nyt JANUAR FEBRUAR MARTS Adventsfest i Pedersker. Læs om LM s arbejde i Pedersker før og nu på side 6-7

Relaterede dokumenter
BORNHOLM NOVEMBER DECEMBER

nyt JULI AUGUST SEPTEMBER Interview med familien Aasebø Rønne, side 6-7. LM-Lejren skal renoveres, side 2. Forkyndelse, der forstyrrer, side 3.

med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

LM 2014 JANUAR FEBRUAR MARTS BORNHOLM

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Arbejdsgrupper: Hjemmeside: Skovstrupvej Tommerup

nyt OKTOBER NOVEMBER DECEMBER Nyt fra Peterskolen og Davidskolen på side 3-5. Kun for kvinder på side 2 må også læses af mænd.

En fantastisk sommer er snart forbi

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009

BORNHOLM NOVEMBER DECEMBER

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Den vigtigste og bedste gave

Septuagesima 24. januar 2016

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.

BORNHOLM NOVEMBER DECEMBER

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

APRIL MAJ JUNI. nyt. Læs om LUMI Genbrug på side 3. På side 6-7 fortæller Elsa & Knud Henning Hansen om kirkens højtider. Nyt om LUMI-Radio på side 2.

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Dukketeater til juleprogram.

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Henrik. September 2008 Side 3

BORNHOLM AUGUST SEPTEMBER

Så kom der en lille smule vintersne - midt i januar

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Gud er min far -1. Vor Fader, du som er i himlene. Helliget blive dit navn

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Pinsedag 24. maj 2015

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

BORNHOLM NOVEMBER DECEMBER

LM 2014 JULI AUGUST SEPTEMBER BORNHOLM

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: v Godmorgen.

Min Gud er en stor, stor Gud -3

BORNHOLM AUGUST SEPTEMBER

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Fordyb dig i. Bibelens fortælling. Videoer med. Studiehæfte

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

Helliget Gud. Huskevers: For mine øjne har set din frelse for alle folk (Luk 2,30-31)

LM 2011 JULI AUGUST SEPTEMBER BORNHOLM

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

Vi er en familie -3. Alle folkeslag hører til samme familie

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

November ÅRGANG

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl i Engesvang

PROGRAM VELKOMMEN PÅ

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

studie Frelsens erfaring

Arbejdsberetning 2015

LM 2013 JANUAR FEBRUAR MARTS BORNHOLM

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

NÆRUM ADVENTISTKIRKE AUGUST

1 s e H 3 K. 11.jan Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl Vium Kirke kl (Afskedsgudstjenester).

7 samtaleoplæg til inspiration og udfordring. Hakon Christensen. Bibelglæde. - en livsstil som smitter

LM 2011 JANUAR FEBRUAR MARTS BORNHOLM

Vi gør det sammen -4

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696

6.s.e.påske. 17. maj Indsættelse i Skyum og Hørdum

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0

Jer er en vinder -2. Guds fulde rustning retfærdighedens brynje

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

April ÅRGANG

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10, tekstrække

LM 2012 JANUAR FEBRUAR MARTS BORNHOLM

Impossibilium nihil obligatio

4.2 Du må også være discipel

Vi gør det sammen -6

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

» Intro « » Du er formand «

Ugebrev 45 Indskolingen 2014

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

LM 2012 APRIL MAJ JUNI BORNHOLM

Jeg er en vinder -7. Guds fulde rustning bøn

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13, tekstrække

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

Med Jesus i båden -2

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Peters udfrielse af fængslet

Nyt fra LightChannel.dk

Indledning til åringers stævne i Thisted søndag d. 25. maj 1941

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Transkript:

2015 nyt JANUAR FEBRUAR MARTS Adventsfest i Pedersker. Læs om LM s arbejde i Pedersker før og nu på side 6-7

2 FRA AFDELINGEN Forkyndelsen - et fælles ansvar V / afdelingssekretær Hakon Christensen I afdelingsstyrelsen har vi ved en række møder igennem 2014 talt om forkyndelsen af Guds ord i vore missionshuse. Det er hovedaktiviteten for os., fordi vi mener, at forkyndelsen af Guds ord er et nådemiddel. Altså et middel hvorigennem Gud rækker os sin nåde. Alt åndeligt liv står og falder med Guds nåde. frem til møder og gudstjenester. En god forkyndelse kræver gode tilhørere. Det er tilhørere, som har forberedt sig til at skulle møde Guds ord. Tilhørere, som har forventninger til forkyndelsen, og som derfor lytter aktivt. 3) Give prædikanten respons. Fortælle, hvad vi blev glade for, og spørge til det, vi ikke forstod eller var uenige i. Prædikanten er ikke en urørlig eller ufejlbarlig profet, men et ganske almindeligt følsomt menneske, som har brug for både ros og vejledning. En treklang I LM Bornholm har vi et fælles ansvar for forkyndelsen i treklangen afdelingsstyrelse, prædikant og tilhører. Afdelingsstyrelsen har kalds- og tilsynsansvaret, og den enkelte prædikant har det direkte ansvar for sin egen forberedelse og formidling fra prædikestolen. Tilhøreren er den tredje og meget vigtige tone i den treklang, som har ansvaret for forkyndelsen i blandt os. Tilhørernes ansvar Som tilhører kan vi varetage vores ansvar på i hvert fald tre måder: 1) Bede for prædikanterne og deres tjeneste. Prædikanttjenesten kan til tider opleves som en ensom tjeneste både menneskeligt og åndeligt. Der står en åndskamp om forkyndelsen af Guds ord. Derfor er det helt afgørende, at tilhørerne regelmæssigt beder for prædikanterne. 2) Møde friske og velforberedte Ansvar i fællesskab Vi kan have mange ideer og aktiviteter på programmet, og vi skal med stor frimodighed være meget kreative. Men vi når aldrig længere, end vi når med Guds ord. Lad os derfor tage ansvar for forkyndelsen i fællesskab! Bladet har fået ny layout - og det gamle navn er vendt tilbage. Bladets formål er at binde LM på Bornholm sammen ved at give indblik i, hvad der rører sig i LM på Bornholm. Jeg håber, at bladet i den nye dragt vil blive godt modtaget. Samtidig vil jeg minde om, at I gerne må kontakte mig, hvis der er noget fra kredsene, som I gerne vil have med i bladet. PK

Bibelglæde - også i 2015 V / afdelingssekretær Hakon Christensen Vi har kaldt 2014 for Bibelglædens år. Det er sket Igennem artikler, hjemmeside, bibelstudiekredse, ved møder i missionshusene med efterfølgende gruppedrøftelser osv. Nu skriver vi 2015, og der kan være grund til at stille spørgsmålet: Hvordan får vi glæden over Bibelen med ind i det nye år? Ikke bare som en behagelig følelse, men som en kraftkilde i hverdagen. Som en resurse, der giver os frimodighed, når livet går op ad bakke og håb for fremtiden? FRA AFDELINGEN 3 Jesusglæde og Bibelglæde Vi skal huske, at bibelglæde og Jesusglæde hænger sammen. Igennem bibelens ord er det Herrens selv, der taler til os. Vi møder ikke bare et ord om Jesus. Vi møder Jesus selv. Guds ord bærer Gud selv med sig. Heri ligger vores grund til at have store forventninger, når vi læser i Bibelen, samtaler om en bibeltekst eller lytter til forkyndelsen af Guds ord. Bibelbrug Lad os være bibelbrugere i 2015. Slidte bibler er ikke i sig selv garanti for åndeligt liv, men jeg vover alligevel at komme med en udfordring for 2015: På Bornholm vil vi have slidte bibler. Helt konkret: Brug bibelen dagligt derhjemme, og tag den med, når vi samles til møder og gudstjenester i missionshusene. Og til prædikanterne: Læs ikke teksten, før tilhørerne har fået tid til at finde den i deres egne bibler. Stil spørgsmål Stil et spørgsmål til den bibeltekst du læser. Det giver anledning til at grunde over budskabet, og så kan sådanne spørgsmål være en fantastisk igangsætter for den åndelige samtale. Tag et spørgsmål med til en kristen bror eller søster: Jeg læste den anden dag og så kom jeg til at tænke på hvad mener du om det? Studiehæftet om bibelglæde kan stadig fås i LM s missionshuse. Del bibelglæden med andre Glæde får man ikke mindre af ved at dele tværtimod. Man får mere glæde selv. Sådan er det også med bibelglæden. Lad os i 2015 slide på vore bibler, og lad os bruge hinanden for bibelglædes skyld.

4 RUNDT PÅ ØEN Bibelglæde i bibelkredsen Interview med Britta & Michael Nielsen, Svaneke LMU-erne fra Svaneke er blevet ældre. Derfor ændrede man LMU-kredsen til en studiegruppe - endda med eget logo. Britta og Michael fortæller, at studiegruppen har eksisteret siden 1996, og man mødes både en lørdag og en torsdag om måneden. Om lørdagen er det typisk sociale aktiviteter, der er på programmet. Her er børnene med, så man kan godt være ca. 25 deltagere. Torsdag aften er det mere traditionelt bibelstudium med 10-12 deltagere. I har valgt at sætte temaet om bibelglæde på programmet i år til jeres torsdagsaftener. Hvorfor gjorde I det? Vi læste en artikel i Tro & Mission om, at LM ønsker at gøre 2014 til Bibelglædens år og blev opmærksomme på, at Hakon Christensen havde udarbejdet et lille nyt studiehæfte. Det gik lidt trægt med det hæfte, vi var i gang med, så vi lagde det igangværende på hylden og tog fat på det nye studiehæfte Bibelglæde en livsstil som smitter. Det studiehæfte har vi så været i gang med i år. Hvilke erfaringer har I gjort med hæftet? Studiet består af 7 samtaleoplæg til inspiration og udfordring, og hvert afsnit har været meget passende til en aften. Alle afsnit har været rigtig gode, men det er især de 3 opdagelsesrejser, der har givet os et specielt stort udbytte. Her har vi både skullet læse hver for sig og i fællesskab, afbrudt af nogle minutters tænkepauser. Ind imellem skal man fortælle, hvad der især blev vores ord i teksten. Vi skulle også prøve at stille spørgsmål til teksten. I første omgang måtte man ikke kommentere de andres indlæg. Først senere måtte man stille spørgsmål til hinanden og kommentere, hvad de havde sagt. Som sidste punkt skulle vi give hinanden nogle ideer til, hvordan bibelglæden fra den aktuelle bibeltekst kunne blive synlig i vores livsstil, så den smitter andre. Hvordan vil I sammenfatte, hvad I har fået ud af at bruge hæftet? Vi er blevet så glade for denne skabelon til en opdagelsesrejse, at vi senere ved en fødselsdagsfest en lørdag aften i sommers brugte den på en anden bibeltekst. Det kan varmt anbefales!

Har Gud virkelig sagt? Interview med Mattias Sonne, Aarsballe Mattias er ansat i sin fars vognmandsfirma og har flere gange kørt længere ture i lastbil. Ofte er radioen blevet tændt, men Mattias har også jævnligt lyttet til en prædiken, mens han kørte. Hvordan kan gamle prædikener have noget at sige, når man sidder i en moderne lastbil med mange hestekræfter? Vel kan båndprædikener lyde som et lidt mere støvet og kedeligt alternativ til en live prædiken. Men det er både en nødvendighed og utrolig stor ressource, der ligger lige til højrebenet. Man kan måske argumentere for, at man ikke kan rumme så meget, hvis man lytter til mange prædikener i træk, men ikke desto mindre skaber Guds ord altså liv! Jeg blev især mindet om, hvor hårdt Satan hele tiden rammer os med den løgn, han allerede forsøgte at snige ind på de første sider i Bibelen. Har Gud virkelig sagt? Det er den første løgn, og det er den, han igen og igen prøver at hviske os i øret. Det eneste våben, vi har i mod Satans løgn, er Guds ord. Man kan hurtigt tro, at nu har man fanget pointen og alligevel opleve, at lige efter man har lukket Bibelen, er man på vej væk fra Gud igen. Problemet er jo, at Satan ikke forsøger at lokke os væk fra Gud i et stort skridt, men derimod i så mange små bidder, at vi slet ikke bemærker det. Hvad gjorde du efter denne opdagelse? Guds ord skabte altså liv og vækkelse i mig, og det ville jeg meget gerne give videre. Vi går nogle gange og venter på vækkelse og beder Gud om at skabe RUNDT PÅ ØEN 5 den, men Gud har jo givet os redskabet: At være i hans ord og forkynde det. Derfor tænkte jeg, at denne berigelse skulle vi også have mere af i Aarsballe, vækkelse ved Guds ord. Ofte tænker vi bare på at ændre på alle mulige former. Vi skal have smart lovsang, gøre det hele på en moderne måde, lave frimenighed osv. I bund og grund tror jeg, at man ønsker meget af dette, fordi man tørster efter Gud. Men tørsten slukkes ikke af at lave det hele om. Tørsten kan kun slukkes af Guds ord. Hvad har I så gjort i Aarsballe? Bestyrelsen tog imod mit forslag om en ugentlig samling med en båndprædiken. Efterfølgende har vi tid til samtale om prædikenen - lige fra det, vi ikke forstod og til andet, vi har lyst til at dele med hinanden. Der afsluttes med bedemøde ofte med udgangspunkt i det, der kom frem i samtalen. Det er guld værd, når kristne brødre og søstre deler deres tro. Sådan en båndprædikant kan man også tillade sig at invitere, selv om man er få, og ressourcerne er små. Har nogen ønske om at prøve det, kommer jeg gerne forbi og hjælper i gang. Jo mere Guds ord kommer ud på Bornholm, jo bedre! Mit telefonnummer er 60770009. Eller kontakt mig på mailadressen: mattias@sonnemail.dk

6 RUNDT PÅ ØEN Mission i Pedersker Interview med Britta & Tage Høj Hansen Jeg havde aldrig været i Pedersker! siger Tage Høj Hansen, da vi taler om hans første tid på Bornholm. Jeg er på besøg hos Britta og Tage i deres hyggelige hjem på Pedersker Hovedgade. Jeg tænkte, at Britta og Tage må om nogen være indbegrebet af at være Pederskerbo. De har da også boet i sognet siden 1957, hvor de blev gift og købte ejendommen Gammel Eje. Her drev de i mange år landbrug, indtil de blev pensionister og flyttede ind til byen. Ingen af jer har rødder i Pedersker. Hvorfor bosatte I jer så her? Britta fortæller, at hun efter realeksamen i Nexø kom til Pedersker for at hjælpe sin onkel i manufakturforretningen. Han var blevet enkemand og havde brug for hjælp, idet han også drev en frisørsalon i Pedersker. Tage, der stammer fra Vejby i Nordsjælland, havde i 1948 været på Nordisk Stævne på Bornholm. Han og en kammerat fik lyst til at søge plads på en gård herover. Tage blev karl på Aagaard i Østermarie, hvor Brittas onkel og tante boede. Dermed var forbindelsen mellem Britta og Tage etableret. Tage var noget betænkelig ved at flytte til Pedersker og havde aldrig været der, selv om han havde boet på Bornholm et år. Nu har de boet i Pedersker i 57 år. Hvordan var det at komme i LM i Pedersker dengang? Både Britta og Tage har trådt deres barnesko i LM, så det var naturligt for dem, at det også blev LM i Pedersker, der skulle være deres åndelige hjem. Det har de heller aldrig fortrudt, siger de begge. Det var en tid med mange forretninger i byen, hvor unge mennesker var ansat. Der var karle og piger på gårdene og store børneflokke flere steder. Derfor husker de begge tilbage på meget liv i ved møderne i missionshuset. Der var en god ungdomsforening med mange unge mennesker. Ligeså var der både søndagsskole og juniorarbejde. Drengene samledes hos Evald Holm i frisørsalonen, hvor de lavede praktisk arbejde med at binde børster. Hvis det blev lidt for livligt, kunne Evald Holm godt finde på at bede de urolige elementer om at gå hjem, men de kom igen næste gang. Hverken den gode stemning eller tillidsforholdet var blevet ødelagt, men grænsen var markeret. Hvordan var forholdet mellem LM og lokalsamfundet dengang? Britta og Tage husker det som en tid, hvor forældre som noget naturligt sendte deres børn i søndagsskole. Der var en tradition i Pedersker med, at man

RUNDT PÅ ØEN 7 altid begyndte efter sommerferien med en udflugt til Dueodde. Man stuvede børnene sammen i privatbilerne, for der var ikke sikkerhedsseler, så der kunne være mange i hver bil. Juletræsfesten for børnene var en anden fast tradition, hvor Christian Petersen fra Nexø altid var taler. Også her var der fuldt hus. Hver 14. dag var der symøde for kvinderne med god opbakning. Oftest var kvinderne på det tidspunkt hjemmegående, og de nød dette fællesskab. Senere blev der etableret en legestue, som også var godt besøgt. Det krævede, at der var nogen, som havde god kontakt til børnefamilierne i Pedersker. Hvad kendetegnede kredsen i Pedersker? Åbenhed og munterhed er to ord, som Britta og Tage nævner i den forbindelse. Der var plads til nye tiltag. Men man blev også sat i gang, hvad enten det drejede sig om nye aktiviteter, eller hvis der skulle laves noget praktisk. På et tidspunkt manglede de plads i huset, men så tog man fat og indrettede en ungdomssal på loftet. Munterheden mærkede man på stemningen i huset. Der var en fri og åben atmosfære, hvor der også var plads til sjov og godmodigt drilleri. De nævner også sang og musik. Man sagde dengang, at prædikanterne turde godt foreslå de mere ukendte sange i Pedersker, for som regel kunne de sangene. Der var et sangkor - oftest benævnt som Drejers kor, der blev ledsaget af guitarer, violiner og mandolin. Koret blev også brugt, når der skulle synges morgensang ved sølvbryllupper. Hvordan er situationen for LM i Pedersker i dag? Der er kun en lille kreds tilbage og hverken børn eller unge. Hvis der ikke kommer nye kræfter til, erkender Britta og Tage, at kredsen nok ikke består så længe endnu. Der bor jo stadig folk i Pedersker, men det kniber med den brede kontakt til lokalsamfundet. Man mangler børnefamilierne til at skabe den naturlige kontakt til de andre i sognet, som man tidligere havde. Britta og Tage er stadig glade for at komme til møde i Pedersker og er taknemlige for, at LM fortsat sender prædikanter til de små kredse for at forkynde Guds ord. De tænker med taknemlighed tilbage på den tid, hvor der skete meget i Pedersker. De minder også hinanden om, at det jo ikke har været forgæves, for som Tage understreger: Guds ord vender ikke tomt tilbage. De kunne godt have ønsket sig, at der kom yngre kræfter til i missionshuset, men lige som så meget andet i Pedersker, må missionshuset måske også en dag lukke. Men indtil videre inviteres der stadig til samling om Guds ord om søndagen, og når der er et kristent fællesskab, er Jesus også der.

8 LUMI RADIO HUSK: Vejen gennem Bibelen mandag-fredag kl. 7.45-8.00. Genudsendelse 18.00-18.15 JANUAR Fredag d. 2. 17.00 Godt nytår (gen. 30.12.14) (Jakob 3) Mandag d. 5. 17.00 Små ord om store ord 17.30 Fokus på Israel Ring 56 95 21 60 med dit musikønske Tirsdag d. 6 09.00 Ordsprogskvinden 09.30 Over en åben bibel (gen. 2.1) Fredag d. 9. Indefra LUMI-magasinet Mandag d. 12. 17.00 Musik i januar 17.30 Bibelfortælling (1) 21.00 Små ord om store ord (gen. 5.1) 21.30 Fokus på Israel (gen. 5.1) Tirsdag d. 13. 09.00 Musik i januar (gen.12.1) 09.30 LUMI-magasinet (gen.9.1) Fredag d. 16. 17.00 Lidt af hvert (Jakob 4,1-10) Mandag d. 19. 17.00 Fra seniorlejren (3) Tirsdag d. 20. 09.00 Lidt af hvert (gen.16.1) 09.30 Over en åben bibel (gen. 16.1) Fredag d. 23. Boghylden Gæstebogen Søndag d. 25. 17.00 Mødetransmission 21.00 Genuds. fra 17.00 Mandag d. 26. 17.00 Fra årsmødet (1) 21.00 Den nye sangbog (2) (gen. 24.11.14) Tirsdag d. 27 09.00 Bibelfortælling (gen.12.1) 09.30 Gæstebogen (gen. 23.1) Fredag d. 30. 17.00 Musikmosaik (Jakob 4,11-17) FEBRUAR Mandag d. 2. 17.00 Små ord om store ord 17.30 Fokus på Israel Ring 56 95 21 60 med dit musikønske Tirsdag d. 3. 09.00 Musikmosaik (gen. 30.1) 09.30 Over en åben bibel (gen. 30.1) Fredag d. 6. Udefra LUMI-magasinet Mandag d. 9. 17.00 Fra årsmødet (2) 21.00 Små ord om store ord (gen. 2.2) 21.30 Fokus på Israel (gen. 2.2) Tirsdag d. 10. 09.00 Musik i februar 09.30 LUMI-magasinet (gen. 6.2) Fredag d. 13. 17.00 Lidt af hvert (Jakob 5,1-11) Mandag d. 16. 17.00 Musik i februar (gen. 10.2) 17.30 Bibelfortælling (2) Ring 56 95 21 60 med dit musikønske Tirsdag d. 17. 09.00 Lidt af hvert (gen. 13.2) 09.30 Over en åben bibel. (gen. 13.2) Fredag d. 20. Boghylden På vej (17) Søndag d. 22. 17.00 Mødetransmission 21.00 Genuds. fra 17.00 Mandag d. 23. 17.00 Musikmosaik 17.30 Kvinder i Lukas ev. 21.00 Fra bibelkursus (1) Tirsdag d. 24. 09.00 Musikmosaik (gen. 23.2) 09.30 På vej (gen. 20.2) Fredag d. 27. 17.00 Musikudsendelse (Jakob 5,12-20) MARTS Mandag d. 2 17.00 Små ord om store ord 17.30 Fokus på Israel

LUMI RADIO 9 HUSK: Vejen gennem Bibelen mandag-fredag kl. 7.45-8.00. Genudsendelse 18.00-18.15 Tirsdag d. 3. 09.00 Musikudsendelse (gen. 27.2) 09.30 Over en åben bibel (gen. 27.2) Fredag d. 6. Indefra LUMI-magasinet Mandag d. 9. 17.00 Fra bibelkursus (gen. 23.2) 21.00 Små ord om store ord (gen. 2.3) 21.30 Fokus på Israel (gen. 2.3) Tirsdag d. 10. 09.00 Musik i marts 09.30 LUMI-magasinet (gen. 6.3) Fredag d. 13. 17.00 Lidt af hvert (1. Peter 1, 1-2) Mandag d. 16. 17.00 Musik i marts (gen.10.3) 17.30 Kvinden ved Sykar brønd Ring 56 95 21 60 med dit musikønske Tirsdag d. 17. 09.00 Lidt af hvert (gen. 13.3) 09.30 Over en åben bibel (gen. 13.3) Fredag d. 20. Boghylden Gæstebogen Søndag d. 22. 17.00 Mødetransmission 21.00 Genuds. fra 17.00 Mandag d. 23. 17.00 Fra bibelkursus (2) 21.00 Musikmosaik 21.30 Et helligt kald Tirsdag d. 24. 09.00 Påskens kvinder 09.30 Gæstebogen (gen. 20.3) Fredag d. 27. 17.00 Påskens kvinder (gen.24.3) (1. Peter 1,2) Mandag d. 30. 17.00 Musikmosaik (gen.23.3) 17.30 Et helligt kald (gen.23.3) 21.00 Fra bibelkursus (gen.23.3) Tirsdag d. 31. 09.00 Påskens musik 09.30 Over en åben bibel (gen. 27.3) APRIL Fredag d. 3. (langfredag) Udefra LUMI-magasinet Mandag d. 6. 17.00 Små ord om store ord 17.30 Fokus på Israel Ring 56 95 21 60 med dit musikønske NYT ÅR Mon ikke TV-transmissionen af Dronningens nytårstale 31. dec. kl. 18 er en af årets mest sete? Der skues bagud. Gøres status, løftes måske en formanende pegefinger, sendes hilsener og tanker, men hvordan med i morgen. Når det nye år begynder? Da bliver vi alle tavse. Vi kan have håb og ønsker, men har ingen garantier for sundhed og livsvilkår eller hvad der skal møde os. Når Dronningen slutter med Gud bevare Danmark, får vi flyttet fokus fra alt det, vi selv kan styre. Da bliver det klart for os, at det alene er vor himmelske far, som har hånd om det nye år, ja, hvert sekund, og da er det godt at blive mindet om: det nye år, din (Guds) gamle nåde/urokkelige stå i pagt. (SOS 140, Jacob Paulli). Så kan vi frimodigt ønske Godt nytår i Jesu navn. NYT FRA LUMI-RADIO. Vera Pedersen har peget på sin efterfølger i Boghylden, så vi byder vores nye kollega, Jytte Krak, Aakirkeby, velkommen! Fibernettet når i disse år længere og længere ud over øen. BKN er også med, og LUMI-studiet er koblet på. Det betyder forbedret lydkvalitet, bedre internetforbindelse - og ikke mindst lavere udgifter. Med gode venner, forbedere og økonomiske støtter i ryggen ser vi frimodigt frem mod endnu et år i evangeliets tjeneste.

10 Ø-KALENDEREN Januar 11.-18. Aliancebedeuge 14. Ø-koret øver i Aakirkeby 16.-18. Bibelkursus i Aakirkeby. Talere: Daniel Burgdorf og Anfin Skaaheim. Fredag-lørdag i LM s missionshus, Søndag i Aakirkebyhallerne 17.-20. Hakon Christensen på Bornholm 19. Afdelingsstyrelsesmøde 25. Gudstjeneste i Kirken på Klippen kl. 10.30 i Østermarie 27. IMA fællesmøde i Aarsballe kl. 19.00 v. missionskonsulent Kristine Bodilsen 28. Ø-koret øver i Aakirkeby 30. Prædikantstudiekreds 29.- 1/2. Møderække i Østerlars v. Per Westh Jensen 30.-3/2. Hakon Christensen på Bornholm Februar 11. Ø-Koret øver i Aakirkeby 22. Gudstjeneste i Kirken på Klippen kl. 10.30 i Østermarie Generalforsamling kl. 13.00 25. Ø-koret øver i Aakirkeby Marts 01.-03. Dan Månsson på Bornholm 07.-13. Hakon Christensen på Bornholm 07. Afdelingsmøde på LM-Lejren 09. Afdelingsstyrelsesmøde 11. Ø-Koret øver i Aakirkeby 12. Møde for alle øens LMU- og LM Kids-medarbejdere 12.-15. Møderække Nexø v. Søren Pedersen 13. Prædikantstudiekreds 13.-15. LMU-lejr 13.-15. Chr. Maymann på Bornholm 21. Arbejdsdag på LM-Lejren 22. Gudstjeneste i Kirken på Klippen kl. 10.30 i Østermarie 25. Ø-Koret øver i Aakirkeby 27.-1/4 Påskelejr LM-Kids Rejsegilde hos LUMI Genbrug i Nexø Tirsdag, den 28. oktober kunne formand for LUMI Genbrug i Nexø, John Pedersen byde velkommen til håndværkere og gæster i den nyopførte tilbygning. Vægge og tag er nu oppe, og man kan danne sig et indtryk af, hvordan rammerne fremover vil blive. Afdelingsformand Jørn Bech takkede håndværkerne for det gode samarbejde, og at byggeriet var gledet så godt fremad på trods af udfordringer med dårligt vejr. Jørn nævnte endvidere, at man glæder sig til at tage de nye rammer i brug, og håber på, at der må blive et godt salg, så der kan skaffes midler til evangeliets udbredelse.

ADRESSER 11 www.lm-bornholm.dk Formand: Jørn Bech Årsdalevej 61, 3740 Svaneke T 5649 6111 - E formand@lm-bornholm.dk Afdelingssekretær: Hakon Christensen Jespervej 64, 3400 Hillerød T 4050 9175 - E hc@dlm.dk Kasserer: Thorkil Sonne Lund Engløkken 1 B, 3730 Nexø T 5649 4175 - E th.sonnelund@mail.dk Bank: 0650 5553110824 - Giro: 522 2842 Missionskonsulent: Vakant Tilhørerrepræsentant: Niels C. Andersen Svanekevej 77, 3700 Rønne T 5695 8205 - E nca.bornholm@gmail.com LMU: Ungdomskonsulent Per Westh Jensen. T 6083 6040 - E per@lmbu.dk LM Kids: Helene Andersen Svanekevej 77, 3700 Rønne - T 5695 8205 E helenedandersen@gmail.com LM-lejren: Strandvejen 16, Pedersker, 3720 Aakirkeby, T 5697 8447 Mogens Keseler, T 5696 4636 E mail@lm-lejren.dk - H www.lm-lejren.dk LUMI Radio: Henning Kiilerich Jernbanegade 23, 3720 Aakirkeby T 5697 5408 - E henning@kiilerich.com Sdr. Hammer 55, Nexø Tlf. 5649 3211 Daglige ledere Merete & Vilmer Riis Tlf. 5649 2082 / 5238 1117 Åben: ma-fr 13-17 og lø 10-13. Modtager (og afhenter) gerne brugte effekter også dødsboer. Se www.lumigenbrug.dk Luthersk Mission Danmark Formand Henrik P. Jensen E hpj@hotmail.dk Generalsekretær Jens Ole Christensen E joc@dlm.dk Sekretariat: Industrivænget 40, 3400 Hillerød T 4820 7660 E dlm@dlm.dk. H www.dlm.dk Giro 542 7754. Bank 2230-010007834 LMU & LM-Kids H www.lmu.dk H www.lm-kids.dk Rådgivning og terapisamtaler på Bornholm v/ Ellen Esmarch Pedersen Mobil: 6178 7783 Hjemmeside: www.ellenesmarch.dk

12 Til Eftertanke Vil du være rask? Af: Bent Hansen, Østerlars Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham:»vil du være rask?«(johs. 5,1-9) Jeg har Sclerose. Jeg går dårligt, har en dårlig hånd + en masse andre ting. Da min søn gik i 1. klasse, kom han en dag løbende ind. Far, far, vi har i dag hørt om en dam, der hedder Bethesda Dam. Hvis man bader sig i den, bliver man rask. Der må vi tage hen. Jeg skal nok hjælpe dig ned til vandet. Hold da op en tro og ønske om det bedste for sin far. Barnetro er helt speciel. Jesus elsker os, og vi er frelst ved ham. Børn har ikke behov for de store dogmatiske diskussioner. Det med Jesus virker bare! I teksten spørger Jesus den syge mand: Vil du være rask? Han skal bare sige: Ja, jeg vil. Men i stedet kommer han med en forklaring om, at han ikke har nogen til at hjælpe sig ned, når vandet kommer i oprør. Han kender ikke Jesus og ved ikke, hvad han har magt til. Jesus spørger mig Jeg kommer til at tænke på, om Jesus har spurgt mig: Vil du være rask? Har jeg i stedet for at sige: Ja jeg vil kommet med bortforklaringer, fordi jeg ikke hører, hvad Jesus siger til mig? 2 søndage i træk sidste sommer hørte vi i vores missionshus prædikener, hvor prædikanten talte om salving af syge, og en anden prædiken om kobberslangen. Det gav stof til eftertanke. Er det mig, Jesus spørger: Vil du være rask? Tør jeg sige ja? Tænk nu, hvis det ikke sker, fordi der er en synd, jeg elsker mere end det at blive rask! Og sker det? Kan vi så holde os til, at det er et Guds under, eller vil vi give os selv æren? Eller har jeg det som denne mand ved Bethesda Dam, at jeg ikke kan høre, hvad Jesus siger til mig? Vi skal også huske, at Gud fritager os ikke for prøvelser. Gud sætter sine kræfter ind på, at bevare os, så vi kommer hjem til ham. Læs Johannes Åbenbaring 3,10-12. Luthersk Mission (LM) er en evangelisk-luthersk forening, hvis formål er at forkynde Bibelens budskab, så mennesker kommer til tro på Jesus som Guds søn og verdens frelser. LM på Bornholm arbejder ud fra ti missionshuse fordelt ud over øen. www.lm-bornholm.dk Redaktion: Peter Krak e-mail: jytteogpeter@krak.nu Tlf.: 5697 5085 / 2979 8386 Forsidefoto: Birger Bendtsen Oplag: 500 eks. Tryk: Print24