Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne i forhold til studiestart, gennemførelsestid og frafald. Under hver indikator gives en vurdering af mulige forslag til tiltag, der kan tjene til forbedring af de berørte forhold omkring de studerendes studieadfærd. I vurderingen indgår hvilke studieadfærdsrelaterede problemer, der er mest presserende samt hvilke der er inde i en god gænge og som måske snarere, end at gribe til egentlige tiltag, kan begrænses ved en vedholdende italesættelse af problemet. Tallene viser, at de unge normalt tager en pause på godt et år efter afsluttet adgangsgivende uddannelse inden de begynder at studere. Et tal der på ingen måde er alarmerende og som har ligget stabilt i de seneste ti år. Heller ikke den tid de studerende bruger på at færdiggøre et studium giver anledning til større betænkeligheder, idet gennemførelsestiderne har været generelt faldende i de seneste år. Tilbage står frafald som et kritisk forhold, der bør tildeles en særlig opmærksomhed, hvis udviklingen skal vendes. Gennemgangen af problemernes reelle omfang, sammen med mulige forslag til tiltag, vidner således om, at der ikke generelt er behov for de store reformer som man kunne forledes til at tro i den offentlige debat. Frafaldsproblematikken er undtagelsen, der kræver særskilt handling. Det bør være en grundlæggende præmis ved vurderinger af eventuelle tiltag, at der sker en nøje vurdering af, hvorvidt man ved at løse ét problem skaber nye utilsigtede problemer grundet afledte kritiske effekter. Og det er vigtigt at huske på, at der inden for universiteternes rammer eksisterer en række håndtag, der kan drejes på, i mindre eller større ryk. Studiestart Benytter man nøgletal som gennemsnitsalder ved studiestart i vurderingen af hvor lang tid de unge venter, inden de starter på et studie, giver det indtryk af, at de unge kommer alt for sent i gang med at studere. Jf. bilagstabel 1 er danske studerende omkring 22-23 år ved studiestart på bacheloruddannelserne, med humaniora som højdespringer med et aldersgennemsnit på 24,7 år. Disse gennemsnitstal kræver dog et par ord med på vejen. For det første er studieskiftere med til at hæve aldersgennemsnittet ved studiestart. For det andet indeholder gennemsnitsalder ved studiestart selvfølgelig også personer, der ikke følger det gængse uddannelsesmønster, men i en senere alder har motivationen til at starte på en universitetsuddannelse.
Hvis man i stedet for at bruge alder som indikator, benytter median ventetid mellem afsluttet adgangsgivende ungdomsuddannelse og fortsættelse på universitetsuddannelse, bidrager dette til en noget anden vurdering af problemets reelle omfang. Ifølge tal fra Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase, er ventetiden mellem ungdomsuddannelse og start på universitetsuddannelse på 1,3 år. Samtidig skal bemærkes at ventetiden har ligget konstant på 1,3 år siden 1999, jf. bilagstabel 2. DØR behandlede ventetiden inden studiestart i sin rapport fra december 2003. Det blev påvist, at sandsynligheden for at gennemføre en lang videregående uddannelse bliver markant forringet for studerende, der holder tre eller flere sabbatår efter studentereksamen. Risikoen for at falde ud af uddannelsen er altså særligt udtalt for de personer, der har mere end 2 års ventetid mellem endt ungdomsuddannelse og bacheloruddannelse. I forhold til ventetiden på 1,3 år er problemets omfang altså ikke særlig iøjnefaldende. I øvrigt bør man stille spørgsmål ved om det giver mening at bruge betegnelsen sabbatår, når der er tale om perioder på mere end to år, hvis sabbatår forstås som en planlagt pause mellem to uddannelsesforløb? De unges studiestart udgør altså ikke et generelt problem sådan som den offentlige debat måtte antyde. Det må derfor frarådes, at der iværksættes tiltag der har til hensigt at skabe incitamenter i SU-systemet for hurtigere studiestart. Det er vigtigt at fastholde den nuværende hensigt om, at SU skal bidrage til, at økonomiske årsager ikke forhindrer personer i at uddanne sig. Forslag om at lave direkte eller indirekte straffeforanstaltninger i SU-systemet rettet mod personer, der ikke følger en given adfærd om hurtig studiestart kan få særdeles uheldige konsekvenser for personers adgang til at uddanne sig og dermed for samfundets samledes uddannelsesniveau. Gennemførelsestid Den tid de studerende bruger på at færdiggøre en universitetsuddannelse har været generelt faldende gennem de seneste år. Denne positive udvikling er særlig udtalt på bacheloruddannelserne med studietider på for eksempel de samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige hovedområder, der ligger tæt på den normerede studietid, jf. bilagstabel 3. Også på kandidatuddannelserne er der i de seneste 10 år sket en generel nedbringelse af den faktiske studietid, men mindre udtalt end på bachelordelen, jf. bilagstabel 4. Længste gennemførelsestider findes på humaniora og naturvidenskab, men med til billedet hører, at disse uddannelsesområder siden 1997 har reduceret den faktiske studietid på bacheloruddannelsen med henholdsvis 38 pct. og 22 pct. og kandidatuddannelsen med henholdsvis 33 pct. og 37 pct. i perioden. Der kan peges på flere forhold, der isoleret set har en positiv indvirkning på universiteternes tilskyndelse til at forbedre de studerendes gennemførelsestid. Taxametersystemets indretning har givet en effekt. Desværre er der meget der tyder på, at samme taxametersystem har en negativ effekt på kvaliteten af uddannelserne, som problemerne med frafald også indikerer. Problemet er, at taxametersystemet skaber en tydelig sammenhæng mellem STÅ-produktionen og bevillingernes størrelse. Konsekvensen heraf er, at der er risiko for en kvalitetssænkning af uddannelserne, grundet stærke incitamenter til kassetænkning og ukritisk optag. I 2004 indførte regeringen en bachelorbonus, der udløses når en studerende har gennemført sin bachelor. Også dette incitament har givet, isoleret betragtet, haft 2/6
en effekt på studieeffektiviteten på bacheloruddannelsen. Hvor stor er vanskeligt at sige noget om, da ordningen endnu er ny. Som konkret eksempel på håndtag på institutionsniveau, kan nævnes humaniora på Aarhus Universitet. Med virkning fra studieåret 2005 har man omlagt studieordningen med henblik på at få stoppet den i økonomiske henseender, kedelige tendens de humanistiske studerende har med at udskyde eksamen til næste semester eller til næste igen. Fremover skal man have bestået disciplin A for at kunne tilmelde sig disciplin B, dvs. dropper man en eksamen, kan man risikere, at der ikke er nogen tilgængelige undervisningstilbud i det følgende semester. Endvidere har man indført et introduktionsprojekt på 1. semester med eksamen efter 2 måneder med den hensigt at fordele eksamensbyrden det første år og vænne de studerende til at aflægge eksamener på studiet. Et andet håndtag kunne være, at universiteterne i deres studieordninger indfører automatisk tilmelding til eksamen, således at de studerende aktivt skal framelde sig eksamen, hvis de i modsætning til forventningen ikke afslutter faget. Hermed gives et vigtigt signal til de studerende om, at eksamen kun frameldes hvis særlige omstændigheder gør sig gældende. Frafald Frafaldet fra universitetsuddannelserne udgør som tidligere nævnt fortsat et stort og uløst problem. Seneste tal fra Undervisningsministeriet ( Tal der taler 2005") viser, at 66 pct. af de studerende, der påbegynder en bacheloruddannelse fuldfører og tilsvarende på kandidatuddannelsen er det 73 pct. der fuldfører. Ikke overraskende er sandsynligheden for at fuldføre kandidatuddannelsen højere end for bachelordelen. Alligevel er det tankevækkende, at fuldførelsesprocenten for kandidatuddannelserne generelt set ikke er højere, og at det endda for flere kandidatuddannelser er tale om en negativ udvikling med faldende fuldførelsesprocenter. Tallene dækker over store afvigelser mellem uddannelserne. Blandt de positive tendenser ses HA-uddannelsen blandt bacheloruddannelserne og psykologi blandt kandidatuddannelserne. Derimod kan psykologi på bacheloruddannelsen ikke fremvise samme positive udvikling i fuldførelsesprocenterne (jf. bilagstabel 5 og 6). Der kan være mange forklaringer på frafald fra et studie. Et er givet betinget af, at forventningsafstemningen mellem den studerende og uddannelsen ikke har været tilstrækkelig klar. En anden forklaring kan være, at den studerende føler sig ladt alene med studierelaterede problemer og ofte skal kæmpe alene med samarbejdsproblemer med undervisere eller specialevejledere. Brug af supplerende optagelsessystemer på visse uddannelser med særlig problematiske frafaldsprocenter, såsom motiverede ansøgninger og samtaler, kan givet bidrage til en bedre forventningsafstemning og en mere kvalificeret vurdering af den studerendes motivation for at søge pågældende studie. Ligeledes har universiteterne allerede i dag mulighed for i studieordningerne at fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet sin bachelor- og kandidatuddannelse efter påbegyndelse. Og adgangsbekendtgørelsen giver hjemmel til, at universitetet kan bringe indskrivningen til ophør, hvis den studerende ikke har været studieaktiv i mindst to sammenhængende år. En generel indførelse af disse regler i studieordningen kan overvejes sammen med en styrkelse af vejledningsfunktionen på uddannelserne. Hensigten med et sådant tiltag er, at studerende, der af den ene eller anden grund er kommet bagud i studieforløbet bliver kontaktet i stedet for at blive ladt i stikken. I universitetets kon- 3/6
takt til de studerende skal årsagen til passiv studieadfærd afklares sammen med en ny gensidig aftalt plan for studiegennemførelse. En tættere vejledning og opfølgning tæt på de studerendes studieadfærd er ressourcekrævende. En styrkelse af vejledningsfunktionen kunne finansieres af et særligt vejledningstaxameter, der som supplement til de aktuelle uddannelsesbevillinger kunne sikre en nødvendig kvalitetsudvikling af studie- og erhvervsvejledningsindsatsen. Øremærkningen kunne være med til at sikre, at der er ressourcer til at gøre vejledningsindsatsen til et strategisk indsatsområde på landets universiteter. BILAG Tabel 1: Alder ved studiestart på bacheloruddannelse (år) Bacheloruddannelser 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Samfundsvidenskab 22,8 22,7 22,4 22,5 22,4 22,5 Humaniora 24,1 24,8 24,1 24,4 24,2 24,7 Teknik 22,5 22,5 22,4 22,7 22,9 23,3 Naturvidenskab 22,8 22,7 22,8 22,5 22,7 23,2 Landbrug 22,6 22,7 22,7 23,4 23,1 23,3 Sundhedsvidenskab 22,6 26 24 22,7 22,4 22,2 Tabel 2: Median ventetid efter adgangsgivende ungdomsuddannelse til universitetsstudie (år) 1999 2000 2001 2002 2003 Bacheloruddannelser 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 Kandidatuddannelser 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 (Kilde: Undervisningsministeriets Taler der taler 2005 ) Note: Medianventetiden er den ventetid, hvorefter 50 % er fortsat i et nyt uddannelsesforløb. Tabel 3: Gennemsnitlig gennemførelsestid for bacheloruddannelser (år) Bacheloruddannelser 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Jura 3,7 4,0 3,9 3,2 3,5 3,5 HA 3,0 2,9 2,9 2,8 2,9 2,9 Samfund 3,7 3,6 3,3 3,3 3,5 3,2 Sprog.. 5,4 4,8 4,8 4,2 Psykologi 5,4 4,4 4,7 4,6 4,4 3,3 Bibliotekar 4,0 4,0 3,9 3,9 3,0 3,1 Naturvidenskab 5,0 5,1 5,0 4,5 4,7 3,9 Landbrugsvidenskab 4,0 4,0 4,2 3,2 3,3 3,5 Sundhedsvidenskab... 3,3 3,1 3,1 4/6
Tabel 4: Gennemsnitlig gennemførelsestid for kandidater (år) Kandidatuddannelser 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Jura 3,3 2,9 2,7 2,4 2,7 2,8 Erhvervsøkonomi 3,2 3,2 3,2 3,0 3,0 3,0 Forvaltning mv. 4,7 4,2 4,2 4,0 3,9 3,7 Humaniora 5,8 6,0 4,9 5,1 4,3 3,9 Sprog 5,2 5,4 4,7 4,4 3,9 3,5 Psykologi 4,4 3,9 3,8 3,8 4,0 3,8 Bibliotekar 2,2 2,2. 2,2 2,4 2,1 Teologi* 8,5 8,6 7,9 9,9 8,9 8,2 Civilingeniør* 5,3 5,1 5,7 5,2 4,8 4,8 Arkitekt* 6,4 6,3 6,4 6,2 6,1 6,1 Naturvidenskab 5,2 4,5 4,4 4,1 3,7 3,3 Veterinærvidenskab* 6,3 7,4. 7,2 7,4 6,7 Medicin* 8,0 8,0 7,9 7,9 7,7 7,3 Farmaceut* 5,9 5,9 6,0 6,2 5,9 6,4 Tandlæge* 5,3 5,3 5,4 5,2 5,2 5,3 * Teologi, civilingeniører, arkitekt, læge, farmaceut, tandlæge og veterinærvidenskab er først blevet inddelt i bachelor/kandidatstruktur med den nye universitetslov i september 2003. Ovenstående tal omfatter derfor gennemførelsestiden for hele uddannelsen. Det skal bemærkes, at læge og teologi er normeret til 6 år, mens veterinærvidenskab er normeret til 5 ½ år. Tabel 5: Fuldførelsesprocenter for bacheloruddannelser Bacheloruddannelser 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Jura 72,3 67,9 69,2 71,3 68,2. HA 59,7 58,1 60,3 65,3 65,9 66,6 Samfund 67,4 67,3 67,4 66,2 64,5 56,5 Humaniora 64,9 58,9 57,6 59,1 58,1 51,8 Sprog 44,1 43,1 43,8 40 38,6 37,1 Psykologi 81,3 82,3 78,6 73,5 63 65,8 Bibliotekar 70 75,5 64,4 72,5 72,9. Naturvidenskab 56,5 51,1 49,3 47,4 49,7 43 Landbrugsvidenskab 70,1 70,5 54,5 77,2 69,5 65,9 Sundhedsvidenskab... 78,2 75,6 74,4 5/6
Tabel 6: Fuldførelsesprocenter for kandidatuddannelser Kandidatuddannelser 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Jura 86,4 93,1 94 93,5 81,4 83,6 Erhvervsøkonomi 70,7 78,6 71,1 72,8 76,4 69,8 Forvaltning mv. 74,8 83,6 76,2 76,9 72,1 67,5 Humaniora 68,2 70 66,7 65,1 65,6 59,3 Sprog 64,7 69,4 62,8 65 69,4 61,8 Psykologi 72 60,8 77,2 76,2 74,3 78,9 Teologi 30,9 33,6 30,2 29,7.. Civilingeniør 68,2 58,2 62,2 64,8 66 66,4 Arkitekt 70,9 73,4 77 68,7 73,9 73,4 Naturvidenskab 68,8 75,3 73,6 72 73,7 66,3 Landbrugsvidenskab 88,5 94,6 84,1 86,8 84,6 78,6 Medicin 68,9 75,6 74,9 74,8 76,7 73 Farmaceut 82,9 77,2 72,3 73 74,6 81,7 Tandlæge 72,1 75,7 81,9 72,6 75,3 71,6 6/6