Patientinformation Operation for Spinal stenose Velkommen til Middelfart Sygehus Rygkirurgisk sektor 1 Rygcenter Syddanmark - en del af Sygehus Lillebælt
Velkommen til Rygkirurgisk afdeling I denne pjece finder du oplysninger, du har brug for i forbindelse med din operation. Du kan læse om rygsøjlens opbygning, og om de forandringer der fører til forsnævring af rygmarvskanalen, spinal stenose. Endvidere beskrives operationen, den forventede effekt samt risiko for komplikationer. Der er en huskeliste over dine egne forberedelse til operationen, og et afsnit om, hvad du kan forvente under indlæggelsen. Til sidst omtales de forholdsregler, du skal være opmærksom på efter udskrivelsen og øvelsesprogrammet, du skal arbejde med, når du kommer hjem. For at få det bedste resultat af operationen er det vigtigt, at du hurtigt kommer hjem i vante omgivelser. Vi ønsker at få et godt samarbejde om dit indlæggelsesforløb, hvor du selv er aktiv, og vi opfordrer dig derfor til at læse pjecen godt igennem inden indlæggelsen, og at medbringe den til indlæggelsen. 2
Rygsøjlens opbygning Lænderygsøjlen er opbygget af 5 ryghvirvler, som danner en kanal omkring nerverne. Imellem ryghvirvlerne er der i begge sider en åbning (rodkanalen), hvor nerverne passerer ud og videre ned til benene Ryghvirvlerne forbindes med to styreled bagtil og en elastisk båndskive (discus) fortil. Båndskiverne giver rygsøjlen bevægelighed, samtidig med at de fordeler vægttrykket på ryghvirvlerne. Bevægeligheden er størst ved for- og bagoverbøjning. Cauda equina fibre Nerverod Ryghvirvel Fig. 1 Rask lænderyg 3
Rygsøjlens aldersbestemte forandring Efter tyveårsalderen begynder den aldersbestemte forandring af båndskiverne, discusdegenerationen. Hvor hurtigt degenerationen sker, afgøres mest af arvelige, familiære forhold og vævstype (80 pct.). Herudover skyldes degenerationen ydre påvirkning, hvoraf nogle af de vigtigste faktorer er inaktiv livsstil, overvægt, rygning og uhensigtsmæssige arbejdsbelastninger. Discusdegenerationen gør, at vandindholdet i midten af båndskiven langsomt aftager, og dermed at båndskivens tykkelse og elasticitet falder. Herved ændres belastningen på styreled og ryghvirvler som reagerer med at danne nye knogleudvækster, osteofytter, og desuden kan ledbånd blive fortykkede på grund af belastningen. Fig. 2: Lænderygsøjlen med degenerative forandringer set fra siden Normal båndskive Begyndende degeneration Begyndende discusprolabs eller discusudbuling Discusprolabs Degenereret båndskive Forskydning af ryghvirvel Degenereret båndskive med knogleudvækst 4
Cauda equina fibre Forrykket senebånd Nerverod Ryghvirvel Fig.3: Lænderyggen med spinal stenose set skråt bagfra Disse forandringer fylder i rygmarvskanalen og fører til forsnævringen, spinal stenose. De nerver som går ned i benene kan bliver klemte, hvilket medfører symptomer i det område, nerven sender impulser til. Symptomer på spinal stenose Smerter i ryg og i ben, som afhjælpes ved at sidde eller ligge Føleforstyrrelser og nedsat styrke i benmusklerne Kort gangdistance Symptomer som kræver akut lægelig vurdering: Manglende kontrol over vandladning og/eller afføring Hurtig udvikling af lammelser i benene Føleforstyrrelser i skridtet og på lårenes inderside. Disse symptomer skyldes tryk på lænderygmarvsforlængelsen, Cauda equina syndrom. Kontakt på hverdage Rygkirurgisk Ambulatorium på telefon 63 48 41 22, også selv om din operation er nært forestående. Weekend/nat kontakt Lægevagten. 5
Operation for spinal stenose Formålet med operationen er at fjerne trykket på, og ikke mindst irritationen, inflammationen omkring nerverne. Operationen tager ½-1 time. Du skal ligge på maven under operationen. Under operationen fjernes de strukturer som trykker på nerven, typisk knogleudvækster og fortykkede ledbånd. Sandsynligheden for at tilstanden bedres væsentlig og man får en længere gangdistance efter operationen vil ligge på 75 %. Dog kan kun 25 % forvente at være helt smertefri efter operationen. Afvigelser i forhold til operationens forventede effekt vurderes altid af den kirurg, som indstiller til operationen. Risici og komplikationer ved operationen Rygoperationer forløber normalt planmæssigt uden komplikationer. De kan dog medføre forbigående eller blivende forværring af lammelser, føleforstyrrelser og smerter som var til stede før operationen. Der også en lille risiko for, at hinden, der omgiver og beskytter nervefibrene i rygkanalen, beskadiges, durarift. Ved durarift kan nerverne i nogle få tilfælde (under 1 pct.), beskadiges. Dette kan medføre forbigående eller blivende lammelser, føleforstyrrelser og smerter i ben og eller bækkenbunden. Der er en tilsvarende grad af risiko for blødning og betændelse i operationssåret efter operationen. I meget sjældne tilfælde kan en ukompliceret rygoperation uden påviselig årsag medføre, at der kommer forbigående eller blivende nye lammelser, føleforstyrrelser og smerter i ben og/ eller bækkenbund. 6
Egne forberedelser inden operation Mange faktorer har betydning for et godt resultat af operationen, bl.a. er det påvist, at rygning, stort forbrug af alkohol, overvægt, lav fysisk aktivitet og usund kost øger risikoen for komplikationer. De vigtigste komplikationer er infektioner og dårlig heling af sår- og knogler. For at minimere kompli-kationerne anbefales: Rygestop senest 6 uger før operation Det er den tid, det tager for kroppen at normalisere hjerte-lungefunktionen. Alkoholforbrug Dit indtag af alkohol må ikke være større end Sundhedstyrelsens genstandsgrænser i 4 uger inden operationen: dvs. 7 genstande pr. uge for kvinder og 14 for mænd, og heraf max. 4 genstande dagligt. Drikker du normalt mere end 4 genstande om dagen, skal du helt ophøre med at indtage alkohol 4 uger før operationen. Kropsvægt Du bør hverken være undervægtig eller svært overvægtig inden en rygoperation. Det anbefales, at BMI skal være over 17, men under 30. BMI er et udtryk for forholdet mellem vægt og højde og udregnes til forundersøgelsen. Fysisk aktivitet I ventetiden inden operationen er det vigtigt, at du er aktiv og holder din kondition og styrke ved lige, så vidt det er muligt. Aktiviteterne kan være daglige gåture, øvelser, cykling eller svømning, men må ikke provokere til yderligere smerter i ryg og ben. Kost Du kan selv forberede dig på den forestående operation ved at indtage energirig kost, med fokus på rigelige proteiner. Protein bruges bl.a. til genopbygning af muskler og bindevæv, og det styr-ker immunforsvaret. Protein findes fx i kød, æg og mælkeprodukter. 7
Inden indlæggelsen Hvis der er afvigende resultater af de prøver, der blev taget til forundersøgelsen, ringer vi til dig, når svaret foreligger. Medicin Du skal holde pause fra smertestillende NSAID-præparater, også kaldet gigtmedicin, og med blodfortyndende medicin, i fem dage før operationen. Al naturmedicin og kosttilskud skal pauseres i 14 dage før operationen. Visse midler mod forhøjet blodtryk og diabetes må ikke tages dagen før eller på selve operationsdagen. Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig op til operationen i pjecen Medicinindtagelse i forbindelse med bedøvelse og operation. Er du i tvivl om, hvilke præparater du må tage op til din operation, kan du på hverdage kontakte Rygkirurgisk Ambulatorium tlf. 63 48 41 22. Infektioner Du må ikke have sår eller andre tegn på infektion som f.eks. tandbyld, forkølelse eller feber inden operationen. Hvis du har en eller anden form for infektion eller er i tvivl, bedes du kontakte Rygkirurgisk Ambulatorium. 8
Indlæggelsen Du får tilsendt eller udleveret et brev med indlæggelsestidspunkt fra ambulatoriet. Du møder direkte i Sengeafsnit R aftenen før operationen eller på selve operationsdagen om morgenen, hvor plejeper-sonalet vil byde dig velkommen og vise dig til rette. Medbring gerne Toiletsager To par sko: et par hjemmesko som er nemme at få af og på + et par fastsiddende sko Løstsiddende tøj, evt. joggingtøj Den medicin du normalt benytter i originale indpakninger Mobiltelefon - må benyttes i sengeafsnittet Denne pjece Gangredskab/rollator, hvis du bruger et sådant Der er fri besøgstid i sengeafsnittet i dagtiden, bortset fra i middagsstunden mellem kl. 12-14. Sengeafsnittet har direkte telefon 63 48 41 00. Bemærk, at Middelfart Sygehus er røgfrit. 9
Operationsdagen Personlig hygiejne Du skal i brusebad aftenen før eller om morgenen inden operationen. Der skal evt. fjernes hår på operationsområdet, hvilket plejepersonalet vil være behjælpelige med. Herefter får du udleveret tøj til operationen. Alle piercinger, også intimpiercinger, skal fjernes inden bedøvelse og operation, da de ellers kan medføre svære forbrændinger og andre skader. Neglelak skal fjernes på både hænder og fødder. Fasteregler Du må normalt spise indtil 6 timer før bedøvelsen, og du må drikke tynde væsker som saft, vand og kaffe indtil 2 timer før, men ikke mælkeprodukter. Det er meget vigtigt, at du overholder disse regler for at undgå komplikationer i forbindelse med bedøvelsen. Medicin Et par timer før operationen får du lidt smerte- og kvalmestillende medicin, som du kan blive lidt sløv af. Operationstidspunkt Du vil få information om forventet tidspunkt for operationen. Kort før portøren kører dig i sengen til operationsafdelingen, vil du få besked, så du kan nå at blive helt klar. Medbring gerne Briller, høreapparater og tandproteser må gerne medbringes til operationsafdelingen. Medbring ikke Ure, smykker, ringe og mobiltelefoner. Tingene bliver låst inde i dit sengebord. Bedøvelse og operation Du vil blive bedøvet, liggende på ryggen og du vil vågne op i din seng, liggende på ryggen. Bedøvelse, operation og opvågning tager 3-4 timer. 10
Efter operationen Opvågning Efter operationen bliver du kørt på opvågningsafsnittet, hvor du bliver modtaget af sygeplejersken, der skal passe dig. Her skal du regne med at være 1-2 timer, afhængig af hvordan du har det efter operationen. Ved behov får du medicin mod smerter og kvalme, bliver tilbudt kolde drikkevarer, og du prøver at komme ud af sengen for første gang efter operationen. Der kan være lagt en lille slange, som leder blod væk fra såret, et dræn, som bliver taget ud næste formiddag. I opvågningen er besøg normalt ikke tilladt, og mobiltelefoner må ikke benyttes af hensyn til apparaturet. Tilbage i sengeafsnittet Tilbage i Sengeafsnit R hjælper vi dig med at ringe til dine pårørende. Du bliver så hurtigt som muligt hjulpet ud af sengen for at genvinde dit normale aktivitetsniveau. Det mindsker risikoen for komplikationer efter operationen. Man kan være svimmel efter operationen. Derfor er det vigtigt, at du ikke selv står ud af sengen første gang. Når du har været oppe et par gange med hjælp, kan du selv gå på badeværelset og gå ture på afdelingen. Find en balance mellem aktivitet og hvile, og sid ikke for længe ad gangen. Kirurgen vil informere dig om operationens forløb, og du kan altid henvende dig til plejepersonalet med spørgsmål. Fysioterapeuten vil instruere dig i hensigtsmæssige siddestillinger og bevægelser. Smerter Efter operationen kan der være forværring af kendte smerter og gener. Der kan være nye smerter fra operationssåret, selvom der er lagt lokalbedøvelse i såret. Du vil få fast smertestillende medicin, men det er stadig vigtigt, at du siger til, hvis du får ondt. Det kan godt være, du ikke kan sove om natten efter operationen, men det må ikke være pga. smerter. Behov for ekstra smertestillende kan bl.a. vurderes ud fra en skala, hvor du bliver bedt om at beskrive din smerte fra 0-10, hvor 0 er ingen smerter og 10 de værste smerter du kan forestille dig. Smerter i lænd, hofte og balle skyldes, ofte muskelspændinger. Ud over smertestillende medicin bruger vi isposer og udspændingsøvelser som smertelindring, og opfordrer til at man holder hyppige hvil. 11
Udskrivelse Du kan forvente udskrivelse om formiddagen dagen efter din operation. Kirurgen sender besked til din praktiserende læge om operationen og indlæggelsesforløbet, med mindre du frabeder dig det. Plejepersonalet holder udskrivelsessamtale med dig, hvor tiden efter operationen og hvad du selv kan gøre gennemgås. Fysioterapeuten informerer dig om øvelser og forholdsregler efter udskrivelsen. Ved udskrivelsen får du en tid til kontrol ved fysioterapeuten i Rygkirurgisk Ambulatorium fire uger efter operationen. Hjemmepleje Hvis du har behov for hjælp fra hjemmeplejen, vil afdelingen sørge for kontakten. Hjemmeplejen vurderer derefter, hvilken hjælp der kan tilbydes. Hjælpemidler Fysioterapeuten vurderer sammen med dig, om du har behov for hjælpemidler for at klare dine daglige gøremål. Du låner enten hjælpemidlerne med hjem her fra eller de bestilles på dit hjemsygehus. Genoptræning Du bliver instrueret i et træningsprogram, du selv skal arbejde med derhjemme de første fire uger. Fysioterapeuten udarbejder en genoptræningsplan, med henblik på genoptræning i kommunalt regi herefter. Hjemtransport Du skal selv sørge for at komme hjem fra sygehuset. Du må gerne sidde i en bil, men hold pauser ca. hver halve time undervejs, hvor du kommer ud af bilen og strækker ben og ryg. 12
Udskrivelseskriterier Når du udskrives, forventer vi at følgende punkter er opfyldt: Du klarer selv at komme ud og ind af seng, og kan gå 50 meter med eller uden gangredskab. Du klarer selv af- og påklædning, toiletbesøg og personlig hygiejne. Hvis du har behov for hjælp til dette kontaktes hjemmeplejen. Du spiser og drikker som du plejer, ellers er der lagt en plan. Din vandladning fungerer, ellers lægges der en plan for behandling. Din mave fungerer ellers lægges der en plan for behandling. Du kender planen for din smertebehandling, har fået et medicinskema og evt. udtrapningsskema. Operationssåret eller plastret er vurderet. Du er vejledt i et hensigtsmæssig bevægemønster. Du er instrueret i hjemmetræningsprogram. Der er taget stilling til om du har behov for hjælpemidler. Dit genoptræningsbehov er vurderet og der er lagt en plan for videre træning. Du er tilset af den læge, der har opereret dig, eller en anden læge fra afdelingen. Du har haft en udskrivelsessamtale med plejepersonalet 13
Efter udskrivelsen De første 4 uger Du kan forvente at være træt efter operationen, og du vil have behov for hvile i løbet af dagen. Behovet kan svinge fra dag til dag, ligesom humøret kan veksle og hukommelsen kan være påvirket. Humør og bekymringer kan desuden påvirke din opfattelse af smerter. Det er vigtigt at holde gang i maven. Så længe du får Morfin-præparater, vil det sandsynligvis være nødvendigt at tage afføringsmidler, men derudover er det også vigtigt, at du spiser groft og fiberrigt samt drikker rigeligt. Du kan forvente, at de irriterede nerve- og muskelspændinger fortsat kan give smerter ned i benet. Det er normalt og kan være et signal om at sætte aktivitetsniveauet lidt ned samt lave udspændingsøvelser. Hvis du får Morfin-præparater er det vigtigt at du trapper forbruget langsomt ned for at undgå stærke abstinenser. Personalet vil instruere dig, og du får et vejledende udtrapningsskema med hjem. Selv om du trapper langsomt ud, kan du opleve abstinenssymptomer såsom dårlig nattesøvn, rastløshed, uro i kroppen og svedudbrud. Såret er som regel syet med selvopløselige tråde. Hvis dette ikke er tilfældet, vil du blive informeret om det. For at lukke det alleryderste lag er der ofte påsat små strips på tværs af såret. Disse kan fjernes efter 10-14 dage. Du kan gradvist genoptage dine hverdagsaktiviteter. Gå langsomt frem. Vær opmærksom på, at hverken øvelser eller andre aktiviteter må fremkalde stærke eller jagende smerter i ryg eller ben. Træning Vi anbefaler, at du arbejder med hjemmeprogrammet dagligt. I begyndelsen udfører du få gentagel-ser af hver øvelse 2-3 gange om dagen. Når du kan udføre 15 gentagelser af hver øvelse, kan du lave øvelser 1 gang dagligt. Spring de øvelser over, der giver smerter. Suppler hjemmeprogrammet med gåture, som du gør længere, efterhånden som du kan klare det. Du kan også bruge en kondicykel. Efter fire uger får du yderligere vejledning via genoptræningen i kommunalt regi. 14
Gode råd Undgå vrid og foroverbøjede stillinger i ryggen de første 2-4 uger. Sid ikke så længe at det giver smerter. Løft ikke mere end 2 kg de første par uger. Herefter kan belastningen øges langsomt til 1/5 af kropsvægten efter tre måneder. Bær byrden tæt på kroppen og undgå at bøje forover eller vride i kroppen under løft. Hvil dig, hvis du får ondt eller bliver træt over lænden. Sid godt i bilen evt. med en skråkile. En plasticpose på sædet kan lette ind og udstigning. Vent med selv at køre bilen, til du er ude af morfinbehandling og i øvrigt kan køre forsvarligt. Tilpas seksuelle aktiviteter efter smerterne. Genoptag erhvervsarbejde, når du er klar til det (afhængig af jobfunktion). Har du fysisk krævende arbejde tidligst efter 6-8 uger. Vent 6 uger med at jogge og cykle på almindelig cykel. Vent 3 måneder med almindelig idræt samt tungere hus- og havearbejde. Vær opmærksom på tegn på betændelse ved operationssåret Kontakt egen læge eller vagtlæge hvis der opstår rødme, hævelse, ømhed eller feber. Hvis du får tiltagende jagende smerter, lammelser i ryg eller ben eller manglende kontrol over vandladning og afføring må du kontakte: Rygkirurgisk Ambulatorium i Middelfart på telefon 63 48 41 22 indtil dit genoptræningsforløb er afsluttet. Uden for åbningstid kontaktes lægevagten. 15
Øvelsesprogram efter dekompressionsoperation Rygstabilisering Spænd og træk den nederste del af maven ind mod rygsøjlen. Vejrtrækningen skal kunne foregå frit, og andre muskler Skal være afslappede. Spændingen holdes i 10 sekunder. Bækkenløft Bøj begge ben. Stabiliser ryggen som i øvelsen før. Spænd ballerne og løft langsomt bagdelen op. Hold spændingen på vej ned. Mavebøjning Lig på ryggen med bøjede ben og med hænderne på lårene. Stabiliser ryggen som i øvelsen før. Træk hagen ind til brystet og løft hoved og skuldre fra underlaget. Hold stillingen i 5 sekunder og slap af. 16 Skrå mavebøjning Lig på ryggen med bøjede ben og med den ene hånd overpå det modsatte lår. Stabiliser ryggen som i øvelsen før. Træk hagen ind til brystet og løft hoved og den eneskulder skråt over mod det modsatte lår. Hold stillingen i 5 sekunder og slap af.
Rygøvelse Lig med en pude under maven og med hænderne ned langs siden. Løft hoved og skulder fra gulvet op til vandret. Pres skulderbladene sammen. Hold stillingen i 5 sekunder og slap af. Udspænding af baldemusklen Lig på ryggen med den ene ankel på det modsatte knæ. Træk roligt med hånden det bøjede knæ op mod modsatte skulder. Strækket skal mærkes dybt inde i balden. Hold udspændingen i 30 sekunder. Sid rankt på en stol med god støtte i lænden. Læg den ene ankel op på modsatte knæ. Tryk roligt med hånden det bøjede knæ nedad. Strækket skal mærkes dybt i balden. Hold udspændingen 30 sekunder. Nervemobilisering Lig på siden med bøjede ben. Anbring en pude mellem knæene. Foden på det øverste ben vippes helt op. Bøj og stræk det øverste knæ i roligt tempo. Gentag bevægelsen 10-15 gange. 17
Tå og hæl Stå med lille afstand mellem fødderne. Stå skiftevis på tæer og hæle. Knæbøjning Stå med lille afstand mellem fødderne. Hold ryggen ret. Lav knæbøjninger Vægtoverføring Stå med god afstand mellem fødderne. Læg vægten til den ene side samtidig med at du bøjer lidt i knæet. Stræk langsomt i knæet og læg vægten over på det andet ben. 18
Vægtoverføring Stå med god afstand mellem fødderne. Læg vægten til den ene side samtidig med at du bøjer lidt i knæet. Stræk langsomt i knæet og læg vægten over på det andet ben. Udspænding af læg Træd bagud med det ene ben. Benet skal være strakt, foden skal pege lige frem og hælen skal presses i gulvet. Læg vægten fremover til strækket mærkes i læggen på det bagerste ben. 19
Middelfart Sygehus Østre Hougvej 55 5500 Middelfart Telefon 6348 4000 www.middelfartsygehus.dk Rygcenter Syddanmark, Rygkirurgisk sektor, rev. dec. 2013 813124 20