INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com



Relaterede dokumenter
Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006

Gastekniske dage Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

Haslev Fjernvarme Grønt Regnskab

Afgrøder til bioethanol

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 352 Offentligt

Grønt regnskab Verdo Hydrogen A/S

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

Det bliver din generations ansvar!

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Launis Fiskekonserves A/S og Nielsens Fiskeeksport A/S Industrivej Nord 2 og Ålbæk Att.: Ole Holm. Via mail: oh@nielsens-fiskeeksport.

MÅBJERGVÆRKET A/S. Grønt regnskab for 2009

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING

Inbicon. Et andet generations bioethanol anlæg.

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010


Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Inbicon Demonstrationsanlæg

KM Fish Machinery A/S Falkevej Dybvad. Sendt via:

Supplerende indikatorer

Tilsynsrapport til offentliggørelse

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade København Ø Tlf

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej Sæby. Via mail:

BioVækst - Aikan Technology. Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

DEBAT. Udvidelse af Statoil Raffinaderiets tanklager samt etablering af en bioethanolfabrik. Regionplan TILLÆG 15

BT Maskinfabrik v. Brian Thomsen Riskærvej Dybvad. Att: Brian Thomsen

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr.MST Ref. MARIP/ulsee Dato: 03.april 2014

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Citroën - Auto-Huset Søndergade 250B 9900 Frederikshavn. Att.: Poul Holst [ph@uggerhoej.dk]

CO 2 -opgørelse, Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013

Vi er specialister i at afgifte farligt affald

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr

FREMTIDENS PRODUKTION

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. kalar Dato: 03. november 2015

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Danish Crown, afdeling Tønder

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

VVM-anmeldelse Dansk Affald jf. VVM-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr af 06/11/2014). Dato: , rev.2.0

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

Produktionslinie for PE-coating af karton ELOPAK A/S, Hovmarken 8, Lystrup

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. jeppj/tiska Den 27. november 2014

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

KOD - Set fra biogas anlæggenes side. Biomassechef PhD Bioenergy Jacob Wagner Jensen

DONG Energy Power New Bio Solutions. Plantekongres Januar 2012 Benny Mai

MILJØTEKNISK BESKRIVELSE

STENLILLE NATURGASLAGER

! Effekter:! Teknologivalg:! Lokalt marked for bioethanol

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Karstensens Skibsværft A/S att. Benny Kristensen Kim Lund Jensen Peter Skovgaard

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST

Offentlig høring I perioden

Robust og bæredygtig bioenergi

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr Statusopgørelse D

Definitionsgymnastik

MEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkap

Miljøstyrelsen har den 20. maj 2016 modtaget ansøgning fra Dong Energy A/S om etablering og drift af et 105 MW elkedelanlæg på Svanemølleværket.

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering

Afsnit 4. H 201: Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg. Dette afsnit omfatter udendørs motorsportsbaner og knallertbaner.

1. GES 16: Produktion af nikkelholdige produkter (elektronik) 2. Anvendelsesforhold og risikohåndteringsforanstaltninger

2. generations bioethanol

Rundtur i ord og billeder

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND

Supplement 2015 CSR. redegørelse

ANSØGNING I henhold til miljøbeskyttelseslovens 33

Allerød Genbrugsplads

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Fredericia Kommune foretog den 7. juni 2011 et uvarslet miljøtilsyn hos ovenstående virksomhed.

Supplerende indikatorer

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Slussi 14 DK-8620 Kjellerup. Tel Bio Cleaner BC

Tilsynsrapport Rønn Biler

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

Mono EZstrip Family. Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på:

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Transkript:

INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com

Basisoplysninger Inbicon Kalundborg Asnæsvej 16 4400 Kalundborg CVR-nr.: 27036635 P-nr.: 1016287527 Inbicon er et 100 % DONG Energy ejet datterselskab. Inbicon er registreret under CVR nr. tilhørende Pilot anlægget beliggende på: Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktpersoner: Fabrikschef Flemming Mathiesen Mail: flmat@dongenergy.dk Mobil: +45 9955 9392 Branche og listepunkt Inbicon er omfattet listepunkt: D 101: "Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer (i)", i Bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed nr. 1640 af d. 13. december 2006. Hovedaktivitet Fremstilling af bioethanol, baseret på nonfood - biomasse, samt håndtering af biprodukterne C5 melasse og lignin. Miljøgodkendelse Den 29. september 2008 fik anlægget en miljøgodkendelse. Den 27. april 2009 fik Inbicon en tillægsgodkendelse, omhandlende tørring af lignin. Inbicon har en spildevandstilladelse dateret 9. september 2009. Den er 6. maj 2013 blevet fornyet og gælder frem til 31. december 2015. Miljøgodkendelser Miljøgodkendelse af Inbicon 29.09.2008 Miljøgodkendelse til tørring af Lignin 27.04.2009 Spildevandstilladelse 06.05.2013 Tekniske Anlægsdata Tekniske hoveddata Produktion Ethanol, maks. kg/ton halm 143,00 Lignin, maks kg/ton halm 433,00 C5 melasse, maks kg/ton halm 370,00 Idriftsat kg/ton halm 2010 Materialeforbrug Halm (biamasse), maks ton/time 4,00 Biomasse, maks ton/time 4,00 Beskrivelse af anlægget Inbicon er et demonstrationsanlæg til fremstilling af bioethanol baseret på hvedehalm med en kapacitet på 4 tons biomasse/time. Anlægget består af et antal enhedsoperationer, der kan være i drift uafhængigt af hinanden og de anvendes derfor separat eller sammen afhængigt af driftsforholdene. Fremstilling af bioethanol består af følgende procestrin: 1. Mekanisk behandling af biomassen 2. Termisk behandling af biomassen. Dette for at gøre cellulosen tilgængelig 3. Biologisk behandling, der omfatter enzymbehandling og fermentering 4. Termisk behandling, destillation af ethanol samt separation 1. Mekanisk behandling af biomassen Biomassen (hvedehalm) snittes til en passende strålængde inden den blæses over i en befugtningstank. Halmen befugtes med væske, enten vand eller med væske fra andre procestrin. 2. Termisk behandling Den termiske behandling starter med at den befugtede halm transporteres til forbehandlingsreaktoren, hvor halmen koges under tryk ved 180-200 o C, hvorved hemicellulosen frigives og cellulosen gøres tilgængelig for enzymatisk behandling. Efter denne behandling ledes halmen gennem en hydrocyklon, hvori biomassen udskilles inden den fortsætter til en skruepresse, hvor væske og fibre separeres. En del af den fraseparerede væske recirkuleres til transport af biomassen. Væsken tilbageføres senere i processen til fermentering.

3. Biologisk behandling Efter skruepressen bliver biomassen pumpet over i enzymtanke, hvor der tilsættes enzymer som neddeler cellulosen. Efterfølgende ledes massen over i fermenteringstanke, hvor væsken fra skruepressen samt gær tilsættes og selve ethanol produktionen går i gang. 4. Termisk behandling I den termiske behandling ledes væsken gennem vakuumdestillationskolonner, hvorved væsken adskilles i to fraktioner: et alkoholholdigt kondensat og et restprodukt. Efter passage af kolonnerne opnås en alkoholkoncentration i kondensatet på ca. 96 %. Herefter ledes væsken igennem et molekylært filter, hvor slutproduktet når sin endelige specifikation. Restprodukt fra destillationsanlægget pumpes til en dekanter, hvor væske og faststof adskilles. Faststofdelen er lignin, som tørres og presses til biopiller. Ligninen er primært kørt til DONG's biofyrede kraftværker. En mindre del er anvendt til forsøgsformål. En del af væskefasen pumpes til inddampningen hvor den opkoncentreres fra 4-10 % tørstof til 60-70 % tørstof. Den afdrevne væske (kondensat) genbruges til forbehandlingen af halmen, se procestrin 1. Den inddampede rest, C5 vinasse, opsamles i beholdere og bliver pt. kørt til bioforgasning. Væsentligste miljøforhold Demonstrationsanlægget overgik i 2012 til kampagnedrift. Det betyder at der kun gennemføres drift på anlægget i visse perioder. Typisk vil det være perioder af 4 ugers varighed. Denne driftsform medfører naturligt et mindre ressourcetræk af såvel råvarer som energi i forhold til kontinuert drift. På baggrund af erfaringer med anlægget, vurderes følgende forhold på nuværende tidspunkt at være de væsentligste: Støv Der kan forekomme støv fra halmen ved transport og aflæsning samt ved oprivning og snitning af halm. For at forhindre støv i omgivelserne: Halm bliver opbevaret i en lade. Transporter til fabrikken bliver leveret med net, for at forebygge halmflugt. Lastbil bliver grundigt støvsuget inden den forlader halmladen. Alle afkast har påsat filtre og luften filtreres inden det ledes over tag. Støj Alt støjende udstyr er placeret i procesbygningen. Arbejdsprocesser, som kan give anledning til støj f.eks. aflæsning af biomasse foregår indendørs og derved giver driften af anlægget ikke anledning til væsentlig støj i omgivelserne. Affaldsproduktion og håndtering Normal drift af anlægget medfører begrænsede mængder affald. Der er et laboratorium på fabrikken, som har laboratorieaffald. Alt affald bliver kildesorteret og afhentet af STENA Miljø for videre behandling. Restproduktet fra processen bliver som tidligere nævnt lavet til ligninpiller, som genanvendes på et bio-kraftværk, og C5 melasse, som bliver anvendt på et biogasanlæg. Der kan forekomme flere rester af væsker fra produktionen i tilfælde af ikke planlagte stop i produktionen. Ofte er det væsker med højt COD indhold, hvorfor væsker opsamles og køres til bioforgasning. I tilfælde af udskiftning eller ombygning af udstyr, vil der være jern og metal, som sendes til genanvendelse. Dette sker i samarbejde med STENA Miljø. Lugt Når halmen koges dannes der lugte. Derfor er der udsugning på alle procestrin, og den afledte luft ledes igennem en RTO (Regenerativ Termisk Oxidizer), hvorved alle stoffer og eventuelle lugte brændes af inden den ledes ud igennem et 23 meter højt afkast. Spildevand Al spildevand fra procesbygningen ledes via en wastetank, videre til Kalundborg Kommunes rensningsanlæg i en separat ledning. Kommunen har opstillet krav til spildevandet, bl.a. ph og temperatur, hvorfor vandet justeres til acceptabel ph og temperatur. Der er etableret opkant rundt om de udvendige fermentortanke og rundt om destillationen. Begge områder har opsamlingsbrønde, hvorved et eventuelt udslip fra processerne bliver opsamlet. Er der udslip bliver udslippet opsamlet og ledt til fabrikkens egen wastetank eller opsuget med slamsuger og kørt til godkendt og egnet modtaget. Står der regnvand i opsamlingskarrene og brønde bliver spildevandet ledt til et opsamlingsbassin, som er Asnæsværkets reservoir. Sanitært spildevand ledes i en separat ledning til Asnæsværkets eget behandlingsanlæg, hvorefter det ledes til kommunalt rensningsanlæg. Al spildevand bliver derfor opsamlet og ledt til lokalt rensningsanlæg.

Væsentlige forurenende stoffer Det vurderes, at driften ikke giver anledning til væsentlige forbrug, affald eller udledning til luft, vand og jord af forurenende stoffer jf. bilag 2 i Bekendtgørelsen nr. 210 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger af 03/03 2010. Miljøberetning Vores vision Inbicon vil være førende i verden inden for udviklingen af bæredygtige biomasseraffinaderier, der er kendetegnet ved vores unikke forbehandlingsteknologier og systemer til integration af forskellige energiformer. Vores forretningsfilosofi Vi vil fortsat forbedre vores forbehandlings-koncepter, der er baseret på enzymatisk nedbrydning af biomasse og affald, vise teknologiernes praktiske anvendelse på et kommercielt plan, og indgå i partnerskaber med investorer, udviklere og andre bioethanol-producenter med henblik på at planlægge og opbygge cellulosebaseret bioethanolproduktion i hele verden. Vi vil også tilstræbe at samarbejde med andre teknologiudviklere, hvis koncepter vi vil integrere i vores, for på den måde at gøre ethanol til et teknisk og kommercielt alternativ til oliebaserede brændsler i hele verden. Vores tekniske filosofi Inbicon vil tilstræbe at opnå maksimal synergi, værdi og effektivitet i biomasseanvendelsen ved at: integrere processen i produktionen af elektricitet og ved samproduktion mellem landbrugs-, affalds- og energisektoren integrere stivelsesbaserede processer i processer for hele afgrøder udnytte den biologiske del af affald genbruge og inddampe vand for at undgå udledning af spildevand sikre en effektiv og enkel proces sikre en fleksibel proces med fokus på de produkter, der har den højeste værdi. Miljømål og resultater I 2014 har anlægget fortsat været i kampagnedrift. Der har på anlægget været foretaget nogle tekniske modifikationer, som har nedført forstyrrelser i produktionen. Til trods for disse forstyrrelser har det været muligt at holde det specifikke energiforbrug på samme niveau som 2013. Som en konsekvens af forstyrrelserne er indexet for halm og hjælpestoffer på. 66% af 2013 tallet. Der har i 2014 fortsat været fokus på at reducere det specifikke energiforbrug. Dampforbruget er således reduceret med 9% primært grundet fokus på brugen af damp i forbindelse med start og stop. Det specifikke elforbrug (el forbrugt/ton halm) er øget med 24%, hvilket skyldes at tomgangsforbruget udgør en stor del af det samlede forbrug, og ved nedgang i halm og hjælpestof indexet slår tomgangsforbruget igennem på det specifikke elforbrug/ton halm. Der arbejdes på at forbedre ethanoludbyttet gennem forbedringer af processerne, og gennem samarbejde med leverandørerne omkring de hjælpestoffer der indgår i processen. Vilkårsoverskridelser og miljøuheld I 2014 har der været vilkårsoverskridelse på lugt og furfural. Der er gjort flere tekniske tiltag for at nedbringe værdierne. Miljømål 2015 og frem Der er for 2015 ikke planlagt nogen kampagner på anlægget. Klager og henvendelser Der er i 2014 ikke modtaget klager eller henvendelser i forbindelse med drift af anlægget. Procedure for håndtering af klager og henvendelser Alle klager vedrørende miljø registreres i en database i miljøledelsessystemet. Medarbejderen, der modtager klagen, har ansvaret for, at den bliver registreret, og at ledelsen informeres. Ledelsen er ansvarlig for, at der gennemføres en efterfølgende behandling af klagen. Afvigelser i forhold til forrige grønne regnskab Ingen bemærkninger.

Data Forbrugsdata er opgivet som indeks med 2011 som reference år. 2014 2013 2012 2011 Forbrug Halm og hjælpestoffer Index #DIV/0! 21 #DIV/0! 32 47 100 Målt Grundvand Index #DIV/0! 28 #DIV/0! 61 82 100 Målt El Index 36 45 56 100 Målt Fjernvarme Index 16 27 41 100 Målt Affald Genanvendelse Farlig affald Kg 0 0 0 0 M/OTH Ikke farligt affald Kg 11.530 17.660 15.970 15.970 M/OTH Forbrænding Farlig affald Kg 225 440 963 963 M/OTH Ikke farligt affald Kg 14.180 11.740 23.070 23.070 M/OTH Deponi Farligt affald Kg 0 0 0 0 M/OTH Ikke farligt affald Kg 0 0 100 100 M/OTH Farligt affald eksporteret kg 0 0 0 0 M/OTH I henhold til ny lovgivning er vi blevet pålagt at oplyse om den konkrete metode der er brugt til de målte (M ) eller beregnede (B) affaldsdata. M etoderne er forkortet i henhold til reglerne og på følgende måde: NRB - National metode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende, M AB metode baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed, OTH andre metoder.