INFORMATIONSFOLDER TIL NYE FORÆLDRE

Relaterede dokumenter
INFORMATIONSFOLDER TIL NYE FORÆLDRE

Askelunden Esbjerg Ø. Telefon nr Hjemmeside: Børnehusetkvaglund.esbjergkommune.dk

Velkommen til Fredensgård Den 1. august 2015 skal du starte i vuggestuen, og vi glæder os rigtig meget til at møde dig og din familie.

Højvangshaven er præget af glæde, læring og udvikling. Vi ser muligheder og er nytænkende.

Der er mange nye ting at huske på når jeres barn begynder i vuggestuen, så derfor har vi samlet en del informationer her.

Velkommen til. Med denne folder vil vi gerne byde jer velkommen samt give en kort introduktion til vores børnehave.

Børnehuset Tommeliden Vuggestuen Kontakt : Mogens : Vuggestuen : Mail : mbd@viborg.dk

Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN.

INFORMATIONSFOLDER TIL NYE FORÆLDRE PÅ NØRREMARKEN/BØRNEHAVEN

Indhold. Praktiske oplysninger. Aflevering og afhentning. Dagens rytme. Her kan du læse om de praktiske oplysninger.

Vuggestuen Heimdalsvej

Velkommen til vuggestuen

Velkommen til Børnehuset Niels Bohr

Velkommen til Børnehuset Niels Bohr

Aldersintegreret institution STENGÅRDSVEJ ESBJERG Ø TLF

OMRÅDE TJÆREBORG/ESBJERG Ø STENGÅRDSVEJ ESBJERG Ø TLF BØRNEHAVEN TLF KONTORET TLF ÅBNINGSTIDER:

Velkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN.

Velkommen i Visby Børnehus

Velkommen til Kirsebærhuset.

DesignBørnehuset SanseSlottet

Vuggestuen Fuglereden Bremdal Torv Struer Tlf Se fugleredens hjemmeside:

VELKOMMEN TIL BØRNEHAVEN

Personalet i Børnehuset:

Åbningstider: Mandag-Torsdag Fredag Spisetider Der åbnes op 6.15 hvor der tilbydes morgen mad indtil kl

Bissensvej 1 A. Velkommen til Børnehaven Bissensvej. Hej. Vi vil gerne sige velkommen til dig og din familie i Børnehaven Bissensvej

Beskeder: Det er vigtigt at være opmærksom på beskeder i skoleintra, det er også her, man informeres om evt. arrangementer.

Hej. Du skal starte i børnehaven Seest Gl. Skole dag den / -. Den gruppe du skal gå i hedder:

Vi arbejder inkluderende for at sikre alles ret til en plads i fællesskabet. Vores nøgleord er:

Velkommen til Grøndalen - det små i det store Marts 2012

Velkommen til Børnehuset Kærnen

Duponts Gård. Duponts Gård Dronningensgade Fredericia Tlf Duponts Gård Dronningensgade Fredericia Tlf.

Velkommen til Humlebien

Velkommen til Sneslev Landbørnehus

Velkommen til vort nye barn og forældre i Børnehaven SVALEN

BørneHuset Troldehøj Forældrefolderen

En hverdag fyldt med glæde, nærvær og sjov

Børnehusene har fælles institutionsleder, Karen Sterling, samt fælles bestyrelse.

Åbningstider i Havblik

Vuggeriet og Lysegrøn gruppe

Velkommen til Børnehuset Valhalla

Velkommen til. SFO Firkløveren. Skolen på la Cours Vej Emil Chr. Hansensvej 2

D.I.I. Løgtengården Grenåvej Skødstrup Tlf

Velkommen til Skildpadderne Vuggestuen i afdeling Puff Grønsværen 5, Aulum Tlf.:

Forældresamtaler. Troldemarkens solpolitik: Afslutning:

Skyttevej Skive Tlf:

Velkommen til Børnehaven Søløven.

Landsbyordning ved Hou Skole Nørregade 9, Hou 9370 Hals Tlf: Mobil:

DII Delfinhuset Bredevej 2c, 8250 Egå Tlf / hmjun@aarhus.dk

PRAKTISKE VINK VELKOMMEN I ADAMSMINDE. For at lette hverdagen i Adamsminde for alle parter, har vi samlet en række praktiske oplysninger.

Indholdsfortegnelse. Velkommen til Limfjordsbørnehaven 2. Personalet 3. Dagsrytmen 4. Når I starter i børnehave 5. Traditioner 6. Temauger 8.

Langhøj Dagtilbud. Mariehønen. Integreret vuggestue og børnehave. Mariehønen Bækvej 6, Asp 7600 Struer Tlf

En god start kan for eksempel se således ud:

Børnehuset Humlebien. Byvej 248c 2650 Hvidovre. Tlf Hjemmeside:

Velkommen. til Troldebjerget. Vestergade 11 Aulum Tlf.:

Lindegårdsalle` Slangerup tlf

Velkommen til. Daginstitution Langmark. Rytterkildens Vuggestue

Velkommen til Børnehaven

Velkommen til Daginstitution Langmark. Børnehaven Flintebakken

Velkommen i. Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere

Velkommen til D.I.I. Perlen

Velkommen i Børnehuset Molevitten

Velkommen til Børnehuset Hjortholm

Børneliv INFORMATIONSFOLDER, PRÆSTEGÅRDVEJ

Velkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren

Velkommen i Børnehuset Molevitten

Velkommen i Dagplejen

Velkommen i Dagplejen

VELKOMMEN I BØRNEHAVEN. Kære

Velkommen i Børnehuset Udsigten!

Velkommen til Daginstitution Vestbyen. Børnehuset Vuggestueafdelingen

Velkommen til vores vuggestue

Rævehøjvej 40 et godt sted at blive større

Krabber og Søstjerner

Gæstehuset GÆSTEHUSE. DAGPLEJEN Aalborg kommune Stationsvej 5, 9280 Storvorde Tlf

Velkommen. til børnehaven i Puff. Grønsværen 5, Aulum Tlf.:

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard

Børnehuset Sluseholmens forældrefolder

VELKOMMEN TIL FEMKANTEN

Kære forældre til kommende skovbørn

Vores værdier // Hej. Hos os får du dejlige friske kinder, og de allerbedste barndomsminder

Præsentation af afdeling Søstjerner: Afdeling Søstjerner består af grupper med børn i alderen ca. 2-4 år.

Tangsø Børnehus. Her er godt at være lege og lære

Velkommen til BYPARKENS VUGGESTUE

VELKOMMEN TIL BØRNEHAVEN TUSINDFRYD

Velkommen til. Jernbanegade Hobro Tlf

Velkommen. Kristrup vuggestue.

Mælkebøtten - Børn i bevægelse. Velkomstfolder. Mælkebøtten - Børn i bevægelse

Velkommen til Børnehuset Unsgaard. Jeres hus vores arbejdsplads

Velkommen i Dagplejen Åby

Velkommen i Børnehaven Myretuen

Børnehuset Grønnebakken Børnehuset Grønnebakken. Kære børn og forældre. Praktiske oplysninger. Årsplan I januar lægges årsplanen på hjemmesiden,

Velkommen til. Kløverløkken!

VELKOMSTFOLDER TIL FORÆLDRE

Velkommen til Herlev Byskole SFO

Velkommen i Børnehuset

Velkommen i vuggestuen Manegen

Idrætsinstitutionen Aktivarius forældrepjece

Velkommen i Børnehuset Molevitten

Transkript:

INFORMATIONSFOLDER TIL NYE FORÆLDRE BØRNEHAVEN

Daginstitutionen Nørremarkens hjemmesideadresse: www.norremarken.esbjergkommune.dk Områdeleder for Område Ribe: Katharina Knudsen Email: kakn@esbjergkommune.dk Pædagogisk leder for Mælkebøtten: Anne Mette Baun Schmidt Email: ansch@esbjergkommune.dk Pædagogisk leder for Mosebo: Gitte Birk Petersen Email:gbip@esbjergkommune.dk Telefonnr. 76165320 tast 1 for Mosebo tast 2 for Mælkebøtten tast 3 for Fuglereden I skal melde fravær sygdom, fridage og ferie på Tabulex.

Kære forældre Velkommen i Daginstitutionen Nørremarken:) Med denne folder ønsker vi at give jer oplysninger om børnehavens hverdag og praktiske forhold. Vi ser frem til et tæt samarbejde med jer omkring jeres barns udvikling og trivsel i børnehaven. Gensidig åbenhed og tillid er vigtig og er med til at skabe tryghed for barnet. I er altid velkomne til at stille spørgsmål. I det daglige til pædagogerne på stuen, men også til ledelsen, hvis I har brug for det. Vi har i samarbejde med forældre på Nørremarken udarbejdet følgende skriv, der sætter ord på de gensidige forventninger, vi kan have til hinanden: Forældre kan forvente følgende: At pædagogerne har en professionel viden om det pædagogiske og det børnepsykologiske område. At medarbejderne og ledelsen yder en god omsorg og skaber trygge rammer i hverdagen. At leg og læring prioriteres højt og at medarbejderne er medskabende af dette. At institutionen og familien samarbejder om barnets og børnefællesskabets trivsel og udvikling. At pædagogerne kan vejlede, drøfte og samarbejde om små og store spørgsmål og udfordringer i forhold til barnets trivsel og tryghed. At ledelsen bevidst arbejder med pædagogisk faglighed og udvikling af medarbejdernes kompetencer. At ledelsen sikrer rammerne omkring barnet. At ledelsen sikrer information via en opdateret hjemmeside og jævnlig information via Tabulex.

Forventninger til forældre: At I er loyale overfor institutionens politikker. At I taler positivt om andre børn og forældre. At I har et medansvar for, at alle børn har det godt. At I har et ansvar for at holde jer orienteret om barnets trivsel i institutionen. At I støtter op om og er engageret i barnets hverdag. At I holder jer orienteret om institutionens aktiviteter og arrangementer. At barnet er parat til en institutionshverdag - at barnet får tilstrækkelig søvn og kost. At I henvender jer til institutionen, hvis I har ris eller ros - så dialog er mulig. Vi ser frem til et åbent og konstruktivt samarbejde med jer og til at bidrage til et godt børnehaveliv og gode udviklingsmuligheder for jeres barn. I er altid velkomne med spørgsmål og kommentarer. Hvem er vi? Daginstitutionen Nørremarken var indtil januar 2012 tre individuelle daginstitutioner - Fuglereden, Mælkebøtten og Mosebo - alle bygget i 1970 erne. I januar 2012 blev vi sammenlagt til én daginstitution med fælles ledelse, fælles bestyrelse og et fælles budget, men stadig på tre matrikler med ca. 500 m. mellem hvert hus. Fra august 2015 er vi en del af Område Ribe med fælles områdeleder og fælles bestyrelse. Mosebo har plads til 95 børnehavebørn i alderen 3-6 år. Børnehaven er placeret på en grund, hvor der er en stor legeplads og et tilstødende naturareal. Institutionen er opdelt i 3 aldersopdelte grupper de 3 årige børn, de 4 årige børn og de 5 årige børn. Det vil sige, at når børnene starter som 3 årige, kommer de til at gå i gruppe med børn fra samme årgang. Gruppen fortsætter som gruppe hele børnehavetiden. Vi tilstræber, at de voksne der modtager børnene også følger gruppen til skolestart. De ældste børn i Mosebo mødes i løbet af deres sidste år i børnehaven med deres jævnaldrende fra Mælkebøtten i Fuglereden, som er vores projektbase. Her mødes de omkring fælles projekter og vi giver dem mulighed for at møde nye venner.

Mælkebøtten har både vuggestue og børnehave under samme tag. Børnehaven har plads til 70 børn og vuggestuen til 24 børn. Mælkebøtten er placeret ved en offentlig sti ved Nørremarkens parcelhusområde. I vuggestuen er der to grupper med plads til i alt 24 børn. Begge grupper har børn fra ca. 1/2 år til 3 år. Det pædagogiske arbejde foregår både på den enkelte gruppe, men også på tværs af de to grupper, for på den måde at tilgodese barnets udviklingsniveau og behov. I børnehaven er der 3 aldersopdelte grupper med hver deres grupperum. Ligesom i Mosebo følger de voksne så vidt muligt børnene fra deres børnehavestart til deres start i skolen. Mælkebøttens legeplads er mindre og derfor mere overskuelig. De ældste børn i Mælkebøtten mødes i løbet af deres sidste år i børnehaven med deres jævnaldrende fra Mosebo i Fuglereden, som er vores projektbase. Her mødes de omkring fælles projekter og vi giver dem mulighed for at møde nye venner. Fuglereden er indrettet som projektbase med atelier, naturværksted, konstruktionsrum, træværksted og motorikrum. Det er hovedsaligt de ældste børnehavebørn fra Mælkebøtten og Mosebo, som benytter disse værksteder.

Pædagogisk idégrundlag Vi er i vores arbejde blandt andet inspireret af Marte Meo tænkningen og den norditalienske pædagogik. Marte Meo: De pædagogiske ledere og en pædagog er uddannet Marte Meo-terapeuter og alle medarbejdere, som arbejder med pædagogik, har Marte Meogrunduddannelsen eller et Marte Meo-kursus. Marte Meo betyder ved egen kraft. Marte Meo er en metode, der bygger på principper for udviklingsstøttende kommunikation og samspil. Marte Meo er en meget konkret og løsningsorienteret metode, hvor vejledningen tager udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen er til stede hos vores børn. Marte Meo-analyse af samspil i almindelige dagligdagssituationer gør det muligt at få øje på blandt andet barnets initiativer og sociale kompetencer. Herfra kan nye mål for hensigtsmæssig udvikling og samspil sættes trin for trin. Vi bruger i vores dagligdag Marte Meo til at udvide vores viden, udvikle vores pædagogiske kompetencer og udvikle vores daglige praksis i forhold til vores børnegrupper og den enkelte medarbejder.

Den Norditalienske filosofi: Vi har igennem flere år arbejdet med inspiration i norditalienske tanker om pædagogisk praksis - Pistoia-filosofien - og det med henblik på både at udvikle vores daglige pædagogiske arbejde med børnene og institutionens indretning. Vi fokuserer på det barnet kan barnets ressourcer og kompetencer og møder barnet der, hvor det er. Daginstitutionen skal være et særligt udviklings- og læringsrum, som både skal være anderledes fra hjemmet og samtidig hænge tæt sammen med det. Vi arbejder meget med den voksnes rolle, som en kompetent legekammerat, der er medundersøgende, medundrende og nysgerrig på barnets nysgerrighed. Vi arbejder så vidt muligt med børnene i mindre grupper, især i tidsrummet fra kl. 9 til 12, hvor nærvær og fordybelse er vigtige nøgleord.

Åbningstider: Mandag til torsdag kl. 6.15 til 16.45 Fredag kl. 6.15 til 16.15 Information Nyhedsbreve og informationer opslås på vores hjemmeside: www.norremarken.esbjergkommune.dk og kan desuden ses i Tabulex. På hjemmesiden findes emner som kostpolitik, læreplaner, årshjul og nyhedsbreve. Afkrydsning I skal benytte Tabulex-skærmene, når I krydser jeres barn af om morgenen og igen, når I henter jeres barn. Via Tabulex kan I orientere os om, hvem der henter barnet og på hvilket klokkeslæt. Sig også altid goddag og farvel til personalet på stuen. Er der andre, der henter jeres barn - bedsteforældre, barnepige m.v. - skal I skrive det på Tabulex og de skal henvende sig til personalet og orientere om aftalen med jer.

Vi bruger Tabulex på Nørremarken I skal som forældrene bl.a. bruge systemet til: - Afkrydsning - At skrive stamoplysninger - At melde ferie/fri - At melde barnets sygdom - At skrive hvem der henter barnet, hvis det ikke er forældrene - At skrive hvornår barnet bliver hentet - At skrive en besked til personalet - At tilmelde jer arrangementer, forældresamtaler m.v. Personalet bruger systemet til: - At sende informationer om dagens pædagogiske aktiviteter - At skrive nyheder på opslagstavlen - At lægge billeder og beskrivelser ind fra hverdagen - At skrive beskeder til enkelte forældre eller til alle på én gang - At lave statistik for børnenes komme- og gåtider med henblik på arbejdsplanlægning Det er vigtigt at I ved børnehavestart går ind på www.borneweb.dk, hvor I skal bruge jeres NEM-id til at logge ind med. Når I logger jer på første gang, vil vi bede jer om at opdatere alle data. Det gælder stamkort, tilladelser, aftaler osv. på jeres barn, da vi ellers kun har jeres navn og adresse. I kan ved samme lejlighed downloade en app ved navn: Tabulex forældre til jeres tablet eller smartphone. Vejledning til hvordan I bruger Tabulex kan findes på vores hjemmeside: www.norremarken.esbjergkommune.dk under Information og derefter Tabulex. Der findes også vejledning på følgende hjemmeside: www.tabulex.dk/daginstitution/forældre. I kan benytte Tabulex fra en computer, en tablet eller en smartphone. Hvis I har spørgsmål vedr. Tabulex eller ønsker vejledning er I velkomne til at henvende jer til ledelsen. Stamkort og tilladelser Stamkort og tilladelser findes på Tabulex og skal være udfyldt den dag barnet starter. I skal være opmærksomme på at ajourføre barnets stamkort og tilladelser undervejs - det være sig, hvis I skifter telefonnummer, adresse eller lignende. Det er vigtigt, at vi kan komme i kontakt med jer.

Sygdom Er barnet syg eller holder I fri, benyt da Tabulex som informationskilde. Har barnet en smitsom børnesygdom, vil vi gerne vide besked, så vi kan hænge et opslag op. Vi modtager ikke syge børn i institutionen og bliver barnet dårlig i løbet af dagen, retter vi henvendelse til jer. Medicin gives kun i forbindelse med kroniske lidelser. Når medicinen afleveres i børnehaven, er det jeres ansvar, at der gives en grundig instruktion og at medicinen afleveres til medarbejderne til sikker opbevaring. Har barnet været i narkose, modtager vi først barnet dagen efter. Tavshedspligt Alle medarbejdere i institutionen er omfattet af tavshedspligt og vi videregiver ikke oplysninger om jeres barn eller private forhold uden jeres tilladelse. Medarbejderne har mulighed for at støtte barnet, når vi ved, hvad der evt. gør, at barnet reagerer anderledes. Så hvis der sker væsentlige begivenheder eller ændringer i barnets verden, vil vi gerne hjælpe barnet med at klare det bedst muligt.

Måltider Der er mulighed for at få morgenmad i børnehaven fra kl. 6.30 til 7.20. Se hvilken forplejning børnene tilbydes i vores kostpolitik på hjemmesiden. Kl. 9.00 spiser vi formiddagsfrugt. Kl. 11.45 spiser vi madpakker. Kl. 14.00 spiser vi eftermiddagsfrugt / -mad. De tre måltider medbringes hjemmefra med tydelig navn. Barnet får en frugtpose den første dag i børnehaven. Appelsin, kiwi og anden saftig frugt skal skæres hjemmefra og puttes i en beholder. Æbler, pærer og bananer vil vi gerne skære her i børnehaven. Der serveres et glas mælk til frokost og derud over vand. Dagsrytme: Børnene samles i gruppen kl. 9.00, hvor der spises medbragt frugt og orienteres om formiddagens aktiviteter. Herefter går formiddagsaktiviteterne i gang. Det er vigtigt, at jeres barn tirsdag, onsdag og torsdag kommer inden kl. 9.00 så barnet kan forberedes til dagens pædagogiske aktiviteter. Tidsrummet fra kl. 9 12 kalder vi FORDYBELSESTID. I dette tidsrum forsøger vi at være 100% til rådighed for børnene og minimere opgaver, der fratager os dette fokus. Ca. kl. 11.45 spiser vi vores medbragte madpakker. Før spisning er alle en tur på badeværelset, hvor børnene vasker mund og hænder. Vask af hænder er vigtig i forbindelse med forebyggelse af sygdomssmitte. De børn fra gruppen med de 3-årige, der har behov for en middagssøvn, har mulighed for at sove over middag. De øvrige børn leger på legepladsen. Kl. 14 spiser vi medbragt eftermiddagsmad med børnene. Maden / frugten medbringes i frugtposen, som udleveres ved børnehavestart. Frugtposen lægges i skuffen / kurven, som tilhører gruppen. Såfremt der er frugt, som skal opbevares koldt, kan det kommes i køleskabet. I skal selv sørge for vask af frugtposen.

Aflevering og afhentning Ved aflevering og afhentning af barnet forsøger vi at skabe tryghed for både barn og forældre. Forældre og medarbejdere skal sammen være opmærksomme på, hvad barnet har brug for af hjælp, når det skal sige farvel. Det er vigtigt, at I giver vigtig information om barnet videre til os, så vi kan møde barnet, hvor det er. Når beslutningen om at sige farvel er taget, er det vigtigt, at det bliver gjort. Barnet bliver utryg ved flere farveller. Det er vigtigt, at I er trygge ved at aflevere barnet hos os og signalerer det til barnet. Vi skal nok gøre vores yderste for at barnet får en god dag. Men græder barnet, når I går, så er I velkomne til at ringe for at høre, hvordan det går. Oftest er det hurtigt ovre igen. Informationer Både den daglige information om dagens aktiviteter i børnehaven og informationer af mere generel karakter sendes til jer på Tabulex. Såfremt I som forældre har givet tilladelse til at foto må bruges på Tabulex - krydrer vi gerne med billeder. Vi opfordrer jer til at kigge hver dag, da der står vigtige oplysninger fra ledelsen og medarbejderne.

Kost- og fødselsdagepolitik Bestyrelsen har udarbejdet en kostpolitik for institutionen. Den findes på vores hjemmeside, hvor der også er en fødselsdagspolitik. Fødselsdage Vi fejrer gerne barnets fødselsdag i børnehaven. Vi synger for barnet, tænder fødselsdagslys og råber hurra. Aftal i god tid med gruppens medarbejdere, hvornår det kan passe at fejre barnet. Legetøj Der er forskellige regler for medbragt legetøj i vores grupper alt afhængig af alder og børnesammensætning. Dette er dog fælles for grupperne: Børnene må ikke medbringe sminke i børnehaven. Vi synes, at det er uhygiejnisk, når børnene sminker hinanden og deler læbestift. Børnene må stadig gerne medbringe læbepomade, hvis de har tørre læber. Vi vil gerne af hygiejniske grunde, at pomaden har navn på og opbevares i barnets rum. Vi ønsker ikke, at børnene medbringer legetøj, der støjer. Dette af hensyn til børnenes læringsmiljø og medarbejdernes arbejdsmiljø. Vi vil gerne minimere unødig støj. Vi vil gerne, at I sammen med jeres barn udvælger ét lille stykke legetøj med tydelig navn, der kan medtages, når der er legetøjsdage. Det medbragte legetøj er eget ansvar.

Tøj Det er vigtigt, at barnet har flere sæt skiftetøj med og overtøj efter vejret. Vi er (næsten) altid ude om eftermiddagen og ofte også om formiddagen. Der skal navn i tøj og sko/støvler. Det er en god ide, at I lægger det tøj, som I ønsker jeres barn skal have på udenfor (specielt om vinteren), på hylden i jeres barns garderobe. Det er vigtigt, at I tænker på, at barnet har tøj på i børnehaven, som det selv kan tage af og på (dvs. ikke stramme bukser og bælter). Vi hjælper selvfølgelig barnet, når det har brug for det, men det er rart for barnet, godt for dets selvstændighed og for selvtilliden at kunne selv. Der er i barnets garderobe på øverste hylde plads til en plastkasse til opbevaring af skiftetøj. Vi anbefaler en sådan kasse med navn frem for en taske. Fodtøj skal stå oppe på bænken, så rengøringen kan støvsuge og vaske gulvene om eftermiddagen. Garderoben skal tømmes hver fredag af hensyn til rengøringen. Plastposer Brug poser af stof. Plastbæreposer er farlige i en daginstitution. Ble Hvis jeres barn bruger ble, får I en plastkasse med navn på, hvori bleerne skal ligge. Kassen står på en hylde på gruppens toilet. Bleer skal medbringes hjemmefra og I skal selv kigge i kassen en gang imellem for at tjekke, om der skal fyldes op. Buksebleer er vi ikke glade for. Det er meget besværligt og tidskrævende først at skulle have bukser og underbukser helt af, før de kan få en ny ble på. Middagslur For de treårige er der mulighed for at sove til middag ca. fra kl. 12.30 til kl. 14.00. Dyne, pude og lagen medbringes hjemmefra. Sengetøjet må I gerne tage med hjem og vaske en gang imellem. Barnet må gerne medbringe sut og bamse. Husk at sætte navn på sut og bamse.

Solcreme Forår og sommer skal barnet være smurt ind i solcreme hjemmefra om morgenen. Vi smører barnet efter frokost ifølge vores solpolitik (se hjemmesiden). Vi indkøber solcreme uden parfume og parabener. Det er en god ide at give barnet let sommertøj med lange ærmer og evt. krave med. Solhat er også en god ide. Gruppens medarbejdere De faste medarbejdere vil være på gruppen fra kl. 7.30 til ca. 15.30 i Mosebo og kl. ca. 8 til 15.30 i Mælkebøtten. Herud over kan det være de øvrige medarbejdere i huset,der er sammen med dit barn om morgenen og om eftermiddagen: Hver 3. tirsdag i Mosebo og hver 3. torsdag i Mælkebøtten har gruppens medarbejdere teammøde fra kl. 12.30 til ca. 14.30, hvor de forbereder, planlægger og evaluerer arbejdet på gruppen. Her vil børnene være sammen med de øvrige medarbejdere i huset.

Samarbejdssamtaler / forældresamtaler Efter ca. ½ år i børnehaven afholder vi en trivselssamtale med jer. Vi vil tale med jer om, hvordan den første tid er gået, barnets trivsel på stuen, dets tilknytning og tryghed. I efteråret før barnets skolestart, holder vi en udviklingssamtale. Oplever I eller vi behov for en samtale udover dette, er det altid muligt at aftale en tid med barnets pædagoger eller ledelsen. Hvis barnet græder ved aflevering Hvis jeres barn er meget ked af det og græder, når I afleverer det hos os om morgenen, er I velkomne til at ringe for at høre, hvordan det går. Det kan være en lettelse at vide, at barnet har det fint igen - hvilket vi langt de fleste gange kan fortælle - så I som forældre kan få ro til jeres opgaver.

Alternative pasningsdage I Esbjerg kommune er der følgende lukkedage i daginstitutionerne: uge 29 og 30 i sommerferien, dagene mellem jul og nytår - inkl. den 24. december og den 31. december, fredag efter Kr. Himmelfartsdag og Grundlovsdag. Der er mulighed for at melde barnet til alternativ pasning. Skema kan rekvireres i institutionen og skal efterfølgende afleveres samme sted. Ferie Alle børn har ligesom voksne brug for ferie. Lange perioder i børnehaven med alle dens aktiviteter, sanseindtryk og forholden sig til mange mennesker kan give træthed, uro og manglende trivsel. Husk at melde ferie til personalet på Tabulex. Vi vil gerne kunne afsætte personaleressourcer i forhold til det faktiske antal børn i børnehaven. Traditioner Vi har en række traditioner i løbet af året. Datoer vil være at finde på vores hjemmeside under Årshjul. Det drejer sig bl.a. om Juleforældrekaffe, Fastelavn, Bedsteforældrekaffe, Skt. Hans, Sommerfest, Hjerteløb mv. Der vil blive sat opslag op i institutionerne og på Tabulex, når de enkelte traditioner nærmer sig. Legepladsen Vores legepladser betragtes som et udendørs rum, hvor der skabes et miljø, hvor børnene får de bedste muligheder for fysisk udfoldelse, hvor de kan bruge deres fantasi i konstruktiv og skabende leg, opleve naturens forandringer i løbet af året og få nogle sjove, spændende, glade og mættende oplevelser med andre børn og voksne. Legepladsen i Mosebo er stor og der findes mange gemmesteder for børnene. Det er ikke muligt at holde opsyn med hvert enkelt barn hele tiden. Legepladsen i Mælkebøtten er mindre og mere overskuelig. Det er vigtigt, at I taler med jeres barn om, at vores legepladser aldrig må forlades uden voksne.

Alkoholpolitik Der serveres ikke alkohol i børnehaven til forældremøder. Ved festlige lejligheder - så som sommerfester kan der købes øl og vand. Medarbejdere drikker ikke alkohol ved disse lejligheder, da de er på arbejde. Rygepolitik Der ryges ikke i institutionen sammen med børnene. Til arrangementer i institutionen ryges udenfor institutionens matrikel. Brug af mobiltelefon Medarbejderne i institutionen lægger deres mobiltelefon i deres garderobe, når de møder på arbejde. Vi vil være nærværende for jeres barn og forstyrres så lidt i relationen, som overhovedet muligt. Vi håber, at I deler denne holdning og derfor undlader at benytte mobiltelefonen, mens I afleverer og henter jeres barn.

Samarbejdspartnere Ved behov for særlig støtte og vejledning har vi mulighed for at samarbejde med andre faggrupper. Dette vil altid ske i dialog og samarbejde med jer. Vi har et formaliseret samarbejde med: Talepædagog Ressourcepædagog Sundhedsplejerske Ergo og fysioterapeut Psykolog Familierådgivning Områderådgiver Vi samarbejder også med skolerne i Ribe om en kvalitativ overgang mellem børnehave og skole.

Forældrebestyrelsen Område Ribe har én fælles forældrebestyrelse bestående af 8 forældrerepræsentanter, 5 suppleanter, 3 medarbejderrepræsentanter områdelederen og dennes stedfortræder. Der er valg til bestyrelsen en gang om året i april. Bestyrelsen har følgende kompetenceområder og opgaver: Fastsætter overordnede principper for områdets arbejde Fastlægger overordnede principper for den børnerelaterede økonomiske ramme Fastlægger overordnede principper for samarbejde mellem område og samtlige forældre Har indstillingsret ved ansættelse af medarbejdere Forestår den lokale beslutningsproces om fravalg af et sundt frokostmåltid Besvarer høríngsmateriale udsendt af Byråd og politiske udvalg Fastlægger principper for afdelingernes åbningstid indenfor den ramme, som fastsættes af kommunen Forældrerådet Daginstitutionen har et forældreråd bestående af 3-5 forældrerepræsentanter, 2 suppleanter, 1 medarbejderrepræsentant og 1 pædagogisk leder. Der er valg til forældrerådet en gang om året i april. Forældrerådets opgaver kan være: At inddrage forældrenes perspektiv i arbejdet med den daglige drift og udvikling af afdelingen At sikre lokal dialog og sparring At være høringsorgan for områdebestyrelsen At være medarrangør af diverse lokale arrangementer Bestyrelsens og forældrerådets opgaver, indflydelse og beslutningskompetencer er beskrevet i styrelsesvedtægterne, som findes på hjemmesiden.