GBFbladet Medlemsorientering nr. 140



Relaterede dokumenter
Information om. Gigtramte. Forældreforening. En sammenslutning af forældre til gigtramte børn I daglig tale - GBF. Børns

GBFbladet Medlemsorientering nr. 143

GBFbladet Medlemsorientering nr. 145

GBFbladet Medlemsorientering nr. 139

GBFbladet Medlemsorientering nr. 141

1. Information om medlemsweekend år Lørdag den 9. oktober kl og søndag den 10. oktober 2010 kl

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Formandens beretning 2012

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

Tak for en rigtig god medlemsweekend med Generalforsamling m.m. I kan se referatet og formandsberetningen på hjemmesiden.

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Kursuskatalog Følg med! Meld dig til DFFs nyhedsbrev på. DANSK FIBROMYALGI-FORENING Lergravsvej København S

Referat af bestyrelsesmøde i TS-foreningen 20/5 2006

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

BESTYRELSESMØDE. Anette, Uffe, Lars, Ulla og Steen (via Skype)

PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM Juli kvartal 2012

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Karneval i Aalborg Øst

Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe

GBFbladet Medlemsorientering nr. 153

GBFbladet Medlemsorientering nr. 146

ADHD foreningen- Alene med et barn med ADHD- forældrekursus

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

GBFbladet Medlemsorientering nr. 138

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland

OZ6HR nyt, Oktober Nr. 4, Oktober 2015 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

CdL Foreningens nyhedsbrev

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

HÆFTE 1: PRAKTISK OM LANDSMØDET

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?

GBFbladet Medlemsorientering nr. 136

Velkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Foreningens postadresse er midlertidigt hos formanden.

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

Erhvervskvinder Kolding

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen december 2011 Orientering fra formanden

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt)

Kåre tager ansvaret for multimedieprojekt sammen med Bo. Bo har overtaget ansvaret da Kåre rejser med arbejde.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

OZ6HR nyt, Januar Nr. 1, Januar 2016 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Mit nydiagnosticerede barn med ADHD

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Vise-Vers-Nyt. Afs.: VV-Roskilde, Stenlandsvej 16, 4000 Roskilde

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Rådgivning. Aktivitetsplan forår Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening

Syv veje til kærligheden

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Medlemsblad n r ADHD. Nordsjællands lokalafdeling. Attention Deficit Hyperactivity Disorder

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

12. ORDINÆRE IT-AKTIVITETER GENERALFORSAMLING I S TØTTEFORENINGEN FOR H OSPICE S ØNDERJYLLAND DEN 18. NOVEMBER 2008.

Kontakten til vore samarbejdspartnere udenfor Børns voksen venner i Aalborg er vigtige for foreningen, og noget der er blevet prioriteret højt.

Erhvervskvinder Trekantområdet Januar 2011, nr. 1

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Hilsen fra redaktionen

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

KORSLØKKE AFDELING JULI KVARTAL

MARTS 2014 NYHEDSBREV

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft.

NYT FRA FORMANDEN KÆRE MEDLEMMER

Hjemstavnsfolkedansernes Medlemsblad 36. årgang nr. 2 November Dyb koncentration på Eksperimentariet i forbindelse med 100-kroners turen

Rådgivning Region syd

GBFbladet Medlemsorientering nr. 144

TOFTEPOSTEN Nyhedsblad om livet i Toftehaven juli, august, september 2015

Nyhedsbrev fra Toppen Februar 2014

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

nyhedsbrev nr. 45

Velkomstpjece til Fanø Børnehave

Ernæring og sundheds tutorteam præsenterer. Årets Rusprogram. Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIA Campus Aarhus N Hedeager 2, 8200 Aarhus N

CF centret har brug for din hjælp!

Dagsorden. Regionsbestyrelsesmøde 28. oktober For referat: Dorthe G. Thomsen

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Juni 2012 ~ side 1

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

ErhvervsKvindenyt Herning januar 2010

RYLA 2011 i Svendborg og 8. maj Lederrollen. Teori og praksis

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2

Dagsorden og referat

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Det gode liv. Med døden til kaffe. Pårørende til syge. Sct. Michaels Nat. Ny protektor for Røde Kors. Røde Kors-indsamlingen. Sundhedsugen i Slagelse

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

Transkript:

GBFbladet Medlemsorientering nr. 140 36. Årgang. Nr. 4 November 2011 ISSN 0907-7421 Gigtramte Børns Forældreforening

Indholdsfortegnelse Dette nummer er redigeret af redaktionsudvalget. Indlæg fra medlemmerne optages uden undtagelse og i fuld udstrækning, men er ikke nødvendigvis dækkende for bestyrelsens opfattelse. Forsidefoto Kursus for nye familier i Fåborg 2011. Fotograf: Janne Engell Holm Bibliotek og Sekretariat Gigtramte Børns Forældreforening Skrænten 25 9280 Storvorde Tlf. 96 77 12 00 email: gbf@gbf.dk www.gbf.dk Redaktionsudvalg Helle Rasmussen Michael Graff Dorthe Tronier Formandens ord... 3 Jutta sidste hjørne... 5 Kirstens første hjørne... 6 GBF søger kontaktfamilie... 6 Anders og Dronningen... 7 Udvidet familiekursus... 8 Udvidet familiekursus - foreløbigt program... 9 Udvidet familiekursus - børneprogram... 12 Bestyrelsesmedlemmer søges!... 13 Foredrag i Skive... 14 Redaktør søges!... 14 Djurs Sommerland - en lokalaktivitet... 15 Landsdækkende lokalarrangement... 16 Kontaktfamiliekursus... 17 Reaktion på artiklen "flere børn behandles lokalt"... 18 PRES konference i Belgien...20-21 Varmtvandstræning... 22 Kontaktfamilier og nyttige adresser... 23 Deadline til næste nummer er 10. januar 2012. 02 Medlemsorientering nr. 140

Formandens ord Det kan betale sig at tage telefonen udenfor åbningstiden En mail med denne overskrift røg i bestyrelsens indbakke fra Helle Rasmussen i sekretariatet, der kunne fortælle, at hun var blevet ringet op på GBF telefonen udenfor telefontiden af Byrgesens Auto i Odense, der årligt afholder et marked. Overskuddet fra markedet er i år på 43.000 kr. og dem vil de gerne donere til GBF. Jeg har været i Odense og modtaget den fine donation og nu er bestyrelsen gået i tænkeboks, så vi kan finde ud af, hvordan pengene bruges, så de gavner flest mulige medlemmer bedst. I august afholdte vi et landsdækkende lokalarrangement med stor succes. Det blev til to gode arrangementer med mange deltagende i Djurs Sommerland og BonBon land. Jeg vil gerne takke de enkelte familier, der med positiv indstilling tog til et af de to steder i stedet for det sted, de oprindelig havde tilmeldt sig. Bestyrelsen valgte at arrangere lidt ekstra denne gang, da der var en del nye familier der deltog. Så udover at betale for børnenes entré inviterede vi alle på frokost. Der blev bestilt borde så alle kunne mødes, spise sammen og få lejlighed til at tale med hinanden. Jeg deltog selv med min familie i Djurs Sommerland og her gik snakken i hvert fald over maden. Bestyrelsen har valgt at lave 2 landsdækkende lokalarrangementer hvert år. Vi har også besluttet at disse 2 arrangementer bliver planlagt den 1. lørdag i februar og den sidste lørdag i august hvert år. Dette har vi besluttet i håb om at flere bedre kan planlægge at deltage til arrangementerne. I Djurs Sommerland fik alle deltagende udleveret et GBF badge hver til at bære synligt på tøjet. En idé Iben T. Pedersen som vi helt sikkert vil bruge fremover, da man hele dagen kunne kende hinanden og turde tale til nogen man ikke kendte så godt. Der er ingen tvivl om, at den personlige kontakt mellem voksne og børn, og de relationer og netværk, der skabes igennem disse arrangementer på ingen måde kan erstattes af mails, telefon, nettet etc. Dette kan kun være et supplement til den personlige kontakt. Vi kan fra bestyrelsens side kun opfordre til at deltage i de forskellige arrangementer, samt komme med ideer til nye arrangementer, eller selv tage initiativ til at få igangsat et lokalt arrangement. Har man nogle tanker til dette, er man altid velkommen til at kontakte sekretariatet. Den første weekend i november afholdte vi årets 2. introduktionskursus. Kurset for nye familier er blevet omdøbt, da vi synes introduktionskursus er mere dækkende for tilbuddet. Det blev en weekend for 12 familier, hvilket vi er rigtig glade for, da vi følger udviklingen på bevillingen af kurser meget nøje. Bestyrelsen har de sidste måneder arbejdet intenst med programmet for Udvidet Kursus næste år. Også her nytænker vi, idet vi næste år laver 2 sideløbende spor med foredrag. Det vil sige at udbuddet November 2011. 36. Årgang. Nr. 4 03

bliver større og vinklerne bredere. Det skulle gerne give jer alle en meget bedre mulighed for at søge kurset, hvor foredrag vælges ud fra netop jeres families situation. En forudsætning for at få kurserne bevilget er at, det gør jer bedre i stand til at passe, pleje og opdrage jeres barn i eget hjem. Så når I skriver ansøgningerne er det vigtigt at I fortæller sagsbehandleren, hvorfor de forskellige foredrag har relevans for netop jeres familie og jeres situation. I sidste blad måtte jeg fortælle at Lars Sleimann var stoppet i bestyrelsen. I hans sted er suppleant Bianca Ringby indtrådt i bestyrelsen. Bianca har også overtaget hvervet som sekretær. Desværre må jeg i dette nummer fortælle at vores 2. suppleant Ulla K. er stoppet efter sommerferien af personlige årsager. Vi takker Ulla for den tid hun har været med. Michael har også valgt at stoppe. Michael har fået job og skal samtidig skrive sin Bachelor. Jeg har fuld forståelse for at Michael ikke længere har den fornødne tid til at deltage i bestyrelsesarbejdet og ønsker ham held og lykke med sin opgave og tillykke med jobbet. Det vil sige at bestyrelsen indtil generalforsamlingen i marts måned er uden suppleanter, mangler et bestyrelsesmedlem og dermed er nede på 6 personers arbejdskraft. Suppleanterne deltager i møderne og i bestyrelsesarbejdet på lige fod med bestyrelsesmedlemmerne. På sidste bestyrelsesmøde drøftede vi mulighederne for at uddelegere nogle arbejdsopgaver. Derfor søger jeg i dette blad en bladredaktør. Der vil komme lignende jobopslag i bladet og på hjemmesiden. Jeg håber at flere udover bestyrelsen, vores kontaktfamilier, messehold og rejseudvalg kunne tænke sig at bidrage i form af frivilligt arbejde og på den måde være med til at gøre GBF til en endnu stærkere og langt mere synlig forening. Rigtig mange foreninger bruger Facebook men ikke GBF! Jeg har rettet henvendelse til nogle forskellige facebook-grupper med navne der lå meget tæt op af Gigtramte Børns Forældreforening og bedt dem ændre navn på gruppen, da vi kunne se at nogle skrev beskeder til bestyrelsen på gruppens væg. Vi har drøftet flere gange i bestyrelsen om vi skulle oprette en FB gruppe, men kommer hver gang frem til det samme svar. Vi har ikke ressourcer, tid eller lyst til at varetage det arbejde det er at passe en sådan gruppe. Vi arbejder intensivt på at få opdateret vores hjemmeside og vores medlemsforum, og prioriterer vores kræfter herpå. Vi har intet at udsætte på grupperne på Facebook, men henstiller til at gruppens navn og beskrivelse gør det let for andre at se, at det ikke er en officiel foreningsgruppe med bestyrelsen bag. I august havde Helle R. og jeg møde med daværende undervisningsminister Troels Lund Poulsen sammen med Gigtforeningen. Troels Lund Poulsen lovede at gå videre til KL med vores ønske om at få bekendtgørelsen om sygeundervisning revideret. Men meget er jo sket siden august. Vi har sendt et brev til den nye undervisningsminister Christine Antorini og håber at også hun vil mødes med os. Og skal vi så ikke satse på at den ældste bekendtgørelse i landet snart revideres så det ikke længere er et spørgsmål OM vores børn får den nødvendige sygeundervisning, men en selvfølge efter 15 dages sygefravær. Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. Med venlig hilsen Iben Trabjerg Pedersen 04 Medlemsorientering nr. 140

Juttas sidste hjørne Hermed mit sidste indlæg til GBFs blad. Og det er en begrænset god nyhed, som I måske allerede kender. Det er partierne bag satspuljen, der er blevet enige om, at hæve loftet over tabt arbejdsfortjeneste fra 20.421 kroner om måneden til et ydelsesloft på 27.500 kroner for forældre, der ønsker at passe deres syge barn i eget hjem. Denne ændring gælder fra 1.juli 2012. Det er absolut et skridt i den rigtige retning. Men når jeg mener, det er en begrænset god nyhed, er det selvfølgelig fordi, der stadig vil være forældre, som vil have et indtægtstab, og herved ikke bliver fuldt kompenseret. Men det er nok, så langt, vi kan komme denne gang. Jeg håber dette er første skridt i retning af, at kompensationsprincippet i dansk handicappolitik igen bliver taget alvorligt." Jeg har i den sidste tid fået spørgsmål om, hvilke regler der gælder, når man tidligere, dvs. før 2010, har modtaget tabt arbejdsfortjeneste, hvorefter barnet kommer ind i en god periode, således at lønkompensationen stopper. Herefter kan det jo ske, at gigten forværres, hvorefter der er et fornyet behov for tabt arbejdsfortjeneste. På baggrund af de forventede lovændringer, som blev oplyst af Socialministeriet under kurser afholdt af Servicestyrelsen, meddelte jeg to familier via telefonrådgivningen, at lønkompensationen ville fortsætte uforandret, blot med pause. Altså efter de gamle regler. Dette er desværre ikke tilfældet, idet jeg efterfølgende er blevet bekendt med, at disse regler ikke blev vedtaget i den forventede form. Forholdet nu er sådan, at der skal påbegyndes en ny sag, når sygdommen bliver aktiv igen. De familier, som således skal ansøge om tabt arbejdsfortjeneste på ny, bliver omfattet af de nye regler, som er beskrevet ovenfor. Endvidere gælder der en særlig overgangsordning, hvorefter borgere, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i 2010, skal have fastsat ydelsen uden hensyntagen til ydelsesloftet, altså efter de gamle regler. Jeg håber derfor, at de berørte familier læser indlægget i GBFs blad, da jeg i sagens natur ikke har de nævnte familiers navne. Som jeg startede med at antyde, stopper jeg mit arbejde i Gigtforeningens Rådgivning til nytår og går på Folkepension. Heldigvis kan jeg samtidig oplyse, at det bliver Socialrådgiver Kirsten Kokborg, som efterfølger mig. Kirsten har arbejdet i Gigtforeningen i mange år, de sidste år i Gigtforeningens Socialpolitiske afdeling. Tak for alle spørgsmålene og tak til alle de dejlige voksne og børn, jeg har mødt. Mange kærlige hilsener Jutta de Place November 2011. 36. Årgang. Nr. 4 05

kirstens første hjørne Kære GBF Mit navn er Kirsten Kokborg. Jeg er 43 år og har været ansat i Gigtforeningen de seneste 12 år. Som I kan læse i Juttas indlæg i dette blad, går Jutta på folkepension ved udgangen af dette år. Jutta og jeg har gennem mange år været kollegaer i Gigtforeningen, og jeg har ligesom mange, mange andre sat stor pris på Juttas store socialfaglige viden og omsorgsfulde indsats. Jeg overtager Juttas funktion I Rådgivningen som leder og socialrådgiver fra januar 2012. Da jeg i sin tid blev ansat i Gigtforeningen var det i Rådgivningen. På et tidspunkt skete der nogle organisatoriske ændringer. Der blev oprettet en social- og sundhedspolitisk afdeling, som jeg blev en del af. Her har jeg arbejdet en årrække og har herigennem haft et politisk samarbejde med GBF især omkring manglende sygeundervisning til børn med gigt. Jeg glæder mig til igen at rådgive og håber på et fortsat givende og brugbart samarbejde med GBF. Jeg vil ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. Bedste hilsen kirsten kokborg Annonce: gbf søger kontaktfamilie i det Midt-Vestjyske Da en af GBFs erfarne kontaktfamiler ønsker at stoppe, søger GBF nu familier i nævnte områder til at varetage funktionen som kontaktfamilier. På http://www.gbf.dk/om_os/kontaktfamilier/vedtaegter_for_kontaktfamilier/ kan du læse GBFs vedtægter for kontaktfamilier og kan du/i opfylde betingelserne der er listet her,og har interessen for at forestå den telefoniske kontakt til nyligt indmeldte familier med børn med gigt i GBF, så skal du/i være meget velkomne til at sende en ansøgning til sekretariatet. I ansøgningen skriver du/i lidt om jer selv og hvorledes du/i tænker jer kvalificeret til at varetage funktionen. Hvert år i september afholder GBF møde for foreningens kontaktfamilier hvor ny viden og erfaingsudveksling er på dagsordenen og I vil blive tilknyttet en mentorkontaktfamilie i den første tid som I kan sparre med. Vi ser frem til at høre fra jer. Bestyrelsen i gbf 06 Medlemsorientering nr. 140

anders og Dronningen Citat fra Sjællandske onsdag den 16 november 2012. Her er Anders, 7 år, fra Tystofte udenfor Skælskør, han er blomsterdreng og skal overrække blomster til HH Dronning Margrethe i anledning af gigtforeningens 75 års jubilæum i Tivoli medio november. Dronningen er protektor for Gigtforeningen. Anders har børneleddegigt og GBF er rigtig stolte af at Anders har haft mod på denne store opgave. Og billederne viser med al tydelighed at Anders har klaret opgaven på flotteste vis. Fotograf: Jakob Carlsen, Gigtforeningen November 2011. 36. Årgang. Nr. 4 07

Udvidet familiekursus Så nærmer tiden sig for afholdelsen af GBF s udvidede familiekursus 2012. Kurset holdes på Hotel Comwell, Skovbrynet 2, 6000 Kolding i weekenden den 9. til den 11. marts 2012. GBFs bestyrelse har valgt at forældreprogrammet til marts 2012 deles i to spor- et spor for forældre til børn hhv. over og under 10 år med fokus på de problematikker, der er aktuelle i familiernes hverdag. Familierne er velkomne til at gå til de foredrag, de finder relevante eller dele sig, som det nu kan lade sig gøre. Såvel børne- som forældreprogrammet er planlagt på baggrund af ønsker fra forældrene samt svar fra evalueringerne på GBFs udvidet familiekursus 2011. Der gøres opmærksom på, at deltagelse i kurset kræver, at både kontingent til og med 2012 samt deltagergebyr skal være registreret betalt i sekretariatet. Er du enkeltmedlem kan du højest tilmelde 1 voksen og 2 børn. Der vil være en øl eller sodavand inkluderet henholdsvis frokost og middag. Øvrige drikkevarer skal deltagerne selv betale i løbet af weekenden og afregne separat ved ud checkning. Da kurset er handicaprettet er der mulighed for at få dækket rejseudgifter, ophold, kursusafgift, hel eller delvis tabt arbejdsfortjeneste og pasningsudgifter til børn, der eventuelt ikke skal med på kurset. Udgifterne dækkes gennem servicelovens 41 om merudgifter. Vil I sikre jer en plads på deltagerlisten så tilmeld jer via hjemmesiden www.gbf.dk eller på telefon 9677 1200. Deltagerbetalingen for Udvidet Kursus 2012 er: Voksne og børn fra 13 år kr. 2.050- Børn mellem 0-12 år kr. 1.650,- 08 Medlemsorientering nr. 140

Udvidet Familiekursus Foreløbig program 2012 Fælles session: Fredag den 9. marts 2012 16.00-18.00 Indkvartering 18.00-19.30 Middag 19.30-20.00 Kort velkomst ved GBFs formand samt præsentation af børnepasserteamet og weekendens aktiviteter for børn og unge. 20.00-21.30 Oplægget for netværksgruppernes drøftelse er klip fra GBFs nye film om børneleddegigt, formulerede spørgsmål som struktur for drøftelsen og herefter diskuteres temaet med det formål, at forældrene får udvekslet erfaringer og holdninger og får flere nuancer på det tema, som er aktuelt for dem i deres hverdag med et barn med gigt. Temaerne er som følger og tilmeldingen til hver enkelt tema sker ved tilmeldingen til kurset på www.gbf.dk Diagnosen Om tiden op til diagnosen, selve diagnosen og dennes betydning for barnets liv og livet i familien. Behandling Forskellige muligheder for at behandle børneleddegigten, om at skulle give sit barn medicin, om virkninger/bivirkningers betydning for barnets hverdag og om at huske medicinen Aktivitet Om gigt og aktivitet og om at huske at holde pauser Søskende Om søskendes reaktioner på at en søster/bror har gigt, om forældrenes overvejelser og muligheder for at få hjælp Førskole Om børneleddegigt ved små børn, om barnets vekslende funktionsniveau, om gigtens usynlighed og om at informerer om gigten i forhold til venner, familie, børnehave osv. og om at komme igennem det som en hel familie Mellemtrin Om at være skolebarn og have gigt & smerter, det irriterende ved gigten, hvor og hvordan findes den gode hjælp, om skolegang, smerter og behandlings-kontroller og om kreative løsninger på hverdagens udfordringer Teenager Om at overkomme træthed, smerter, begrænsninger i hverdagen, om hvordan gigt mærkes, om hjælpemidler, skolegang, fravær fra skole, om andres reaktioner og om at skulle forklare sig, om at ville sin sport/fordele ved at dyrke sin sport og om prisen der skal betales Familien Om alt det, der skal passes ind i hverdagen på grund af gigten, om det kaotiske 1. år efter diagnosen, om reaktioner & bekymringer i familien, søskende og forældre imellem, om ikke at kende dagen, om altid at have en Plan A & en plan B, om prioritering af den gode tid og om at stimulere sit barn til sociale og uddannelsesmæssige aktiviteter og om at balancere mellem at slå til på jobbet og i familien Forældre Om at prioritere hinanden og parforholdet, om planlægning af at være sammen, om at overkomme den dårlige samvittighed, om vilkårene og om at få November 2011. 36. Årgang. Nr. 4 09

familien til at hænge sammen, om at mødes med andre der er i samme båd og om mænd og kvinders forskelige reaktionsmønstre og om alligevel at finde sammen. Lindring Om smerter set fra lægens, forældrenes og barnet med gigts synsvinkel, om behandling og lindring om hvad der virker godt og om konsekvenserne for barnet i hverdagen. Hjælp Hvor og hvordan findes den gode hjælp til at få hverdagen til at fungere med et barn med kronisk sygdom. 21.30 Kaffe & evt. fortsat erfaringsudveksling i netværksgrupperne. Lørdag 10. marts 10.45-12.30 Hvordan kan der på en og samme tid syntes at være ro i gigten og alligevel forekommer der ved barnet med gigt nytilkomne led, bevægelses-indskrænkninger, smerter og træthed? Hvordan kan man forklare dette kan man tale om en usynlig gigt? Foredraget tager udgangspunkt i ovenstående paradoks og fortæller hvad man ved om emnet og hvilke perspektiver der er for fremtiden. 12.30-14.00 Frokost 15.45-17.00 Socialrådgiver Gitte Madsen holder oplæg vedr. hjælp og støtte til barnet/den unge i forhold til hjælp i hjemmet, børnehaven, skolen til barnet med gigt i forhold til hjælpemidler, medicin, tabt arbejdsfortjeneste, sygefravær osv. Der vil være mulighed for spørgsmål undervejs. 17.00-18.30 Mulighed for hvil eller gåture inden aftenens program starter. Søndag den 11. marts 2012 9.00 9.45 Formand Line Agersnap præsenterer Foreningen af Unge med Gigt (FNUG). Hvad er FNUG og hvilke muligheder er der for barnet fra 12år og opefter i FNUGs regi? 9.45 10.45 Opsamling og diskussion af netværksgruppernes arbejde fra fredag aften- er der emner som nestyrelsen skal prioritere i det kommende års arbejde? Ved formand Iben Trabjerg Pedersen. 11.00 12.30 Mindfullness er en metode til at øve nærvær, opmærksomhed og tilstedeværelse ved blot at forholde sig til, hvad der rent faktisk sker i situationen uden at forhold sig fortolkende til enhver situation. Forældre til børn med gigt oplever sig ofte stressede og belastede af nye opgaver, bekymringer og reaktioner i familien når et barn bliver ramt af kronisk sygdom. Formålet med oplægget er at demonstrere en stress reducerende metode til anvendelse i familiens hverdag. Psykolog Diana June Pedersen fra Gigtforeningen præsentere et oplæg, der vil varierer mellem præsentation af metoden og mindre øvelser. 12.30 Evaluering af kurset og afslutning. 12.45 Frokost Alle ønskes en god hjemrejse. Session for forældre til børn under 10 år Lørdag 10. marts 9.00-10.30 Foredrag om regnbuehindebetændelse i øjnene, som en alvorlig komplikation til børneleddegigt. 10 Medlemsorientering nr. 140

Hvilke symptomer er der, hvor ofte skal barnet til kontrol & hvilke behandlingsmuligheder findes der. Hvilke sammenhænge er der mellem gigtaktivitet i leddene, gigttype og risici for, at regnbuehindebetændelse vil optræde ved dit barn. Ved Overlæge Susanne Kragh, Århus Kommunehospital, Øjenafdelingen. 14.00-15.30 Psykologerne Charlotte Jensen & Majken Berg sætter de mindre børn med gigt på dagsordenen. Mange mindre børn med gigt får jævnligt taget blodprøver, får gigtmedicin som injektion, får ledpunktur og anlagt venflon og såvel barnet, som forældrene, kan opleve disse situationer i hverdagen som overgreb mod barnet. Forældre kan bekymre sig om hvorvidt disse oplevelser i barnealderen kan give barnet ar på sjælen eller påvirke det på anden vis fra barnealder til ung voksen. Spørgsmålet er hvad findes der af viden om dette emne og hvordan hjælper man bedst sit mindre barn og sig selv i de førnævnte situationer? Charlotte & Majken giver deres bud på ovennævnte. hverdagen, og hvilke muligheder er der for at hjælpe og støtte den unge med kronisk sygdom bedst. De vil gennem en præsentattion af hvad man ved om emnet fra undersøgelser & forskning og hvad de selv har fået af erfaringer indenfor området ungdomsmedicin sætte fokus på kommunikationen med den unge der lider af en kronisk sygdom. 14.00-15.30 Overlæge Carsten Heuck og sygeplejerske Susanne Sørensen fra Skejby Universitetshospital fortæller om international viden om børn/unge med gigt og overgangen mellem børne- og voksenreumatologien. Hvad har betydning for at overgangen opleves positivt af den unge og af familien? Hvordan forberedes overgangen bedst i forhold til den unge og i forhold til forældrene? Hvornår kan man med fordel starte overgangen og hvad skal der lægges vægt på? Carsten & Susanne fortæller om de lokale planer i Skejby og præsenterer ligeledes hvad der arbejdes på mere bredt i DK i forhold til emnet. Session for forældre til børn over 10 år Lørdag 10. marts 9.00-10.30. Foredragets fokus handler om at være forældre til en teenager med kronisk sygdom. Oplægsholdere fra Videnscenter for Ungdomsmedicin ved Rigshospitalet vil sætte fokus på hvori udfordringerne består i, i November 2011. 36. Årgang. Nr. 4 11

Udvidet Familiekursus Børneprogram Program for børn og unge Udvidet Kursus 2012 På Udvidet Kursus skal alle børn tilmeldes en af 4 aldersgrupper. Børn 0-2 år: Skal lege, hygge og sove til middag osv. sammen med børnepasserne. Børn 3-5 år: Skal lege, sove til middag, spille musik, lege sanglege og benytte sig af forskellige tilbud på hotellet. Denne gruppe tilbydes tegnegruppe sammen med Psykolog Charlotte Jensen. Det er nødvendigt at tilmelde barnet til dette tilbud. Børn 6-11 år: Skal fredag aften lave teambuilding som afsluttes med en gang Zumba sammen med de unge på 12-17 år. Lørdag og søndag inddeles gruppen i 4 workshops. Alle børn skal være tilmeldt en workshop. Der kan vælges imellem: Hele gruppen (alle 4 workshops) tager i bowlinghallen lørdag eftermiddag. Derudover kan børn med gigt tilmeldes visualiseringsgrupper ved Psykolog Charlotte Jensen. Unge 12-17 år: Skal fredag aften lave teambuilding som afsluttes med en gang Zumba sammen med gruppen 6-11 år. Lørdag og søndag stilles forskellige aktiviteter til rådighed, f.eks. bordrollespil, brætspil, playstation osv. Tag gerne egne spilleinstrumenter med. Lørdag eftermiddag tager vi i svømmehallen og træner AquaPunkt (Gigtforeningens træning i vand) og andre vandlege. Derudover kan søskende til børn med gigt tilmeldes samtalegrupper ved Psykolog Charlotte Jensen. Søndag kommer FNUG (ForeningeN for Unge med Gigt) og fortæller de unge om foreningen og hvilke aktiviteter de kan tilbyde de unge mennesker. Rollespil: Laver våben og leger rollespil. Krea: Ansigtsmaling, kartoffeltryk, perler, smykker, tegning/maling, en kæmpe lang fælles tegning. De kan også fremstille materiale til teatergruppen. Naturgruppe: Går i skoven, på legepladsen laver bål o.lign. Teatergruppe: Øver et forudbestemt teaterstykke. 12 Medlemsorientering nr. 140

har du lyst til at hjælpe... - alle familier med gigtbørn i Danmark med at få bedre vilkår? Fakta er, at vi er kommet til et år, hvor 4 bestyrelsesmedlemmer/suppleanter er på valg til marts. Imidlertid ønsker de at hellige sig andre ting efter flere år som engagerede bestyrelsesmedlemmer. nye kræfter må derfor findes - er det mon noget for dig? Det eneste, der kræves, er godt med tid og lyst - og en netforbindelse, GBF arrangerer en mailadresse til dig. Bestyrelsen består af 7 medlemmer og 2 suppleanter, der mødes 5-6 gange årligt, mest i Fredericia. Inden bestyrelsesmødet kan alle komme med forslag til indholdet af dagsordenen. Mødet har en varighed af 6 timer, hvor punkterne drøftes, der træffes beslutninger og opgaverne fordeles mellem bestyrelsens medlemmer til videre arbejde/planlægning. På hvert bestyrelsesmøde er der visse faste punkter jf. bestyrelsens forretningsorden. Herudover er det de nuværende og kommende projekter/aktiviteter/kurser der er på dagsordenen så alle i bestyrelsen er ajourførte med status på førnævnte. Der er herudover også plads til andet og der er både grin og alvor på bordet undervejs i mødet. Fordelingen af opgaverne der skal løses i foreningen byder man ind på alt efter tid og interesse og ikke mindst hvad man er god til. Små arbejdsgrupper dannes således, og bestyrelsesmedlemmerne aftaler indbyrdes, hvor og hvordan man vil løse opgaven. opgaverne kan f.eks. være: - forslag til ændringer til hjemmesiden - planlægning af ridelejr/aktivitetslejr - kontakt til foredragsholdere - planlægning af kurser for nye familier - planlægning af udvidet kursus - deltagelse i samarbejde med Gigtforeningen - deltagelse i samarbejde med andre lande omkring gigtbørn Der er selvfølgelig tale om frivilligt ulønnet arbejde, men telefonudgifter og kørsel til møder dækkes af GBF. Vi håber, du har lyst til at være med til marts - tænk over det. Kontakt evt. én fra bestyrelsen for yderligere oplysninger, se bagest i bladet. Skulle du imidlertid ikke have mod på en post i bestyrelsen, men gerne vil hjælpe med en eller flere aktiviteter alligevel, hører vi gerne fra dig på gbf@gbf.dk November 2011. 36. Årgang. Nr. 4 13

Foredrag i Skive en helt fantastisk aften blev afholdt af gigtforeningens kreds i Skive. Det var 2. foredrag af i alt 6 om børnegigt, som afholdes i forbindelse med Gigtforeningens 75. års jubilæum. Godt 50 personer mødte frem og hørte 2 gode foredrag af Professor Troels Herlin, SKS, og fysioterapeut Mette Nørgaard, SKS. Gigtforeningen og Gigtramte Børns Forældreforening var begge repræsenteret med en stand. Der blev i pausen og efter foredragene også tid til mange spørgsmål kunne besvares. GBF takker Troels Herlin, Mette Nørgaard og GF for det fine arrangement. Vi er glade for at så mange mødte frem for at høre det og at GF også har fokus på børnegigt. Bestyrelsen har travlt! Vores forening har vokset sig stor og bestyrelsen arbejder mange timer for foreningen. Vi har drøf- tet mulighederne for at uddelegere nogle af arbejdsopgaverne og søger derfor flere frivillige kræfter. I mange år har opgaven som bladredaktør været en naturlig del af bestyrelsesarbejdet, men nu kunne vi rigtig godt tænke os at bladredaktøren for vores GBF blad ikke er et bestyrelsesmedlem. Så kunne DU tænke dig at lave et stykke frivilligt arbejde for Gigtramte Børns Forældreforening uden at deltage i bestyrelsesarbejde er her en oplagt mulighed. Som bladredaktør har man ansvaret for at indsamle artikler, information osv. der skal i bladet som udkommer 4 gange om året. Vi har en skabelon for, hvordan det plejer at blive stillet op, så du skal ikke starte med at opfinde den dybe tallerken. Dernæst har du kontakten med vores trykkeri, som står for opsætning og trykning. Et af bestyrelsesmedlemmerne vil fungere som kontakt ind og ud af bestyrelsen. I starten vil du få den hjælp og vejledning du har brug for, indtil du lige så stille overtager hele funktionen. Du vil aldrig komme til at stå alene med ansvaret, men altid have mulighed for at hente hjælp i bestyrelsen og i sekretariatet. 14 Medlemsorientering nr. 140

Djurs Sommerland - et GBF lokalarrangement D. 27. august var det tid til vores arrangement i GBF: en hel dag i Djurs Sommerland! Vi mødtes ved indgangen kl. 10.00 og allerede et kvarter efter, var alle 58 børn og voksne klar til at gå ind. Herefter havde vi reserveret plads til fælles morgenmad, hvor vi nød rundstykkerne fra Ryomgaaard Bageri- tak hertil for de sponsorerede rundstykker. Børnene slugte hurtigt maden og var utålmodige for at komme til at prøve forlystelserne, men vi havde alligevel tid til at få snakket lidt ved bordene. Der var mulighed for at få udleveret GBF-badges, og den mulighed tog de fleste heldigvis imod. Det gjorde det en del lettere at kende hinanden igen rundt omkring i parken. Så gik det ellers muntert for sig, og alle kunne prøve det, de helst ville. Vejret var ikke for varmt, ikke for koldt og næsten tørt, så det kunne næsten ikke være bedre. Dernæst mødtes vi igen kl. 14.00 til fælles frokost. Igen må det siges, at alle var præcise - tak for det. Alle var på plads til tiden, og så blev der spist pizza og salater til den store guldmedalje. Ganske vist var der kø til maden, men det blev taget med godt humør. Hen over bordet blev de bedste forlystelser diskuteret børnene imellem, mens de voksne bl.a. fik mulighed for at lufte diverse oplevelser med sagsbehandlere, skoler osv. Mætte i maven var det så på med vanten igen - flere ting skulle prøves. Nogle gik med deres egen familie, andre i små grupper, indtil man selv synes, at man havde fået Djurs Sommerland nok for den dag. Vi håber, alle havde en god dag, og at I har lyst til at komme med igen næste år. Hvis nogen har gode forslag hertil, er de naturligvis meget velkomne. Venlig hilsen Helle Nielsen Kasserer i GBF November 2011. 36. Årgang. Nr. 4 15

Landsdækkende lokalarrangement Den 4. februar 2012 gentager GBF succesen fra i sommer, med et landsdækkende lokalarrangement for alle GBF familier. GBF vil i hele landet tage i Legeland, hvor børnene kan lege og voksne kan tale sammen. GBF betaler for indgangen til de deltagende børn og vil sørge for fælles morgenmad, hvor vi kan mødes og aftale dagen, samt samle os til frokost, hvor vi kan spise vores medbragte mad sammen og dele lidt erfaringer fra de forskellige aktiviteter. Da bestyrelsen er godt optaget af det kommende udvidede kursus, vil vi gerne have nogle medlemmer til at hjælpe os med at arrangere dagen. Det kan være at tage i mod, hjælpe med at arrangere morgenmaden, tage billeder og lidt notater til bladet/hjemmesiden eller afsøge for at lave en god aftale med et Legeland i nærheden. Vil du være aktiv i dette så send en mail til Helle i sekretariatet på gbf@gbf.dk Du kan læse mere konkret om lokalarrangementet i nærheden af dig på hjemmesiden efter nytår. Der vil ligeledes blive udsendt en nyhedsmail om sted og tilmeldingen- tiden den 4. februar må I hellere reservere med det samme. Vi håber på der er lige så stor tilslutning, som ved sommerarrangement og ser frem til en dejlig dag sammen i foreningen. På gensyn til februar 16 Medlemsorientering nr. 140

Venstre: Psykolig Charlotte Jensen. Billedet til højre: Deltagerne lyttede til Charlottes spændende foredrag om familiens problemer når et barn får gigt. Kontaktfamilie kursus GBFs Kontaktfamilier mødes én gang årligt hvor der lørdagen igennem er et fastsat program med foredragsholder & nyt fra bestyrelsen og ikke mindst erfaringsudveksling kontaktfamilierne imellem. Kontaktfamilierne i GBF kontakter årligt omkring 75 nye familier og gør dermed et meget stort og vigtigt arbejde for foreningen. Kontaktfamilierne mødes med deres familier, arrangerer selv weekenden i samarbejde med bestyrelsen og formand Iben Trabjerg Pedersen og Helle Rasmussen fra sekretariatet, deltog i lørdagens møde. Psykolog Charlotte Jensen holdt et meget spændende foredrag lørdag formiddag for kontaktfamilierne på baggrund af hendes kendskab til familiens problemer når et barn rammes af gigt. Stedet i år var Skærbæk Feriecenter, Sønderjylland, og Cindi & Arne var de lokale planlæggere og der skal fra kontaktfamilierne og bestyrelsen lyde en særlig tak til Cindi og Arne for deres store arbejde. November 2011. 36. Årgang. Nr. 4 17

Redaktionen har modtaget dette læserbrev fra Carl holst, som reaktion på artiklen "flere børn behandles lokalt" som gbf bragte i august udgaven af gbf bladet. efterfølgende bringes Formand Iben Trabjerg Pedersens svar: Som far til et gigtramt barn kom det noget bag på mig, da jeg i august læste artiklen med overskriften flere børn behandles lokalt her i bladet. Flere børn behandles lokalt - Med den nye specialeplan bliver vejen til specialisterne længere og mere besværlig, frygter Iben Trabjerg Pedersen, formand for GBF. Af journalist Charlotte Rafn Ved årsskiftet trådte den nye specialeplan for behandling af gigtramte børn i kraft. Her tager Sundhedsstyrelsen stilling til hvilke patienter, der skal behandles hvor. For gigtramte børn betyder det, at færre børn i fremtiden kommer til behandling på de såkaldte centerhospitaler, Aarhus Universitetshospital Skejby og Rigshospitalet. Specialisterne her skal udover ukomplicerede forløb fra henholdsvis Region Midt og Region Hovedstaden kun tage sig af forløb, der skønnes at være komplicerede. Børn med ukomplicerede forløb fra de øvrige regioner skal behandles på børneafdelinger i den region, hvor de bor. Formanden for Gigtramte Børns Forældreforening, Iben Trabjerg Pedersen, er bekymret over den decentralisering, som specialeplanen er udtryk for. - Jeg frygter, at regionerne holder for længe på børnene. Det er lægerne her, der skal afgøre hvilke børn, der har komplicerede forløb og dermed skal videre til specialafdelingerne, men lægerne på regionshospitalerne har ikke samme kompetencer inden for diagnosticering og forudsigelse af sygdomsforløb som lægerne på centerhospitalerne. Konsekvensen kan blive, at der kommer til at gå længere tid, inden børnene får den rigtige behandling, siger hun. Hidtil har stort set alle gigtramte børn været omkring enten Universitetshospital Skejby eller Rigshospitalet tidligt i deres sygdomsforløb, og herfra er der taget stilling til børnenes fremtidige behandling. Samarbejdsaftaler Troels Herlin, professor, dr.med., Aarhus Universitetshospital Skejby, mener, at Iben Trabjerg Pedersens bekymring for den regionale behandling er ubegrundet. I forbindelse med specialeplanen er der August 2011. 36. Årgang. Nr. 3 05 91905_medlemsblad_aug2011.indd 5 19/08/11 09.06 I artiklen problematiserer formanden for GBF, at den nye specialeplan gør, at flere børn fremover skal behandles lokalt. Altså at færre børn i fremtiden vil blive henvist til Skejby Sygehus og Rigshospitalet. Ukomplicerede forløb skal nemlig fremover foregå i barnets egen region og kun komplicerede tilfælde skal til Aarhus og København. Ud over at være far til et gigtramt barn er jeg også regionsrådsformand i Region Syddanmark. Og jeg synes faktisk beskyldningerne om, at regionerne vil holde for længe på børnene og altså ikke vil give dem den bedst mulige behandling, er skudt forbi. Jeg kan hilse at sige, at hverken regioner eller, de dygtige læger vi har ansat, sætter egne hensyn foran gigtramte børns. Min egen søn er i behandling på Odense Universitets Hospital og jeg kan ganske enkelt ikke genkende den mistænkeliggørelse, som Iben Trabjerg Pedersen lægger for dagen. Hun skriver direkte, at lægerne ikke har samme kompetencer inden for diagnosticering og forudsigelse af sygdomsforløb altså at de er ikke gode nok. På Odense Universitetshospital har vi oplevet en yderst professionel behandling og overvågning. En behandling som er blåstemplet af Sundhedsstyrelsen. Derfor er det også dejligt at se, at Troels Herlin fra Skejby skyder hendes kritik ned, og kalder den ubegrundet. Det ville klæde Iben Trabjerg Pedersen at kunne dokumentere sin kritik og ikke som her at mistænkeliggøre vores dygtige læger og sygeplejersker på et særdeles løst grundlag. Gigtramte Børns Forældreforening er til for at informere ikke for at skabe usikkerhed. Carl holst Regionsrådsformand og far til Magnus (gigtramt barn) Kære Carl Holst Mange tak for din respons på artiklen Flere børn behandles lokalt i GBFs medlemsblad august 2011. Det er et meget vigtigt område du har valgt at kommentere, så jeg håber, at mine følgende begrundelser kan bidrage til at præciserer dette bedre. Jeg vil starte med at kommentere det sidste du skriver At GBF er til for at informere- ikke for at skabe usikkerhed. Det kan jeg kun give dig ret i - artiklen fra august nummeret er bragt med det sigte at informere GBFs medlemmer om de ændringer som Sundhedsstyrelsen (SSTs) 18 Medlemsorientering nr. 140

Specialeplan for Pædiatri medfører for organiseringen af behandlingen af børn med gigt i Danmark. At jeg i artiklen viderebringer mine bekymringer på baggrund af ovennævnte mener jeg også er at informere og det er ikke ens synspunkter jeg er ude efter, det er helt fint at GBF har sine bekymringer og at overlæge Troels Herlin i artiklen giver udtryk for at, det har han ikke. Du skriver i dit brev Og jeg syntes at beskyldningerne om, at regionerne vil holde for længe på børnene -og altså ikke vil give dem den bedst mulige behandling, er skudt forbi I artiklen citeres jeg for at Jeg frygter, at regionerne holder for længe på børnene. Det er lægerne her, der skal afgøre hvilke børn, der har komplicerede forløb og dermed skal videre til specialafdelingerne, men lægerne på regionshospitalerne har ikke samme kompetencer inden for diagnosticering og forudsigelse af sygdomsforløb som lægerne på centerhospitalerne. Konsekvensen kan blive, at der kommer til at gå længere tid, inden børnene får den rigtige behandling. Jeg mener fortsat at kunne frygte, at ovennævnte kan ske, ikke fordi regionssygehusene VIL holde på gigtbørnene, men fordi skelnen mellem hvad der er kompliceret og ikke-kompliceret børnegigt kræver stor klinisk erfaring, hvilket ofte kommer med et stort patientgrundlag, som jeg mener, kan være svær at have når man skal behandle børn med gigt i en nyoprettet funktion i en region. Som GBF anskuer dette, har nogle regioner fået en funktion inden ex. et tværfagligt børnereumatologisk team var etableret, og der skal ingen tvivl være om, at GBF havde ønsket det omvendte for de gigtramte børn og deres familier jf. foreningens gentagne henvendelser til SST de sidste par år. Børneleddegigt har mange facetter og involverer mange sider af barnets fysiske, psykiske og sociale liv, og familiens liv, hvorfor de tværfaglige kompetencer er nødvendige at familierne møder, - også på regionshospitalerne. Det vil naturligt komme med tiden, som Specialeplanens grundidé udmøntes, men her og nu ser GBF dette som et kvalitetsmæssigt skridt tilbage i forhold til den tidligere Specialeplan. Jeg udtaler mig ingen steder i artiklen om at lægerne el. regionerne ikke VIL give gigtbørnene den bedst mulige behandling, men jeg påpeger konsekvenserne af SSTs nye Specialeplan for de børn, der ikke bor i en region, hvor der er sammenfald mellem regions- og højt specialiseret funktion som ex. i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. I region Syddanmark, som artiklen beskriver, er der på OUH ligeledes et yderst velfungerende børnereumatologisk team, der gennem en samarbejdsaftale med RH varetager region-og højtspecialiseret funktion på ét og samme sted. En sag kan som bekendt ses fra mange sider, - i artiklen præsenteres GBFs medlemmer for hhv. overlæge Troels Herlin, overlæge Freddy Krarup og undertegnedes side. Der præsenteres positive og kritiske syn på Specialeplanen og jeg finder, ved gennemlæsning af artiklen igen, ingen steder, hvor jeg mener, at jeg mistænkeliggøre vores dygtige læger og sygeplejersker på et særdeles løst grundlag. Min kritik er rettet mod SSTs Specialeplan, mod decentralisering af behandlingstilbuddet til en ganske lille patientgruppe, børn med gigt og deres familier, - min kritik er ikke rettet mod de fagprofessionelle, der arbejder for og med gigtbørnene og deres familier hver dag i ambulatorier og på sengeafsnit rundt omkring i Danmark. Iben Trabjerg Pedersen Formand i GBF November 2011. 36. Årgang. Nr. 4 19

PRES konference i Brügge, Belgien Medio september rejste Formand Iben Trabjerg Pedersen, Janne Engell Holm og Helle Rasmussen til Brügge i Belgien for at deltage i årets børnegigtkonference. Under den årlige konference afholdes ligeledes de Europæiske Forældreforeningers (ENCA) møde. I år var det meget positivt at se, at der var rigtig mange tilstede ved ENCAs foredrag bl.a. der, hvor Helle præsenterede resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen 2009, dagbogs reg. af skolefravær 2010 samt de politiske og informative tiltag, som GBF har arbejdet på de sidste par år vedr. gigtbørns fravær fra skole grundet sygdom. Dette indlæg fra det eneste der umiddelbart afspejlede en forenings politiske og lokale arbejde og fik derfor meget ros for den måde det var organiseret og afholdt på hvilket vi kan håbe kan inspirerer andre foreninger til lignende tiltag. Iben, Janne og Helle havde i år arrangeret ENCA standen og sørget for, at der lå materiale fra alle forældreforeningerne oversat til Engelsk. Bl.a. er Karl & Koala derfor nu udkommet på engelsk og de eksemplarer vi havde medtaget forsvandt som dug for solen,- forhåbentlig til videre udbredelse 6 inspiration. Ideen til pjecen for de 0-6 årige fik GBF for år tilbage af den Hollandske Forældreforening. ENCA mødet lørdag eftermiddag bar ligeledes præg af optimisme i foreningen. Den Belgiske forældreforening ORCA var meget aktive og opsatte på et samarbejde og vi fik lavet fine aftaler for mødet i Berlin til sommer. ORCA havde parallelt med det videnskabelige møde inviteret deres medlemmer til lokalaktiviteter og derfor var der udenfor konferencecenteret børneaktiviteter og optræden af en kendt Belgisk sangerinde. At være i Brügge var som at være hensat til tidligere tider. Middelalderlige slotte og meget flotte bygninger omkranser gadebilledet og brostene genlyder af hestevognene som kører i den indre by. Byen har kanaler hvor der er rundfart for turisterne og byen er udover sit smukke ydre kendt for chokolade & kager, produktion af god og meget stærk (munke) øl, samt muslinger tilberedt varieret. Helle fortæller om GBFs undersøgelse af gigtbørns fravær fra skole grundet sygdom. 20 Medlemsorientering nr. 140