STABILISERENDE RYGOPERATION LUMBAL DESE



Relaterede dokumenter
Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese)

Primær knæledsprotese

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering

NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ SKØRPING TLF FAX BOOKING@SKOERPING.

Stabiliserende operation i nakken

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om lyskebrok

DISCUSPROLAPS PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ SKØRPING TLF FAX KONTAKT@SKOERPING.

Hofteprotese. Sygdommen. Hofteprotesen

OPERATION VED HULFOD

Kære patient. Skulle du ikke finde svar på alle dine spørgsmål i nedenstående, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Patientinformation. Artroskopi af knæ. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling

Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose.

OPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET

Artroskopi af hofteled (Kikkertundersøgelse)

Stabiliserende operation i ryggen

STABILISERENDE RYGOPERATION

Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om hæmoridebehandling

Indsættelse af kunstigt knæled

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET

Operation i spiserøret (oesophagus)

Indsættelse af kunstigt knæled

Operation for lyskebrok. Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Dagkirurgisk Afsnit/Klinik for Lyskebrok

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om opsyning af skedevæg

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm

OPERATION FOR HAMMERTÆER

FJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste

Artroskopi af hofteled (Kikkertundersøgelse) Kunstigt hofteled

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for svulst i rygmarven

FYS. efter operation i lænderyggen

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)

I god tid før operationen vil speciallægen undersøge dig og informere grundigt om indgrebet og det forventelige resultat.

Patientinformation vedrørende kunstigt knæled

Fjernelse af livmoderen

Lyskenbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: ,

Patientvejledning. Slidgigt i lænden. Dese

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for diskusprolaps i lænden

Patientinformation. Brystreduktion.

Patientinformation. Sammedagsoperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling

SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

Fjernelse af livmoderen

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for diskusprolaps

STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDEN (INSTRUMENTERET LUMBAL DESE)

Pladsskabende operation

Stabiliserende rygoperation med implantat

Rekonstruktion af forreste korsbånd

NEDSYNKNING AF UNDERLIVET

Patientinformation. Brystløft. - Ptose.

Anlæggelse af pacemaker

GENEREL VEJLEDNING OM PLASTIKKIRURGISK OPERATION PÅ TERAPEU- TISK / MEDICINSK ELLER KOSMETISK GRUNDLAG

Dekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

1. Hvad er hammertå? Behandlingsdagen Udskrivelse Komplikationer Hjemme igen Efterbehandling...

Patientvejledning. Betændelse i udposninger på tyktarmen. Diverticulitis

Patientinformation. Operation for. nedsynkning af skedens for- eller bagvæg DKC. Dagkirurgisk Center

Stivgørende operation i lænden - uinstrumenteret dese. Patientinformation. 6. december 2016 Version 2

Patientinformation. Operation for. nedsynkning af skedens for- eller bagvæg DKC. Dagkirurgisk Center

STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN

Bugvævsbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: ,

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Behandling for hjernesvulst

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Patientinformation. Kræft i æggestokken. Om udvidet operation for kræft i æggestokken. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Artroskopi af knæ (Kikkertundersøgelse)

Operation for stiv storetå

Ortopædkirurgisk Afdeling. Kikkertoperation af knæled

Patientinformation. Bedøvelse

Information om Stabiliserende rygoperation uden skinner og skruer

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Planlagt kejsersnit. Patientinformation.

Operation for Spinal stenose

Patientinformation. Laparotomi. Underlivsoperation ved åbning af bughulen. Gynækologisk klinik

Kikkertoperation af knæ

Patientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystvortereduktion

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation)

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering (Uinstrumenteret dese)

Operation med indsættelse af rygmarvs-stimulator Dagkirurgisk forløb med hotelindlæggelse

Patientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen

Maveplastik. - information til patienter

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion

Slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

Indsættelse af kunstigt hofteled

Information om fjernelse af et stykke af endetarmen

Om fjernelse af mandler

Patientinformation. Nyt knæ. Kvalitet døgnet rundt Ortopædkirurgisk Afdeling

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN

Patientinformation. Frossen skulder. - Periartrosis humeroscapularis.

Patientvejledning. Slidgigt i lænden. Dese

Stivgørende operation i lænden. Patientinformation. 2. oktober 2019 Skrevet af: Peter Blyme Version 3.0

Åreknuder. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: ,

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for diskusprolaps

Operation for gynækomasti. - information til patienter

Transkript:

PATIENTINFORMATION STABILISERENDE RYGOPERATION LUMBAL DESE PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK

VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET SKØRPING! Denne information vil give dig et billede af, hvordan din operation kommer til at forløbe, og besvare nogle af de mange spørgsmål du sikkert har forud for indlæggelsen. Husk, at du altid er velkommen til at ringe til os på telefon 9839 2244, hvis du er i tvivl om noget. HVORFOR FÅR MAN EN RYGSTABILI- SERENDE OPERATION? En række lidelser i ryggen kan give kroniske smerter i lænden. I en del tilfælde stråler smerterne ud i benene, hvilket skyldes, at der er dårlig plads til nerverne i rygmarvskanalen. Lidelserne kan bl.a. dreje sig om ledskred mellem to hvirvler eller forandringer i lænderyggen pga. alder og/eller slidgigt eller en ulykke/et traume. 70-80% af de patienter, som bliver opereret, opnår en betydelig lindring af deres smerter og får en bedre livskvalitet samt et højere aktivitetsniveau. Det altafgørende for at operationen lykkes er helingen af knoglerne. FØR OPERATIONEN I de fleste tilfælde opererer man kun fra rygsiden, men nogle gange laver man en kombineret operation, hvilket vil sige, at man først opererer fra rygsiden og derefter fra bugsiden. Klemt nerverod Torntap Ledskred Diskus Forskydning af ryghvirvel Under operationen gør kirurgen ryghvirvlerne stabile med stave og skruer. I de tilfælde, hvor der er dårlig plads i rygmarvskanalen, bliver de nerver, som er klemte, frilagt. 2

Inden såret bliver lukket igen, bliver der indlagt et dræn som sikrer, at der ikke kommer en blodansamling. bliver du kørt til opvågningen. Her vil du blive overvåget af en sygeplejerske i et par timer, hvorefter du bliver kørt tilbage på din stue. I de tilfælde, hvor du bliver opereret fra bugen, laver kirurgen et snit på venstre side mellem navlen og skambenet. Så snart du er tilbage på stuen vil du blive hjulpet ud af sengen og komme op at stå på dine ben, evt. ved hjælp af et gangstativ. Kirurgen fjerner nu de syge discusskiver/båndskiver mellem de nederste ryghvirvler og indsætter i stedet et hult plastikbur, som bliver fyldt med knogle fra den første del af operationen. Såret lukkes med tråde eller clips. Du vil få forebyggende medicin mod blodpropper i ben og lunger. Du vil ligeledes få forebyggende antibiotika i tre døgn efter operationen. Efter operationen bliver der taget et røntgenbillede for at dokumentere placeringen af de indsatte skruer og stave. RISIKOFAKTORER I forbindelse med operationen er det vigtigt, at være opmærksom på risici og forebyggelse af komplikationer. Du får lagt et midlertidigt kateter op i blæren, så du ikke behøver at lade vandet selv, idet vandladningen kan være hæmmet pga. operationen og den medicin, du får. Operationen varer mellem 2 til 5 timer og foregår i fuld narkose. Når operationen er overstået, Hvis der ved den ambulante forundersøgelse findes andre sygdomme end ryglidelsen, vil vi ofte henvise dig til din praktiserende læge, så du helbredsmæssigt er bedst mulig forberedt til operationen. Eksempler på forøget risiko er hjerte- og lungelidelser, infektioner, dårlige tænder, overvægt og andre helbredsproblemer. Huden på og omkring lænderyggen skal være uden sår og rifter. 3

FORLØBET I FASER Det er normalt, at efterforløbet er langvarigt. Generne fra ryggen bedres gradvist over de første måneder, og det er først et stykke henne i genoptræningsforløbet, at mange føler sig helt friske igen. Operation og indlæggelse Her tager du første skridt på vejen til at få det bedre. Restitution i hjemmet (6-8 uger) Her laver du øvelser og kommer gradvist til hægterne igen, så du er klar til at påbegynde genoptræningen efter kontrollen, som ligger ca. 6-8 uger efter operationen. Genoptræningen Kort tid efter kontrollen vil du automatisk blive indkaldt til genoptræning i kommunen. TIDEN FREM TIL OPERATIONEN Sår og knoglehelingen vil samtidig bedres væsentlig. Husk evt. at medbringe nikotinplaster. Kost Det er vigtigt, at du op til operationen indtager en proteinrig kost for at fremme sårhelingen. Endvidere er det vigtigt, at du ikke lider af forstoppelse, dvs. har regelmæssig afføring. Proteiner findes bl.a. i: kød indmad fisk fjerkræ æg mælkeprodukter I dagene op til operationen er det vigtigt at drikke meget væske, og dagen før vil det være hensigtsmæssigt at spise et sent måltid mad, da du skal faste i minimum 6 timer. Rygning Vi anbefaler, at du holder op med at ryge 8 uger før operationen, og 12 måneder efter, for at nedsætte risikoen for lungeproblemer i forbindelse med og efter operationen. Ligeledes vil det være en god ide at drikke et glas sød saft 2 timer før mødetidspunktet. Er du diabetiker gælder andre regler, som vil blive præsenteret for dig ved forundersøgelsen. 4

Hvorfor træning? Lang tids aflastning, pga. smerterne i ryggen og evt. benene, svækker naturligt nok muskulaturen i både ryggen og benene. Eget tøj (løstsiddende) anvendes under indlæggelsen, medbring derfor tøj som er nemt at tage af og på. Ligeledes er det vigtigt med fodtøj, som sidder godt fast på foden. Derfor er det yderst vigtigt at få genoptrænet muskulaturen i benene, og senere i forløbet (ca. 8 uger efter operationen), også ryg- og mavemuskulaturen. Træning Inden operationen er det vigtigt at træne, da du kan komme dig hurtigere, hvis du er i bedst mulig fysisk form. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at træne og styrke dine muskler. Under træningen vil nogen opleve øgede smerter, så det er helt rimeligt, at du tager lidt ekstra smertestillende, når du træner, hvis du har behov for det. Du kan træne i den udstrækning din ryg tillader det ved fx at gå ture, cykle, gå på trapper, svømme eller gøre de øvelser som en fysioterapeut evt. har anbefalet dig. Det er vores erfaring, at patienter der har holdt sig i gang og været aktive op til operationen, kommer lettere igennem forløbet. Praktiske oplysninger Det er ikke muligt at få låst værdigenstande inde under hospitalsopholdet. Overvej derfor nøje hvad du medbringer. Du kan frit benytte din mobiltelefon overalt på hospitalet. Inden din indlæggelse er det en god ide, at have arrangeret din hjemtransport fra hospitalet, hvilket kan foregå som passager i en almindelig personbil. Medicin Du skal stoppe med evt. brug af naturmedicin (bl.a. glucosamin) og gigtmedicin 2 uger før operationen af hensyn til operation og efterforløb. Gigtmedicin, som fx. Brufen og Kodimagnyl, forringer også i betydelig grad helingen af knoglerne, hvorfor du i samråd med hospitalets læger og egen læge bør erstatte gigtmedicinen med anden smertestillende medicin efter operationen. Hvis du får blodfortyndende medicin, vil du blive kontaktet af en narkoselæge. Du skal medbringe din egen medicin i original emballage både til forundersøgelsen og ved indlæggelsen. Du skal fortsat indtage din vanlige medicin. 5

INDLÆGGELSESFORLØBET Operationsdagen På operationsdagen skal du henvende dig i receptionen, hvorefter du vil få taget en blodprøve og derefter blive fulgt op på din stue. På stuen vil der komme forskellige faggrupper og tale med dig: Plejepersonalet vil tale med dig om: forløbet, samt hvad du kan forvente af os, og hvad vi forventer af dig. Fysioterapeuten vil tale med dig om: hvordan genoptræningen kommer til at forløbe, både mens du er her på hospitalet og efter udskrivelsen. Narkoselægen vil tale med dig om: bedøvelsen til operationen. både under indlæggelsen og når du kommer hjem. Du skal forvente, at der er gener fra ryggen, når du sætter dig op og er i bevægelse. De fleste oplever ikke de store gener, når de har hvilet sig lidt på sengen. Hvornår skal jeg hjem? Du er parat til at komme hjem i de vante omgivelser når du: kan klare personlig hygiejne, evt. med lidt hjælp fra hjemmeplejen er instrueret i et øvelsesprogram har haft gang i maven har aftalt den videre smertebehandling med sygeplejersken har fået udleveret evt. hjælpemidler Indlæggelsen Du vil hurtigt selv kunne komme ind og ud af sengen, og deltage i fællesaktiviteter såsom holdtræning og måltider i opholdsstuen. Det er hensigtsmæssigt at veksle mellem at være aktiv og hvile sig på sengen. Dette gælder Træning under indlæggelsen Under indlæggelsen vil en fysioterapeut træne med dig en til to gange dagligt, og han/hun vil hjælpe dig med at komme bedst muligt i gang igen efter operationen. Der er ikke nogle restriktioner ift., hvordan du bevæger dig, kommer i dit tøj og eller klarer fx 6

personlig hygiejne. Der er dog nogle bevægemønstre og måder at gøre de forskellige ting på, som er mere hensigtsmæssige end andre. En vigtig del af den daglige træning er at gå. Det er bl.a. vigtigt, fordi du herved får gang i din mave/tarmfunktion, som godt kan gå lidt i stå efter operationen, pga. den medicin du får. Herudover er gåture rigtig gode for knoglehelingen, og de er med til både at styrke og vedligeholde din muskulatur. Endvidere skal du lave øvelser sammen med fysioterapeuten for at styrke muskulaturen, som du også skal lave når du er kommet hjem. på egen hånd, selvfølgelig med støtte fra hjælpemidler, hvis dette er nødvendigt. Udskrivningssamtale Du vil blive tilbudt en udskrivningssamtale med en sygeplejerske, normalvis på 3. dagen. Samtalen indeholder: Tilsyn af såret. Vurdering af behov for smertestillende medicin, evt. recepter udleveres. Fastsættelse af udskrivningsdato. Evt. behov for hjemmehjælp. EFTER OPERATIONEN På operationsdagen Det er særdeles gavnligt at komme op at stå på benene så hurtigt som muligt efter operationen, hvilket du, som nævnt, skal med det samme efter du er kommet tilbage på din stue. Det forebygger, ud over tab af muskelstyrke, også en lang række følgesygdomme, som fx blodpropper i lungerne. Vi lægger derfor også op til, at du hurtigst muligt klarer toiletbesøg og ture til opholdsstuen EFTER UDSKRIVELSEN Hvis dit operationssår er lukket med metalclips, skal du, når du kommer hjem, bestille tid ved din egen læge for at få fjernet metalclipsene. Det skal gøres ca. 10-12 dage efter operationen. Du vil få en tang udleveret til formålet inden din udskrivelse. Du får ved udskrivelsen et par badeplastre med hjem. Plasteret skal skiftes, hvis der siver væske igennem, eller hvis det løsner sig. Hvis såret er tørt, behøver du ikke plaster. 7

Træning når du kommer hjem Som tidligere nævnt bliver du under indlæggelsen instrueret i et øvelsesprogram, som du fortsætter med efter du er kommet hjem. Endvidere laver fysioterapeuten, mens du er indlagt på hospitalet, en genoptræningsplan, som sammen med dine journalpapirer sendes til din hjemkommune. I genoptræningsplanen beder vi din hjemkommune om, at indkalde dig til den videre genoptræning ca. 8 uger efter din operation. Inden du starter denne genoptræning, har du været til en kontrol her på hospitalet ved den opererende kirurg, hvor I får en snak om, hvordan det er gået og om det videre forløb. På denne måde kan kirurgen også give grønt lys for, at du kan opstarte den videre genoptræning, hvor der bl.a. vil være mere vægt på at træne både din mave- og rygmuskulatur. Der kan være dage, hvor der opleves tilbagefald, men din tilstand vil bedres over tid. Har du haft hjemmehjælp eller hjemmesygeplejerske inden indlæggelsen, kontakter vi dem, og fortæller hvornår du er hjemme igen. FYSISK AKTIVITET EFTER OPERATIONEN Bilkørsel: Efter kontrollen. Vi gør opmærksom på, at du selv er ansvarlig for, hvorvidt det er forsvarligt at køre bil. Tal evt. med kirurgen til kontrollen. Cykling: Du må træne på motionscykel ca. 14 dage efter operationen. Svømning: Efter ca. 2 uger (start evt. med rygsvømning). Du må forvente, at være træt når du kommer hjem. Det skyldes eftervirkningerne af operationen. De daglige gøremål kan være lidt mere besværlige og tage lidt længere tid, hvilket er helt normalt. Du kan dog med fordel udføre alle de gøremål, du må og kan, idet dette også er en del af din selvtræning, og vil sikre dig et godt resultat. Løb: Tidligst efter 6 måneder i samråd med en fysioterapeut. Undgå hårdt og ujævnt terræn. Sport: Sport, hvor der er modspillere, fx fodbold, må tidligst dyrkes efter 1 år. Arbejde: Typisk vil der være behov for sygemelding i 2-3 måneder efter operationen alt afhængig af alder, arbejdsbelastning, operationsforløb osv. 8

Op at sidde Når du skal op at sidde, skal du benytte teknikken, som er vist herunder, og modsat når du skal ned at ligge. beskadigelse af nervevæv, der kan medføre lammelse af en enkelt muskelgruppe, fx en dropfod. hul i rygmarvshinden, hvilket kan betyde, at du skal blive i sengen et døgns tid efter operationen. Dette kommer ikke til at påvirke det samlede resultat af operationen. Den samlede risiko for komplikationer er 1-2 %. Du skal kontakte os hvis: KOMPLIKATIONER Ved ethvert operativt indgreb kan der, på trods af alle forholdsregler, opstå komplikationer. Disse kan være: blodansamling eller blødning i og omkring operationsstedet. Der kommer kraftig rødme omkring eller ved arret. Der opstår hævelse omkring arret. Hvis du får uforklarlig feber Smerterne tiltager voldsomt i styrke over nogle dage, eller i forbindelse med et fald eller lignende. Blodpropper, fx i benene, hvilket vi forebygger ved at give blodfortyndende medicin under indlæggelsen. betændelse i operationssåret. For at forebygge dette vil du få antibiotika de første tre døgn efter operationen. 9

KONTAKT TIL HOSPITALET EFTER OPERATIONEN Telefon: 98 39 22 44 Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte os. Din sundhedsfaglige kontaktperson er den opererende kirurg. Vi træffes bedst: Mandag-torsdag 8.00-15.30 Fredag 9.00-15.00 E-mail: kontakt@skoerping.dk www.skoerping.dk Vers. 6, revideret sept. 2015 af JE Revideres igen sept. 2016 10