Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper i forhold til tre af de obligatoriske indsatsområder, men ikke i forhold til indsatsområdet om forebyggelse. Anbefaler skærpet fokus på forebyggelse i udviklingsgrupperne. Status på det tværsektorielle samarbejde Status for samarbejdet kunne have indgået i aftalen, herunder en beskrivelse af udfordringer i forhold til det tværsektorielle samarbejde Status på folkesundheden i Region Sjælland Hvordan går det med folkesundheden i regionen med udgangspunkt i fx data fra sundhedsprofilen og de nationale indikatorer Indhold og formål med indsatserne (mangler konkretisering) Det anerkendes at en række af de fastlagte initiativer er fortsat i en tidlig planlægningsfase. Derudover virker flere af initiativerne meget omfattende eller er beskrevet meget bredt. Dette stiller krav til Sundhedskoordinationsudvalget og det administrative niveau i forhold til den fortsatte udvikling, herunder konkretisering af initiativerne, og til opfølgning på og implementering af sundhedsaftalen. Ansvarsfordeling uklart Ansvaret mellem aktørerne i nogle tilfælde fastlægges i en forløbsbeskrivelse i værktøjskassen, mens den i andre tilfælde fastlægges direkte i den administrative del af sundhedsaftalen. Det kan vanskeliggøre formidlingen af relevante aftaler om samarbejdet til de sundhedsprofessionelle. Monitorering af pejlemærker Der er fastlagt en række pejlemærker, som er sundhedsaftalens overordnede målepunkter. Det fremgår ikke, hvordan disse pejlemærker monitoreres. Målsætninger i økonomiaftalen ikke en del af den Handling Jf. sundhedsaftale side 43: Der nedsættes arbejdsgrupper der specifik arbejder med forebyggelse inden for bl.a. tidlig opsporing, selvmordsforebyggelse, forebyggelse af genindlæggelser, tidlig opsporing af psykose. Baselineundersøgelse af sundhedsaftalen, foretages i foråret 2015 Indsats 16: Gennemføre sundhedsprofiler hvert 4. år med henblik på at skabe et fælles grundlag for opfølgning på udviklingen i borgernes sundhedstilstand. Projektbeskrivelser udarbejdes i takt med projekterne iværksættes understøttet af implementeringsplanen. Kommunikationsmaterialer er udarbejdet til at understøtte formidling af ansvarsfordeling, bl.a. pixi-udgave om Indlæggelses- og udskrivelsesforløb samt flowdiagram. Monitoreringsplan, se punkt 4 i dagsorden. Monitoreringsplanen har referencer fra
politiske aftale Økonomiaftalerne fastsatte målsætninger ikke indgår i den politiske aftale. Implementering af nye værktøjer Opmærksomhed på vigtigheden af implementering af nye værktøjer. Ligestilling ml. psykiatri og somatik Udover forløbsbeskrivelser på psykiatri og somatik, fokus på hvordan vi sikrer ligestilling ml. psykiatri og somatik. økonomiaftalen. Indgår i implementeringen af sundhedsaftalen. Indsats 26: Udbrede kendskabet til tilbuddet Tidlig opsporing af psykose og udrulle Børne- og ungdomspsykiatrisk Forum i hele regionen Indsats 29: Udvikle og udbrede forløb for pårørende til patientgrupper fx forældre til børn med medfødte misdannelser, alvorligt sindslidende og alvorligt syge. Pejlemærke 8: Mennesker med psykiske sygdomme og/eller misbrug er også velbehandlede for deres somatiske sygdomme såvel på sygehuse som i almen praksis. Grundforudsætning for sundhedsaftalen. Tværgående temaer Udvide forløbsbeskrivelser til andre målgrupper og forløb Forløbsbeskrivelser anvendes som koncept i forhold til at beskrive kommunikation og samarbejde mellem parterne i typiske patientforløb. Konceptet kan hensigtsmæssigt udvikles til at omfatte flere målgrupper og forløb. Indsats 17: Implementere forløbsbeskrivelser i takt med udvikling. Indsats 19: Udarbejde forløbsbeskrivelse for rehabilitering med henblik på at styrke samarbejdet om fælles målsætninger på tværs af sektorer og forvaltningsområder. Pejlemærke 1: Forløbsbeskrivelserne har styrjet oplevelsen af det fleksible samarbejde. Borgeren som partner Konkretisering af mål: inddragelse af brugere i konkret planlægning af sundhedsvæsenet et udviklingsområde der bør konkretiseres. Med bemærkning om at antallet af forløbsbeskrivelser skal holdes på et minimum og kun har de nødvendige forløbsbeskrivelser. Indsats 33: Designe formidlingsveje og måder at inddrage borgerne i udvikling af sundhedsvæsenets tilbud.
Indsats 34: Samarbejde med borgerne om at kvalificere og udvikle informationsmateriale, der skal understøtte borgerens beslutningsmuligheder. Forebyggelse Revision af forløbsprogrammer tænkes forebyggelse ind Ifm revisionen af forløbsprogrammer bør det sikres, at relevante forebyggelsesindsatser indgår, så der er opmærksomhed på forebyggelse i det samlede forløb. Helbredsundersøgelser til børn og unge At alle børn og unge deltager i de forebyggende helbredsundersøgelser ved tidlig opsporing af bl.a. psykisk lidelse og mistrivsel hos børn og unge. Indsats 28: Udvikle og revidere forløbsprogrammerne. Dette er tænkt ind i revisionen af forløbsprogrammer. Indsats 26 Udbrede kendskabet til tilbuddet Tidlig Opsporing af Psykose og udrulle Børne- og Ungdomspsykiatrisk Forum i hele regionen. Indsats 22: Udvikle og implementere fælles metoder til tidlig opsporing. Pejlemærke 5: Flere børn deltager i de forebyggende helbredsundersøgelser for førskolebørn særlig blandt børn med mødre uden erhvervsuddannelse. Behandling og pleje Indsatser udover forløbsbeskrivelser til særlige målgrupper Der er forløbsbeskrivelser for en række relevante målgrupper, herunder patienter med flere samtidige forløb, patienter fra børne- og ungdomspsykiatrien og patienter med dobbeltdiagnose. Vi bemærker dog, at der ikke er aftalt yderligere indsatser i forhold til disse målgrupper. Indsats 20: Udvikle og afprøve modeller for systematiske, samtidige tværsektorielle udredningsforløb. Indsats 22: Udvikle og implementere fælles metoder til tidlig opsporing. Indsats 26 Udbrede kendskabet til tilbuddet Tidlig Opsporing af Psykose og udrulle Børne- og Ungdomspsykiatrisk Forum i hele regionen. Indsats 27: Udvikle samarbejde om selvmordsforebyggelse blandt børn og unge. Revision af forløbsbeskrivelser fremadrettet Med bemærkning om at antallet af forløbsbeskrivelser skal holdes på et minimum og kun har de nødvendige forløbsbeskrivelser. OBS: Et indsatsområde der kunne tages op.
Ved revision af forløbsbeskrivelserne bør der også beskrives forløb, der primært involverer samarbejdet mellem almen praksis og kommune. Borgerens plan Det fremgår dog ikke tydeligt, hvilke problemstillinger den skal løse, eller hvordan initiativet planlægges udviklet og implementeret. Der bør endvidere være fokus på, at initiativet i relevant omfang koordineres med det nationale initiativ om forløbsplaner, som er en del af Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre. Genoptræning og rehabilitering Arbejdet med opdatering af eksisterende aftaler og afklaringskataloger igangsættes snarest Implementering af sundhedsaftalen på dette område bør prioriteres, da det nye lovgrundlag trådte i kraft den 1. januar 2015. Behandlingsredskaber og hjælpemidler Vi bemærker, at der foreligger afklaringskataloger om behandlingsredskaber og hjælpemidler, som planlægges opdateret i perioden. I den forbindelse bør der være opmærksomhed på hjælpemidler/udstyr i relation til genoptræningsindsatser. Ligeledes bør det sikres, at eksisterende lovgivning følges. Tænke genoptræning ind i opfølgning af sundhedsaftalen I forbindelse med opfølgning på aftalen kan der med fordel tages udgangspunkt i eksisterende data og de nationale indikatorer med henblik på at identificere udviklingstendenser og særlige udfordringer på området. Sundheds-it og digitale arbejdsgange En borger én plan i overens med det nationale initiativ om forløbsplaner Omtales ikke i Handleplan for sundheds-it og digitale arbejdsgange, og uklart, i hvilket omfang denne plan forventes at være digital. Dertil bør der være fokus på, at udviklingen sker i overensstemmelse med det nationale initiativ om forløbsplaner. Tvivl om fastsatte målsætninger inden for sundhed-it Det fremgår ikke, at der allerede er fastsat konkrete og bindende målsætninger samt deadlines for visse tiltag inden for sundheds-it og digitalisering, og at disse målsætninger Indsats 35: Udvikle et værktøj til borgerens eget overblik over forløb og aktører. Værktøjet indeholder fælles mål og aftaler, og er Borgerens plan. Med bemærkning om at projektet er et udviklingsprojekt se i øvrigt punkt 6 i dagsorden. Arbejdet er igangsat og afsluttet. Arbejdet er igangsat. Nationale indikatorer inddrages hvor det er relevant. Indsats 36: Udmønte Handleplan for sundheds-it og digitale arbejdsgange. Med bemærkning om at projektet er et udviklingsprojekt se i øvrigt punkt 6 i dagsorden. Jf. sundhedsaftale side 20: Ansvar for opfølgning på relevant udbredelse, korrekt og rettidig anvendelse af den digitale løsning samt opfølgning på den faglige kvalitet af det indhold, som den digitale løsning formidler ligger i samarbejdsorganisationen for
monitoreres løbende på nationalt niveau. Dette sker i hhv. Den nationale bestyrelse for sundheds-it og Den fællesoffentlige porteføljestyregruppe for sundheds-it. Opfølgning på nationale it løsninger skal sikres De fastlagte mål er aftalt mellem regeringen, regioner og kommunerne ved de årlige økonomiforhandlinger og omfatter bl.a. fuld anvendelse af det Fælles Medicin-kort, brugen af MedCom-beskeder i det tværgående samarbejde samt registrering af relevante diabetiske fodsår og venøse bensår i sårjournalen. I forbindelse med opfølgningen bør der være fokus på at sikre, at de aftalte mål realiseres. Sundhedsaftalen. Opfølgning på relevant udbredelse og anvendelse af digitale løsninger sker ved monitorering af aftalte målepunkter. Indsats 36: Udmønte Handleplan for sundheds-it og digitale arbejdsgange. Indsats 38: Udarbejde aftaler for den fælles digitale kommunikation på rehabiliteringsområdet via MedCom. Indsats 40: Evaluere og udvikle grundlaget for Den gode henvisning og Den gode epikrise som basis for kommunikation mellem sygehuslæge og praktiserende læge. Indsats 41: Implementere MedCom standarden for henvisninger fra almen praksis og sygehuse til kommunernes tilbud efter Sundhedslovens 119 og standarden for epikriser til statusmelding fra kommune til almen praksis. Indsats 42: Udrulle FMK i alle sektorer. Inddragelse af national monitorering i det lokale arbejde Behov for at der er fokus på den nationale monitorering samt på at sikre, at den løbende monitorering inddrages i det lokale arbejde. Fx DR s målsætninger om fuld anvendelse af MedCom standarder. Implementering af sundhedsaftalen Årlig opfølgning på sundhedsaftalen Sundhedskoordinationsudvalget skal sikre implementeringen af samt opfølgningen på sundhedsaftalen, herunder én gang årligt vurdere behovet for at revidere dens indhold. I den forbindelse bør der være opmærksomhed på, at implementering af initiativerne i sundhedsaftalen forudsætter, at der udarbejdes en række konkrete Indsats 43: Benytte FMK som værktøj i dialogen med borgeren om egen medicin. Data inddrages hvor det er relevant. Implementeringsplan sikrer løbende opfølgning på sundhedsaftalen.
samarbejdsaftaler mm., som skal gælde alle sundhedsaftalens parter. I den forbindelse bør sundhedskoordinationsudvalget også have fokus på, at eksempelvis økonomiforhandlingerne, andre nationale aftaler eller ny lovgivning kan medføre behov for revision af sundhedsaftalen. Samspil ml. praksisplan og sundhedsaftale Implementering kan endvidere afhænge af praksisplanen for almen praksis. De opgaver, som almen praksis gennem sundhedsaftalen forpligtes til at udføre, skal beskrives i praksisplanen for almen praksis og følges op af en underliggende aftale med de praktiserende læger. Der foregår et arbejde med at sikre implementering af indsatser under sundhedsaftalen hos almen praksis i arbejdet med Praksisplan. Jf. sundhedsaftalen Sundhedskoordinationsudvalgets arbejde koordineres med praksisplanudvalget. samt vurderer løbende udkast til regionens [ ] praksisplaner og kan komme med anbefalinger til, hvordan planen kan fremme sammenhæng i indsatsen mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud.