Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Transkript

1 Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Hvor mange penge skal man som ny universitetsstuderende forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger? Hvordan bor en typisk studerende, og hvad koster de forskellige boligformer rundt om i landet? Er der forskel på, hvor mange penge studerende bruger på bøger på tværs af hovedområder? Og hvilke uddannelser er dyrest? Det er disse spørgsmål notatet giver svar på. Analysen er baseret på et mindre udsnit af Eurostudent undersøgelsen på 914 bachelorstuderende, som var indskrevet på Videnskabsministeriets uddannelser i foråret Resultaterne kan altså generaliseres til de første 3 år på universitetet. 1. Udgifter for en studerende På udgiftssiden opgøres de samlede udgifter. Nogle studerende får dog direkte tilskud fra forældre eller partner til eksempelvis husleje eller faste udgifter, og betaler altså reelt en mindre del af de samlede udgifter selv. I en tidligere opgørelse af rådighedsbeløbet for studerende (se publikationen Eurostudent IV: Selected results for Denmark side 26) har vi renset udgiftstallene for eventuelle bidrag fra forældre og partner, for at se hvor meget den enkelte studerende selv betaler af egen lomme. I denne analyse ønsker vi derimod at undersøge, hvad det rent faktisk samlet koster at være studerende uanset hvem, der betaler. Bidrag fra forældre og partner opgøres derfor i en supplerende tabel, så man kan få et skøn på hvor mange, der rent faktisk får et bidrag, samt hvor meget tilskud en typisk bachelorstuderende modtager. August 2011 Bredgade København K Telefon Telefax E-post ubst@ubst.dk Netsted CVR-nr Side 1/1 En typisk bachelorstuderende uden børn har samlet udgifter for knap kroner om måneden, mens studerende med børn har ca. det dobbelte, som tabel 1 viser. 1 1 Husleje = Leje inklusiv el, vand, varme minus boligsikring. Leveomkostninger = mad, tøj, toiletartikler, fritids og sociale aktiviteter. Andre faste udgifter = forsikring, afbetalinger på lån, telefon, TV, internet etc. Helbred = tandlæge, sundhedsforsikring, medicin etc. Studiematerialer = bøger, fotokopiering, DVD, tekstiler/materialer, studierejser.

2 Tabel 1. Samlede månedlige udgifter per måned for bachelorstuderende på universiteterne Udeboende og hjemmeboende samlet Udgift i kroner Uden børn Med børn Andel af budget Uden børn Med børn Husleje % 47% Leveomkostninger % 22% Andre faste udgifter % 14% Transport % 7% Helbred % 2% Børnepasning % 6% Studiematerialer % 2% Total % 100% Anm: Gælder kun for bachelorstuderende på universiteterne Det ses, at de tre største poster i budgettet er; husleje, leveomkostninger og faste udgifter. Huslejen udgør næsten 50 procent for både studerende med og uden børn. Studiematerialer (primært bøger) udgør kun omkring 5 procent af det samlede budget. Da universitetsstuderende i Danmark ikke betaler studieafgifter (tuition fees) i modsætning til studerende i mange andre lande består de danske universitetsstuderendes samlede studieomkostninger stort set kun af udgifter til studiematerialer. Det betyder, at de samlede studieomkostninger for en dansk studerende, udgør en af de laveste andele af det samlede budget, set i et Europæisk perspektiv. 2 Side 2/2 Tabel 2. Andelen af bachelorstuderende på universiteterne, der får et tilskud til budgettet fra forældre og/eller partner, samt det gennemsnitlige tilskuds størrelse per måned Uden børn Med børn Udeboende og hjemmeboende samlet Andel der får tilskud Gns. tilskud Antal med tilskud (n) Andel der får tilskud Gns. tilskud Antal med tilskud (n) Husleje 18% % Leveomkostninger 10% % Andre faste udgifter 13% % Transport 3% % Helbred 5% % Børnepasning 0% % Studiematerialer 11% % Samlet antal i stikprøven (N) Anm: Gælder kun for bachelorstuderende på universiteterne Studerende kan godt få tilskud til flere ting Det fremgår af tabel 2, at flest studerende (18% uden børn, 30% med børn) får tilskud til husleje fra partner eller forældre. Typisk lidt under eller lidt over kr. per måned afhængigt af om man har børn (3.412 kr.) 2 Se publikationen Eurostudent IV: Selected results for Denmark side 28.

3 eller ej (2.667 kr.). Det er ikke så overraskende, og er primært et udtryk for, at man deler huslejeudgiften med en partner. Lidt færre får tilskud fra forældre/deler udgift med partner i forhold til faste udgifter og leveomkostninger. Det er interessant at bemærke, at godt hver fjerde bachelorstuderende med børn (24%) og hver tiende studerende uden børn (11%) får tilskud til studiematerialer. Typisk hvad der svarer til det gennemsnitlige fulde beløb på 300 kr., per måned jf. tabel 1. I det følgende ses der nærmere på; husleje, leveomkostninger og udgifter til studiematerialer. I analysen af husleje inkluderes kun de udeboende studerende, da en stor del af de hjemmeboende studerende ikke har opgivet husleje (sandsynligvis fordi de ikke betaler husleje til forældrene). 3 I forhold til udgifter til studiematerialer inkluderes både hjemmeboende og udeboende, da det ikke har væsentlig indflydelse herpå. Husleje Den største post i budgettet er husleje, som i gennemsnit udgør ca. halvdelen af de samlede udgifter både for udeboende studerende med eller uden børn. Bachelorstuderende uden børn betaler i gennemsnit ca kr. om måneden, mens bachelorstuderende med børn betaler ca kr. om måneden i husleje. Side 3/3 Huslejen afhænger ikke overraskende af hvilken boligform man har valgt. Ser vi udelukkende på gruppen uden børn, fremgår det af tabel 3, at huslejen svinger mellem ca kr. til ca kr. alt efter om man bor til leje, eller bor på kollegium, som er den billigste boligform. Tabellen viser desuden indenfor hvilket interval (øvre/nedre grænse) huslejen ligger for 95 procent af de studerende, og viser altså den normale variation i huslejen. 4 Bor man på kollegium (2.490 kr.) er der altså generelt mere end kr. om måneden at spare i husleje i forhold til at bo til leje i lejlighed/hus (3.761 kr.). Tabel 3. Husleje per måned fordelt på boligtyper. Uden børn kun udeboende Til leje i lejlighed/hus I egen andelsbolig I egen ejerbolig Studiebolig/Ungdomsbolig I bofællesskab Kollegium Anm: Gælder kun for bachelorstuderende på universiteterne Som man kan se af figur 1, bor halvdelen (51%) af de udeboende bachelorstuderende uden børn til leje i lejlighed/hus. En ud af fem (19%) bor på kollegium, mens resten er fordelt nogenlunde lige udover de andre 3 Det betyder, at der fjernes 40 respondenter fra analysen. 4 95% konfidensintervaller

4 boligformer. Den typiske studerende bor altså til leje mens hver femte bor på kollegium, der typisk er billigere. 5 Bachelorstuderende med børn ejer typisk deres egen bolig eller bor til leje i lejlighed/hus. Meget få studerende med børn bor på kollegium. Figur 1. Sådan bor de studerende fordelt på forældrestatus kun udeboende 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Til leje i lejlighed/hus 39% 51% I egen andelsbolig 10% 11% I egen ejerbolig 5% 44% Studiebolig/Ungdomsbolig 0% 10% I bofællesskab 4% 2% Side 4/4 Kollegium Andet 2% 1% 2% 19% Uden børn Med børn Anm: Gælder kun for bachelorstuderende på universiteterne Man kunne forvente, at studerende generelt betaler højere husleje i hovedstaden i forhold til de mindre uddannelsesbyer. Opdeler vi huslejen på den by hvor ens uddannelsesinstitution ligger 6, viser tabel 4 da også, at der overordnet er en tendens til, at der betales lidt højere husleje i hovedstadsområdet i forhold til Aalborg og Odense. Men forskellen er lille og ikke signifikant, og kan altså ligeså godt skyldes usikkerhed i stikprøven. Det kan altså ikke med sikkerhed konkluderes, at man som studerende generelt betaler mere i husleje i hovedstadsområdet i forhold til eksempelvis Odense eller Aalborg. 5 Tallene stemmer fint overens med 2009 boligundersøgelsen lavet af DSK. 6 Det har ikke været muligt at opdele huslejen efter hvor den studerende rent faktisk bor, men kun i forhold til hvor uddannelsesinstitutionen ligger. Der er derfor en hvis usikkerhed i forhold til de studerende, som pendler. Eksempelvis bor nogle af de studerende som læser på RUC ikke i Roskilde, men i Københavnsområdet.

5 Tabel 4. Husleje per måned fordelt på hvor man studerer. Uden børn kun udeboende Frederiksberg (CBS) København (KU, DTU, ITU) Roskilde (RUC) Aalborg (AAU) Aarhus (AU) Odense (SDU) Der er for få svar til at opgøre for; Esbjerg, Slagelse og Sønderborg Det er derfor relevant også at sammenligne huslejen for de forskellige boligformer rundt om i landet. Sammenligner vi den dyreste boligform; bo til leje i lejlighed/hus med den billigste; kollegium, viser tabel 5, at studerende i Aarhus (AU) betaler mest når de bor til leje i lejlighed/hus mens studerende i Odense (SDU) betaler mindst. Men forskellene er igen ikke signifikante. Side 5/5 Tabel 5. Husleje per måned for lejlighed/hus fordelt på hvor man studerer. Uden børn kun udeboende Til leje i lejlighed/hus Aarhus (AU) Aalborg (AAU) København (KU, DTU, ITU) Frederiksberg (CBS) Odense (SDU) Der er for få svar til at opgøre for; Esbjerg, Roskilde, Slagelse og Sønderborg Tabel 6. Husleje per måned for kollegium fordelt på hvor man studerer. Uden børn kun udeboende Kollegium Frederiksberg (CBS) Aalborg (AAU) København (KU, DTU, ITU) Aarhus (AU) Odense (SDU) Der er for få svar til at opgøre for; Esbjerg, Roskilde, Slagelse og Sønderborg Tabel 6 viser, at studerende på Frederiksberg (CBS) betaler mest når de bor på kollegium, mens studerende i Odense (SDU) betaler mindst. Her er forskellen signifikant, hvilket betyder, at man altså kan konkludere, at

6 studerende på Frederiksberg (CBS) betaler mere for deres kollegieværelser end i Odense. 7 Det betyder med andre ord, at vil man bo billigst, skal man læse i Odense og bo på kollegium. Leveomkostninger En anden stor post i budgettet er leveomkostninger (mad, tøj, toiletartikler, fritidsaktiviteter og andre sociale aktiviteter). Studerende uden børn bruger i snit ca kr., mens studerende med børn bruger ca kr. om måneden. Ser vi igen kun på gruppen uden børn, er det interessant at bemærke, at kvinderne forbruger flere penge end mændene. I gennemsnit ca. 300 kr. om måneden. Tabel 7. Leveomkostninger per måned, opdelt på køn. Uden børn Kvinder Mænd Side 6/6 Hvor mange penge man forbruger, afhænger naturligvis også af hvor meget man har til rådighed om måneden. Da langt størstedelen af bachelorstuderende uden børn modtager SU (87% får udeboende og 7% hjemmeboende i stikprøven), må forskellen i forbrug primært findes i om man arbejder eller ej. Af tabel 8 fremgår det, at de, der arbejder, har et signifikant højere forbrug end de, der ikke gør. Ca kr. bruger studerende med arbejde, mod ca kr. blandt dem uden arbejde. Der er altså signifikant forskel på de to grupper, og det kan måske ikke så overraskende konkluderes, at man har et højere forbrug når man arbejder. Det er dog interessant at bemærke, at der tilsyneladende ikke er noget, der tyder på, at man forbruger mere jo flere timer om ugen man arbejder. Tabel 8. Leveomkostninger per måned, opdelt på erhvervsarbejde. Uden børn Ingen arbejde timer timer timer Mere end 15 timer Undersøgelsen siger dog ikke noget om størrelsen (pris per kvadratmeter) eller kvaliteten af boligen.

7 Studiematerialer En sidste relevant post i budgettet er studiematerialer (bøger, fotokopiering, tekstiler/materialer, studierejser), som udgør knap kr. per semester (ca. 300 kr. per måned) for en gennemsnitlig bachelorstuderende (med eller uden børn), som tabel 1 viste. Tabel 9 viser, at studerende på sundhedsvidenskab (SUND) kan forvente at betale mest for bøger og lignende de første 3 år på studiet (ca kr. pr semester), mens studerende på teknisk videnskab (TEK) kan forvente at betale mindst ( kr. per semester). Tabel 9. Udgifter til studiematerialer per semester (fx bøger, fotokopiering, DVD, tekstiler/materialer, studierejser) SUND SAMF HUM NAT TEK Side 7/7 Tabel 10 viser udgifterne til studiematerialer på udvalgte uddannelser. Her fremgår det, at jurastuderende skal forvente at hive flest penge op af lommen til bøger. Over kr. per semester. Medicinstuderende har også relativt høje udgifter, og må forvente at bruge ca kr. per semester. I den modsatte ende af listen ligger eksempelvis datalogi og Idrætsstuderende, som kun skal hive ca kroner op af lommen. Tabel 10. Udgifter til studiematerialer per semester på udvalgte uddannelser Gennemsnit Median Std. afvigelse n Jura Medicin Statskundskab HA Almen Sociologi Biologi Psykologi Datalogi Idræt For en del af uddannelserne indgår der under 20 besvarelser (N), og der er derfor en hvis usikkerhed forbundet med udgiftsskønnet. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med at opdele udgifterne på enkeltuddannelser, hvorfor den øvre og nedre grænse ikke er opgivet.

8 Faktaboks: Eurostudent IV DENMARK Tallene er hentet fra den danske version af den store internationale Eurostudent spørgeskemaundersøgelse, hvor knap studerende på Videnskabsministeriets Undervisningsministeriets og Kulturministeriets mellemlange og lange videregående uddannelser i foråret 2010, har svaret på spørgsmål om emner som studietid, økonomi og boligforhold, udlandsophold og meget mere. For mere information se og forskning/eurostudent Side 8/8