NOTAT. Spuling/vask af affaldsbeholdere

Relaterede dokumenter
SAMMENLIGNING AF 4-KAMMER BEHOLDERE OG 2-DELTE BEHOLDERE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

Beskrivelse af pilotforsøg i Ishøj og Vallensbæk Kommuner - Indsamling af genanvendeligt affald i flerkammerbeholdere

Resultat af EU-licitation for indsamling af dagrenovation og genanvendelige materialer

Den enkelte grundejer kan selv vælge beholderstørrelse (140 liter eller 240 liter) samt tømningshyppighed som i den nuværende situation.

ANBEFALINGER TIL RAMMEAFTALER FOR RÅDGIVERYDELSER

Status på nye affaldsordninger for villaer i Furesø Kommune samt information til borgerne.

Bilag 1 til udbud på Indsamling og transport af affald for Holbæk Affald A/S BILAG 1 TILBUDSLISTE. Tilbudssum før vægtning

Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan

EU-udbud - Indsamling af dagrenovation i Assens Kommune

Indkøb af affaldsbeholdere - udbudsbrev Indhold

Udbud af indsamling af husholdningsaffald i bydelene Vesterbro/Kgs. Enghave, Amager Øst og Amager Vest i Københavns Kommune

Regulativændringer Husholdningsaffaldsregulativ

Udbud af indsamling af husholdningsaffald i bydelen Indre By i Københavns Kommune

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

NFS A/S INDSAMLING AF AFFALD I DISTRIKT 3 - NYBORG SYD

NOTAT OM BIOAFFALD DRAGØR KOMMUNE NOTAT. Parallelvej Kongens Lyngby A juli 2017 Notat TLHA, LEKD MENO TLHA ADRESSE COWI A/S

Godkendelse af container til restaffald og madaffald

VELKOMMNEN TIL POLITISK TEMAMØDE OM AFFALD D. 6. JUNI 2017

Spørgsmål/svar til Indsamling af dagrenovation, returpapir, og batterier/småt EL-skrot på Bornholm.

18. august Sagsnr.: Dokument: Sagsbehandler Ilonka Domela. Svarskrivelse nr. 2

Forventet regnskab Budget Budget 2012 Udgifter, indsamling

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

Arbejdsmiljø ved håndtering af renovationssække

NEDGRAVEDE AFFALDSCONTAINERE. Guide til private grundejere og boligforeninger. "Klik her og indsæt billede eller slet teksten"

Nyhedsbrev Udbud

Erfaringer med undergrundscontainere i Viborg Kommune

Meldgaard Miljø A/S 2017

04.10 Forbrugsartikler Vejledning.

EU-udbud Afsætning af jern og metal fra genbrugspladser

Aalborg Renovation Over Bækken 2, Postboks 436, 9000 Aalborg. Tlf: Etablering af nedgravede containere i Aalborg Kommune

Guide. til etablering af fælles affaldsløsninger i Viborg Kommune. Revideret den 27. marts 2018.

Bilag 3 Væsentlige ændringer i Allerøds regulativ for husholdning- og erhvervsaffald

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Udbud - Indkøb af klistermærker til nye ordninger. Bilag 1: Kravspecifikation - Klistermærker

Spørgsmål og svar til udbud vedrørende udførelse af kloakservice for Aarhus Kommune. Udbudsbekendtgørelsesnummer:

Enfamiliehuse, række, kæde- og dobbelthuse, stuehuse til landbrug samt mindre etageboliger Scenarie A: 2 stk. 2-delt 240 liter beholder

Lightregimet. Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område,

Indhold. Formål, metode og fordeling Side 3. Opsummering af nøgleresultater Side 6. Tilfredshed Side 8. Affaldssortering Side 27. Konklusion Side 39

Forslag til nye affaldsordninger v/sara Rosendal, Affald & Genbrug

Evaluering af tilbud. Udbudsdirektør Christian Lunding & Advokat Michael Lund Nørgaard

Indsamling af pap, plast og metal

DELVIST NEDGRAVEDE AFFALDSLØSNINGER

Udbud af vaske- og tørrekabinet til fælles hjælpemiddeldepot

Transkript:

30 Spuling/vask af affaldsbeholdere Dette notat opsummerer Swecos erfaringer vedrørende spuling/vask af affaldsbeholdere ifm. ruteindsamling af husholdningsaffald. Der er taget kontakt til en række leverandører og kommuner i forbindelse med undersøgelsen. Nedenfor opsummeres de overordnede erfaringer omkring ind- og udvendig vask, spuling af rumopdelte beholdere, genanvendelse af vand, køretøjer til spuling samt leveringstid og pris. Derudover erfaringer med spuling af beholdere på veje med særlige adgangsforhold. Ind- og udvendig rengøring Generelt, er der to muligheder ift. spuling/vask af beholdere. En hurtig indvendig spuling af beholdere eller en decideret ind- og udvendig vask. Spuling foretages ofte med kold vand, mens vask er med varmt vand. Følgende aspekter kan overvejes ift. valg mellem ud- eller indvendig vask af affaldsbeholdere: - Tidsadgang. Leverandør af mobile vaskeanlæg oplyser, at grundig indvendig og udvendig rengøring kan tage op til et par minutter pr. beholder, inkl. tømning af affald. En indvendig spuling kan tage 5-7 sekunder, viser erfaringer fra kommunale affaldsselskaber. - Renhedsgrad. Erfaringerne fra kommunerne siger, at den hurtige spuling ikke altid er nok for at rengøre beholderen. Derfor kan det være nødvendigt, at borgeren også vasker den. Begge de adspurgte kommuner overvejer at lave om på ordningen af den grund. - Arbejdsmiljø. Udvendig vask uden for lukket vaskeanlæg, fx ved at medarbejder vasker beholderen udvendig med højtryksvask, frarådes af leverandører pga. risiko for arbejdsmiljørelaterede problemer. Der en blandede erfaringer med indvendig spuling, i de adspurgte kommuner. Oplevelsen er ikke udelt positiv, primært ift. den renhed, der kan opnås ved hurtig indvendig spuling af beholdere. Rengøring af rumopdelte beholdere De kommuner Sweco har talt med, bruger udelukkende spuling af enkammerbeholdere til dagrenovation. Der oplyses dog fra leverandører, at det er muligt at tilpasse spulingen, til også at klare rumopdelte beholdere. En leverandør fraråder fra spuling af tokammerbeholder med henvisning til risiko for at spulehovedet går i stykker, hvilket indebærer en omkostning. Det bliver oplyst, at det kan dreje sig om 30.000-50.000 kr. for evt. udskiftning af ødelagt spulehoved. Det er den generelle erfaring, at det vil være væsentligt dyrere at udføre spuling af rumopdelte beholdere, end 1 (5) 2013-06-14 Sweco Danmark A/S

enkammerbeholdere, pga. risiko for høje vedligeholdelsesomkostninger. Erfaringer fra en leverandør er, at det er muligt at vask foretages først i det ene rum, hvorefter beholderen drejes rundt manuelt, løftes igen, hvorefter det andet rum kan vaskes. Dette indebærer en øget tidsadgang. Køretøjer til tømning hhv. rengøring af beholdere Der er mulighed for installation af vaskeanlæg i renovationsbiler, således at tømning og spuling kan udføres i det samme køretøj, endda i det samme løft. Den kombinerede løsning findes både for indvendig og ind- og udvendig rengøring af beholdere. Kombineret affalds- og vaskebil betyder at volumen af bilens komprimator er mindre end andre bilers, og også at mængden vand til vask er mindre end ved en decideret vaskebil. Der kan også bruges en bil kun til vask, som kører efter renovationsbilen på indsamlingsruten. Dette muliggør fx mere vand i bilen, hvilket alt andet lige betyder at flere beholdere kan spules. I en af de adspurgte kommuner bruges en løsning, hvor der i nogle områder spules og tømmes beholdere af samme bil, mens der i andre områder bruges en særlig spulebil. Genanvendelse og brug af vand Vand opbevares i tank i bilen. Såfremt det drejer sig om en kombineret vask- og renovationsbil, vil noget af vandet også blandes med affaldet i forbindelse med vask. Antal beholdere der kan vaskes, før vandet skal skiftes ud varierer fra 100 til ca. 500, afhængig af beholderens tilsmudsningsgrad og vandtankens størrelse samt hvor meget vand, der bruges til en spuling (dvs. hvor ren beholderen skal være efter vask). Nogle leverandører af vaskeanlæg oplyser, at der er mulighed for at recirkulere vand, så det kan bruges til vask af flere beholdere, før det aftappes. Hertil bruges særligt rengøringsfilter. Andre gange er vandet alt for beskidt, og kan ikke recirkuleres. Leveringstid og pris Der er indhentet oplysninger om priser for indkøb af vaskebiler og kombinerede tømnings- og spulebiler. Priserne ligger på fra ca. 1,3 mio. kr. eller højere afhængig af ønske om renhed, størrelse vandtank mv. 1,3 mio. er for enkammerbil inklusive vaskeanlæg. 2-kammerbiler med vaskeanlæg kan leveres til en pris på et par mio. og opefter. Leverandører af mobile vaskeanlæg oplyser leveringstid på 2-3 måneder til op til 5 måneder. De adspurgte kommuner oplyser, at det for kommunens vedkommende kan dreje sig om en ekstra omkostning på 2-3 kr. pr. indvendig spuling, i forhold til almindelig tømning. En del kommuner tilbyder vask af beholdere som en engangsydelse, hvor borgeren selv betaler for vask. Priser er for indvendig og udvendig vask på centralt vaskeanlæg, priser inkl. moms. - Københavns kommune, pris: 219 kr. pr. vask af 240 L beholder. - Reno Djurs 188 kr. for en tohjulet beholder - Furesø kommune: 75 kr. for 140-370 L beholdere 2 (5)

Veje med særlige adgangsforhold Erfaringer med særlige adgangsforhold og veje, hvor store køretøjer ikke må køre, er at der laves aftaler mellem kommunen og grundejere om at beholdere stilles ud til nærmeste større vej, når det skal foretages spuling af beholdere. Muligheder ift. Option 2 i Ydelsesbeskrivelsen 1. Behold optionen som i første version - Indvendig og udvendig vask samtidigt med tømning - Usikkerhed ift. 2-kammerbeholdere. En af de adspurgte leverandører fraråder, pga. risiko for store omkostninger ifm. udskiftning af spulehoveder når der vaskes 2- kammerbeholdere. Men teknologien findes. - Det har ikke været muligt at slå fast en nøjagtig pris for indvendig og udvendig vask af 2-kammerbeholdere på rute, men prisen ligger sandsynligvis omkring eller over det dobbelte, sammenlignet med enkammerbeholdere. Nøjagtig pris vides ikke. - Der er ikke fundet nogle kommuner, som i dag bruger denne ordning. 2. Fjerne kravet om udvendig vask af beholdere - Kun indvendig spuling - Spuling samtidigt med tømning - Vi har ikke fundet nogle kommuner som bruger denne ordning til 2-kammerbeholdere. Der vil være højere omkostninger end for enkammerbeholdere. Nøjagtig pris vides ikke, men teknologien findes. - Erfaringer viser at beholderen ikke altid bliver helt ren, når der kun spules indvendig (Odense Renovation, Vordingborg kommune). Der bør overvejes hvilken renhedsgrad, man ønsker at opnå. 3. Fjern krav om spuling på rute Borgerne bestiller vask via kommunen som engangsydelse (ordningen bruges fx af Reno Djurs, Københavns kommune og Furesø kommune). Vaskes på centralt eller mobilt vaskeanlæg efter bestilling. Borgeren betaler ca. 100-200 kr. for servicen. Det er ikke undersøgt hvorvidt dette har været del af kontrakten om indsamling eller separat udbud. 4. Fjern optionen om spuling i det hele taget Borgerne bestiller og betaler selv vask af to-kammerbeholdere helt uden om kommunen (som fx i Hvidovre Kommune), hvis de ønsker denne service. 3 (5)

Vurdering af konsekvenser Konsekvenserne af at vælge hver af de beskrevne muligheder kan ikke forudsiges med større sikkerhed. Et forsigtigt bud herpå kunne være som følger: Visse potentielle tilbudsgivere kan vælge at afstå fra at give tilbud, hvis optionen fastholdes som beskrevet i udbudsmaterialet, og som minimum må man forvente forholdsvis høje priser pga. usikkerhed, når der tilsyneladende er begrænset erfaring med dette. Dermed vil optionen få uforholdsmæssig stor indflydelse på, hvem der vinder kontrakten, da optionen vil udgøre en væsentlig del af den samlede evalueringssum, uanset om den vælges fra i den sidste ende. Det samme gør sig gældende, om end i noget mindre omfang, ved alene at fastholde den indvendige spuling. Igen vil prisen for optionen kunne få uforholdsmæssig stor indflydelse på hvem der vinder kontrakten. Den uforholdsmæssig store indflydelse på resultatet af udbuddet kan eventuelt imødegås ved vægtning af optionen svarende til sandsynligheden for at den tages i brug, fx ved kun at indregne 20 eller 30 % af prisen for optionen i den samlede evalueringssum. En bestillingsordning, hvor borgerne kan få vasket beholderen efter individuel bestilling, vil kræve en ny beskrivelse af optionen, da dette adskiller sig en del fra den hidtil beskrevne ordning. Dette vil formodentlig blive udført af specialiseret underentreprenør, uanset hvilken renovatør, der tildeles kontrakten. Uanset hvilke af de tre førstnævnte muligheder der vælges, vil der fortsat være en udfordring med at borgere, hvis adgangsvej ikke tillader tungere køretøjer, ikke vil kunne tilbydes samme service. Anbefaling I lyset af de begrænsede erfaringer med spuling af 2-kammerbeholdere og de til dels negative erfaringer med spuling af beholdere i det hele taget, og de mulige negative påvirkninger af konkurrencen ved at inkludere denne option, vil det sikre valg være at lade optionen bortfalde. Hvis der er en tilstrækkelig stor vilje til at udfordre markedet på trods af de beskrevne usikkerheder, synes en fastholdelse alene af den indvendige spuling at give færrest risici. Hvis optionen fastholdes i den ene eller den anden form, anbefales det at reducere dens påvirkning af tildelingsbeslutningen ved at vægte optionen med fx 25% i evalueringen. 4 (5)

Resultaterne er baseret på kontakt til følgende: Leverandører af vaskeanlæg/biler Ove Kock H.E.W. HTR Henrik Tofteng Kommuner/ affaldsselskaber Vordingborg Kommune Odense Renovation Furesø Kommune/ Vestforbrænding Reno Djurs Derudover er der taget kontakt til M Larsen og RenoNorden. Formålet med kontakt til indsamlere har været, at finde de leverandører af mobile vaskeanlæg, som bruges i dag samt oplysninger om hvilke kommuner, som bruger ordningen. For at sikre, at udbudsprocessen ikke påvirkes af nærværende undersøgelse, er der kun stillet nedenstående spørgsmål til indsamlere: - Kører I med spule-/ vaskebil på rute? Hvis ja: - Hvilket firma leverer/ har leveret jeres vaskeanlæg? - I hvilke kommuner har I aftale om spuling/vask af beholdere? 5 (5)