MANUAL TIL SÆLGER 19. SEPTEMBER 2015 1
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERVEJELSER INDEN TILMELDING TIL AUKTION... 4 1.1 PERSONLIGE OVERVEJELSER...4 1.2 MARKEDSFØRING AF EGEN HJEMMESIDE.4 ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::... 4 2 TILMELDING... 4 2.1 TILMELDING AF FØL...4 2.2 FREMSENDELSE AF EKSTRA TEKST PÅ FØL...4 2.3 FORESPØRGSLER OM SALG INDEN AUKTIONEN...5 ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::... 5 3. FORBEREDELSE AF FØL TIL AUKTION... 5 3.1 HORSEMANSHIP...5 3.2 HOVE...5 3.3 FODER OG OPSTALDNING...5 3.4 PELS PLEJE...5 3.5 KONDITION...5 ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::... 6 4. AUKTIONSDAGEN... 6 4.1 AUKTIONSSEKRETARIAT...6 4.2 DYRLÆGE...6 4.3 INFORMATIONSMØDE...6 4.4 PRÆSENTATION AF AUKTIONSFØL...6 4.5 KØBERS EVENTUELLE KONTAKT TIL SÆLGER...6 4.6 MARKEDSFØRINGSMATERIALE PÅ BOKSDØR...6 4.7 FØL UDEN MOMS...6 4.8 RÆKKEFØLGE PÅ FØL TIL AUKTIONEN...7 4.9 BYDE FØLLET OP I PRIS...7 4.10 SOIGNERING AF FØL UNDER AUKTION...7 ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::... 7 5. EFTER AUKTION... 7 5.1 VED SALG AF FØL...7 5.1.2 Pas...7 5.1.3 Overdragelse af føl...7 5.1.4 Ansvar og ejerskab...7 5.1.5 Registrering af købsgebyr / betaling...8 5.1.6 Forsikring...8 5.2 VED HJEMKØB AF FØL...8 ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::... 8 2
Kære Følejer, Vi har samlet en række informationer omkring procedurer før, under og efter auktionen. Det er vores håb, at vi med dette skriv kan sikre en endnu bedre auktionskollektion og dermed skabe endnu bedre auktioner for både sælger og køber. Finder du ikke svar på dine spørgsmål, er du altid velkommen til at tjekke informationerne omkring auktionen på www.dvreg5.dk eller www.dvre6.dk ligesom du også altid er velkommen til at kontakte: Frode Jensen birthefrode@gmail.com tlf. 23 71 32 84 Jørn Jensen jojkabel@gmail.com tlf. 24 27 28 14 Karin Larsen kasularsen@gmail.com tlf. 50 57 41 60 Ulrik Kristensen ulrik@stutterihedegaard.dk tlf. 40 19 52 12 3
1. Overvejelser inden tilmelding til auktion 1.1 Personlige overvejelser Når du tilmelder føl til auktionen, sættes der et stort markedsførings- og salgsmæssigt arbejde i gang hos Dansk Varmblod Følauktion Nord, som er et samarbejde mellem region 5 & region 6. Dette arbejde kan imidlertid ikke stå alene, men kræver et forarbejde som beskrives i denne manual samt en forpligtigelse fra dig som ejer. En tilmeldelse til Følauktion Nord betyder for ejer en forpligtigelse til ikke at trække føllet fra auktionen inden arrangementet finder sted. Vi bruger mange ressourcer på at markedsføre auktionen og på at få køberne interesseret i kollektionen. Det er derfor meget vigtigt at det, der bliver markedsført også er den kollektion, der er på auktionen, således at køberne ikke kører forgæves. For jo flere købere jo flere om budet. 1.2 Markedsføring af egen hjemmeside Mange af de ejere, som tilmelder føl til Følauktion Nord er gengangere. Det skyldes bl.a. gode resultater ved auktionen, men også den stigende interesse, der opleves for ejers foretagende eller stutteri. Markedsføringen af auktionsføl har for mange ejere resulteret i et stigende besøgstal på ejernes egen hjemmeside. Og der er altid mulighed for at komme på avlerlisten med link til egen hjemmeside. Læs mere på feks. www.dvreg5.dk :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 2 Tilmelding 2.1 Tilmelding af føl Modsat Eliteføl auktionen, så sker der ingen udtagelse ved følskuerne, men vi opfordrer til at tilmelde føllet på følskuepladsen. Eller på www.dvreg5.dk eller www.dvreg6.dk hvor der er online tilmelding Tilmeldingsgebyr (prisen fremgår af tilmeldingsblanketten ) er incl. 1 katalog, 2 stk. spisebilletter og 1 boks pr. tilmeldt føl. 2.2 Fremsendelse af ekstra tekst på føl Du har mulighed for at sende oplysninger om morstammens konkurrenceresultater og avlspræstationer på mail til Karin Larsen kasularsen@gmail.com. Disse informationer kan blive brugt i markedsføringsmaterialet, specielt på regionernes hjemmeside og som speaker tekst til auktionarius. Følauktion Nord forbeholder sig ret til at redigere/sortere i indkomne oplysninger. 4
2.3 Forespørgsler om salg inden auktionen Stor forhåndsinteresse for et auktionsføl og dermed også eventuelle forespørgsler på salg inden auktionen vil oftest også betyde en stor køberinteresse og flere købere til auktionen. I en sådan situation hjælper vi gerne med gode auktionspladser, samt øvrige oplysninger til den interesserede køber. Vi skal i dette tilfælde blot bede dig sende navn og adresse på den pågældende person, hvorefter han/hun vil modtage en invitation til auktionen. :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 3. Forberedelse af føl til auktion 3.1 Horsemanship Det er vigtigt, at føllet er håndterbart og er tillidsfuldt, og at det kan mønstres ved siden af hoppen. Start gerne træningen umiddelbart efter folingen. 3.2 Hove Hovene skal være velplejede. Hold jævnligt øje med hovene, de kan ændre sig meget hurtigt. Væn føllet til at få løftet ben. Afhængig af føllets udvikling bør en smed tilse føllet når det er 1 måned gammelt. En eventuel skæv ben stilling kan måske rettes. Det anbefales at autoriseret beslagsmeden tilser og beskærer føllet senest 14 dage før auktionen. 3.3 Foder og opstaldning Det er ofte afgørende at føllet har et passende huld og en stor energi ved fremstillingen. Afhængig af vejret, men ca. 1 måned før fremstillingen tages føl og hoppe på stald, men lukkes på fold dagligt. Giv føllet noget godt specialfremstillet følfoder. Det bedste er at give føllet fodret i egen krybbe, og sørg for at moderen ikke har adgang. I perioder med tørke er det en fordel at føllet går ude tidligt om morgenen, så eventuel dug kan udnyttes til at give hovene den fornødne fugtighed. Går hoppen og føllet udelukkende på hård, tør bund, vil det medføre en stikkende gang, da hovene bliver tørre og uelastiske. 3.4 Pels pleje Det er sjældent at alt følhåret er fældet, og det ser derfor blegt og kedeligt ud. I god tid inden fremstillingen strigles føllet jævnligt, så det til fremstillingen kan vise sig fra den bedste side. KLIP IKKE FØLLET det kan få alvorlige konsekvenser for føllets helbred, hvis den bliver kold. 3.5 Kondition Det er vigtigt med gåture sammen med hoppen. Træn gerne føllet i at løbe løs i ridehal og på bane. Gør det ofte, så føllet får en god kondition. Meget tyder endvidere på, at den øgede blodgennemstrømning i benene er en fordel for holdbarheden senere hen. 5
Det er vigtigt at føllet har en god selvtillid og kondition, så det fremstår som en her kommer jeg, og se hvad jeg kan på selve auktionsdagen. :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 4. Auktionsdagen 4.1 Auktionssekretariat Er placeret i hallen. Åbningstider vil være noteret i det informationsmateriale, som sendes med kataloget. 4.2 Dyrlæge Føllene skal vises på fast bund før præsentation. Yderligere information modtages sammen med kataloget. 4.3 Informationsmøde Der vil inden auktionen blive afholdt informationsmøde for alle sælgere, hvor praktiske og økonomiske spørgsmål vil blive gennemgået. Yderligere information omkring mødet modtages sammen med kataloget. 4.4 Præsentation af auktionsføl Præsentation af auktionsføl foregår i hallen. Der vil være hjælpere til at mønstre hopperne. Yderligere informationer omkring dette vil være at finde i informationsbrevet, som sendes sammen med kataloget. Hvis du selv vil mønstre hoppen, beder vi dig møde reglementeret påklædt, dvs.. i rødt og hvidt og vi henviser i den forbindelse til vores net shop, som du finder på www.varmblod.dk. Man ser helst både ved præsentation og under auktionen normal tøjleføring (og ingen kæder). 4.5 Købers eventuelle kontakt til sælger Efter præsentationen er det meget naturligt at eventuelle interesserede købere vil opsøge føllet i stalden. Vi understreger derfor vigtigheden af, at du eller en anden repræsentant er tilstede i stalden især efter fremvisningen. Kan dette ikke lade sig gøre skal der som minimum sættes et mobil nummer på boksdøren. 4.6 Markedsføringsmateriale på boksdør Det er en god idé, at lave nogle overskuelige og pæne oversigter over f.eks. forældrenes konkurrenceresultater og avlspræstationer til boksdøren. 4.7 Føl uden moms Du vil allerede på tilmeldingsblanket til besigtigelse skulle oplyse om føllet sælges med eller uden moms. Føl uden moms vil blive nævnt af auktionarius i starten af auktionen. 6
4.8 Rækkefølge på føl til auktionen Rækkefølgen på føllene til auktionen vil være den, der er at finde i kataloget (dog med forbehold for føl der er udgået). Vi starter med de yngste først. 4.9 Byde føllet op i pris Som sælger skal du have en eller flere personer ( stråmænd ) til, at starte budene på dit føl. Sørg for at have aftalt, hvornår stråmænd skal stoppe med at byde. Og det er en god ide, at have øjenkontakt eller mulighed for telefonisk kontakt til stråmanden. Den der bringer føllet ind i hallen opfordres til ikke at stå nede på banen og byde på eget føl lad stråmanden byde føllet op eller hjem. Stråmanden skal ved eventuelt hjemkøb udfylde købskontrakt som enhver anden køber dvs. med navn, adresse, underskrift men skal også krydse af i feltet hjemkøbt. Sørg for at du inden auktionen har vurderet en realistisk minimumspris for dit føl. Er du i tvivl om dette bør du evt. rådføre dig med auktionsudvalget eller andre professionelle hestefolk. 4.10 Soignering af føl under auktion Både hoppe og føl skal flettes og trimmes. Man skal flettes, lange hår klippes (ører, hovskæg etc.), vask af ben og hale og ofte hele kroppen på hoppe og føl. Hove renses grundigt. Mange bruger babyolie ved mund og øjne, og giver pelsen showshine. Ved løs fremvisning tages grimen af føllet, så der ikke er noget, der generer eller får føllet til at løbe med sænket hoved. :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 5. Efter auktion 5.1 Ved salg af føl Du og køber skal selv sørge for ejerskifte. 5.1.2 Pas Passet skal følge føllet, og skal afleveres til den nye ejer når føllet bliver overdraget / afhentning af føllet. 5.1.3 Overdragelse af føl Du vil få tilsendt navn, adresse og tlf. nr. på køber pr. mail sammen med afregning. Normal procedure for overdragelse er, at køber afhenter føllet ved sælger. 5.1.4 Ansvar og ejerskab Ansvar for føllet overgår ved hammerslag. Køber har ikke ejerskab af føllet, før sekretariatet har modtaget det indbetalte gebyr. Foder og opstaldning betales af sælger indtil afhentning, og eventuelle uforudsete udgifter betales af køber. 7
5.1.5 Registrering af købsgebyr / betaling Afhængig af betalingsform vil der oftest gå en uges tid før gebyr / betaling vil være modtaget hos Følauktion Nord. Herefter overføres gebyr / betaling, fratrukket sælgersalær (se indleveringsbetingelser), til sælgeren som ligeledes vil modtage en afregning pr. mail. Ved udenlandske købere kan der - alt efter land - gå alt fra en uges tid til omkring 3 uger før gebyr / betaling modtages hos Dansk Varmblod. 5.1.6 Forsikring Dansk Varmblod har aftale med Dansk Hesteforsikring om, at føllet gratis er forsikret mod død 7 dage fra hammerslags tidspunktet. 5.2 Ved hjemkøb af føl Hjemkøbsgebyret svarer til depositum kr. 1.000,-, der betales ved tilmelding. :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 8
Notater: 9
10