DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 37. BIND. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4nie SÉRIE TOME 37 ine LIVRAISON ARBEJDSLØSHEDEN 948 CHOMAGE EN 948 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBMft PAR LE D^.PARTEMBNT DE STATISTIQUB KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 950 Socialmmistenei? bibliatev
Tidligere udgivne publikationer vedrørende arbejdsløsheden. Puhlicatiom anurieures sur Voccwpation et le chomage. Arbejdsløsheden i årene 90 4. Stat. Meddelelser, 4. række, 48. bind, 5. hæfte (95). Arbejdsløsheden i årene 95 9. Stat. Meddelelser, 4. række,. bind, 4. hæfte (9). Arbejdsløsheden i årene 90 4. Stat. Meddelelser, 4. række, 74. bind,. hæfte (9). Arbejdsløsheden i årene 95 ^30. Stat. Meddelelser, 4. række, 88. bind, 4. hæfte (93). Arbejdsløshedstællingen 30. juni 934. Stat. Meddelelser, 4, række, 98. bind,. hæfte (935). Arbejdsløsheden i årene 93 35. Stat. Meddelelser, 4. række, 00. bind,. hæfte (937). Beskæftigelsesforholdene i 940. Stat. Meddelelser, 4. række, 5. bind, 3. hæfte (94). Arbejdsløsheden i årene 93 40. Stat. Meddelelser, 4. række, 5. bind, 4. hæfte (94). Beskæftigelsesforholdene i 94. Stat. Meddelelser, 4. række, 7. bind,. hæfte (943). Beskæftigelses- og arbejdsløshedsforholdene i 94, 4. række, 0. bind, 4. hæfte (944). Beskæftigelses- og arbejdsløshedsforholdene i 943, 4, række, 3. bind, 4. hæfte (944). Beskæftigelses- og arbejdsløshedsforholdene i 944, 4. række, 5. bind,. hæfte (945). Arbejdsløsheden 945, 4. række.. bind, 4. hæfte (947). Arbejdsløsheden 94, 4. række. 30. bind,. hæfte (948). Arbejdsløsheden 947, 4. række. 33. bind,. hæfte (948). Arbejdsløsheden d. 4. oktober 94 i de enkelte dele af landet. Statistiske Efterr. 94 nr.. Ekstraordinær arbejdsløshedstælling d. 5. maj 97. Statistiske Efterr. 97 nr. 8. Arbejde paa indskrænket tid d. 7. januar 9. Statistiske Efterr. 9 nr. 8. Undersøgelse vedrørende de arbejdsløses forhold pr. 4. sept. 97. Stat. Efterr. 97 nr. 35. Arbejde paa indskrænket tid d. 0. juli 93. Statistiske Efterr. 93 nr. 3. Arbejdsløsheden i de forskellige dele af landet d. 0. februar 933. Statistiske Efterr. 933 nr.. Antallet af arbejdsløse pr. 5. maj 933 fordelt på aldersgrupper. Statistiske Efterr. 933 nr..
Indholdsfortegnelse. Tekstanmærkninger. Indledning Antal arbejdsløshedsforsikrede Arbejdsløsheden Ledighedsforholdene indenfor de enkelte erhvervsgrupper Ledighedsforholdene i de enkelte aldersklasser Arbejdsløshedens lokale fordeling TabelaMeling. Tabel. Antal arbejdsløse ved udgangen af de enkelte måneder i 948: A. Erhvervsgrupper B. De enkelte arbejdsløshedskasser. Tabel. Arbejdsløshedsprocenten ved udgangen af de enkelte måneder i 948: A. Erhvervsgrupper B. De enkelte arbejdsløshedskasser. Tabel 3. Arbejdsløshedsprocent og gnstl. antal arbejdsløse i de forskellige landsdele og større byer med forstæder 948. Tabel 4. Antal arbejdsløshedsforsikrede indenfor de større arbejdsløshedskasser ved udgangen af september 948 med fordeling på de enkelte byer med forstæder samt landkommunerne Pag. 0 3 7 34 38 4 44 4 Table des matiéres. Introduction. Nombre d'ouvriers chmage. Le chåmage. Texte. Le chmage par profession. assurés contre le Le chåmage par groupes d'åge. Le chåmage par région. Tableanx. Tableau. Nombre de chémeurs å. la fin des mois en 948: A. Groupes de profession. B. Les diverses caisses. Tableau. ChSmeurs par 00 ouvriers å la fin des mois en 948: A. Groupes de profession. B. Les diverses caisses. Tableau 3. Le pourcentage de chdmage et le nombre moyen de chåmeurs dans les différentes parties du pays et dans les grandes viues avec faubourgs de 948. Tableau 4. Les personnes assurées contre le chåmage dans les grandes caisses de chåmage h la fin du mois de septembre 948, réparties par villes avec faubourgs et par communes rurales. Det statistiske Departement i marts 950. EINAR G O EN c. Fl. Steenstrup
Indledning Introduction. Nærværende publikation er en fortsættelse af de for årene 90 40 i femårige og for årene 940 47 i årlige hæfter af Statistiske Meddelelser offentliggjorte undersøgelser vedrørende arbejdsløsheds- og beskæftigelsesforholdene. De herunder for årene 940 47 foretagne opgørelser over samtlige arbejdsløshedsforsikrede personers fordeling efter omfanget af den ledighed, hver enkelt har været ramt af i det pågældende år, er dog under hensyn til den ringe ledighed i 948 ikke fortsat for dette års vedkommende, idet man her har indskrænket sig til på grundlag af de offentlige arbejdsanvisningskontorers optælling af antallet af ledige ved udgangen af hver måned at opgøre disse antal ledige inden for de forskellige erhverv og fag, samt at udregne hertil svarende arbejdsløshedsprocenter. Nævnte opgørelser har tillige dannet grundlaget for de løbende månedlige oversigter over arbejdsløsheden i Statistiske Efterretninger. Medens de statistiske oplysninger om arbejdsløsheden m. v., hvad den geografiske opdeling angår, i de foregående hæfter i hovedsagen kun er meddelt særskilt for hovedstaden, provinsbyerne under eet og landkommunerne, gives de i nærværende hæftes tabelafdehng i tabel 3 og 4 med en mere detailleret geografisk specifikation. Antal arbejdsløshedsforsikrede. De foretagne undersøgelser omfatter kun nydende medlemmer af de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, hvorved bemærkes, at arbejdsløshedsloven som betingelse for nydende medlemsret bl, a. kræver,
II at pågældende er lønarbejder i den forstand, at han (hun) har sit hovederhverv og væsentugste livsophold ved lønarbejde, er ubemidlet, og ved optagelsen ikke er under 8 år eller over 0 år. Af tabel I fremgår, at opgørelsen ved udgangen af 948 omfattede 49000 mænd og 0 000 kvinder mod i det foregående år 48000 Tabel I. Antal arbejdsløshedsforsikrede ved udgangen af 948 og 947. Hoved Provins Landkom Hele staden byerne munerne landet Mænd 948 7 8 74 38 00 49 39 947 4 00 84 3 930 48 00 Kvinder 948 5 404 4 57 7 48 0 44 947 40 37 0 0 08 I alt 948... 7 5 4 73 4 487 97 833 947... 9 7 48 4 50 583 8 mænd og 0 000 kvinder. Stigningen i medlemstallet fra 947 til 948 faldt væsentligt på hovedstaden. Det bemærkes, at medlemstallet ca. 000 for den nyoprettede arbejdsløfshedskasse for statsautoriserede sygeplejersker, for hvilken indberetninger kun er modtaget for den sidste del af 948, ikke er medtaget i opgørelsen for nævnte år. Ingen af denne kasses medlemmer er anmeldt ledige. Betragtes medlemmernes fordeling på erhvervsgrupper, vil man finde, at der er sket ret betydelige indbyrdes forskydninger fra årets begyndelse til dets udgang. For mændenes vedkommende har der således været stigning navnlig for tekstilindustrien (, pet.), papirog papirvareindustrien (7,3 pet.), jern- og metalvareindustrien (, pet.), landtransport (4,3 pet.) samt søtransport (3,5 pet.), men nedgang for landbrug. Medlemstallene for kvinderne viser endnu stærkere forskydninger mellem erhvervsgrupperne med stigning navnlig for kemisk industri (3,8 pet.), tekstilindustrien (3,7 pet.), soigneringsindustrien (0,i pet.)
7 II samt for nærings- og nydelsesmiddelindustrien (,7 pet.), men nedgang for grafisk industri (3,0 pet.) og for papirindustrien (4,5 pet.). Bag det samlede medlemstals stigning med,4 pet. skjuler sig tilise en meget stor bruttobevægelse paa grund af indmeldelser og udmeldelser, overflytninger fra en arbejdsløshedskasse til en anden, fra et arbejdsanvisningskontors omraade til et andet, fra land til by eller omvendt. Angående tilgangsforholdene til arbejdsløshedsforsikringen henvises til en i hæftet for 94 meddelt særlig redegørelse. Der er ikke i 948 foretaget nogen opgørelse over aldersfordelingen for det samlede antal medlemmer af kasserne, men det skal på grundlag af den ved udgangen af 947 foretagne opgørelse nævnes, at henved /3 både af de mandlige og kvindelige forsikrede tilhørte aldersklasserne 44 år. For mændenes vedkommende var det også i disse aldersklasser, de arbejdsløshedsforsikrede udgjorde den største procentdel af den samlede befolkning med maksimum, 43,7 pet., i alderen 4 år. Fra omkring 40 års alderen er nævnte procentdel ret stærkt nedadgående på grund af overgang til selvstændig virksomhed, og efter 0 5 års alderen bliver en væsentlig del af de forsikrede aldersrentenydere og går som regel dermed ud af kasserne. Af samtlige kvinder over 8 år udgør de arbejdsløshedsforsikrede en langt mindre procentdel end for mændenes vedkommende (,9 mod 33,7 pet.), og maksimum,,9 pet., nås her allerede i gruppen 8 år, idet den for kvinderne særlige afgangsårsag, giftermål, gør sig gældende allerede i denne alder. Endvidere ophører de ældre kvinder tidligere med det erhvervsmæssige arbejde end mændene. Af den kvindelige befolkning på 0 år og derover var således mindre end pet. medlem af en arbejdsløshedskasse. I landkommunernefindesbåde for mændenes og kvindernes vedkommende forholdsvis betydeligtflereyngre medlemmer blandt de forsikrede end i byerne, navnlig hovedstaden. Til brug ved beregningen af de månedlige arbejdsløshedsprocenter, jvf. tabelafdelingens tabel, opgøres medlemstallet ved udgangen af hver måned, og det i tabelafdelingens tabel anførte gennemsnitlige antal arbejdere udgør gennemsnittet af disse månedstal. I omstående
II 8 Tabel II. Antal arbejdsløshedsforsikrede i de enkelte måneder i 948 fordelt efter, om de har deltaget i beskæftigelsen eller ej. Gennemsnitlig i: Øvrige arbejdsledige ledige mindre end 7 dage ledige på grand af alder el. andre særlige forhold I alt ledige Egent- lige arbejdsløse Fraværende p. gr. af sygdom, ferie, militærtjeneste, arbejdskonfliktp Antal forsik-l rede, der arbejder i udlandeto Faktisk beskæftigede^) Samtlige arbejdsløshedsforsikrede Januar.., Februar.., Marts April Maj Juni Juli August... September Oktober.. November. December. 948 gsntl. 947 948 947 5 5 049 4 7 4 7 7 88 7 74 8 40 9 98 4 87 0 48 40 5 8 9 4 87 pet. 4,4 5, 38 4 3 84 399 9 889 80 8 07 7 0 44 3 84 3 0 909 3 338 pet. 8,,9 0 39 8 9 995 5 933 3 74 97 70 8 3 074 3 08 4 750 840 89 088 pet.,0,0 00 00 00 754 8 5 47 84 8 3 8 880 7 93 7 7 3 04 43 89 88 8 50 93 5 9 pot. 8, 9,0 4 000 3 000 000 000 4 000 5 OOOi 58 000 4 000 4 OOOl 8 000 9 000 0 000 ca.39 000 ca.40 000 pet. ca.,5 ca.,9 00 94 0 07 43 3 48 43 38 3 7 4 pet. 0, 0, 459 000 4 000 48 OOOi 50 000 59 000 7 000 40 000 5 000 40 000 44 OOOl 3 000 488 000 ca.500 OOOl ca.489 000 pet. ca. 84,7 ca. 83,9 ^) Tallene er delvis skønnede. Og som Uar bevaret medlemsskabet i herværende arbejdsløshedskasser. 583 84 8 45 589 7 89 393 589 0 588 84 87 340 588 7 59 70 94 0 9 48 97 773 90 90 58 43 pet. 00,0 00,0 tabel II er månedstallene for medlemsbestanden anført, dog således at tallene for hver måned angiver middeltallet mellem medlemsantallet ved månedens begyndelse og udgang. I tabellen er der søgt givet en oversigt over, hvor mange forsikrede, der var beskæftigede gennem 948, eller modsat som arbejdsledige eller uden at være noteret som sådanne ikke har deltaget i beskæftigelsen. Af nævnte tabel vil det ses, at der i 948 gennemsnitlig fandtes 590 000 arbejdsløshedsforsikrede, og heraf var 5 000 eller 8, pet. ledige, medens ca. 39 000 eller ca.,5 pet. ikke deltog i beskæftigelsen paa grund af sygdom, ferie, arbejdskonflikter, militærtjeneste m. m.
9 II Yderligere arbejdede ca. 00 forsikrede eller 0, pet. i udlandet. Resten af de forsikrede, gennemsnitlig ca. 500 000 eller ca. 85 pet. kan regnes at have deltaget i beskæftigelsen på det hjemlige marked mod ca. 489 000 i 947. Det bemærkes, at der ikke foreligger helt sikre oplysninger om antallet af forsikrede, der har været fraværende fra produktionen på grund af sygdom, ferie, arbejdskonflikter, miutærtjeneste m. v., men at de her anførte tal delvis er beregnede. Det skal nævnes, at ferie er den vigtigste blandt de anførte årsager til fraværelse, og at antallet af ferierende forsikrede i henhold til ferieloven kan regnes i 948 at have udgjort gennemsnitlig 4 pet. af det i 947 beskæftigede antal forsikrede, hvilket ville svare til, at der på hvert tidspunkt af 948 var ca. 0 000, som holdt ferie. Ferierne samler sig imidlertid stærkt om sommermånederne, navnlig juli, og i oversigten er dette taget i betragtning, idet feriedagenes fordeling på månederne er beregnet på grundlag af oplysninger dels fra Post- og telegrafvæsenet om indløsningen af feriebøger og dels fra produktionsstatistikken om feriefordelingen i de af nævnte statistik omfattede større industrielle virksomheder. Det ses, at juli havde en ringere faktisk beskæftigelse end månederne januar marts og december med den relativt meget store arbejdsløshed. Den største beskæftigelse nåedes derimod i oktober. I denne måned deltog gennemsnitligt ca. 544 000 forsikrede effektivt i produktionen svarende til 9 pet. af samtlige forsikrede, medens det tilsvarende tal for januar kun var ca. 459 000 eller 79 pet. og for juli ca. 40 000 eller 70 pet. Det som følge af arbejdskonflikter tabte antal arbejdsdage udgjorde kun 000 i 948 mod 474 000 i det foregående år. Vil man opgøre det samlede antal personer, der i 948 har været til rådighed for beskæftigelsen her i landet, må til de arbejdsløshedsforsikrede lægges antallet af lønmodtagere, der ikke er medlemmer af kasserne, samt de selvstændige erhvervsdrivende m. v. indbefattet disses medhjælpende hustruer. Disse tal er for 948 anslået at have udgjort følgende.
II 0 Arbejdsløshedsforsikrede 90 000 Lønmodtagere iøvrigt 77 000 Lønmodtagere i alt... 3 000 Selvstændige, herunder medhjælpende hustruer 9 000 Tilsammen... 953 000 De ikke-arbejdsløshedsforsikrede lønmodtagere omfatter hovedsagelig dels tjenestemænd, privatfunktionærer o.. og dels hel- eller halvårsfæstede landbrugsmedhjælpere, månedslønnede husassistenter m. V., der enten overhovedet ikke rammes af arbejdsløshed eller i hvert fald i det omhandlede år næppe har haft nogen sådan af betydning. Ledigheden blandt arbejdsløshedskassernes medlemmer, for hvilken der i det følgende skal redegøres, omfatter derfor vel ikke den fulde arbejdsløshed i det danske samfund, men dog formentlig langt den væsentligste del af denne. Arbejdsløsheden. Opgørelsen af ledigheden foretages på grundlag af de i arbejdsløshedskassernes afdelinger førte kontrollister (kontrolkartoteker), hvoraf hvert enkelt medlems kontrollerede ledighed fremgår. Selve kontroeen med tilstedeværelsen af det enkelte medlems ledighed sker ved den lediges personlige fremmøde på kontrolstedet, således at den tid, hvor et medlem ikke er gået tu kontrol f. eks. på grund af sygdom, ferie o.., ikke indgår i ledighedsperioden. Antallet af de således afkontrollerede ledige optælles ved udgangen af hver måned. I de i tabelafdelingens tabel opførte antal arbejdsløse på grundlag af hvilke igen arbejdsløshedsprocenterne i tabelafdehngens tabel er beregnede er imidlertid udeladt visse grupper af personer, der ikke kan betragtes som arbejdsløse i almindelig forstand, nemlig personer, der på opgørelsestidspunktet højst har været uafbrudt ledige i dage, personer over 0 år, personer, der vel har deres hovederhverv og væsentligste livsophold ved lønarbejde, men som desuden har et bierhverv ved jordbrug o.., personer, der har
II været uden beskæftigelse inden for de sidste 3 år, samt personer, der uden fyldestgørende grund enten har ophørt med et påbegyndt arbejde euer vægret sig ved at overtage et anvist passende arbejde. Gennemsnitligt udgjorde det samlede antal således undtagne personer, jfr. øvrige arbejdsledige«i foranstående tabel II, i 948 4 44, hvoraf størstedelen, 8, faldt på personer med ledighed på under 7 dage. Angående den geografiske inddeling bemærkes, at der i nærværende hæfte med hovedstaden og provinsbyerne, altid menes henholdsvis hovedstaden (København, Frederiksberg og Gentofte) + forstæder og provinsbyerne + forstæder. fem år. efterfølgende oversigt er vist ledighedens omfang i de sidste Gnstl. antal ledige Arbejdsløshedsprocent egentlige samtlige egentlige samtlige arbejdsløse ledige arbejdsløse ledige 948 7 35 544 4,7 8,7 947 8 79 7 0 4,9 9,8 94 7 77 3 4,7 8,9 94 4 7 3 8, 3,4 944 5 4 4 40 4, 8,3 Bevægelsen gennem 948 i antallet af arbejdsledige er i summarisk form allerede vist i foranstående tabel II, livor tallene for de enkelte måneder er angivet dels for de egentligt arbejdsløse og dels for de øvrige ledige. Tallene for disse grupper ses for en stor del at have bevæget sig parallelt, idet både de kortvarigt ledige, og de der er ledige på grund af alder eller andre særlige forhold, følger sæsonsvingningerne i tallene for de egentlige arbejdsløse, men ikke med så store udsving som disse. I tabelafdelingens tabeller er alene tallene for de egentlige arbejdsløse medtaget. Det samme gælder, når andet ikke udtrykkeligt er nævnt, tillige i efterfølgende fremstilling, og de frémførte betragtninger vedrørende arbejdsløfsheden refererer sig således i almindelighed til disse tal. I tabel III er antallet af egentlige arbejdsløse ved udgangen af hver måned anført særskilt for hovedstaden, provinsbyerne og land-
II kommunerne. Endvidere er anført de på grundlag heraf udregnede arbejdsløfshedsprocenter. Den gennemsnitlige ledighed blev, ses det af denne tabel, i 948 en ubetydelighed lavere end i 947, hvilket dog udelukkende skyldes, at gennemsnitstallet for sidstnævnte år var påvirket af særlig høje ledighedstal for februar og marts som følge af en her herskende frostperiode af ekstraordinær langvarighed. I maj og alle efterfølgende måneder lå ledighedstallene for 948 tværtimod noget højere end de ganske vist rekordagtigt lave tilsvarende tal for 947. Alt i alt må arbejdsløsheden i 948 dog karakteriseres som ringe, og navnlig gælder dette i hovedstaden, hvor den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent var 3,o mod 4,8 i provinsbyerne og 7,i i landkommunerne, ligesom en yderligere opdeling på erhvervsmæssige, faglige og lokale områder, som det senere skal omtales, viser ganske minimale ledighedstal for en række af disse områder. Tabel III. Antal arbejdsløse og arbejdsløshedsprocent ved udgangen af de enkelte måneder. (Egentlige arbejdsløse). Antal arbejdsløse Arbejdsløshedsprocent Hele landet Hovedstaden Provinsbyer Hovedstaden Provinsbyer Hele landet 948 947 948 947 948 947 948 947 Januar Februar Marts April Maj Juni JuU August September.. Oktober November... December... 948 gsntl. 947 pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. 0 487 84 33 5 3 4,8 5,5 9,9, 3,3,,,3 09 0 3 03 4 45 5,4 7,3 9, 3,9,7 30,5,0,4 8 0 857 7 770 7 89 3,,4,3,3 5,4, 4,7,0 00 7 9 97 5 3,,7 3,3 4,0,,3, 3, 3 49 3 9 8 897,5,5,7, 0, 0,,4, 803 3 784 978 7 55, 0,8,7 0, 0,7 0,,3 0, 83 3 37 097 7 97,0 0,7, 0,7 u 0,,3 0, 0 40 8 8 894, 0,7,8 0,9,5 0,4,5 0,7 3 845 5 044 054 0 943,,,,5,4,3,8,3 5 549 8 00 00 8 809,4,7 3,,5 3,5,3 3,, 7 4 0 53 7 37 5 3,,3 4, 4, 5,0 4,9 4, 3, 7 759 009 999 70 77 7, 3,8,3,4 8,3 0,5,,4 787 0 4 0 4 7 35 3,0 4,8 7, 4,7 4 0 59 75 8 79,9 4,9 8,4 4,9
3 II Ledighedsforholdene indenfor de enkelte erhvervsgrupper. Arbejdsløshedsprocenterne inden for de enkelte erhvervsgrupper er vist i efterfølgende tabel IV. Det vil heraf fremgå, at foruden søtransporten, hvor særlige forhold gør sig gældende, var det i 948 som i det foregående år i hovedsagen erhverv med væsentlig udendørsarbejde som jordarbejde og bygningsindustri, landbrug, kemisk industri (tørveindustrien), sten-, ler- og glasindustri og landtransport, som havde en gsntl. ledighed af nogen betydning. Men medens ledigheden for disse erhvervsgrupper som følge af de gunstigere vejrforhold blev noget mindre i 948 end i 947, har den for deflesteøvrige grupper, herunder navnlig den egentlige fabriksindustri været ikke ubetydeligt stående, uden dog for nogen af grupperne at nå op over 5 pet. Tabel IV. Arbejdsløshedsprocenter indenfor erhvervsgrupper i 948. Mænd Kvinder lait (Egentlige arbejdsløse) Nærings- og nydelsesm.ind. Tekstilindustrien Beklædningsindustrien Jordarb. og bygningsind... Trævareindustrien Læder- og lædervareind Sten-, ler- og glasindustrien Jern- og metalindustrien.. Kemisk industri Papir- og papirvareindustri Grafisk industri Soigneringsindustrien Teknisk hjælpepersonale... Handel Landtransport Søtransport Landbrug Øvrige fag Samtlige erhverv.. Land- Hele Hele Hele Ho- Pro- Ho- Pro- ] j&nd- kom- landet landet landet ved- vins- ved- vinskomstabystabymuden erne neme 948 947 den erne nerne 948 947 948 mu- 947 pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. 3, 4,9 3,3 4,0,9 3,,4 7,0, 3,0 4,4.9,, 3,0,,4 0,9,8 3,4, 0,9,, 0,5,0, 0,7 0,3 0,7 3,9 3,9,0 0,8.7 0, 4,5 8,7 9,8 8, 0, 8, 0,,3 3,9 4,5 3,7,3, 8,,8 4,7,4 3.7,3 4,7 4,8,0 4,8,9 4,8,9 4,7 5, 0,5 4,9,3,,9 7,0,0 7,9 0,5 4,3,9 3,0,9,7 7,0,7,9,5,8,4,5.4,,5 0,,7,3,5 4,, 7,5 8,5 0,8 3,4,3,3 0,7,9 7,, 0,8 0,5, 0,5.0,5 4,,7 0,8,5 0,7 0,3,,4 0,7 0,4 0,4,8,7 0,7,4 0,7 0, 0,,4,8,, 0.3,4,3,3,3,3,, 0,9,4,0,0,0,0,,9,7,,5,3,0 0,9,,,5,,4,4 4,3,,5 * 5,,5,3,3,4 )>,3,4, 0,4 7,3 7. 8, 7,7 8,7,9 4,3,0 5,4 5,4 3,,0,3,,7 4. 4,3 3,4 5, 7,3 5. 5,7,9 3,5 4,,7,4 4,7 4,9
II 4 Den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent for kvinderne lå ligesom i det foregående år lavere end for mændenes vedkommende, men dette skyldes væsentligst, at kvinderne ikke eller, kun i ringe omfang er beskæftigede i udendørsfagene, der har den forholdsvis store ledighed. I en række af de erhverv, hvor både mænd og kvinder er beskæftigede, var ledighedsprocenten netop størst for de sidste, og fra 947 til 948 steg ledigheden her væsentlig stærkere for kvinderne end for mændene. Tabel V viser arbejdsløsheden blandt medlemmerne af de enkelte større arbejdsløshedskasser. Det ses heraf, at en meget væsentlig del af det gennemsnitlige antal ledige i 948, 7 754 af i alt 7 35 eller 4, pet., var arbejdsmænd. I ingen af de øvrige kasser nåede det gennemsnitlige antal ledige 000. Arbejdsmændene hørte ligeledes til de grupper, der havde den højeste arbejdsløshedsprocent i 948, nemlig 7,4. Af de i tabellen anførte fag havde kun gartneriarbejdeme og malersvendene højere procenter, henholdsvis 8, og 8,, og murerfaget en ligeså høj procent. Af andre fag med høje ledighedsprocenter kan endvidere nævnes tobaksarbejderne, slagterne og kødindustriarbejdeme, skotøjsarbejderne og tjenerne. Meget lave var ledighedsprocenterne omvendt for metalarbejderne, elektrikerne, bogtrykfaget, arbejdslederne, bogbinderi- og papirvarearbejdeme, skræderfaget, funktionærerne, samt handels- og kontormedhjælperne. Nedgangen i arbejdsløsheden fra 947 til 948 gjorde sig navnlig gældende for arbejdsmændene samt murer- og tømrerfagene, medens der modsat var betydelig stigning for skotøjsarbejderne, slagterne og kødindustriarbejdeme, tobaksarbejderne samt træindustriarbejdeme. I tabel VI er vist ledigheden inden for arbejdsmændenes arbejdsløshedskasse med fordeung på de erhvervsgrupper, under hvilke de ledige arbejdsmænd har opgivet at have haft deres væsentligste beskæftigelse. 7 5 af samtlige 7 754 ledige arbejdsmænd ses at have været beskæftiget ved jordarbejde, medens de største grupper herefter er de sædvanhgvis ved landbrug, landtransport og kemisk industri
5 II Tabel V. Arbejdsløsheden i de enkelte større arbejdsløshedskasser. (Egentlige arbejdsløse). Arbejdsløshedskasser Gsntl. antal medlemmer 948 Gsntl. antal ledige 948 Arbejdsløshedsprocenten Ho Pro Land Hele Hele ved staden byerne muner. 948 947 vins kom landet landet pet. pet. pot. pet. pet. 4 87 43, 0, 0, 0,9 0,9 Arbejdsmænd...- 39 050 7 754 4,3 8,3 8,7 7,4 8,7 Bageri- og konditoriarb... 99 7,3 5,0,3 4,0,9 nemlig {,., 38 39,9 4,7 5,3 3,8,9 59 3 4,8 8,7 5,, 3,4 Bogbindere ogpapirvarearb. 48 75 0,9,4 3,8,4, ""'"^^X kvinder 503 0,,7,3,5 3 978 55 0,7,7 5,7,4,0 7 77 55 0,4,,9 0,7 0,3 875 45 0,3,,0 0,7 0, kvinder 89 0 0,7,0, 0,5 Bryggeriarbejdere 7 95 8,7 3,,5,, nemlig <,., 5 57 4,3, 0,9,, 348 44 0,5 5,9 4,3,9, De kvindelige arbejdere.. 998 498,0 3,7,4,3,7 54 35 0,3 0,8,0 0,, 74 05,9,7,,8,8 Gartneriarbejdere 3 0 3,4,9 7,8 8, 9, Handels- og kontormedhj. 00 975,3,7,0,9, "^'""^I kvinder 3 478 54,3,5,,7,3 0 53 43,3,0 0,8,, 9 034 739 7,9 8,0 9,7 8, 8,4 50 40 0, 0,8 0, 0,5 0, heraf smede og maskinarb.... 4 00 0,4 0,4 0, 0, 0 3 78,0, 0, 7,4 3,3 Sadelmagere og tapetserere 3 9 85,5,3,8,4, 799 33,5,3 4,3,, 3 05 84,0, 4,,0,7 """""n l^^'^der 747 39 5,0 5,8 3,9 5, 0,4 4 4 0,3 3,,9,5 0,5 3 799 0, 0,8, 0,4 0, 45 0,3 3,9 3,8,8 0, Slagtere og kødindustriarb. 8 800 49 4,9 7,3 4,9, 3,4 7 47 48 5,5 7, 4,5,3 3,4 "^ ^( kvinder 373 8 3, 8,4 9,5 5,9 3,4 39 38,3,7 3,0,,8 9 48 0,9,7 3,,,0 7 58 5 0,9,4,8,0, «^^ kvinder 4 047 307 0,9,8 3,4, 0,9 47 8 793 49 5, 4, 4, 4,9 4,3 8 99 9,8,9,,3,5 579 3 5,4 4,8 5,0 5,,5 350 48 7,4, 5,,7,5 Træindustriarbejdere 9 70 4, 4,4 4,9 4,3 3,0 9 7 30 3,8,9,9 3,,7 49 74 90,,5,5 3,9 3,0 I alt... 90 85-7 3 3,0 4,8 7, 4.7 4,9
II (tørvearbejde) beskæftigede. Henførelsen tu erhvervsgruppe kan dog efter sagens natur kun omtrentligt vise, hvilke erhverv, de pågældende har arbejdet under, da dette kan have vekslet i årets løb. Inden for alle de anførte erhvervsgrupper har der været en betydelig sæsonbevægelse i arbejdsmændenes ledighed. Mest udprægede var sæsonsvingningerne i byggeindustrien, kemisk industri og landbrug, medens jern- og metalindustriens arbejdsmænd og de ved landtransport beskæftigede havde den jævneste ledighedskurve året igennem. For de i provinsbyerne og landkommunerne bosatte arbejdsmænd var arbejdsløshedsprocenten gennemgående væsentug højere end for de københavnske. Dette gjaldt således i udpræget grad for de i bygnings- Tabel VI. Antal arbejdsløse arbejdsmænd ved udgangen af de enkelte måneder i 948. (Egentlige arbejdsløse). Jordarbejde Bygningsindustri sten-, ler- og glasindustri Jernog metalindustri Kemisk industri Landbrug Landtransport. løvrigt I alt Januar 8 738 748 98 439 8 837 3 74 488 49 484 Februar 594 394 77 03 49 8 4 3 978 55 48 73 Marts 74 53 83 03 0 9 99 57 8 3 383 0 93 833 54 0 87 055 9 3 Maj 304 84 03 43 88 083 488 3 94 Juni 333 80 4 383 57 8 990 4 3 809 Juli.. 784 08 43 38 30 584 5 49 4 3 August 97 00 39 44 49 704 3 4 547 September 8 73 34 49 450 973 50 5 409 Oktober 4 734 85 484 050 4 097 854 94 November 0 4 8 4 09 8 74 79 5 59 December 980 88 08 45 3 5 79 3 9 48 37 849 948 gnstl.... 7 80 897 3 58 9 97 9 7 754 Arbejdsløshedsprocent pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. Hovedstaden 4,8 7,, 3,8,8,5 5,4 3,4 4,3,8 8,7,3 4,8 4,9 0,,4 5,9 8,3, 0,9 9,9 7,3,9,3 7,3 4,3 4,5 8,7 Hele landet... 0, 8,9,7 4,0 8, 7,, 4, 7,4
7 II industrien beskæftigede, ligesom kemisk industri viste meget høje tal for landkommunerne formentiig på grund af særlig stor ledighed blandt tørvearbejdeme. Væsentlig mindre forskel mellem hovedstadens og provinsens ledighedstal var der derimod for bygningsindustrien, jernog metalindustriens, samt landtransportens vedkommende. Ledighedsforholdene i de enkelte aldersklasser. Antallet af arbejdsløse i de forskellige aldersklasser er i 948 talt op ved udgangen af marts, juni og september måneder. I tabel VII er disse antal, der angiver de ureducerede arbejdsløshedstal, vist, ligesom den procentvise aldersfordeling er angivet. Skønt det absolutte antal arbejdsløse lå temmeligt forskelligt i de tre nævnte måneder, ses den procentvise fordeung efter alder dog at have været nogenlunde ens, hvilket bl. a. viser, at den betydelige arbejdsløshed ved udgangen af marts ikke i højere grad end euers, er gået ud over de gamle. Derimod var der i hovedstaden forholdsvis flere personer på 0 år og derover blandt de arbejdsløse end i provinsbyerne og navnlig landkommunerne. I alle tre områder befandt hovedparten af de ledige sig dog i aldersklasserne 5 4 år; dette gjaldt således i marts gennemsnitlig 73, pet. af mændene og noget mere, 78,3 pet. af kvinderne, for hvilke bl. a. den tidligere adgang til aldersrente bevirker, at der er forholdsvis få arbejdssøgende medlemmer over 55 år og derfor procentvis flere under denne alder. I tabel XI side 0 er anført antallet af arbejdsløse ved udgangen af marts og september inden for erhvervsgrupper og aldersklasser såvel som de på grundlag heraf udregnede arbejdsløshedsprocenter ved udgangen af marts. Endvidere er i tabel VIII vist de lediges procentvise aldersfordeling inden for de enkelte erhvervsgrupper. Det synes heraf at fremgå, at ledigheden i erhverv med særlig høje gennemsnitlige ledighedsprocenter ikke i forholdsvis højere grad har ramt de ældre arbejdere end i erhverv, hvor gennemsnitsledigheden er ringe. I erhverv med høj gennemsnitsledighed som jordarbejde, kemisk statistiske Meddelelser. 4. række. 37.
II 8 industri, landtransport, søtransport og landbrug udgjorde antallet af ledige i aldersklasserne over 55 år således en mindre procentdel af det samlede antal ledige end gennemsnitligt. Inden for søtransporten forekom en særlig stor ledighed for de yngre medlemmer. Ikke mindre end Tabel VII. Antal arbejdsløse (ureducerede tal) ved udgangen af marts, juni og september måneder 948 fordelt efter alder. Absolutte tal Mænd September Juni Marts i hovedstaden Heraf > - provinsbyenie \ - landkommunerne.. Kvinder September Juni Marts i hovedstaden - provinsbyerne! - landkommunerne.. Procentvis fordeling Mænd September Juni Marts i hovedstaden - provlnsbyeme! - landkommunerne... Kvinder September Juni Marts hovedstaden - provinsbyerne! - landkommunerne... 8- år -4 år 5-84 år 35-44 år 45-54 år 5-59 år 0 år og derov. Tilsammen 73 30 5 74 075 4 7 78 883 3 384 7 3 89 4 340 3 57 43 848 7 35 4 35 3 097 4 948 007 43 74 53 30 9 47 893 3 579 559 003 957 758 539 994 5 000 5 4 3 935 458 5 9 97 334 75 5 04 5 953 4 53 74 4 0 585 3 779 0 9 08 58 97 00 437 489 385 39 47 794 3 90 03 0 93 59 74 3 9 8 45 394 44 3 35 5 8 53 594 44 07 98 3 0 4 0 3 7 443 pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. 3,, 4,7, 0, 7,7,4 00,0, 4,,7 5,3 0, 8,4, 00,0, 4, 4, 8,0 0, 7,8, 00,0,3 3,7,7 8, 0,0 7,9 5,3 00,0,7 5,0 5,0 7, 9,7 7,3 3, 00,0, 3,7 5,3 8,9,9 8, 0,4 00,0 4,, 3, 9,3, 7,4 7,8 00,0 5,4 5, 4,4 7,,5 7,7 8, 00,0 3,4 4,8 5, 9,3 3,4,,9 00,0,8 3,0 5,8 9,0 3,7 7,9 8,8 00,0 4,3, 5,8 9,9,3 5,4, 00,0 5,0 5, 3,9 8,0 7, 7,0. 3,8 00,0
9 II 55,5 pet. af de ledige i dette erhverv var under 35 år mod for samtlige forsikrede mænd gennemsnitligt 3,o pet. Relativt mange ældre blandt de ledige fandtes for mændenes vedkommende i tekstilindustrien (hvor det absolutte antal ledige dog varringe)samt i bygningsindustrien og for kvindernes vedkommende i nærings- og nydelsesmiddelindustrien og beklædningsindustrien. Tabel VIII. Antal arbejdsløse (ureducerede tal) ved udgangen af marts 948 indenfor hovederhvervsgrupper, procentvis fordelt efter alder. Antal 8- arbejdsløse år -4 år -34 år 35-44 år 45-54 55-59 år år 0 år og dero. I alt Mænd Nærings- og nydelsesmiddelind. Tekstilindustri Beklædningsindustri Jordarbejde Bygningsindustri Trævareindustri Læder- og lædervareindustri.. Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Kemisk industri Håndværk og industri iøvrigt Handel Landtransport Søtransport Landbrug Øvrige erhverv Tilsammen... pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. 3 000 3,3 5,9 5,7 3,4 7,4,9 7,4 00,0 4 4,9 5,3 33,3 4,0 8,3,0, 00,0, 9,4 4,5 7,7 3, 43, 00,0 5 43 0,8,8,7 30,,9 8,5,, 00,0 i-05 3,8 5,4, 3, 7,5 0,0, 00,0 Tl8 5,0,0, 4,9 4,7 5,5 8,3' 00,0 404 4, 8,7,5,5, 7,4 9, 00,0, 3,,7 7,3, 9,7 3,9 00,0 70 4,,0 8,4 7,5, 5,4,0 00,0 3 30_,,5 9, 30,9,5 7, 7, 00,0 49 3,0 7, 9,4 7,3 7, 5,5 0,5 00,0 3 03 3,0, 4,9 7,,0 7,3,0 00,0 93,0,9, 3,,8 Jl.^ 00,0 37 9,0 0,3 3,,4,9,0 00,0 _.95_,5 5, 9,8 8, 9,8 8,3, 00,0 508 0,,0 8,8 7,,7 io,7 i4y 00,0 3 30, 4, 4, 8,0 0, 7,8, 00,0 '-^ i,', \9S Kvinder Nærings- og nydelsesmiddelind. Tekstilindustri Beklædningsindustri Jern- og metalindustri Håndværk og industri iøvrigt Handel Øvrige erhverv Tilsammen... 33 3,7 3,5 9, 8,,9 7,9 0,8 00,0 43 4,9,9 8,9 9,, 5,8,8 00,0 4 3,, 3,0 8,4 3,9 8,7 7, 00,0 77,5 4,7 3, 3,8 0, 4,3 4,0 00,0 0 5,9 7,3 5, 7,0 4,, 4,8 00,0 57 4, 8,8 35,8 4,8 7,,0 4, 00,0 0,7,0 3,7 37,,8,0, 00,0 3 95 3,5 4,8 5, 9,3 3,3,,9 00,0
II 0 Tabel IX. Antal arbejdsløse (ureducerede tal) ved udgangen af Antal arbejdsløse ultimo september 8 4 5 34 35 44 45 54 55 59 0 år Til 8 4 år år år år år år og sammen år år derov. Nærings-og nydelses- mænd middeundustri... \ kvinder I mænd TekstiUndustri kvinder. ( mænd Beklædningsindustri I jjyi^^er Jordarbejde Bygningsindustri Trævareindustri j mænd <^ kvinder Læder- og lædervare- f mænd ind I kvinder { mænd Sten-, ler- og glasind. js-^nder ( mænd Jern- og metalind.. ^yinder j mænd Kemisk industri... <^ kvinder Papir- og papirvare-, ^^^^ ind kvinder ( mænd Grafisk industri j kvinder I mænd Soigneringsindustri. jj-yinder Teknisk hjælpepersonale j mænd Handel j kvinder Landtransport Søtransport Landbrug imænd kvinder Imænd kvinder ialt 9 47 45 497 373 38 95 99 77 8 4 4 8 0 87 4 43 7 37 3 9 4 44 3 4 0 3 4 4 30 93 7 8 9 57 9 3 5 4 8 4 9 7 8 9 404 8 34 57 07 83 4 438 9 3 79 40 75 4 8 98 83 4 79 4 9 33 8 843 59 7 7 8 4 7 9 7 9 49 38 5 38 4 7 3 9 3 0 7 3 77 3 8 44 4 33 7 9 35 78 0 4 4 4 3 4 93 0 438 387 8 87 48 0 8 7 3 7 9 7 3 30 50 34 3 0 75 93 088 37 84 4 0 3 3 8 3 4 9 7 9 5 4 7 9 4 0 3 99 7 0 5 5 5 3 8 3 4 5 5 30 8 8 8 9 8 8 7 3 7 4 5 9 88 39 447 343 33 84 93 9 3 38 79 57 08 37 4 579 4 5 74 4 7 003 78 70 39 3 354 3 03 0 5 33 49 30 39 8 0 4 4 3 08 558 7 398 44 00 003 97 39 7 39 5 3 373 43 4 94 9 30 9 3 48 87 3 0 73 30 5 74 07 4 7 78 883 3 5 4 35 3 779 0 9 08 58 3 90 853 43 330 84 5 9 98 3 09 84 300 45
II marts og september måneder 948 fordelt efter alder og erhverv. arbejdsløse ultimo marts Arbejdsløshedsprocent pr. ultimo marts 5 34 år 35 44 år 45 54 år 55 59 år 0 år og derover 8 år 4 år 5 34 år 35 44 år 0 år 45 54 55 59 og år år derover Tilsammen Tilsammen pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. 77 70 3 0 3 000 4,8,0 8, 9,0 8,7 9,8 0, 9, 3 34 33 98 33 33 3,4 3,9, 7,4 8,9 9, 8,9 7, 8 9 4 30 4,7,8 3, 3, 3,5,,4 3, 4 7 4 3 43 0, 0,5,3,9,,5 9,9,7 9 7 0, 0,9 0,9,5 0, 4,9,3 0 3 0 40 33 4 0,9,9 3,0 3, 3,8 4,5,5 3, 3 497 4 48 3 33 308 884 5 43 5, 0, 8,0 0, 0,3,8 37,0 0,0 37 3 98 449 05 9,,5 8,3 0,4 0,9 3,0 4,8 0,7 303 94 74 8,8 3,3 4, 5, 4,9,,7, 33 3 4 7 04 0,4 3,8 7,7,9,5 7, 5,9,7 9 87 7 30 77 404 3,5 7,8, 7,4 7,3 9,,0 7,7 7 8 4 03,,9,8,8,0 3,5, 3,0 49 89 480 0 30 4, 7,8,8 3,5 3,4 8,5,5 3,5 7 4 4 3 7,0,3 3,5 3, 4,9,5,4 3, 77 74 448 4 3 70,7,8 3, 3,7 3,4 3,3, 3, 89 88 7 77 0,7,8 3, 3, 5, 7, 4,7 3, 9 0 709 37 3 30 4,9 7,3 7,3 8,0, 7,8,7, 9 3 4 7 0,4,4,7,4 3,4, 9,0,3 8 7 37 7,0,8,5,8,8,0,8 3 9 8 39 0,7,,,4,, 7 4 34 79,,4,8,4,7,,,3 0 4 3,,0,5 0,9,4 4,3 3,,4 7 0 8 3 3 0,7,,4 4,,7 0,9 3,0,9 3 7 8 7 94 0,9,,5,7, 3,0,8,4 3 4 9 3 4,8,8,3,9,,4,5 74 838 3 334 3 03,4, 4,9, 8, 9,4 7,,7 0 43 99 9 4 7 0,5, 3,4 3,4 4,0,4 9,9,7 49 9 8 49 80 93 7,9, 7,5 0,3,8, 4, 0,4 49 93 3 7 8 37,3 8,0 0,3 0, 0,0 7,4 33,7 9,4 893 80 80 4 54 387 4,4 8,5 4,0 7,7 9,8 3,4 3,7, 83 4 40 08,5,9, 5,, 8, 4,, 7 0 0 4 8 53 0,, 8, 0,8 8,7 3,3 3,8,9 3 097 4 948 007 43 74 53 30 3,,5 9,7,9,5 4,,, 03 0 93 59 74 3 95 0,9,7 3,8 4,5 5,4,3,8 3,9 40 08 930 4 394 998 7 5,8 4.7 8,7 K),7,4 3,,4 9,8
II Arbejdsløshedens lokale fordeling. I tabelafdelingens tabel 4 er antallet af arbejdsløshedsforsikrede inden for de større arbejdsløshedskasser ved udgangen af september 948 anført særskilt for de enkelte byer med forstæder. Da byerne er opført i størrelsesorden efter deres folketal (inkl. forstæder), vil man gennem afvigelser i denne rækkefølge, når medlemstallet i de enkelte kasser betragtes, få et vist indtryk af, at vedkommende fag er uforholdsmæssigt stærkt eller svagt repræsenteret i den pågældende by. Medens nogle af de anførte fag, således navnlig byggefagene og bager- og konditoriarbejderne har medlemstal i de forskellige byer, der bevæger sig nogenlunde proportionalt med folketauene, er der andre fag mest udpræget tekstilarbejdere, tobaksarbejdere samt bogbinderi- og papirvarearbejdere der optræder med stærkt skiftende medlemstal fra by til by. For de meget store kasser, arbejdsmændenes, handels- og kontormedhjælpernes samt metalarbejdernes såvel som forfleremindre gør modstridende tendenser sig gældende, idet medlemmerne her dels er beskæftiget i virksomheder, der udelukkende lever af byen selv og dens opland og dels i virksomheder, hvis afsætningsområde ikke er snævert lokalt afgrænset. Det siger sig selv, at denne varierende erhvervsfordeling i byerne, der dog formentlig får et noget for stærkt udtryk i tabellens tal, idet det her spiller ind, at ikke alle de anførte kasser har afdelinger i samtlige byer, er en af hovedårsagerne til, at arbejdsløsheden hviler med en forskellig tyngde i de forskellige lokale områder. Dog gjorde dette forhold sig i relativt ringe grad gældende i 948, hvor beskæftigelsen var god inden for praktisk talt alle erhvervsområder, omend væsentlig ringere for den ufaglærte end for den faglærte arbejdskraft. Hvad specielt landkommunerne angår, der i tabellen kun er opført med samlede tal, vil det ses, at en meget stor del af de her hjemmehørende forsikrede er arbejdsmænd, nemlig 8,o pet. mod i hovedstaden og provinsbyerne kun henholdsvis 7, og 34, pet. Af efterfølgende tabel X, der viser de forsikredes procentvise fordeling på de større arbejdsløshedskasser inden for landets hoveddele,
3 II Tabel X. Antal arbejdsløshedsforsikrede i de forskellige dele af landet ved udgangen af september 948 procentvis fordelt på større kasser. (Egentlige arbejdsløse). Arbejdsmænd Handelsog kontormedhj. Metalarbejdere Maler-, murerog tømrerfagene Tekstilarbejdere Træindustriarbejdere Andre kasser I alt pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. Hovedstaden 7, 9,8 0,4 3,8 3,3 0,5 44, 00,0 Provinsbyerne 34, 0,8 9,8 5, 4,8, 33,7 00,0 Landko mmunerne på øerne 4, 3,5 4,5,4,8 4,,0 00,0 i Østjylland... 70, 3,,9 4,3,3 3,7 4, 00,0 i Nordjylland.. 8, 3,9,9,7,9 00,0 i Vestjylland... 8,3 4,,7 4,8,8,5,8 00,0 i Sydjylland... 70,5 3,4 3,3,3 3,8,7,0 00,0 Landkomm. i alt 8,0 3, 3, 5,0,3 3,4 4, 00,0 Hele landet 39,8 8,5 8,5 4,8 3,, 33, 00,0 fremgår det videre, at arbejdsmændene spiller en forholdsvis særlig stor rolle i de nordjyske landkommuner, hvor de udgør ikke mindre end 8, pet. af samthge forsikrede arbejdere. Blandt de faggrupper, der har nogen videre antalsmæssig betydning i landkommunerne, vil det bemærkes, at metalarbejderne er relativt stærkt repræsenteret på øerne, tekstilarbejderne i Vest- og Sydjylland og træindustriarbejderne på øerne samt i Østjylland. I tabelafdelingens tabel 3 er arbejdsløsheden vist inden for større landsdele samt i de største af byerne. Det ses for landkommunernes vedkommende, at ledighedsprocenten var størst i Nordjylland, hvor som foran nævnt arbejdsmændenes andel i den samlede arbejderstab var særlig stor. Omvendt var ledigheden lavest på øerne, hvilket dog ikke fortrinsvis skyldes, at arbejdsmændenes antal her var relativt lavt, men i højere grad det forhold, at her også arbejdsmændene havde en ringe ledighed.
II 4 Betragtes de enkelte byer, vil det findes, at den gennemsnitlige ledighedsprocent var særlig høj (0,5) i Nr. Sundby, hvor der fandtes relativt mange arbejdsmænd, og hvor disses ledighed yderligere var større end normalt, endvidere i Aalborg og Hjørring (begge 8,5), Silkeborg (7,9), Randers (,7), Esbjerg (,5) og Viborg (,), i hvilke byer arbejdsmændenes ledighed lå særlig højt, og hvor ofte fordelingen mellem fag med ringe ledighed i 948 (f. eks. metalarbejderne) og fag med stor led^hed (f. eks tobaksarbejderne) var ugunstig. Særlig ringe arbejdsløshed havde blandt de større byer Helsingør (,8 pet.), hvor jern- og metalindustrien dominerer stærkt, Næstved (, pet.), hvor papirindustriens gode beskæftigelse har spillet ind, Odense (, pet.) med betydelig jern- og metal- samt tekstilindustri og yderligere mange handels- og kontormedhjælpere, endelig af de jyske byer Sønderborg (,8 pet.), Fredericia og Herning (begge 3, pet.) samt Vejle (3,7 pet.). I disse sidste byer er det hovedsagelig tekstilindustriens gode beskæftigelse, der har holdt gennemsnitstallene for ledigheden nede. Betragtes videre i tabel 3 arbejdsløshedens forskydninger gennem årets måneder, vil det ses, at en række af de anførte byer i en eller flere af sommermånederne praktisk talt ingen arbejdsløshed havde, idet ledighedsprocenten her var ganske minimal. For alle de anførte provinsbyer på øerne var ledighedsprocenten i en eller flere måneder således mindre end, og det samme gjaldt forflerejyske byer, nemlig Fredericia, Herning, Haderslev og Sønderborg. Endelig havde også hovedstaden en meget lav ledighed i sommerhalvåret med ledighedsprocenter, der i månederne maj september varierede mellem l,o og,. Endnu stærkere præget af sæsonsvir^ninger end byernes ledighedstal var dog som sædvanligt arbejdsløsheden i landkommunerne. Når årsgennemsnittet for ledigheden her var væsentlig større end i byerne, skyldes det næsten udelukkende de meget høje ledighedstal på landet i månederne januar, februar og december. I april, oktober og november var ledighedsprocenten meget nær den samme i provinsbyerne og på landet, men fra maj til september inkl. havde landkommunerne de
5 II laveste tal. Navnlig var det dog landkommunerne på øerne, der i sommerhalvåret nåede ned under provinsbyernes ledighedstal. I de forskellige dele af Jylland gjaldt det tilsvarende oftest kun i maj og juni, medens led^hedsprocenten i juli september lå på hnie med eller højere end byernes tal. Selv i de nordjyske landkommuner, der havde den højeste gennemsnitlige ledighedsprocent, oversteg denne dog ikke 3 i nogen af månederne april september.
II (pout la traduetion, voir p. 50) Erhvervsgrupper groupes de profession Nærings- og nydelsesmiddelindustrien. Mænd: kommes: la capitale avec fauhourgs villes de prov, avec faubourgs distrids ruraux Hele landet le Danemark... Kvinder: femmes: Hele landet... lait total... Tekstilindustrien. Mænd: Hele landet... Kvinder: Hele landet... lait. Beklædningsindustrien. Mænd:... Hele landet. Kvinder: Hele landet, lait, Jordarb. og bygningsindnstrien. Tabel. Antal arbejdsløse ved udgangen af de Hele landet. Trævareindustrien. Mænd: Hele landet. Tableau. Nombre de chomeurs å la fin des Gnstl. antal arbejdere nombre moyen Januar janvier Februar février Marts mars Antal April avril 057 343 39 389 337 44 89 893 849 73 770 57 09 34 0 37 79 897 579 70 784 777 9 45 98 9 330 00 4 394 85 34 78 543 9 9 03 44 4994 348, 4 8 94 703 34 3 34 9 409 7 90 97 3 443 4 47 9 7 84 97 73 0 99 87 739 95 8 84 9 9 85 0 8 0 00 99 4 79 3397 97 7 84 78 888 0 8 0 3 34 8 379 5 3 409 3 3 9 8 499 85 3 8 30 37 0 3 3 7 0 8 449 8 84 0 900 47 99 03 8789 373 4870 357 37 49870 9 793 0 3 4758 7007 548 34 034 87 35 348 90 3893 07 7 8 5 905 3 30 300 789 4 44 38 07 309 04 9 5 374
7 II enkelte måneder i 948. A. Erhvervsgrupper. mois en 948. A. Growpes de frofession. arbejdsløse ved månedens slutning Ma] mai Juni juin JuU juiuet August aåva September teptembre Oktober oetobre November novembre December déeemjbre Gnstl. for hele året moyenne annuette 05 47 3 70 37 377 053 343 04 40 40 409 74 37 7 30 709 05 74 78 80 4 8 4 435 4 84 3 05 985 3 370 308 30 34 09 4 9 3 8 34 57 97 9 0 79 38 9 400 33 4 8 4 789 37 87 499 4 7 8 3 83 47 5 73 507 850 08 9 837 93 4 79 0 808 5-8 4 7 0 9 39 9 9 3 5 48 47 44 5 83 0 0 8 7 4 3 9 90 44 79 7 88 80 70 07 4 88 79 0 8 4 9 74 3 9 7 30 9 94 3 8 84 5 9 0 4 7 84 9 48 70 54 0 9 9 5 39 7 34 40 9 33 7 9 03 9 87 4 8 30 0 4 3 0 5 8 8 79 4 4 0 8 4 9 7 4 4 7 9 4 7 40 4 7 44 3 4 9 0 8 39 4 5 0 0 09 7 4 4 4 43 90 85 58 95 33 7 79 77 3 39 9 8 8 3 83 05 7 0 5 8 75 38 30 4 9 3 507 3 95 95 054 045 03 7 39 937 40 835 438 84 33 89 87 74 4 949 80 480 58 30 98 3 39 58 854 0 0333 34 4 47 43 7 88 7 79 07 78 0 38 3 38 87 3 399 33 8 4 80 343 4 78 993 47 4 8 3 38 35 39 80
II 8 (pour la traduetion, Erhvervsgrupper Tabel (fortsat). voir p. SO) Trævarelndtistrien (fortsat). Kvinder: Hele landet. Ialt. Læder- og lædervareindastrien. Mænd: Hele landet. Kvinder: Hele landet, la t. Sten-, ler- og glasindustrien. Hele landet. Jem- og metalindustrien. Mænd: '.., Hele landet. Kvinder: [. '. Hele landet., Kemisk industri. Ialt.,.. ^ Hele landet. Kvinder: Hele landet. Ialt. Antal arbejdsløse ved udgangen af de Talleau Gnstl. antal arbejdere Januar Febmai Marts April 775 7 9 490 4 33 34 30 330 0 5 8 3 59 7 5 7 59 48 8 97 77 433 33 48 7 89 00 9 5 5 8 403 7 54 40 34 30 7 0 54 3 9 9 4 3 3353 30 34 35 9 807 4 74 9 3 897 40 37 35 7 5748 97 75 3 05 9478 9 93 4 30 83 95 98 955 34 4404 0 4 04 50 3440 937 933 74 438 840 34 80 3 8907 308 8 808 97 939 7 7 9 4 743 33 37 9 9 9 7 5 4 89 07 3 04 37 988 4 394 0 03 5337 94 9 4 4 44 479 37 990 350 343 08 8 09 44 43 0 5 49 5 0 4 5 984 7 3 53 0 7 3 43 3 34 4 835 484 4 44 80
9 II enkelte måneder i 948. A. Erhvervsgrupper. (tuue). arbejdsløse ved månedens slutning Gnstl. for Ma] Juni Juli August S September Oktober November December hele året 8 9 9 74 7 34 39 34 43 7 40 9 3 7 8 7 9 3 3 53 4 88 7 75 4 0 39 405 48 833 08 489 95 50 8 5 8 8 7 035 7 3 89 48 4 45 4 37 74 4 9 4 7 8 4 83 0 7 73 33 39 5 8 485 5 7 3 37 3 7 0 3 3 9 9 3 97 38 4 8 5 8 7 40 5 0 57 5 4 574 7 98 38 93 9 0 49 3059 43 4 8 8 4 9 3 9 7 0 3 5 5 0 43 385 77 33 7 49 89 87 9 30 54 74 89 8 73 98 555 0 9 35 440 700 0 834 73 3 3 35 40 9 88 0 4 3 3 3 4 80 35 537 4 53 490 5 59 887 47 09 439 53 4 3 3 3 79 84 0 4 0 8 9 70 4 4 3 9 0 0 3 34 37 37 94 8 3 4 03 49 9 94 70 37 5057 4 79 4 45 73 30 4 34 33 84 70 4 93 87 3 44 37 93 333 5 80 38 95 70 88 57 305 44 43 7 5 33 9 8 7 9 9 7 0 9 5 33 4 4 7 7 08 0 7 8 3 73 433 03 7 3 459 449 8 84 405 580
II 30 Tabel (fortsat). Antal arbejdsløse ved udgangen af de Tableau (pow la tradmtion, voir p. 50) Erhvervsgrupper Papir- og paplrrareindustrien. Mænd: Hele landet. Kvinder: Hele landet, lait. Grafisk industri. Mænd: Hele landet. Kvinder: Hele landet, lait. Soigneringsindustrien. Mænd: Hele landet. Kvinder: Hele landet., lait.. Teknisk hjælpepersonale. Hele landet.. Handel. Mænd: Hele landet.. Gnstl. antal Antal arbejdere Januar Februar Marts April 4 3 4 8 7 0 07 07 3 33 9 4 75 3 5 0 8 7 3008 4 5 3 4 5079 9 8 8 4933 38 38 3 74 37 4 43 5 79 8 8 8 87 84 9 3 3 549 7 4 3 87 70 7 9 7 5 08 8 0 03 0 53 4 7 3 5 9 07 4 93 3 34 5 7 770 3 47 4 3 7 4 3 4 40 7 59 3 4 53 03 8 5 3 3989 49 37 49 5 54 40 03 5 3 8 7 988 39 4 9 83 90 7 8 799 0 48 34 4 88 74 004 5 40 77 3073 7 309 793 39
enkelte måneder i 948. A. Erhvervsgrupper. (tuue). 3 II arbejdsløse ved månedens slutning Gnstl. for Ma] Juni Juli August September Oktober November Deeember hele året 5 7 4 3 7 7 8 7 3 0 3 3 3 7 7 4 5 88 4 4 98 8 8 8 9 9 3 57 30 9 3 3 8 3 7 0 9 3 3 378 0 8 7 33 35 4 7 7 3 3 4 9 4 7 3 4 3 39 8 45 3 4 4 3 4 3 35 7 7 7 48 3 3 95 5 3 3 4 9 9 0 4 8 9 3 7 7 0 7 4 9 9 5 3 47 7 4 3 0 4 3 4 9 3 3 7 3 4 3 7 3 7 9 3 4 3 8 3 3 7 3 9 0 5 3 4 3 33 8 7 4 0 3 5 5 77 93 43 3 3 7 4 4 8 4 57 7 98 40 55 9 5 9 0 70 8 7 3 47 57 79 97 4 3 7 4 7 7 37 4 3 9 7 8 3 53 38 4 8 83 88 4 77 97 45 408 349 37 474 58 83 8 593 435 397 35 33 43 00 709 044 704 50 37 37 39 57 59 04 93 05 940 84 7 70 97 45 49 099 40
II 3 Tabel (fortsat). Antal arbejdsløse ved udgangen af d Tableau ' (pour la traduction, voir p. SO) Erhvervsgrupper Handel (fortsat). Kvinder: Hele landet lait Landtransport. Hele landet Gnstl. antal Ant arbejdere Januar Februar Marts AprU 88 75 8 30 39 847 8 73 74 8 07 3 8 8 30 470 4 48 48 74433 74 77 7 80 874 00 55 34 4 4 908 83 87 49 34 7 84 9 35057 374 3978 99 87 Søtransport^) Landbrag. Hele landet, Øvrige fag. Mænd: Hele landet, Kvinder: Hele landet. lait. Samtlige erhvervsgrupper. Mænd: Hele landet. Kvinder: Hele landet, lait. 759 07 04 07 8 97 0 49 3, 34 490 7 3 37 785 74 73 83 38978 00 99 49 38 77 8 7 43 8 99 9 4 38 08 40 47 8 9 95 794 70 599 3 99 84 75 7 4499 48 8 j 55 3 8 7953 33 3 308 709 0 907 8 897 9700 84 73 4493 8088 043 073 077 470 3984 394 3098 77 77r 4879 357 385 377 373 5953 787 808 939 7 4080 3 077 30 789 705 98 7 43 84 04089 39 0 3 00^ 59088 5553 445 789 3 = ') Alle forsikrede Indenfor søtransport er henført til hovedstaden uanset bopæl.
33 II enkelte måneder i 948. A. Erhvervsgrupper. (tuue). arbejdsløse ved månedens slutning Ma] Juni JuU August September Oktober November December Gnstl. for hele året 3 4 388 38 0 9 9 340 8 8 5 89 000 98 4 3 33 03 304 7 484 45 339 07 3 9 804 38 34 87 7 4 9 9 48 0 47 8 0 444 84 78 39 0 083 50 44 _^ 990 89 7 344 38 3 704 4 484 8 973 37 777 5 743 84 9 74 8 8 530 39 850 90 97 809 75 09 8 798 903 0 098 88 7 0 78 09 84 94 5 47 9 4 40 7 339 4 337 855 34 50 398 98 304 89 7378 589 303 3008 0 3 79 3 49 i l 9 37 39 5 5 0 4 3 4 58 3 7 7 40 38 07 3 4 7 77 340 8 0 404 4 80 8 4 4 4 7 97 4 9 7 8 95 95 7 8 799 48 3 387 8 9 5 7 80 8 44 7 39 3 34 7 5 493 04 9 08 70 3054 48 8 3308 39 300 7 88 97 7084 445 84 35 335 3 58 5 7 90 0 3 0 03 897 7 797 8894 statistiske Meddelelser 4. rækk. 37. 8 35 387 437 03 97 787 930 338 589 8 907 54 37 307 33 0943 47 704 484 7 837 9 9 9 8809 47 95 7049 77 3 80 308 74 744 99 58 93 05 78 34 4074 7077 700 997 9934 483 088 47 89 804 735 3
II 34 Tabel. (fortsat). Antal arbejdsløse ved udgangen af de Tableau. Nombre de chomeurs å la fin (pour la tradiumon, voir p. 50) Arbej dsløshedskasser caisses de chdmage Arbejdsledere Arbejdsmænd Heraf i jordart, og bygningsindustri.. - sten-, ler- og glasindustri - jern- og metalindustri - kemisk industri - landbrug - landtransport - handel Bageri- og konditoriarbejdere... Heraf kvinder Billedskærere Blikkenslagere Bogbinderi- og papirvarearbejdere Heraf kvinder Bogtrykfaget Heraf kylnder Brolæggere Bryggeriarbejdere Heraf kvinder Bødkere Børsteindustriarbejdere Danske teknikere De kvindelige arbejdere Heraf i nærings- og nydelsesmiddellnd.. - tekstilindustri - jern- og metalindustri - kemisk industri - soignerlngsindustri Den keramiske industri Heraf kvinder Drejerfaget Elektrikere Faglært køkkenpersonale Forgyldere Frisørfaget Heraf kvinder Funktionærer Gartneriarbejdere Garvere Glarmestersvende Glasarbejdere Guld- og sølvarbejdere Heraf kvinder Gørtler- og metalarbejdere Handels- og kontormedhjælpere. ( mænd Nemlig kontorpersonale < jjyjjj^gj butikspersonale j mænd m. m. \ kvinder Handskemagere.. Gnstl. antal dere nombre moyen Januar janvier Februar février Marts mart April avru 487 48 50 40 3 39050 49484 4873 8 93 833 5549 4788 787 3589 3344 748 757 83 93 8340 98 03 03 833 853 439 49 0 54 3539 8837 854 9 0 3500 374 3978 99 87 35 53 50 054 757 959 53 44 34 84 59 44 47 37 5 3 4 94 7 9 8 4 548 84 59 50 3978 5 9 30 777 7 80 9 9 89 9 5 87 83 09 3 795 37 3 0 04 348 9 74 49 0 33 8 5 3 977 5 45 7 7 79. 49 4 40 7 998 580 53 4 7 40 5 4 53 79 84 5 3 8495 8 98 30 43 35 34 4 397 5 53 4 0 3098 5 3 54 9 4 0 9 0 0 4 4 4 554 49 5 5 39 583 8 9 80 0 08 35 30 9 4 334 7 4 4 574 5 04 8 30 4 08 7 3 075 3 4 34 3 50 3 355 4 40,8 55 9 5 408 5 4 59 500 09 090 0 974 5578.74 70 304 4 3300 9 04 5900 359 38 334 88 73 43 5 8 54 33 3 3 4