Midlertidig overpumpning af vandløb i forbindelse med udskiftning af broer

Midlertidig overpumpning af vandløb i forbindelse med udskiftning af broer Bro 008 UF af Kalve Å, Gammelbrovej, Bro 109 UF af Stenstrup Grøft, Solvangsvej og Bro 112 UF af Rendebækken, Bukkerupvej HOLBÆK KOMMUNE 28. JUNI 2019 REV. 1 9. JULI 2019

Holbæk Kommune rev. 1 9. juli 2019 Indhold 1 Baggrund 3 2 Bro 008 UF af Kalve å, Gammelbrovej 3 2.1 Eksisterende forhold 3 2.2 Fremtidige forhold 4 3 Bro 109 UF af Stestrup Grøft, Solvangsvej 6 3.1 Eksisterende forhold 6 3.2 Fremtidige forhold 7 4 Bro 112 UF af Randebækken, Bukkerupvej 8 4.1 Eksisterende forhold 8 4.2 Fremtidige forhold 9 5 Plangrundlag og fiskebestand 11 5.1 Vandområdeplan 11 5.1.1 Kalve Å 11 5.1.2 Stestrupgrøften 11 5.1.3 Rendebækken 11 5.2 Fiskebestand 12 5.2.1 Kalve Å 12 5.2.2 Stestrupgrøften 12 5.2.3 Rendebækken 13 6 Hydrauliske og miljømæssige konsekvenser. 14 6.1 Kalve Å 14 6.2 Stestrup Grøft 14 6.3 Randebækken 15 7 Ejerforhold og økonomi 16 8 Tidsplan 16 9 Referencer 16 2

Projekt nr.: 10400699 Dokument nr.: 1232295710 Version 2 Udarbejdet af HGE Kontrolleret af HPE Godkendt af TSV 1 Baggrund Holbæk Kommune ønsker at foretage renovering/udskiftning af Bro 008 UF AF Kalve Å, Gammelbrovej, Bro 109 UF af Stenstrup Grøft, Solvangsvej og Bro 112 UF af Rendebækken, Bukkerupvej. Alle tre vandløb er offentlige vandløb administreret af Holbæk Kommune. Der har for ingen af bygværkerne været adgang til beskrivelser eller tegninger af eksisterende konstruktion. Opbygningen af eksisterende konstruktioner er således udelukkende beskrevet ud fra hvad der er muligt at se ved en visuel besigtigelse. Arbejdet med renovering af de 3 broer er planlagt påbegyndt i sensommeren 2019 og afsluttet senest 1. november 2019. Af praktiske årsager er alle tre broer beskrevet i samme ansøgning. Det skal dog understreges, at der ansøges om separate tilladelser til hver enkelt bro. 2 Bro 008 UF af Kalve å, Gammelbrovej 2.1 Eksisterende forhold Bygværket består af et betonrør med en diameter på 1,25 m, /5/, og fører Kalve Å under Gammelskovvej, Figur 2.2.1. Bygværket har en længde på ca. 12,5 m med et knæk ca. 4 m fra den nordlige ende. Knækket vurderes visuelt til at have en vinkel på omkring 20. Figur 2.2.1: Placering af Bro 008 Gammelbrovej, underføring af Kalve Å er vist med rød prik. Baggrundskort: Topografiske kort 1:25.000. 3

Holbæk kommune oplyser at jf. Q/r regulativ fra 2017 er indløbskote for bygværket 15.71 m (sydlige side af bygværket) og udløbskote for bygværket 15.88 m (nordlige side af bygværket). I den sydlige side af bygværket afsluttes røret med et facadeelement. I den nordlige side afsluttes med skråning ned mod en mindre stensætning ca. 1,3 m fra udmundingen, Figur 2.2 og Figur 2.3. Rækværk er udført som et rødt rørrækværk, der er monteret i terrænet. Rækværket har i begge sider en længde på 10 m, og har en højde på 0,75 m. Eksisterende vejbredde er 2,85 m og afsluttes med rabat på ca. 1 m i begge sider på indersiden af rækværket. I den nordlige ende er der ved siden af røret et udløb der formentlig er et dræn. Da der ikke eksisteres dokumentation eller tegninger af bygværket vides det ikke hvor drænet stamme fra. En mulighed er at det kan være et vejdræn. Såfremt det er et vejdræn vil dette blive omlagt så det ikke længere har udledning i vandløbet. I det tilfælde at det er et vejdræn vil dette blive ledt væk fra vandløbet og vil blive ledt til en faskine der vil blive etableret til formålet. Figur 2.2 - Eksisterende sydlige facade. Figur 2.3 - Eksisterende nordlige facade. 2.2 Fremtidige forhold Det nuværende 1.25 m rør udskiftes med et nyt 1.60 m rør, og kapaciteten udvides dermed. Det nye rør placeres delvist dykket. Nyt rør placeres således at følgende 2 forhold begge er overholdt; 1) vandløbets bund sikres en bredde på minimum samme bredde som eksisterende, og 2) der skal placeres minimum 200 mm gydegrus i bunden af vandløbet (målt i midten af røret). Ind- og udløbskoter som angivet i Q/r regulativ fra 2017 (indløbskote 15.71, udløbskote 15.88 m) sikres overholdt. Ind- og udløbskoter vil bliver opmålt af entreprenøren inden arbejdet igangsættes og efter arbejdet er udført, og det sikres således at eksisterende forhold reetableres. Der tiltænkes anvendt et standard betonelement for at minimere leveringstid og omkostninger. Røret udføres med samme placering, bundkote og med samme 4

knæk som eksisterende. Præcis bestemmelse af forløb vil blive fastlægges ved præcis opmåling af landmåler i forbindelse udførelsens opstart. Betonrøret afsluttes i begge ender på en måde så det sikres, at der ikke sker nedfald af jord mm. til åen. For at der kan etableres en fornuftig hældning på skråningen fra vejniveau til rørets overside (tilstræbes hældning på 1:3) forlænges røret i den sydlige side ca. 1,5 m i forhold til eksisterende forhold. Den fremtidige skråning i den nordlige side vil svare til eksisterende, dog uden stensætning. Fremtidig længde af bygværket vil således blive omkring 14 m, og den nye bro vil således forlænges med knap 2 m. Den præcise længde af røret vil blive endelig fastlagt efter landinspektørens opmålinger, hvor det således vil være muligt at fastsætte den præcise bredde af skråningerne fra vejniveau til rør overside. Der vil over broen blive etableret et N2 autoværn uden rækværksfunktion. Rækværket vil have samme udstrækning som eksisterende. Grundet den relativ bredde skråning ønsker kommunen ikke rækværksfunktion på autoværnet. Arbejdet tænkes udført i tørlagt byggegruppe. Det tiltænkes at åen overpumpes forbi arbejdsstedet i den periode, hvor der er gravet op omkring røret. Åen kan lukkes f.eks. med en stålplade/kørerplade der stilles på tværs. Det tiltænkes at der vil blive lavet en afstivet byggegrube, således at der bliver afstivet på hver side af røret, og at det således er muligt fritlægge røret med mindst mulig opbrud af tilstødende veje. Endeligt valg af metode til afstivning og tørholdelse vælges af entreprenøren. Skulle der i forbindelse med arbejdet opstå en situation, hvor vandføringen i åen forventes at overskride pumpekapaciteten, skal arbejdet midlertidigt indstilles, og der udføres erosionssikring omkring opstemningen og i byggegruben, hvorefter opstemningen fjernes og vandspejlet langsomt sænkes på opstrøms side af opstemningen. Det forventes, at udførelsen vil vare ca. 4 uger, hvoraf det vurderes at åen skal overpumpes i ca. 2 uger. Der afsættes 1 uge til forberedende arbejder, opbrydning af belægning, nedtagning af rækværker og etablering af byggegruppe. Herefter lukkes åen og det vil være muligt at grave op omkring eksisterende rør, fjerne eksisterende rør, etablering af nyt rør samt opfyldning omkring nyt rør. Herefter kan åen genåbnes. Den sidste del af opfyldningen, montering af nyt rækværk, udlægning af belægning samt reetablering af beplantning kan udføres efter åen er genåbnet. Figur 2.4 - Skitse af fremtidige forhold, dog ændres rørdimension til 1,6 m.. 5

3 Bro 109 UF af Stestrup Grøft, Solvangsvej 3.1 Eksisterende forhold Bygværket er udformet som en buekonstruktion med en bredde på 1,6 m og en højde på 2 m, og fører Stestrup Grøft under Solvangsvej, Figur 3.3.1. Der er i alle hjørner etableret fløjvægge med varierende længder. Broen ligger i et sving af overførende vej og er dermed placeret skråt i forhold til overliggende vej med en vinkel på omkring 45. Broen er således skåret skråt i begge ender. Broen har en længde på ca. 6,5 m uden fløjvægge, Figur 3.2 og Figur 3.3. Figur 3.3.1: Placering af bro 109 Solvangsvej, underføring af Stestrup Grøften og bro 112 Bukkerupvej underføring af Rendebækken er vist med røde prikker. Baggrundskort: Topografiske kort 1:25.000. 6

Holbæk Kommune 11. juli 2018 Figur 3.2 - Eksisterende vestlige facade. Figur 3.3 - Eksisterende østlige facade. 3.2 Fremtidige forhold Broen udskiftes til et forstærket betonrør med en diameter på 2,2 m. Et rør af denne dimension er en specialleverance. Der vælges et rør med en dimensioner der er noget større end eksisterende bro bredde. Dette gøres for at sikre at vandløbets nuværende bredde som minimum kan opretholdes, og for at sikre en et gennemstrømningsareal der som minimum svare til eksisterende. Der er foretaget en overslagsmæssig beregning af tværsnitsareal for den eksisterende og den nye underføring. Den eksisterende bro (buebro med højde på 2 m og bredde 1,6 m) har et areal på 3,01 m2. Ny bro (betonrør med diameter på 2,2 m med 400 mm gydegrus i bunden) vil have et areal på ca. 3,2 m2. røret vil blive gravet 0,4 m ned i forhold til eksisterende bundkote for at sikre tilstrækkelig bredde af vandløbet, og for at sikre tilstrækkelig jorddække overrøret. Der skal gerne være 0,8 m jorddækket over røret for at sikre korrekt lastfordeling fra overliggende vej. De del af røret der er nedgravet vil blive opfyldt med gydegrus for at tilpasse bundkote til omkringliggende forhold. For at undgå en større facadekonstruktion, og for at undgå at skulle støbe en større fløjvægskonstruktion, forlænges bygværket i alt med 6 m, 3 m i hver side, i forhold til eksisterende forhold, og bygværket ender således med en samlet længde på omkring 12 m mod de nuværende ca. 6.5 m. Den nye længde vil nogenlunde svare til længden af eksisterende konstruktion inkl. fløjvægge. Med forlængelsen af bygværket vil det være muligt at etablere en skråning med faldforhold på omkring 1:3, og dermed en skråning med en bredde på ca. 2,5 m. Den endelige fastlæggelse af rørets længde vil ske når landinspektør har opmålt bygværket når entreprenør er fundet. 7

Der vil blive etableret et N2 autoværn uden rækværksfunktion i forbindelse med vejen. Grundet den relativ bredde skråning ønsker kommunen ikke rækværksfunktion på autoværnet. Der er ikke lavet yderligere vurderinger af behov for rækværksfunktion. Autoværnet vil blive placeret i punktfundamenter af beton da jorddækket formentlig ikke er tilstrækkeligt til nedbankede sceptre. Arbejdet tænkes udført i tørlagt byggegruppe. Det tiltænkes at åen overpumpes forbi arbejdsstedet i den periode, hvor der er gravet op omkring røret. Åen kan lukkes med en f.eks. en stålplade/kørerplade, der stilles på tværs. Det tiltænkes, at der vil blive lavet en afstivet byggegrube, således at der bliver afstivet på hver side af røret og at det således er muligt fritlægge røret med mindst mulig opbrud af tilstødende veje. Endeligt valg af metode til afstivning og tørholdelse vælges af entreprenøren. Skulle der i forbindelse med arbejdet opstå en situation, hvor vandføringen i åen forventes at overskride pumpekapaciteten, skal arbejdet midlertidigt indstilles, og der udføres erosionssikring omkring opstemningen og i byggegruben, hvorefter opstemningen fjernes og vandspejlet langsomt sænkes på opstrøms side af opstemningen. Det forventes at udførelsen vil vare ca. 6 uger (7 uger ved in-situ støbt væg), hvoraf det vurderes at åen skal overpumpes i ca. 4 uger. Der afsættes 1 uge til forberedende arbejder, opbrydning af belægning, nedtagning af rækværker og etablering af byggegruppe. Herefter lukkes åen, og det vil være muligt at grave op omkring eksisterende bro, nedbrydning af bro, etablering af nyt rør, etablering af facadekonstruktion, samt opfyldning omkring nyt rør. Herefter kan åen genåbnes. Den sidste del af opfyldningen, montering af nyt rækværk, udlægning af belægning samt reetablering af beplantning kan udføres efter åen er genåbnet. Figur 3.4 - Fremtidige forhold. 4 Bro 112 UF af Randebækken, Bukkerupvej 4.1 Eksisterende forhold Bro 112 ligger i Bukkerup. Broen er en underføring af Rendebækken, hvor denne krydser Bukkerupvej. Placeringen af broen er vist på kortudsnittet i Figur 3.3.1. Broen er en rørbro bestående af to parallelle rør med en diameter af 0,60 meter og en længde af 7 meter jf. vandløbsregulativet, /7/, Figur 4.1 og Figur 4.2. Bukkerupvej har en bredde på 5,4 med en rabat i begge sider med en bredde på ca. 1 m på indersiden af rækværket. 8

Rækværket har en længde på 10 m i begge sider, og er over bygværket monteret i facadekonstruktionen. Figur 4.1 - Eksisterende østlige facade. Figur 4.2 - Eksisterende vestlige facade. 4.2 Fremtidige forhold For at optimere fremtidige forhold for vandløbet vil eksisterende 2 rør bliver nedlagt, og der vil blive etableret et rør med en diameter på 1,2 m. Det nye rør neddykkes for at sikre at der kan udlægges 200 mm gydegrus i bunden af røret. Det tiltænkes, at fremtidige rør udføres som et forstærket standard betonelementer. Eksisterende stensætninger / facader vil blive bibeholdt i så stor udstrækning som muligt, og vil således blive tilpasset det nye rør. Den fremtidige gennemførelse af det nye rør vil blive lavet ved at fjerne sten fra stensætningen i passende omfang, så vidt muligt vil de sten der fjernes hvor det nye rør skal placeres bliver genbrugt til at lukke gennemføringer fra de gamle rør. Såfremt der ikke er nok sten eller dette ikke er muligt anvendes set af samme type. I forbindelse med arbejdet vil der blive lavet opmålinger af landinspektør både af eksisterende og fremtidige forhold. Ud fra opmålingerne vil det blive sikret at 9

vandløbets bund vil have sammen ind- og udløbskote efter renoveringen af bygværket som det have ved eksisterende forhold. Da tykkelse/opbygningen af stensætningerne ikke kendes, vil der være en vis usikkerhed indbygget i forhold til udførelsen af dette arbejde både tidsmæssigt og økonomisk. Da stensætningerne er i begyndende forfald, vil der i forbindelse med være behov for at fuger gennemgås og renoveres, samt at sten, der er faldet ud, genplaceres. Der vil blive etableret et N2 autoværn med rækværksfunktion da der på ydersiden af rækværket er lodret fald, og da broen bliver benyttet af gående og cyklister. Nyt rækværk skal indstøbes i betonfundament, der placeres på bagsiden af eksisterende fløjmur/stensætning. Arbejdet tænkes udført i tørlagt afstivet byggegruppe. Det tiltænkes, at hele bygværket i hele stensætningens udstrækning frigraves og at vandløbet under arbejdets udførelse overpumpes. Vandløbet kan lukkes med en f.eks. en stålplade/kørerplade, der stilles på tværs. Det tiltænkes, at der vil blive lavet en afstivet byggegrube, således at der bliver afstivet på hver side af stensætningen og at det således er muligt fritlægge hele bygværket med mindst mulig opbrydning af vejen. Endeligt valg af metode til afstivning og tørholdelse vælges af entreprenøren. Skulle der i forbindelse med arbejdet opstå en situation, hvor vandføringen i åen forventes at overskride pumpekapaciteten, skal arbejdet midlertidigt indstilles, og der udføres erosionssikring omkring opstemningen og i byggegruben, hvorefter opstemningen fjernes og vandspejlet langsomt sænkes på opstrøms side af opstemningen. Det forventes at arbejdet kan udføres på ca. 6 uger, hvoraf det vurderes, at åen skal være delvist lukket i ca. 4 uger. Der afsættes 1 uge til forberedende arbejder, opbrydning af belægning, nedtagning af rækværker og etablering af byggegruppe med gennemløb af det ene rør. Herefter vil det være muligt at grave op omkring eksisterende rør, bag ved stensætning, fjerne eksisterende rør, etablere ny gennemføring, udlægge nyt rør, samt reparere fuger og stensætning. Efter at røret er placeret opfyldning omkring nyt rør. Herefter kan åen genåbnes. Den sidste del af opfyldningen, montering af nyt rækværk, udlægning af belægning samt reetablering af beplantning kan udføres efter åen er genåbnet. 10

Figur 4.3 - Fremtidige forhold. 5 Plangrundlag og fiskebestand 5.1 Vandområdeplan 5.1.1 Kalve Å Kalve Å (vandområde o8498_b) hører under Vandområdedistrikt Sjælland, som en del af hovedvandopland 2.2. Isefjord og Roskilde Fjord. Kalve Å er en del af Tuse Å systemet Strækningen er et typologi 2 vandløb og er i den nuværende vandområdeplan 2015-2021 målsat til god økologisk tilstand med krav til tilstanden for fisk, planter og smådyr (for smådyr: DVFI kl. 5). Vandløbet er desuden målsat til god kemisk tilstand. Passagen af Gammelbrovej er ikke angivet som en faunaspærring med indsats i vandplanerne /2/. 5.1.2 Stestrup Grøften Stestrup Grøften (vandområde o8407) hører under Vandområdedistrikt Sjælland, som en del af hovedvandopland 2.2. Isefjord og Roskilde Fjord. Stestrup Grøften er en del af Åmose Å systemet Strækningen er et typologi 2 vandløb og er i den nuværende vandområdeplan 2015-2021 målsat til god økologisk tilstand med krav til tilstanden for fisk, planter og smådyr (for smådyr: DVFI kl. 5). Vandløbet er desuden målsat til god kemisk tilstand. Passagen af Solvangsvej er ikke angivet som en faunaspærring med indsats i vandplanerne. I indsatsprogrammet er det dog fastlagt, at der skal ske en udskiftning af bundmateriale i det vandområde som broen er placeret i /2/. 5.1.3 Rendebækken Rendebækken (vandområde o4837) hører under Vandområdedistrikt Sjælland, som en del af hovedvandopland 2.2. Isefjord og Roskilde Fjord. Rendebækken er en del af Åmose Å systemet Strækningen er et typologi 2 vandløb og er i den nuværende vandområdeplan 2015-2021 målsat til god økologisk tilstand med krav til tilstanden for fisk, planter og smådyr (for smådyr: DVFI kl. 5). Vandløbet er desuden målsat til god kemisk tilstand. 11

Passagen af Bukkerupvej er ikke angivet som en faunaspærring med indsats i vandplanerne /2/. 5.2 Fiskebestand 5.2.1 Kalve Å Jf. oplysninger fra DTU Aquas ørredkort er er ikke befisket strækninger opstrøms Holbækmotorvejen, og tilstanden for ørred omkring Gammelbrovej er derfor ukendt. Strækningen opstrøms Motorvejen er dog i Planer for fiskepleje beskrevet at Kalve Å løber som en afvandingskanal gennem Kalvemose og ned til motorvejen. Bunden er blød og der er ringe fald. Der blev ikke fundet ørreder på denne strækning. Tilstanden for ørred nedstrøms motorvejen er generelt dårlig med få eller ingen yngel på de tre befiskede stationer, se Figur 2.5.1. Der blev dog fanget ål på alle tre stationer. Længere nedstrøms har Kalve Å/Kalvemose Å dog stræk med god tilstand og 150-250 ørredyngel/100 m vandløb. Vandløbet har således forventeligt en bestand af ål der bruger vandløbet som gyde og opvækst vand, samt passage mellem fouragerings- og gydepladser. Der er formodentligt ikke en bestand af ørred på strækningen. Figur 2.5.1: Udsnit fra DTU Aquas ørredkort: https://kort.fiskepleje.dk/ 5.2.2 Stestrup Grøften Jf. oplysninger fra DTU Aquas ørredkort er den nærmeste befiskede strækning placeret kort nedstrøms Solvangsvej v passagen af Have Borupvej. Tilstanden er dårlig med kun 4 ørred/100 m 2 til trods for gode fysiske forhold jf. Planer for fiskepleje. Der udsættes ørredyngel på strækningen. Der blev dog også fanget ål ved befiskningen. Der er ikke informationer om fiskebestanden opstrøms Solvangsvej. Tilstanden i hele Åmose Å systemet er generelt dårlig for ørred med ganske få stationer med målopfyldelse. Der er dog generelt fanget ål på de fleste stationer. Vandløbet har således en bestand af både ørred og ål, der bruger vandløbet som gyde og opvækst vand, samt passage mellem fouragerings- og gydepladser. 12

Figur 2.5.2: Udsnit fra DTU Aquas ørredkort: https://kort.fiskepleje.dk/ 5.2.3 Rendebækken Der findes ingen fiskedata fra Rendebækken i DTU Aqua database. Jf. regulativet har vandløbet dog et fald på mellem 1,7 og 8,6, hvilket indikerer at vandløbet burde have passende fysiske forhold til en bestand af ørred. Vandløbet er dog ikke nævnt i Planer for fiskepleje. Vandløbet har sandsynligvis en bestand af både ørred og ål der bruger vandløbet som gyde og opvækst vand, samt passage mellem fouragerings- og gydepladser. Figur 5.8 Udsnit fra DTU Aquas ørredkort: https://kort.fiskepleje.dk/ 13

6 Hydrauliske og miljømæssige konsekvenser. 6.1 Kalve Å Det eksisterende rør med en diameter på 1,25 m udskiftes med et nyt rør med en diameter på 1,60 m rør. Den fremtidige kapaciteten af vil således blive forøges i forhold til nuværende forhold. fremtidige rør neddykkes således at der kan udlægges 200 mm gydegrus i bunden af røret (målt i midt af røret). Samlet vurderes vandføringsevne at blive forbedret efter arbejdets udførelse. I anlægsperioden vil der blive foretaget overpumpning. Afstrømningen er ud fra en sommermiddel beregnet til 50 l/s. Udførelsesperioden forventes relativ kort (2 uger hvor vandløbet overpumpes), og det vurderes således muligt at planlægge arbejdets udførelse i en periode hvor vejrprognoser stor sandsynlighed forudsiger at der ikke kommer ekstremregn. Det vil således blive stillet krav om en pumpekapacitet på 75 l/s, hvilke forventes at sikre at der ikke sker stuvning i anlægsperioden. Såfremt der mod forventning skulle forekomme meget store afstrømninger i udførelsesperioden, der overstiger pumpekapaciteten, skal arbejdet indstilles og opstemnings fjernes. Der er en bestand af ørred og ål i vandløbet. På stationen opstrøms projektområdet er der dog ikke fundet ørred ved de seneste elektrofiskninger. I overpumpningsperioden vil det ikke være muligt for fisk at passere. Opgang af havørred på gydevandring i mindre sjællandske vandløb forekommer normalt først ved større afstrømninger i løbet af november. Udtræk af ål kan forekomme i anlægsperioden. Da afspærringen sker i en kort periode, vil fiskene kun midlertidigt blive forhindret i at vandre. Det vurderes derfor, at overpumpningen ikke vil have væsentlige negative konsekvenser for fiskebestanden i vandløbet. Den nye rørunderføring forlænges med knap 2 m, hvilket ikke forventes at påvirke passagemulighederne for fisk og smådyr. 6.2 Stestrup Grøft Eksisterende bygværk nedbrydes og der etableres et nyt bygværk som et rørlagt vandløb. Der anvendes et betonrør med en dimension på 2,2 m for at sikre det der som minimum opretholde en kapacitet som eksisterende. Eksisterende bro har et gennemstrømningsareal på 3,01 m 2, og det nye bygværk forventes at have en gennemstrømning på omkring 3,2 m 2. Selv om overside af det nye bygværk vil ligge lavere end eksisterende vil kapacitet være større idet at bredden af vandløbet forøges. I anlægsperioden vil der blive foretaget overpumpning. Afstrømningen er ud fra en sommermiddel er beregnet til 45 l/s, og ud fra en sommermedianmaksimum beregnet til 160 l/s. Da arbejdets art medføre at længere udførelsesperiode vil der blive stillet krav om en pumpekapacitet på 160 l/s, hvilke forventes at sikre at der ikke sker stuvning i anlægsperioden selv ved kraftig nedbør. Såfremt der mod forventning skulle forekomme meget store afstrømninger i udførelsesperioden, der overstiger pumpekapaciteten, skal arbejdet indstilles og opstemnings fjernes. Der er ikke informationer om fiskebestanden opstrøms Solvangsvej. Tilstanden i Åmose Å systemet er generelt dårlig for ørred med ganske få stationer med målopfyldelse. Der er dog generelt fanget ål på de fleste stationer. 14

Potentielt kan der findes en bestand af ål og ørred opstrøms Solvangsvej. I overpumpningsperioden vil det ikke være muligt for fisk at passere. Opgang af havørred på gydevandring i mindre sjællandske vandløb forekommer normalt først ved større afstrømninger i løbet af november. Udtræk af ål kan forekomme i anlægsperioden. Da afspærringen sker i en kort periode, vil fiskene kun midlertidigt blive forhindret i at vandre. Det vurderes derfor, at overpumpningen ikke vil have væsentlige negative konsekvenser for fiskebestanden i vandløbet. Den nuværende underføring forlænges i alt med 6 m, 3 m i hver side, i forhold til eksisterende forhold, og bygværket ender således med en samlet længde på omkring 12 m, men den nye længde vil nogenlunde svare til længden af eksisterende konstruktion inkl. fløjvægge. Forlængelsen forventes ikke at påvirke passagemulighederne for fisk og smådyr. 6.3 Randebækken De to rørunderføringer udskiftes med et nyt rør med en diameter på 1,2 m. Vandføringsevnen vil derfor ikke påvirkes. Ved at udskifte eksisterende to rør med et nyt rør i en større dimension forbedres gennemstrømningen samt at kapaciteten forøges. De eksisterende rør vil tilsammen haven en gennemstrømningsareal på 0,56 m 2 og fremtidige rør vil have et gennemstrømningsareal på 1,1 m 2. selv om de nederste 200 mm af røret udlægges med gydegrus vil fremtidige kapacitet stadige være væsentlig større end eksisterende. Arbejdet søges gennemført med overpumpning. Med kun et rør i brug kan der kortvarigt ske en stigning i vandspejlet opstrøms underføringen. Oplandet opstrøms underføringen er kun ca. 4,7 km 2, og selv ved store afstrømninger vil vandføringen derfor være beskeden. Afvandingsforholdene opstrøms vil derfor kun blive påvirket minimalt og over en meget kort periode. I anlægsperioden vil der blive foretaget overpumpning. Afstrømningen er ud fra en sommermiddel er beregnet til 15 l/s, og ud fra en sommermedianmaksimum beregnet til 50 l/s. Da arbejdets art medføre at længere udførelsesperiode (omkring 4 uger med lukket vandløb) vil der blive stillet krav om en pumpekapacitet på 50 l/s, hvilke forventes at sikre at der ikke sker stuvning i anlægsperioden selv ved kraftig nedbør. Såfremt der mod forventning skulle forekomme meget store afstrømninger i udførelsesperioden, der overstiger pumpekapaciteten, skal arbejdet indstilles og opstemnings fjernes. Der findes ingen oplysninger om fiskebestanden i Rendebækken. Vandløbet har sandsynligvis en bestand af både ørred og ål der bruger vandløbet som gyde og opvækst vand, samt passage mellem fouragerings- og gydepladser. Da afspærringen sker i en kort periode, vil fiskene kun midlertidigt blive forhindret i at vandre. Det vurderes derfor, at overpumpningen ikke vil have væsentlige negative konsekvenser for fiskebestanden i vandløbet. Vandløbets bundkoter ved ind- og udløb vil blive opmålt af landinspektør inden arbejdet igangsættes og ved færdig arbejde, og det sikres således at eksisterende koteforhold opretholdes. 15

7 Ejerforhold og økonomi Broerne ejes af Holbæk Kommune, og alle udgifterne til anlægsarbejderne afholdes af vejmyndigheden (Holbæk Kommune). 8 Tidsplan Arbejdet med renovering af de 3 broer er planlagt påbegyndt i sensommeren og afsluttet senest 1. november 2019. 9 Referencer 1. Data hentet fra Danmarks Arealinformation: https://arealinformation.miljoeportal.dk/html5/index.html?viewer=distribution. 2. MiljøGIS for vandområdeplanerne 2015-2021. Juni 2016: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=vandrammedirektiv2-2016 3. Danmarks Naturdata 2018-05-08: http://naturdata.miljoeportal.dk/ 4. DTU Aqua: https://kort.fiskepleje.dk/. 5. Fællesregulativ for Kalve Å, Kalvemose Å. Kommunevandløb nr. 1 og 2 i Holbæk Kommune, Kommunevandløb nr. 0 i Jernløse Kommune. Februar 2001. https://holbaek.dk/media/12191597/kalvemose-%c3%a5.pdf 6. Fællesregulativ for Kommunevandløbene omkring Tysinge Å. Tølløse Kommune. 15-05-1996. https://holbaek.dk/media/12191622/stestrupgroeften.pdf 7. Fællesregulativ for Kommunevandløbene omkring Tysinge Å. Tølløse Kommune. 15-05-1996. https://holbaek.dk/media/12191617/rendebaekken.pdf 16