Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring

Transkript

1 Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Adm. & Service JNM NOTATARK 28. november 2016 Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring Arbejdsløshedsdagpenge Modtagere af a-dagpenge er pr. definition jobparate, og der er derfor ingen faste interne visitationsprocedurer Jobcentret, men ledige, der bliver uarbejdsdygtige grundet egen sygdom visiteres til sagbehandling efter sygedagpengereglerne. Kontanthjælp eller uddannelseshjælp Når borgere henvender sig i Jobbutikken for at søge kontanthjælp eller uddannelseshjælp afgør de objektive forhold alder og uddannelsesniveau om borgeren skal sagsbehandles i forhold til sin uddannelsesparathed eller i forhold til sin jobparathed. Uddannelsesparathed: Borgere, der er under 30 år og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, vurderes i forhold til sin uddannelsesparathed. Fire overordnede forhold inddrages i vurderingen: Motivation i forhold til uddannelse, fx den unges selvtillid, selvværd og egne forventninger Social baggrund, fx forældrenes engagement og uddannelsesbaggrund, den unges netværk, boligsituation og afstand til uddannelsestilbud Faglighed, fx præstationer i grundskolen, evt. frafald fra tidligere påbegyndte uddannelser, deltagelse i frivilligt arbejde mv. Helbred, fx søvn, kost og motion, evt. misbrug eller sygdomsproblemer På baggrund af vurderingen af disse forhold, visiteres den unge til en af nedenstående kategorier, der tillige er retningsgivende for hvilke indsatser, der iværksættes: Åbenlyst uddannelsesparat: En ung, der ved den første visitationssamtale vurderes ikke at have nogen barrierer - og som derfor ikke har behov for hjælp og støtte - i forhold til at begynde på en uddannelse og gennemføre denne på ordinære vilkår. Uddannelsesparat: En ung, der vurderes med den rette støtte og aktive indsats at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Aktivitetsparat: En ung, der ikke vurderes at være uddannelsesparat, fordi vedkommende har problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Aktivitetsparate unge har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. 1 år, inden de kan påbegynde en uddannelse, som de kan gennemføre på almindelige vilkår. Jobparathed: Borgere, der er under 30 år og har en erhvervskompetencegivende uddannelse, samt borgere, der er over 30 år, vurderes i forhold til sin jobparathed. Følgende overordnede forhold inddrages i vurderingen: Selvopfattelse Faglighed og kvalifikationer, fx uddannelsesbaggrund, erhvervserfaringer, certifikater, kurser Helbred, fx evt. misbrug eller sygdomsproblemer Sociale forhold, fx boligsituation, ægteskabelig status, økonomi, evt. historik i Jobcentret 1

2 På baggrund af vurderingen af disse forhold, visiteres borgeren til en af nedenstående kategorier, der tillige er retningsgivende for hvilke indsatser, der iværksættes: Jobparat: En borger, der vurderes at kunne påtage sig et ordinært arbejde inden for tre måneder. Aktivitetsparat: En borger, der vurderes ikke at kunne påtage sig et ordinært arbejde inden for tre måneder, fx fordi borgeren har sammensatte eller komplekse problemer af fx faglig, social eller helbredsmæssig karakter. Sygedagpenge Forudsætningen for at modtage sygedagpenge er at man er uarbejdsdygtig grundet egen sygdom, og det er forventningen til hvornår borgeren igen er arbejdsdygtig, der afgør hvilken visitationskategori, man tilhører. En lang række forhold inddrages i vurderingen af borgerens arbejdsdygtighed. Sagsgangen gengives nedenfor i hovedtræk, idet det bemærkes, at sygemeldte, der er omfattet af Tidlig Indsats, dvs. de er ansatte i Hjørring Kommune, adskiller sig herfra i få mindre detaljer. Alle sygemeldte selvstændige, lønmodtagere og ledige udfylder et oplysningsskema, der dog er forskellige for de tre målgrupper. Gengivet under et oplyser borgerne heri bl.a. om første sygedag, om der er søgt læge, arbejdets karakter, tidligere fravær af samme årsag, evt. behandling, om det er en livstruende sygdom, om borgeren ønsker at blive omfattet af standby-ordningen, borgerens forventning til tilbagevenden Når Jobcentret har modtaget oplysningsskemaet kontaktes borgeren telefonisk, hvor den sygemeldte bliver spurgt til, hvad det er der gør, at borgeren ikke kan gå på arbejde i øjeblikket, hvor længe sygdommen har påvirket arbejdet, om borger er i behandling, forventet raskmeldingstidspunkt og om der lagt plan for tilbagevenden til arbejde m.m. Oplysningsskemaet og telefonsamtalen udgør beslutningsgrundlaget i første visitationsrunde, og der vil herefter være en række sager hvor Jobcentret ikke foretager sig yderligere i forhold til den sygemeldte, fordi: en fuld raskmelding forventes inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag (sygedagpengelovens kategori 1) sygemeldte har en alvorlig sygdom, fx visse kræftdiagnoser eller svært hjertesvigt (sygedagpengelovens standby-ordning) I alle andre sager anmoder Jobcentret borgerens læge om en lægeerklæring, og fremsender det spørgeskema til borgeren, der er udviklet som en del af Hjørringmetoden. Lægeerklæringen indeholder lægens vurdering af sygefravær, behov for skånehensyn, der kan fremme genoptagelse/påbegyndelse af arbejde og muligheder for at genoptage/påbegynde arbejde. I spørgeskemaet bliver den sygemeldte bl.a. bedt om at vurdere en række spørgsmål om fx : helbredsproblem (eks. smerte, stress, nedtrykthed, ubehag, mv.), søvn de seneste 14 dage, egenvurdering af risiko for, at helbredsproblemet bliver langvarigt, antal sygedage på grund af helbredsproblemet inden for de sidste 12 måneder, alvorlige begivenheder på arbejde og i familien, økonomiske forhold Anden visitationsrunde gennemføres således pba oplysningsskema, telefonisk kontakt til borgeren, lægeerklæring og spørgeskema i forbindelse med første opfølgningssamtale i Jobcentret. Den sygemeldte visiteres herefter til en af følgende kategorier, der tillige er retningsgivende for hvilke indsatser, der iværksættes: 2

3 sager hvor en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første dag (sygedagpengelovens kategori 2) sager hvor en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag, hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats (sygedagpengelovens kategori 3) Ved alle efterfølgende opfølgningssamtale skal der ske revisitation til disse kategorier. Sygedagpenge kat. 3. Sager vedrørende sygemeldte, der er visiteret efter sygedagpengelovens kategori 3 skal forelægges rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter visitation til kategori 3. Sygedagpenge er en korttidsydelse Sygedagpengeydelsen er i udgangspunktet en kortvarig ydelse, der skal ophøre efter 22 ugers sygdom med mindre den sygemeldte opfylder en af de 7 betingelser, der skal være til stede for at få forlænget sygedagpengeperioden udover dette tidspunkt i sygedagpengeforløbet, som benævnes revurderingstidspunktet. Der kan ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge udover de revurderingstidspunktet på de 22 uger, når: 1. det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, 2. det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger, 3. den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet, 4. kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, 5. en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom, 6. der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller 7. der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension. Efter udløb af en forlængelse efter 1 af de 7 forlængelsesmuligheder skal Jobcentret igen tage stilling til, om en af de andre forlængelsesmuligheder er opfyldt. Jobafklaringsforløb Hvis der ikke er grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge i forbindelse med revurderingstidspunktet eller efter udløb af en forlængelse og den sygemeldte fortsat vurderes at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom vil den sygemeldte være berettiget til at overgå til jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse. 3

4 Sager vedrørende sygemeldte, der overgår til jobafklaringsforløb skal forelægges rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter overgang til jobafklaring. Rehabiliteringsteamet skal fremkomme med sin indstilling til, hvilken tværfaglig og sammenhængende indsats, der kan bringe den sygemeldte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Jobafklaringsforløb bevilges i op til 2 år. Der kan bevilges nyt jobafklaringsforløb herefter efter indstilling fra Rehabiliteringsteamet. Integrationsydelse Flygtninge visiteres fra Udlændingestyrelsen til boligplacering i Hjørring Kommune, og tilbydes et integrationsprogram. Borgere, der modtager integrationsydelse, vurderes i udgangspunktet at være jobparate. Senest efter 3 måneder skal Jobcentret beslutte om borgeren skal visiteres som jobparat eller aktivitetsparat. Kriterierne for denne visitation er de samme som for borgere, der søger kontant- eller uddannelseshjælp jf. ovenfor. Hvis borgeren ikke går i job eller uddannelse inden integrationsperiodens afslutning visiteres borgeren til videre sagsbehandling som hvis de søgte kontant- eller uddannelseshjælp, jf. ovenfor. Borgere, der har været gennem integrationsprogrammet deltager sammen med afgivende og modtagende sagsbehandler i et overdragelsesmøde, der sikrer de bedste forudsætninger for at videreføre den beskæftigelses- og uddannelsesmæssige indsats. Revalidering Hvis en borger ikke længere kan varetage sit job af fysiske, psykiske eller sociale årsager, men Jobcentret vurderer at der er en realistisk mulighed for, at revalidering kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse, kan borgeren tilbydes støtte til revalidering. Revalidering er både erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp. Revalidering kan ske enten i form af forrevalidering eller - når revalideringsplanen endelig kan lægges - revalidering efter en særlig såkaldt fastlagt jobplan. Aktiviteterne kan fx være arbejdsprøvning, uddannelse, optræning hos private eller offentlige arbejdsgivere eller hjælp til etablering af selvstændig virksomhed. Den økonomiske hjælp vil under forrevalideringen bestå i eksisterende ydelse, altså sygedagpenge, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse. Når borgeren overgår til den endelige revalidering vil den økonomiske hjælp typisk bestå i revalideringsydelse eller løntilskud i de situationer, hvor borgeren ansættes i en virksomhed med løntilskud. Endelig vil der kunne udbetales lån, herunder microlån, til de revalidender, som får hjælp til at etablere selvstændig virksomhed. Ledighedsydelse fleksjobberettigelse Hvis Jobcentret har undersøgt alle muligheder for at borgeren kan bevare eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår, og Jobcentrets vurderer, at borgerens arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat og borgeren er under pensionsalderen, kan kommunen efter indstilling fra Rehabiliteringsteamet bevilge et fleksjob. For personer under 40 år, gælder bevillingen i 5 år, hvorefter Jobcentret skal vurdere, om borgeren fortsat opfylder betingelserne herfor. Personer over 40 år kan få et permanent fleksjob efter det første midlertidige fleksjob. Ressourceforløb 4

5 Hvis Jobcentret vurderer, at en borger på den ene side er i risiko for at komme på førtidspension, men det på den anden side giver mening at forsøge at udvikle arbejdsevnen gennem en tværfaglig og helhedsorienteret indsats skal kommunen efter indstilling fra Rehabiliteringsteamet tilbyde et eller flere ressourceforløb. Førtidspension Hvis Jobcentret vurderer at borgerens arbejdsevnen er så væsentlig og varig nedsat, at man ikke er i stand til at arbejde, hverken på almindelige vilkår eller i fleksjob kan kommunen efter indstilling fra Rehabiliteringsteamet tilkende borgeren førtidspension. Hvis borgeren er under 40 år kan man som udgangspunkt ikke få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. I stedet får man tilbudt et ressourceforløb med det sigte at udvikle arbejdsevnen. Hvis man er over 40 år skal man som udgangspunkt have et ressourceforløb, inden man kan tilkendes førtidspension. Det gælder dog ikke, hvis Jobcentret vurderer, at det er formålsløst at udvikle arbejdsevnen igennem et ressourceforløb. 5