Beretninger GENERALFORSAMLING I BAGSVÆRD ATLETIK CLUB. Tirsdag 22. marts 2011 kl. 19.00 på Bagsværd Stadion



Relaterede dokumenter
Generalforsamling i Bagsværd Atletik Club

Mødereferat. Generalforsamling

Generalforsamling Mandag d. 5. maj 2014 kl , i Vipperødhallen

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Referat af Generalforsamling februar 2013

HLK Beretning Vores Klubfolder er stadig på lager og må gerne udleveres.

Referat af generalforsamling 2014 i Fodboldafdelingen

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

Generalforsamling i VBK

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Onsdag den 25. februar 2016 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

Rettelse: Det er feb. + marts børnene der skal på fælles fødselsdagstur d. 22. marts og IKKE Jan. + feb. børn som vi har skrevet i februar avisen.

U 18 Afdelingen. Nyhedsbrev April 2013

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Pinsetræf Så ventede vi alle spændt - som vi plejer - på vejrudsigten til Pinse-Najad-stævnet.

Hilsen fra kassereren

Agility udvalget i kreds 6

Bestyrelsesmøde i Langgarverne torsdag den 12. september 2013 kl (Klublokalet på Byskolen)

Endnu et år er gået i golfens tegn. Nu sidder vi her igen, til en hyggelig generalforsamling med efterfølgende god mad.

Referat generalforsamling 8. april 2011.

Formandens beretning. Blovstrød IF Fodboldafdeling

- Generalforsamling sektion 21 Den 9. januar kl i Ringsted klubhus

Nyhedsbrev Aalborg Triathlon Klub juni 2009

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Ungdom. spot på sporten // november Ministævne i Skjern Bank Arena lørdag den 29/10. Hovedsponsor:

Jens Lundberg. Venlig hilsen Jens Lundberg, webredaktør (gerne sms)

Nu kan jeg orientere om hvad de kommende besparelser får af betydning for vores SFO.

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

BAC forældreinfo. for nye og gamle atletikforældre. November 2015 Ungdomsudvalget

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@mail.dk Ugebrev 38

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Maj 2012 ~ side 1

Kære spillere og forældre til Øvede (niveau 3) Træningstider

Medlem af Dansk Model Jernbane Union. Nyhedsbrev februar 2015 Nr årgang

Thyholm Idrætsforening

Referat fra ordinær generalforsamling mandag 25/

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Generalforsamling i Egevoldens Idræts Club, gymnastikafdelingen Den 14. marts 2016

Referat fra bestyrelsesmøde lørdag d. 17. januar 2015 kl i klublokalet i Herrestrup.

Generalforsamling Rolfsted Idrætsforening tirsdag d kl 19.00

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.:

Formand Lene Ravn Magnolievangen Allerød

Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter

Beretning Generalforsamling den

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Generalforsamling den 23. februar 2015 kl Vindrosens Lokaler Esbjerg

Referat af ordinær generalforsamling i CMO

Hans Jørgen Boelt blev valgt. Generalforsamlingen er indvarslet lovligt og dermed beslutningsdygtig.

Nytårstraveturen. I år blev vi sendt op forbi området hvor bygningen af det nye museum

Golfens Dag er et bestyrelsesarrangement - godt hjulpet af mange frivillige. Der var mange besøgende og vi havde en fin dag.

Generalforsamling den side l UNGDOMSAFDELINGENS BERETNING '81

SKL s store stævne Søndag den 15. januar holder SKL det årlige store pistol stævne. Kom og deltag eller hjælp, læs side 5 og 7.

10. september 2009 TAK!

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Generalforsamling torsdag den 21. februar 2013

Lidt om vinteren og foråret i Juniorsejlcentret 2009

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2014/15

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

satsning er lykkedes, vores egne folk i NIK regi og alle vores sponsorer der har bakket op. Jeg synes at 2011 har været et meget aktivt NIK år, hvor

Aktiviteter 2016, Tjørring Cykel Motion

Aalborg Kommunale Kunstforening. Referat af ordinær generalforsamling. Tirsdag d. 17. april 2012 kl. 19:30

Klubben har også været repræsenteret til diverse løb gennem året.

Velkommen til badminton i Københavns Badminton Klub

Beretning Arrangementer

Nyhedsbrev uge

Husk Tjek VIGGO. God weekend. Fredagsbrev Light uge april Indhold

Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

Kompasset december 2015

Kalenderen siger det er forår, så vi håber på det gode vejr kommer.

Referat Riffel-Sektions Møde

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Dansk XL CC

I gennem året har der naturligvis været en del aktiviteter, som jeg her vil ridse kort op.

Brædstrup Håndboldklub 8740 Brædstrup

6 års fødselsdag - Hip Hip!

Generalforsamling. Mandag d. 25 marts 2013 kl i Skagen Kultur- og Fritidscenter. Dagsorden iflg. vedtægter:

Nyhedsbrev. Hammerum, den 11. april 2013

DuPont løbene, 2. runde kolde BMI ere

Bestyrelsens Beretning 2013

Oktober 2013 INDHOLD I DETTE NUMMER

Velkommen. Herreklubben Nivå Golf Klub. Generalforsamling 2014

Ordinært repræsentantskabsmøde i Danskflugtskydnings Forbund Sted: Hotel Scandic Odense Dato: 22 marts Punkt Emne. 1 Valg af dirigent.

Nyhedsbrev d. 28. marts 2000

Fastelavn på Kulturcenter Værestedet. SØNDAG D. 7. Februar mellem kl og

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Bestyrelsens beretning 2014

Referat. Afdelingsgeneralforsamling i Tikøb Golf

Super 98. Forældremøde Tirsdag den 24/1-2012

Aars IK ordinær generalforsamling

YHEDSBREV Vestjysk Motocross Club, Tinghedevej 7, 6715 Esbjerg N

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1

Referat af generalforsamling i BFC Lundegården 26. marts 2014

Silas Mathias Deniz K. Christian. R August Simon P Mads Mortensen Julie A. Amalie

Tennisskole i Hylke. Lørdag og søndag den 13. og 14. Juni fra kl. 9-15

Årsberetning. Medlemmer: Resultater: 2. Division

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt og annonceret efter gældende vedtægter.

Årsmøde Idrættens Hus Brøndby Søndag den 25. oktober 2015 Kl

Nyhedsbrev fra Aars IK Fodbold

den 27. februar 2012, kl Referat af generalforsamling 16 medlemmer er fremmødt

Sænk farten en lille smule, betyder en del.

Nyheder fra Hovedstadens Jernbane-Idræt

Firehøje IF TENNIS INFO 2016 SÆSONSTART. Lørdag den 30. april 2016 kl

Formandens beretning. Blovstrød IF Fodboldafdeling

Transkript:

GENERALFORSAMLING I BAGSVÆRD ATLETIK CLUB Tirsdag 22. marts 2011 kl. 19.00 på Bagsværd Stadion Beretninger Dagsorden... 2 Formandens beretning for 2010... 4 Ungdomsafdelingens beretning... 6 Atletikudvalgets beretning for 2010... 8 Årsberetning fra Tri-afdelingen i BAC... 10 Motion og veteran, mm. beretning... 11 1

Dagsorden 1. Valg af dirigent Forslag, der ønskes forelagt generalforsamling, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse, og offentliggøres på foreningens hjemmeside og på opslag i klublokalet senest 8 dage før generalforsamlingen. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år til godkendelse 3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse 4. Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent Forslag fra Bestyrelsen: Kontingentet hæves med 50,- kr. pr. halvår 5. Behandling af eventuelle indkomne forslag Fra Bestyrelsen foreslås flg. vedtægtsændring: Paragraf 15.7: På samme generalforsamling at formuen kan anvendes til idrætslige formål ændres til På samme generalforsamling ved opløsning skal midlerne gå til almenvelgørende eller almennyttigt formål indenfor idræt Fra Bestyrelsen foreslås flg. vedtægtsændring: Paragraf 7.7: præciseres til Valg af formand i ulige år, Valg af kasserer i lige år, Valg af sekretær i ulige år, Valg af udvalgsformænd for TRI-, Stævne- & Atletik-udvalg i ulige år, Valg af udvalgsformænd for Ungdoms- & Motions-udvalg i lige år Fra Bestyrelsen foreslås flg. vedtægtsændring: Paragraf 15.8: Disse vedtægter er gældende og 2006 (april). ændres til Disse vedtægter.. og 2010 (april). Efter Generalforsamlingen vil: Andreas Bube sammen med Johnny Bagge fortælle om sin træning, de seneste oplevelser og hans mål 6. Valg af formand 7. Valg af sekretær 8. Valg af formænd for TRI-udvalg Atletik-udvalg (nuværende ønsker ikke genvalg) Stævne-udvalg (vakant) 9. Valg af revisor og revisorsuppleant 10. Evt. Og pigerne fra E-CUP i Cross: Trine, Nadia, Emilie, Amanda, Josefine & Anna vil sammen med Carsten & Morten berette om deres oplevelser I Milano Der vil til genera lforsamlingen blive serveret et måltid mad tilmelding til dette foregår på seddel i klubhuset (senest den 17/3) 2 3

Formandens beretning for 2010 Årets gang Vi indledte året med en ekstraordinær generalforsamling, som set i bagklogskabens klare lys var en bøvlet affære, men vi fik besluttet at klubbens farver fortsat er blå-rød-blå på en hvid baggrund og med blå benklæder. Det betød så at der kom ro på en sag som havde sat sindene lidt i kog, men jeg kan konstatere at der måske er behov for en præcisering af hvornår man skal bruge tøjet Medlemmer/trænere Der er en svag stigning i antallet af medlemmer, og det er glædeligt. Vi kunne være mange flere hvis det var muligt at skaffe trænere/holdledere til det, men som samfundet fungerer lige i øjeblikket bliver der hevet i aktive mennesker fra alle sider, og det er vanskelligt at sige ja til at binde sig til at stille op tre gange om ugen det meste af året. Derfor er bestyrelsen MEGET glade for dem vi har og vi vil meget gerne gøre hvad vi kan for at de er glade og tilfredse med det de gør. EN KÆMPE STOR TAK for det mega-arbejde I lægger i klubben! Bestyrelsen Der har gennem hele 2010 været arbejdet solidt af alle og Helga har været en god tovholder og vært ved et af vores sommermøder med Stephen som grillmaster m.m. Tak for det. Kasserer er bestemt ikke noget nemt job, men er nu inde i en rigtig god gænge. Vi har i Lis Knudsen en yderst kapabel tovholder som er et dejligt nyt input i bestyrelsen. Der bliver svinget med pisken givet gode råd til dem der har behov, og ikke mindst er hun mere inde i lovgivningen end vi andre, så stor tak til Lis! Der er ikke noget bedre end folk der ved hvad de taler om. Adam er blevet far og havde alligevel tid til at deltage i Copenhagen Challenge sammen med de andre Triatleter, som gjorde det rigtigt flot! Inger er næsten ligesom Grundloven; uden den faldt det hele fra hinanden. Hun er urokkelig i kampen for at holde sammen på ungdomsafdelingen og ikke mindst Johnny Bagge og co. Der er RIGTIG mange tråde der skal flettes for at det hel bare kører, og så er hun formand for brugerbestyrelsen på Bagsværd Stadion og medlem af alt mellem himmel og jord. Rasmus Ja han har fået kam til sit viltre hår med DGI projektet, men der har været en kæmpe tilfredshed med opstarten, så der bliver taget hul på nok et år med Løb med DGI i Gladsaxe. Da vi startede i sommeren 2009 med de indledende møder var det ikke lige til at se at der kom så meget ud af det. Men også stor tak til ham for en aldrig svigtende ildhu Kristian har kastet sig ind i atletikudvalget med frisk mod, og har fået en møderække op at stå, men stopper desværre ved denne Generalforsamling. Det er ikke noget let område; der er altid nogle huller der ikke kan lukkes. Men det ser ud som om der er unge atleter på vej? Det er ikke kun os der har svært ved at få Elitedivisionshold til at holde mere end et par år. DAF ændrer på reglerne ind imellem for at få stævnerne til at fungere så godt som de nu kan. Stadion Efter flere tilfælde af hærværk mod springmadrasserne har kommunen nu investeret i en metalkasse til at beskytte stangspringsmåtten. Lad os håbe at de ikke finder en måde at ødelægge den på også! Lars Køhler har på mange måder været os en god stadioninspektør, og ikke mindst Alex er en STOR hjælp i det daglige. Det er ikke til at forestille sig stadion uden ham! Og så skal Henrik Høj selvfølgelig også lige takkes! Hvem har ikke været på stadion og manglet et eller andet og så har Alex eller Høj tilfældigvis været der og kunnet klare ærterne? Og samarbejdet med Vægtløfterne er også bare i orden. Bagsværd Sø Løbet Vi har været ramt at dårligt vejr i 2010, men det ser allerede ud til at rette sig her i 2011. Hjælperne er fantastiske til at bakke op om det selv i 18graders frost! Godt gået for det har været koldt! Og vådt! Uden dette løb ville klubben mangle 1/3 af pengene, så tag lige og sæt pris på det, tak! Man må gerne deltage. Uddannelse Der er en del som har været på diverse trænerkurser, og vi har endelig fået papir på et par startere! (Undertegnede og Jakob Hammeken). Det er vores mand i FIG Ulrich Engmark der kan takkes her. Gladsaxe Kommune er sidst men ikke mindst en stor hjælp i baggrunden af det hele. Der er meget som kan lade sig gøre blot ved at indgå en fornuftig dialog. Bagsværd den 12.marts 2011 Formand for Bagsværd Atletik Club Bjarne Hingelbjerg 4 5

Ungdomsafdelingens beretning Det er med et smil på læben at jeg kigger tilbage på 2010, især fordi vi fik bedre styr på træningen. Vi har over flere år forsøgt at etablere specialtræning i tillæg til god basistræning for de ældre unge, men har manglet trænere. I 2010 lykkedes det os at udvide trænergruppen med flere voksne, der selv har dyrket atletik: Kasper Lindgren gik ind i den kastegruppe, som Steen Mortensen var ved at bygge op. Morten Müllertz trådte til, så Carsten Rytter ikke skulle stå alene med mellem-/langgruppen og Rene Bang Hansen hjalp sin ven Hilmar Kvist lidt med basistræningen og blev heldigvis hængende. Johnny Bagge videreførte sprint-/hækkeløbegruppen omkring Andreas Bube, så den eneste gruppe vi stadig har til gode er springgruppen, da vi ikke kunne finde en specialtræner til spring. De yngre hold med Erik Kold og Jakob og Henrik Hammeken fik forstærkning af Christoffer Ebert og Therese Lavallee (mandagsholdet) og Klaus Jaque (springtræning på det tidlige tirsdagshold). Vores medlemstal lå stabilt omkring 85-90 med en nogenlunde ligelig fordeling af drenge og piger. Takket være såvel gamle som nye trænere kom træningen ind i en meget bedre gænge i 2010 og resultaterne udeblev ikke. Mest markant var det i mellem- /langgruppen som jo har været igang siden 2009. Her havde Josefine Rytter et særdeles flot løbeår, men andre og nye talenter var også på vej, især den 3 år yngre Sara Kristensen. At gruppen ikke kun tegnedes af nogle få profiler viste sig bl.a. ved at de ældre piger igen i 2010 vandt retten til at repræsentere Danmark ved Europa Cup for lang cross. I kastegruppen fortsatte Stefan Mortensen med at imponere i diskoskast, mens især Christoffer Ebert og Ellen Friborg sprang langt og sprintede hurtigt. Stefan, Sara, Christoffer og Laurits Trier blev udtaget til DAF B&U s hold ved Världsungdoms-spelen i Gøteborg i juni. Steen Mortensen og jeg selv var med som DAF ungdomsledere. Samme billede af rekordpræstationer og bredde tegnede sig, når man kiggede på antallet af erhvervede DAF Atletikmærker. Her satte vi rekord i 2010 med 35 mærker mod 28 i 2009 og 29 i 2008. Og så var hele 5 af guld mod blot 1 i både 2008 og 2009. En medvirkende faktor til de mange Atletikmærker var de 3 klubstævner vi afholdt i september. Her fik de op til 15-årige mulighed for at få noteret et resultat i kast, løb og spring og mange fandt ud af at det faktisk var ret sjovt at være med til et stævne. Desværre var det sidst på sæsonen, så vi fik ikke omsat deres nyvakte interesse til deltagelse i stævner udenfor Bagsværd Stadion. I tillæg til egne klubstævner afholdt vi et velbesøgt DAF UP-stævne i maj og vi stod desuden for afviklingen af Østmesterskaberne i Crossløb i november. Der var ros til BAC for begge stævner. Endelig var BAC med i Gladsaxe Kommunes sommerferieaktivitetsprogram. Omkring 30 deltagere og 4 trænere kom over fem dage igennem de fleste atletikdiscipliner. En lille gruppe ældre unge var med Ballerup Atletik Klub på påsketræningslejr i Spanien. Det var en tur med god træning og fint vejr. Derimod var der ikke overskud til at arrangere egen klubtur. Men Pokalfesten holdt vi naturligvis og vi var tilbage til vores gamle og bedre koncept med fælles madbuffet, overrækkelse af diplomer, plaketter og pokaler efterfulgt af den fornøjelige Tip-en-11 er/12 er/13 er.. Små 60 børn og voksne hyggede sig stort en fredag aften i cafeen hos Alex. Og sådan en Pokalfest fanger meget godt hvad det hele drejer sig om glæden ved at dyrke atletik og blive bedre, hygge sig med de andre og inddrage forældrene i fællesskabet. Lad det fortsætte. Inger F. Hammeken 6 7

Atletikudvalgets beretning for 2010 2010 blev et på mange måder begivenhedsrigt år for atletikafdelingen i BAC. På den sportslige side gjorde både Andreas Bube, løbepigerne og andre sig igen utroligt positivt bemærket, bl.a. med deltagelse i EM, Europa Cup, danske mesterskaber, østdanske mesterskaber og et utal af andre stævner i ind- og udland. Kvaliteten i atletikafdelingen er virkeligt noget, vi i BAC bør være stolte af! Jeg håber at vi kan fortsætte de produktive møder i 2011. Til sidst vil jeg blot ønske alle rigtig god træning og held og lykke med stævnerne i 2011. Med venlig hilsen Kristian Baruël Ørnsø Atletikudvalgsformand Kvantiteten halter dog lidt bagefter, hvilket også kom til udtryk, da vi i år måtte se vores herrehold i DT rykke ud af elitedivisionen. Problemerne med at stille hold var allerede startet i 2009, hvor vi kun reddede vores plads i elitedivisionen via en heroisk indsats i kvalifikationsmatchen i Ålborg. I år blev det kun til en enkelt match en råkold forårsdag i Esbjerg, hvorefter vi måtte opgive at stille hold til anden runde i Odense. Ifølge reglerne for DT betyder dette, at vi tvangsnedrykkes til den laveste division, hvilket meget vel kan vise sig at være 1. division; det er ikke kun Bagsværd AC, der har problemer med at stille hold! Anderledes positivt står det til for dameholdet, som i år klarede sig rigtigt flot i 1.division. Holdet kører fint på en blanding af unge talenter og mere rutinerede kræfter, samt en energisk holdleder i skikkelse af Jakob Thor Christensen. En positiv ting ved herrenes nedrykning kan blive, at vi i 2011 får en dobbeltmatch med både BACs damer og herrer i aktion! På det administrative plan har 2010 også været lidt omtumlet, men jeg synes at fremtiden ser lys ud. Vi har fra oktober 2010 holdt et månedligt atletikudvalgsmøde for alle interesserede aktører i atletikafdelingen. Her har vi diskuteret alt fra træning og stævnekoordinering til ønsker til bestyrelsen og budgetter. Det er mit indtryk, at møderne har bidraget til, at der er blevet kortere mellem bestyrelse og træningsgrupperne, samt at træningsgrupperne imellem er blevet mere koordinerede. 8 9

Årsberetning fra Tri-afdelingen i BAC Den første del af 2010 var meget centreret om Challenge Copenhagen, der i år for første gang blev afholdt i Hovedstaden. 6 atleter var tidligt på banen som tilmeldte, og vi fik tilrettelagt et træningsforløb med småstævner i foråret og en ½ jernmand lige inden sommerferien. I sidste ende kom 7 mand i mål i fine tider, så det må betragtes som tilfredsstillende. I efterårssæsonen plejer afdelingen at trappe lidt ned på konkurrencerne, og fokusere på svømning og den næste sæson, og dette år er ingen undtagelse. Min egen deltagelse har i efteråret som så mange andre triathleter også skulle konkurrere med en familieforøgelser på hjemmefronten, så jeg har i perioder ikke kunne nurse afdelingen lige så meget som jeg gerne ville. I år har vi heldigvis haft tilgang af flere nye ansigter og flere har ambitioner om ironman, så det tegner godt. Det har desværre også bevirket, at vi ikke kan tilbyde at alle BAC ere kan komme forbi og lære at svømme. Vi er nødt til at fokusere den begrænsede ressource svømmehalstids til de atleter, der har tri-træning som deres primære idrætsinteresse. Efteråret har også været præget af udskiftninger på svømmetrænersiden, hvor Camilla Jensen kompetent har taget overfor ift. Jesper. I efteråret har vi ligget på godt 10-14 medlemmer pr. gang, hvilket er godt 50 % af afdelingens medlemmer. Udfordringer kommende år En aften i oktober holdt vi medlemsmøde, og valgte en ny styregruppe en 3-4 mandsgruppe, der hjælper formanden med store og små opgaver. Herudover fik vi valgt en svømmekoordinator og en hjemmesidekoordinator. Der udestår stadig, at der er en der vil koordinere cykeltræningen til foråret. Der har også været efterspørgsel efter egentlig spinningtræning, hvilket vi håber at kunne stable på benene i løbet af efteråret 2011 og måske tidligere. I forhold til sidste år, er vi blevet et par ansigter flere i træningsgruppen. Vi kunne dog fortsat godt blive flere, men der er pt. ikke ressourcer til de store hvervekampagner. Så vi vil fortsætte med vores hjemmeside, og mund til mund metode, og forsøge at fastholde de medlemmer vi allerede har, og sørge for at de får nogle gode tri-oplevelser herunder Challenge Copenhagen til sommer - Adam Winkler Neumann Motion og veteran, mm. beretning Løb med DGI Gladsaxe. 2010 var et år med opstart af fælles begyndertræning Løb med DGI - Gladsaxe. Dette er et samarbejde mellem DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger.), Gladsaxe Kommune og Bagsværd AC. Vi havde mere end 250 tilmeldinger og trods et stort frafald, havde vi mange glade løbere efter de 32 ugers fællestræning. Dette kunne selvfølgelig kun lade sig gøre, fordi mange fra klubben og især Hold 3 stillede op som hjælpetrænere hver onsdag. For denne indsats har de, udover mange gode oplevelser, fået tilbud om Træner Basiskusus, en tur til Neubrandenburg (en af kommunens venskabsbyer). Desuden har vi fået styrket vort samarbejde med kommunen og DGI. Dette betyder bl.a. at DGI vil lægge nogle af deres mange kurser i Bagsværd. Vi starter igen med fællestræning fra Gladsaxe Sportshal onsdag 13. april. Denne gang bliver det som 2x10 uger + en sommerperiode. Vi søger nu hjælpere blandt tidligere deltagere og i lokalavisen, men vi skal også gerne bruge nogle fra klubben. For en af de helt storer udfordring er at få nogle af deltagerne over i Bagsværd AC. Læs mere om det kommende projekt i klubben og på vores hjemmeside. Løbegrupperne i klubben. Den vigtigste løbetræning er selvfølgelig den som foregår i klubben. Hold 3 styres forsat godt af Jens Jensen og Erling. Holdet er blevet meget stort, og da der også er store variationer i løbehastighed, giver det lidt udfordring. Min fornemmelse er, at det går godt med at varme op sammen og herefter dele op i forskellige grupper. Hold 2 trænes af Svend, men Frits har vært god til at stå for træning, når Svend ikke er der. Hold 1: her har Martin Bo nu overtaget efter Morgens. Denne rolle er ikke uvant for ham som tidligere træner for denne gruppe. Han er god til at motivere og begrunde valg af træning. Fælles træning og testløb på tværs af holdene har vi haft og vil vi forsætte med at have en gang imellem. Motionsløb, hyttetur, klubaftner og fester. En af traditionerne, som desværre ikke blev til noget i 2010 var holde 2s årlige hyttetur, men i år går den igen til den gamle skole i Strönhult, Blekinge. Og de vil meget gerne have selskab af løbere fra de andre hold. Læs mere om hyttetur på http://bagsvaerdatletik.dk/helindlg.php?m=2629. Sommerfest og julefrokost med uddeling af BAC Flidspris (til undertegnede ) bliv det selvfølgelig også til i år. 10 11

En stor del af det af det sociale er også, når vi tager ud til løb sammen og hepper ekstra meget på dem med BLÅ-RØD-BLÅ stribe på brystet. Og det er altid godt, når der er nogen, der sørger for lidt fælles samling, og evt. en sandwich/øl/vand/kage. Træningsforum på hjemmesiden er blevet opdateret, så skriv jer på her, også gerne om I kan tage nogle med i bilen eller lidt godt til efter løbet. Klubaftner snakker vi en del om; desværre er jeg ikke så god til at få det arrangeret. Vinterturnering og Baneturnering(BT) med DM 10.000m. Udover motionsløb har der i 2010 været mange med til vinterurnering og BT, deraf er der kommet mange gode resultater. Tilmelding til disse styres af hhv. af Kem og Jacob. BT blev i 2010 udvidet til 6 runder og vi stod for 2. år i træk for finalerunde (6. runde), denne gang med DM 10.000m. Dette gør vi igen den 20. august i år. Det er skønt, at vi kan holde nogle gode stævner på stadion. Og det bliver de, når der er mange BAC-deltagere og hjælpere. Resever den 20/8 i kalender nu. Veteranerneatletikken. Veteranholdsturnering og tilmelding til veteranstævner har Marianne Søderberg tage sig af. Der er ikke så mange veteran-atletik-udøvere i BAC, til gengæld har de et meget højt niveau - der er bl.a. en lille flok som skal til VM i år. Vi kunde godt bruge nogle flere, som have lyst til prøve atletik, så vi kunne få et bredere hold i veteranholdsturnering. En afsluttende bemærkning. Der er mange som laver noget i klubben, men det er også tit de samme som laver flere opgaver. Jeg er ikke god til at få uddelegeret disse, så noget bliver ikke gjort. Så kom og spørg, gerne med konkrete idéer, så vi kan for en endnu bedre klub. Jeg har tit mit kamera med i klubben, nogle af disse billeder kan ses på: picasaweb.google.dk/bac.billeder og fra Novo Nordisk Løbet Bagsværd Sø Rundt på picasaweb.google.dk/nnl.billeder. - Rasmus Wortziger 12 13