 Viborg 8,1 91,9 100,0 Vordingborg 4,6 95,4 100,0 Aabenraa 4,3 95,7 100,0 Aalborg 4,7 95,3 100,0 Århus 5,8 94,2 100,0 I alt 5,0 95,0 100,0 26