MASKIN OG PRODUKTION
VIL DU VÆRE EN VIGTIG BRIK I DEN INDUSTRIELLE OG TEKNOLOGISKE UDVIKLING? VIL DU HAVE EN UDDANNELSE, HVOR DER ER BUD EFTER DIG - IKKE KUN I FREMTIDEN, MEN OGSÅ NU? STUDIETS OPBYGNING Med en bacheloruddannelse i Maskin og Produktion bliver du i stand til på kreativ vis at konstruere, fremstille og styre maskiner og produktionssystemer. Du lærer at løse industrielle problemstillinger og at bruge avancerede, computerbaserede beregningsværktøjer og metoder. Du får tæt kontakt til erhvervslivet gennem projektarbejdet, hvor du finder løsninger på virksomhedernes udfordringer. UDDANNELSEN GIVER DIG KOMPETENCER INDEN FOR: Konstruktion og produktdesign Materialer og fremstillingsprocesser Styring og automatisering Lasse har gjort redningsbåde lettere og hurtigere ved at optimere materialekombinationen. Det sparer altafgørende sekunder - og kan i sidste ende redde liv. Lasse er ingeniør inden for Maskin og Produktion. BACHELORUDDANNELSEN På bacheloruddannelsen i Maskin og Produktion får du grundlæggende viden om konstruktion og produktdesign, materialer og fremstillingsprocesser, styring og automatisering samt produktion og produktionssystemer. Alle projekterne tager udgangspunkt i problemstillinger fra det virkelige liv og er tilrettelagt sådan, at du hele tiden udfordres til at tænke både kreativt og systematisk og teoretisk og praktisk. Uddannelsen varer 3 år og afsluttes med et bachelorprojekt. DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Hvis du vælger at læse til diplomingeniør, du følger du samme forløb som bacheloruddannelsens 1. til 5. semester. Uddannelsens 6.-7. semester, der er det afsluttende år på diplomingeniøruddannelsen, foregår som en kombination af kurser, et praktikophold i en virksomhed og et afgangsprojekt. Til og med 5. semester er det muligt at skifte mellem bachelor- og diplomingeniøruddannelsen. Uddannelsen varer 3 ½ år. Civilingeniøruddannelsen er en 2-årig kandidatuddannelse, som du bygger ovenpå din bacheloruddannelse. Det er muligt at vælge mellem følgende civilingeniøruddannelser: Mechanical Engineering med en af følgende specialiseringer: Design of Mechanical Systems Electro-Mechanical System Design Manufacturing Technology Materials and Nanotechnology med specialisering i Materials Technology Samarbejdet med industrien i forbindelse med projektarbejdet intensiveres i takt med, at din viden og erfaring vokser. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt, som kan strække sig over et eller to semestre. Mange afgangsprojekter udarbejdes i samarbejde med danske eller internationale virksomheder. 3
BACHELORUDDANNELSEN I MASKIN OG PRODUKTION Bacheloruddannelsen i Maskin og Produktion dækker over en bred vifte af fagdiscipliner: fysik, matematik, materialer, mekanik, elektroteknik, produktion, styring og regulering. Du trænes i at løse industrielle problemstillinger og lærer at anvende avancerede, computerbaserede beregningsværktøjer og eksperimentelle metoder. Uddannelsen giver dig en solid faglig viden kombineret med sociale kompetencer og gode samarbejdsevner, og efter endt bacheloruddannelse har du alle de grundlæggende færdigheder, der kræves af en moderne maskin- og produktionsingeniør. Du vil formentlig opleve, at studiestarten er noget hektisk ny bolig, nye omgivelser og mange nye mennesker. Det tages der hånd om i opstartsprojektet. Efter 4 uger har du fået mange nye venner, og I kan sammen udforske Aalborgs mange tilbud. På første semester lærer du at arbejde i et team og at planlægge et projekt. I projektet kan du fx designe en stødzone til AAUs Formel SAE racerbil. I kurserne får du bl.a. viden om, hvordan forskellige materialer påvirkes af temperatur og tryk, samt om matematik og fysik. På 3. semester arbejder du med konstruktion og design af produkter. I kurserne lærer du, hvordan ting fremstilles, hvilke materialer der benyttes, hvilke maskiner der bruges, og hvordan du styrer produktionen. Et projekteksempel er modellering af en plastsprøjtestøbning af fx en legoklods. 4. semester omhandler produktdesign og produktionssystemer. I kurserne får du indblik i, hvordan du sikrer, at en maskine er stærk, hurtig og præcis uden at blive for dyr. Denne viden kan du bruge i projektet til fx at designe en bådkran. 5. SEMESTER 5. semester omhandler styring og regulering af maskiner og processer. På dette semester lærer du at modellere, styre og teste et system. Et projekteksempel er hydraulisk styring af en gravemaskine. 6. SEMESTER På dette semester skriver du dit bachelorprojekt, hvor du kan fordybe dig i et eller flere fagområder. Et projekteksempel er programmering af en robot, så den kan spille wii-tennis eller være en fleksibel hjælp i en produktion. På 2. semester lærer du, udover den nødvendige matematik og fysik, grundlæggende ingeniørdiscipliner som materialestyrke og stivhed. Derudover lærer du at bruge et professionelt 3D-program i projektet, hvilket du kan bruge til fx designe en hybridraketmotor eller en cykel til et barn med spastisk lammelse. DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN I MASKINTEKNIK Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik følger samme forløb som bacheloruddannelsens 1.-5. semester. Uddannelsens 6.-7. semester, der er det afsluttende år på diplom-ingeniøruddannelsen, foregår som en kombination af kurser, et praktikophold i en virksomhed og et afgangsprojekt. Langt de fleste vælger at skrive deres afgangsprojekt i samarbejde med deres praktikvirksomhed. Eksempler på afgangsprojekter er: Redesign af rendegraver Berøringsfri sæbedispenser Simon bygger en 5-ledet robotarm, hvor drømmen er at skabe en teknologi, der kan hjælpe syge med praktiske gøremål i hverdagen. Simon Christensen, ingeniør inden for maskin og produktion 4 5
MECHANICAL ENGINEERING MED SPECIALISERING I DESIGN OF MECHANICAL SYSTEMS MECHANICAL ENGINEERING MED SPECIALISERING I ELECTRO-MECHANICAL SYSTEM DESIGN Drømmer du om at arbejde med udvikling og design af konkurrencedygtige de grundlæggende fagdiscipliner og får perspektiveret indholdet fra de På civilingeniøruddannelsen i Mechanical Engineering med specialisering industriprodukter? Civilingeniører med specialisering i Design af Mekaniske Systemer er involveret i udviklingen og fremstillingen af en stor del af de produkter, vi anvender i vores hverdag. Enten gennem direkte deltagelse i selve designog udviklingsprocessen eller gennem udvikling af produktionsudstyret der anvendes under fremstillingen af produktet. Den øgede globale konkurrence stiller stadigt større krav til produkternes effektivitet og funktionalitet, og der er derfor hårdt brug for ingeniører, der kan udvikle avancerede og konkurrencedygtige mekaniske systemer, maskiner og andre produkter. Som civilingeniør i Mechanical Engineering med specialisering i Design of Mechanical Systems er du klædt godt på til at klare disse udfordringer. tidligere semestre. Projektet har et fast tema: Analyse af et simpelt konstruktionselements opførsel under statisk belastning. På 2. semester skal du løse en reel produktudviklingsopgave, hvor alle discipliner inddrages. Du skal designe en dynamisk belastet, vægtkritisk, lastbærende konstruktion eller et sammensat mekanisk system, hvor du tager hensyn til form, funktion, stivhed, styrke, levetid, pris, kundekrav og selvfølgelig vægt. I projektet kan du fx i Electro-Mechanical System Design handler det om at tilføre intelligens til mekaniske systemer. Dansk industri er i dag helt afhængig af sin evne til at lave intelligente systemer, hvor der tidligt i designfasen er taget højde for både det mekaniske, det elektriske og det styringstekniske. Det kræver ingeniører, som har en meget stor faglig bredde, som de er i stand til at udnytte kreativt i problembaseret projektarbejde. Electro-Mechanical System Design bygger videre på din bacheloruddannelse. Dine kreative og tekniske færdigheder vil blive styrket med fokus på styring/regulering og optimering af industrielle produkter og systemer. Som civilingeniør i Electro-Mechanical System Design har du kompetencer inden for følgende områder: Modeldannelse, simulering og regulering af komplekse sammensatte produkter og systemer Electro-Mechanical System Design er bindeleddet mellem den klassiske maskiningeniøruddannelse og andre nærtliggende fagområder såsom matematisk at beskrive et systems bevægende opførsel og at designe en automatisk styring til det. Uddannelsen har lært mig at favne bredt og at kæde sammen, sådan at jeg har fået en god faglig forståelse for, hvordan et avanceret produkt kan designes fra start til slut. Jeg kan derfor indgå i flere led i produktudvikling eller produktanalyse end en klassisk maskiningeniør og samtidig tale med om alle deres begreber. Det er en fornøjelse at kunne forstå og sammenkoble matematiske beskrivelser af produkter med automatisk styring af dem. Det giver et overblik og mulighed for at være bindeled mellem flere gode fagområder. Uddannelsen giver dig kompetencer inden for: Materialers opførsel under mekanisk belastning arbejde med design og dimensionering af sikkerhedszonen i en Le Mans racer eller med dynamisk simulering af hjulophæng til universitetets formula SAE racer. Optimering af eksisterende produkter og systemer Konstruktion af nye og innovative produkter og systemer Tobias Skouboe, civilingeniør, Electro-Mechanical System Design Numerisk modellering og optimering Hjulophænget modelleres i en computermodel, så de dynamiske belastninger Kompositmaterialer og kompositkonstruktioners mekanik kan beregnes, og køredynamikken vurderes. Analyserne bruges til at designe Konstruktion af mekaniske systemer hjulophænget, så racerbilen kører bedst muligt, og sådan, at de dele, der Hvordan styrer man et hydraulisk system, så det bevæger sig hurtigt indgår i hjulophænget, kan holde til påvirkningerne under et racerløb. og præcist? Og hvad betyder det for styringen, hvis den mekaniske konstruktion ikke er konstrueret med henblik på at undgå vibrationer? Dette er fx problemstillingerne på 1. semester, hvor fokus er rettet Som civilingeniør med specialisering i Electro-Mechanical System Design På 1. semester lærer du, hvordan en belastning forplanter sig i en mod styre- og reguleringsteorien, og på hvordan man designer og åbnes der op for en meget bred vifte af jobmuligheder. Det kan være i konstruktion, og hvordan du analytisk, numerisk og eksperimentelt kan Projektet på 3. semester tager udgangspunkt i en konkret industriel implementerer en reguleringsalgoritme til en servomekanisme. energi- og vindmølleindustrien, hvor du deltager i den tekniske udvikling bestemme spændingernes fordeling i konstruktionen. Du får styr på alle udfordring. Med kompositter, keramer, metaller og grundigt kendskab og forskning eller forestår teknisk ledelse af udviklingsprojekter. Mindre til opførslen af materialer under belastning skal du gennemføre et virksomheder har ofte brug for ingeniører med industrielt udviklingsarbejde. Du kan også vælge at tilbringe semestret en bred faglig profil, og her vil du typisk Jeg valgte Design of Mechanical Systems, fordi jeg er interesseret i matematik og fysik, og uddannelsen kombinerer disse to fag på en meget interessant måde, der gør det muligt at arbejde kreativt og innovativt gennem projekter. på et universitet i udlandet eller tage på virksomhedsophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Hvordan virker en elektrisk motor? Og hvordan kan man regulere omdrejningstallet på denne? På 2. semester koncentrerer projektet sig om et transmissionssystem, hvori der indgår en elektrisk motor - fx til fremdriften af elektriske køretøjer. fungere som projektleder eller central projektmedarbejder. Der er også mulighed for at fungere som ekspert inden for et af uddannelsens fagområder. I vores bachelorprojekt på Maskin og Produktion samarbejdede vi med HMK Bilcon om at optimere deres produktionsanlæg af tanke til tankvogne ved at estimere produktionstid og besparelser basseret på automatiseringsniveauet af produktionen. Dette samarbejde har lært mig hvordan der kan spares penge ved at optimere produktionen, både ved automatisering men også ved at tænke kreativt. Fx kan tankene bestå at moduler, som sammensættes alt efter behov og funktion, så en tank ikke fremstilles helt fra bunden hver gang. På 4. semester udarbejder du dit kandidatspeciale. I specialet skal du løse et industrielt problem gennem selvstændigt arbejde. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop det område, du finder spændende. Grupperne er små (1-3 personer), og situationen minder meget om den, du møder i industrien. Specialet har karakter af industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også være en forlængelse af projektet på 3. semester. På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et virksomhedsophold, hvor du kan specialisere dig inden for et specifikt fagområde. Du kan også vælge at tage et semester på et universitet i udlandet. På 4. semester udarbejder du dit kandidatspeciale. I specialet skal Her vil du typisk have brugt 3. og 4. semester på at specialisere dig. Jonas Steensgaard Stoltze, tidligere studerende på Design of Mechanical Systems Som civilingeniør i Mechanical Engineering med specialisering i Design of Mechanical Systems bliver du typisk ansat i en industri-, forskningseller rådgivningsvirksomhed, hvor du deltager i den tekniske udvikling og forskning, samt forestår teknisk ledelse af udviklingsprojekter. Du kommer på den måde til at tage ansvar for teknologiske fremskridt. du løse et industrielt problem gennem selvstændigt arbejde. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop det område, du finder spændende. Grupperne er små (1-3 personer), og situationen minder meget om den, du møder i industrien. Specialet har karakter af industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også være en forlængelse af projektet på 3. semester. 6 7
MECHANICAL ENGINEERING MED SPECIALISERING I MANUFACTURING TECHNOLOGY MATERIALS AND NANOTECHNOLOGY MED SPECIALISERING I MATERIALS TECHNOLOGY Drømmer du om at designe, udvikle og realisere nye produkter, I vores højteknologiske samfund er der stort behov for avanceret procesteknologier og produktionssystemer, der kan styrke produktionsvirksomheders konkurrenceevne? Så er en civilingeniøruddannelse i med specialisering i Manufacturing Technology noget for dig! Uddannelsen er multidisciplinær og gør brug af viden inden for mekanik, matematik, fysik og kemi. Du kommer omkring områder som udvikling og optimering af produkter og produktionsudstyr, og du får mulighed for at specialisere dig inden for områder som fx: Produkt- og procesudvikling Materiale- og procesteknologi Styring og robotteknologi På Virksomhedsteknologi har jeg arbejdet med så forskellige områder som sprøjtestøbning af træpolymerkompositter, analyse og udvikling af fejlrapporteringsprocedurer på en produktionsvirksomhed, udvikling af en bevægelig robot og brugen af spritnye teknologier inden for robotstyring. Dette er Virksomhedsteknologis styrke: Selvom jeg har fokuseret på robotstyring og automation i mit speciale, har jeg fået en bred viden om forskellige produktionsprocesser og planlægning. Derfor kan jeg bidrage på forskellige niveauer i en produktionsvirksomhed uden at være bundet af en enkelt specialisering inden for dette område. materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der er afgørende for et produkts ydeevne. Vil du gøre en forskel og udvikle fremtidens materialer til eksempelvis rumfart, boring efter olie eller medicinsk anvendelse, så er civilingeniøruddannelsen i Materials and Nanotechnology med specialisering i Materials Technology noget for dig. På uddannelsen opnår du et dybtgående kendskab til forskellige ingeniørmaterialer såsom plast, kompositmaterialer, keramiske materialer og legeringer (fx titanium, aluminium og stål). Samtidig opnår du en solid kompetenceprofil inden for områder, der omhandler materialeopførsel. Uddannelsen giver dig en videnskabelig forståelse for de problemstillinger, som produktionsvirksomheder og lignende møder i forbindelse med fremstilling og anvendelse af materialer, og du bliver i På 2. semester kommer du til at arbejde med polymerer og kompositter. I kurserne lærer du om polymerkemi, modellering af materialeopførsel og om polymerer og deres sammensætning. I projektarbejdet integreres kursernes indhold, og du kan fx beskæftige dig med undersøgelse af et kompositmateriales egenskaber. På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et virksomhedsophold, hvor du kan specialisere dig inden for Derudover lærer du metoder og værktøjer, der hjælper dig med at få overblik over komplekse problemstillinger i forhold til en produktion eller et produkts Mikkel Rath Pedersen, civilingeniør, Manufacturing Technology, ph.d. studerende stand til at omsætte denne viden i professionel praksis. Projektarbejdet udføres som regel i tæt samarbejde med højteknologiske virksomheder. et specifikt fagområde. Du kan også vælge at tage et semester på et universitet livscyklus. Et område, som du kan komme til På specialiseringen i Materials Technology lærer du at: i udlandet. at arbejde med på Virksomhedsteknolog, er robotteknologi. Her kan du fx arbejde med Udvælge de rigtige materialer til det rigtige produkt robotten Lille Hjælper, som er en autonom Udvikle materialer robot, som selv kan navigere rundt uden Undersøge materialer På 4. semester udarbejder menneskelig indgriben. Andre områder På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et du dit kandidatspeciale. er udvikling af fremtidens processer, fx virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde. I specialet skal du løse intelligent styring af pladeformgivning Du kan også vælge at tage et semester på et universitet i udlandet. et industrielt problem eller optimering af laserskæring og 1. semester handler om metaller og legeringer. Du kommer bl.a. til at gennem selvstændigt svejsning. følge kurser inden for kontinuummekanik, brudmekanik og udmattelse. arbejde. Her er det muligt I projektarbejdet arbejder du videre med disse temaer, og du kan fx at specialisere sig inden for På 4. semester udarbejder du dit kandidatspeciale. I specialet skal vælge at beskæftige dig med havarianalyse af mekaniske komponenter, netop det område, du finder du løse et industrielt problem gennem selvstændigt arbejde. Her er metallurgiske konsekvenser af svejsning eller 3D-print. spændende. Grupperne er små På 1. semester udvælges et produktionsafsnit i en det muligt at specialisere sig inden for netop det område, du finder (1-3 personer), og situationen minder fremstillingsvirksomhed med henblik på en analyse af spændende. Grupperne er små (1-3 personer), og situationen minder meget om den, du møder i industrien. proces- og produktionstekniske forhold. Analysen kan baseres meget om den, du møder i industrien. Specialet har karakter af industrielt Specialet har karakter af industrielt på kendte kvalitetsproblemer og/eller mål om produktivitetsforbedringer. udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig På baggrund af analysen kortlægges væsentlige årsags-/ virkningssammenhænge i forhold til udstyr, tolerancer, fleksibilitet, arbejdsmiljø, organisation og økonomi, og du skal som studerende være en forlængelse af projektet på 3. semester. I projektarbejdet på AAU får man rig mulighed for at undersøge forskellige materialer og følge egne interesser forskning. Det kan også være en forlængelse af projektet på 3. semester. udarbejde forslag til kvalitets- og produktivitetsforbedringer. På 2. semester tager dit projekt udgangspunkt i et konkret produktionsproblem, som analyseres med henblik på en effektivisering, optimering eller anvendelse af ny teknologi. Analysen skal give et Som civilingeniør i Mechanical Engineering med specialisering i Manufacturing Technology bliver du typisk ansat i en virksomhed, hvor du deltager i den produktionstekniske udvikling og forskning samt forestår teknisk ledelse af udviklingsprojekter. Du kommer på den måde til at bidrage til teknologiske fremskridt. Gennem uddannelsen omhandler dine projekter virkelige problemstillinger fra brancher som bilindustrien, De materialer, vi har brugt gennem tiden, har bestemt mange af vores begrænsninger. Med udviklingen af nye materialer følger nye muligheder. Jeg valgte en kandidat i materialeteknologi, da jeg gerne ville være med til at forstå og bidrage til den udvikling. Som civilingeniør i Materials and Nanotechnology med specialisering i Materials Technology kan du varetage funktioner som udviklings -og produktionsingeniør, specialist, projektleder, produktions- eller udviklingschef, hvor et indgående kendskab til materialers egenskaber, fremstillings- og bearbejdningsmetoder udgør en central del af dit detaljeret billede af de teknologiske og informationsteknologiske forhold. Der fokuseres typisk på planlægning og vurdering af rutiner og procedurer og tilhørende styresystemer i forbindelse med produktudvikling. landbrug, medicinalindustrien, fødevareforarbejdning, energiproduktion, sportudstyr og legetøj, og du har derfor kompetencer til at varetage en meget bred vifte af ansvarsområder. Anders Noel Thomsen, tidligere studerende på Materials Technology ansvarsområde. Du kan finde ansættelse i danske og internationale industrielle produktionsvirksomheder, rådgivende ingeniørvirksomheder, certificeringsselskaber og hos forskningsinstitutioner. 8 9
PROBLEMBASERET LÆRING OG TEAMWORK AT LÆSE I AALBORG Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende. Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de problemstillinger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret en færdig problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som du synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På hvert semester er der en given, men ofte bred temaramme, der skal sikre, at du som studerende opnår de nødvendige kompetencer. TEAMWORK De studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper. Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og føler dig hjemme på universitetet. Det vil ind imellem kræve en ekstra indsats at arbejde i en gruppe, fx når du skal overbevise dine medstuderende om, at din idé er den rigtige, eller når I skal indgå et kompromis. Men gennem disse erfaringer får du oparbejdet en vigtig kompetence i teamwork, som både du og din kommende arbejdsplads vil få stor glæde af. SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET Aalborg Universitet har tradition for, at de studerende samarbejder med private virksomheder og offentlige institutioner i forbindelse med projektskrivningen. Du får dermed mulighed for at høste erhvervserfaringer og arbejde med problemer fra den virkelige verden, allerede inden du har færdiggjort dit studium. DIN UNDERVISER FORSKER På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle artikler fra tidsskrifter. 10 % af befolkningen i Aalborg er studerende, og det sætter sit præg på byen. Byen har en bred vifte af caféer, og der er et bredt spektrum af kulturelle tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du virkelig kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens mange kulturelle tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks mest markante sportsbyer, både for tilskuere og udøvere. Aalborg har Danmarks bedste studenterhus! Lidt af en påstand, men ikke desto mindre er der meget, der tyder på, at det er sandt. Med en beliggenhed i centrum af Aalborg, en café med højt til loftet og med et væld af koncerter med store navne er Studenterhuset det perfekte sted, når studierne skal glemmes for en stund. BOLIG I AALBORG Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre store universitetsbyer. Både hvad angår udbuddet af ledige lejligheder, kollegieværelser og ikke mindst prisen. AKU-Aalborg (Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg) administrerer mere end 4000 kollegie- og ungdomsboliger i Aalborg. De kan hjælpe dig med at finde en bolig. KONTAKT AKU-AALBORG aku-aalborg.dk Rendsburggade 10 A 9000 Aalborg aku@aalborg.dk Tlf. 99 31 42 98 Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget et tæt samarbejde med industrien, der betyder, at projekter ofte skrives for og i samarbejde med virksomheder. 10 11
MASKIN OG PRODUKTION OPTAGELSE ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSEN I MASKIN OG PRODUKTION Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) Dansk A Engelsk B Matematik A med et gennemsnit på minimum 4,0 Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A eller Geovidenskab A og Kemi C ADGANGSKURSUS Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det rette niveau i et bestemt fag? Aalborg Universitet kan hjælpe dig. På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1 år eller 1 ½ år få en adgangseksamen til en ingeniøruddannelse. Har du allerede en studenter-, htx-, hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder de specifikke adgangskrav og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves til din foretrukne ingeniøruddannelse, kan du følge matematik, fysik, kemi, dansk og/eller engelsk som Enkeltfagskursus. ADGANGSKRAV TIL DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN I MASKINTEKNIK Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores Turbokurser i matematik, fysik, og kemi som afholdes om sommeren. Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) Matematik A med et gennemsnit på minimum 4,0 Fysik B eller Geovidenskab A Kemi C eller Bioteknologi A ADGANGSKRAV TIL CIVILINGENIØRUDDANNELSERNE Engelsk B Relevant bachelor- eller diplomingeniøruddannelse som fx maskin og produktion eller industri og produktion KONTAKT Studiets egne vejledere Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i uddannelserne, studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv. mp.sg@mp.aau.dk AAU Studievejledning AAU Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne på Aalborg Universitet, og besvarer spørgsmål om blandt andet SU, studieform, dispensation, optagelsesregler og bolig. Tlf. 99 40 94 40 studievejledning@aau.dk Vil du vide mere? AAU.DK