Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Udnyttelse af overskudsvarme fra Royal Unibrew (Albani) 21. oktober 2013 2013 1/27

Indholdsfortegnelse 1. STAMOPLYSNINGER... 3 2. LÆSEVEJLEDNING... 4 Anvendt lovgivning... 4 Godkendelsens forhold til anden lovgivning... 4 Definitioner... 4 3. SAGSFREMSTILLING... 5 4. RETSGRUNDLAGET... 6 5. GENNEMGANG OG VURDERING AF PROJEKTFORSLAGET... 9 6. AFGØRELSE OG TILLADELSENS VILKÅR...14 Afgørelse...14 Vilkår...14 Klagevejledning...14 Betingelser, mens en klage behandles...15 Søgsmål...15 Energiteknisk beskrivelse af anlægget (distributionsnet og forsyningsområder)...15 7. VVM-AFGØRELSE OG KLAGEVEJLEDNING...15 Afgørelse...16 Klagevejledning...16 8. PROJEKTFORSLAG FRA ANSØGER...17 2/27

1. Stamoplysninger Projektansvarlig Fjernvarme Fyn A/S, Billedskærevej 7, 5230 Odense M Projektets navn Udnyttelse af overskudsvarme fra Royal Unibrew (Albani) CVR nr. 30174968 Dato 21. oktober 2013 Kontaktperson Projektleder Mikkel Boelck Journal-nr. 2013/081295 Kopi er sendt til Fjernvarme Fyn A/S, kontakt@fjernvarmefyn.dk Vattenfall Danmark A/S, vattenfall.danmark@vattenfall.com Naturstyrelsen Odense, ode@nst.dk Naturgas Fyn I/S, ngf@ngf.dk Royal Unibrew (Albani), contact@royalunibrew.com 3/27

2. Læsevejledning Projektgodkendelsen er opbygget i 4 dele. 1. del (afsnit 3-5) indeholder sagsfremstilling, det anvendte retsgrundlag samt kommunens energimæssige, samfundsøkonomiske og miljømæssige vurdering af projektet 2. del (afsnit 6) indeholder kommunens afgørelse med vilkår samt oplysninger om klagevejledning 3. del (afsnit 7) indeholder VVM-afgørelse og klagevejledning 4. del (afsnit 8) er projektforslaget fra ansøger Anvendt lovgivning Lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14/12 2011 om varmeforsyning (varmeforsyningsloven) Bekendtgørelse nr. 795 af 12/07/2012 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 1510 af 15/12/2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs påvirkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Godkendelsens forhold til anden lovgivning Der gøres opmærksom på, at nærværende projektgodkendelse kun omfatter forholdet til ovenstående lovgivning. Kommunen har vurderet, at projektet ikke er omfattet af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. Øvrige tilladelser skal indhentes særskilt. Definitioner Produktionsform: Varme- eller kraft-varme-produktion Forsyningsform: Fjernvarme eller naturgas Energiform: Brændsel eller anden energikilde 4/27

3. Sagsfremstilling Baggrunden for projektforslaget Et bredt flertal i Folketinget har, i energiforliget af 22. marts 2012, lagt op til, at der skal ske en bedre udnyttelse af overskudsvarmen fra industrivirksomheder. Fjernvarme Fyn A/S ønsker godkendelse af et fjernvarmeprojekt omfattende leverance af overskudsvarme fra Royal Unibrew (Albani) i forbindelse med kogning af urter. Overskudsvarmen kan tilsluttes det eksisterende net via stikledning. Skriftlig underretning af høringsberettigede Odense Kommune, By- og Kulturforvaltningen, besluttede at sende projektforslaget i høring hos berørte parter. Afgørelsen blev truffet administrativt som led i frikommuneforsøget (2012-2015). Frikommuneforsøget er godkendt af Energistyrelsen. Kommunen har vurderet, at projektforslaget ikke berører andre kommuner eller fjernvarmeselskaber. Projektet berører direkte fjernvarmeproduktionen på Fynsværket, som er ejet af Vattenfall Danmark A/S. Kommunen har vurderet, at projektforslaget vil få en marginal betydning for brændselsleverandørerne. Overskudsvarmen erstatter primært den kulbaserede varmeproduktion på Fynsværket og Vattenfall Danmark A/S køber kul i udlandet. Kommunen har vurderet, at det at inddrage udenlandske brændselsleverandører vil være ude af proportioner, set i forhold til projektforslaget mål og konsekvens. Kommunen har vurderet, at projektforslaget ikke berører Naturgas Fyn Distribution A/S direkte. Naturgas Fyn Distribution A/S formodes dog at have en generel interesse i projektforslag efter varmeforsyningsloven. Kommunen har derfor skriftligt underrettet Vattenfall Danmark A/S om projektforslaget. Projektforslaget blev offentliggjort på kommunens hjemmeside (www.odense.dk kommunen få indflydelse annoncering/officielt) d. 14. juni 2013. Officials-princippet Hovedansvaret for, at den konkrete sag er tilstrækkelig oplyst, inden der træffes afgørelse, påhviler kommunen. Kommunen er forpligtiget til at indhente de oplysninger, som er nødvendige for, at kommunen kan træffe afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. På samme måde er forsyningsselskaberne forpligtiget til, at give samtlige relevante oplysninger til brug for bl.a. kommunens behandling og godkendelse af projektforslag. Projektforslaget har været i høring hos berørte parter i perioden 14. juni 2013 til og med 12. juli 2013. Der indkom ingen bemærkninger til projektforslaget i høringsperioden. Odense Kommune har derfor konkluderet, at de berørte parter ikke har noget at indvende mod projektforslaget. Kommunen er forpligtiget til, at foretage en selvstændig analyse, vurdering og stillingtagen til sagens oplysninger. Odense Kommune har foretaget en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af det konkrete projektforslag. Det forvaltningsretlige officialprincip indebærer ikke blot, at alle relevante forhold skal være belyst, inden kommunen kan træffe afgørelse, men også at oplysningerne skal være pålidelige. Kommunen har ansvaret for, at oplysningerne er korrekte. Kommunen har, i sin selvstændige vurdering og stillingtagen til projektforslaget, ikke fundet nogen anledning til at sætte spørgsmålstegn ved pålideligheden af oplysningerne i projektforslaget. Odense Kommune har lagt vægt på, at oplysningerne i et projektforslag er afgivet under straffeansvar. Afgiver et selskab urigtige eller vildledende oplysninger i et projektforslag, kan dette straffes med bøde. Odense Kommune har den opfattelse, at faglige uenigheder i anvendte 5/27

forudsætninger ikke behøves at betyde, at de anvendte forudsætninger er misvisende eller urigtige. Dette forhold afspejler blot, at der er mange fagligt/sagligt velfunderede betragtninger om energisystemet. 4. Retsgrundlaget Kommunen er godkendelsesmyndighed Varmeforsyningslovens 4, stk. 1 fastslår, at kommunalbestyrelsen er godkendelsesmyndighed: 4. Kommunalbestyrelsen godkender projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg. Det konkrete projektforslag er omfattet af projektbekendtgørelsen Kommunalbestyrelsens godkendelse af udnyttelse af overskudvarme i kollektive varmeforsyningsanlæg er nærmere reguleret i projektbekendtgørelsen, der i bekendtgørelsens 3, stk. 1, og det tilhørende bilag 1 nærmere afgrænser, hvilke projekter, der skal forelægges til kommunalbestyrelsen til forudgående godkendelse: 3. Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Tilsvarende gælder vedligeholdelses- og reparationsarbejder på et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der i væsentlig grad indebærer en forbedring af anlæggets drifts- og energiøkonomi samt levetid. Af bilag 1 til projektbekendtgørelsen Godkendelsespligtige projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg efter varmeforsyningslovens kap. 2 fremgår bl.a. følgende: 1) Produktions- og behandlingsanlæg [ ] 1.5) Ændring af energiform på godkendelsespligtige kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. 1.1 til 1.4 Kommunens samarbejde med berørte parter Det af projektbekendtgørelsens 23, at kommunen skriftligt skal underrette berørte parter med henblik på, at eventuelle bemærkninger til projektforslaget kan fremsendes til kommunen inden for 4 uger. 23. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt underrette berørte forsyningsselskaber, kommuner og regionplanmyndigheder samt grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, om projektforslaget med henblik på, at eventuelle bemærkninger til projektforslaget kan fremsendes til kommunalbestyrelsen inden for 4 uger. Ved ændringer i områdeafgrænsningen i forhold til det hidtidige plangrundlag, skal de berørte forsyningsselskaber mv. inddrages. Kommunalbestyrelsen kan tilsvarende underrette andre, f.eks. virksomheder og told- og skatteforvaltningen. 6/27

Energistyrelsen har udarbejdet en vejledning til projektbekendtgørelsen (Vejledning om bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, december 2007), hvor der om bekendtgørelsens 23 fremgår følgende: De berørte parter er de klageberettigede. Endvidere kan virksomheder have interesse i et projekt, hvis det f.eks. indebærer nye muligheder for virksomhedens energiaftag og -levering. Energistyrelsen skal ikke have tilsendt projektansøgningen i forbindelse med høringen af de berørte parter. De berørte parter i forskellige projekttyper kan f.eks. være følgende: [ ] 2. Omstilling til fjernvarme på biobrændsler: kommunen, fjernvarmeværket, brændselsleverandørerne (f.eks. den lokale halmleverandør), eventuelt det regionale naturgasselskab/distributionsselskab Af projektbekendtgørelsens 4 fremgår følgende: 4. Kommunalbestyrelsen skal i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter, f.eks. virksomheder med særlige energi- og varmebehov eller med særlige muligheder for at foretage el- og varmeproduktion, udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen, bl.a. til brug for kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Energistyrelsens vejledning til projektbekendtgørelsen angiver følgende om bekendtgørelsens 4 (kommunens understregning): Forsyningsselskaberne er nødvendige parter for gennemførelsen af varmeplanlægningen. Forsyningsselskaberne er væsentlige bidragydere til det opdaterede vidensgrundlag for planlægningen. Fra forsyningsselskaberne fås oplysninger om produktionsanlæg, brændselsforbrug, varmeproduktion/levering, netforhold, tilslutningsforhold, forsyningsselskabernes vurdering af muligheder for kraftvarmeforsyning og anvendelse af biobrændsler m.v. Forsyningsselskaberne er forpligtet til at give samtlige relevante oplysninger til kommunen, jf. varmeforsyningslovens 4, stk. 1. Forudsætninger for godkendelse af det konkrete projektforslag Projektbekendtgørelsens kapitel 3 indeholder en overordnet bestemmelse i 6 om kommunens behandling af projekter: Kapitel 3 Forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg 7/27

6. Kommunalbestyrelsen skal for projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af 3, anvende forudsætningerne i dette kapitel, herunder bl.a. sørge for, at projektet, i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse, ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. 24. Projekter for ændring af energiform (udnyttelse af overskudsvarme) er reguleret i projektbekendtgørelsens 13: Brændsler Kollektive varmeforsyningsanlæg 13. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende kul og produkter, der kan anvendes som fødevarer, herunder fiske- og rapsolie, overskudssmør, korn o. l., som brændsler til kollektive varmeforsyningsanlæg. Energistyrelsens vejledning til projektbekendtgørelsen angiver følgende om bekendtgørelsens 13: Projekter der ikke anvender brændsler, f.eks. geotermi, varmepumper, solvarme, elpatroner (dyppekoger), overskudsvarme m.v., behandles ikke efter dette kapitel, men dog efter resten af bestemmelserne, dvs. der skal laves et separat projektforslag, som følger resten af bestemmelserne i bekendtgørelsen. Dette betyder at nyttiggørelse af overskudsvarmen fra Royal Unibrew (Albani) alene skal godkendes efter betingelserne i projektbekendtgørelsens 24: 24. Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på baggrund af planlægningen efter kapitel 2, de i kapitel 3 fastsatte forudsætninger og de i 21, stk. 1, nr. 10, nævnte samfundsøkonomiske analyser samt de efter 23 modtagne bemærkninger. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, samt at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Det fremgår af 24, stk. 1, 3. pkt., at projektforslaget skal være i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen i 1, stk. 1. Varmeforsyningslovens formålsbestemmelse er sålydende: Formål og definition 1. Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. 8/27

Stk. 2. Tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål ske med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt. Formålsparagraffen i varmeforsyningsloven blev senest ændret ved lov nr. 622 af 11. juni 2010 om ændring af lov om varmeforsyning m.fl. Det fremgår af forarbejderne til ændringsloven at: Formålsbestemmelsen har i konkrete sager givet anledning til tvivl om, hvorvidt de hidtil efter ordlyden sideordnede hensyn til samfundsøkonomien og miljøet skulle vurderes hver for sig. Med ændringen er det præciseret, at miljømæssige og forsyningsmæssige forhold indgår som en del af den samfundsøkonomiske vurdering af varmeprojekter, således som det også var forudsat i forarbejderne til den hidtidige formålsbestemmelse. Ændringen af varmeforsyningslovens 1, stk. 1 (formålsbestemmelsen) ved lov nr. 622 af 11. juni 2010 er således gældende på afgørelsestidspunktet for det konkrete projektforslag. 5. Gennemgang og vurdering af projektforslaget Projektforslaget er udarbejdet i henhold til projektbekendtgørelsen og er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1 pkt. 1.5. Projektforslaget opfylder de formelle krav til indhold samt form som er angivet i projektbekendtgørelsens 21 pkt. 1 10. Overskudsvarmen vil blive tilsluttet det eksisterende fjernvarmedistributionsnet med central dækning. Anlægsudgiften er i projektforslaget angivet til 1.800.000 kr. ekskl. moms. Samfundsøkonomisk vurdering Den samfundsøkonomiske analyse baseres på en række forudsætninger, såsom investeringsomkostninger, brændselspriser, CO 2 -kvotepriser, kalkulationsrente, forventet levetid for investeringerne, værdisatte sidevirkninger (f.eks. miljø). Disse forudsætninger kan ændre sig, hvorfor analysens 20-årige perspektiv i sig selv gør den usikker. Kommunen anser derfor den samfundsøkonomiske analyse, som en kvalificeret øjebliksvurdering, baseret på kendte forudsætninger om energisystemet samt den forventede fremtidige udvikling af disse forudsætninger. Belyste scenarier I den samfundsøkonomiske analyse er der opstillet 2 scenarier. Overskudsvarmen fra Royal Unibrew (Albani) ledes ud i det fri, fjernvarmen produceres på Fynsværket (reference) Overskudsvarmen fra Royal Unibrew (Albani) udnyttes til fjernvarme (projektet) Resultatet af den samfundsøkonomiske analyse Projektforslaget angiver, at det samfundsøkonomiske overskud ved projektet er på ca. 691.000 kr., set over 20 år og set i forhold til referencen. Projektforslaget angiver, at den samlede investering i projektet er på 1.800.000 kr. ekskl. moms. 9/27

Anvendte forudsætninger I det konkrete projektforslag indgår der forudsætninger omkring følgende parametre: Generelle forudsætninger (kalkulationsrente, skatteforvridningstab, nettoafgiftsfaktor) Systembetragtning (herunder lastfordeling og varmevirkningsgrader) Brændselspriser Selskabsinvesteringer Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Miljøpåvirkninger Generelle forudsætninger De generelle forudsætninger for projektforslaget følger Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005 De anvendte forudsætninger for værdisatte forudsætninger (brændselspriser, miljøbelastning mv.) følger Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2011. Systembetragtning - miljøpåvirkninger Projektforslaget tager udgangspunkt i en marginalbetragtning. Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser beskriver 2 former for marginalbetragtninger: langsigtsmarginalbetragtningen og kortsigtsmarginalbetragtningen. Kommunen har vurderet, at det konkrete projektforslag passer ind i begge betragtninger (kommunens understregning): 3. Langsigtsmarginalbetragtningen Hvis nogen øger eller mindsker elforbruget på længere sigt, fx gennem en omfattende besparelsesindsats, udbygning med varmepumper eller introduktion af elbiler, vil CO2-udledningen bestemmes af det næste elværk, der sættes ind for at dække det ekstra elforbrug - eller alternativt: CO2-udledningen vil bestemmes af det elværk, som besparelsesindsatsen muliggør skrotning af. For at svare på, hvad en kwh el udleder, må man derfor have en mening om det næste elværk eller det første værk, der skrottes. Så længe man har en energipolitik, der tilstræber fossil uafhængighed, kan man argumentere for, at CO2-udledningen er tilnærmelsesvist nul fra ekstra elforbrug, fordi det første man vil bygge, er vindmøller, biomasseværker eller lignende. Man kan også argumentere for, at CO2-effekten af elbesparelser er stor, fordi det første man vil skrotte er gammel kulkraft. 4. Kortsigtsmarginalbetragtningen Hvis nogen øger (eller mindsker) sit elforbrug med 1 kwh, sker der umiddelbart det, at det marginale kraftværk i elmarkedet regulerer ned eller op med 1 kwh. El skal nemlig produceres i præcist samme takt som det forbruges. Det marginale kraftværk er det dyreste værk, der er i drift på det aktuelle tidspunkt, og det vil som oftest være et brændselsfyret kondensværk, typisk helt eller delvist kulfyret. Denne betragtningsmåde leder til, at en ekstra kwh udleder relativt meget CO2 typisk omkring 700-800 gram/kwh. Og tilsvarende, at en kwh sparet el reducerer CO2-udlednignen med et tilsvarende højt 10/27

tal. Denne korttidsmarginalbetragtning ser bort fra, at en vedvarende øgning af CO2-udledningen umuliggøres af kvotesystemet. Når det marginale ( kulfyrede ) værk har udledt tilstrækkelig meget ekstra CO2, begynder der at opstå mangel på CO2-kvoter et eller andet sted, kvote-prisen stiger, og en eller anden reducerer sin udledning. I ovenstående principper er der taget udgangspunk i elforbruget. Principperne er overført til det konkrete projektforslag og tager udgangspunkt i fjernvarmen. Med energiaftalen af 22. marts 2012 er det besluttet, at de centrale kraftvarmeværker skal omstilles fra fossile brændsler til biomasse. På lang sigt må udnyttelsen af overskudsvarmen derfor ses som et alternativ til den kulbaserede fjernvarmeproduktion (85 % af fjernvarmens marginalproduktion). På kort sigt erstatter overskudsvarmen ligeledes en del af fjernvarmens marginalproduktion. Marginal lastfordeling og marginal varmevirkningsgrad Den forudsatte marginale lastfordeling på produktionsanlæggene og tilhørende forudsatte marginale virkningsgrader er angivet i nedenstående tabel: Andel af marginal varmeproduktion Marginal varmevirkningsgrad Fynsværket, kul (blok 7) 85 % 338 % Fynsværket, halm (blok 8) 10 % 215 % Varmecentral, gasolie 5 % 90 % Den mest korrekte metode til at beregne den marginale varmevirkningsgrad for fjernvarmeproduktionen i Odense er, at lave en samlet, timebaseret, systemberegning af hele det danske energisystem, som påvirker formålet med produktionen på Fynsværket. Dette beregningsforslag er en omfattende beregning, som det vil være ude af proportioner at kræve i det aktuelle projektforslag. Ulempen ved dette er, at man ikke kan bestemme den faktiske, gennemsnitlige årsvirkningsgrad. Man vil derfor ofte være henvist til, at basere den anvendte virkningsgrad på et skøn, baseret på en administrativ allokeringsmetode. Der findes flere anderkendte allokeringsmetoder. Valget af allokeringsmetode kan f.eks. foretages ud fra en systembetragtning, hvor der ses på formålet med anlægget. Energistyrelsen anbefaler, at der anvendes en virkningsgrad på 125 %. Denne anbefaling skal ses i lyset af, at 125 % metoden anvendes til nøglefordeling af skatter og afgifter på hhv. varme og el. Metoden afspejler derfor ikke nødvendigvis de lokale forhold, men er alene et udtryk for nationale forhold mht. skatter og afgifter. Den marginale varmevirkningsgrad er, i det konkrete projektforslag, skønnet ud fra energikvalitetsmetoden. I denne metode antages det, at el er et energiprodukt med højere kvalitet end varme. Varmen betragtes som et restprodukt/overskudsvarme fra el-produktionen. Energikvalitetsmetoden beregner derfor, hvor meget ekstra brændsel, der medgår til at udnytte varmen fra el-produktionen. Energikvalitetsmetoden er valgt ud fra, hvad formålet med etableringen af Fynsværket var. Fynsværket blev opført for at skulle producere el og udnyttelsen af overskudsvarme blev dermed værkets sekundære formål. Produktionsfordelingen af el og varme kan varieres ganske meget på Fynsværkets blok 7, som kan skrue ned for elproduktionen ved lave elpriser og op for elproduktionen ved høje elpriser. I nogen perioder kan der således produceres el, uden at 11/27

varmen udnyttes (kondensproduktion) og i nogle perioder kan der produceres varme uden salg af el til elnettet (tvangskørsel). Grundet den påbegyndte omstilling af energisystemet og indfasningen af mange vindmøller, vil produktionen af el og varme på Fynsværket varierer endnu mere i fremtiden, end den har gjort de sidste 20 år. På baggrund af ovenstående vurderer Odense Kommune, at den anvendte varmevirkningsgrad er baseret på et anerkendt allokeringsprincip, som tager udgangspunkt i formålet med opførelsen af Fynsværket. Odense Kommune kan ikke udelukke, at der i perioder er varmevirkningsgrader på over 300% på Fynsværkets blok 7. Om sommeren er den marginale fjernvarmeproduktion baseret på Fynsværkets halmanlæg (blok 8). Produktionen på blok 8 afhænger helt af, om varmen kan udnyttes i fjernvarmesystemet. Derfor vil den marginale varmevirkningsgrad også være lavere. Odense Kommune kan ikke udelukke, at der i perioder vil være varmevirkningsgrader på over 200% på Fynsværkets blok 8. Brændselspriser De anvendte brændselspriser følger brændselspriserne i Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. De samlede brændselsomkostninger er afhængige af den anvendte varmevirkningsgrad. Anvendes en anden allokeringsmetode, vil den samlede brændselspris i projektet ændre sig. Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Der forventes ikke driftsomkostninger i projektet. Royal Unibrew (Albani) modtager en lavere pris for overskudsvarmen (160 kr./mwh) end FVF betaler for varmen fra Fynsværket (288 kr./mwh). Denne pris skal bl.a. dække omkostningerne til drift- og vedligehold. FVF skal drives efter hvile-i-sig-selv princippet og kommunen antager derfor, at de reelle udgifter til udnyttelse af overskudsvarmen fra Royal Unibrew (Albani) er lavere end de reelle omkostninger til produktion af fjernvarme på Fynsværket. Miljøpåvirkninger Miljøpåvirkningerne er indregnet i projektforslaget, som angivet i Energistyrelsens vejledning om samfundsøkonomiske beregninger, samt prisfastsat efter Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. De samlede omkostninger for miljøpåvirkningerne er afhængige af det valgte allokeringsprincip. Anvendes en anden allokeringsmetode, vil de samlede miljøpåvirkninger ændre sig. Følsomhedsberegninger Der er ikke gennemført følsomhedsberegninger i projektforslaget. Energistyrelsen anbefaler, i deres vejledning om samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, at der udarbejdes følsomhedsanalyser. Odense Kommune har vurderet, at det konkrete projektforslag kan være følsomt overfor ændringer i brændselspriser samt miljøpåvirkningen fra Fynsværket. Begge forudsætninger er kritisk afhængige af det valgte allokeringsprincip og dertil beregnede varmevirkningsgrad. Der kan være alternativer til det valgte allokeringsprincip/varmevirkningsgrad. Disse alternativer bygger f.eks. på, at el-produktionen er ved at frigøre sig af kraftvarmeproduktionen, og at produktionsformålet på Fynsværket dermed skulle blive mere og mere varmebunden. Odense Kommune vurderer dog, at der også er ved at ske ændringer i produktionen af fjernvarme. F.eks. arbejder Fjernvarme Fyn på, at der i 12/27

projektperioden opføres et solvarmeanlæg. Odense Kommune kan derfor konkludere, at både el- og varmeproduktionen i fremtiden vil være langt mere dynamiske end den har været i de seneste 20 år. Derfor kan der også stilles krav til mange forskellige former for følsomhedsanalyser. Odense Kommune har vurderet, at der er stor risiko for, at følsomhedsberegningerne bliver mere misvisende end retvisende. Dette skyldes, at mange af de projekter, der er forudsat for omlægningen af energiproduktionen, både nationalt og lokalt i Odense, endnu ikke er konkrete og derfor vil blive baseret på meget usikre forudsætninger. Det konkrete projektforslag tager udgangspunkt i viden om forudsætningerne i den nuværende energiproduktion og forholder sig til fremskrivningen af disse forudsætninger, som anbefalet i Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Grundet den hastige udvikling og meget store omstilling af energisystemet, der vil ske i fremtiden, vil forudsætningerne i projektforslaget og evt. følsomhedsanalyser været ændret mange gange i løbet af projektperioden. I forhold til omfanget og konsekvensen af det konkrete projektforslag vurderer kommunen, at det derfor er reelt at tage udgangspunkt i den nuværende viden om energiproduktionen og ikke i usikre forudsætninger om fremtiden. Odense Kommune har derfor bestemt, at det ikke er relevant med følsomhedsanalyser i det konkrete projektforslag. Energimæssig vurdering Energimæssigt er den samlede årlige varmeproduktion i projektforslaget angivet til 11.520 GJ. Set over 20 år kan Royal Unibrew (Albani) levere en samlet energimængde (fjernvarme) på 224.640 GJ. Denne energimængde køber FVF i dag fra Fynsværket. Tages der højde for varmevirkningsgraden og produktionsfordeling på Fynsværket, svarer energimængden fra Royal Unibrew (Albani) til en produktionsbesparelse på Fynsværket på 224.640 GJ, set over 20 år. Udnyttes overskudsvarmen fra Royal Unibrew (Albani) ikke, vil energimængden fortsat skulle produceres på Fynsværket. Fynsværket har i gennemsnit produceret 7.917.340 GJ fjernvarme pr. år i perioden 2007-2011 (Fynsværket grønt regnskab 2011). Miljømæssig vurdering Miljømæssigt angiver projektforslaget, at udnyttelse af overskudsvarmen fra Royal Unibrew (Albani) reducerer CO 2 udledningen med 6.496 tons, SO 2 udledningen med 890 kg og NO x udledningen med 2.618 kg. Disse besparelser skal ses i forhold til, hvis overskudsvarmen fra Royal Unibrew (Albani) ikke udnyttes. Lokalt i Odense sker der en bedre udnyttelse af allerede anvendt energi. Dette giver en energibesparelse, og dermed også en mindre udledning af CO 2. Globalt set reduceres CO 2 -udledning dog ikke. Dette skyldes, at fjernvarmeproduktionen på Fynsværket er underlagt CO2-kvoteordningen. Det er således alene mængden af CO 2 -kvoter, der er bestemmende for den globale CO 2 -udledning, og det må forventes, at der globalt set udeledes CO 2 op til kvotebegrænsningen. Ikke prisfastsatte effekter Ved gennemførelse af projektforslaget opnår samfundet en række positive effekter, som ikke er prisfastsat: Forsyningssikkerheden øges, da der sker en større spredning af energikilderne til fjernvarmeproduktion Andre udslip til luften (som f.eks. VOC-gasser) minimeres Større uafhængighed af kul og olie 13/27

Odense Kommunes samlede vurdering Odense Kommune finder, af samme grunde som ovenfor anført, og da projektet også fremstår som miljøvenligt, at betingelserne i projektbekendtgørelsens 24, stk. 1, for godkendelse af projektforslaget er til stede. Det er Odense Kommunes samlede vurdering, at projektforslaget er i fuld overensstemmelse med bestemmelserne i projektbekendtgørelsen samt varmeforsyningslovens formålsparagraf 1, stk. 1 og 2. Projektforslaget fremmer den mest samfundsøkonomiske, herunder miljømæssigt, fordelagtige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer formindsker projektforslaget energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Dette underbygges bl.a. ved, at projektforslaget udviser et robust samfundsøkonomisk overskud, samt resulterer i et lavere bruttoenergiforbrug af kul på Fynsværket, set i forhold til det nuværende. Ved at mindske bruttoenergiforbruget af kul mindskes også den miljømæssige påvirkning fra fjernvarmeproduktionen. 6. Afgørelse og tilladelsens vilkår Afgørelse Odense Kommune, By- og Kulturforvaltningen, har besluttet at godkende det fremsendte projektforslag i henhold til kapitel 5 i Projektbekendtgørelsen, jf. 4 i Varmeforsyningsloven. Projektforslaget om udnyttelse af overskudsvarmen fra Royal Unibrew (Albani) kan således gennemføres. Afgørelsen er truffet administrativt som led i Odense Kommunes frikommuneforsøg om, at delegere beslutninger om mindre projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg og projektforslag af driftsmæssig karakter til forvaltningen i perioden 2012-2015. Frikommuneforsøget er godkendt af Energistyrelsen. Godkendelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside den 21. oktober 2013 (www.odense.dk kommunen få indflydelse annoncering/officielt) Vilkår E1. En kopi af denne godkendelse skal altid findes på virksomheden. E2. Projektet gennemføres i løbet af 2013. E3. Anlægget skal indrettes og drives i overensstemmelse med den energitekniske beskrivelse samt de oplysninger, der er angivet i projektforslaget fra ansøger. E4. Større renoveringsarbejde af anlægget må ikke foretages uden forespørgsel hos Odense Kommune. Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Energiklagenævnet af Ansøger Berørte forsyningsselskaber og kommuner 14/27

Afgørelsen kan inden 4 uger skriftligt påklages til Energiklagenævnet, og eventuel klage skal senest ved klagefristens udløb den 15. november 2013 kl. 12:00 være modtaget i Odense Kommune, Natur, Miljø og Trafik, Industrimiljø, Nørregade 36-38, 5000 Odense C, e-mail: miljo@odense.dk. Odense Kommune sender derefter klagen videre til Energiklagenævnet sammen med det materiale, der er anvendt ved behandlingen af sagen. Projektansøger vil blive underrettet, såfremt der inden klagefristens udløb indgives klage fra anden side. Betingelser, mens en klage behandles Inden for klagefristen på 4 uger samt efter at en evt. klage er indgivet, vil påbegyndelse af projektet være på projektansøgers eget ansvar. Klager har ikke umiddelbart opsættende virkning, men Energiklagenævnet kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en klage skal have opsættende virkning. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af kommunen. Kommunens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Søgsmål Afgørelser kan ikke indbringes for domstolene før den endelige administrative afgørelse (Energiklagenævnets afgørelse) foreligger. Opmærksomheden henledes på LBK 1184 26, stk. 4, vedrørende søgsmål. Heraf fremgår det, at såfremt det ønskes at prøve Energiklagenævnets afgørelse ved domstolene, skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Energiteknisk beskrivelse af anlægget (distributionsnet og forsyningsområder) Anlæggets kapacitet Anlæggets placering Anlæggets produktionsform Forsyningsform Energiform Forsyningssikkerhed Tidsfølge for anlæggets etablering Levering af 11.520 GJ varme årligt Royal Unibrew (Albani), Tværgade 2, 5000 Odense C Varmeproduktion Fjernvarme Brændselsfrit (overskudsvarme) I tilfælde af afbrydelse af forsyningen fra Royal Unibrew (Albani) er der dækning fra det centrale fjernvarmesystem. Anlægget etableres i år 2013 7. VVM-afgørelse og klagevejledning Odense Kommune har vurderet, at projektet om udnyttelse af overskudsvarmen ikke er omfattet af bilag 1 eller 2 i VVM-bekendtgørelsen. Kommunen har heller ingen grund til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligt. 15/27

Afgørelse Projektet om udnyttelse af overskudsvarmen fra Royal Unibrew (Albani) vurderes ikke at være omfattet af VVM-bekendtgørelsen. Projektet vurderes heller ikke, at ville få væsentlig indflydelse på miljøet. Der udarbejdes derfor ikke en VVM-redegørelse. Klagevejledning Afgørelsen kan inden 4 uger skriftligt påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, og eventuel klage skal senest ved klagefristens udløb den 15. november 2013 kl. 12:00 være modtaget i Odense Kommune, Natur, Miljø og Trafik, Industrimiljø, Nørregade 36-38, 5000 Odense C, e-mail: miljo@odense.dk Odense Kommune sender derefter klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med afgørelsen og det materiale, der er anvendt ved behandlingen af sagen. Projektansøger vil blive underrettet, såfremt der inden klagefristens udløb indgives klage fra anden side. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. (2012-niveau). Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklage-nævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Odense Kommune. Kommunen har maksimalt 3 uger til at sende klagen videre til klagenævnet. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklage-nævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekt tilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Yderligere information om gebyrordningen m.v. kan findes på www.nmkn.dk. 16/27

8. Projektforslag fra ansøger 9. 17/27

18/27

19/27

20/27

21/27

22/27

23/27

24/27

25/27

26/27

By og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Industrimiljø Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5100 Odense C 27/27