NOTAT 24. januar 2012 Sygedagpengeområdet og varighedsbegrænsningen J.nr. 4.kt/CBV 3.kt Pkt. 4, bilag 1 1. Indledning og sammenfatning Regeringen vil afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. I stedet vil regeringen styrke den aktive indsats. Regeringen har derfor nedsat et tværministerielt udvalg, som får til opgave at forbedre indsatsen over for sygemeldte og undersøge, hvordan varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet kan afskaffes på en måde, der er økonomisk ansvarlig, og uden at arbejdsstyrkes reduceres. Til brug for udvalgsarbejdet er der udarbejdet en analyse af sygedagpengeområdet og varighedsbegrænsningen. Analysens hovedresultater er følgende: Mange berøres af sygdom, men for langt de fleste kun i kort tid. De fleste sygedagpengemodtagere kommer fra et job og vender tilbage til job. o Knap 430.000 personer har modtaget sygedagpenge det seneste år 1. For ca. en ¼ varer perioden på sygedagpenge højst en uge. o Det seneste år har ca. 87.000 fuldtidspersoner modtaget sygedagpenge. 2 Antallet af fuldtidsmodtagere af sygedagpenge har været svagt faldende siden 2007, hvoraf noget kan tilskrives konjunktursituationen. o Knap 36.000 personer når op på ét års varighed på sygedagpenge. Således opnår ca. 8 pct. af personerne berørt af sygedagpenge en varighed på ét år. o De fleste sygedagpengemodtagere har et job, når de bliver syge. Således kommer 86 pct. af sygedagpengeforløbene fra beskæftigelse. Størstedelen heraf kommer tilbage i arbejde igen. o Kvinder er i højere grad sygemeldte end mænd. Hovedparten af sygemeldingerne ligger i alderen 40-59 år. Faglærte er mere syge end gennemsnittet. o Jo længere tid en person er på sygedagpenge, jo større er sandsynligheden for, at personen kommer på førtidspension. Ud af de knap 430.000 personer, der det seneste år er berørt af sygedagpenge, oplever relativt få personer, ca. 8.000 personer, helt at miste retten til sygedagpenge. Kun 1.400 personer står efterfølgende uden egen forsørgelse, dvs. uden lønindkomst eller anden offentlig forsørgelse. 1 Antallet af forløb (antallet af sager) over det seneste år udgør ca. 760.000. Dvs., at hver person i gennemsnit har knap 2 forløb. 2 Det samlede sygefravær er større end antallet af sygedagpengemodtagere, dvs. det er ikke al sygefravær der udløser sygedagpenge. Det skønnes, at det samlede sygefravær i Danmark svarer til ca. 120.000 fuldtidspersoner,
o Ca. 8.000 personer oplever at miste retten til sygedagpenge. Heraf overgår de fleste til anden offentlig forsørgelse. Kun ca. 1.400 personer står efterfølgende helt uden egen forsørgelse i form af løn eller offentlig forsørgelse. De ca. 1.400 er således enten selvstændige, forsørges af ægtefællen eller lever af egen formue. Sverige indførte i 2008 en varighedsbegrænsning. Erfaringerne herfra peger på, at det medvirker til at reducere sygefraværet o Varighedsbegrænsningen giver den sygemeldte en økonomisk tilskyndelse til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, inden der er gået ét år. Erfaringer fra Sverige peger på, at en varighedsbegrænsning på sygedagpenge (som de indførte i 2008) reducerer sygefraværet. o Kommunerne har stort fokus på at undgå, at sygedagpengesagerne bliver så langvarige, at refusionen bortfalder (efter ét år). Bortfaldet af refusion på sygedagpengeområdet efter ét år indebærer, at afgangen fra sygedagpenge stiger omkring ét års varighed. Halvdelen af afgangen til andre ydelser sker til førtidspension, jf. Slotsholm (2010). Den aktive indsats overfor sygemeldte består primært af delvise raskmeldinger og samtaler. Der er fortsat potentiale for at forbedre indsatsen, så de sygemeldte kommer hurtigere tilbage i beskæftigelse. o Aktivitet og hurtig tilbagevenden til job er gavnlig for de fleste sygemeldte. o Der er evidens for, at arbejdspladsbaserede indsatser hjælper sygemeldte tilbage i arbejde. Det kan fx ske via en delvis raskmelding. o Andelen af sygedagpengeforløb, der indebærer en delvis syge- eller raskmelding, har generelt været stigende og udgør i 3. kvartal 2011 ca. 10 pct. af alle sygemeldte. Det er særligt kvinder, de 35-65-årige og sygemeldte med dansk oprindelige, der vender gradvist tilbage i job. o Når der ses bort fra delvise syge- eller raskmeldinger er vejledning og opkvalificering det mest anvendte tilbud til sygedagpengemodtagere og virksomhedspraktik er det næstmest anvendte. Det er særligt kvinder, personer med dansk oprindelse og sygemeldte under 45 år, der aktiveres. o Sygedagpengemodtagerne er den gruppe af ydelsesmodtagere, som er mest tilfredse med jobcentrenes indsats. o Størstedelen af virksomhederne gør en indsats overfor sygemeldte medarbejdere og har en særlig politik overfor de sygemeldte. 2
2. Hovedtræk på sygedagpengeområdet I 2011 modtog knap 430.000 personer sygedagpenge kortere eller længere tid. Hver person modtog gennemsnitligt sygedagpenge i knap 11 uger. Dermed var der i 2011 ca. 87.000 sygedagpengemodtagere opgjort i fuldtidspersoner 3, jf. figur 1. Siden 2004 er der samlet set sket en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere fra omkring 77.000 til ca. 87.000 fuldtidspersoner i 2011. Fra 2004 og frem til 2007 er der sket en stigning, hvorefter der er sket et fald frem til 2011. Figur 1 Berørte og fuldtidspersoner på sygedagpenge, 2004-2011. 600.000 120.000 500.000 100.000 Berørte personer 400.000 300.000 200.000 80.000 60.000 40.000 Fuldtidspersoner 100.000 20.000 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011* 0 Berørte personer, venstre akse Fuldtidspersoner, højre akse Kilde: Jobindsats.dk Anm.: * Antallet af fuldtidspersoner i 2011 dækker over perioden juli 2010 juni 2011. Over perioden 2004 til 2011 er der sket et fald i antallet, der modtager sygedagpenge i kortere eller længere tid, fra omkring 450.000 i 2004 til knap 430.000 i 2011, med et toppunkt i 2007. Antallet af forløb (antallet af sager) over det seneste år udgør ca. 760.000. Dvs., at hver person i gennemsnit har knap 2 forløb. Udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere kan skyldes en række forhold, herunder navnlig konjunkturudviklingen (flere bliver berettiget til sygedagpenge og flere med helbredsproblemer ansættes i en højkonjunktur og omvendt), hvilket kan medvirke til at forklare stigningen frem til 2007/2008 og falder herefter. Endvidere er arbejdsgiverperioden (perioden, hvor arbejdsgiverne ikke modtager sygedagpen- 3 Det samlede sygefravær er større end antallet af sygedagpengemodtagere. Således består det samlede sygefravær af det korte sygefravær (i arbejdsgiverperioden) uden sygedagpengerefusion og det længerevarende sygefravær med sygedagpenge (ledige får dog sygedagpenge i hele perioden). Det skønnes, at det samlede sygefravær svarer til ca. 120.000 fuldtidspersoner, og at de samlede udgifter for samfundet til løn og overførselsindkomster i forbindelse hermed udgør ca. 37 mia. kr. 3
gerefusion) blevet forlænget i 2007 og 2008, hvilket reducerer omfanget af sygedagpengemodtagere. I 2011 modtog de knap 430.000 berørte personer gennemsnitligt sygedagpenge i knap 11 uger, jf. tabel 1. Dette er en stigning på knap 2 uger fra 2004. Tabel 1 Den gennemsnitlige varighed for berørte personer på sygedagpenge, antal uger pr. person. 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011* Gnsn. varighed 9,0 9,0 9,3 10,2 10,7 10,6 10,8 10,8 Anm: *2011 dækker perioden 3. kvartal 2010 2. kvartal 2011 Kilde: Jobindsats.dk Langt de fleste modtager sygedagpenge i kort tid. For ca. 1/4 af de berørte i 2010 varede perioden på sygedagpenge under én uge. Omkring 8 pct., svarende til ca. 36.000 personer, er sammenlagt på sygedagpenge i ét år eller mere, jf. figur 2. Figur 2 Sygedagpengeanciennitet (sammenlagt varighed), personer berørt af sygedagpenge i 2010. Personer 500.000 450.000 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 500.000 450.000 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 56 61 66 71 76 81 86 91 96 101 0 Kilde: KMD s sygedagpengedatasæt. Anm: Ancienniteten for sygedagpengemodtagerne er for hver enkelt person opgjort som sammenlagte forløb. Således behøver ugerne ikke ligge i forlængelse af hinanden. Det kræver 13 ugers beskæftigelse at optjene retten til sygedagpenge. Hovedreglen for genoptjening (hvis man har mistet sygedagpengeretten) er ligeledes 13 uger, men der er visse (lempeligere) undtagelser. Udgangspunktet er derfor, at tælleren nulstilles, når sygedagpengemodtageren har 13 uger uden sygedagpenge. Hvis sygedagpengemodtageren opnår 52 uger eller derover, så nulstilles tælleren teknisk, når sygedagpengemodtageren har én uge uden sygedagpenge. Varighedsbegrænsningen på 52 uger fungerer i praksis som udløb af indeværende måned, dvs. begrænsningen er i praksis omkring 52-56 uger. De centrale regler på sygedagpengeområdet er kort beskrevet i boks 1. 4
Boks 1. Centrale regler på sygedagpengeområdet. Ret til sygedagpenge kræver 13 ugers forudgående beskæftigelse i mindst 120 timer (26 uger og mindst 240 timer fra den 2. juli 2012) eller at personer er a-dagpengeberettiget. Sygedagpengesatsen svarer til dagpengesatsen, og de fleste modtager en sats svarende til maksimale dagpenge. Sygemeldte fra beskæftigelse vil typisk være berettiget til løn under sygdom, hvor arbejdsgiveren modtager sygedagpengerefusion fra kommunen. Dog har arbejdsgiveren ikke ret til sygedagpengerefusion de første 30 kalenderdage (kronikere eller fleksjobansatte kan få sygedagpenge fra første sygedag). Sygemeldte fra beskæftigelse, der har opbrugt retten til løn under sygdom eller er blevet afskediget, samt sygemeldte fra ledighed får sygedagpenge fra kommunen. Sygedagpenge er som udgangspunkt begrænset til ét år indenfor 18 forudgående kalendermåneder. Udbetalingen af sygedagpenge kan dog forlænges, jf. afsnit 3. Retten til sygedagpenge genoptjenes som udgangspunkt efter 13 ugers beskæftigelse. Der er dog visse (lempeligere) undtagelser fra denne regel. Kommunerne skal følge op på alle sygedagpengesager. Den første samtale afholdes inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. fraværsdag. Herefter afholdes løbende samtaler. Samtalefrekvensen varierer mellem visitationskategorier (se næste afsnit). Hvis der er tale om alvorlig sygdom, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby), jf. afsnit 4. Sygedagpengemodtagere visiteres til en af tre visitationskategorier: Kategori 1 (raskmelding ventes inden for 3 måneder), kategori 2 (raskmelding ventes at tage mere end 3 måneder, men det vurderes, at sygemeldte aktuelt kan vende gradvist tilbage til arbejde eller modtage et aktivt tilbud) eller kategori 3 (raskmelding tager længere end 3 måneder og sygemeldte kan ikke deltage i en aktiv indsats). Kommunen kan iværksætte en aktiv indsats for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulig raskmelding. Den aktive indsats kan bestå i gradvis tilbagevenden til arbejdet. Hvis gradvis tilbagevenden ikke er en mulighed, kan kommunen give tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger, helbredstilstand og ressourcer. Det er således ikke alle sygemeldte, der skal have et tilbud. Statens refusion af kommunens sygedagpengeudgifter aftrappes over tid. I de første 4 sygefraværsuger er refusionen 100 pct. i 5.-8. uge er refusionen 50 pct., i 9.-52. uge er refusionen 50 pct. i perioder med delvis raskmelding, tilbud på en virksomhed eller ordinær uddannelse og 30 pct. i passive perioder og øvrige perioder. Efter ét år bortfalder refusionen. Formålet med refusionsreglerne er dels at give kommunerne en tilskyndelse til at undgå lange sygedagpengeforløb, dels at tilskynde kommunerne til at hjælpe den sygemeldte tilbage i arbejde. Hvem modtager sygedagpenge? Der er flere kvinder end mænd, der modtager sygedagpenge. I august 2011 var knap 57 pct. af sygedagpengemodtagerne kvinder, jf. tabel 2. Dette kan hænge sammen med de brancher og sektorer, som kvinder typisk arbejder i. Endvidere er kvinder generelt overrepræsenterede på offentlig forsørgelse. 5
Tabel 2 Fuldtidspersoner på sygedagpenge i august 2011 mellem 18-64 år samt befolkningen fordelt efter forskellige karakteristika, pct. Sygedagpengemodtagere Befolkningen Over- (+)/underrepræsent eret (-) Kvinder 56,5 49,6 + Mænd 43,5 50,4-16-19 år 0,5 3,9-20-29 år 11,4 22,4-30-39 år 22,8 21,9 + 40-49 år 29,2 23,8 + 50-59 år 29,1 20,9 + 60-64 år 6,0 11,1 - Personer med dansk oprindelse 88,5 89,9 - Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande 3,3 3,7 Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 8,2 6,4 Matchkategori Matchkategori 1 40,7 - Matchkategori 2 24,3 - Matchkategori 3 29,6 - Uoplyst 5,4 - Ugifte med børn 27,8 15,5 + Ugifte uden børn 24,0 17,2 + Gift med børn 24,5 36,6 - Gift uden børn 23,6 30,6 - Grundskole 26,7 26,4 + Gymnasial 5,4 9,3 - Erhvervsfaglig (faglært) 43,2 34,0 + Kort videregående 4,3 5,3 - Mellemlang videregående 14,0 14,8 - Lang videregående/forsker 3,6 6,9 - Uoplyst 2,7 3,3 - Kilde: Jobindsats.dk og Lovmodellen Der er stor forskel på sygefraværet i de forskellige aldersgrupper. En stor del af sygedagpengemodtagerne (knap 60 pct.) ligger i aldersgruppen 40-59 år, mens under 12 pct. af personerne var under 30 år. Sygedagpengemodtagerne er således ældre end befolkningen generelt. Næsten 88 pct. af sygedagpengemodtagerne er af dansk herkomst, hvilket svarer til befolkningen generelt. 41 pct. af sygedagpengemodtagerne er i matchkategori 1 (forventes raskmeldt indenfor 3 måneder), godt 24 pct. er i matchgruppe 2 (raskmelding tager længere tid end 3 måneder, men personer kan deltage i et aktivt tilbud), mens knap 30 pct. er i matchgruppe 3 (raskmelding tager længere tid og personer kan ikke deltage i et tilbud). - + 6
48 pct. af personerne er gift, mens ugifte med børn udgør knap 28 pct. af gruppen. Ugifte uden børn udgør de resterende ca. 24 pct. Ugifte er overrepræsenterede blandt sygedagpengemodtagerne, mens gifte, navnlig gifte med børn, er underrepræsenterede. Hovedparten af sygedagpengemodtagerne er enten ufaglærte eller faglærte. Faglærte er overrepræsenterede blandt sygedagpengemodtagerne, mens personer med gymnasial uddannelse eller lang videregående uddannelse er underrepræsenterede blandt sygedagpengemodtagerne. Fordelingen i tabel 2 har ikke ændret sig væsentligt de seneste år. Hvor kommer sygedagpengemodtagerne fra? 86 pct. af sygedagpengeforløbene kommer fra beskæftigelse (inkl. fleksjob), og 14 pct. af sygedagpengeforløbne kommer fra ledighed, jf. figur 3. Figur 3 Andel af sygedagpengeforløb der kommer fra beskæftigelse og ledighed i pct., 4. kvartal 2010 3. kvartal 2011. 14% Fra ledighed Fra beskæftigelse 86% Kilde: Jobindsats.dk Hvor overgår sygedagpengemodtagerne til efter sygdomsperioden? Der er stor forskel på afgangen fra sygedagpenge afhængig af, om sygedagpengemodtageren kommer fra beskæftigelse eller ledighed. De fleste sygedagpengemodtagere fra beskæftigelse kommer tilbage i arbejde. Blandt afsluttede forløb i perioden 1. juli 2009-30. juni 2010, hvor personen inden sygeforløbets start var i beskæftigelse, var 53 pct. overgået til selvforsørgelse 3 måneder efter ophøret, mens 21 pct. var overgået til fleksjob. Et år efter sygedagpengeforløbets ophør var 52 pct. i selvforsørgelse, 21 pct. i fleksjob eller på ledighedsydelse, mens 10 pct. var tilbage på sygedagpenge, jf. tabel 3. 7
Tabel 3 Status efter sygedagpengeforløb for sygedagpengemodtagere fra beskæftigelse, afsluttede forløb i perioden 1. juli 2009 30. juni 2010. Procent. Status 13 uger efter afsluttet forløb (pct.) Status et år efter afsluttet forløb (pct.) Selvforsørgelse 53 52 - heraf lønindkomst 46 41 - heraf anden selvforsørgelse 7 11 Dagpenge 5 6 Kontanthjælp, alle 1 2 - heraf arbejdsmarkedsparate 1 1 - heraf ikke-arbejdsmarkedsparate 1 1 Fleksjob 21 19 Ledighedsydelse 1 2 Revalidering / forrevalidering 1 1 Førtidspension 1 1 Sygedagpenge 12 10 Folkepension 1 1 Øvrige 4 8 Total 100 100 Kilde: KMDs sygedagpengeregister, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM De fleste sygemeldte fra ledighed fortsætter i ledighed efter sygedagpengeforløbet. 53 pct. af de sygedagpengemodtagere, der kom fra ledighed, overgik til dagpenge 3 måneder efter sygeforløbets afslutning. Et år efter forløbets afslutning var der 36 pct. på dagpenge, mens 31 pct. var i selvforsørgelse, jf. tabel 4. Tabel 4 Status efter sygedagpengeforløb for sygedagpengemodtagere fra ledighed, afsluttede forløb i perioden 1. juli 2009 30. juni 2010. Procent. Status 13 uger efter afsluttet forløb (pct.) Status et år efter afsluttet forløb (pct.) Selvforsørgelse 22 31 - heraf lønindkomst 17 25 - heraf anden selvforsørgelse 5 6 Dagpenge 53 36 Kontanthjælp, alle 2 3 - heraf arbedsmarkedsparate 1 1 - heraf ikke-arbejdsmarkedsparate 2 2 Fleksjob 1 1 Ledighedsydelse 1 1 Revalidering / forrevalidering 1 1 Førtidspension 2 2 Sygedagpenge 13 14 Folkepension 0 0 Øvrige 4 10 Total 100 100 Kilde: KMDs sygedagpengeregister, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM Risikoen for at overgå til førtidspension stiger som tiden går 8
Der er en sammenhæng mellem varigheden på sygedagpenge og risikoen for at komme på førtidspension. Jo længere tid en person er på sygedagpenge, jo større risiko for at ende på førtidspension, jf. figur 4. Figur 4 Andelen af sygedagpengeforløb med en sygedagpengevarighed på hhv. 13, 26 og 52 uger, der kommer på førtidspension, 2010. 14 14 12 12 10 10 Procent 8 8 Procent 6 6 4 4 2 2 0 13-26 uger 26-52 uger Over 52 uger 0 Kilde: KMD s sygedagpengedata 3. Varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet Sygedagpenge er en midlertidig ordning, der som hovedregel er begrænset til 52 uger indenfor 18 måneder (den generelle varighedsbegrænsning). En sygemeldt kan få forlænget perioden med sygedagpenge, såfremt en eller flere af forlængelsesreglerne er opfyldt, jf. boks 2. Hvis personen ikke er raskmeldt inden den generelle varighedsbegrænsning udløber, og ingen af betingelserne for forlængelse er opfyldt, ophører sygedagpengeudbetalingen og personen overgår til anden offentlig forsørgelse eller selvforsørgelse. 9
Boks 2. Varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet. Sygedagpenge er en midlertidig ordning og er som hovedregel begrænset til ét år indenfor 18 måneder. Dette kaldes den generelle varighedsbegrænsning. Varighedsbegrænsningen indtræder ved udgangen af den måned, hvor der er udbetalt sygedagpenge eller sygedagpengerefusion til arbejdsgiver i mere end 52 uger af de forudgående 18 måneder. Dvs. varighedsbegrænsningen er i praksis på 52-56 uger. Sygedagpengene kan forlænges, når: 1) Revalidering skønnes overvejende sandsynligt. Sygedagpengene kan forlængelse indtil revalideringen sættes i værk. 2) Det skønnes nødvendigt med en virksomhedspraktik eller anden foranstaltning for at afklare arbejdsevne. Sygedagpengene kan forlænges i op til 39 uger. 3) Den sygemeldte venter på eller er under lægebehandling, og forventes at kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 x 52 uger. Sygedagpenge kan forlængelse i op til 2 år. 4) Det er endnu ikke afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til fleksjob eller til førtidspension. Sygedagpengene kan forlængelse i op til 26 uger. 5) Der er rejst sag om arbejdsskadeerstatning. Sygedagpengene kan forlænges, indtil der er truffet afgørelse. 6) Der er påbegyndt en sag om førtidspension. Sygedagpengene kan forlænges, indtil der er truffet afgørelse. 7) Den sygemeldte lider af en livstruende sygdom, hvor behandlingsmulighederne er udtømte. Sygedagpengene kan forlængelse ubegrænset. Forlængelsesmulighederne kan anvendes i forlængelse af hinanden. Se endvidere appendiks A1. Formålet med varighedsbegrænsningen er at undgå, at sygedagpengeforløb bliver langvarige og sikre fokus på tilbagevenden til arbejde. Således indebærer varighedsbegrænsningen et fikspunkt både for sagsbehandleren og den sygemeldte. Varighedsbegrænsningen understøttes af refusionsreglerne, idet kommunen mister refusionen af sygedagpengeudgifterne efter 52 uger. Ifølge kommunerne giver varighedsbegrænsningen kombineret med refusionsreglerne en meget klar tilskyndelse til at få afsluttet sagen, inden der er gået ét år, jf. Slotsholm (2010), jf. senere. Vurderingen er, at varighedsbegrænsningen indebærer kortere sygeperioder, og at varighedsbegrænsningen øger det effektive arbejdsudbud. Erfaringen fra Sverige, der i 2008 indførte en varighedsbegrænsning på sygedagpenge, peger på, at en varighedsbegrænsning reducerer sygefraværet, jf. boks 3. 10
Boks 3: Indførelse af varighedsbegrænsning i Sverige, 2008. Sverige ændrede pr. 1. juli 2008 deres sygedagpengesystem, så de gik fra et tidsubegrænset sygedagpengesystem til et system med begrænset varighed. Baggrunden for at indføre en varighedsbegrænsning på sygedagpenge i Sverige var en formodning om, at de meget lange sygedagpengeforløb havde en negativ effekt på chancerne for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, samt at en varighedsbegrænsning ville kunne påvirke de forskellige aktører til at handle i god tid inden varighedsgrænsen. Varighedsbegrænsningen er på 365 dage inden for de seneste 450 dage med mulighed for at få forlængede sygedagpenge i op til 550 dage (ca. 1½ år) i visse situationer, fx sygdomme, der kræver langvarig medicinsk behandling og rehabilitering. Ved en arbejdsskade er der ingen tidsbegrænsning. Ved forlængelse udover ét år reduceres ydelsen. Herudover blev reglerne vedr. berettigelse til sygedagpenge skærpet, således at man ved begrænset uarbejdsdygtighed allerede kan miste sygedagpengene efter 90 eller 180 dage. I de første 90 dage af sygeforløbet er man berettiget til sygedagpenge alene ud fra uarbejdsdygtighed i forhold til det hidtidige job. Fra 90. til 180. sygedag skal man være uarbejdsdygtig i forhold til ethvert job hos den hidtidige arbejdsgiver, og fra den 180. sygedag skal man være uarbejdsdygtig i forhold til ethvert job på arbejdsmarkedet for at være sygedagpengeberettiget. Tal fra Försikringsverket i Sverige om sygefraværet i Europa viser, at sygefraværet i Sverige er for nedadgående. I 2003 havde Sverige et sygefravær på ca. 4,4 pct., mens det i 2010 var på ca. 2,4 pct. Udviklingen peger på, at indførelsen af en varighedsbegrænsning reducerer sygefraværet. Tallene bag varighedsbegrænsningen Der har over de senere år været et fald i antallet af personer, der modtager sygedagpenge i kortere eller længere tid. Fra ca. 460.000 personer i 2005 til i dag knap 430.000 personer, jf. tabel 5. Langt de fleste modtager sygedagpenge i kort tid. Omkring 8 pct. af de berørte i perioden 1. juli 2010-30. juni 2011, svarende til knap 36.000 personer, er på sygedagpenge i ét år eller mere. Tabel 5 Personer berørt af sygedagpenge, samt personer der opnår mindst 52 uger, eller ophører som følge af varighedsbegrænsningen 2005-2011. 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Juli 2010 juni 2011 Sygedagpenge (personer berørt i året) 459.800 473.400 479.500 454.000 442.400 431.400 426.500 Sygedagpenge i mindst 52 uger 28.300 29.000 35.300 39.800 38.400 37.300 35.900 Ophør sfa. generel varighedsbegrænsning (ved 52 uger) 2.200 2.500 2.700 3.300 4.100 5.500 5.900 Sygedagpenge mere end 52 uger 26.100 26.500 32.600 36.500 34.300 31.800 30.000 Ophør af forlængelses- 2.100 2.200 2.200 2.600 2.300 2.000 2.100 11
muligheder I alt ophør sfa. Varighedsbegrænsningen 4.300 4.700 4.900 5.900 6.400 7.500 8.000 Heraf anden selvforsørgelse uden lønindkomst - - - 800 1.100 1.600 1.400 Kilde: KMD s sygedagpengedata Anm.: Varighedsbegrænsningen på 52 uger fungerer som udløb af indeværende måned, dvs. begrænsningen er i praksis omkring 52-56 uger. Se i øvrigt anmærkningen under figur 2. Antallet af personer, der opnår mindst ét år på sygedagpenge, har samlet set været stigende fra godt 28.000 i 2005 til knap 36.000 personer i perioden juli 2010-30. juni 2011. Antallet er dog knækket i 2008. Ca. 5.900 personer ophørte i perioden 1. juli 2010-30. juni 2011 med at modtage sygedagpenge, som følge af den generelle varighedsbegrænsning ved 52 uger. Dette tal har været stigende over de senere år. Ca. 30.000 personer havde en varighed på sygedagpenge udover de 52 uger. Det betyder, at godt 80 pct. af dem, der nåede op på 52 uger, har fået forlænget sygedagpengeperioden. Udover de 5.900 forløb, der ophørte pga. den generelle varighedsbegrænsning, var der ca. 2.100 forløb, der ophørte efter de var blevet forlænget ud over de 52 uger, fordi mulighederne for forlængelse var udtømte. Antallet af forløb, der ophørte efter de var blevet forlænget ud over de 52 uger, har ligget nogenlunde konstant siden 2005. I alt ophørte således ca. 8.000 personer med at modtage sygedagpenge pga. varighedsbegrænsningen over det seneste år. Heraf modtog ca. 1.400 personer hverken løn eller offentlig forsørgelse 3 måneder efter ophøret. Hvor mange mister sygedagpengeretten og står herefter uden forsørgelse? 71 pct. af de ca. 8.000 personer, der i perioden 1. juli 2010-30. juni 2011 ophørte med at modtage sygedagpenge som følge af varighedsbegrænsningen, modtog 3 måneder efter anden offentlig forsørgelse. Over en tredjedel af de, som ophørte pga. varighedsbegrænsningen, modtog 3 måneder efter kontanthjælp. De øvrige fordeler sig på en række ydelser. Ca. 7 pct. overgår til henholdsvis fleksjob/ledigheds ydelse, ca. 3 pct. til førtidspension og ca. 13 pct. til arbejdsløshedsdagpenge, jf. tabel 6. 12
Tabel 6 Forsørgelse 3 måneder efter ophør af sygedagpenge på grund af den generelle varighedsbegrænsning eller ophør af forlængelsesmulighederne, 2005-2011, pct. Juli 2010 Antal personer 2005 2006 2007 2008 2009 2010 juni 2011 juli 2010 - juni 2011 Selvforsørgelse 25 30 33 32 28 28 29 2.300 Heraf lønindkomst - - - 17 11 8 12 900 heraf anden selvforsørgelse Offentlig forsørgelse i alt 25 30 33 14 17 21 18 1.400 75 70 67 68 72 72 71 5.700 Dagpenge 8 8 8 7 10 12 13 1.000 Kontanthjælp 23 23 22 28 35 35 37 2.900 Fleksjob/ledigheds ydelse Revalidering / forrevalidering 19 15 15 13 9 8 7 600 9 8 7 5 6 4 4 300 Førtidspension 7 6 5 5 3 5 3 300 Sygedagpenge 3 4 5 3 3 3 2 200 Øvrige 5 5 6 6 5 5 5 400 I alt 100 100 100 100 100 100 100 8.000 Kilde: KMD s sygedagpengedata og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM Anm. Der vil være personer, der 3 måneder efter de ophører på sygedagpenge pga. varighedsbegrænsningen, har genoptjent ret til sygedagpenge igen. Øvrige ydelser er bl.a. SU, barselsdagpenge mv. Afrundet til nærmeste 100. Sygedagpengedata opdateres løbende, hvorfor der kan komme opdateringer af historiske data. Ud af de omkring 8.000 personer, der ophørte med at modtage sygedagpenge pga. varighedsbegrænsningen i perioden 1. juli 2010-30. juni 2011, var ca. 29 pct. selvforsørgende 3 måneder efter, svarende til ca. 2.300 personer. Ca. 12 pct. af personerne modtog 3 måneder efter lønindkomst, svarende til 900 personer. I ca. 18 pct. af forløbene, svarende til ca. 1.400 personer, var personen hverken på offentlig forsørgede eller lønmodtager. Denne gruppe selvforsørgende kan enten være ægtefælleforsørgede, indehaver af formue eller selvstændige. Hvem ophører med at modtage sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsningen og står efterfølgende uden indkomstgrundlag? Samlet set er gruppen af personer, der hverken har lønindkomst eller modtager en offentlig ydelse efter de ophører på sygedagpenge, kendetegnet ved: Knap 60 pct. er kvinder svarende til fordelingen blandt sygedagpengemodtagere under ét. Omkring 2/3 er gift svarende til fordelingen blandt sygedagpengemodtagere under ét. 13
Knap 40 pct. er over 50 år dvs. de er lidt ældre end gennemsnittet Omkring 20 pct. er medlem af en a-kasse for selvstændige og godt 20 pct. har modtaget sygedagpenge fra selvstændig virksomhed inden ophør af sygedagpenge. Ovenstående kunne tyde på, at der blandt de 1.400 personer kunne være op mod 20 pct., svarende til ca. 300 personer, der er selvstændige. Kommunaløkonomiske incitamenter på sygedagpengeområdet Som nævnt understøttes varighedsbegrænsningen af refusionsreglerne, idet kommunen mister refusionen af sygedagpengeudgifterne efter 52 uger. Kommunen har således et ganske betydeligt økonomisk incitament til at få afsluttet sagen, inden der er gået ét år, jf. boks 4. 14
Boks 4. Kommunaløkonomiske incitamenter på sygedagpengeområdet (refusionsreglerne). Økonomiske incitamenter i refusionssystemet på sygedagpengeområdet Statens refusion af kommunens sygedagpengeudgifter aftrappes over tid. I de første 4 sygefraværsuger er refusionen 100 pct. i 5.-8. uge er refusionen 50 pct., i 9.-52. uge er refusionen 50 pct. i perioder med delvis raskmelding, tilbud på en virksomhed eller ordinær uddannelse og 30 pct. i passive perioder og øvrige perioder. Efter ét år bortfalder refusionen. Formålet med refusionsreglerne er dels at give kommunerne en tilskyndelse til at undgå lange sygedagpengeforløb, dels at tilskynde kommunerne til at hjælpe den sygemeldte tilbage i arbejde. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2010 fået evalueret statens økonomiske styring af kommunernes beskæftigelsesindsats. Evalueringen er gennemført af Slotsholm a/s og Michael Rosholm og Michael Svarer fra Aarhus Universitet. Evalueringen peger på, at det har haft følgende betydning for kommunernes indsats: Kommunerne har stort fokus på at undgå, at sygedagpengesagerne bliver så langvarige, at statsrefusionen bortfalder. Bortfaldet af refusion på sygedagpengeområdet efter 52 uger indebærer, at afgangen fra sygedagpenge stiger op mod de 52 uger. Det er imidlertid afgangen til anden offentlig forsørgelse, der stiger, idet afgangen til selvforsørgelse er uændret. Halvdelen af afgangen til andre ydelser sker til førtidspension. Med de givne refusionsregler er det således umiddelbart billigere for kommunen at lade en langvarig sygedagpengemodtager (efter ét år) førtidspensionere (refusion på 35 pct.) eller visitere til fleksjob (refusion på 65 pct. i fleksjobbet og 35 pct. på ledighedsydelse) frem for at fortsætte en indsats på sygedagpenge for at få personer tilbage i ordinært arbejde. Det ses klart på mønstret for overgangen fra sygedagpenge til førtidspension eller fleksjob, der topper efter ét år, jf. figur a. Figur a Personer på varig offentlig forsørgelse, fordelt efter forudgående periode på sygedagpenge, 2010 Personer 6000 Personer 6000 5000 5000 4000 4000 3000 3000 2000 2000 1000 1000 0 0-1 år 1-2 år 2-3 år Anm.: Varig forsørgelse omfatter førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM 0 15
4. Indsatsen for de sygemeldte Kommunerne skal tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb for den sygemeldte under hensyn til personens forudsætninger og behov samt helbredstilstand og ressourcer. Opfølgningsindsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret. Kommunen kan iværksætte en aktiv indsats for sygedagpengemodtagerne for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulig raskmelding. Den aktive indsats kan bestå i gradvis tilbagevenden til arbejdet. Hvis gradvis tilbagevenden ikke er en mulighed, kan kommunen give tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der iværksættes aktive tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud (kun til sygemeldte uden job) eller opkvalificering og vejledning. Boks 5. Regler for opfølgning og indsats på sygedagpengeområdet Samtaler/opfølgning Kommunerne skal i sygedagpengesagerne tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer. Kommunen skal som udgangspunkt holde individuelle samtaler med alle sygemeldte. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller ved brev. Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). I tilknytning til første opfølgningssamtale skal kommunen foretage visitation til en af tre visitationskategorier: Kategori 1 (sygemeldte vurderes at blive raskmeldt inden for 3 måneder) Kategori 2 (sygemeldte vurderes at skulle modtage sygedagpenge i mere end de kommende 3 måneder, og det vurderes, at sygemeldte aktuelt vil kunne vende gradvist tilbage til arbejde eller modtage beskæftigelsesrettet tilbud) Kategori 3 (alle øvrige sager). Ved visitationen fastlægges samtalehyppigheden. Den første samtale holdes i alle sager inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. fraværsdag. I kategori 2-sager holdes efterfølgende samtaler mindst hver 4. uge. I kategori 1- sager og kategori 3-sager holdes 2. samtale senest inden 3 måneder regnet fra 1. fraværsdag. Herefter holdes der samtale senest hver 3. måned. Aktive tilbud Kommunen kan iværksætte en aktiv indsats for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulig raskmelding. Den aktive indsats kan bestå i gradvis tilbagevenden til arbejdet. Hvis gradvis tilbagevenden ikke er en mulighed, kan kommunen give aktive tilbud, herunder om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud (kun til sygemeldte uden job) samt vejledning of opkvalificering. Indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger, helbredstilstand og ressourcer. Det er således ikke alle sygemeldte, der skal have et tilbud. Kommunen giver kun tilbud, hvis det det er i overensstemmelse med behandlingen og sygdommen. 16
Det er i lovgivningen præciseret, at indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer. Det er således ikke alle sygemeldte, der skal have et tilbud. Kommunen giver kun tilbud, hvis det er i overensstemmelse med behandlingen og sygdommen. Tilbud må ikke modvirke helbredelsen, men skal tilpasses til den enkelte. Jobcentret tager vidtrækkende hensyn til den enkelte sygedagpengemodtager, når det afgiver aktive tilbud. Det kan være medvirkende årsag til, at sygedagpengemodtagere er den mest tilfredse gruppe af ydelsesmodtagere i jobcentret, jf. boks 6. Boks 6. Sygedagpengemodtagerne er de mest tilfredse i jobcenteret. Sygedagpengemodtagere er den gruppe af ydelsesmodtagere, som er mest tilfredse med jobcentrenes indsats, jf. figur b. Figur b Fordelingen af borgernes samlede vurdering af den indsats, som jobcentret har ydet 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 Meget god/god Hverken eller Dårlig/meget dårlig A-dagpenge Kontanthjæp sygedagpenge Anm.: Hvordan vurderer du samlet set den indsats, som kommunens jobcenter har gjort for dig? Kilde: Slotsholm (2011) 0 Godt 50 pct. af sygedagpengemodtagerne angiver, at jobcentrets indsats har været god eller meget god, mens godt 20 pct. af sygedagpengemodtagerne angiver, at jobcentrets indsats har været dårlig eller meget dårlig. Tilsvarende giver omkring 40 pct. af henholdsvis kontanthjælpsmodtagerne og a-dagpengemodtagerne udtryk for, at jobcentrets indsats har været god eller meget god, mens knap 30 pct. af henholdsvis kontanthjælpsmodtagerne og a-dagpengemodtagerne angiver, at jobcentrets indsats har været dårlig eller meget dårlig. Hvordan får sygedagpengemodtagerne en mere effektiv indsats? Der er gennemført 4 forskningsbaserede reviews (litteraturgennemgange) af effekten af indsatser målrettet sygemeldte. Derfor foreligger således en ganske betydelig mængde viden om, hvad der får sygemeldte tilbage i arbejde, jf. boks 7. 17
Boks 7 Hvad virker i indsatsen for sygemeldte? Der findes meget viden om, hvad der hjælper sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet. Helt gennemgående er det, at aktivitet og hurtigt tilbagevenden til job er gavnligt for de fleste sygemeldte. Den her omtalte viden baserer sig primært på fire reviews NFA (2010): Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, NFA (2008) Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, SFI (2012): Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte og Christensen og Nordentoft (2011): Review om effekter af beskæftigelsesindsatser til personer med svær psykisk sygdom (Jf. bilag). Der er evidens for, at arbejde er en vigtig del af behandlingen for mange syge. For langt de fleste sygemeldte er det gavnligt at holde sig i gang og hurtigt vende tilbage til job. Ro kan forværre både fysiske og psykiske lidelser Der er stærk evidens for, at indsatser, som inddrager arbejdspladsen, har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær. Der er desuden indikationer for at arbejdspladsbaserede indsatser øger beskæftigelseschancen for sygemeldte med mentale helbredsproblemer. Gradvis tilbagevenden er et eksempel på en arbejdspladsbaseret indsats. Med en delvis raskmelding kan en sygemeldt vende gradvist tilbage i arbejde og på den måde fortsætte med at arbejde sideløbende med eventuel behandling. Der er indikationer for, at delvise raskmeldinger har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte generelt. Der er moderat evidens for, at tidlig kontakt mellem arbejdsgiveren og den sygemeldte har en positiv beskæftigelseseffekt. Der er indikationer for, at de praktiserende læger kan medvirke til at nedbringe sygefraværet, og at lægerne sidder inde med informationer om borgerens helbredssituation, der er essentielle for at iværksætte den rette indsats. Sygemeldte med psykiske lidelser (ikke-psykotiske) Der er evidens for, at arbejde er godt for helbredelsen af personer med ikke-psykotiske lidelser. Der er evidens for, at personer med ikke-psykotiske lidelser får det væsentlig bedre, når de kommer ud på det ordinære arbejdsmarked. Der er evidens for, at hvis personer med ikke-psykotiske lidelser skal i job eller tilbage i job, er det afgørende, at der iværksættes en koordineret sundhedsmæssig og beskæftigelsesmæssig indsats. Der er indikation for, at indsatser, som inddrager arbejdspladsen, øger beskæftigelseschancen for sygemeldte med mentale helbredsproblemer. Der er indikationer for, at personrelaterede faktorer som bl.a. selvtillid, motivation for tilbagevenden og forståelse af eget helbredsproblem fører til mindre sygefravær og mindre stress. Evidens om psykotiske lidelser Et stigende antal mennesker med svær psykisk sygdom ender på førtidspension, men svær psykisk 18
sygdom er ikke nødvendigvis ensbetydende med et liv på overførselsindkomst. Op mod en tredjedel kommer sig fuldstændigt efter alvorlig psykisk sygdom, og en lignende del kommer sig i en grad, hvor en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet er realistisk. Endvidere gælder, at de fleste personer med svær psykisk sygdom anser arbejde som en af de vigtigste faktorer for helbredelse. Der er ingen evidens for, at behandling fører til ansættelse på det ordinære arbejdsmarked, uden at der har været tilføjet en arbejdsrettet beskæftigelsesindsats. Forskningen har således ikke kunnet påvise nogen effekter i forhold til inklusion af svært psykisk syge på det ordinære arbejdsmarked, uden at der har været tilføjet beskæftigelsesrettede tilbud. Der er stærk evidens for, at Individual Place and Support-indsatser, hvor svært psykisk syge kommer i et ordinært job hurtigst muligt og efterfølgende får støtte til at beholde jobbet, øger jobsandsynlighederne signifikant mere end andre indsatser. Der er ligeledes stærk evidens for, at IPS ikke fører til øget stress, opblussen af symptomer eller andre negative følger. Der er evidens for, at indsatser, hvor svært psykisk syge kommer i aktive tilbud i beskyttede miljøer, ikke virker. Evidens i forhold til sygemeldte med fysiske/somatiske lidelser Der er evidens for, at tilpasning af arbejdet i form af lettere arbejdsbyrde, mindre timetal og modificering af udstyr, er den mest succesfulde interventionsform i forhold til at få sygemeldte tilbage i arbejdet, også sammenlignet med kliniske interventioner. Der er evidens for, at arbejdspladsbaserede indsatser har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær. Der er indikationer for, at sygemeldte med somatiske lidelser vender hurtigere tilbage i job, når den sygemeldte og arbejdspladsen (og jobcentret) er i dialog om mulighederne for arbejdsomlægning og tilbagevenden til arbejde. Se i øvrigt appendiks A2. Arbejdspladsbaserede indsatser, herunder delvise raskmeldinger Det har positive beskæftigelseseffekter, når sygemeldte kommer ud på en arbejdsplads, jf. ovenfor. Det kan fx ske via en delvis raskmelding. En delvis raskmelding giver sygedagpengemodtagerne, der kan arbejde på nedsat tid, en større chance for at fastholde kontakten til arbejdsmarkedet og bedre mulighed for en gradvis tilbagevenden til deres arbejdsplads. Der er sket en stigning i antallet af delvise syge- og raskmeldinger fra 2. kvartal 2007 og frem til 3. kvartal 2011, målt ved et 1-års glidende gennemsnit. I 2. kvartal 2007 til 1. kvartal 2008 var der ca. 57.000 delvise syge- og raskmeldinger, mens det årlige gennemsnit for perioden 2. kvartal 2010 til 1. kvartal 2011 lå på omkring 73.000 delvise syge- og raskmeldinger, jf. figur 5. 19
Figur 5 Antal delvise syge- og raskmeldinger (1- års glidende gennemsnit), 2. kvartal 2007-3. kvartal 2011. 80.000 20 Antal delvise rask- og sygemeldinger 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 15 10 5 Andel delvise raskmeldinger, pct. 0 0 2kv07-1kv08 3kv07-2kv08 4kv07-3kv08 1kv08-4kv08 2kv08-1kv09 3kv08-2kv09 4kv08-3kv09 1kv09-4kv09 2kv09-1kv10 3kv09-2kv10 4kv09-3kv10 1kv10-4kv10 2kv10-1kv11 3kv10-2kv11 4kv10-3kv11 Antal delvise raskmeldinger/sygemeldinger, venstre akse Andel delvise rask- og sygemeldinger, pct., højre akse Kilde: Jobindsats.dk Ligeledes er der sket en stigning i andelen af delvise syge- og raskmeldinger i forhold til det samlede antal sygedagpengeforløb. I 2. kvartal 2007 til 1. kvartal 2008 var andelen af delvise syge- og raskmeldinger. ca. 7 pct. mens det årlige andelen for perioden 2. kvartal 2010 til 1. kvartal 2011 lå på omkring 10 pct. Hvem vender gradvist tilbage? Det er i højere grad kvinder, der vender delvist tilbage til arbejdsmarkedet. Ligeledes er det i højere grad sygemeldte over 30 år og sygemeldte med dansk oprindelse, der vender delvist tilbage, jf. tabel 7. 20
Tabel 7 Andelen af delvise syge-/raskmeldinger fordelt på køn, alder og herkomst. Pct. Sygedagpengemodtagere Befolkningen Over (+) og underrepræsenteret (-) Kvinder 56,5 49,6 + Mænd 43,5 50,4-16-19 år 0,5 3,9-20-29 år 11,4 22,4-30-39 år 22,8 21,9 + 40-49 år 29,2 23,8 + 50-59 år 29,1 20,9 + 60-64 år 6 11,1 - Personer med dansk oprindelse 88,5 89,9 - Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande 3,3 3,7 - Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 8,2 6,4 + Matchkategori Matchkategori 1 40,7 - Matchkategori 2 24,3 - Matchkategori 3 29,6 - Uoplyst 5,4 - Ugifte kvinder 27,9 15,6 + Ugifte mænd med børn 24 17,2 + Gift med børn 24,5 36,6 - Gift uden børn 23,6 30,6 - Grundskole 26,7 26,4 + Gymnasial 5,4 9,3 - Erhvervsfaglig (faglært) 43,2 34 + Kort videregående 4,3 5,3 - Mellemlang videregående 14 14,8 - Lang videregående/forsker 3,6 6,9 - Uoplyst 2,7 3,3 - Kilde: Jobindsats.dk I 2010 var der ca. 63.500 delvise syge- og raskmeldinger. De delvise syge- eller raskmeldinger sker primært i starten af sygeperioden. Der var godt 80 pct. af de delvise syge- og raskmeldinger, der foregik indenfor de første 3 måneder, jf. figur 6. Det er ikke muligt at sondre præcist mellem delvise syge- og raskmeldinger. Antallet i første måned består formentlig overvejende af delvise sygemeldinger, hvorimod tallene er de følgende måneder formentlig overvejende består af delvise raskmeldinger. 21
Figur 6 Antal delvise syge- og raskmeldingsforløb fordelt på hvornår i sygedagpengeperioden de forekommer, samt andel af alle forløb fra beskæftigelse med tilsvarende varighed, 2010. Antal delvise rask- og sygemeldinger 30.000 27.000 24.000 21.000 18.000 15.000 12.000 9.000 6.000 3.000 Pct. 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0 0% 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 4 mdr. 5 mdr. 6 mdr. 7 mdr. 8 mdr. 9 mdr. 10 mdr. 11 mdr. 12 mdr. Over 1 år Antal delvise rask- og sygemeldinger (venstre akse) Andel af sygedagpengemodtagere med den tilsvarende varighed (fra beskæftigelse) (højre akse) Kilde: Særkørsel på Jobindsats.dk Andelen af delvise syge- og raskmeldinger er størst i 2. måned på sygedagpenge. Her er der ca. 11 pct. af sygedagpengemodtagerne fra beskæftigelse, der får en delvis syge- eller raskmelding. Virksomhedernes sygefraværsindsats De fleste virksomheder gør en indsats for at nedbringe sygefraværet. Således har godt 70 pct. af virksomhederne en sygefraværspolitik, over 80 pct. har lavet aftaler om løbende møder med sygemeldte medarbejdere og knap 80 pct. har medarbejdere, der er delvist raskmeldt. Lidt færre, knap 60 pct., har udarbejdet fastholdelsesplaner, dvs. en plan for hvordan medarbejdere, der er sygemeldt i over 8 uger, kommer tilbage på arbejde, jf. boks 8. 22
Boks 8: Virksomhedernes sygefraværsindsats. Virksomhederne har flere forskellige muligheder og krav i forhold til fastholdelse af sygemeldte i job. Nogle virksomheder har en sygefraværspolitik. Sygefraværspolitik er den mest udbredte personalepolitik på virksomhederne. 72 pct. af virksomhederne har en sygefraværspolitik, jf. tabel a. Tabel a Oversigt over sygefraværsindsatsen i virksomhederne Andel af virksomheder (pct.) Sygefraværspolitik 72 Aftaler om løbende møder med den sygemeldte 84 Har medarbejdere med en delvis raskmelding 78 Udarbejdet fastholdelsesplaner 58 Kilde: SFI årbog 2011 om virksomhederne sociale engagement De mest almindelige tiltag overfor sygemeldte medarbejdere er at tilpasse arbejdsforholdene og have aftaler om løbende møder med den sygemeldte. 84 pct. af virksomhederne har således tilpasset arbejdsforholdene for at fastholde en langvarigt syg medarbejder, og 84 pct. har lavet aftaler om løbende møder med den sygemeldte (SFI årbog 2011 om virksomhederne sociale engagement). Ifølge sygedagpengeloven skal alle arbejdsgivere holde en sygefraværssamtale med den sygemeldte senest fire uger efter første sygedag. Et centralt redskab i fastholdelsen af sygemeldte medarbejdere på arbejdspladsen er delvis raskmelding, hvor medarbejderen genoptager arbejdet på nedsat tid under et sygeforløb. 78 pct. af virksomhederne har medarbejdere, der er delvist raskmeldt (SFI årbog 2011 om virksomhederne sociale engagement). Derudover har arbejdsgivere ret til få udarbejdet en mulighedserklæring, hvis det vurderes som relevant. Formålet med erklæringen er at afdække, hvad medarbejderen kan med sin sygdom. Der er tre parter om at udfylde erklæringen, nemlig arbejdsgiveren, den sygemeldte og lægen. 60 pct. af virksomhederne har fået udarbejdet mulighedserklæringer (SFI årbog 2011 om virksomhederne sociale engagement). Endelig kan medarbejdere, der er sygemeldte i mere end otte uger, bede om, at der bliver lagt en plan for, hvordan han eller hun kommer tilbage på arbejde efter sygdom en såkaldt fastholdelsesplan. 58 pct. af virksomhederne har udarbejdet fastholdelsesplaner (SFI årbog 2011 om virksomhederne sociale engagement). Omdrejningspunktet for jobcentrets indsats er så vidt muligt at få borgeren tilbage i job. Derfor er fastholdelse af den sygemeldtes jobfokus og kontakten til arbejdsgiveren et centralt element i jobcentrenes sygedagpengeopfølgning. Kommunen skal som udgangspunkt i forbindelse med første samtale med en sygemeldt kontakte arbejdsgiveren. Formålet hermed er at få en dialog med arbejdspladsen om, hvorvidt og hvornår den sygemeldte helt eller delvist kan vende tilbage til arbejdspladsen. Herudover inddrager jobcentret efter behov arbejdspladsen i opfølgningen som led i at sikre, at flest muligt fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet ved længerevarende sygdom. 23
Der har for nylig været en ændring af de norske regler for opfølgning overfor sygemeldte. Bl.a. indebærer de nye regler fokus på tidligere og tættere opfølgning på arbejdspladsen, jf. boks 9. 24
Boks 9. Ændrede regler for opfølgning overfor sygemeldte i Norge, 2011. I Norge ændrede de i juli 2011 reglerne for opfølgning overfor sygemeldte i folketrygdloven og arbejsmiljøloven. Intentionen i lovændringerne var en tidligere og tættere opfølgning på arbejdspladsen, hvor dialogen mellem sygemeldte og arbejdspladsen styrkes, og der er fokus på en øget brug af gradvis tilbagevenden. Reglerne skal helt overordnet bidrage til at styrke dialogen mellem sygemeldte, arbejdsgiver og NAV (Ny Arbejds- og velfærdsmyndighed). Efter 4 uger skal sygemeldte og arbejdsgiver udarbejde en opfølgningsplan med fokus på, hvad der skal til for, at sygemeldte kan være helt eller delvist i arbejde under sit sygeforløb. Efter 7 ugers sygemelding skal arbejdsgiver indkalde til et dialogmøde med fokus på at finde løsninger på arbejdspladsen, der kan hjælpe den sygemeldte tilbage i arbejde. Efter 9 ugers sygdom skal NAV med udgangspunkt i opfølgningsplanen vurdere aktiviteten med fokus på at styrke gradvis tilbagevenden. Efter 26 uger indkalder NAV til anden dialogmøde med deltagelse af sygemeldte og arbejdsgiver. Herefter indkaldes der til et tredje dialogmøde efter behov. Senest inden 1 år, som er maksimal tid på sygedagpenge, skal NAV-kontoret vurdere behov for arbejdsrettede tiltag. Kontakten til arbejdsgiveren er et centralt element i jobcentrenes sygedagpengeopfølgning og vigtigt at kombinere med en tidlig indsats. Det viser erfaringer fra Tilbage til arbejdet-projektet (TTA), jf. boks 10. Boks 10. Erfaringer fra Tilbage til arbejdet-projektet (TTA) TTA-projektet er en del af trepartsaftalen om nedbringelse af sygefravær fra 2008. Formålet med projektet er at afprøve de positive effekter i forhold til tilbagevenden til arbejdet. Projektet har fokus på en tværfaglig afklaring, en tidligere indsats og en øget koordinering mellem relevante aktører, herunder arbejdsgiver, sundhedssystemet mv. I de deltagende kommuner er det en TTA-koordinator (typisk en erfaren sagsbehandler), der koordinerer indsatsen, og der etableres et TTA-team bestående af psykologer og fysio-/ergoterapeuter. Målgruppen for TTA-projektet er sygemeldte i matchgruppe 2. De sygemeldte udvælges tilfældigt blandt sygemeldte i match 2 i de deltagende kommuner. 22 kommuner deltager i projektet. I forbindelse med Tilbage til arbejdet-projektet (TTA) vurderer Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der varetager koordinering og evalueringen af projektet, at en ikke ubetydelig andel af dem, der er sygemeldt fra en arbejdsplads, bliver afskediget inden for relativt kort tid efter visitationsdatoen. Den høje andel af ledige har uden tvivl betydning for handlemulighederne i TTAindsatserne, idet de TTA-redskaber, der knytter sig til indsatser på arbejdspladsen, derved sættes ud af spil. Samtaler og opfølgning Det har ikke i sig selv positive beskæftigelseseffekter at holde samtaler med sygemeldte. Samtaler og opfølgning er imidlertid forudsætning for, at man kan igangsætte jobrettede forløb, fx en delvis raskmelding. Såfremt samtaler peger fremad mod hel eller gradvis tilbagevending til arbejde, må effekterne forventes gode. 25
Langt de fleste sygemeldte modtager det lovmæssige antal samtaler. I september 2010 fik 10 pct. af dem, der var omfattet af et opfølgningsforløb, ikke en opfølgningssamtale. Dette tal er faldet til ca. 6 pct. i oktober 2011, jf. tabel 8. Tabel 8 Opfølgningssamtaler, september 2010 oktober 2011. Antal personer omfattet af opfølgningsforløb Antal personer der mangler en opfølgningssamtale Andel personer der mangler en opfølgningssamtale sep-10 103.463 10.316 10,0 okt-10 106.162 9.550 9,0 nov-10 108.283 9.653 8,9 dec-10 115.192 10.823 9,4 jan-11 114.668 12.228 10,7 feb-11 110.599 10.173 9,2 mar-11 107.882 9.290 8,6 apr-11 101.745 7.728 7,6 maj-11 97.850 8.357 8,5 jun-11 90.269 8.305 9,2 jul-11 87.753 7.343 8,4 aug-11 85.540 8.342 9,8 sep-11 87.470 5.865 6,7 okt-11 91.201 5.357 5,9 Kilde: Jobindsats.dk Hvem får aktive tilbud? Der er begrænset viden om, hvilken effekt aktive tilbud har for sygemeldte. Der har over det seneste år været et kraftigt fald i omfanget af aktive tilbud, der bliver givet til sygedagpengemodtagere. Faldet er alene trukket af fald i brugen af vejledning og opkvalificering. Faldet skyldes formentlig refusionsomlægningen, der trådte i kraft 1. januar 2011. Omlægningen gjorde det betydeligt dyrere at anvende vejledning og opkvalificering (ekskl. ordinær uddannelse), hvorved kommunerne har fået styrket tilskyndelsen til at gøre indsatsen mere virksomhedsrettet. Vejledning og opkvalificering er fortsat det mest anvendte aktiveringstilbud. Herefter er det virksomhedspraktik, der er det mest anvendte aktiveringstilbud. Samlet udgør virksomhedsrettede tilbud omkring halvdelen af de afgivne tilbud, jf. figur 7. Hertil kommer brugen af delvis raskmelding. 26
Figur 7 Antal fuldtidsaktiverede fordelt på redskaber. Fuldtidsaktiverede Fuldtidsaktiverede 9.000 9.000 8.000 8.000 7.000 7.000 6.000 6.000 5.000 5.000 4.000 4.000 3.000 3.000 2.000 2.000 1.000 1.000 0 1. kvt 2008 2. kvt 2008 3. kvt 2008 4. kvt 2008 1. kvt 2009 2. kvt 2009 3. kvt 2009 4. kvt 2009 1. kvt 2010 2. kvt 2010 3. kvt 2010 4. kvt 2010 1. kvt 2011 2. kvt 2011 3. kvt 2011 0 Tilbud i alt Vejledning og opkvalificering Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Kilde: Jobindsats.dk Kvinderne modtager i højere grad end mændene aktive tilbud, hvilket ligeledes gør sig gældende for sygemeldte under 40 år og sygemeldte med dansk oprindelse, jf. tabel 9. Tabel 9 Fuldtidsaktiverede fordelt på køn, alder og herkomst, 2010, pct. Andel fuldtidsaktiveredmodtagere (fuldtidspersosenteret Andel af sygedagpenge- Over (+) underrepræner) (-) Kvinder 59,6 57 + Mænd 40,4 43-16-19 år 0,2 0,4-20-29 år 13,1 11,1 + 30-39 år 25,7 22,8 + 40-49 år 25,2 29,4-50-59 år 27,2 29,1-60-64 år 2,8 6,1-65+ år 0,1 1,1 - Personer med dansk oprindelse 89,1 87,9 + Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande 2,6 3,5-8,2 8,6-27
Litteratur Bond, G. R., (2004): Supported Employment: evidence for an Evidence-Based Practice, Psychiatric Rehabilitation Journal, Vol. 27, number 4. Bond, G. R.; Drake, R. E.; Becker, D. R.: (2008) An update on randomized controlled trials of evidence-based supported employment. Psychiatr Rehabil J. Burns, T.; Catty, J.; Beckert, T. et al. (2007): The effectiveness of supported employment for people with severe mental illness: a randomized controlled trial, Lancet 2007; 370: 1146-1152. Cambell K.; Bond, R. G.; Drake, R. E. (2011): Who benefits from supported employment: A Meta-analytic study, Schizophrenia Bulltin. Christensen, T. og M. Nordentoft (2011) Review om effekter af beskæftigelsesrettede indsatser til personer med svær psykisk sygdom Cook J. A.; Mulkern, V.; Greya, D.; Millera, J.; Blylerc, C.; Razzanoa, L., et al. (2006): Effects of local unemployment rate on vocational outcomes in a randomized trial of supported employment for individuals with psychiatric disabilities, J. Vocat Rehabil, 25, p. 71-84. Crowther, R.; Marshall, M.; Bond, G. R.; Huxley, P. (2010) Vocational rehabilitation for people with severe mental illness (Review). The Cochrane Collaboration. Danske Regioner (2010), Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet. DISCUS: Forsøg med sociale mentorer, 2011-09-21TTA-forsøg Dixon L. B.; Dickerson F.; Bellack A.; Bennett M.; Dickinson D.; Goldberg R. W.; Lehman A.; Tenhula W. N.; Calmes C.; Pasillas R. M.; Peer J.; Kreyenbuhl J. (2010): The 2009 Schizophrenia PORT Psychosocial Treatment Recommendations and Summery Statements, Schizophrenia Buultin Vol. 36 no. 1, p. 48-70. Eplov, Lene m.fl. (2009): Shared Care for ikke psykotiske sygdomme. Høgelund, J. (2012), Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats. Millet, P & Sandberg, K. W. (2003). Locus of control and its relationship with vocational rehabilitation of unemployed sick leaves in Sweden. Journal of vocational rehabilitation, 19, 59-66 NFA (2008): "Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær", NFA, København NFA (2010): "Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde", NFA, København OECD: Mental health and work: Evidence, challenges and policy directions, 2011 Slotsholm (2010), Evaluering af de økonomiske styringsmekanismer på beskæftigelsesområdet, 2010, med professorerne Michael Svarer & Michael Rosholm Søefeldt, Majken Blom og Hallin, Charlotte: Mentale helbredsproblemer og sygefravær, Psykiatrifonden 2011 28
Appendiks A1: Forlængelsesreglerne i forbindelse med den generelle varighedsbegrænsning De enkelte forlængelsesregler Hvor længe kan der forlænges? Hvornår er reglen indført? 1 Når det er overvejende sandsynligt, at den sygemeldte vil blive revalideret hermed forstås revalideret til det ordinære arbejdsmarked, og altså ikke til støttet beskæftigelse. 2 Når det er nødvendigt med en arbejdsprøvning eller anden afklarende foranstaltning for at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne. 3 Når den sygemeldte er under, eller venter på lægebehandling, og forventes at kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger. Det er en betingelse, at der efter en lægelig vurdering er en sikker forventning om, at den pågældende kan være arbejdsdygtig indenfor denne periode. 4 Når den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension. 5 Når der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af en arbejdsskade. 6 Når der er påbegyndt en sag om førtidspension efter lov om social pension. 7 Når den sygemeldte lider af en livstruende sygdom og de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte. Sygedagpengene kan forlænges indtil den egentlige revalidering iværksættes. Sygedagpengene kan forlænges i op til 39 uger. Sygedagpengene kan forlænges i op til 2 år (regnes fra varighedsbegrænsningen på de 52 uger). Sygedagpengene kan forlænges i op til 26 uger. Sygedagpengene kan forlænges indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om erhvervsevnetabserstatning. Sygedagpengene forlænges indtil det tidspunkt, hvor der tilkendes pension eller der gives afslag på pension. Sygedagpengene kan forlænges uden tidsbegrænsning. Reglen var med i den gamle sygedagpengelov, dvs. fra april 1990. Den oprindelige regel med forlængelse i 26 uger blev indført i januar 2001. Udvidelsen til 39 uger skete i april 2010. Reglen var med i den gamle sygedagpengelov, dvs. fra april 1990. Der kunne da forlænges med 2 x 26 uger. Udvidelsen til forlængelse i 2 x 52 uger skete i april 2007. Reglen blev indført i juli 2009. Reglen blev indført i januar 1995. Reglen blev indført i januar 1996. Reglen var med i den gamle sygedagpengelov, dvs. fra april 1990. 29
Appendiks A2: Hvad virker i indsatsen på sygedagpengeområdet Der findes meget viden om, hvad der hjælper sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet. Helt gennemgående er det, at aktivitet og hurtigt tilbagevenden til job er gavnligt for de fleste sygemeldte. Gruppen af sygemeldte er en meget sammensat gruppe. Gruppen indeholder både sygemeldte i job, der har eller i hvert fald forud for sygdommen har haft - en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, og syge, hvis sygdom har været en barriere for overhovedet at indtræde på arbejdsmarkedet. Gruppen dækker også mennesker med muskel/skeletbesvær, mennesker der lider af livstruende sygdomme, mennesker ramt af psykiske lidelser som fx depression, og svært psykisk syge, som fx skizofrene. Den eksisterende viden i forhold til syge og arbejdsmarkedet angår både syge helt generelt samt specifikke grupper af syge. Den her omtalte viden baserer sig primært på fire reviews NFA (2010): Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, NFA (2008) Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, SFI (2012): Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte og Christensen og Nordentoft (2011): Review om effekter af beskæftigelsesindsatser til personer med svær psykisk sygdom (Jf. bilag).. Evidens om de syge generelt Der er evidens for, at arbejde er en vigtig del af behandlingen for mange syge. For langt de fleste sygemeldte er det gavnligt at holde sig i gang og hurtigt vende tilbage til job. Ro kan forværre både fysiske og psykiske lidelser Der er stærk evidens for, at indsatser, som inddrager arbejdspladsen, har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær. Der er desuden indikationer for at arbejdspladsbaserede indsatser øger beskæftigelseschancen for sygemeldte med mentale helbredsproblemer. Gradvis tilbagevenden er et eksempel på en arbejdspladsbaseret indsats. Med en delvis raskmelding kan en sygemeldt vende gradvist tilbage i arbejde og på den måde fortsætte med at arbejde sideløbende med eventuel behandling. Der er indikationer for, at delvise raskmeldinger har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte generelt. Der er moderat evidens for, at tidlig kontakt mellem arbejdsgiveren og den sygemeldte har en positiv beskæftigelseseffekt. Der er indikationer for, at de praktiserende læger kan medvirke til at nedbringe sygefraværet, og at lægerne sidder inde med informationer om borgerens helbredssituation, der er essentielle for at iværksætte den rette indsats. Inddragelse af arbejdspladsen øger effekten af sundhedsindsatser og er i nogle tilfælde en forudsætning. Der er også indikationer for, at borgere, der ikke har ejerskab over egen situation, er sygemeldte i længere tid og oftere går på pension. Der findes desuden studier der understøt- 30
ter, at der er en sammenhæng mellem sygemeldtes motivation og egenvurdering af evne til at vende tilbage i job og faktisk tilbagevenden. Evidens om psykiske lidelser (ikke-psykotiske) Der findes en del viden om, hvad der virker i forhold til, at personer med psykiske lidelser opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er evidens for, at arbejde er godt for helbredelsen af personer med ikke-psykotiske lidelser. Der er evidens for, at personer med ikke-psykotiske lidelser får det væsentlig bedre, når de kommer ud på det ordinære arbejdsmarked. Der er evidens for, at hvis personer med ikke-psykotiske lidelser skal i job eller tilbage i job, er det afgørende, at der iværksættes en koordineret sundhedsmæssig og beskæftigelsesmæssig indsats. Der er indikation for, at indsatser, som inddrager arbejdspladsen, øger beskæftigelseschancen for sygemeldte med mentale helbredsproblemer. Der er indikationer for, at TTA-interventioner gennemført af fagpersoner med ekspertise inden for arbejdsmiljø og arbejdsmarkedsforhold med fokus på både person- og arbejdsrelaterede faktorer forkorter sygefraværsperioden hos sygemeldte med mentale helbredsproblemer. Der er indikationer for, at personrelaterede faktorer som bl.a. selvtillid, motivation for tilbagevenden og forståelse af eget helbredsproblem fører til mindre sygefravær og mindre stress. Evidens om psykotiske lidelser Et stigende antal mennesker med svær psykisk sygdom ender på førtidspension, men svær psykisk sygdom er ikke nødvendigvis ensbetydende med et liv på overførselsindkomst. Op mod en tredjedel kommer sig fuldstændigt efter alvorlig psykisk sygdom, og en lignende del kommer sig i en grad, hvor en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet er realistisk. Endvidere gælder, at de fleste personer med svær psykisk sygdom anser arbejde som en af de vigtigste faktorer for helbredelse. Der er ingen evidens for, at behandling fører til ansættelse på det ordinære arbejdsmarked, uden at der har været tilføjet en arbejdsrettet beskæftigelsesindsats. Forskningen har således ikke kunnet påvise nogen effekter i forhold til inklusion af svært psykisk syge på det ordinære arbejdsmarked, uden at der har været tilføjet beskæftigelsesrettede tilbud. Der er stærk evidens for, at Individual Place and Support-indsatser, hvor svært psykisk syge kommer i et ordinært job hurtigst muligt og efterfølgende får støtte til at beholde jobbet, øger jobsandsynlighederne signifikant mere end andre indsatser. Der er evidens for, at IPS-indsatsen også har positiv effekt ved tilfælde af høj arbejdsløshed. Der er endvidere evidens for, at IPS tegner sig for flere positive resultater end andre indsatser uafhængigt af arbejdshistorik, uddannelsesniveau, alder, køn og etnicitet. (Og også uafhængigt af sociale ydelser, bolig, symptomer, tidligere hospitalsindlæggelser og 31
misbrug, (ibid.)). Endelig er der stærk evidens for, at IPS ikke fører til øget stress, opblussen af symptomer eller andre negative følger. Der er evidens for, at indsatser, hvor svært psykisk syge kommer i aktive tilbud i beskyttede miljøer, ikke virker. Evidens i forhold til sygemeldte med fysiske/somatiske lidelser Der er evidens for, at tilpasning af arbejdet i form af lettere arbejdsbyrde, mindre timetal og modificering af udstyr, er den mest succesfulde interventionsform i forhold til at få sygemeldte tilbage i arbejdet, også sammenlignet med kliniske interventioner. Der er evidens for, at arbejdspladsbaserede indsatser har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær. Der er indikationer for, at sygemeldte med somatiske lidelser vender hurtigere tilbage i job, når den sygemeldte og arbejdspladsen (og jobcentret) er i dialog om mulighederne for arbejdsomlægning og tilbagevenden til arbejde. 32