DAMUSA NYT. oktober 2008. Tid til fornyelse... 2 Præsentation DAMUSA s nye generalsekretær.. 3 2 rapporter om musikskolerne i Danmark...

DAMUSA NYT oktober 2008 Tid til fornyelse........................... 2 Præsentation DAMUSA s nye generalsekretær.. 3 2 rapporter om musikskolerne i Danmark..... 7 DAMUSA s sekretariat er pr. 1/10-2008 flyttet til DAMUSA c/o Frederikssund Musikskole Ved Kirken 5 3600 Frederikssund Generalsekretær Poul Thunbo Tlf. 28 93 19 69 pth@damusa.dk www.damusa.dk

Tid til fornyelse Af Jens Henrik Eilertsen, bestyrelsesformand, DAMUSA DAMUSA s generalsekretær i mere end 10 år, Jens Bloch, har søgt og fået ansættelse som musikskolechef i Kolding. Det skal vi i bestyrelsen være de første til at ønske både Jens Bloch og Kolding Musikskole tillykke med! Det betyder imidlertid også, at Jens Bloch må forlade sin post i DAMUSA, og her ser vi som tidligere meddelt frem til at byde Poul Thunbo, souschef i Frederikssund Musikskole, velkommen på posten den 1. oktober. Generalsekretærstillingen vil fortsat være normeret til ½ tid, det er hvad DAMUSA s økonomi tillader, så Poul Thunbo fortsætter som musikskolesouschef, men lægger sin undervisning på hylden. Efter tre måneders parløb, hvor den afgående generalsekretær vil introducere den tiltrædende for flest muligt af DAMUSA s interessenter, ophører Jens Blochs ansættelse i DAMUSA så med årets udgang. Vi er meget taknemmelige for, at Jens Bloch og Kolding Musikskole har bakket op om denne sikring af kontinuiteten i DAMUSA s arbejde for medlemmerne. Også i bestyrelsen kan vi se frem til ét eller flere nye ansigter efter generalforsamlingen, som afholdes i første kvartal af 2009, lørdag den 21. marts i Vejle. Se vedtægterne, som kan læses på www.damusa.dk. Mangeårigt bestyrelsesmedlem Nikolaj Borg Mogensen, brugerrepræsentant, Roskilde Musikskole, har meddelt os, at han ønsker at træde ud af bestyrelsen ved generalforsamlingen. Vedtægtsmæssigt er derudover 2 brugerrepræsentanter, 1 musikskolelærer og 1 musikskoleleder på valg, herunder den nuværende formand. En nødvendig forudsætning for DAMUSA s fremtidige succes er en til enhver tid motiveret og kompetent bestyrelse. For medlemsmusikskolerne er der derfor god grund til at få sat følgende spørgsmål på bestyrelsens dagsorden i efterårets løb under overskriften DAMUSA: Hvem vil vi udpege til delegerede ved DAMUSA s generalforsamling 2009 (3 delegerede) Vil vi opstille en brugerrepræsentant til bestyrelsesvalget? Vil vi opstille en musikskolelærer til bestyrelsesvalget? Vil vi opstille en musikskoleleder til bestyrelsesvalget? Vil vi indsende forslag til behandling på generalforsamlingen? I bestyrelsen glæder vi os til et talstærkt fremmøde (potentielt kan vi blive omkring 300 deltagere) og en konstruktiv debat på generalforsamlingen nærmere om tid, sted og dagsorden følger. På bestyrelsens vegne Jens Henrik Eilertsen, Bestyrelsesformand DAMUSA 2

Musikskolerne er en af dansk kulturhistories bedste opfindelser Af journalist Michael Larsen Hansen Ordene i overskriften er den nye generalsekretær i DAMUSA Poul Thunbo's. Han tiltræder 1. oktober og har en bred erfaring fra musikskoleverdenen med sig som ballast. Der er næsten kun en ting den 38- årige Poul Thunbo ikke har prøvet i musikskoleverden, og det er at være elev, men det er der også en god forklaring på. Læs interviewet med DAMUSA's kommende generalsekretær. Hvad er din faglige baggrund? Jeg er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som guitarist i 1992 og med elbas som bifag. Jeg var en smule frustreret i min konservatorietid, fordi jeg oplevede, at musik der blev fremstillet meget ensidigt som klassisk musik. Jeg var 17 år og mente, verden måtte være lidt mere alsidig. Det viste den sig også at være! Men der var nogle enkelte lærere, der mødte mig lige der, hvor jeg var. De hjalp mig til at se tingene i en lidt større sammenhæng og den oplevelse har jeg taget med mig i mit arbejde som underviser og mener, også som souschef, at mødet mellem den enkelte elev og læreren alt andet lige er nerven i en enhver form for musikskole. Efter konservatoriet har jeg bl.a. undervist på Roskilde musiske skole i 12 år, været souschef i Lejre musikskole gennem 5 år, hvor jeg efter kommunesammenlægning blev afdelingsleder i Bramsnæs afdelingen i et halvt år. Så søgte jeg souschefstillingen i Frederikssund, hvor jeg bor, og det job har jeg så haft siden juni 2007. Jeg har haft mange forskellige roller i musikskoleverdenen: lærer, bestyrelsesmedlem, lærerrådsformand, souschef og afdelingsleder, men har aldrig selv været Poul Thunbo musikskoleelev. Der hvor jeg voksede op, mente musikskolelederen, som i øvrigt var et meget sympatisk menneske, at musikskolen var for folkeskolens elever, og mennesker, som havde råd til at sætte deres børn i privatskole (og der gik min bror og jeg) kunne også selv sørge for privat musikundervisning. Heldigvis går den ikke i dag, og pudsigt nok blev vi begge 14 år senere ansat som lærere ved samme musikskole af selv samme leder. Hvordan ser du udviklingen på området? I de 16 år, hvor jeg har arbejdet i musikskolerne, er der jo sket kæmpe fremskridt fra den frivillige 3 stk. 3 undervisning (en udbredt undervisnings-model gennem 70'erne og 80'erne, som ofte var gratis red.) i folkeskolen, som dengang oftest var det tilbud kommunerne havde, hvis de da 3 DAMUSA NYT

overhovedet havde noget, til i dag hvor musikskolerne er blevet et lovfæstet tilbud. I dag er virksomhedsplaner, læseplaner, konservatorieuddannede lærere og musikskolehuse jo virkeligheden mange steder. Den kolossale udvikling har jeg både kunnet iagttage og været en del af og ikke mindst glædet mig over. Men man skal ikke være blind for, at der stadig er udfordringer for musikskolerne. Bare sådan en ting som al den energi der bliver brugt på at diskutere arbejdstid pga. en overenskomst, som ikke er ret konkret, og som både lærere og ledere bruger alt for lang tid på. Det er jo mere en ting, som kører i fagforeningsregi, end det er DAMUSA s bord, men alligevel. En anden ting er de steder, hvor musikskolerne skal slås for at komme til i lokalerne. At musikskolerne nu er lovpligtige er selvfølgelig et godt argument, men ansvaret ligger jo hos den enkelte kommune mere end ude på den enkelte skole. Det, der jo er nyt for mig er at jeg skal til at gøre mig klart, hvad det er for nogle problemer, der er relevant i DAMUSA regi, for jeg har jo været vant til at se det mere entydigt med en musikskolekasket på. Hvad drev dig til at søge stillingen som generalsekretær? Den stilling var jeg bare nødt til at søge, og jeg ser ganske enkelt musikskolerne som en af dansk kulturhistories bedste opfindelser, og jeg vil gerne være med til at arbejde for deres eksistens og fortsatte udvikling også på et mere overordnet og politisk plan. Har du et bud på, hvad DAMUSA kommer til at arbejde med fremover? Mange af de ting, der skal på dagsordenen, er jo sager som DAMUSA gennem et kæmpe stykke arbejde for længst har sat fokus på, som f.eks. dem der gemmer sig under overskriften 3 x 25 (25% i statsrefusion, maksimal på 25% og musikskoletilbud til folk over 25 år red.). Men også ting som minimums lovkrav til musikskolerne (f.eks. sæsonlængde) og ny rammeplan tror jeg, man i DAMUSA fortsat vil arbejde aktivt for. DAMUSA har også pointeret, at puljemidlerne slet ikke giver den mulighed for at arbejde langsigtet i musikskolerne, som en forhøjelse af det egentlige drifts, altså statsrefusionen, ville give. Og apropos det langsigtede, kan jeg jo ikke lade 4

være med at tænke på, at selve det at beherske et instrument, for slet ikke at snakke om at blive musiker, i sagens natur er et langsigtet projekt. Det tager år med kontinuerligt arbejde også selv om man skulle være udstyret med det eftertragtede og temmelig udefinerbare talent. Et andet væsentligt område, hvor jeg tror og håber på, vi vil se en udvikling, er koblingen mellem folkeskolen og musikskolen, og her tænker jeg blandt andet på mulighederne for, at konservatorieudannede kan undervise der. Det er jo i folkeskolen børnene er, og der skulle de jo gerne føle, at musikskolens aktiviteter ikke er adskilt fra skolens, men at de er bundet sammen. Hvordan ser du DAMUSA's fremtidige udvikling? Vi skal stadig involvere os i f.eks. revisionen af musikskoleloven og de andre store opgaver, og så tror jeg, det er vigtigt, at DAMUSA holder sig for øje, at man lige vender sig om, og sikrer sig at man har alle medlemsmusikskolerne med. Musikskolebestyrelserne er meget lokalt engageret og det er meget positivt, men DAMUSAs arbejde og dets betydning kan godt være lidt fjernt for nogle ind imellem, tror jeg. Der kan være langt til Christiansborg og bor man på Sjælland kan der være langt til Brønderslev. Derfor skal bestyrelseskurserne fortsat prioriteres højt, så vi passer godt på det, jeg så godt kan lide ved DAMUSA; at det er brugernes forening. Det er hos brugerne, det hele starter, det er dem der er selve grundlaget for både DAMUSA og musikskolernes aktiviteter. Så er der jo hele spørgsmålet om kulturskoler, hvor vi også må kigge på DAMUSA's egen rolle. Jeg er absolut en varm fortaler for kulturskoler, og synes det er oplagt at give børn mulighed for at finde deres naturlige plads og lade de forskellige kreative udtryksformer inspirere hinanden. Men det er selvfølgelig under den forudsætning, at det ikke forringer musikundervisningens vilkår, men at man betragter de andre kunstarter med samme seriøsitet, som man gør med musikken, og det jo i høj grad et spørgsmål om midler. Og så vil jeg gerne tilføje, at jeg i rollen som generalsekretær er helt bevidst om, at jeg ikke bare er en meningsytrende person, men også administrativ medarbejder for DAMUSAs bestyrelse. Det er da helt klart. Overordnet ser jeg DAMUSA's vigtigste rolle i til stadighed at påvirke det politiske niveau og fortælle om, hvorfor det musikskolerne laver er så vigtigt. Hvorfor det kreative og det musiske er så vigtigt. Hvorfor synes du musikskolerne er vigtige? Hvorfor er vi så vigtige? Én ting er, at vi er fødekæde til det professionelle musikliv, men for mig er det lige så vigtigt med det miljø, der skabes i musikskolerne, hvor eleverne har mulighed for at prøve sig selv af kreativt og socialt, og hvor de får nogle oplevelser og erfaringer, de kan tage med sig videre i livet. Og hvordan er det så anderledes end i fodboldklubben? Jo, dybest set handler det at spille musik om at være i kontakt med sit følelsesliv, og det kan godt være, at det lyder lidt højtravende, men hvis man ikke kan føle noget, mærke, forstå og udtrykke sine følelser og ikke mindst genkende dem hos andre, - så vil jeg bare spørge: Hvilket menneske er man så? DAMUSA's journalist Michael Larsen Hansen har valgt at søge og fået nye udfordringer, og stopper derfor samarbejdet med DAMUSA med udgangen af september måned 2008. 5 DAMUSA NYT

DAMUSA s sekretariat er pr. 1/10-2008 flyttet til DAMUSA c/o Frederikssund Musikskole Ved Kirken 5 3600 Frederikssund Generalsekretær Poul Thunbo Tlf. 28 93 19 69 pth@damusa.dk www.damusa.dk EN HEL VERDEN AF MUSIK WWW.MUSIK-UNGDOM.DK Vi er altid med på en lytter! Værkstedsvej 28 5500 Middelfart Tlf. 64 41 15 62 Fax 64 41 17 29 E-mail: info@mvtryk.dk 6

Rapporter om musikskolerne i danmark Færre til at betale Talentpuljemidlerne 3 2004-2007 DAMUSA NYT

Færre til at betale Af journalist Michael Larsen Hansen Her over halvvejs inde i kommunalreformens andet leveår er der nu et talmateriale, som kan danne grundlag for en analyse af, hvordan det er gået med Musikskole- Danmark, efter vi fik et nyt og regionalt landkort 1. januar 2007. Der er forhold som entydigt peger i bestemte retninger, og et helt uomtvisteligt af slagsen er, at mangfoldigheden i musikskolerne er intet mindre end kolossal. To andre forhold, som tallene også godtgør, er, at der er blevet færre elever i musikskolerne, som til gengæld får en pæn ekstraregning i form af prisstigninger. Og så er de ofte udskældte kommuner set over ét bedre end deres rygte! Læs hele analysen, som er baseret på Kunststyrelsen statistiske materiale. Ekstraregning på 12 millioner Prispolitikken på musikskoleområdet har altid været et kontroversielt og omdiskuteret emne. Det skyldes ikke mindst de store kæmpe forskelle der har været i udmøntning af musikskoletilbuddet, hvordan det praktiseres og prioriteres. Sådan er det stadigvæk! De enkelte tilbud kan være meget lidt sammenlignelige, fordi elementer som undervisningens varighed (minut-antal), sæsonlængde, hold eller ikke holdundervisning og meget mere, stadig giver sig udslag i at der i 2008 sæsonen er en difference på at lære at spille violin på 6.080 kr. mellem det dyreste og billigste tilbud. Hvis man tror, at det er billigst i et jysk udkantsområde, tager man helt fejl. Det omtalte eksempel dækker to musikskoler i Region Hovedstaden. Men man går naturligvis ikke fra mere end 270 kommuner til 98, uden at det bliver lidt nemmere at overskue. Et af de tal, der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved, er, at der set i forhold til 2006 var 18.284 færre aktivitetselever, og de som blev i musikskolen eller nytilmeldte sig måtte dele en prisstigning på 12 millioner kroner året efter. Nu vi er ved priserne, nøjes vi blot med, for at artiklen ikke bliver en lang ligning, at nævne, at gennemsnitsprisen på landsplan for violinundervisning i 2007 er 3.129 kr. årligt. Og her hedder yderpunkterne henholdsvis 7.500 og 1.420 kr. Når det er violinundervisningen, vi drager frem er årsagen, at det er det instrument, der prismæssigt indgår i Kunststyrelsens talmateriale. Når vi analyserer tallene på regionalt plan ligger de tre dyreste musikskoler i Region Hovedstaden, men det gør de tre billigste altså også. Hvis man ydermere laver en top ti liste på landsplan, er Region Hovedstaden repræsenteret med 6 blandt de dyreste og 5 blandt de billigste. Når man kigger på forskole og grundskole området (i Kunststyrelsens tal refereres til som de 0 til 9 årige) er det, at man for alvor støder på de danske musikskolers mangfoldighed. Der er givetvist det område, det er sværest at sige noget fornuftigt om, fordi tallene viser, at musikskolerne har en yderst forskelligartet praksis mht holdstørrelser og ikke mindst antal uger, som disse hold undervises i. Det gælder i øvrigt også for instrumentalundervisningen, at man skal sammenholde pris med antallet af undervisningsuger. Kommunerne har opprioriteret musikskolerne Mange tror det måske ikke, men det er ganske vist. Det fremgår nemlig, at kom- 2

munerne set under ét på landsplan i 2007 bruger 43 millioner kr. på musikskolerne mere end i 2006. Du læste rigtigt! Så hvis man se tingene i kommunernes optik, fylder prisstigninger på 12 millioner kroner nok ikke så meget, når det kommunale tilsammen andrager 438 millioner kroner. Mon ikke kommunerne har tænkt sig at øge presset for at få forhøjet statsdet, nu hvor de har taget deres andel af slæbet. Om ikke andet for at stoppe det mangeårige og konstante fald i sprocenten. De maksimale 25% som musikskolernes kan ydes ifølge lovgivningen, får mere og mere karakter af pyntenips, som aldrig kommer i brug. Musikskolernes forskellighed afspejler naturligvis også, at kommunerne har forskellige målsætninger på det kulturpolitiske område og derfor prioriterer området forskelligt. Dermed er rammerne for driften af den enkelte musikskole også divergerende. På landsplan kan kommunernes generelt øgede satsning på området dog nok få nogle forældre til musikskolebørn til at smile lidt, trods ekstraregningen. Det kommunale er steget med 9 kr. fra 250 kr. til 259 kr. Når vi snakker kommuner bliver det lidt vanskeligt ikke at nævne navne. I den gule førertrøje er Aalborg kommune som til driften af kommunens to musikskoler yder over 17 millioner kroner i 2008. I den anden ende af skalaen man finder ikke overraskende en af landets allermindste kommuner, med lige over 3.000 indbyggere. Fanø kommune yder et på 375.100 kr., men det pr. elev ligger til gengæld et godt stykke over gennemsnittet med 467 kr. Her ligger Aalborg på kun 136 kr. men får til gengæld rigtigt mange elever i biksen. Når man alene ser på det pr. elev, er det Allerød kommune som topper listen med 785 kr., og i den lave ende finder man Københavns kommune med 51 kr. i. Det danske Suzuki Institut og Morsø Suzuki Musikskole ligger under med henholdsvis 20 kr. og 49 kr. Men her skal man huske, at det ikke kan tages som et udtryk for det samlede kommunale engagement, idet der i såvel Gentofte, hvor det Danske Suzuki Institut har huse, og i Morsø kommune er to musikskoler. Omvendt kan et på 20 kr. pr. elev nok delvist forklare, hvorfor Det danske Suzuki Institut topper listen over landets dyreste musikskoler (violinundervisning). Regionerne Hvis vi kigger lidt på det kommunale landkorts nyskabelse, de 5 regioner, og prøver at se talmaterialet i den sammenhæng kan man trods udsvingene kommunerne imellem se nogle tendenser. Regionalvist er man næsten lige gode, eller dårlige om man vil, til at få fat i eleverne. Skolernes elevandel af det samlede antal børn mellem 0 og 9 år ligger gennemsnitligt på 6%. Musikskolerne i Region Nordjylland deler sammen med Region Sjælland førstepladsen med 8 %. Region Midtjyllands musikskoler ligger i bunden med 3 %. Billedet er endnu mere ensartet, når det kommer til musikskolernes regionale andele af alle 0 til 25 årige. Her ligger det regionale gennemsnit på 7%, og Midtjylland skiller sig igen ud med 4% i bunden. I det pr. elev bliver de regionale forskelle meget udtalte. Her er klart mest at hente for børn og unge i Region Sjælland med et på 335 pr. elev. Også her er det Region Midtjylland, der ligger i bunden med 193 kr. Man kunne overveje, om det lave måske rummede en del af forklaringen på de tilsvarende lave elevtal. 3 Rapporter om musikskolerne DAMUSA i Danmark NYT

Stregen i sandet Mange brugte udtrykket, at der blev trukket en streg i sandet om tiden før og efter kommunalreformen. Vi har prøvet at se tallene i det perspektiv og har fokuseret på 10 meget forskellige sammenlægningskommuner. Set med de briller på, bekræftes det øvrige billede, der tegner sig. Med kommunalreformen frygtede mange det værste, og det er også gået ned ad bakke for nogle, men for de fleste er det gået frem i form af flere midler. Ud af de 10 kommuner er budgetterne kun blevet mindre i 2, men til gengæld er en også kun faldet i 2. Så det generelle billede er let genkendeligt. Det gælder også det faldende elevtal. Kun i en kommune er der blevet flere elever og kun marginalt. Hvad angår det pr. elev er det steget i 5, mens det er faldet de andre 5. De store og de små Vi har også prøvet at se lidt på, om forskelle i kommunernes indbyggertal har betydning for musikskolerne. Her er tale om tendenser, fordi et nøjagtigt billede jo naturligvis ville kræve, at samtlige 98 kommuner blev nøje gennemgået, men det fremgår dog, at de mindre kommuner procentuelt har en større andel af målgruppen 0 til 25 år gående i deres musikskoler. Om undersøgelsen Det skal bemærkes, at der i musikskoleverden er en slag efterslæb da, undervisningssæsonen går på tværs budgetåret. Justeringer i et budgetår får derfor først effekt på f.eks. priser og dermed elevtallet i det følgende år. Derfor har vi måske ikke set den endelige effekt endnu, da de nye kommuner formodes stadig at være i en justeringsfase, som bl.a. kan se af nylige sparerunder i række kommuner. Talmaterialet er venligts udlånt af Kunststyrelsen Selve tallene Elevbetaling - violin Årlig : violin - 10 højeste Musikskole/kommune års pris uge antal minutpris Region Det danske Suzuki Institut, Gentofte 7.500 38 kr 7,89 Hovedst. Gladsaxe Musik- og Billedskole 6.600 38 kr 3,86 Hovedst. Hørsholm Kommunale Musikskole 6.435 40 kr 5,36 Hovedst. Lemvig Musikskole 5.360 38 kr 4,70 Nordjyll. Ikast-Brande Musikskole 4.800 34 kr 5,65 Midtjyll. Odense Musikskole 4.600 36 kr 6,39 Syddk. Thisted Musikskole 4.599 36 kr 4,26 Nordjyll. Musikhøjskolen, Frederiksberg 4.530 35 kr 5,63 Hovedst. Furesø Musikskole 4.500 37 kr 4,86 Hovedst. Frederikssund Musikskole 4.440 36 kr 4,11 Hovedst. 24

Årlig : violin - 10 laveste Musikskole/kommune års pris uge antal minutpris Region Albertslund Musikskole 1.420 37 kr 1,54 Hovedst. Rødovre kommunale Musikskole 1.483 36 kr 2,06 Hovedst. Glostrup Musikskole 1.827 35 kr 2,09 Hovedst. Langeland Musikskole 1.900 32 kr 2,97 Syddk. Vesthimmerlands Kulturskole 1.960 36 kr 2,72 Midtjyll. Brøndby Musikskole 2.052 35 kr 2,35 Hovedst. Ishøj Musikskole 2.090 36 kr 2,90 Hovedst. Musikskolen Hedensted Kommune 2.160 34 kr 3,18 Midtjyll. Tårnby kommunes Musikskole 2.220 37 kr 2,73 Hovedst. Lolland Musikskole 2.250 36 kr 2,72 Sjæll. Tilskud pr. elev de 10 højeste og 10 laveste Tilskud pr. 0-25 år - 10 højeste Musikskole Region Allerød Kommunale Musikskole 785 Hovedst. Hørsholm Kommunale Musikskole 717 Hovedst. Albertslund Musikskole 604 Hovedst. Nordfyns Musikskole 574 Syddk. Vallensbæk Musikskole 571 Hovedst. Furesø Musikskole 523 Hovedst. Lejre Musikskole 507 Sjæll. Ærø Musikskole 487 Syddk. Køge Musikskole 475 Sjæll. Middelfart Musikskole 470 Syddk. Tilskud pr. 0-25 år - 10 laveste Musikskole Region Det danske Suzuki Institut 20 Hovedst. Morsø Suzuki Musikskole 49 Nordjyll. Københavns Kommunes Musikskole 51 Hovedst. Aalborg MusikSkole & MGK 69 Nordjyll. Egedal Musikskole 97 Hovedst. Roskilde Kulturskole 97 Sjæll. Århus Musikskole 98 Midtjyll. Stevns Musikskole 107 Sjæll. Odense Musikskole 108 Syddk. Skive Musikskole 139 Midtjyll. 35 DAMUSA NYT

Kommunalt i kr. de 10 højeste og 10 laveste Kommunalt i kr. pr. skole - 10 højeste Musikskole/kommune kr. Antal antal Aktivi- Region pr. elev 0-9 elever tetsårige elever Den Musiske Skole, Aalborg* 12.914.000 204 172 495 859 Nordjyll. Esbjerg Kulturskole 10.883.100 297 781 602 1.757 Syddk. Århus Musikskole 10.274.500 98 368 1.458 2.226 Midtjyll. Musikskolen Vejle Kommune 9.978.098 302 335 1.034 1.685 Syddk. Kolding Musikskole 9.404.000 334 598 1.133 2.324 Syddk. Køge Musikskole 8.421.687 475 1.201 653 2.182 Sjæll. Hjørring Musiske Skole 8.131.345 392 402 948 1.702 Nordjyll. Roskilde Musiske Musikskole** 8.128.800 317 452 782 1.370 Sjæll. Københavns Kommunes Musikskole 7.821.549 51 473 737 1.633 Hovedst. Holbæk kommunale Musikskole 7.199.375 334 977 429 1.709 Sjæll. * Der findes to musikskoler i Aalborg kommune. De to musikskolers kommunale til sammen vil blot bestyrke topplaceringen. ** Der findes to musikskoler i Roskilde kommune. De to musikskolers kommunale sammenlagt vil betyde, at Roskilde vil springe fra en placering som nummer otte til en palcering som nummer 3. Kommunalt i kr. pr. skole - 10 laveste Musikskole/kommune kr. Antal antal Aktivi- Region pr. elev 0-9 elever tetsårige elever Morsø Suzuki Musikskole* 322.000 49 42 60 220 Nordjyll. Fanø Musikskole 375.100 467 29 35 78 Syddk. Det danske Suzuki Institut** 414.000 20 229 253 Hovedst. Stevns Musikskole 656.000 107 42 128 207 Sjæll. Ærø Musikskole 726.000 487 83 141 266 Syddk. Solrød kommunale Musikskole 921.490 141 16 168 217 Sjæll. Musikskolen på Mors* 1.122.000 170 416 189 680 Nordjyll. Musikskolen i Dragør 1.207.700 326 123 181 396 Hovedst. Egedal Musikskole 1.244.000 97 1.159 586 2.197 Hovedst. Langeland Musikskole 1.314.000 397 53 126 244 Syddk. * Der findes to musikskoler i Morsø kommune. Med det samlede kommunale til de to skoler set under et vil de lige akkurat glide ud af den liste. ** Der findes to musikskoler i Gentofte kommune. Ses det kommunale til de to skoler under et vil Det danske sukuzi Institut ryge ud af denne liste. 46

Gennemsnitstal for musikskolerne inddelt i regioner Region skolernes % *skolernes % Tilskud pr Sæson- elevandel af alle andel af alle 0-25 år længde betaling 0-9 årige 0-25 årige violin pr. år Hovedstaden 7 7 252 37 3.393 Midtjylland 3 4 193 37 3.511 Nordjylland 8 8 301 36 2.694 Sjælland 8 8 335 36 2.760 Syddanmark 5 7 269 36 2.994 Total 6 7 259 36 3.071 * målt på aktivitetselever Kommunerne set i forhold til indbyggertal Kommuner med indbyg. tal på over 100.000 - de fem største Musikskole Kommune- Samlet musik- Aktivitets- Årlig Aktivitetsnavn skole andel af elever i % af pris; elever i % 0-9 år i % samlet antal violin som deltager 0-25 år i sammenspil Københavns Kommunes Musikskole København 0,86 1,05 2.710 25,41 Århus Musikskole Århus 1,06 6,42 3.900 15,67 *Den Musiske Skole & Aalborg MusikSkole & MGK Aalborg 8,41 7,60 2.475 9,27 Odense Musikskole Odense 7,95 6,02 4.600 24,10 Esbjerg Kulturskole Esbjerg 5,80 4,79 2.800 20,66 * For at finde Aalborg kommunes samlede tal er de enkelte tal for de to musikskoler i kommune lagt sammen. Elevbetalingen er et gennemsnit af de to skolers priser. Kommuner med indbyg. tal på mellem 100.000 og 75.000 - de fem største Musikskole Kommune- Samlet musik- Aktivitets- Årlig Aktivitetsnavn skole andel af elever i % af pris; elever i % 0-9 år i % samlet antal violin som deltager 0-25 år i sammenspil Randers Musikskole & MGK Randers 3,67 4,91 3.000 16,02 Musikhøjskolen Frederiksberg 11,88 7,71 4.530 26,48 Viborg Musikskole Viborg 2,69 11,28 3.420 25,35 Kolding Musikskole Kolding 5,30 8,20 3.740 22,67 Den Kreative Skole Silkeborg Silkeborg 2,50 4,61 2.800 22,23 57 Rapporter om musikskolerne DAMUSA i Danmark NYT

Kommuner med indbyg. tal på mellem 75.000 og 50.000 - de fem største Musikskole Kommune- Samlet musik- Aktivitets- Årlig Aktivitetsnavn skole andel af elever i % af pris; elever i % 0-9 år i % samlet antal violin som deltager 0-25 år i sammenspil *Gentofte Musikskole & Det Danske Suzuki Institut Gentofte 15,53 11,82 5.175 7,07 Holbæk kommunale Musikskole Holbæk 19,67 7,92 2.400 16,85 Hjørring Musiske Skole Hjørring 5,09 8,28 2.640 19,88 Musikskolen i Frederikshavn Kommune Frederikshavn 8,61 8,86 2.600 21,27 Guldborgsund Musikskole & MGK Sjælland 3,16 6,08 2.700 31,68 * For at finde Gentofte kommunes samlede tal er de enkelte tal for de to musikskoler i kommunen lagt sammen. Elevbetalingen er et gennemsnit af de to skolers priser. Tallene for de to skoler er bemærkelsesværdigt forskellige. F.eks. er differencen i elvebetalingen 4.650 kr. og sæsonlængden varierer med 4 uger. Kommuner med indbyg. tal på mellem 50.000 og 25.000 - de fem største Musikskole Kommune- Samlet musik- Aktivitets- Årlig Aktivitetsnavn skole andel af elever i % af pris; elever i % 0-9 år i % samlet antal violin som deltager 0-25 år i sammenspil Varde Musikskole Varde 5,37 7,07 2.975 23,05 Hvidovre kommunale Musikskole Hvidovre 3,34 5,32 2.912 21,45 Musisk Skole Kalundborg Kalundborg 10,26 7,51 3.084 15,80 Den Kreative Skole, Fredericia Fredericia 0,62 3,88 2.763 26,62 Lolland Musikskole Lolland 10,80 7,80 2.250 14,14 De mindste kommuner med indbyg. tal på under 15.000 86 Musikskole Kommune- Samlet musik- Aktivitets- Årlig Aktivitetsnavn skole andel af elever i % af pris; elever i % 0-9 år i % samlet antal violin som deltager 0-25 år i sammenspil Langeland Musikskole Langeland 4 7 1.900 27 Musikskolen i Dragør Dragør 7 11 3.700 19 Vallensbæk Musikskole Vallensbæk 12 15 2.313 39 Ærø Musikskole Ærø 15 18 2.475 53 Fanø Musikskole Fanø 10 10 2.800 45 Den meget billige pris på Langeland skal ses i forhold landets korteste sæsonlængde på 32 uger.

Kommuner med indbyg. tal på under 25.000 - de fem største 8 Musikskole Kommune- Samlet musik- Aktivitets- Årlig Aktivitetsnavn skole andel af elever i % af pris; elever i % 0-9 år i % samlet antal violin som deltager 0-25 år i sammenspil Hørsholm Kommunale Musikskole Hørsholm 4,53 12,23 6.435 24,91 Allerød Kommunale Musikskole Allerød 19,57 20,18 4.100 20,38 Kerteminde Musikskole Kerteminde 1,21 5,83 3.050 28,32 Struer Musikskole Struer 2,49 7,28 3.800 19,96 Lemvig Musikskole Lemvig 4,89 9,47 5.360 27,27 Sammenlægningskommuner før og efter reformen Samlede tal for hele DK før 395 millioner 169 millioner 131.347 249,64 efter 438 millioner 181 milioner 113.063 259,04 Alborg kommune før og efter reformen før 13.904.661 6.627.830 4.930 151,90 efter 17.293.320 7.835.000 4.808 136,71 Vejle kommune før og efter reformen før 8.738.512 2.500.766 2.837 345,27 efter 9.978.098 3.811.635 1.685 301,69 Kolding kommune før og efter reformen før 9.978.098 3.811.635 2.312 390,90 efter 9.404.000 5.086.000 2.324 333,63 79 Rapporter om musikskolerne DAMUSA i Danmark NYT

Vejen kommune før og efter reformen før 2.685.646 1.197.771 1.018 215,43 efter 2.511.814 1.341.215 551 185,55 Varde kommune før og efter reformen før 4.637.717 1.704.863 1.370 345,45 efter 5.112.365 1.800.000 1.132 319,6 * Ved reformen blev Helle kommune en del af Varde kommune. Der var ikke musikskole i Helle kommune Jammerbugt kommune før og efter reformen før 4.053.245 1.722.255 2.406 338,54 efter 4.600.000 1.950.000 1.863 395,97 Assens kommune før og efter reformen før 4.668.210 2.260.790 2.042 377,11 efter 5.235.000 2.250.000 1.221 414,10 Nyborg kommune før og efter reformen før 1.697.240 813.350 550 233,27 efter 2.176.968 895.670 431 238,15 * Ved reformen blev Ullerslev kommune en del af Nyborg kommune. Der var ikke musikskole i Ullerslev kommune Lejre kommune før og efter reformen før 2.604.467 1.215.765 1.468 343,72 efter 4.006.400 1.304.100 743 506,95 810

Køge kommune før og efter reformen før 8.351.273 2.743.100 2.396 392,14 efter 8.421.687 2.639.966 2.182 474,92 Talentpuljemidlerne 2004-2007 Af journalist Michael Larsen Hansen I de danske musikskolekredse har de såkaldte talentpuljemidler været stærkt omdiskuterede. Damusa Nyt har prøvet at lave en status over de fire forgange år. Lad det være sagt med det samme, at det objektivt kan være meget vanskeligt at måle effekten, fordi det vil kræve, at alle projekter skulle være undersøgt detaljeret. Det er et åbnet spørgsmål om det er et succeskriterium, at mange får glæde af et projekt, eller om det er vigtigst at et projekt skaber udvikling på den enkelte musikskole. Hvilken synsvinkel man vil anlægge afhænger nok i høj grad af, hvor man selv står. Damusa Nyt spurgte i august musikskolerne om de enkelte projekter, og her tegner der sig nogle tendenser. Et lavt antal af tilbagemeldinger gør dog, at disse ikke kan udlægges som mere end tendenser. Men nogle strømpile er der. Det hører f. eks. til undtagelserne, at et projekt efter at have modtaget midler vokser sig større. Det peger 63% af svarene på. De fleste projekter opretholder samme omfang, som ved projektets start enkelte fortsætter i en enten mindre eller større omfang. Ganske få projekter er ikke gennemført. Det fremgår også af kommentarerne, at musikskolerne stort set samstemmende oplever et dilemma, når projekterne skal løftes ud af puljemidlerne og stå på egne økonomiske ben i den enkelte musikskole. De påpeger, at en videreførelse af projekterne kan påvirke det øvrige aktivitetsniveau på den enkelte musikskole. Ovenstående bekymringer har dog ikke påvirket interessen for at søge. Der er sket en helt klar udvikling. I 2004 var der således 12 musikskoleprojekter, og siden er antallet steget støt frem til 2007, hvor 29 projekter med afsæt i musikskolen fik. Musikskolerne har i det hele taget et godt greb om disse midler, og har sat sig på over 90% af de samlede midler i hele perioden fra 2004 til 2007. Det fremgår også af oversigten over de bevilgede midler, at en del musikskoler har søgt og fået penge til flere projekter i mere end et s år. Hvis man kigger på andelen af lokale projekter, forstået som projekter, der omfatter en enkelt kommune/musikskole, fylder de markant meget i billedet. Ud af et samlet antal musikskoleprojekter på 82 i hele perioden over alle fire år, er 67 af disse lokale, mens kun 15 er regionale samarbejdsprojekter. 119 Rapporter om musikskolerne DAMUSA i Danmark NYT

Talentpuljemidler På Fyn har man gennem 2004 en til årrække 2007 haft en talentskole for børn og unge på de En større forståelse for, klassiske år instrumenter. musikskole- Nu er turen andel også andre hvad puljemidler det kræver kommet til det andel rytmiske musikliv. Peter Sund ser også en fordel i, at den Samrådet 2004 for de 3.872.700 Fynske musikskoler 650.000 står enkelte elev 4.522.700 får en meget større forståelse bag 2005 projektet med 3.246.500 navnet: Fyns Rytmiske 566.000 for, hvad 3.812.500 drømmen om at blive musiker Talentskole. Projektet finansieres ikke kun også fører med sig, hvis man vælger at gå af 2006 de Fynske musikskoler, 4.600.538 men også 205.000 videre til 4.805.538 MGK eller Konservatoriet. For Region 2007 Syddanmark 4.532.390 og Kulturministeriet 325.000 er i væsentlige alt 16.252.128 bidragsydere. Lederen 1.746.000 Peter Sund skal til at gøre klar til den første optagelses-prøve, som ligger i begyndelsen nogle vil 4.857.390 det helt sikkert være en afklaringsproces, 17.998.128 og derfor skal vi også kunne vise, at det ikke kun er sjovt, men at det nogle gange også handler om at arbejde af juni. DAMUSA NYT har kontaktet hårdt. De skal prøve at finde ind til musi- Fordelingen ham for at høre af mere puljemidlerne om projektet. kerrollen. Derfor skal de bl.a. også indspille cd og ud at spille sammen. år projekter musikskole- heraf lokale heraf fælles Et stykke pædagogisk andel projekter projekter udviklingsarbejde Om selve undervisningen siger han; Fyns 2004 Rytmiske Talentskole 14 får plads til 30 12 Elevernes egne 7 lærere fra musikskolerne 5 musikskoleelever, 2005 som 23 skal gennem en optagelsesprøve 2006 for at 28 komme ind. 17 24 deltager i undervisningen 13 som medinstruktører og indgår 20 i planlægningen 4 af 4 Formålet er at styrke talentudviklingen for undervisningsforløbet med talentskolelæreren omkring elevens udvikling. 2007 35 29 27 2 de fynske børn og unge, som ønsker at blive endnu dygtigere, 100 og målgruppen er 82 i første omgang de 11 til 16 årige. Peter Sund erkender, at det måske kan være Undervisningen 67 ligger på 6 lørdage, 15hvor eleverne får soloundervisning efter masterclass princippet, og så skal de deltage i noget sammenspil. Eleverne forpligter svært at holde de rammer, og peger på, at f.eks. Én musikskole sangere har modnes fået pulje lidt midler senere, til lokale men projekter alle sig 4 til år. at møde op hver gang, men så er ellers Samlet er beløb: han fuld 595.000 at fortrøstning kr. og glæder sig til komme i gang og fortæller: undervisningen til gengæld også gratis. Og det er ingen sovepude at komme ind, for alle eleverne skal søge hvert år. Én musikskole har fået pulje midler til lokale projekter i 3 år. Det er et stykke pædagogisk udviklingsarbejde, Samlet beløb: som 679.000 gerne skulle kr. kunne tilbyde nogle nye muligheder for at stimulere de bedste elever. Det er de gamle ord om, at 8 musikskoler har fået pulje midler til lokale projekter i 2 år. lige børn leger bedst. På den måde vil vi prøve Samlet at beløb sikre, 2.596.800 at de kan kr. få kammerater at spille sammen med på samme niveau, som de selv er på. Vi skal jo ikke lave det samme, som man gør udmærket i forvejen på øens musikskoler. Vi skal blandt andet kunne tilbyde sammenspil på et ret højt niveau, hvor de kan udvikle sig sammen og spejle sig i hinanden. Så hvis vi kan være med til at højne standarden og klæde dem bedre på frem mod f.eks. en optagelsesprøve på MGK, så udfylder vi det behov, som de rytmiske afdelinger på konservatorierne med deres succes har skabt nedefter. Han håber også, at den dialog, der vil komme mellem elevernes egne lærere og dem, der underviser på talentskolen, kan skabe grobund for en pædagogisk udvikling, og siger. Jeg føler mig ikke klogere end at alle kan få lov at bidrage til at udvikle talentskolen. Vi er lidt på ubetrådt jord, og vi må føle os frem og se, hvad der kan lade gøre, og så må vi åbne op bredt for diskussionen og 10

Tabulex MIA - Musikskolernes administrationssystem Mange musikskoler har oplevet glæden ved at planlægge og tilrettelægge undervisning ved hjælp af MIA. Hertil kommer et komplet integreret økonomisystem og den altid gode service. Med Mia kan du: sørge for tilknytning indbyrdes mellem elever, undervisning, personale og instrumenter hente/opdatere elev- og forældreoplysninger automatisk fra CPR automatisk få skole- og klasseoplysninger fra Tabulex TEA tilmelde elever til undervisning vha. Tabulex Web-tilmeldingsmodul oprette og tilknytte kontaktpersonoplysninger til elever sætte elever på venteliste til undervisning og instrumenter sende sms er til elever og personale via sms-service oprette vedligeholdelses-/reparationsbeskrivelser for instrumenter gemme alle udskrifter i et udvalg af formater, herunder Excel håndtere er, opkrævning, PBS, rykkerstyring mv. overføre opkrævningsoplysninger elektronisk til KMD-debitor danne og udskrive girokort for valgfrie perioder designe dine egne udskriftskabeloner Vil du vide mere? Kontakt os på telefon 4676 1888 eller på mail: salg@tabulex.dk 11 DAMUSA NYT

DAMUSA s sekretariat er pr. 1/10-2008 flyttet til DAMUSA c/o Frederikssund Musikskole Ved Kirken 5 3600 Frederikssund Generalsekretær Poul Thunbo Tlf. 28 93 19 69 pth@damusa.dk www.damusa.dk Redaktionsudvalget: Anders Christensen, Torben Samuelsen og Jens Bloch, Generalsekretær 1. oktober 2008. DAMUSA c/o Frederikssund Musikskole Ved Kirken 5 3600 Frederikssund Generalsekretær Poul Thunbo tlf. 28 93 19 69 www.damusa.dk email: pth@damusa.dk